Notater:

1664 Hans Gundesen Rostrup og Margrethe Friis

Hovedgården med mølle var 1664 på 30 tdr. hartkorn, hvoraf halvparten var øde. Møllen beboedes af Laurids Nielsen. [8]

'''Hans Rostrup var kaptajnløjtnant og søn af Gunde Rostrup til bl. a. Ahlergård, Sønder Borris sogn''', som han 1667 arvede efter en ugift søster (sammen med broderen Jørgen Gundesen Rostrup fra Lydumgård) og skødede den 1675 til en svoger. Død efter 1683

Mads blev gift med JENSDATTER, Mette Cathrine 11 okt. 1829, Borris, Denmark. Mette (datter af ENEVOLDSEN, Jens og PEDERSDATTER, Mariane) blev født 23 jan. 1804, Aagaard i Borris; døde 13 jan. 1864, St. Gaasdal Borris; blev begravet jan. 1864. [Gruppeskema]

1. RAHBEK, Mads blev født 25 mar. 1832, Borris; døde 16 nov. 1888, Borris.
2. RAHBEK, Mathias Christian Rahr blev født 21 maj 1836, Ahler Østergaard i Sønder Borris; blev døbt 20 jun. 1836, Sønder Borris, Bølling, Ringkøbing, Denmark; døde 13 apr. 1915, Sønderby, Borris.
3. RAHBEK, Marie Cathrine Kirstine blev født 23 maj 1842; døde 26 maj 1849.
4. RAHBEK, Mads Madsen
5. RAHBEK, Jens C.
6. RAHBEK, Jens Madsen
7. RAHBEK, Else blev født 19. marts 1839, Ahlergård, Borris sogn, Ringkøbing amt; døde 02. januar 1898, Borris.
8. RAHBEK, Mariane
9. RAHBEK, Enevold Peder
10. RAHBEK, Birgitte Cathrine Petrea
11. RAHBEK, Lars Henrik Beck

Notater:

Mads Madsen Rahbæk

Født: 1774

Ægteskab: Else Beck den 18 Sep. 1803 i Borris

Død: 1839, Borris i en alder af 65 år

Generelle notater:

I Ahlergård i Borris boede en gammel ungkarl, Mads Rahbek . En dag Mads lå på et af husene, de var ved at tække, kom pastor Rahr kørende gennem gården med sin unge, smukke kone.

Da Mads fik øje på hende, udbrød han ved sig selv: Gid Vorherre havde præsten og jeg konen. Mads fik sit ønske opfyldt, , thi da præsten med sin kone og lille søn Mathias, 3. juni 1799 var kørende ind over Barde hede på vej til Holstebro, bedede de lidt, og da præsten atter ville stige til vogns, blev han ramt af et slagtilfælde og døde.

En passende tid efter rykkede hans enke ind i Ahlergård som Mads Rahbeks kone.

Fra: "Brudstykker af Sdr. Felding Sogns Historie", 1966.

Om Mads Rahbeks død står i kirkebogen, at han havde forvildet sig ved at gå fra Nørrelandet og druknede i Skjern å.

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Selvejer på Ahlergaard, som han overtog efter sin far.

• Folketællinger:

Fkt-1834; Sønder Borris - -; 1; En gaard, Ahlergaard

* 534; Mads Madsen Rahbech; m; 28; gift; ; ; Gaardmand

* 535; Mette Chatrine Jensdatter; k; 31; gift; ; ; Hans kone

* 536; Mads Madsen Rahbek; m; 2; ugift; ; ; Deres børn

* 537; Jens Madsen Rahbech; m; 1; ugift; ; ; Deres børn

* 538; Else Rahr; k; 69; gift; ; ; Aftægtsfolk

* 539; Mads Madsen Rahbech; m; 62; gift; ; ; Aftægtsfolk

* 540; Mads Jensen; m; 32; ugift; ; ; Tjenestefolk

* 541; Rasmus Rahbech; m; 27; ugift; ; ; Tjenestefolk

* 542; Claus Pedersen; m; 34; ugift; ; ; Tjenestefolk

* 543; Mads Pedersen; m; 34; ugift; ; ; Tjenestefolk

* 544; Sørren Karstensen; m; 16; ugift; ; ; Tjenestefolk

* 545; Laurids Pedersen; m; 14; ugift; ; ; Tjenestefolk

* 546; Sidsel Christensdatter; k; 23; ugift; ; ; Tjenestefolk

* 547; Karen Larsdatter; k; 26; ugift; ; ; Tjenestefolk

* 548; Karen Jacobsdatter; k; 17; ugift; ; ; Tjenestefolk

* 549; Catrine Rahbech; k; 25; ugift; ; ; Gaardens eiers søster

Mads blev gift med BECK, Else Mathiasdatter ca. 1804, United States. Else (datter af BECK, Mathias Lauritsen og WEDERKINCK, Elisabeth Henriksdatter) blev født 10 feb. 1766, Snostrup sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg Amt; døde 18 jul. 1849, Ahlergaard i Borris og blev begravet den 25 Jul. 1849 i Borris.). [Gruppeskema]

Notater:

Mads blev gift med Else Beck, datter af Mathias Lauritzen Beck og Elisabeth Henriksdatter Wederkinch, den 18 Sep. 1803 i Borris. (Else Beck blev født i 1766 i Snostrup sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg Amt, døde den 18 Jul. 1849 i Ahlergaard i Borris og blev begravet den 25 Jul. 1849 i Borris.)

Notater:

Overtager Ahlergaard 1755

Køber Dalagergaard 1789

Desuden øst for Hovedbygningen en Restaurationsbygning af Træ, tækket med Tagpap, og

Vest for Gaarden nær Sognevejen en do. af Grundmur med Tag af Pandeplader; ved Gaarden

holdes der nemlig aarlig Markeder i April, Septbr. og Oktbr. '''Dalager Marked''', til hvilke Gaardejeren har en livsvarig Bevilling til paa Markedsdagen at drive Restaurationsvirksomhed med Udskænkning af Spiritus, og Ca. 3 ha af Jorden henligger derfor som Markedsplads.

Dalagergård hørte i ældre Tid under Lundenæs ved Skjern som en Avlsgaard under denne; i

første Halvdel af forrige Aarh. ejedes den af '''Mads Rahbek''', der afhændede den til Bruhn, som

e afstod den til sin Broder Viggo Bruhn; han solgte den i i875 med 522 ha, deraf 50 Hede og

. godt 7 Td. Hrtk., Besætn. (2 Heste, xo Køer, 25 Stude, en Kvie og x Faar) og Invt. o.o0o Kr. til S. K. Beck fra Skærbæk, som i de følgende Aar opdyrkede Heden, hvorefter omkring 1906 frasolgte en Ejendom — Dalager Nygaard — der nu er paa ra. 58 ha, og i 1907 solgte han derefter Dalagergaard til den nuværende Ejer. Søren Eskesen.

Køber Skobæk 1800

--------------------

... Ahler

Matr.nr. la Borris Sønderland, Ahlergaard I 1688 ejes Ahlergaard af Enkefru Sofie Rostrup, Dejbjerglund, men beboes af Jakob Andersen Harboe, der således må have været fæstebonde. Før 1688 havde S. Rostrup selv boet på gården et stykke tid, men bor nu på Dejbjerglund. S. Rostrup havde overtaget Ahlergaard efter sin mand Christian Henriksen Lange, der døde i 1677. Han havde i 1675 overtaget gården efter sine to svogre Jørgen og Hans Rostrup, der igen havde arvet gården efter deres fader Gunde Rostrup, som bærer titlen adelsmand.

Sofie Rostrup, der foruden Ahlergaard og Dejbjerglund også ejer en stor del af de øvrige gårde i Borris, lever 48 år efter sin mands død, idet hun først dør i 1725. Hun har dog i 1693 afhændet Ahlergaard til borgmesteren i Ribe, hvis navn var Christoffer Christensen. Denne ejer bor sikkert ikke på gården, men sælger den til førnævnte fæstebonde Jakob Andersen Harbo, gift med Maren Pedersdatter. Hvornår denne handel har fundet sted vides ikke, men i 1712 afstår J.A. Harbo Ahlergaard til en datter og svigersøn.

Datteren hedder Karen Jakobsdatter Ahler og svigersønnen Mads Christensen Kjær. Karen Jakobsdatter havde først været gift med Morten Jensen, og i det ægteskab var en datter, Else Mortensdatter, men i 1705 dør både Ægtemanden og moderen. I 1707 gifter K. Jakobsdatter sig så med Mads Chr. Kjær, der kom fra Skobæk, og i 1712 overtager parret Ahlergaard. I dette ægteskab var der to døtre: Mette og Cathrine Marie.

Den ældste af de to piger Mette Madsdatter, giftede sig i 1731 med Jens Christensen Rahbæk fra Rahbæk i Ådum. Hans far hed Chresten Iversen, så navnet Rahbæk er nok taget efter stedet. C. Iversen var selvejerbonde, og i fem led tilbage i slægten havde de været selvejerbønder i Stoustrup i Ådum Sogn, således at hans tip-tip oldefar nævnes som selvejerbonde allerede i 1517. Mette og J.C. Rahbæk var ved Ægteskabets indgåelse henholdsvis 23 og 41 år gamle, og ved M.C. Kjærs død i 1740 overtager de Ahlergaard. I 1735 får de en søn, der får navnet Mads Jensen Rahbæk, han bliver født i Kodbøl, og det skyldes nok, at faderens broder, Visti Chr. Rahbæk, bor dér, og hans kone fødte et barn samtidig, så de to svigerinder har sikkert ønsket at være sammen, og derfor er sønnen på Ahlergaard født i Kodbøl.Da Mette og J.C. Rahbæk overtager Ahlergaard, er det en anseelig erhvervelse. Allerede i 1688 får gården betegnelsen: Hovedgård og adelig sædegård, og i 1740 har den med tilhørende gårde ca. 32 tdr. hartkorn. Besætningens størrelse på selve Ahlergaard har, efter nuværende forhold, ikke været imponerende, nemlig: 6 heste, 10 stude, 9 køer, 27 får, 14 væddere, 4 gimmere uden lam og 13 geder med kid. I 1755 overtaget Mads Rahbæk Jensen, ham der blev født i Kodbøl, faderens gård med tilliggende gårde, deriblandt Skobæk, Egvig og Vinbæk, derudover ejede Ahlergaard Vorgod Kirke og halvdelen af Borris Kirke, og Mads Rahbæk køber også Dalagergaard, der på daværende tidspunkt har 9 tdr. hartkorn. I 1762 giftede han sig med den kusine, der blev født samme år som han selv i Kodbøl, nemlig Maren Vistisdatter Rahbæk.

Det er dog ikke sikkert, at det var ene kærlighed, der lå bag dette ægteskab, for forud var han blevet inddraget i en faderskabssag i Borris. Mette Jensdatter havde angivet ham som fader til sit barn. Normalt skulle han så offentlig bekende sin synd i kirken og derved få tilgivelse. Men M. J. Rahbæk undgik den offentlige ydmygelse ved søndag den 27. juni at fremvise for sognepræsten, Jørgen Hansen Hauch, en kongelig bevilling, ( Ribe Bispearkiv Kongelige bevillinger ægteskabsdispensationer samt eftergivelse af lejermålsbøder m. v. 1681 - 1810 Mads Jensen Ahler, Borris, frihed for Kirkens disciplin, formedelst begangen leiermåls forseelse med Maren Jensdatter, [Borris]. 12 april 1762) efter hvilken han, mod at betale 4 rd. til Varde Hospital, måtte befries for sin >publici absolution<. Efter denne dukkert var det, at Mads J. Rahbæk skyndte sig at blive gift.

I Ægteskabet var der tre sønner, og den tredje i rækken, Mads Madsen Rahbæk, født i 1774 blev den næste ejer af Ahlergaard. Han giftede sig i 1803, samme år som faderen døde, med Else Beck. Hun var 8 år ældre end ham og havde været enke i fire år, da hun giftede sig igen. Hun kom fra Skærbæk i Sønderjylland, hendes far var sognepræst, og det var også en præst, hun var gift med første gang, nemlig sognepræst Rasmus Rahr i Sdr. Felding. I det ægteskab havde hun en søn, Hans Rahr, der senere blev løjnant. Han har været en 8-9 år, da han og moderen kom til Ahlergaard. I Ægteskabet med Mads M. Rahbæk fik hun endnu fire børn, 2 piger og 2 drenge. Den ældste af drengene, der også kom til at hedde Mads Madsen Rahbæk, var født i 1806 og giftede sig med Mette Kathrine Jensdatter fra Aagaard i Borris. De overtog Ahlergaard i 1830. Ni år senere dør faderen 65 år gammel. Der står i kirkebogen, at han havde forvildet sig ved at gå fra Nørrelandet og druknede i Skjern Å. Moderen Else Beck døde først ti år senere i Ahlergaard. Mette K. Jensdatter fødte 9 børn fordelt over 19 år. Tre af dem døde dog som små. En af sønnerne Mathias Chr. Rahbæk, giftede sig til Sønderbygaard i Borris. En anden havde Viumkrog i Nørre Vium. Forældrene Mette Kathrine og M.M. Rahbæk solgte Ahlergaard i 1849 til Jens Thomsen. De flyttede derefter til St. Gasdal, hvor begge døde i en alder af 57 og 59 år. Med Jens Thomsen kom en ny slægt til Ahlergaard. Han var født 1816 som søn af Thomas Hansen og Sofie Amalie Jensdatter. De havde gården Urupgaard i Grindsted, og den havde været i slægtens eje siden 1750, da havde Thomas Hansens farfar købt den. Gården, der i fordums tid var en mindre herregård, er i dag, en almindelig gård, som stadig er i Thomas Hansens slægts eje. Jens Thomsen var studepranger, og det var derved han havde tjent så mange penge, at han kunne købe Ahlergaard. (Kilde: http://www.paspa.dk/Orten/Familien%20Anders%20Peder%20Andersen%20og

C.C. Danielsens slægtsbog

Han tog rundt til alle Mads Rahbeks efterkommere, hvor han spurgte sig frem. Nogen kunne huske de havde fået fortalt noget, andre noget andet, men al respekt for hans forskning, det har været en stor hjælp for efterkommerne, og han har gjort et stort arbejde, uden betaling.

Alt der var før Mads Rahbek og Constance`s tid, var der vist ingen der vidste meget om, - det kunne da tænkes at Mads også gerne ville "prale" lidt over for svigersønne (Danielsen) om alt det han havde udrettet.

Hans viden om fallit-boet, tror jeg han har fra Mads.

Jeg har mange skøder fra Dalagergaard, men skiftet efter Ragne og aftægts-kontrakten, har jeg ikke fundet,

Danielsen`s beskrivelse om, at Jens ikke havde forstand på landbrug og konen ingen forstand havde på husholdning, er nok mere hans konklusion.

Det havde de jo folk til

Alle der har skrevet om Dalagergaard, har afskrevet fra Danielsens bog, men fordi en ting bliver fortalt tit og ofte, bliver det ikke mere rigtigt

Jeg vil så gerne have beviser på den fortælling.

Mads var kun 21 år, - han havde arvert moderen og svigerfar/mor desuden lånt 2000 Daler i København. Han kunne lige gå ud og købe 35 engparceller, de var vel tiltænkt en flok Får. Jeg synes der er meget som modsiger Jens´s fallit-bo

- jeg har også Jens "mistænkt" for at fifle med boet, han var begyndt at sælge af hans besiddelser, før Ragne døde.

(En "pussig" ting, - at Jens tog til Lauervig, det var jo der Ahlerne boede )

Kristiane Johanne Rahbek 1849 :

Kristine Rahbek 1822 :

Kristine Rabech Sønder Lem 1848 ;

Kristine Rahbek 1841 :

Mads Jensen Rahbek Borris 1763

Mads Vistesen Rahbek Borris 1822

Mads Jensen Rahbech Ejer Borris 1817

Mads Vistisen Rahbek Hans Kone Borris 1852

Mads Vistisen Rabech Ugk. Borris 1818

Mads Rabek 1801

Mads Madsen Rahbek Ugk. Borris 1829

Mads Kristensen Rahbek Aftægtsm. Sønder Felding 1871

Mads Rahbæk 1806

Mads Rahbek Ejer Borris 1851

Mads Vistesen Rahbek Aftægtsm. Borris 1866

Mads Madsen Rahbech Ahlergård 1797

Mads Rahbek 1774

'''Ribe Bispearkiv Kongelige bevillinger ægteskabsdispensationer samt eftergivelse af lejermålsbøder m. v. 1681 - 1810 Mads Jensen Ahler, Borris, frihed for Kirkens disciplin, formedelst begangen leiermåls forseelse med Maren Jensdatter, [Borris]. 12 april 1762'''

Billede:

Dalager Marked 1815-1965

Det nuværende marked startede i 1991, men som det fremgår af det følgende bygger den på en gammel tradition.

I tiden fra 1815 og til 1965 holdtes der marked med heste og kreaturer på pladsen ved Dalagergaard. - Ca. 500 m nord for den nuværende markedsplads.

Efterårsmarkedet, eller store-marked som det kaldtes, blev afholdt den torsdag, der lå nærmest den første september. Der holdtes også et forårsmarked og nogle få år også et lille marked i oktober; men det var stormarkedet, der virkelig betød noget. Så det er ikke forkert, når Dalager marked af flere børn, betragtedes som årets fjerde store højtid.

At det virkelig var en dag af betydning ses af at militæret indstillede skarpskydningsøvelserne på det militære skydeterræn (syd for Borris by) i og omkring markedsdagene så gæster og handelsfolk - for at undgå en meget lang omvej - kunne passere sikkert igennem det militære skydeterræn.

Allerede aftenen før markedsdagen begyndte gøglere, æblekoner og mange andre at indfinde sig. Også en del prangere indfandt sig til noget forprang - dagen før selve markedsdagen. Det var dog mest det, der kaldtes helmisrungere, hvilket vil sige, de der handlede med heste af tvivlsom karakter, både hvad udseende og temperament angik.

På selve markedsdagen kunne man fra morgenen se lange rækker af heste og kvæg drage mod Dalagergaard. Kvæg som regel med en trækker og én til at drive på. Hestene på den måde, at et spand var forspændt en vogn, og til vognen var der så bundet én eller flere heste. Derefter var der så igen bundet heste i halen på de forreste og så fremdeles. Det kunne være lange rækker, der på den måde blev transporteret til marked, og meget ofte blev hele koblet om aftenen transporteret videre til Herning, hvor der var marked dagen efter. De større hestehandlere havde dog som regel en professionel hestetrækker. En sådan satte sig op på ryggen af en passende ridehest, og koblet blev så bundet efter på samme måde som før nævnt.

(Kilde: Borris Sogn og dets beboere - af Chr. Lundsgård).

(Se også siden Dalagergård og Marked

Mads blev gift med RAHBEK, Maren Vistisdatter 22 apr. 1762, Borris, Denmark. Maren (datter af CHRISTENSEN, Visti Rahbek og JENSDATTER, Maren) blev født 20 Februar 1735, Kodbøl; døde 18 maj 1815, Borris, Ahlergaard. [Gruppeskema]

Notater:

Hun var halvkusine til sin mand

Maren blev gift med Mads Jensen Rahbæk, søn af Jens Christensen (Rahbæk) og Mette Madsdatter, i 1762. (Mads Jensen Rahbæk blev født i 1735 i Kodbøl og døde i 1803 i Ahlergaard i Borris.)

Notater:

Lauritz Madsen Beck

Født: 1685, Nustrup, Haderslev amt

Ægteskab: Else Andersdatter (Aabenraa)

Død: 12 Apr. 1728, Ribe i en alder af 43 år

Generelle notater:

Lauritz var købmand i Ribe, samt udrider, det vil sige en af de bevæbnede svende, som tolderne holdt til at vogte grænsen.

Kilde: I Ribe Amts Aarbog 1928 er der en oversigt over borgere i Ribe 1660 - c. 1860 af afd. Lektor V. Block, Ribe - artiklen er bearbejdet af Museumsinspektør Otto Smidt, København på side 73 ses anført: Bech, Laurids Madsen, købmand. Gift med Else Andersdatter. Hun er senere gift med Søren Nielsen Qvong (1753). Børn: Kirsten Lauridsdatter, gift med Søren Pedersen Brinck på Sønderho, Mads Lauridsen B, hører i Horsens, 1762 præst i Snodstrup, 1779 i Skjærbæk, Nicolai Lauritsen B.

Nicolai Bech. Ansøgte 1759 om at måtte arve sin faders Søren Nielsen Qvongs embeder bl.a. som kæmner. (Kopi APA 012)

Afskrift af Ribe Borgerskabsprotokol 1585 - 1809. renskrevet af Hans Ørsnæs, Århus.

Anno 1725 dend 14. junii på Riiber Raadstue, udi Hr. Cancielie Raad Worm, Borgermester Bangh, Raadmand Nicolai Ries, Fraussing, Hendrich Bøtker, deris Nærværelse giorde Laurits Madsen Udridder, Barne fød i Haderslefhuus Ampt, Bech bye, Nustrup Sogn, sin borgelige æ(e)ed. Og agter hand sig at Ernære af hans Borgelig Nærring. Og skal give til borgerskabs penge 2 Rigsdaler, Halvparten til byen og Halvparten til Magistraten. Og Imidlertid være Hans Øfrig Hed Hørig og Lydig.

Riiber Raadstue Ut Supra.

Lauritz Madtzen Bech.

Arkiv signatur D22/241.

Anno 1759 den 6te December får hans søn Nicolai Bæch Borgerskab i riibe Bye.

Lauritz blev gift med Else (Aabenraa) Andersdatter, datter af Anders Jacobsen Aabenraae og Ukendt, den 9 Nov. 1717 i Ribe. (Else (Aabenraa) Andersdatter blev født i 1690, døde i 1759 i Ribe og blev begravet den 4 Jan. 1759 i Ribe.)

Kilde: www.paspa.dk

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Købmand.

Lauritz blev gift med Else Andersdatter (Aabenraa), datter af Anders Jacobsen Aabenraa og Kirsten Hansdatter. (Else Andersdatter (Aabenraa) blev født i 1690, døde i 1759 i Ribe og blev begravet den 4 Jan. 1759 i Ribe.)

Mathias — WEDERKINCK, Elisabeth Henriksdatter. Elisabeth (datter af WEDERKINCK, PRÆST I NYKØBING OG SYSTOFTE PÅ FALSTER, Hendrich Jørgensen og LEHRMANN, Marie Cathrine Ananiasdatter) blev født 1732, Søborg, Sjælland, Søborg; døde 1807, Borris, Ahlergaard. [Gruppeskema]

Notater:

Jens Christensen Rabek

Ref. erø

Født: Omk 1690 Rabæk, Borris

Død: 1780 Ahlergaard, Borris Døbt:

Begr: 8 jun 1780 Borris

Seneste opdatering: 2 jan 2011

Ægtefælle / partner #1 - viet 27 maj 1731, Borris med:

Mette Madsdatter født 1707, Ahlergaard, Borris - død 1777, Ahlergaard, Borris

Matr.nr. la Borris Sønderland, Ahlergaard I 1688 ejes Ahlergaard af Enkefru Sofie Rostrup, Dejbjerglund, men beboes af Jakob Andersen Harboe, der således må have været fæstebonde. Før 1688 havde S. Rostrup selv boet på gården et stykke tid, men bor nu på Dejbjerglund. S. Rostrup havde overtaget Ahlergaard efter sin mand Christian Henriksen Lange, der døde i 1677. Han havde i 1675 overtaget gården efter sine to svogre Jørgen og Hans Rostrup, der igen havde arvet gården efter deres fader Gunde Rostrup, som bærer titlen adelsmand.

Sofie Rostrup, der foruden Ahlergaard og Dejbjerglund også ejer en stor del af de øvrige gårde i Borris, lever 48 år efter sin mands død, idet hun først dør i 1725. Hun har dog i 1693 afhændet Ahlergaard til borgmesteren i Ribe, hvis navn var Christoffer Christensen. Denne ejer bor sikkert ikke på gården, men sælger den til førnævnte fæstebonde Jakob Andersen Harbo, gift med Maren Pedersdatter. Hvornår denne handel har fundet sted vides ikke, men i 1712 afstår J.A. Harbo Ahlergaard til en datter og svigersøn.

Datteren hedder Karen Jakobsdatter Ahler og svigersønnen Mads Christensen Kjær. Karen Jakobsdatter havde først været gift med Morten Jensen, og i det ægteskab var en datter, Else Mortensdatter, men i 1705 dør både Ægtemanden og moderen. I 1707 gifter K. Jakobsdatter sig så med Mads Chr. Kjær, der kom fra Skobæk, og i 1712 overtager parret Ahlergaard. I dette ægteskab var der to døtre: Mette og Cathrine Marie.

'''Den ældste af de to piger Mette Madsdatter, giftede sig i 1731 med Jens Christensen Rahbæk fra Rahbæk i Ådum.''' Hans far hed Chresten Iversen, så navnet Rahbæk er nok taget efter stedet. C. Iversen var selvejerbonde, og i fem led tilbage i slægten havde de været selvejerbønder i Stoustrup i Ådum Sogn, således at hans tip-tip oldefar nævnes som selvejerbonde allerede i 1517. Mette og J.C. Rahbæk var ved Ægteskabets indgåelse henholdsvis 23 og 41 år gamle, og ved M.C. Kjærs død i 1740 overtager de Ahlergaard. I 1735 får de en søn, der får navnet Mads Jensen Rahbæk, han bliver født i Kodbøl, og det skyldes nok, at faderens broder, Visti Chr. Rahbæk, bor dér, og hans kone fødte et barn samtidig, så de to svigerinder har sikkert ønsket at være sammen, og derfor er sønnen på Ahlergaard født i Kodbøl.Da Mette og J.C. Rahbæk overtager Ahlergaard, er det en anseelig erhvervelse. Allerede i 1688 får gården betegnelsen: Hovedgård og adelig sædegård, og i 1740 har den med tilhørende gårde ca. 32 tdr. hartkorn. Besætningens størrelse på selve Ahlergaard har, efter nuværende forhold, ikke været imponerende, nemlig: 6 heste, 10 stude, 9 køer, 27 får, 14 væddere, 4 gimmere uden lam og 13 geder med kid. I 1755 overtaget Mads Rahbæk Jensen, ham der blev født i Kodbøl, faderens gård med tilliggende gårde, deriblandt Skobæk, Egvig og Vinbæk, derudover ejede Ahlergaard Vorgod Kirke og halvdelen af Borris Kirke, og Mads Rahbæk køber også Dalagergaard, der på daværende tidspunkt har 9 tdr. hartkorn. I 1762 giftede han sig med den kusine, der blev født samme år som han selv i Kodbøl, nemlig Maren Vistisdatter Rahbæk. Det er dog ikke sikkert, at det var ene kærlighed, der lå bag dette ægteskab, for forud var han blevet inddraget i en faderskabssag i Borris. Mette Jensdatter havde angivet ham som fader til sit barn. Normalt skulle han så offentlig bekende sin synd i kirken og derved få tilgivelse. Men M. J. Rahbæk undgik den offentlige ydmygelse ved søndag den 27. juni at fremvise for sognepræsten, Jørgen Hansen Hauch, en kongelig bevilling, efter hvilken han, mod at betale 4 rd. til Varde Hospital, måtte befries for sin >publici absolution<. Efter denne dukkert var det, at Mads J. Rahbæk skyndte sig at blive gift. I Ægteskabet var der tre sønner, og den tredje i rækken, Mads Madsen Rahbæk, født i 1774 blev den næste ejer af Ahlergaard. Han giftede sig i 1803, samme år som faderen døde, med Else Beck. Hun var 8 år ældre end ham og havde været enke i fire år, da hun giftede sig igen. Hun kom fra Skærbæk i Sønderjylland, hendes far var sognepræst, og det var også en præst, hun var gift med første gang, nemlig sognepræst Rasmus Rahr i Sdr. Felding. I det ægteskab havde hun en søn, Hans Rahr, der senere blev løjnant. Han har været en 8-9 år, da han og moderen kom til Ahlergaard. I Ægteskabet med Mads M. Rahbæk fik hun endnu fire børn, 2 piger og 2 drenge. Den ældste af drengene, der også kom til at hedde Mads Madsen Rahbæk, var født i 1806 og giftede sig med Mette Kathrine Jensdatter fra Aagaard i Borris. De overtog Ahlergaard i 1830. Ni år senere dør faderen 65 år gammel. Der står i kirkebogen, at han havde forvildet sig ved at gå fra Nørrelandet og druknede i Skjern Å. Moderen Else Beck døde først ti år senere i Ahlergaard. Mette K. Jensdatter fødte 9 børn fordelt over 19 år. Tre af dem døde dog som små. En af sønnerne Mathias Chr. Rahbæk, giftede sig til Sønderbygaard i Borris. En anden havde Viumkrog i Nørre Vium. Forældrene Mette Kathrine og M.M. Rahbæk solgte Ahlergaard i 1849 til Jens Thomsen. De flyttede derefter til St. Gaasdal, hvor begge døde i en alder af 57 og 59 år. Med Jens Thomsen kom en ny slægt til Ahlergaard. Han var født 1816 som søn af Thomas Hansen og Sofie Amalie Jensdatter. De havde gården Urupgaard i Grindsted, og den havde været i slægtens eje siden 1750, da havde Thomas Hansens farfar købt den. Gården, der i fordums tid var en mindre herregård, er i dag, en almindelig gård, som stadig er i Thomas Hansens slægts eje. Jens Thomsen var studepranger, og det var derved han havde tjent så mange penge, at han kunne købe Ahlergaard. (Kilde: http://www.paspa.dk/Orten/Familien%20Anders%20Peder%20Andersen%20og

Jens blev gift med AHLER, Mette Madsdatter ca. 1731. Mette (datter af KIÆR, Mads Christensen og AHLER, Karen Jacobsdatter) blev født 1707, Bølling, Ringkøbing, Danmark; døde 7 mar. 1777, Borris, Ahlergaard. [Gruppeskema]

Notater:

Matr.nr. la Borris Sønderland, Ahlergaard

I 1688 ejes Ahlergaard af Enkefru Sofie Rostrup, Dejbjerglund, men beboes af Jakob Andersen Harboe, der således må have været fæstebonde. Før 1688 havde S. Rostrup selv boet på gården et stykke tid, men bor nu på Dejbjerglund. S. Rostrup havde overtaget Ahlergaard efter sin mand Christian Henriksen Lange, der døde i 1677. Han havde i 1675 overtaget gården efter sine to svogre Jørgen og Hans Rostrup, der igen havde arvet gården efter deres fader Gunde Rostrup, som bærer titlen adelsmand.

Sofie Rostrup, der foruden Ahlergaard og Dejbjerglund også ejer en stor del af de øvrige gårde i Borris, lever 48 år efter sin mands død, idet hun først dør i 1725. Hun har dog i 1693 afhændet Ahlergaard til borgmesteren i Ribe, hvis navn var Christoffer Christensen. Denne ejer bor sikkert ikke på gården, men sælger den til førnævnte fæstebonde Jakob Andersen Harbo, gift med Maren Pedersdatter. Hvornår denne handel har fundet sted vides ikke, men i 1712 afstår J.A. Harbo Ahlergaard til en datter og svigersøn.

Datteren hedder Karen Jakobsdatter Ahler og svigersønnen Mads Christensen Kjær. Karen Jakobsdatter havde først været gift med Morten Jensen, og i det ægteskab var en datter, Else Mortensdatter, men i 1705 dør både Ægtemanden og moderen. I 1707 gifter K. Jakobsdatter sig så med Mads Chr. Kjær, der kom fra Skobæk, og i 1712 overtager parret Ahlergaard. I dette ægteskab var der to døtre: Mette og Cathrine Marie.

'''Den ældste af de to piger Mette Madsdatter, giftede sig i 1731 med Jens Christensen Rahbæk fra Rahbæk i Ådum. Hans far hed Chresten Iversen, så navnet Rahbæk er nok taget efter stedet. C. Iversen var selvejerbonde, og i fem led tilbage i slægten havde de været selvejerbønder i Stoustrup i Ådum Sogn, således at hans tip-tip oldefar nævnes som selvejerbonde allerede i 1517.

Mette og J.C. Rahbæk var ved Ægteskabets indgåelse henholdsvis 23 og 41 år gamle, og ved M.C. Kjærs død i 1740 overtager de Ahlergaard. I 1735 får de en søn, der får navnet Mads Jensen Rahbæk, han bliver født i Kodbøl, og det skyldes nok, at faderens broder, Visti Chr. Rahbæk, bor dér, og hans kone fødte et barn samtidig, så de to svigerinder har sikkert ønsket at være sammen, og derfor er sønnen på Ahlergaard født i Kodbøl.'''Da Mette og J.C. Rahbæk overtager Ahlergaard, er det en anseelig erhvervelse. Allerede i 1688 får gården betegnelsen: Hovedgård og adelig sædegård, og i 1740 har den med tilhørende gårde ca. 32 tdr. hartkorn. Besætningens størrelse på selve Ahlergaard har, efter nuværende forhold, ikke været imponerende, nemlig: 6 heste, 10 stude, 9 køer, 27 får, 14 væddere, 4 gimmere uden lam og 13 geder med kid. I 1755 overtaget Mads Rahbæk Jensen, ham der blev født i Kodbøl, faderens gård med tilliggende gårde, deriblandt Skobæk, Egvig og Vinbæk, derudover ejede Ahlergaard Vorgod Kirke og halvdelen af Borris Kirke, og Mads Rahbæk køber også Dalagergaard, der på daværende tidspunkt har 9 tdr. hartkorn.

I 1762 giftede han sig med den kusine, der blev født samme år som han selv i Kodbøl, nemlig Maren Vistisdatter Rahbæk. Det er dog ikke sikkert, at det var ene kærlighed, der lå bag dette ægteskab, for forud var han blevet inddraget i en faderskabssag i Borris. Mette Jensdatter havde angivet ham som fader til sit barn. Normalt skulle han så offentlig bekende sin synd i kirken og derved få tilgivelse. Men M. J. Rahbæk undgik den offentlige ydmygelse ved søndag den 27. juni at fremvise for sognepræsten, Jørgen Hansen Hauch, en kongelig bevilling, efter hvilken han, mod at betale 4 rd. til Varde Hospital, måtte befries for sin >publici absolution<.

Efter denne dukkert var det, at Mads J. Rahbæk skyndte sig at blive gift. I Ægteskabet var der tre sønner, og den tredje i rækken, Mads Madsen Rahbæk, født i 1774 blev den næste ejer af Ahlergaard. Han giftede sig i 1803, samme år som faderen døde, med Else Beck. Hun var 8 år ældre end ham og havde været enke i fire år, da hun giftede sig igen.

Hun kom fra Skærbæk i Sønderjylland, hendes far var sognepræst, og det var også en præst, hun var gift med første gang, nemlig sognepræst Rasmus Rahr i Sdr. Felding. I det ægteskab havde hun en søn, Hans Rahr, der senere blev løjnant. Han har været en 8-9 år, da han og moderen kom til Ahlergaard. I Ægteskabet med Mads M. Rahbæk fik hun endnu fire børn, 2 piger og 2 drenge. Den ældste af drengene, der også kom til at hedde Mads Madsen Rahbæk, var født i 1806 og giftede sig med Mette Kathrine Jensdatter fra Aagaard i Borris. De overtog Ahlergaard i 1830. Ni år senere dør faderen 65 år gammel. Der står i kirkebogen, at han havde forvildet sig ved at gå fra Nørrelandet og druknede i Skjern Å. Moderen Else Beck døde først ti år senere i Ahlergaard. Mette K. Jensdatter fødte 9 børn fordelt over 19 år. Tre af dem døde dog som små. En af sønnerne Mathias Chr. Rahbæk, giftede sig til Sønderbygaard i Borris. En anden havde Viumkrog i Nørre Vium. Forældrene Mette Kathrine og M.M. Rahbæk solgte Ahlergaard i 1849 til Jens Thomsen. De flyttede derefter til St. Gaasdal, hvor begge døde i en alder af 57 og 59 år.

Med Jens Thomsen kom en ny slægt til Ahlergaard. Han var født 1816 som søn af Thomas Hansen og Sofie Amalie Jensdatter. De havde gården Urupgaard i Grindsted, og den havde været i slægtens eje siden 1750, da havde Thomas Hansens farfar købt den. Gården, der i fordums tid var en mindre herregård, er i dag, en almindelig gård, som stadig er i Thomas Hansens slægts eje. Jens Thomsen var studepranger, og det var derved han havde tjent så mange penge, at han kunne købe Ahlergaard.

(Kilde: http://www.paspa.dk/Orten/Familien%20Anders%20Peder%20Andersen%20og%20hustru%20Ane%20Marie%20Jacobsen.htm).

Visti — JENSDATTER, Maren. Maren blev født 1719. [Gruppeskema]

Notater:

Lauritz Madsen Beck

Født: 1685, Nustrup, Haderslev amt

Ægteskab: Else Andersdatter (Aabenraa)

Død: 12 Apr. 1728, Ribe i en alder af 43 år

Generelle notater:

'''Lauritz var købmand i Ribe, samt udrider, det vil sige en af de bevæbnede svende, som tolderne holdt til at vogte grænsen.'''Kilde: I Ribe Amts Aarbog 1928 er der en oversigt over borgere i Ribe 1660 - c. 1860 af afd. Lektor V. Block, Ribe - artiklen er bearbejdet af Museumsinspektør Otto Smidt, København på side 73 ses anført:

Bech, Laurids Madsen, købmand.

Gift med Else Andersdatter.

Hun er senere gift med Søren Nielsen Qvong (1753).

Børn:

Kirsten Lauridsdatter, gift med Søren Pedersen Brinck på Sønderho,

Mads Lauridsen B, hører i Horsens, 1762 præst i Snodstrup, 1779 i Skjærbæk,

Nicolai Lauritsen B.

Nicolai Bech. Ansøgte 1759 om at måtte arve sin faders Søren Nielsen Qvongs embeder bl.a. som kæmner. (Kopi APA 012)

Afskrift af Ribe Borgerskabsprotokol 1585 - 1809. renskrevet af Hans Ørsnæs, Århus.

Anno 1725 dend 14. junii på Riiber Raadstue, udi Hr. Cancielie Raad Worm, Borgermester Bangh, Raadmand Nicolai Ries, Fraussing, Hendrich Bøtker, deris Nærværelse giorde Laurits Madsen Udridder, Barne fød i Haderslefhuus Ampt, Bech bye, Nustrup Sogn, sin borgelige æ(e)ed. Og agter hand sig at Ernære af hans Borgelig Nærring. Og skal give til borgerskabs penge 2 Rigsdaler, Halvparten til byen og Halvparten til Magistraten. Og Imidlertid være Hans Øfrig Hed Hørig og Lydig.

Riiber Raadstue Ut Supra.

Lauritz Madtzen Bech.

Arkiv signatur D22/241.

Anno 1759 den 6te December får hans søn Nicolai Bæch Borgerskab i riibe Bye.

Lauritz blev gift med Else (Aabenraa) Andersdatter, datter af Anders Jacobsen Aabenraae og Ukendt, den 9 Nov. 1717 i Ribe. (Else (Aabenraa) Andersdatter blev født i 1690, døde i 1759 i Ribe og blev begravet den 4 Jan. 1759 i Ribe.)

Kilde: www.paspa.dk

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Købmand.

Lauritz blev gift med Else Andersdatter (Aabenraa), datter af Anders Jacobsen Aabenraa og Kirsten Hansdatter. (Else Andersdatter (Aabenraa) blev født i 1690, døde i 1759 i Ribe og blev begravet den 4 Jan. 1759 i Ribe.)

Lauritz — AABENRAA, Else Andersdatter aabenraa. Else (datter af AABENRAA, Anders Jacobsen og HANSDATTER, Kirsten) blev født 1690; døde 1759, Ribe; blev begravet 4 jan. 1759, Ribe, Syddanmark, Denmark. [Gruppeskema]

Notater:

Hendrich Jørgensen Wederkinch

Født: 1701

Ægteskab: Maria Catharina Ananiasdatter Lehrman den 12 Sep. 1729 i Odense, Sct. Knuds sogn

Død: 1784 i en alder af 83 år

Generelle notater:

Henrich Wederkinch var i 1713 Elev i Odense Skoles 4. lektie og blev 1720 overflyttet til Gymnasiet, hvorfra han i 1721 tog Studentereksamen. Han flyttede nu til København, hvor han valgte Ludvig Holberg til privat Præcepter og flyttede ind på Regensen.

Hendrich Wederkinch bestod i 1722 den laveste akademiske Grad og i 1724 dimitteredes han som cand. theol. fra Københavns Universitet. Dend 16. april 1729 blev han kaldet til Sognepræst for Menighederne i Søborg og Gilleleje, og d. 20. Maj samme aar blev han ordineret i Nicolaj Kirke. I 1750 søgte han kald i Fredericia og Vejlby for med mindre Bekymring for de jordiske Ting at kunne forrette det hellige Embede. Ligeledes ansøgte han om Nyborg Sognekald, og i Ansøgningen skrev han bl.a. at han paa 22 Aar har betjent Søborg og Gilleleje ringe Kald, hans foresatte Øvrighed Gehejmeraad Gram, Biskoppen, Provsten samt Menigheden og al Herredet haaber han skal bevidne, at han har opført sig som en retsindig Præst tilkommer, hans Kræfter er temmelig svækkede, og Indkomsterne altfor ringe til nødtørftig Underholdning for hans talrige Familie, da han har 7 levende mest voksne Børn og sidder i gammel Gæld, saa han ikke uden Suk og Bedrøvelse kan forrette sir Embede. Endvidere ansøgte han om Kald i Bregninge på Ærø, Nr. Vedby samt Nykøbing Falster og anførte, at naar han fratog de aarlige Afgifter og Skatter, Pension og deslige, havde han til sig, sin hustru og sine 7 Børn knap 100 Rdl. om Aaret, hvorfor han ikke uden Græmmelse kunne forrette sit Arbejde . Den 19. november 1751 blev han da ogsaa kaldet til Sognepræst for Menighederne i Nykøbing Falster og Systofte, og 1753 til 1782 var han Provst i Falsters Søndre Herred. Den 21. September 1783 holdt han sin Afskedsprædiken samtidig med, at han indsatte sin personel Kapellan Augustinus Meldal, der omtalte han som " en from og veltalende Mand, en ærværdig 82 aarig Olding".

Hendrich Wederkinch, der var en god ven af Biskop Ramus i Odense, lod som Enkemand sit Hus bestyre af en aldrende Datter og 2 børnebørn, nemlig Anna Medea Ussing og Andrea Rigelsen Thestrup.

Lundenæs og Bøvling amter Skifteprotokol 1713-1724 B 8 - 1073

4) søster Ellen Kirstine Lillelund g.m. Christoffer Wederkinch, præst i Sønderby på Fyn, deres yngste søn Mads Wederkinch og yngste datter Anne Johanne Wederkinch

Hendrich blev gift med Maria Cathrine Lehrmann, datter af Ananias Mikkelsen Lehrmann og Mette Jensdatter Westengaard, den 12 Sep. 1729 i Odense. (Maria Cathrine Lehrmann blev født den 6 Jul. 1701 i Skamby, Fyn, døde i 1780 i Nykøbing Falster og blev begravet den 10 Sep. 1780 i Nykøbing Falster.)

Kilde: www.paspa.dk

Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Sognepræst i Søby og Gilleleje.

Hendrich blev gift med LEHRMANN, Marie Cathrine Ananiasdatter 12 sep. 1729, Odense. Marie (datter af LEHRMANN, Ananias Michelsen og WESTENGAARD, Mette Jensdatter) blev født 6 jul. 1701, Skomby; døde 4 feb. 1780, Nykøbing F.. [Gruppeskema]