Anne blev gift med JACOBSEN DANEFÆR, Jacob 14 jan. 1707. Jacob blev født 1672, Möen, Danmark; døde maj 1725, Nykøbing Falster; blev begravet 23 maj 1725, Nykøbing Falster. [Gruppeskema]

1. JACOBSEN DANEFER, Claus blev født okt. 1711; døde feb. 1763; blev begravet 2 nov. 1763.

Notater:

Claus Ditlevsen Heiche blev gift i juli 1683 med Margrethe Cathrine Brandt.

Claus: "Falsters Gejstlige" s. 97: "Claus Ditlevsen Heiche blev 1651 student fra Nykøbing skole, hvor han 30. april 1658 findes ansat som øverste hører. Herfra blev han 22. maj kaldet til sognepræst i Kippinge og Brarup, ordineret 1. aug."

(Kilde: Slægtstavlen for familien Brandt fra Sønderborg på alsnissen.dk)

Claus blev gift med BRANDT, Margrethe Cathrine ca. jul. 1683. Margrethe (datter af BRANDT, Frederik Nicolaisen og LORENTZEN, Anne) blev født 11 jan. 1663, Svinninge; døde 14 okt. 1696, Skippinge. [Gruppeskema]

Notater:

Margrethe Cathrine Brandt blev gift i juli 1683 med Claus Ditlevsen Heiche.

Barfod, "Den Falsterske gejligheds personalhistorie" (1848) I 13: Ved vielsen var hun 20 1/2 år gammel, må altså være født i begyndelsen af 1663.

(Kilde: Slægtstavlen for familien Brandt fra Sønderborg på alsnissen.dk)

Notater:

Frederik Nicolaisen Brandt blev døbt i Egen den 26. august 1632.

Han gik først i skole i Sønderborg og Odense, var derefter ved gymnasiet i Stettin, hvorfra han blev student 1652. Han studerede ved universiteterne i Wittenberg (Achelis 9 apr 1652), Leipzig og Greifswald. Særlig opholdet i Wittenberg blev af betydning for ham, da han ikke blot hørte de berømte teologer Abraham Calovius og Qvenstedt, men også gjorde bekendtskab med professor August Buchner, kendt som latinist, tysk digter og den første schlesiske skoles betydeligste teoretiker.

Ca. 1653 rejste Frederik hjem, opholdt sig en kort tid i Sorø og blev 1653 immatrikuleret i København (Achelis 22 nov 1653), hvor han 1654 tog teologisk attestats.

Derpå var han i fire år huslærer på Fyn for den senere stiftamtmand Didrik Schult og kom herigennem i forbindelse med Henning Walkendorf til Glorup. Ved dennes død 1658 skrev han et smukt trøstesdigt "Hvile i bedrøvelsens tid" til hans enke, fru Margrethe Blome, der samme år kaldte ham til sognepræst i Svinninge.

1676 forflyttedes han til Nykøbing Falster som hofpræst for dronning Sophie Amalie og sognepræst i byen med dens anneks Systofte.

1677 blev han provst over Falsters Sønderherred, og samme år disputerede han for magistergraden, der dog først 1690 blev ham konfirmeret.

Han blev gift (1.) den 9. juni 1661 i Sønderborg med Anne Lorentzdatter. Hun døde i 1663. Herefter blev han gift (2.) den 6. septb. 1664 i Haderslev med Sophie Elisabeth Rehefeld, der døde 1667. Så blev han gift (3.) den 6. septb. 1668 i Gislev med Anne Brodersdatter Riisbriich. Hun døde 1687. Derpå blev Frederik blev gift (4.) i 1688 med Agnete Portuan.

Med sine tre første hustruer havde han 15 børn, men ingen med den sidste.

Han berømmes som en fortræffelig taler, men hvad der i særlig grad har bevaret hans navn, er hans forfattervirksomhed. Allerede under sit ophold i Tyskland havde han med iver studeret poetik og retorik, og han vedblev livet igennem på disse områder at stå i nær forbindelse med tyske personligheder og retninger. Et typisk vidnesskrift herom er hans mindeskrift på tysk om Wittenbergpoeten Friedrich Taubmann , "Gläntzende Taubenflügel" (1675). Blandt hans øvrige prosaarbejder kan især fremhæves "Sylva soliloquiorum seu meditationum sacrarum" (1663, oversat fra tysk til dansk 1681), livfulde betragtninger, ofte i allegorisk form, over kristne dyder og kristen livsopfattelse. Som digter udmærker han sig ved ånd, naturlig poetisk følelse og en usædvanlig

versifikatorisk færdighed. Med lige lethed digtede han på tysk, dansk og latin, og det tilkommer ham pladsen, næst Kingo, som sin tids betydeligste religiøse digter herhjemme. I sine "Minutiæ piarum

cogitationum" (1682) viser han, hvad han formåede som dansk og latinske digter, og hans tyske oversættelser af Th. Kingos morgen- og aftensange (1685) vidner om hans betydelige evner til at udtrykke sig i dette sprog. Blandt hans originale salmer var "Himlen er det rette land",særlig yndet.

Barfod, "Den Falsterske Gejligheds personalhistorie" (1849) I 11-14 og II p 298: "Frederik Brandt ejede et bibliotek på omtrent 3000 bind, der ved skiftet vurderedes for 991 Sldl, en dengang betydelig sum, en samling af 330 kobberstik, en betydelig mængde gamle mønter, der på auktionen solgtes efter vægt, samt såre mange rariteter, han havde samlet på sine rejser, f.eks et stykke af den forbrændte jord ved Sodoma og Gomorra, som hertug Christian August havde medført og foræret, o.s.v.

Da både han og hans sidste hustru havde stor formue blev der 2. jan. 1688 affattet en vidtløftig ægteskabskontrakt, der 11. feb. fik kongelig konfirmation. Han var en af Danmarks rigeste præster.

Maleri af J. Jebsen 1680 i Systofte kirke, stukket af H. Schaten 1683.

Epitafiemaleri i Svinninge kirke 1668, stik 1663.

Efter sin død i 1691 blev Frederik Brandt begravet i Systofte.

(Kilde: Slægtstavlen for familien Brandt fra Sønderborg på alsnissen.dk)

Frederik blev gift med LORENTZEN, Anne 9 jun. 1661, Sønderborg. Anne blev født jul. 1645, Sønderborg, Syddanmark, Denmark; døde 15 feb. 1663, Svindinge sogn, Gudme herred, Denmark, Svindinge sogn, Denmark. [Gruppeskema]

Notater:

Anne Lorenzdatter blev døbt i Sønderborg den 25. juli 1645.

Hun blev gift den 9. juni 1661 i Sønderborg med Frederik Nicolaisen Brandt, men døde allerede 1663.

(Kilde: Slægtstavlen for familien Brandt fra Sønderborg på alsnissen.dk)

Notater:

Præst I Reinfeld Sogn (1611). Nævnes som fadder i Sønderborg 15 jan 1622 hos Johannes Brandt, 12 maj 1626 hos Jørgen Brandt, 25 mar 1629 hos Peder Rumohr, 16 jun 1631 hos Joachim Scheel, Ligprædiken over Nicolai Brandt af Albert Didrik Topp, hofpræst i Nordborg (trykt i Lübeck 1649 (DKB 42,-246-4)). Denne ligprædiken er trykt på tysk og her oversat til dansk for den del af prædikenen, der vedrører personalia. Mindeord. Mine kristne tilhørere, hvad angår afdøde, velærværdige, storagtværdige og vellærde salige medbroders fødsel, liv og død, så er han af den ærlige og fornemme slægt Brandt ikke blot af kendte kendte forfædre, men også stammende fra velkendte steder. Han er født i Sønderborg 13 okt 1586, øens fornemste havn og fyrstelig residensstad, fik i dåben kort efter navnet Nicolai. Hans fader var den agtværdige Niels Brandt, som nedstammer fra gode ærlige folk i Tjæreborg i Ribe Stift, Jylland. Salig Niels Brandt rejste til Sønderborg sammen sin broder, salig Mathias Brandt, der blev rådmand der og var fader til magister Brandt (Johannes Brandt (1589-1654), sognepræst i Sønderborg) og nedsatte sig der. Nicolai Brandts moder var Christine Nielses, der også er født af gode og ærlige folk. Han blev sat i Sønderborg skole med det formål, at han skulle studere, derefter blev han sat i skole i Flensborg sammen med den senere hofpræst i Nordborg Dominicus Lorentzen (1585-1639) og den senere præst og provst i Havnbjerg, Christen Brunkertsen (ca 1580-1647). Da han kom hjem opholdt han sig et år hos provst i Ketting David Monrads (1591-1653) fader, Johannes Monrad (1566-1623), der ligeledes var provst i Ketting, han er endvidere der blevet undervist af sognepræst i Adsbøl Johan Sagittarius (ca 1567-1642). Derefter opholdt han sig 1 år i Kiel, 2 år i Lübeck, på den tid da den berømte Otto Gvalperi var rektor på gymnasiet der. Da pesten på den tid huserede i staden der, tog han til Lüneborg, hvor han havde logi hos den kloge og højlærde doktor Leonhard Elvers, der var førstekonsul og borgmester i selvsamme by, og hvor han forblev i hele 4 år. Derefter tog han først til universitetet i Rostock, hvor han forblev i mere end et år indtil han tog til højskolen og akademiet i Wittenberg, der er verdenskendt. På disse to universiteter boede han sammen med sin fætter og studiekammerat, Johannes Brandt, nu førstepræst i Sønderborg, og med hvem han har plejet venskab til det sidste. Fra Wittenberg gik det tilbage til Rostock, og derefter til hovedstaden København, hvor han var et år, så tilbage til Sønderborg, hvor han blev bekendt med den kendte doktor Peder Hollænder i Flensborg, hvis sønner han underviste. Hertug Hans den ældre kaldte ham på denne tid til hofpræst i Reinfeld, og blev ordineret dertil i Sønderborg. Da sognepræst Niels Conradsen i Egen døde, blev Nicolai Brandt kaldet til dette embede, som han bestred i 36 år, ialt var han præst i 37 år. Han indgik i ægtestand 1. adventsøndag 1612 med sin efterladte hustru Margrethe Conradi, en datter af hans forgænger i embedet, i ægteskabet syv sønner og 3 døtre, den ene søn døde tidligt, de andre er i live. Herefter kommer der en opremsning af børnene, som udelades her. Han døde efter at have været syg i 17 uger. Nicolai Brandt nævnes 1624 som fadder i Sønderborg ved sin stedfader Thomas Hansens søns dåb.

Hr Nikolai Brandt was born in Sønderborg Ao 1586 Oct 13. He went first at school in Sønderborg and Flensborg, later at high school in Kiel, Lybæk and Lyneburg and visited thereafter the Universities in Rostock, Wittenberg and Copenhagen. Ao 1611 he was appointed by the Duke Hans the younger for vicar in Reinfeld in Holstein, where he only stayed a year, when he Ao 1612 was transfered by same Duke to Egen in Als. He died Ao 1648 Nov the 7. and was buried Nov the 15 at the age of 62 years.The chaplain at Nordborg Hr Alk Diderich Topp preached a sermon about him, which was published in Lybæk 1649. Ao 1612 the 1st Sunday in Advent he married Margaretha Conradi, a daughter of his predecessor in Egen Hr Nikolai Conradi and Anna Pedersdaughter, a daughter of the vicar Peter Eriksen in Angel. His widow survived him.

--------------------

Nicolai Brandt, f. 13 okt 1586 i Sønderborg, ref: EG0159. gift 29 nov 1612 i Egen, Margrethe Conradsen, (datter af Niels Conradsen og Anne Pedersen) ref: CC0159. Nicolai død nov 1648 i Guderup, begr. 15 nov 1648 i Egen. nævnes som fadder i Sønderborg 15 jan 1622 hos Johannes Brandt, 12 maj

1626 hos Jørgen Brandt, 25 mar 1629 hos Peder Rumohr, 16 jun 1631 hos Joachim Scheel, 1 dec 1636 hos Peder Ouwsborg,

Ligprædiken over Nicolai Brandt af Albert Didrik Topp, hofpræst i Nordborg (trykt i Lübeck 1649 (DKB 42,-246-4)). Denne ligprædiken er trykt på tysk og her oversat til dansk for den del af prædikenen, der

vedrører personalia. Mindeord. Mine kristne tilhørere, hvad angår afdøde, velærværdige, storagtværdige og vellærde salige medbroders fødsel, liv og død, så er han af den ærlige og fornemme slægt Brandt ikke blot af kendte forfædre, men også stammende fra velkendte steder. Han er født i Sønderborg 13 okt 1586, øens fornemste havn og fyrstelig residensstad, fik i dåben kort efter navnet Nicolai. Hans fader var den agtværdige Niels Brandt, som nedstammer fra gode ærlige folk i Tjæreborg i Ribe Stift, Jylland. Salig Niels Brandt rejste til Sønderborg sammen sin broder, salig Mathias Brandt, der blev rådmand der og var fader til magister Brandt (Johannes Brandt (1589-1654), sognepræst i Sønderborg) og nedsatte sig der. Nicolai Brandts moder var Christine Nielses, der også er født af gode og ærlige folk. Han blev sat i Sønderborg skole med det formål, at han skulle studere, derefter blev han sat i skole i Flensborg sammen med den senere hofpræst i Nordborg Dominicus Lorentzen (1585-1639) og den senere præst og provst i

Havnbjerg, Christen Brunkertsen (ca 1580-1647). Da han kom hjem opholdt han sig et år hos provst i Ketting David Monrads (1591-1653) fader, Johannes Monrad (1566-1623), der ligeledes var provst i Ketting, han er endvidere der blevet undervist af sognepræst i Adsbøl Johan Sagittarius (ca 1567-1642). Derefter opholdt han sig 1 år i Kiel, 2 år i Lübeck, på den tid da den berømte Otto Gvalperi var rektor på gymnasiet der. Da pesten på den tid huserede i staden der, tog han til Lüneborg, hvor han havde logi hos den kloge og højlærde doktor Leonhard Elvers, der var førstekonsul og borgmester i selvsamme by, og hvor han forblev i hele 4 år. Derefter tog han først til universitetet i Rostock, hvor han forblev i mere end et år indtil han tog til højskolen og akademiet i Wittenberg, der er verdenskendt. På disse to universiteter boede han sammen med sin fætter og studiekammerat, Johannes Brandt, nu førstepræst i Sønderborg, og med hvem han har plejet venskab til det sidste. Fra Wittenberg gik det tilbage til Rostock, og derefter til hovedstaden København, hvor han var et år, så tilbage til Sønderborg, hvor han blev bekendt med den

kendte doktor Peder Hollænder i Flensborg, hvis sønner han underviste. Hertug Hans den ældre kaldte ham på denne tid til hofpræst i Reinfeld, og blev ordineret dertil i Sønderborg. Da sognepræst Niels Conradsen i

Egen døde, blev Nicolai Brandt kaldet til dette embede, som han bestred i 36 år, ialt var han præst i 37 år. Han indgik i ægtestand 1. adventsøndag 1612 med sin efterladte hustru Margrethe Conradi, en datter

af hans forgænger i embedet, i ægteskabet syv sønner og 3 døtre, den ene søn døde tidligt, de andre er i live. Herefter kommer der en opremsning af børnene, som udelades her. Han døde efter at have været syg i 17 uger. Nicolai Brandt nævnes 1624 som fadder i Sønderborg ved sin stedfader Thomas Hansens søns dåb. Margrethe: død efter 1648.

Børn:

i søn, ref: CX0159. døde tidligt.

19. ii Nicolai Nicolaisen Brandt f. 21 okt 1613.

20. iii Johannes Nicolaisen Brandt f. 20 jul 1615.

21. iv Anne Sabine Nicolaisen Brandt f. 1617.

22. v Christine Nicolaisen Brandt f. 1619.

23. vi Peder Nicolaisen Brandt f. 1621.

24. vii Samuel Nicolaisen Brandt f. 0 jan 1624.

viii Mathias Nicolaisen Brandt, f. 0 jan 1626 i Guderup, døbt 25 jan 1626 i Egen, ref: CU0159, d. 1649 i Wittenberg. Achelis 2279: Mathias Brandt var ved universitetet i Wittenberg 3 maj

1648, hvor han døde som student 1649. Ligprædiken af A Th Topp (1649). Dåben er dristigt taget fra Nordborg kb, hvor der blot står, at præsten var til barsels i Egen.

25. ix Margrethe Nicolaisen Brandt f. 1628.

26. x Frederik Nicolaisen Brandt f. 1632.

--------------------

Nicolai blev gift med Margrethe Conradsen den 29. november 1612 i Egen kirke.

Nicolai nævnes som fadder i Sønderborg 15. jan. 1622 hos Johannes Brandt, 12. maj

1626 hos Jørgen Brandt, 25. mar. 1629 hos Peder Rumohr, 16. juni 1631 hos Joachim Scheel og 1. dec. 1636 hos Peder Ouwsborg.

Han blev begravet fra Egen kirke den 15. november 1648.

Ligprædiken over Nicolai Brandt af Albert Didrik Topp, hofpræst i Nordborg (trykt i Lübeck 1649 (DKB 42,-246-4)). Denne ligprædiken er trykt på tysk og her oversat til dansk for den del af prædikenen, der vedrører personalia:

"Mine kristne tilhørere, hvad angår afdøde, velærværdige, storagtværdige og vellærde salige medbroders fødsel, liv og død, så er han af den ærlige og fornemme slægt Brandt ikke blot af kendte forfædre, men også stammende fra velkendte steder. Han er født i Sønderborg 13. okt. 1586, øens fornemste havn og fyrstelig residensstad, fik i dåben kort efter navnet Nicolai. Hans fader var den agtværdige Niels Brandt, som nedstammer fra gode ærlige folk i Tjæreborg i Ribe Stift, Jylland.

Salig Niels Brandt rejste til Sønderborg sammen sin broder, salig Mathias Brandt, der blev rådmand der og var fader til magister Brandt (Johannes Brandt (1589-1654), sognepræst i Sønderborg) og nedsatte sig der.

Nicolai Brandts moder var Christine Nielses, der også er født af gode og ærlige folk.

Han blev sat i Sønderborg skole med det formål, at han skulle studere, derefter blev han sat i skole i Flensborg sammen med den senere hofpræst i Nordborg Dominicus Lorentzen (1585-1639) og den senere præst og provst i Havnbjerg, Christen Brunkertsen (ca 1580-1647).

Da han kom hjem opholdt han sig et år hos provst i Ketting David Monrads (1591-1653) fader, Johannes Monrad (1566-1623), der ligeledes var provst i Ketting. Han er endvidere der blevet undervist af sognepræst i Adsbøl Johan Sagittarius (ca 1567-1642).

Derefter opholdt han sig 1 år i Kiel, 2 år i Lübeck, på den tid da den berømte Otto Gvalperi var rektor på gymnasiet der. Da pesten på den tid huserede i staden der, tog han til Lüneborg, hvor han havde logi hos den kloge og højlærde doktor Leonhard Elvers, der var førstekonsul og borgmester i selvsamme by, og hvor han forblev i hele 4 år. Derefter tog han først til universitetet i Rostock, hvor han forblev i mere end et år indtil han tog til højskolen og akademiet i Wittenberg, der er verdenskendt. På disse to universiteter boede han sammen med sin fætter og studiekammerat, Johannes Brandt, nu førstepræst i Sønderborg, og med hvem han har plejet venskab til det sidste. Fra Wittenberg gik det tilbage til Rostock, og derefter til hovedstaden København, hvor han var et år, så tilbage til Sønderborg, hvor han blev bekendt med den kendte doktor Peder Hollænder i Flensborg, hvis sønner han underviste.

Hertug Hans den ældre kaldte ham på denne tid til hofpræst i Reinfeld, og blev ordineret dertil i Sønderborg. Da sognepræst Niels Conradsen i Egen døde, blev Nicolai Brandt kaldet til dette embede, som han bestred i 36 år, ialt var han præst i 37 år.

Han indgik i ægtestand 1. adventsøndag 1612 med sin efterladte hustru Margrethe Conradi, en datter af hans forgænger i embedet. I ægteskabet syv sønner og 3 døtre, den ene søn døde tidligt, de andre er i live."

Herefter kommer der en opremsning af børnene, som udelades her. Han døde efter at have været syg i 17 uger.

(Kilde: Slægtstavlen for familien Brandt fra Sønderborg på alsnissen.dk)

Nicolaj blev gift med KONRADSEN (CONRADI), Margrethe Nicolaisdatter (Nilsdatter?) 29 okt. 1612, Egen sogn, Als Sønder Herred, Denmark, Egen sogn, Denmark. Margrethe (datter af CONRADI (KONRADSEN), Nicolaus (Nils) og PEDERSDATTER, Anne (Anna) Pedersdtr.) blev født 13 okt. 1586, Egen sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt, Danmark, Egen sogn, Sønderborg amt, Danmark; døde nov. 1662, Guderup, Egen sogn, Sønderborg amt, Danmark; blev begravet 13 nov. 1662, Egen kirke, Egen sogn, Sønderborg amt, Danmark. [Gruppeskema]

Notater:

Margrethe Nielsdatter Conradi blev gift med Nicolaj Brandt den 29. november 1612 i Egen kirke.

(Kilde: Slægtstavlen for familien Brandt fra Sønderborg på alsnissen.dk)