Notater


Match 151 til 200 fra 9,876

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 ... 198» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
151 '''Bernt Anker''', trelasthandler, skipsreder og bergverkseier.


Født 22. november 1746, fødested Christiania, død 21. april 1805, dødssted det Ankerske gravkapell ved Vår Frelsers kirke i Christiania, kisten flyttet til kirkens krypt 1835, i København, begr. 0. Trelasthandler, skipsreder og bergverkseier. Foreldre: Trelasthandler og skipsreder Christian Ancher (1711–65) og Karen Elieson (1723–1806). Gift 11.4.1773 med Mathia Leuch f. Collett 28.5.1737–21.7.1801), enke etter kjøpmann og godseier Morten Pedersen Leuch d.y. (1732–68) og datter av kjøpmann Peter Collett (1694–1740) og Anna Cathrine Rosenberg (1699–1747). Navneforandring til Anker 1778. Bror av statsminister Peder Anker (1749–1824).


Bernt Anker var Norges rikeste mann omkring år 1800. Han eide flere kobber- og jernverk, var trelasthandler og skipsreder og eide store skogeiendommer på Østlandet. Han arbeidet aktivt for opprettelsen av en norsk bank og et norsk universitet, men opplevde ikke å få se dem realisert i sin egen levetid. Den store formuen han etterlot seg, i form av det Ankerske fideikommiss, smuldret hen til ingenting i årene etter 1814.


Det nybygde Paleet i Christiania var Ankers barndomshjem, og huset forble hans faste base gjennom livet. Han ble immatrikulert ved universitetet i København 1764, og de neste tre år tilbrakte han sammen med sine tre brødre og to fettere på en studiereise (“grand tour”) til Sverige, Tyskland, Italia, Frankrike og Storbritannia. Ved hjemkomsten 1767 fikk han justisråds rang og var forespeilt en diplomatisk karriere, men isteden ble han bedt om å overta styringen av familiens handelshus.


Med sin intellektuelle dannelse skilte Bernt Anker seg alltid ut i patrisiatet i Christiania. Sammen med de to gjenlevende brødre ble han 1778 opptatt i den danske adelsstand. Dette må oppfattes som en ren begunstigelse, for det fantes ikke bevis for at de nedstammet fra den gamle svenske adelsslekt Anckar. Men som resultat ble familienavnet nå stavet Anker. Bernt Anker var en rangsøker; 1774 ble han etatsråd, 1790 konferenseråd og 1793 kammerherre. Da han ble ridder av Dannebrogordenen 1803, stilte han seg på utstilling med stjerne og bånd i et vindu i Paleet.


Ekteskapet 1773 med Morten Leuchs enke Mathia brakte nye midler til forretningen. Da boet etter faren ble utskiftet 1783, fikk hver av brødrene sin egen virksomhet. Bernt Anker ble nå landets rikeste mann – han regnet en årlig nettoinntekt til 100 000 riksdaler. 1784 overtok han Moss jernverk, og ved hjelp av statlige lån fikk han i stand et kanonstøperi som etter hvert ble en hovedleverandør til fellesflåten. Han eide gull- og kobberverket på Eidsvoll og flere andre kobberverk, og han gjenopptok driften ved Hakadal jernverk. Anker disponerte også en betydelig skipsflåte og utstyrte den første norske ostindiafarer 1791. Men trelasthandel forble hovedgeskjeften, basert på skogeiendommer over hele Østlandet. Han forærte sine eiendommer Ullevål og Tåsen ved Christiania til John Collett, men kjøpte selv Frogner 1790. Han eide også lyststedet Sommerro, i dag en del av Dronningparken ved Slottet. I sitt testament bestemte han at formuen skulle omgjøres til et fideikommiss. Da Anker døde på en av sine utenlandsreiser 1805, kunne formuen anslås til rundt 1 ½ million riksdaler.


Vår viten om forretningsmannen Anker bygger bl.a. på de bevarte brevene til fetteren Carsten Anker. Av disse går det frem at forretningen både var hans primære interesse og samtidig hans største kilde til bekymring. Skal vi tro ham, var likviditetsproblemer en trofast følgesvenn gjennom livet. Med sin relativt lave egenkapital hadde han normalt en mer utsatt posisjon enn andre trelasthandlere. Den generøse overtakelsen av det gjeldstyngede boet etter broren Jess 1798 må dessuten ha vært et betydelig løft selv for ham. Det viste seg også at hans etterlatte formue var redusert gjennom ulike heftelser og forpliktelser han hadde skaffet seg i senere år, noe som medførte store utbetalinger til brødrenes barn og andre privatpersoner.


I lys av den store omsetningen i hans virksomheter kan vi lese hans viktigste politiske utspill, Plan proposé pour une Banque locale à Christiania, som ble offentliggjort i tidsskriftet Hermoder vinteren 1796. Planen var skrevet på fransk og oversatt av Niels Treschow, og den ble innledet med en lengre forklarende artikkel, “Om Banker i Almindelighed”. Som sin far tretti år tidligere hadde han en grunntanke, nemlig å øke pengeomløpet i staten. I Christiania var knapt “30 000 Rdlr. Papiir-Penge i Omløb” siste år, klaget han, trass i “bevægelig Eiendom af Varer, Guld og Sølv for meere end 1 000 000 Rdlr.”. Nøytrale land burde sørge for å overta den handel som krigførende stater lot ligge nede, og da måtte pengeomløpet økes. Også generelt var det behov for en mer inflatorisk finanspolitikk: “Al Stats-Velstand ligger i Produkt-Massens Forøgelse og Handelens Overskud. Pengene, som i og for seg selv er intet, betyde dette Overskud”. Gjemt på kistebunnen var de aldri til noen nytte.


Nyere forskning har vist at kredittsituasjonen slett ikke var så dårlig i Norge på slutten av 1700-tallet; den ble bl.a. avhjulpet gjennom store lånopptak i de kongelige kasser. Men Ankers forslag må sees i lys av at regjeringen i lengre tid hadde søkt mot mer stabile pengeforhold, bl.a. med opprettelsen av Speciebanken. Mange trelasteksportører mente denne politikken var mest innrettet på interne danske næringer. Når riksdalerens kurs overfor pundet steg, ble utbyttet for de norske eksportørene dårligere. Trelasteksporten fra Christiania var også inne i en krise – fra 1792 til 1797 sank den med opptil en tredel. Selv om Anker muligens ikke var så sterkt rammet av dette som han gav uttrykk for i sine brev, var han bestemt interessert i å endre statens økonomiske politikk. Selv understreket han at bankplanen vitnet om hans “Kjærlighed til Fædreland og Lyst til at gavne Medborgere”, og spilte åpenlyst på nasjonale følelser.


Men med uttrykket “National-Bank” siktet han neppe til en landsomfattende bank, snarere til en uavhengig, norsk institusjon. Forbildet var England, hvor alle kjøpsteder hadde banker “hvorfra der udstedes Vexler, hvis Kurs, Værd og Sikkerhed tilligemed Publicums Meening derom grunder sig paa Undertegnedes Kredit og Eyendomme”. En ny bank i Christiania måtte følgelig være helt privat og drevet av dem som ville ta del “uden at Regieringen garanterer nogen Seddel eller noget Foretagende”. Kreditten måtte ellers bero “paa den almindelige Meening”, skrev Anker, “Opinionen bestemmer saa rigtig Papiirets Værdie, at Bank-Sedlen har Vexelens Criteria under Omløbet”. Fra staten trengte man bare et samtykke, ellers burde den nøye seg med å holde overoppsyn med virksomheten gjennom sin representant. Bankens fond skulle være forholdsmessig til “de Tings Værdie, der skal forestilles i accepterte Vexler, i Guld, Sølv, Kobber, Jern o.s.v.”. Organisert som aksjeselskap med 2000 aksjer à 100 riksdaler behøvde banken ikke mer enn tre administratorer og tre funksjonærer.


Alt i alt lignet vel dette mer en kredittinstitusjon enn en fullstendig bank. Både egenkapital og fond tok Anker nokså lett på, kreditten syntes usikker, og staten var tillagt en beskjeden rolle med oppsynsmannens underskrift på sedlene som eneste garanti. Kanskje var Ankers egen familie tiltenkt en sentral plass i bankens direksjon. I hvert fall stilte en rekke andre christianiaborgere seg avvisende til planen. I desember 1794 hadde byens eligerte menn fremmet ønske om en bank på linje med Speciebanken og banken i hertugdømmene. Målet var å få fastere vekselkurser, noe som snarere ville tjene den alminnelige handel enn trelasteksporten. Kanskje var Ankers egen plan en reaksjon på dette forslaget. Uansett fikk han ikke satt den inn i en akseptabel ramme før oppsvinget etter 1800 gjorde den uaktuell.


Bankutspillet forteller også noe om det problematiske forholdet mellom den enkeltes økonomiske interesse og de samlede nasjonale behov. Anker identifiserte gjerne nasjonens tarv med sin egen. Enten han klaget over “mit synkende Fædreland”, hyllet menn som gav prov på “Nationens Storhed” eller advarte mot at “Hovedstadens rænkefulle Svælg opsluger alt”, hadde det nesten alltid et personlig tilsnitt. Noen ubetinget venn av foreningen med Danmark var han langt fra – den var ytterst fatal for Norges interesser, skal han ha sagt til Thomas Malthus under dennes norgesbesøk 1799. Men når han søkte å påvirke gjennom personlige initiativ, opptrådte han ikke alltid like klart. Lojaliteten blant de rike i Christiania kan nok forklare hans delaktighet i zahlkasserer Juels mystiske flukt 1784, men det vitner mer om uryddighet når han noen år senere lånte en anselig pengesum til den svenske eventyreren Manderfelt og hans intrigespill i københavnske hoffkretser.


Etter hvert trådte imidlertid Anker tydeligere frem i egen person. Under kronprinsens besøk i Christiania 1788 var han den selvsagte leder for festlighetene. Et “impromptu” på førstesiden av byens avis var skrevet av ham, og han gjentok denne praksis ved senere begivenheter i den kongelige familie. Med vers som “Naar Gallisk Raseri nedbryder Selskabs Baand / Da skal Skioldungens Dyd hanthæve Lovens Aand” viste han sin oppslutning om det politiske system. Han stilte også sin bolig til disposisjon for de kongelige og la for dagen ekte begeistring for den unge kronprins Frederik. Med regjeringens politikk var det derimot noe annet – her var Anker ofte nådeløst kritisk. Likevel er det ikke noe som tyder på at han var involvert i konspirasjonene med svenskekongens utsending i Värmland 1790. Det virker også usannsynlig at en person med hans navn og posisjon skulle la seg representere politisk av mindre betydelige medborgere i en så alvorlig sak.


Blant Ankers viktigste offentlige engasjementer var kampanjen for et norsk universitet som Jacob Nicolai Wilse startet i mars 1793. I begynnelsen opptrådte han litt nølende; først i slutten av mai tok han “med Betænkelighed Pennen i Haanden” gjennom et innlegg i Intelligenssedlene. Her gav han til gjengjeld sin klare støtte til Wilse og viste bl.a. til små, men effektive universiteter som i Edinburgh: “Det er ikke sagt, at Norges Universitet strax skal kunne vandre med lige Skridt til Fuldkommenhed, som hiine høje Skoler”, skrev han, men “lader os begynde, og Tilvæxten bliver sandelig naturlig”. Et norsk universitet burde etter hans syn være moderne og tilpasset praktiske, nasjonale behov.


Med Ankers tilslutning fikk saken den nødvendige tyngde, og han ble også valgt inn i Wilses universitetskomité. Komiteen opptrådte imidlertid svært forsiktig. Søknaden ble ikke endelig oversendt før våren 1795 og avvist et halvt år senere. Anker prøvde å bøte på noe av skuffelsen. I biblioteket i Paleet ble det tre vintre på rad fra 1796 holdt en serie forelesninger “over Videnskabelige Formaale” for både “Medborgere og Medborgerinder”. Ved siden av bl.a. Niels Treschow kunne man høre Anker selv forelese over temaer fra “Natur-Philosophien” og “de skiønne Videnskabers eller Kunsters Theorie og Kritik”.


Men tidens stemning kom ikke bare til uttrykk i lærde forelesninger og kresen selskapelighet, men også i sosial uro. Anker var opptatt av nasjonale krav, men ingen egentlig reformtilhenger. Han opptrådte gjerne som velgjører og kunne la hundrevis av fattige bespise ved festlige anledninger. Men særlig forståelse for klager fra bønder og arbeidsfolk hadde han ikke. Det er nedslående å lese hans hånlige ord om den fengslede Christian Lofthuus, som han i et brev kalte “en nedrig Sjæl, en Spidsbub i det borgerlige Liv og en dum Rebel i det politiske” som “tør gjøre sig tyk i sine Lænker”. Skulle han i det hele tatt ville ta “denne raae Stymper” i øyesyn, måtte det være “for at spytte ham i Ansigtet”, skrev han.


Noen år senere fikk han så selv oppleve en “opløpende Pøbel” på kroppen. En junikveld 1795 bordet en rasende folkemengde hans lille frakteskute Spadille på Christiania havn, under mistanke om at den på ulovlig vis skulle utskipe korn til Frankrike. Anker prøvde å roe gemyttene ved å oppsøke mengden midt på natten og forklare at kornlasten var ment for arbeiderne på Moss, men følte seg likevel truet til å la partiet bli delt ut blant byens fattige. Oppløpene fortsatte morgenen etter, militære ble kalt inn, og noen av aksjonistene ble arrestert og satt på festningen. Da Anker samme dag red ut fra Paleet, prøvde flere å dra ham av hesten mens de forlangte at han måtte få satt de arresterte fri. Det skjedde også, med stiftamtmannens hjelp. Ankers opptreden vitnet samtidig om han måtte opparbeide et personlig mot i disse usikre år da selv de mest ansette borgere og embetsmenn risikerte å bli konfrontert med folkets tilfeldige, brutale vilje.


Bernt Anker nøt fortjent berømmelse for sine bidrag til tidsrommets strålende selskapsliv. Men hans egentlige pionerinnsats for de dannede klassers livsstil gjaldt teatret. 1780 var han medstifter av Det dramatiske Selskab i Christiania. Som eneste teatertilbud ble selskapet for en tid byens fremste kulturforum. I årenes løp skrev Anker også fem dramatiske forsøk i fransk stil og spilte i flere hovedroller, bl.a. tittelrollen i sitt eget stykke Major André, oppført første gang under kronprinsens besøk 1788. Da selskapet ble fast organisert 1799, var Anker fremdeles en sentral bakmann.


Ankers forretninger skaffet velstand for ham selv, hans ansatte og hans hjemby. På det lokale plan merker man seg hans virke som mesén. Sammen med hustruen stiftet han Det Ankerske Waisenhus 1778, og i sitt testament bestemte han at fideikommissets årlige utbytte skulle tilfalle Christianias trengende. Jess Ankers flotte bolig på hjørnet av Dronningens gate og Tollbugata, som han hadde overtatt fra brorens bo, forærte han til Krigsskolen, og Paleet testamenterte han til offentlig bruk, slik at det senere kunne tas i bruk som kongebolig. På det nasjonale plan gav hans engasjementer færre resultater, mens han på det private klarte å forene kunstneriske ambisjoner med gode kontakter til så vel kongehuset i København som borgerskapet i London.


I det ytre var han en vellykket mann, men det er ikke til å komme fra at det også hviler noe overflatisk, verdensborgeraktig over mennesket Bernt Anker. Vi bør likevel forstå hans sans for den ytre fasade som en del av en væremåte, ja som en helt normal del av den fornemmes eksistensielle selvoppholdelse. Som type og fenomen blir Anker dessuten utenkelig uten sin lokale og nasjonale tilknytning. Det er ikke minst spenningen og striden mellom hjemlig trygghet og internasjonal ambisjon, mellom parvenyen og aristokraten, som preger ham. Denne indre splid ble kanskje aldri forløst i hans sinn og i hans liv, og det kan nok ha ført til at han er blitt stående som noe av en gåte for ettertiden.


Fideikommisset som utgjorde hans etterlatte formue fikk store problemer i kriseårene etter 1814, og brannen på bordtomtene 1819 gjorde ende på det. Slik forvitret mesteparten av Ankers livsverk, og noe av denne vanskjebne kunne nok anes allerede i hans siste leveår. Glemt eller borte er mye av det han skjenket sin by og sitt land. De fleste av hans skrifter er aldri blitt trykt. Selv hans sølvbeslåtte kiste fikk ikke være i fred, men ble sendt på vandring mellom ulike gravsteder. Den fineste levning finner vi i en liten allé i Frogners hageanlegg (nå Frognerparken). Her står det vakre gravmonumentet over hustruen Mathia med den minneinnskrift han selv hadde formulert. Også det er blitt flyttet, bort fra den maltrakterte Paléhage. Men det gir oss ennå et ørlite glimt av stil og grandeur hos den mest eventyrlige av alle norske storborgere.




Kone: [http://www.geni.com/people/Mathia-Anker/6000000006412039025 Mathia Collett]




===Barn===



# [http://www.geni.com/people/Anker/6000000014327878485?through=6000000005047251343 Anker]




===Kirkebøker===



* Birth and baptism records 1746, Oslo county, Oslo Domkirke / Vår Frelsers menighet, Parish register (official) nr. 4 (1743-1786), page 200-201: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7233&idx_id=7233&uid=ny&idx_side=-97 Berent Ancher] - 29 Nov 1746 - Oslo


===Kilder og litteratur===



* Norsk biografisk leksikon: [http://snl.no/.nbl_biografi/Bernt_Anker/utdypning Bernt Anker]


* C. J. Anker: Kammerherre Bernt Ankers Liv og Virksomhed, 1884


* L. Daae: Det gamle Christiania 1624–1814, 1891


* C. Dunker: Gamle Dage, 1909


* F. Bull: biografi i NBL1, bd. 1, 1923


* E. Bull og V. Sønstevold: Kristianias historie, bd. 3, 1936


* Ø. Davidsen: Bernt Anker i nytt lys, 1944


* E. Rimehaug: Trelastpatrisiatet og den økonomiske politikk i merkantilismens siste periode, utrykt hovedoppg. i historie, UiO 1975


* K. Sprauten: Oslo bys historie, bd. 2, 1992


* O. A. Storsveen: “'Fornuftig Kierlighed til Fædrenelandet'. En analyse av norsk patriotisme mellom 1784 og 1801”, i Storsveen m.fl.: Norsk patriotisme før 1814, 1997



===Verker===



''Publisert materiale (et utvalg)''



* Fullstendig fortegnelse finnes i Ankers biografi i Ehrencron-Müller, bd. 1, 1924, s. 128–130


* Om Oprettelsen af et Universitet i Norge, i tillegg til Norske Intelligenz-Seddeler nr. 22/1793


* Sørgetale i St. Olai Loge, over Hr. Conrad Clauson, Eier af Bærums Jern-Værk, 1785, trykt i Iris, bd. 3, København 1793, s. 231–238


* Om Banker i Almindelighed med Hensyn til en lokal Bank i Christiania. Plan proposé pour une Banque locale à Christiania, i Hermoder, bd. 2, hf. 6, København 1796, s. 1–36


* autobiografi i G. L. Lahde og R. Nyerup: Samling af fortjente Mænds Portraiter, del 3, København 1806



''Etterlatte papirer''



* Efterladte Skrifter i 2 pakker (omfatter bl.a. manuskripter til forelesningene i Paleet 1796–99, Major André og andre ferdigstilte dramatiske arbeider, taler m.m.), ble av C. Pram (som skulle utgi dem) overlatt til universitetsbiblioteket i København 1820

* en del av Ankers brev finnes i NBO og RA, Oslo




===Portretter m.m.===



''Kunstneriske portretter''



* Maleri (brystbilde) av Jens Juel, u.å.; NG, Oslo


* Maleri (brystbilde) av C. F. von Breda, 1792; p.e

 
Anker, Bernt (I80288)
 
152 '''Billund Lokalarkiv'''

1846 d. 23 aug. Ungkarl Peder Kjær Christensen af Bøvl Kjærgård og pigen Marineberg


Terkelsdatter af Omvrå, han 23½ og hun 19½ år. Forlovere gårdmand Christen Pedersen Kjær


i Kjærgård i Bøvl og gårdmand Terkel Andersen i Omvrå



Marineberg er født på gården Marineberglund, Omvrå, Filskov

 
Therkildsdatter, Marineberg (I68)
 
153 '''Billund lokalarkiv'''


1846 d. 23 aug. Ungkarl Peder Kjær Christensen af Bøvl Kjærgård og pigen Marineberg


Terkelsdatter af Omvrå, han 23½ og hun 19½ år. Forlovere gårdmand Christen Pedersen Kjær


i Kjærgård i Bøvl og gårdmand Terkel Andersen i Omvrå

 
Christensen, Peder Kjær (I290)
 
154 '''Birgitte Ludvigsdatter Munthe''' (1634 - 1708)


Birgitte Ludvigsdatter Munthe ble født den 26 juni 1634 i Borrby, Simrishamn, Skåne, Sverige. Hun døde den 23 april 1708 på Flahammer, Luster, Sogn og Fjordane. Hun var datter av Ludvig Hansen Munthe og Ingeborg Sørensdatter Friis. Birgitte giftet seg i 1657 i Bergen med Christopher Morgenstierne d.e. De hadde barna:


># Ludvig Christophersen Munthe, f. 1657, d. 9 juni 1708.


># Otto Christophersen Munthe, f. 1659, d. 23 juli 1733.


># Giert Christophersen Munthe, f. 1661, d. 1670.


># Gerhard Christophersen Munthe, f. ca. 1661, d. 1661.


># Birgitte Christophersdatter Munthe, f. 13 juli 1663, d. 2 okt. 1696.


># Ingeborg Christophersdatter Munthe, f. ca. 1664, d. 1666.


># Abel Catharina Christophersdatter Munthe, f. ca. 1665, d. 1727.


># Elisabeth Christophersdatter Munthe, f. 1666, d. 1685.


># Ingeborg Christophersdatter Munthe, f. 1668, d. 29 nov. 1743.


># Gerhard Christophersen Munthe, f. 12 aug. 1671, d. 18 aug. 1729.




==Kilder==


* Hartvig Munthe: Efterretninger om Familien Munthe i ældre og i nyere tid, Christiania, 1883 - 88


*http://genealogy.munthe.net/database/g0003138.html#I8326

 
Munthe, Birgitte Ludvigsdatter d. e. (I67882)
 
155 '''Birthe Marie Albertsdatter *c1712 †1793 Thyregod Hvejsel juni 1738, fadder fra herregaarden Mindstrup, hvor hun vel tjener

Hvejsel marts 1739, fadder fra Mindstrup


Hvejsel 29. Okt. 1739 copuleret [Brejl]: "Anders Nielsen i Vonge og Birgitte Marie Albertsdatter" '''





Børn: *c1740 † Else Cathrine Andersdatter, gift "Erik Zachariasen Wichmann i Årupgård, og Else Cathrine Vonge på Donneruplund, 1759 i Grejs."


Erik Wichman *c1730, 1746 konf. i Tamdrup †1780 Vesterdam, søn af Zakarias Wickmann †1764 til Aarupgaard, Tamdrup.


Erik Wichmann ejede Aarupgaard 1759 til 1761. 12 tønder hartkorn.


"56a 1760 Erik Wichmann på Årupgård - søn Zacharias, født i Tamdrup".


1762 er Sr. Wikman forpagter på Hastrup.


Datter Liva Maria *1762 Thyregod.


1763 i Skjærlund, Brande. Nævnt i skøde på Sandfeldbjerre 17. okt. 1763 fra Anders Niels Wong til Knud Terkildsen Møller af Brandlund (senere Arvad mølle).


1766-1773 i Brande, fadderliste i Give og Thyregod kirkebøger.


1774 gården Skibbild i Arnborg, som han havde købt af Poul Østergaard..


Søn Anders Eriksen Wickmann *1774 i Skibbild, Arnborg, viet 1797 i Haderslev til Christina Petersdatter, datter af afdøde Peter Bertelsen og Anna Magdalena Petersdatter i Vonge, Øster Nykirke. Se nedenfor.

Datter Birthe Marie Eriksdatter *1775 Kokborg, Thyregod.


*1742 †1782 Hastrup Bodil Andersdatter, "Dom .. p: Trinit hafde Anders Nielsen paa Donruplund en barn til daab som blef frembaaren af Bertte Nielsdatter af Vong. Faddere vare af Nederdonnerup og Give. Dens nafn er Bodel." Gift 1759 i Give med Anders Bagger, Jelling, se denne.

*c1745 †1815 Niels Andersen Vong, der er et hul i kirkebogen 1745-54, på den tid hvor Niels bliver født.


*c1750 †1818 Thyregod Birgitte Andersdatter, 1. gift 1766 i Thyregod med Johan Ravn Hansen Bering *c1734 †1794, søn af præsten i Thyregod Hans Pedersen Bering og Karen Madsdatter Humble, 2. gang 1794 med Degn i Thyregod Gregers Zakariasen Wilslev *c1728 †1804 (skifte Gejstlig Nørvang).

*c1754 Magdalene Andersdatter Wong, gift 1775 i Thyregod med enkemand præst Nicolai Galthen Hansen Bering søn af præsten i Thyregod Hans Pedersen Bering og Karen Madsdatter Humble. FT 1787 er hun i Balling sogn i Rødding Herred

*? †1755 "Seigr: Anders Nielsens barn af Donneruplund begravet. gaml:" født før 26. jul 1754, hvor kirkebogen begynder igen efter 10 års pause. Ingen navn eller alder angivet

 
Albertsdatter, Birthe Marie (I5221)
 
156 '''Blanca''' skal i sin ungdom ha vært en skjønnhet og meget omsvermet i datidens lille Kristiania. Hun var samtidig forut for sin tid, og sjokkerte sin samtid ved å gå på skøyter utenfor Akershus.


Fru '''Minna Jespersen''', f. Malthe Sørenssen forteller at hun kan huske henne som "en nydelig, staselig gammel dame, uendelig aristokratisk sat hun bestandig i en svær høyrygget barokstol med sjal over skuldrene." - ''ugift''


''- "Slekten Sørenssen fra Finsland" av Fredrik L'Orange Sørenssen 1958''

 
Sørenssen, Blanca Augusta (I44628)
 
157 '''Bodil Andersdatter *cc1675 †1757 Vonge forældre se Anders Breinbjerg, 1757: "7 post Trinit. Denne dag blev og Bodil Andersdater af Wonge begraven."''' Børn: *1703 Jørgen Nielsen, gift 1730 med Birte Sørensdatter i Give, mange børn døde


*1706 †1713 Anders Nielsen, "1713 Dom 4 Adven: blef Niels Andersøns Barn begravet". Da denne Anders ikke senere dukker op, formodes det at det er ham der er død.


*1710 †1710 Karen Nielsdatter, 18 uger og 5 dage gammel


*1711 Birgitte Nielsdatter, gift med Christen Pedersen til Hvejsel Lundgaard


*1714 Anders Nielsen Wonge, se denne

 
Andersdatter, Bodil (I3210)
 
158 '''Bodild Mimi comtesse Holstein-Holsteinborg''', was born on 5 Jun 1852. She married Conrad Hinrich von Donner til Bredenck & Rethwisch on 1 Feb 1873. Bodild was employed as Inskreven i Vallø.


===Sources===



* krogsgaard: [http://krogsgaard.name/pafg1636.htm#35319 Bodild Mimi comtesse Holstein-Holsteinborg]



* schloss-bredeneek.de: [http://www.schloss-bredeneek.de/frames/historie_GB.htm History of Bredeneek Castle]

 
Holstein-Holsteinborg, Bodild Mimi Comtesse (I72872)
 
159 '''c1717 Tørring †1797 Give Christen Pedersen''', se Birgitte Andersdatter Wong


http://www.nørvang-herred.dk/oversigt/WongDynasti.htm#cpdon





fra Ruggaard: "Fremragende danske Bønder", 1871, Kap 8. Klaus Pedersen Skovbølling


Klaus Pedersen skrev en slags dagbog. Herfra:



2. April. 1759 kom en del tyskere med to læs trukne af stude. De havde "Ertaaffel" (kartofler) med og gav Klaus nogen for logiet. Næste år 1760 skriver Klaus, at han uddelte nogen til en bror og til Christen Pedersen Donnerup. I 1761 til endnu flere bl. a. omegnes præster.


Ruggaard, som vel delvis citerer Klaus's optegnelser: "Da han [Christen Pedersen Donnerup] den 23. April 1769 red fra Harresøgård, hvor han havde været at hilse på sin såkaldte 'Broder' Klavs Pedersen på dennes Fødselsdag, blev han overfalden af 4 Ulve i Ris Krat, men fældede dem alle 4 dels ved Skud og dels ved Slag af sin Ridepisdsk. 'Det var de sidste Ulve, der dræbtes i Givskud Sogn'."

Ruggaard spiller på ulvens frygtindgydende mytiske omdømme. Mere sandsynligt er, at Christen angreb ulvene. At man skulle kunne slå en ulv ihjel med en ridespisk, er vel et sagn fra gamle dage.



Slægten Borresmith som også staves Borgsmed eller Borreschmidt kommer her ind i billedet over Christen Pedersen Donnerup som også var en Borreschmith. Se Slægtsoversigt Wong. Dansk Biografisk Leksikon 3. udgave har en kort artikel om Peder Borgsmed †1572, som var præst og reformator i Horsens. Ruggaard fører hans familie op til Peder Madsen Borresmith i Tørring.


Se ogsaa Testamente 1776 for Peder Olesen Borreschmidt i Jelling.



Chresten Pedersen Donnerup begravet 1797 12. januar fra St. Hestlund, Give sogn. 80 år .Han er omtalt i TRAP i forbindelse med flere gårde, som han ejede i perioder. Han er gift 1. gang med Niels Andersen Vonges datter Birgitte. Hun dør i 1748 fra mand og 3 små børn, bl. a. Peder Christensen.Chresten Pedersen gifter sig 2. gang med Anne Oles/Olufsdatter/Poder og får en række børn med hende. Hans efterslægt ved jeg ganske meget om. Problemet er : hvem er Chresten Pedersens far ?

I D.E. Rugaards bog "Fremragende danske bønder før og nu" fra 1871 oplyses, at faderen hedder Peder Poulsen og er født 2. juni 1683, formentlig i Givskud, hvor kirkebogen starter 1722.Der findes i området Nørvang,Tørrild og Slavs herreder flere med navnet Peder Povelsen, men hidtil har jeg ikke kunnet finde en Chresten født omkring 1715-20, søn af Peder Povelsen.

I den omtalte bog af Rugaard er der fejl, bl. a. har Chresten Pedersen fået en forkert ægtefælle, så spørgsmålet er, om den nævnte far er rigtig



I 1753 køber Christen Pedersen - TRAP har ikke forbundet


Chr. Pedersen og Christen Pedersen - Skovgård (110 tdr.


hartkorn!) i Kollerup sogn, Tørrild herred. Kollerup er et


nabosogn til Hvejsel. Og endnu mere interessant sælgeren


er Peder Poder til Hundsbæk. Christens anden kone hedder jo


Poder. Det kan være, at vi kan finde hendes bedsteforældre.


Christen sælger Skovgård igen i 1757. De to skøder ville


være yderst interessante.

 
Pedersen, Christen (I1265)
 
160 '''Carl Gottlieb Rudolph Heinzelmann'''


>Né vers 1792



>Décédé vers 1859 , à l'âge de peut-être 67 ans



>Marié avec Christina Carolina Thuemmel, dont



>>1) Luise Heinzelmann



>>2) Heinrich Wihelm Heinzelmann



>>3) Otto Heinzelmann



>>4) Ernst Richard Heinzelmann 1820-1890



in: Genealogia da Família SILVEIRA



____________________________________________________________________________



Personalchronik.



Verzeichniss



dir Personal-Veränderungen im Departement des Königlichen Kammergerichts pro September 1847.



...



Patrimonialgerichte



...



Der bisherige Ober-Prediger, Superintendent '''Gottlieb Rudolph Heinzelmann''' zu Havelberg ist zum Ober-Prediger in Kyritz und Superintendenten der Diöces Kyritz, und der bisherige Hülfsprediger zu Berlin, Carl Wilhelm Septimus Rothe ist als evangelischer Prediger zu Thyrow und Diaconus zu Trebbin, in der Superintendentur Zossen, bestellt worden.


In: Amtsblatt der Regierung in Potsdam Stadt Berlin. Jahrgang 1847.



____________________________________________________________________________



4—4 Alzira Fernandes Teixeira, nasc. em Porto Alegre a 1 8- VIII, bat. a 6-XII-1857, onde casou a 26- X-1864, com Ricardo Ernesto Heinzelmann, nasc. em Porto Alegre a 22-IX-1855. bat. a 16- V-1856, f.° do dr. Ernesto Ricardo Heizelmann, niat. da Prussia e de d. Francisca Bezerra, nat. Sta. Catarina ; np de '''Gottlieb Rudolph Heizelmann''' e de d. Cristina Carolina Thúmel, nats. da Prussia; nm do major José Barbalho Bezerra e de d. Custodia Francisca da Silva, nats. de Sta. Catarina.


in: Congresso Sulriograndense de Historia e Geografia, Instituto Historico e Geografíco do Rio Grande do Sul - 1940.



____________________________________________________________________________



A Faculdade de Medicina do Rio de Janeiro , à vista do Diploma de Doutor em Medicina pela Universidade de Berlin , que apresentou o Sr. Ernesto Ricardo Heinzelmann , nascido em 4 de Janeiro de 1820 , filho de''' Carlos Gottliel''' , em Havelberg, e dos exames a que o submetteo , na conformidade do Tit. 7.° Cap. 1.° Arts. 146 e 147 , e Tit. 9. ° Cap. 5. ° e Art. 166 dos Estatutos vigentes , e nos quaes foi elle approvado , lhe conferio o presente Titulo para que , em conformidade da Lei de 3 de Outubro de 1832 , possa exercer livremente a Medicina no Imperio. E eu Luis Carlos da Fonceca Secretario , o subscrevo e assigno. Escola de Medicina do Rio de Janeiro 9 de Novembro de 1846.


in: Título de Verificação do Diploma de Medicina de Ernst Richard Heinzelmann.

 
Heinzelmann, Carl Gottlieb Rudolph (I34549)
 
161 '''Carsten (Caspar Christophersen) Castensen,''' f. ca. 1667, d. 1704 (druknede på overfarten til Sønderho), student 1687, præst for Sneum og Tjæreborg menigheder fra 1692. Carstensen, Carsten Caspersen (I41623)
 
162 '''Carsten (Casten) Olufsen''' blev født ca. 1600 i Brørup i Brørup Sogn og døde 20. juli 1659 i Ribe Sct. Katharinæ Sogn i sit 60. år, begravet i kirken under en endnu bevaret sten. Han var af ukendt herkomst.


Han blev gift 1628/34 med '''Ide Grave,''' måske en '''Clausdatter,''' født ca. 1611 - uvist hvor, død 27. januar 1676 i Ribe i sit 65. år, begravet i Sct. Katharinæ Kirke. Hendes sjældne tilnavn og den kendsgerning, at hun ca. 1642/43 lod en datter døbe med det forholdsvis sjældne fornavn Gunder tyder afgjort på en forbindelse til den rige, men barnløse rådmand i Ribe Magnus/Mogens Grave, født ca. 1553/54, død 1635, og hustru siden 1598 Gunder Lambertsdatter, født ca. 1555/56, død 1644, der tidligere fra 1582 havde været gift med Jens Olufsen, død 1592. Ide kan måske have været barnebarn af dette første ægteskab. - Efter Carsten Olufsens død blev Ide Grave gift anden gang med enkemand Mathurin du Pont, død 1681, i 1650'erne Frederiks IIIs vognmester, derpå toldforvalter og sidst tolder i Ribe; over ham og hans første kone, Cecilie v. Sødtz, død 1665, findes både gravstensten og epitafium i Ribe Domkirke.



'''Carsten Olufsen''' synes først at have boet andetsteds end i Ribe, hvor han først fik borgerskab 15. februar 1642, da han betalte 5 rdlr. til både byen og rådet derfor. - Han er omtalt i Ole Degns værk Rig og fattig i Ribe, 1981, hvor det fremgår, at han boede i Sortebrødregade, han var både rådmand og tolder fra 1650 til sin død 1659 samt fra 1656 tillige hospitalsforstander. - Om hans velstand vidner både gravsten og epitafium med portrætmaleri i Sct. Katharinæ Kirke


Børn:


Efter epitafiemaleriet i Sct. Katharinæ Kirke at dømme fik parret 6 børn, 2 sønner og 4 døtre, hvoraf en søn døde som barn og en datter som spæd (Lene) . Af disse børn kendes


* '''Casper Christopher C.''' f.c. 1634


*''' Margrethe G.''' fc. 1630, d. 1660. Gift med Bagge Lauridsen Suur, rådmand i Ålborg.


* '''Gunder C.''' f. 1642/43, død 1659


* '''Lene C.''' f.143/44, d. 1644

 
Olufsen, Karsten (I32087)
 
163 '''Carsten Beyer''', Bürgermeister in Flensburg, St. Marien,


* 10.06.1574 in Hadersleben,


† 11.09.1644 in Nakskov, †† 04.10.1644 in Flensburg,



Vater: Georg Beyer (de olde)


Mutter: Magdalena Rickerts (Carstens)


oo 1/1 29.07.1599 in Flensburg mit NN Esig (Esichs), * 1575 in Hamburg.


oo 2/1 1601 mit Lucia Sylm (Selmer, Sillem), * 1576 in Hamburg, † 1627 in Christianstad.



Lebensphasen:


Beruf: seit 1613 bis 1644 Bürgermeister in Flensburg, St. Marien


Notizen zur Person:


Quelle: Reinhusen Seite 57: 1599, Juli 29 was Carsten Beiers Kost mit H. Evert Eschen, Radesvorwanten tho Hamborch, Dochter.



Kinder mit NN Esig: -


Kinder mit Lucia Sylm:


1) Maria Beyer


† 21.02.1682 in Flensburg


oo ... mit Bernt Möllmann, Kaufmann in Flensburg, Ratsherr.



2) Gardrut Beyer


oo ... mit Karsten Wiltfang, Kaufmann in Flensburg.



3) Catharina Beyer


* (s) 1600 in Flensburg


oo ... mit Hinrich Böttger, Kaufmann in Flensburg.



4) Otto Beyer, Bürgermeister in Flensburg, St. Marien


* 14.04.1602 in Flensburg, † 14.04.1653 in Flensburg


oo 1/1 24.07.1631 mit Agathe Petersen.


oo 2/1 12.11.1649 in Flensburg mit Catharina Faust.



5) Anna Beyer


* 04.10.1610 in Flensburg, † 11.03.1689 in Flensburg


oo 10.07.1631 in Flensburg mit Heinrich Lysius, Stadtmedikus.



6) Lucia Beyer


* 1611 in Flensburg, † 26.07.1681 in Flensburg


oo 01.03.1636 mit Heinrich Stricker, Kaufmann in Flensburg.



Signatur: 7638


Forscher: © /http://www.adelby.com/ Helmut Martensen, 24943 Flensburg; EMail: Martensen@t-online.de


Weiter zu: http://www.adelby.com/html/p000036.htm#P7638

 
Beyer, Carsten Bürgermeister (I83011)
 
164 '''Carsten Rickertsen, Sr.''' Mayor of Flensburg, Germany


Probably born around 1490 and belonged to one of the 16 century's most famous merchant families in Flensburg, where he even around 1521 may have established himself as a merchant, as he this year occurred in there verified Our Lady Merchant Guild, or as it was then called,> which broderschup unzer leuen Vrouw des Köpmannens two Flensburger Borch Studies of Customs Accounting material into the 16th Century dedicated horse dealers of the grand style, 'but which also calls traded with oxen, cloth and grain, etc. One of his many prominent trade relations was proconsul in Copenhagen, Henrik Gøye that under Christian II.'s Trip abroad had entrusted the defense of Copenhagen against Frederick I. 's Army (4).


4. Knud Gether: Middle-class families in Flensburg and Friesland and their descendants in Denmark, Germany and Norway. 2 volumes. (Lyngby 1986/87), p. 170



ATTENTION: "pedigree charts for famous ...." indicates the 1476th birth He was Mayor of Flensburg from approx. 1544 until his death in 154 6



Halling bd.1, p.70, Person 17



He was "decidedly horse trading by the big size (like his father before him), but acted dusuden with oxen, cloth and grain." One of his many prominent trade relations was proconsul in Copenhagen, Henrik Gøye that under Christian II's trip abroad had entrusted the defense of Copenhagen against Frederick's army. He belonged to one of the 16 century's most famous merchant families in Flensburg. He had 8 children with Marine Frese. They led all the paysenske weapons. Family Pays (also stavwet Pais) was one of the late Middle Ages most famous noble families in North Frisia. Its weapon was a right-facing armor-clad arm with a drawn sword in his hand, and equally on the helmet.


From Carl Muller: Born in 1490-year. As the danger kjøpmann in Flensburg. Brunettes Every mayor in the same place. (Brunettes 1542). 3 sons and 4 daughters in ekteskapet, Gether informed the conference 8 child. (Halling bd.1, p.70, Person No. 17, also p. 262) All the eight the children led the paysenske våpen. (Source: Knud Gether: Medieval Families from Flensburg, Danish Historical Handbook Publishers, 1986-87) bd.1, p. 170, personal A.32


1) Knud Gether: Medieval Families in Flesborg and Friesland and their



2) Die Flensburger Family Rickertsen im 16th Jahrhundert RC. Bibl. Peter Tramsen



3) Eyvind Andersen Christensen Gedcomp file 10111a 15th January 1998



4) Data from Georg Agerby, Gildhøj 86, DK-2605 Brøndshøj



5) Per Engel Jonasen: Main Road 56 b, 2600 Glostrup, Gedcomp 01230d 2/5-2000



6) January Dambaek, OMV AG, Lassallestraße 3, A-1020 Vienna, Jan.Dambaek @ omv.com



Reference: [http://www.adelby.com/html/p000397.htm#P718/ Carsten Rickertsen, Sr.]



------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



'''Carsten Rickertsen''' (1490-1546)



Großvater väterlicherseits des Vor-Vorgängers: Bürgermeister in Flensburg, St. Marien


* 1490 in Flensburg


† 1546 in Flensburg


Vater: Rickert Haysen


Mutter: Inge Richarts


oo ... mit Metta (Marine) Frese, * 1495 in Emmelsbüll b. Emmelsbüll-Horsbüll, † 15.09.1570 in Flensburg.


Lebensphasen:


Beruf: seit um 1543 bis 1546 Bürgermeister in Flensburg, St. Marien.


St. Marien


Beruf: Kaufmann in Flensburg


Notizen zur Person:


Flensburg. Bürgermeister in Flensburg. Er erbte das Haus, heute Große Str. 48 nach seinem Vater


Kinder:


1) Peter Rickertsen, Ratsherr in Flensburg


* (s) 1525, † 19.08.1593 in Flensburg


oo ... mit Marine Peters.



2) Ingeborg Rickertsen


* (s) 1530, †† 23.05.1605 in Flensburg


oo 1/2 nach 1561 mit Jacob Fincke, Kaufmann in Flensburg, (ein geehrter Kaufmann in Flensburg).



3) Rickert Rickertsen, Kirchenmann in Flensburg


* (s) 1530


oo ... mit Gesche.



4) Carsten Rickertsen, Ratsherr in Flensburg


* 1533, † 08.08.1596 in Flensburg


oo ... mit Catharine (Catrine) Beyer.



5) Magdalena Rickerts (Carstens)


* 1534 in Hadersleben, † 19.07.1598 in Flensburg


oo 1/2 1555 mit Georg Beyer (de olde), Secretarius in Hadersleben, fürstlicher holsteinischer von Herzog Johann d. Ä.



6) Carstensdatter Rickerts


* (s) 1534, † 1572


oo ... mit Elias Eisenberger, Kammersekretär in Flensburg, von König Friedrich II.



7) Margretha Rickerts


* (s) 1540, † 1621


oo 04.06.1564 in Flensburg mit Oleff Mecklenburg (der Jüngere), Karckswar in St. Marien/Flensburg.



Signatur: 7181


Forscher: © /http://www.adelby.com/ Helmut Martensen, 24943 Flensburg; EMail: Martensen@t-online.de


Weiter zu: http://www.adelby.com/html/p000397.htm#P7181




-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



1) Knud Gether: Middelalderfamilier i Flesborg og Nordfrisland og deres



2) Die Flensburger Familie Rickertsen im 16. Jahrhundert Kgl. Bibl. Peter Tramsen



3) Ejvind Andersen Christensen Gedcomp-fil 10111a 15. jan 1998



4) Data fra Georg Agerby, Gildhøj 86, DK-2605 Brøndshøj



5) Per Engelsted Jonasen: Hovedvejen 56 b, 2600 Glostrup, Gedcomp 01230d 2/5-2000



6) Jan Dambaek, OMV AG, Lassallestraße 3, A-1020 Wien, Jan.Dambaek@omv.com



From Carl Müller: Født i 1490-årene. Som faren kjøpmann i Flensburg. Etterhvert borgermester samme sted.(Etter 1542). 3 sønner og 4 døtre i ekteskapet, Gether oppgir 8 barn. (Halling bd.1, s.70, person nr. 17, også s. 262) Alle de åtte barna førte det paysenske våpen. (Kilde: Knud Gether: Middelalderfamilier fra Flensborg, Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1986-87) bd.1, s. 170, person A.32


Antagelig født omkring 1490 og tilhørte en af det 16. århundredes mest kendte købmandsfamilier i Flensborg, hvor han også selv omkring 1521 må have etableret sig som købmand, idet han dette år indtrådte i det derværende Vor Frues Købmandsgilde, eller som det dengang hed, >der broderschup unzer leuen vrouwen des kopmans to FlensborchStudier i Toldregnskabsmateriale i det 16. Aarhundrededeciderede hestehandlere af det helt store format<, men som desuden også handlede med okser, klæde og korn m.v. En af hans mange fremtrædende handelsforbindelser var statholderen i København, Henrik Gøye, som under Christian II.'s rejse i udlandet havde fået overdraget forsvaret af København imod Frederik I.'s hær.(4)


4. Knud Gether: Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge. 2 Bind. (Lyngby 1986/87), s. 170



OBS: "ANETAVLER for BERØMTE...." angiver fødselsaaret 1476. Han var borgmester i Flensborg fra ca. 1544 til sin død 154 6



Halling bd.1, s.70, person 17



Han var "decideret hestehandler af det helt store format (ligesom han fader før ham), men handlede dusuden med okser, klæde og korn". En af han mange fremtrædende handelsforbindelser var statholderen i København, Henrik Gøye, som under Christian den II’s rejse i udlandet havde fået overdraget forsvaret af København imod Frederik I’s hær. Han tilhørte en af det 16. århundredes mest kendte købmandsfamilier i Flensborg. Han havde 8 børn med Marine Frese. De førte alle det paysenske våben. Familien Paysen (også stavwet Paisen) var en af den sene middelalders mest kendte adelsslægter i Nordfrisland. Dens våben var en mod højre vendt harnisk-klædt arm med draget sværd i hånden og ligeså på hjelmen.


--------------------



http://www.nermo.org/slekt/d0039/g0000042.html#I13310



ABT 1490 - 1546



* RESIDENCE: Borgermester i Flensburg 1544-46



* OCCUPATION: Kjøpmann, hestehandler



* BIRTH: ABT 1490, (d.e.) Flensburg, Tyskland



* DEATH: 1546, Flensburg, Tyskland



--------------------



http://www.nermo.org/slekt/d0044/g0000026.html#I21950



Claus RICHERTSEN



____ - ____



* BIRTH: Flensburg, Tyskland



Father: Richard HAYSEN



Mother: Ingeborg



Family 1 : Catharina



* MARRIAGE: 19 May 1560


--------------------


http://www.velogen.net/simple/No/fam060xx/fam06030.htm

 
Rickertsen, Carsten Mayor of Flensborg (I65393)
 
165 '''Caspar Christopher Carstensen/Castensen''' blev født ca. 1634 i Ribe Sct. Katharinæ Sogn hvis kirkebog begynder 1685/90, og døde 1715 samme sted, begravet 12. september, 81 år 3 mdr gl.


Han var søn af tolder og rådmand '''Carsten Olufsen''' og hustru '''Ide Grave'''



'''Caspar Christopher Carstensen/Castensen''' blev gift ca. 1665 i Ribe - formentlig i Ribe Domkirke, hvis kirkebog først indeholder vielser fra 1685 - med '''Kirsten Baggesdatter''', født 1647 i Ribe Domsogn, døbt 15. januar, død 1704 samme sted, begravet 22 april - men formentlig i Set. Katharinæ Kirke, 57 år 2 mdr. og nogle dage gl. Hun var datter af rådmand '''Bagge Baggesen''' (den ældre) og hustru '''Kirsten Hansdatter Friis'''.


Børn


Parret fik mindst 11 børn:



* 1''' Ide Christophersdatter,''' f. ca. 1666. d 1712


* 2 '''Carsten (Caspar Christophersen) Castensen,''' f. ca. 1667, d. 1704


* 3 '''Maturin Castensen,''' f. 1669 på Nybøl i Gram Sogn, d. 1747,


* 4''' Bagge Castensen.'''f.ca. 1671 på Nybøl i Gram Sogn, d. 1699,


* 5 '''Kirsten (Kirstine) Christophersdatter,''' f. ca. 1674, d. 1730.


* 6 '''Constance Margrethe Christophersdatter,''' f. ca. 1679,


* 7 '''Christopher Friis Castensen,''' f. ca. 1682,


* 8 '''Hans Friis Christophersen Castensen,''' f. ca. 1683, d. 1728,


* 9 '''Ingeborg Christophersdatter,''' f. senest 1688 (eller i 1690'eme).


* l0. '''Frants Eberhard Christophersen,''' f. 1689 i Ribe Domsogn, d. 1690, 1 1/2 år gl.


* 11''' Elisabeth Christophersdatter,''' f. 1690 i Ribe Domsogn, d. 1722





Af disse børn blev de ældste opkaldt efter nære og fjerne forfædre, men de yngste efter personer af betydning for forældrene. Den ældste datter og de to ældste sønner blev så ledes opkaldt efter faderens mor, hans far og stedfar (med det meget sjældne navn Maturin). Sønnen Bagge og datteren Kirsten blev opkaldt efter moderens forældre, sønnen Hans Friis efter moderens morfar - eller hendes bror. - Datteren Constance blev opkaldt efter Constance Marselis, gift med Henrik Müller den yngre, ejeren af Lønborg gård, hvor

Caspar Christopher Carstensen var forpagter, og de to yngste børn blev opkaldt efter stiftamtmanden i Ribe, Frants Eberhard v. Speckhan og hustru Elisabeth v. Raben.



Han ejede adskillige gårde, heriblandt "Nybølgaard" i Gram sogn, som han også beboede indtil han blev rådmand og senere borgmester i Ribe fra 1681 til sin død i 1715.



'''Gaspar Christopher Carstensen/Castensens''' bopæl fra giftermålet ca. 1665 kendes ikke; ved vielsen var han 31 år og hans tilkommende brud 18 år. - Men 1668 købte han af oberstløjtnant Didrik Blome den lille hovedgård Nybøl i Gram Sogn, som han 1674 solgte til Wolf Hinrich v. der Wisch; senere blev Nybøl 1754 købt af grevinde Anna Sophie Schack på Gram, alt ifølge Trap: Danmark.


Senest 1674 blev''' Caspar Christopher Castensen''' forpagter af herregården Lønborggård i Lønborg Sogn, der da ejedes af den tidligere rentemester Henrik Müller (1609-1692), der samme år blev adlet, og senere af sønnen, amtmand Henrik Müller den yngre (1635-1717). - Caspar Christopher Castensen opfedede i disse år stude til eksport; således fik han 14. oktober 1674 kgl. bevilling på at måtte udføre 60 „græsøksne" fra Lønborggård til Holland. - Endnu 1678 var han forpagter af Lønborggård, da han i amtets kop- og kvægskatteregnskab ses opført med kone, fire hjemmeværende børn, skolemester (altså en privatlærer) og fire tjenestefolk.


Hjem til Ribe


Senere flyttede han til fødebyen Ribe, hvor han forpagtede Ribe Ladegård/Riberhus Ladegård uden for Nørreport og fra 29. oktober 1687 til sin død 1715 var borgmester. Byens magistrat bestod dengang af en præsident, nemlig Mathias Worm fra 1667 til 1700 og derpå sønnen Casten Worm, en borgmester, nemlig Vilh. Brochman til sin død 1687, derpå Caspar Christopher Castensen som nævnt fra 1687 til 1715 og derpå fra 1715 den 20 år yngre Peder Bang, der dog allerede fra 1701 havde været konstitueret som viceborgmester; Peder Bang var gift med Kirsten Baggesdatters yngre søster Anne. Dertil kom en række rådmænd, hvoraf et par tilhørte Castensens svigerfars familie, slægten Baggesen. - Herom kan der læses i Ribe Bys Historie 1660-1730, skrevet 1929 af Hugo Matthiessen, Otto Smith og Victor Hermansen.


I en halv snes år arbejdede borgmester Castensen i fred og fordragelighed sammen med præsidenten, Mathias Worm, men 1698 indtrådte der et voldsomt brud. Præsidenten havde været på rejse i 6 uger, og da han atter overtog forretningerne, fandt han til sin ærgrelse, at adskilligt var blevet forsømt eller mindre godt besørget. Særlig vakte ordningen af den militære indkvartering hans mishag, og han rettede stærke bebrejdelser mod borgmester Carstensen, som han udpegede som ansvarlig for forsømmelserne.

Carstensen var i anledning af sine demokratiske tilbøjeligheder, bl.a. ved på bystyrets bekostning at give det almindelige borgerskab indflydelse på valget af vurderingsmænd, de såkaldte takserborgere. De stridende parter intrigerede af al magt mod hinanden, og Mathias Worm søgte forgæves at mane til fred og forlig, idet han foreholdt dem det usømmelige i, at magistratens medlemmer kivedes indbyrdes. Samtidig lod han en skarp bemærkning falde om, at et medlem af byens styrelse ikke burde betage sine embedsbrødre deres myndighed eller ved nye påfund drage „den gemene Mands" yndest til sig. Worm rørte her ved kernepunktet i konflikten, borgmesterens forsøg på bag rådmændenes ryg at alliere sig med borgerskabet og vinde dettes støtte, og da der rettedes kraftige beskyldninger mod Castensen for i indkvarteringssagen at have holdt mange og usædvanlige forsamlinger i sit hus, anså han denne sigtelse for hemmelige anslag mod den lovlige øvrighed for ærekrænkende i aller højeste grad. Både han og rådmændene stod stejlt overfor hinanden, og efter at også stiftamtmanden forgæves havde søgt at mægle kom det til proces.


Sagen førtes frem for byretten, og da Castensen fremturede i sin uforsonlighed, drev han præsidenten og rådmændene tættere sammen, og processen gik videre til Højesteret. I juni måned 1700 faldt dennes dom, og i henhold til denne samledes magistraten 3. februar 1701 på rådhuset, hvor de to rådmænd, Niels Hansen og Jens Lauridsen Baggesen, tilbagekaldte deres beskyldninger mod borgmester Castensen og erklærede sig villige til hver at betale 50 rdlr. i procesomkostninger. Castensen modtog begge dele og forlod salen i vrede hvorpå man - ligeledes i henhold til Højesteretsdommen - udslettede alle de i protokollerne indførte bemærkninger om denne pinlige sag; borgmester Castensens søn Maturin sikrede sig dog forinden udslettelsen en afskrift deraf. En halv snes dage efter gav stiftamtmand Hans Schack møde på rådhuset, hvor det endelig lykkedes ham at forlige præsidenten og borgmesteren, samtidig med at begge parters udtalelser mod hinanden annuleredes.

. .


Denne bitre strid, som i flere år havde lammet magistratens virksomhed, har muligvis været en af grundene til, at Mathias Worm - træt af sin embedsgeming - nedlagde præsidentværdigheden, som overførtes til hans unge søn Casten Worm, der førte forsædet i magistraten, da der endelig sluttedes fred. - Castensen må vist efter denne sag karakteriseres som magtsyg og stædig.


Ejendomme


I Ribe ejede og beboede Castensen den gamle bindingsværksgard på det søndre hjørne at Sortebrødregade og Kølholtslippe, der fra Sortebrødregade strækker sig ned mod Overmøllestrømmen og Talkes Vandbro. Længe gik denne gård, hvis sidefløj mod Kølholtslippe endnu er bevaret i gammel stand, under navnet „Borgmester Castensens Gård"; i hans dage smykkedes stuerne af gudelige betragtninger og moralske sentenser på latin. - Gården, der i sine velmagtsdage brystede sig med en høj, knægtbygget gavl ud mod gaden, var opført 1616 af den for sin rigdom kendte Mogens Grave.

Mogens Grave havde også ejet Midtmølle i Ribe, som senere ejedes af Bagge Baggesen og hans arvinger, bl.a. svigersønnen borgmester Castensen, fra hvem den overgik til sønnen Christopher, forpagter på Gram.


Kilde:Slægtsbogen: Sirach (opr. Sirich) – slægten fra Kvong Sogn i Vester Horne Herred. Nordisk Slægtsforskning 2005 Skals

 
Carstensen, Caspar Cristoffer Christopher (I32089)
 
166 '''Cathrinus Nicolai Arbo Collett''' (1841-1921), was a railway engineer and is considered to be the founder of the Swedish branch of the Collett family. He married Josephine Lucie Holmsen who was born on 27.10.1853. Cathrinus died on 12.04.1921 followed four years later by Josephine on 28.06.1925.


Wife: [http://www.geni.com/people/Josefine-Lucie-Collett/5165835278890074870 Josephine Lucie Holmsen]



===Children===



# [http://www.geni.com/people/Peter-Collett/5165935248080122845 Peter John James Collett] - 18.10.1873


# [http://www.geni.com/people/Agnes-Collett/6000000000905991599 Agnes Collett] - 10.04.1875


# [http://www.geni.com/people/Carl-Collett/6000000000905991616 Carl Albert Collett] - 17.10.1877


# [http://www.geni.com/people/Alice-Maria-Sofia-Sch%C3%B8nmeyr/5165999459350085358 Alice Maria Sophia Collett] - 03.09.1878




===Sources===



* collettfamilyhistory.net: [http://www.collettfamilyhistory.net/Part%2026%20-%20The%20Sweden%20Line%201840%20to%202006.htm 24N16 Cathrinus Nicolai Arbo Collett]

 
Collett, Cathrinus Nicolai Arbo (I80383)
 
167 '''Chr. Johnsen, Gdr., Granly, Hoven pr. Tarm''', født i Hoven 28.11.1902.

Forældre: Anker Johnsen, Gdr., Hoven. Hustru Anne Marie.


Bedsteforældre:


FF Chr. Johnsen, Gdr., Hoven. FM Anne Marie.


MF Niels Skovbjerg, Gdr. MM Kirstine.


M. Chr. Johnsen er gift med Nielsine Marie Dinesen, født i Hoven 06.09.1909.


Forældre: Dines Fjederholt Dinesen. Gdr., Rind. Hustru Maren.


Bedsteforældre:


FF Niels Dinesen, Gdr. FM Anna Esmann.


I M. Chr. Johnsens Ægteskab med Nielsine Dinesen er der 4


Børn: Anker 23.02.1932, Anne Marie 18.07.1934, Dines Ove 30.07.1938, Knud 21.07.1944

 
Johnsen, Mathias Kristian (I7503)
 
168 '''Christen Hansen, født 1802, blev 1832 gift med Ellen Andersdatfer''',

en Datter af Anders Madsen, Storgaard i Herborg, og fik med hende Gaarden Storgaard, der var paa godt 7 Tdr. Hart’ korn. Men hun døde efter kun 5 Aars Ægteskab 1837. De havde to Sønner, Anders Storgaard, der 1863 blev gift med Kristine fra Søn ciergaard i Sædding. Et halvt Aar efter, i November 1863, blev han indkaldt som Soldat, kom med i Krigen 1864, hvor han faldt. Den anden Søn Hans Kragmose døde som ung.


'''Christen Hansen giftede sig anden Gang, vist 1840, med Kristine Marie Madsdatter''',


Datter af Mølleejer Mads Thygesen, Ege” ris Mølle i Nr. Vium. 1852 købte han Gaarden Vad i Herborg og flyttede dertil, og afhændede en Tid efter Storgaard. Han døde 1879. 77 Aar gi. Hans Kone døde først 1891.


I dette Ægteskab var der 6 Børn, 2 Døtre og 4 Sønner: Ellen, Mads, Karen, Mads Christian, der 1903 tog Navnet Vad efter Føde gaarden, Mikkel og Jesper, der antog Navnet Kjelstrup efter Gaar” den af samme Navn i V. Herborg.


I. Ellen Christensen blev gift med Jeppe Christensen i Bølling og boede i V. Herborg. De er begge døde. De havde 4 Børn, er døde som Barn.



a) Kristine Christensen, gift med Gaardejer Chr. Christensen, Solsøhede i Vorgod. De er begge døde. De havde 6 Børn, der alle lever.



b) Mariane Christensen, gift med Gaardejer Markus Gammel» gaard i Sædding. De havde 7 Børn, der alle lever og de fleste gifte.



c) Christen Hansen Christeiisen, født 1883, har Fødegaarden i V. Herborg, er ugift. II. Mads Mølle Christensen var Tømrer i Esbjerg, var gift 2 Gange, i første Ægteskab var 2 Børn, i andet 5, hvoraf et døde som Barn. De 4 var Kristine, der var ugift og havde et Vasken i Esbjerg, Marinus var Postpakmester, August Malermester i Esbjerg og Aksel Barber i Esbjerg, en Søn har nu Forretningen.


III. Karen Christensen, født 1845, gift mèd Gaardejer Niels Madsen Videbæk. Videbæk er et købt Navn. De havde en Gaard i Videbæk. Her var 6 Sønner, hvoraf en døde som Barn.



a) Mads Videbæk var gift og havde en Gaard i Vildbjerg.



b) Christen Videbæk overtog Fødegaarden, som han senere solgte, men beholdt en Del af Gaarden, hvor han bor. Han er gift. En Søn bor i Amerika.



c) Hans Kragmose Videbæk er Tømrer, udvandret til Amerika.



d) Anton Videbæk, Tømrer, bor i Amerika, er ugift.



e) Christen Videbæk, rejste efter at have taget Realeksamen til U. S. A., hvor han er Præst. Er gift derovre.

 
Hansen, Christen (I2061)
 
169 '''Christian Ancher''', (1711-1765) kjøpmann, trelasthandler og skipsreder.


Foreldre: Sogneprest Bernt Ancher (1680–1724) og Karen Tanche (1685–1758). Gift 17.6.1744 i Christiania med Karen Elieson (11.4.1723–9.12.1806), datter av kjøpmann Iver Elieson (1683–1753) og Karen Mortensdatter Leuch (1690-årene–før 1765). Far til Bernt Anker (1746–1805) og Peder Anker (1749–1824)..


Christian Ancher var ikke bare far til to av Norges mest fremtredende menn på slutten av 1700- og begynnelsen av 1800-tallet. Han fremstår i kraft av sin egen innsats som et godt eksempel på driftigheten i det fremadstormende norske handelsborgerskapet på 1700-tallet. Fra nokså enkle kår klarte han i løpet av kort tid å etablere store forretninger og samle seg veldige rikdommer.


Som ung gutt kom han inn i Christianias handelsliv på kontoret hos Peter Collett og Peder Leuch, byens fremste handelshus, som siden ble videreført av deres sønner. Her avanserte han til førstefullmektig før han etablerte sin egen forretning og 1744 giftet seg med Karen Elieson, datter av en av Kristianias virkelige matadorer. Gjennom hustruens rikdom og familieforbindelser ble Ancher ført inn i det ypperste handelspatrisiat, men han opparbeidet selv sine bedrifter til deres betydelige størrelse.


Fra slutten av 1740-årene opplevde Christianias handel en generell oppgang. På 20 år ble både skipsflåte og tollinntekter fordoblet. Mot betaling skaffet Ancher seg 1746 tittel av kommerseråd og noe senere justisråd. Som allsidig handelsborger tilhørte han gruppen “Negotianter”, og 1760 var han blitt byens største trelasthandler med en skurd på 400 000 bord. Han drev også omfattende skipsfart, mens et forsøk på manufaktur gjennom et “Puntlærs-Værk” ikke ble vellykket.


Seddelmangel og innskrenkede kredittmuligheter ble imidlertid opplevd som et stort problem for den ekspansive handelsvirksomheten. En rekke kjøpmenn tok i juni 1760 initiativet til å få opprettet en norsk “Assignations-Vexel og Laane-Banque” i Christiania. Den var tenkt som en underavdeling eller “Auxiliair- eller Neben-Banque” av Kurantbanken i København. Sammen med Collett og Leuch var Christian Ancher den sentrale drivkraft bak søknaden, som i første omgang ble positivt mottatt. Men fra København krevde man at det ble tilført ny aksjekapital fra norsk hold, tilsvarende det beløp Kurantbanken skulle bidra med til det nye bankfond. Aksjetegningen kom også i gang, men våren 1761 var det skuffende resultatet bare 223 aksjer, alle tegnet fra Christiania og Drammen. Dermed hadde man bare nådd omtrent halvparten av den forespeilte danske sum, og snart strandet de konkrete forhandlingene med Kurantbankens direksjon. Å få disponere en egen beholdning av kurantsedler kunne det ikke lenger bli snakk om, og hele planen måtte legges på is.


Ut fra fire mindre eiendommer i Christiania hadde Ancher 1744 begynt å bygge ut en stor enetasjes murgård i enkel barokk som sin privatbolig, og gården ble senere kjent som Paleet. Han sørget også for å utvide et allerede eksisterende hageanlegg mot sjøen. Den vakre Paléhagen synes alt i hans levetid å ha vært åpen for allmennheten, og sammen med hovedbygningen bidrog den til en vesentlig forskjønnelse av byen.


Snart ble boligen også byens sentrale samlingssted for all slags fin selskapelighet. Om den lave bygningen manglet et prangende ytre, ble det kompensert av en praktfull innredning med dyre møbler, tapeter og malerier. Slik la ikke Ancher bare grunnlaget for det ankerske handelshus, men også for det stormannsliv som skulle sette preg på Christiania helt frem til napoleonskrigene. Sammen med James Collett og Morten Leuch d.y. på Bogstad hadde han en stor personlig andel i den nesten “unorske” praktutfoldelse i byens mest gylne epoke, som ennå i dag har et romantisk skjær over seg.


Det ble imidlertid ikke den eldste sønnen, Iver, men den nest eldste, Bernt, som skulle føre foreldrenes livsverk videre. De første årene drev han firmaet under navnet “Karen sal: Christian Anchers & Sønner”, og blant de interesser han hadde fått i arv fra faren, var nettopp banksaken.


===Kilder og litteratur===



* Norsk biografisk leksikon: [http://snl.no/.nbl_biografi/Christian_Ancher/utdypning Christian Ancher]


* B. Moe i TNPH, rk. 1, bd. 1, 1843


* L. Daae: Det gamle Christiania, 1891


* A. Collett: Gamle Christiania-Billeder, 1909


* E. Bull: biografi (Anker, Christian) i NBL1, bd. 1, 1923


* d.s. og V. Sønstevold: Kristianias historie, bd. 3, 1936


* K. Sprauten: Oslo bys historie, bd. 2, 1992


*




===Portretter===



''Kunstneriske portretter''


* Maleri (brystbilde) med minneinskripsjon av ukjent kunstner, u.å.; Fluberg kirke, Søndre Land


* Maleri (brystbilde) av ukjent kunstner, u.å.; p.e

 
Ancher, Christian (I63219)
 
170 '''Christian de Stockfleth''', til Søholm, Brahesholm og Krenkerup


1735 Hofjunker og Assessor i Hofretten, 1736 Vicelandsdommer i Fyen, 1738 virkelig Justitsraad og fungerende Landsdommer s. St., 1743 Landsdommer, 1744 Stiftamtmand i Trondhjem, tiltraadte Embedet 1745, 1747 ombyttede denne duelige og i Norge vel lidet og ansete Embedsmand Embedet med et Assessorat i Høiesteret, 7/6 s. A. ved Høiesteretsdom Eier af

Søholm paa Fyen. Brahesholm hører til Vedtofte Sogn, og i dette Sogn oprettede Stockfleth et Hospital for 4 fattige, til hvilket han skænkede 1000 Rdl. 31/3 1750 Hvid Ridder (S. K.) med Symbol


»Procul ab umbries« (Fjernt fra Skyggerne). Poeten Ambrosius Stub synes i flere Aar at have været i Stockfleths Hus paa Brahesholm som Sekretær. Paa Opdals Præstegaard i Norge staar endnu en Stue, som er bygget af første Præst der kom efter Reformationen Aar 1560. Over Indgangen til denne Stue, kaldet »Herre Stue « staar at læse: »Aar 1747 blev denne Herre-Stue Bygning af Opdals Menighed repareret, hvortil Hr. Stiftsbefalingsmand Christian Stockfleth forærede denne fattige Menighed 40 Rdl.« † 25/11 1750 i Kjøbenhavn som sidste Mand af den rangadelige — fra Biskop Stockfleth nedstammede Gren af Slægten. I Gravskriftet over ham hedder det, at han havde en munter Sjæl i et svagt Legeme. G. 10 16/4 1739 i Kbhvn. m. Adolphine Christine Rostgaard, * 17/1 1706, † 16/7 1740 paa Brahesholm i Barselseng, begr. 21. s. M. (Datter af Oversekretær, Conferentsraad Rostgaard og Canradina Refenfeldt), 20 18/4 1749 i ... m. Margrethe von Heinen, * 26/7 1730 i ..., † 14/2 1805 i ... Dame de l’union parfaite. (Datter af Major Ulr. Fred. von Heinen til Ulriksholm og Karen Brüggemann). (Hun g. 20 ... 1767 m. Stiftamtmand Casper Herman Storm, * 9/2 1718, † 12/3 1777). Som Stamtavlen udviser (Fjerde Slægtled I 4, S.15) var en Datter af Stiftamtmand Stockfleth (den ældre) gift med Oberst Casper v. Schøller, af Slægten Schøller, der gjennem Tiderne har eiet og eier Hovedgaarden »Margaard«, Vigerslev Sogn ved Odense. Dette forklarer, at da efter Grevinde Holcks Død (Sjette Slægtled I, S. 21) Godset »Brahesholm« solgtes, flyttedes derfra til »Margaard «, hvor der endnu hænger Billeder af Biskop Stockfleth, Stiftamtmand Christian Stockfleth (den ældre) og Hustru, begge malede af den nederlandske Maler Jacob Koninck, Captain Wilhelm Stockfleth og Hustru, Stiftamtmand Chr. Stockfleth (den yngre) og maaske dennes første Hustru, hvad ikke kan bevises, da Billedet er uden Paaskrift, og Justitsraadinde Hasse f. Stockfleth (Fjerde Slægtled I 3, S.15). Hofjægermester Schøller, tidligere Eier af »Margaard«, har paa Kunstmuseet i Kbhvn. ladet disse Billeder restaurere. Angaaende Eierforholdet gjennem Tiderne for de Stockflethske tre fynske Godser Brahesholm, Krengerup og Søholm henvises til det interessante Værk: »Fra Fyens Fortid », III, 1921 ved G. L. Vad, Landsarkivar, Odense.


* Personalh. Tidsskr. 2, 1923, 208.



* Bricka: Dansk Biogr. Lexikon XVI Bind, S. 441—42.



* G. L. Vad: Fra Fyens Fortid, 1921, III Bind, S. 118, 150, 152, 178, 193, 221.



* Dr. Osc. Alb. Johansen: Norges Historie,V Bind, S. 231.



* Thaulow: Personelh. For Tronhjem og Omegn pag. XXIII.



* Udgivne af et Samfund: Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie, 4. Bind, 1836, S. 296.



* Bernt Moe: Tidsskrift for den norske Personelh., Ny Række, 5. H., S. 289.



* Bruun: Fr. Rostgaard og hans Samtid I, 419, 554.




-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



de Stockfleth, Christian, f. 1715, d. 1750 i Kbhavn. Stiftamtmand i Trondhjem 1744 - 1747, da han blev Assessor i Høiesteret.

 
de Stockfleth, Christian til Søholm, Brahesholm og Krenkerup. (I55298)
 
171 '''Christian Krag'''


===Wife===



* Magdalene Boysen - 18 Oct 1695 - 18 Jan 1784



===Children===



# Jacob Gottlieb Krag b. Jun 1716 in Middelfart


# Jens Godfred Krag b. 29 Sep 1717 in Middelfart


# Jens Gottfried Krag b. 1718 in Middelfart


# Anne Margrethe Krag b. 7 Apr 1720 in Middelfart


# Mauritz Gotthold Krag b. 14 Mar 1722 in Middelfart


# Sophie Agathe Krag b. About 1724 in Middelfart


# Christina Magdalene Krag b. About 1727 in Middelfart

 
Krag, Christen (I62303)
 
172 '''Christian Rantzau''' (født 23. januar 1683 i København, død 16. april 1771 på Brahesborg) var en dansk adelsmann, embetsmann og riksstattholder i Norge.


Rantzau var sønn av grev Otto Rantzau, og gjennomgikk etter alt å dømme den sedvanlige utdannelse for tidens adelsmenn: Ridderakademiet, utenlandsreise og tjeneste som kammerherre. Fra ca 1709 synes han å ha vært ansatt i statsforvaltningen. Fra 1711 til 1721 arbeidet han i Søetatens Generalkommissariat, hvorfra han ble avskjediget. Han gjenvant imidlertid tillit utover i 1720-årene, ble geheimråd i 1730 og samtidig preses i Land- og Søetatens Generalkommissariat. I 1731 mottok han Elefantordenen, og ble utnevnt til stattholder i Norge.


Han falt imidlertid i kongens unåde - muligens på grunn av misforholdet mellom Christian VIs pietisme og Rantzaus egen livsførsel, og ble avskjediget i 1739, samtidig med at embetet ble suspendert. Rantzau kom imidlertid tilbake enda en gang, og satt som stiftamtmann over Fyn fra 1740 til han trakk seg tilbake i 1760.


==Eksterne Lenker==


* [http://no.wikipedia.org/wiki/Christian_Rantzau Wikipedia]

 
Rantzau Af Rantzau, Christian lensgreve til Rosenvold Gods (I87988)
 
173 '''Christoffer Hansen Friis,''' f. 18 jan 1635, d. tidligst 1675. Gift med '''Elisabeth Ottosdatter Sperling.''' Hansen Friis, Christoffer (I67863)
 
174 '''Christoffer Pedersen Baggesen ,''' stud., 1611 i Giessen, B i Århus, g 1613 22/8 m '''Lene Worm,''' d. af '''Villum Johansen Worm''' (ca. 1563-1629), bm (fra 1613) i Århus, og '''Inger Olufsdatter''' (1568-1619, d. af '''Oluf Jørgensen,''' bm i Horsens) og søster til '''Ole Worm.''' – Worm, Lene Willumsdatter (I33801)
 
175 '''Christopher Friis Castensen,''' f. ca. 1682, student 1699, nævnt 1719 som forpagter på Gram, nævnt 1749 som bosat i Arrild. Carstensen, Christoffer Caspersen (I41626)
 
176 '''Christopher Hansøn Tanche''', Sogneprest


Christopher var fra 1666—78 Capelian i Toten og ole\ derefter Sognepræst til Land, i hvilket Embede han døde, Niels Hansen Tanche blev hans Efterfølger i Toten og var senere, fra 1687 af Sognepræst til Hof.



===Kilder===



* Theologisk tidsskrift for den evangelisk-Lutherske kirke i Norge - P.T. Mallings Forlags-Boghandel, 1865: [http://books.google.ca/books?id=XHMUAAAAYAAJ&lpg=PA258&ots=TWLK7FSC4G&dq=Christopher%20Hans%C3%B8n%20Tanche&pg=PA258#v=onepage&q=Christopher%20Hans%C3%B8n%20Tanche&f=false Christopher Hansen Tanche] 

Tanche, Christopher Hansøn Sogneprest (I80259)
 
177 '''Christopher Pedersen Baggesen eller Bagge''', f. omkr. 1585, d. 1665, studerede i Leiden 1610-11, købmand i Århus fra 1613, byfoged i Grenå fra 1641 og tingskriver fra 1651 i Skanderborg Birk og Hjelmslev Herred.


'''Christoffer,''' stud., 1611 i Giessen, B i Århus, g 1613 22/8 m '''Lene Worm,''' d. af '''Villum Johansen Worm''' (ca. 1563-1629), bm (fra 1613) i Århus, og '''Inger Olufsdatter''' (1568-1619, d. af '''Oluf Jørgensen,''' bm i Horsens) og søster til '''Ole Worm.''' 

Baggesen, Christoffer Pedersen (I25955)
 
178 '''Constance Margrethe Sirich,''' født ca. 1770 i Bål (Bahl) i Ovtrup Sogn, død 1835 I Allerslev i Ovtrup Sogn, 65 år gl. - Gift l. gang 1793 med '''Hans Nielsen Johnsen,''' født ca. 1758, død 1799 i Galkær i Ovtrup Sogn, 41 år gi. - Gift 2. gang 1799 med enke mand '''Hans Frandsen,''' født ca. 1763, død 1820 i Galkær, 58 år gi. Sirich, Constance Margrethe (I67709)
 
179 '''DÅB''' - '''Aasted''' opsalg 25

*1707 - 6. november


*Eske Jensens søn Hans .........



'''GIFT''' - Vile,Nautrup opslag 128


*1741 11. oktober Hans Eskilsøn og Dorthe Pedersdatter


*Trolovet - opslag 128


*1741 15. augusti '''Hans Eskilsøn og Dorthe Pedersdatter'''



'''DØD''' - Vile, Nautrup opslag 176


*1790 29.9.


*Hans Eschesen i Nautrup 81 år gammel



'''FOLKETÆLLINGER''':



Viborg, Harre, Nautrup, Nautrup Bye, 3, '''FT-1787'''


*Hans Ladefoged 80 gift Hosbonde sidder paa Aftægt


*Dorthe Pedersdatter 74 gift Madmoder .


*Peder Hansen 26 ugift Hs. Søn af 1ste Ægteskab Bonde og Gaardbeb.


*Bodil Andersdatter 24 ugift Tjenestefolk .


*Inger Jeppesdtr. 15 ugift Tjenestefolk

 
Eskesen Ladefoged, Hans (I23905)
 
180 '''Daniel Bildt''', til Abildgaard og Næs


Daniel var 1571 Ritmester og fik i Forening med sin Frues Fætter Hans Pedersen (Basse) Rakkestads Len, forseglede 1580 Hyldingen, fik 1582 alene hele Rakkestads Len, som han mistede (ved sin død?) 1585.


===Children===



With: [http://www.geni.com/people/Blancheflor-Lunge/6000000001504846635 Blanceflor Vincentsdatter Lunge]



# Jacob Bildt


# Vincentz Bildt


# [http://www.geni.com/people/Knud-Bildt/6000000005745346330 Knud Danielsen Bildt]


# Otte Danielsen Bildt


# Birgitte Danielsdatter Bildt


# Anne Bildt



With: [http://www.geni.com/people/Margrethe-Hardenberg Margrethe Corfitzdatter Hardenberg]



# Blancheflor Bildt




==Sources==



*finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I30855&tree=2 Daniel Bildt]



*nermo.org: [http://www.nermo.org/slekt/d0028/g0000076.html#I23019 Daniel Knudssøn Bildt]


--------------------


Forinden vi gaar videre, skal forudskikkes folgende: 1577 solgte Niels Iversen Juel til Eskser Overklit til Daniel Bildt til Abildgaard i Hvetbo Herred og Naes i Norge, og hans Son Otto Bildt til Naes ejede den ca. 1616. Han blev 1590 gift med Inger Jespersdatter Vognsenaf Haestrupgaard, og med deres Datter Blanceflor Bildt, f. o. 1595, d. 1667, kom Overklit til hendes ;EgtefaelleChristoffer Kaas. Denne var fodt 1601 som Son af Gjord Kaas til Taarupgaard, som avlede denne Son med sin Faetter Niels Kaas til Starupgaards Enke BirgitteRosenkrantz, og da et saadant Elskovsforhold i Datiden ansaas for Blodskam, blev Fru Birgitte henrettet1603, medens det lykkedes Gjord Kaas at flygte 

Bildt, Daniel Knudssøn til Abildgård (I89219)
 
181 '''Daniel Sørensson Hoffmann'''


Han var lensmann i Askje skipreid frå 1660 til 1685, og var brukar av bnr.1 på Vaula i Rennesøy frå 1655 til han døydde i 1688.



PDF with family relations: http://gryjhnsn.tripod.com/familyhistory/kloster.pdf

 
Hoffmann, Daniel Sørensson (I73325)
 
182 '''Dorte Iversdatter Skiernov II'''


*http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I7424&tree=2


*Død eft. 1503



==Kilder==


#Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1916:436.

 
Skiernov, Dorthe Iversdatter til Mejlgaard (I89714)
 
183 '''Dorthe B.''', f. 1649, d. 1695. Gift 1672 med '''Frederik Hansen Friis''', sognepræst i Gram. Baggesdatter, Dorothea (I43329)
 
184 '''Dynastiet Wong - udtales paa korrekt jysk vuungg, uden stød med langt u og langt g uden en ekstra stavelse ge som i Vonge for enden - begynder med Niels Andersen Wong fra Vonge.''' Han blev født c1673 og døde i Vonge 1756. Traditionen siger han tjente sine penge ved studehandel. Han tjente mange, som han anbragte i en stor sparekasse, der hed jord. I 1719 købte han den lille hovedgård Donneruplund i Give, den havde 12 tønder hartkorn til gården og 18 tønder hartkorn gods. Godset ville svare til ca. 4 helgårde. I løbet af de næste 36 år købte han til og til, indtil der var 211 tønder hartkorn gods og 15 tønder hartkorn i tiender.



Han tjente sine penge ved at handle siger traditionen. Og han investerede dem i gods. Han ses ikke at have solgt ret meget, men at have købt til stædigt, sikkert og urokkeligt. Han har ikke levet af godset - det forsøgte hans efterkommere og havde ret store problemer med det - men investerede det han tjente i gods. Han har altid haft rede penge, for han køber meget ved auktioner og får det derved ret billigt. Han køber i 1719 Donneruplund for 909 rigsdaler og køber meget løst gods til. I 1755 sælger han det for 12.000 rigsdaler. Hans efterkommere har ikke rede penge og må sælge det løse gods for at købe andre herregårde, og sætte godset i pant for at købe mere. For Niels Andersen Wong kørte godset som et sidespor og som opsparing. For efterkommerne var det hovedsagen, det var at gå i adelsslægternes fodspor. I sammenligning med mange holdt sig efterslægten pænt længe nemlig med Hastrup til 1781. Christen Pedersen og Poderne holdt sig endnu længere. En sønnesøn bringer det til god velstand: Niels Andersen Vong den yngre. Han har møller og store gårde og handler typisk nok også med stude. I 1801 siges der i folketællingen, at han har "midler".


Niels Andersen Wong vidste om hans gode skæbne og rigdom. Bare to måneder før han dør i 1756, indretter han et legat til de fattige i Nykirke og Give sogne for at "giøre godt, mens vi endnu har Tiid, mod vores trængende Næste". Niels og Bodil har "mærcket Gud den Allerhøjestes Velsignelse i det legemlige, at han det lidet har formeeret til det overflødige". Det er ikke ofte man ser at et menneske mener at have i overflod, men her har vi et eksempel. Gud har, siger han "velsignet vore Hænders Gierninger". Han har været en rigtig patriark, havde kontrol over godset til han var over 80 år. Sønnen Anders, som efterhånden var over 40 år, har ikke fået lov at købe og sælge gods. Efter Niels død kommer det til en eksplosion af godshandler. Den næste generation er ikke tilfreds med at samle gods, men vil have glans, glorie og prestige.


Tre af hans børn levede fra 1730 til 1755 på Donneruplund, to af dem døde der. Christen Pedersen gift med Birgitte Wong forpagtede fra c1743 til 1753 det halve af Donneruplund. Den anden halvdel havde sønnen Anders Nielsen Wong. Efter Birgitte Wongs død i 1748, gifter Christen Pedersen sig c1749 ind i en rig familie med Anne Olufsdatter, hvis mor Kirsten Frandsdatter havde giftet sig anden gang med den hovedrige Peder Sørensen Poder. Peder Poder køber 1750 herregården Skovgaard med godt 100 tønder hartkorn i Kollerup sogn lige nord for Jelling. Den skøder han videre til stedsvigersønnen Christen Pedersen i 1753, der overtager den og bor der til 1757, da han sælger den igen. I 1759 er Christen Pedersen paa Hvejsel Lundgaard med 8 tønder hartkorn. I Hvejsel fødes hans datter Maren i 1759. Peder Poder køber Hundsbæk (i Læborg sogn mellem Vejen og Vorbasse, halv så stor som Skovgaard). Tre af hans børn er i 1787 i Bække, fem km nordøst for Hundsbæk. Sønnen Jonas Poder fortsætter senere som proprietær med at have herregårde.


Anders Nielsen Wong får hele Donneruplund i forpagtning efter 1753. Han var den eneste, der levede længe af børnene. Han fik skøde på Donneruplund i 1755 et år før faderens død. I 1759 får to af hans døtre ægteskabsbevilling til at gifte sig hjemme på Donneruplund hovedgård. Else Cathrine får kongelig tilladelse i januar, men gifter sig dog i Grejs med en anden mand. Bodil bliver gift hjemme paa Donneruplund vel i stor stil med den aggressive - han satte for eksempel i 1774 Søren Kierkegaard's bedstefar fra gård og fæste og lod dennes ejendelene gå på auktion - og ambitiøse prokurator Anders Bagger fra Jelling i 1759. Sigtet var nu den store herregård Hastrup, der ikke havde meget mere gods men omså mere prestige. Prætentionerne var steget gevaldigt an i dynastiet. Derfor blev meget af det løse gods på Donneruplund solgt fra i en mægtig auktion. Det gamle Donneruplund selv blev som det var og blev i dynastiet overtaget af Christen Pedersen, som havde haft den store gård Hvejsel Lundgaard og Skovgaard en tid. Han var solid og blev længe på Donneruplund. Anders Nielsen Wong købte Hastrup med 83 tønder hartkorn og 236 tønder hartkorn i gods i 1761 for 17.500 rigsdaler. Fire år senere overlod han den til svigersønnen Anders Bagger for 19.500 rigsdaler.


Det må være kommet til et brud mellem Anders Wong og svigersønnen, for Anders Wong er ikke fadder ved nogen af Baggers børn. Både Anders Wong og hans anden svigersøn Wickmann flytter til Brande efter Bagger har overtaget Hastrup. I 1766 er de i hvert fald i Brande by. I Østergård i Brande, som var blevet købt af Niels Andersen Wong, og senere blev opført under Hastrup er det sandsynlige sted, hvor de boede. I 1772 opføres de i fadderlister som fra Brande. I 1773 er de vel flyttet tilbage til Vesterdam i Thyregod ikke langt fra Hastrup. Østergård i Brande var nemlig 1774 i Bertel Pedersen Arevads besiddelse. Det må således være kommet til en forståelse igen med Bagger.


Anders Bagger blev 17 år på Hastrup. I 1781 lod pantehaveren den gå på tvangsauktion og Monsr Bagger må blive logerende i Vejle på hans sidste år.



'''Wong


er naturligvis grundlæggeren, men Christen Pedersen holder


sig hvor de andre går ned, Anders Bagger 1787 som logerende


i Vejle efter fallitten på Hastrup. Anders Nielsen Wong og hans


børn glider ned. Det fascinerer mig, at Christen Pedersen står


med 12.000 rigsdaler i Store Hestlund i Give i 1784. Han var


som man siger på jysk "døgtig".


Da jeg ikke stammer fra nogen af dem, kan jeg jo frit vælge, hvem


jeg vil have som helt. Grunden til at familien interesserer mig


er den glorie, der står om navnet Niels Andersen Wong'''.







En af Anders Nielsen Wongs døtre bliver degnekone. En anden bliver gift med Sr. Erik Wichmann af Aarupgaard ved Horsens, men han hænger på ved hans svigerfar på Hastrup. De bor en tid i Brande. Erik Wichmann dør så. Datteren bor derefter ved moderen på Vesterdam. Sønnen Niels Andersen Wong den yngre har først Arvad Mølle i Brande, så Ulkjær Mølle i Give og til sidst en gård i Bregnhoved. Han er formuende, handler med stude, men holder sig pænt i anden rang.


Navnet Wong som tilnavn (ikke stednavn) dukker i hvert fald op allerede i 1732, da Jørgen Nielsen Vonge får et barn døbt i Give kirke.


Wong


er naturligvis grundlæggeren, men Christen Pedersen holder


sig hvor de andre går ned, Anders Bagger 1787 som logerende


i Vejle efter fallitten på Hastrup. Anders Nielsen Wong og hans


børn glider ned. Det fascinerer mig, at Christen Pedersen står


med 12.000 rigsdaler i Store Hestlund i Give i 1784. Han var


som man siger på jysk "døgtig".


Da jeg ikke stammer fra nogen af dem, kan jeg jo frit vælge, hvem


jeg vil have som helt. Grunden til at familien interesserer mig


er den glorie, der står om navnet Niels Andersen Wong.

 
Wong, Niels Andersen (I3211)
 
185 '''DØD''' - Nautrup, Vile opslag 178

*1794 27.11.


*´Dorte Pedersdatter af Nautrup gl. 79 år 5 måneder.

 
Pedersdatter, Dorthe (I31764)
 
186 '''Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

Døbt 2 Apr. 1804 Thyregod Kirke [2]



Faddere Mathias Frandsen, Ivar Nielsen fra Dørken + 2 fra Brande sogn ulæselige navne.


Han overtager Refsgaard i Ndr. Donnerup efter faderen den 1 aug. 1829.


Hans første hustru hedder Ane Marie Jacobsdatter født omk. 1802 død den 7-15 juni 1832, de havde ingen børn, hendes fødested ukendt.


Ved vielsei 1832 er han noteret som enkemand opslag 149


Samtlige personer i husstanden vejle, Nørvang, Give, Refsgaard, , en Gaard, 13, FT-1845


Der vises flg. felter:


Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested


* Niels Emanuel Hansen, 41, Gift, , Gaardmand, Thyregod Sogn Veile Amt


* Birthe Kirstine Christensdatter, 32, Gift, , Hans Kone, Thyregod Sogn Veile Amt


* Hans Nielsen, 12, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet


* Christen Nielsen, 10, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet


* Ane Marie Nielsdatter, 8, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet


* Jacob Nielsen, 6, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet


* Else Nielsdatter, 4, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet


* Ane Nielsdatter, 1, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet





* Niels Emanuel Hansen, 29 , Gift, , Gaardmand,


* Birthe Kirstine Christensdatter, 21 , Gift, , hans Kone,


* Hans Nielsen, 1 , Ugift, , deres Søn,


* Hans Iwersen, 67 , Gift, , Aftægtsmand,


* Else Nielsdatter, 69 , Gift, , hans Kone,



Død 29 Okt. 1880 Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred [3]


Begravet 6 Nov. 1880 Give Kirkegård '''



'''Børn''' *



* 1. Hans NIELSEN, f. 17 Mar. 1833, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred ,



* 2. Christen NIELSEN, f. 1835, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred ,



* 3. Ane Marie NIELSDATTER, f. 19 Mar. 1837, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred ,


* 4. Jacob NIELSEN, f. 7 Jan. 1840, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred , d. 11 Mar. 1905, Ris Mark, Givskud Sogn, Nørvang Herred



* 5. Else NIELSDATTER, f. 23 Dec. 1841, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred ,


* 6. Ane NIELSDATTER, f. 26 Jun. 1844, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred ,



Sidst ændret 10 Dec. 2006


Familie-ID F286 Gruppeskema


Kilder [SAuth] Stegemüller, Hanne B. Stegemüller.


[S69] KB, Thyregod, HMB-C448-2, kort 1 af 4, fol. 2, sp. 1 (Kvalitet: 4), 10 Dec. 2006.


[S69] KB, Give, C447 B-3 kort 5 af 6, fol. 174, nr. 14. (Kvalitet: 4), 10 Dec. 2006.


Ved død er det angivet, at han er født i Brande. Det er ikke korrekt. Han er født i Dørken, Thyregod Sogn, jfr. Thyregod Kirkebog.




[S69] KB, Thyregod, C448-4, kort 5 af 11 (Kvalitet: 4), 10 Dec. 2006.

 
Hansen, Niels Emanuel (I373)
 
187 '''Elisabeth Christophersdatter,''' f. 1690 i Ribe Domsogn, d. 1722 samme sted hos søsteren''' Constance Margrethe''' i Puggård, begravet i Set. Katharinæ Kirke, 32 ar gl., ugift Christophersdatter, Ingeborg (I41630)
 
188 '''Enevold Berregaard''', borgmester i Thisted, senere ejer af bl.a. herregårdene Kølbygård og Vesløsgård samt adlet. 1726 Berregaard, Enevold Nielsen til Kølbygård og Vesløsgård (I55232)
 
189 '''Erik Eriksen Urup''', til Uggeln


Til Uggeln (Ulen, Aulin i Jarlsberg Amt, Sem H.), kom som ung til Norge, var blandt Deltagerne i det norske Rigsraad, der under hans Svoger Vincens Lunges Ledelse samledes 1524 i Bergen og (5 Aug.) opsagde Kong Christiern II. Troskab og valgte Hertug Frederik til Konge af Norge; s. A. forlenet med Vardøhus og Finmarken samt Tønsberg Len, fik 1528 sidstnævnte Len og Semsgaard i Pant, ligesaa 1532 St. Olafs Kloster, var 1535 Skibshøvedsmand paa Peder Skrams Flaade, havde 1536 sammen med Morten Krabbe Befalingen paa Akershus, trættede 1552 med Bent Bille om Tønsberg Len.


===Sources===



* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2685&tree=2 Erik Eriksen Urup]

 
Urup, Lord of Vapno, Erik Eriksen til Uggeln (I89273)
 
190 '''Erik Jensen Urup''', til Ugerup


Var 1480 til Vitterlighed m. Erik Nielsen Rotfeld, 1483 med Jens Bille (i Ugorp), nævnes 1499 i Hr. Iver Bings skillesmissedom (de Ugorp), Sendebud for Jens Holgersen Ulfstand, fik 1503 af Erkebisp Børge Forleningsbrev paa en Lunde Bispesædes Gaard, som var Skarhults Præstegaard, tilskødede 1505 Lunde Kapitel som sin ejendom i Duberup (Osby S.).



===Sources===



* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2292&tree=2 Erik Jensen Urup]



* Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1932:II:174.

 
Urup, Erik Jensen til Ugerup (I89272)
 
191 '''Erik Ottesen Rosenkrantz''' (ca. 1427 - 7. januar 1503) var en dansk ridder, rigshofmester og storgodsejer.



===Rigshofmesteren - Danmarks mægtigste mand===



Erik Ottesen var ud af den jyske adelsslægt Rosenkrantz, men familienavnet "Rosenkrantz" anvendte slægten først efter hans død. Han var søn af rigshofmesteren Otte Nielsen (Rosenkrantz) og Else Holgersdatter Krognos Allerede i en ret ung alder fik han ret høje embeder, måske ikke mindst på grund af faderens anseelse i Danmark. Allerede i 1449 nævnes Erik Ottesen første gang. Det er i forbindelse med en række gunstbevisninger han modtog fra Paven. Ved den lejlighed omtales han som ridder. I 1452 er han medlem af rigsrådet og tilmed lensmand på adskillelige len, herunder Skanderborg Slot. Og i 1456, antagelig knap 30 år gammel, blev han rigets fornemste verdslige embedsmand, da han afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som rigshofmester. Han skulle beholde denne post helt frem til 1481, hvor han antagelig faldt ved kong Hans' tronbestigelse.



===Udenrigspolitikken===



I de 25 år som rigshofmester træffer man Erik Ottesens navn igen og igen. I udenrigspolitikken omtales han allerede 1456 ved forhandlingerne om Borgholms overgivelse. 1457 var han med Christian 1. til Sverige, hvor kongen kronedes til svensk konge i Uppsala. I 1460 medbeseglede Erik privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten. I 1462 og 1469 tog han en virksom del i forhandlinger med Hansestæderne i København. I 1464 ledede han et gesandtskab til Preussen og spillede samme år en rolle ved det møde, hvor ærkebisp Jøns Bengtsson af Uppsala ydmygt bad kong Christian om tilgivelse. 1465 var Erik Ottesen medlem af et dansk gesandtskab, der i Hamborg sluttede en traktat med England, og for sin umage ved denne lejlighed modtog han en særlig takskrivelse fra den engelske konge. Han var til møde med svenskerne i Halmstad 1468 og i Lübeck 1469, var nærværende ved opgøret mellem Christian 1. og hans broder grev Gerhard 1470 (i anledning af den sidstnævntes styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog på ny i møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476. I 1477 var han og flere andre i Sachsen for på den senere kong Hans' vegne at bejle til kurfyrst Ernsts datter Christine.



===Rigets indre styrelse===



Også i landets indre styrelse spillede Erik Ottesen en fremtrædende rolle. Eksempelvis skal blot anføres, hvorledes kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske stormænd i sager, "som os og vore riger nu synderlig og så stor magt på ligger, som det nogen tid i vore dage gjort haver". Man kan derfor ikke undre sig over, at en mand af hans betydning modtog gentagne beviser på kongens nåde. Således fik han 1457 hals- og håndsret over sine bønder, en begunstigelse, som dengang hørte til sjældenhederne i Danmark. I 1459 fik han tillige med faderen birkeret over Bjørnholm (nuv. Høegholm), ligesom han samme år fik tilladelse til selv at beholde den pengeafgift, som han skulle betale kronen af sine len.


Hvorvidt Erik Ottesen fortsat var rigshofmester efter kongs Hans' tronbestigelse i 1481 er uklart. Han kaldes ved titlen i et brev i 1484, som man under almindelige forhold ville anse for en pålidelig kilde. Men der foreligger næppe andre troværdige vidnesbyrd om, at han har beholdt sit embede efter tronskiftet, og da en anden nævnes som rigshofmester både 1482, 1483 og 1487, skal måske den samme betegnelse for Erik Ottesen i 1484 blot opfattes som et høfligt udtryk. Men uanset dette, så bevarede Erik Ottesen dog sin plads i rigsrådet, hvor han i endne i mange år deltog i behandlingen af statens sager. Således deltog han ved møderne med svenskerne 1482 og 1483. I 1484 var han den mest fremtrædende ved forhandlinger, der førtes i København med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til år 1500 kan man træffe ham nævnt ved møder i rigsrådet.



===Godsejeren===



Hvad Erik Ottesens private liv angår, er det nedenfor under hans fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i stridighederne med Århus' biskop Jens Iversen Lange og med Lave Brock på Gammel Estrup. Allerede temmelig tidlig forekommer Erik som medejer af faderens herregård Bjørnholm (Høegholm), og ligesom Otte Nielsen udkøbte han forskellige parthavere af den. Omtrent fra 1468 synes han at have overtaget gårdens styrelse, og ved faderens død 1477 arvede han dennes del i den. Hans giftermål havde bragt ham forøget velstand, i det hans bryllup 1456 med Sophie Henriksdatter Gyldernstierne, som var datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne og den "hovmodige" Anne Mogensdatter. Fra Anne Munk arvede parret Boller ved Horsens. Endvidere ejede Erik Ottesen Skjern i Middelsom Herred og Møgelkjær. Samlet set har han hørt til sin tids rigeste mænd. Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i perioden 1452-1488) og med byfogediet i Randers (i alt fald 1467-1494); Hassens og Stensmark, der begge havde været forlenet til hans fader, havde han i pant. Yderligere kan nævnes som hans pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen blev overladt til Eriks søn Jørgen, men faldt tilbage til Erik ved sønnens tidlige død 1496), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (sidstnævnte blev dog 1497 pantsat til hans svigersøn Predbjørn Clausen Podebusk) og det såkaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i pant).



===Privatmanden===



At Erik Ottesen har næret historiske interesser, fremgår af et endnu bevaret krønnikehåndskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans fader var han en from mand, der begunstigede flere klostre med gaver. Navnlig Mariager Kloster fik hans opmærksomhed, og ved klosterkirken her opførte han et kapel, som skulle være hans sidste hvilested. I sin sidste levetid trak han sig tilbage til en bygning i nærheden af klosteret og forblev her til sin død. Bortset fra disse ydre udtryk for fromhed, møder man også træk hos ham, der vidner om en smuk sædelig livsanskuelse, og hele hans personlighed har øjensynlig i en ualmindelig grad været skikket til at indgyde agtelse. I et vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at stå enhver til rette, som kunne have noget at klage over ham, men at der ingen sådan mødte på Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et eftermæle, som ikke falder i manges Lod, får han i en krønnike fra første halvdel af 1500-tallet, hvor han omtales således: "han var ligesom en fader for Danmark; hans mage og lige så vi ikke end i ære, dyd, fromhed og i alle gode vilkår". Han døde 7. januar 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine børn; sin hustru havde han mistet 1487.




===Kilder===



* Dansk Wikipedia: [http://goo.gl/CBfQS Erik Ottesen Rosenkrantz (1427-1503)]



* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I6265&tree=2 Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm]

 
Rosenkrantz, Erik Ottesen af Bjørnholm (I69513)
 
192 '''Folketælling 1845, Billund Lokalarkiv'''


* Therkild Andersen 47 G Sdr. Omme Gårdmand


* Anne Birgitte Andersen 45 G Give Hans kone


* Marineberg Therkildsdatter 19 U Sdr. Omme Datter


* Anders Peder Therkildsen 16 U Sdr. Omme Søn


* Anders Christian Therkildsen 10 U Sdr. Omme Søn


* Kirsten Marie Therkildsen 1 U Sdr. Omme Datter


* Jens Peder Nielsen 33 U Grindsted Tjenestekarl

 
Andersen, Therkild (I296)
 
193 '''Frants Eberhard Christophersen,''' f. 1689 i Ribe Domsogn, d. 1690, 1 1/2 år gl. Christophersen, Frants Eberhard (I41629)
 
194 '''Frederik Christian Bing''', born 27 May 1752, Samsø, Denmark



===Children===



# Abigael Maria Bing, b. 16 Mar 1785, d. 25 Feb 1815


# Just Johan Bing, b. Abt 1793, Fredrikstad, Østfold d. 07 Jan 1877, Eidsberg, Østfold


# Susanne Marie Bing, b. 26 Jan 1795, Fredrikstad, Østfold d. 19 Nov 1844, Christiania, Akershus




===Sources===



* vestraat.net: [http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I13115&tree=IEA Frederik Christian Bing]



* Note: Great grand daughter [http://wangensteen.net/Finne-Groenn/broch/index.html?pageNumber=80 Johanne Abigael Bing] 1916 - page 77 (see also [http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I117480&tree=IEA here]) 

Bing, Frederik Christian (I62234)
 
195 '''Frederik Hansen Friis''' (1628 2/5-1704 31/8), søn af '''Hans Olufsen''' (ca. 1579-1636 28/4), sgp. ved Skt. Kath. K. 1623-36, og '''Anne Pedersdatter''' (ca. 1593-1641 26/8), stud. Ribe 1647, imm. Kbh. 1647, Leiden 1654, 1656, sgp. Gram 1656-1704, g 1° m '''Anne Hansdatter Lend''' (-1663 27/4), 2° 1669 31/8 m '''Maren Larsdatte'''r (-1670 10/8)


'''Dorthe Baggesdatter.,''' f. 1649, d. 1695. Gift 1672 med '''Frederik Hansen Friis,''' sognepræst i Gram.



105 Anders Nielsen Hebo, præst i Thisted [og Tilsted]. 30.11.1692. Nr.26.


E: Maren Sørensdatter. LV: søn Laurids Pop, [købmand] i Ålborg.


Første ægteskab med [Anne Hansdatter, begravet Thisted 25.5.1682]. B:


1) Anne Andersdatter g.m. [Jacob] Gedsted, borgmester i Viborg


2) Else Andersdatter g.m. Christen Poulsen [Kovstrup]


3) Maren Andersdatter Hebo.


FM: morbror Frederik Hansen [Friis], præst i Gram.


[Afdøde var søn af Niels Andersen i Varde, ejer af Store Hebo i Janderup sogn]


[Enkens første ægteskab med Jens Pop i Ålborg].


(Kilde: Personalhistorisk Tidsskrift 1995 side 31-85: Ejnar C. Larsen: Nogle familier med rod i 1500-tallets Ribe. III, heri side 57).







(19/9) I sagen om annexgården i Tilsted har Knud Riber på mag. Olluf Bjørns vegne stævnet mag. Anders


Hebos enke Maren Sørensdatter i præstegården i Thisted samt Jens Rodsted, om han er fuldmægtig for


de andre arvinger, til overværelse af syn og synsvidnepåhør.


Laurids Jensen irettelægger en skriftlig protest, idet arvingerne, bl.a. Maren Andersdatter Hebo med sin


formynder og morbroder hr. Frederich Hansen, sognepræst i Gram og provst i Gram herred, ikke er


indstævnede.


Efter dommerens kendelse herom afhjemlede Peder Frost, Peder Sørensen, Christen Nielsen Løfting,


Christen Michelsen og Jens Andersen Deinbol, alle af Tilsted, samt Christen Jepsen Dragsbech af Tingstrup


deres syn. (En meget detaljeret beskrivelse af materialer med priser til opbygning af dels en bygning


med lade, lo, stald og fæhus og dels et ralingshus, alt som det tidligere har været. Endvidere om jordens


tilstand, behov for gødning, såsæd, redskaber m.v.)


Knud Riber tilbyder arvingerne, at de kan retablere gården, eller indgå et passende forlig. Tingsvidne.

 
Friis, Frederik Hansen (I42781)
 
196 '''Frimurerlosjen Holy Royal Arch kapitlet Dovre i Christiania 1784 - 1803.'''

Kapitlet ble '''stiftet av verkseier Conrad Clausen, verkseier Haagen Nilson og rittmester Peter Vogt Nilson''' med '''patent fra Storlogen for "The Ancient's" i London datert 21. august 1784''' og logen ble innviet 6 . desember samme år.


'''Kapitlet hadde 24 medlemmer,''' bl.a.''' Bernt Anker''' (som var utnevnt til Superintendant for Holy Royal Arch in Denmark and Norway), '''Peder Anker, Peter Collett, John Collett''' og '''Enevold Falsen.'''


'''Bosteder :'''


'''Nedre Foss i Aker''' : '''1756 - 1774''',


'''London, England''' : '''ca. 1774 - ca. 1782''',


'''Christiania / Eidsvold verk''':''' ca. 1780 - 97''' Forretningsmann,


'''Trondheim,''' '''1797 - 1803''', Undertollbetjent (forholdsvis bra betalt),


'''Molde,''' '''1803 - 1812''', Tollinspektør,


'''Moss,''' '''1812 - 1822''', Tollinspektør.




Han ble etter å ha '''fått den første undervisning i hjemmet''' sendt til '''England''' '''hvor han''' under et lengere opphold''' utdannet seg til Handelsmann''' - Etter sin hjemkomst var han''' i noen tid eier av Eidsvolds Værk,''' som han '''solgte år 1791''' ? til Rittmester Iver Elieson. Han''' foretok da en reise til Øst-India''', idet han '''som Agent''' medfulgte den første norske Øst-India farer''' utrustet av Bernt Anker'''. Denne ekspedisjon

'''avgikk fra Moss 1791 og returnerte 1793'''. Senere ble han '''Tollinspektør på Moss''', hvor han døde den 12 august 1822.



'''Tollere gjennom 300 år:'''


Nilsson, Haagen, '''født 7. mars 1756 i Christiania'''. '''Handelsutdannet i London''', '''forretningsmann i Christiania, eier av Eidsvolds Jernverk''', ruinert. Undertollbetjent i Trondhjem 6. des. 1797, '''Tollinspektør i Molde 23. feb. 1803, forflyttet til Moss 3.(13.) april 1812.''' Død i embede t 12. juli 1822.


Etter å ha fått handelsutdannelse i London slo Haagen seg ned som forretningsmann i hovedstaden, hvor han hadde utmerkede forbindelser innen byens ledende handelskrets. Da han også arvet betydelige midler, '''kjøpte''' han''' i 1786 Eidsvold verk av justisraad Hans Hagerup for 46 000 rdlr.''' Store tap ved et av byens handelshus førte imidlertid til at han ble ute av stand til å innfri forpliktelsene han hadde inngått ved kjøpet, nemlig de fastsatte 13,000 rdl. eller renter. Da han forgjeves hadde søkt om hypotheklån i Creditkassen i København, så Nilson seg '''tvunget til å selge verket i 1789''' til rittmester Iver Elieson.


I 1791 foretok han som agent for Bernt Anker en reise til Ostindien på den første norske ost indiefarer, utrustet av Anker. det var en ekspedisjon som startet fra Moss og etter to års forløp vendte tilbake i 1793.


'''I 1797 søkte han ansettelse i tolletaten''', og '''Generaltoldkammeret innstilet ham 28.11.1797 til tollbetjent i Trondhjem,''' fordi han - etter uten egen skyld at være berøvet sin formue - "hadde gjort en reise til England for derfra at skaffe duelige arbeidere i jern- og staalindustrien, hvorved han trodde at gavne de norske jernverk, og ved sindighet og god opførsel gav grundet haap om ham at finde en duelig betjent". 06.12.1797 fikk Nilson kgl. bestalling i denne stilling, der '''den normale inntekt var 300 rdl. årlig, derav 180 i sportler og prosenter.

'''


'''I folketelling 1801 for Trondhjem - Nordre Gade 17:'''


'''Haagen Nielsen, logerende, 43 år, toldbetjent og hans kone Hedevig Abelsted, 33 år, begge i første ekteskap. De hadde barna Poul, 6 år, Hans 4 år og Haagen 2 år.'''



'''Den 23.02.1803 ble han befordret til told- og konsumptionsinspektør i Molde''', hvor gasjen var 200 rdl., i tillegg kom 90 rdl. i deportler og prosenter. Inntekten var mindre i Molde, men embetet var behageligere og tittelen bedre. Generaltoldkammeret anbefalte ham "for hans gode energiske karakter og den flid han viste i sine embedspligter".


'''Den 03.04.1812 ble Nilson etter søknad forflyttet til Moss i tilsvarende jobb og levde her som en meget ansett mann.'''



Død 12.07.1822 på Moss. Hans bo ble sluttført 10.10.1824 med 650 spd. i behold til hans fem barn.



( Kilde:S. H. Finne-Grønn: Familien Abelsted )






--------------------


Haagen Nilson


Født 07.03.1756 i Christiania. Hans foreldre var vicelagmand, assessor i Overhofretten Paul Nilson og Marie Bendeke Nielsen.



Etter å ha fått handelsutdannelse i London slo Haagen seg ned som forretningsmann i hovedstaden, hvor han hadde utmerkede forbindelser innen byens ledende handelskrets. Da han også arvet betydelige midler, kjøpte han i 1786 Eidsvold verk av justisraad Hans Hagerup for 46 000 rdlr. Store tap ved et av byens handelshus førte imidlertid til at han ble ute av stand til å infri forpliktelsene han hadde inngått ved kjøpet, nemlig de fastsatte 13,000 rdl. eller renter. Da han forgjeves hadde søkt om hypotheklån i Creditkassen i København, så Nilson seg tvunget til å selge verket i 1789 til rittmester Iver Elieson.


I 1791 foretok han som agent for Bernt Anker en reise til Ostindien på den første norske ostindiefarer, utrustet av Anker. det var en ekspedisjon som startet fra Moss og etter to års forløp vendte tilbake i 1793.


I 1797 søkte han ansettelse i tolletaten, og Generaltoldkammeret innstilet ham 28.11.1797 til tollbetjent i Trondhjem, fordi han - etter uten egen skyld at være berøvet sin formue - "hadde gjort en reise til England for derfra at skaffe duelige arbeiere i jern- og staalindustrien, hvorved han trodde at gavne de norske jernverk, og ved sindighet og god opførsel gav grundet haap om ham at finde en duelig betjent". 06.12.1797 fikk Nilson kgl. bestalling i denne stilling, der den normale inntekt var 300 rdl. årlig, derav 180 i sportler og prosenter.


I folketelling 1801 for Trondhjem - Nordre Gade 17:


Haagen Nielsen, logerende, 43 år, told betjent og hans kone Hedevig Abelsted, 33 år, begge i første ekteskap. De hadde barna Poul, 6 år, Hans 4 år og Haagen 2 år.



Den 23.02.1803 ble han befordret til told- og konsumptionsinspektør i Molde, hvor gasjen var 200 rdl., i tillegg kom 90 rdl. i dportler og posenter. Inntekten var mindre i Molde, men embetet var behageligere og tittelen bedre. Generaltoldkammeret anbefalte ham "for hans gode energiske karakter og den flid han viste i sine embedspligter".


Den 03.04.1812 ble Nilson etter søknad forflyttet til Mos i tilsvarende jobb og levde her som en meget ansett mann.



Død 12.07.1822 på Moss. Hans bo ble sluttført 10.10.1824 med 650 spd. i behold til hans fem barn.

 
Nilson, Haagen (I63240)
 
197 '''Fritz Michael Treschow'''. Godseier og industrimann. Foreldre: Godseier og kammerherre Peter Oluf Brøndsted Treschow (1843–81) og Sofia Johanna Gripenstedt (1849–1907). Gift 16.5.1911 i Kristiania med Anna Faye (23.5.1882–28.6.1971), datter av godseier og kammerherre Fredrik Emil Faye (1844–1903) og Sigrid Marie Dahll (1857–1934). Sønnesønn av Michael Treschow (1814–1901); brorsønn av Fritz Treschow (1841–1903).


Fritz Michael Treschow arvet Fritzøe gods og ble dermed en av Norges største godseiere. Han var dessuten nyskapende innenfor treforedlingsindustri og elektrisk industri.



Treschow ble født inn i en adelig slekt som gjennom flere generasjoner hadde samlet gods og rikdom. Han vokste opp i Sverige, hvor faren eide det store slottet Tidö. 1897 ble han student fra gymnaset i Västerås, og han studerte deretter jus ved universitetet i Uppsala, der han var studiekamerat med den senere konge Gustav 6 Adolf. Ved siden av studiene tok han offisersutdannelse. Han ble svensk vernepliktig offiser 1899 og norsk vernepliktig offiser 1906.


Treschows onkel, som eide Fritzøe gods og industrier, var barnløs, og Fritz Michael Treschow ble innsatt som hans arving. 1904, da han fylte 25 år, overtok han Fritzøe med underliggende eiendommer og industrier. Han ble norsk statsborger 1905 og utviklet seg hurtig til en dynamisk bedriftsleder.


Firmaet Treschow-Fritzøe var basert på treforedling, og Treschow utviklet denne delen av bedriften videre. Han var klar over at firmaet eide store ressurser i form av vannkraft og fikk kartlagt disse. I årene 1911–20 bygde Treschow ut Siljanvassdraget og skapte et fordelingsnett som leverte elektrisk kraft i størstedelen av Vestfold. De mange vannfallrettighetene gjorde Treschow i stand til å starte storstilt produksjon av elektrisk kraft. Han bygde bl.a. Kistefoss og Sagfoss kraftstasjoner og kjøpte Skollenborganlegget i Lågen. Etter strid om retten til elektrisk kraft solgte Treschow 1920 elektrisitetsverkene til Jarlsberg og Larvik amt (Vestfold fylke) og beholdt bare de kraftverkene som var nødvendig for egen industri.


Treschow elektrifiserte sine ulike virksomheter, både tresliperiet og møllene, og han fornyet sine treforedlingsbedrifter. Bedriften ble rammet av langvarig streik 1926, men Treschow klarte seg gjennom de vanskelige årene. 1947 fornyet han Farrisdammen, som leverte vann til industrien i Larvik.


Da det oppstod strid om eiendomsretten til Osebergskipet, stilte Treschow midler til disposisjon, slik at staten kunne kjøpe skipet. Senere gav han betydelige beløp til restaurering av Oseberghaugen. Treschow var også ellers aktivt med i samfunnslivet, som medlem av Brunlanes herredsstyre og formann i Nedre Lågens fellesfløtningsforening og dessuten ordfører i Lågens tømmermålings representantskap. Han ble utnevnt til ridder av 1. klasse av St. Olavs Orden 1929 og var dessuten kommandør av den svenske Vasaorden og ridder av Dannebrogordenen.


Foruten Fritzøe eide Treschow også godset Karsholm i Skåne, hvor familien pleide å oppholde seg i jaktsesongen.



Treschows eldste sønn døde 1947, bare 35 år gammel. Han etterlot seg en sønn, men det var utenkelig at et barn skulle stå som eier av den store eiendommen, og gutten fikk Karsholm, mens Treschows yngre sønn Gerhard Aage Fritz Michael Treschow (1923–2001) overtok Fritzøe. Godset tilhører i dag hans datter Mille-Marie Treschow, mens industribedriftene er skilt ut som eget aksjeselskap.



===Verker===



* Erindringer, 1964



===Kilder og litteratur===



* A. W. Brøgger, H. Falk og H. Schetelig: Osebergfundet, bd. 1, 1917


* S. H. Finne-Grønn: Familierne Treschow og Wiel. Deres indbyrdes forbindelse og de første generationer, 1925


* Aftenp. 7.10.1933


* H. Omang: Fritzøe i slekten Treschows eie. 1835–1935, 1935


* Delphin Amundsen, 1947


* DAA 1948, bd. 2, s. 83


* A. Coldevin: Norske storgårder, bd. 2, 1950


* A. Bakken: Fra Jernskjegg til Treschow. Trekk av Fritzøes historie, 1959


* G. C. Wasberg: Larviks historie, bd. 3, Larvik 1963


* S. Grieg: biografi i NBL1, bd. 17, 1975


* G. Stavseth, E. Rynning og O. Authén: Treschow-Fritzöe. 1935–1985, Larvik 1985


* A. I. B. Diesen: Frizøehus Slott med tilhørende kunstsamling. Kammerherre Fritz Treschow som kunstsamler i et historisk-ideologisk perspektiv, 1865–1903, 2001


*



===Portretter m.m.===



* Maleri (bryststykke) av Emil Østermann, 1919; Fritzøehus, Larvik

 
Treschow, Fritz Michael (I68411)
 
198 '''Gårdejer på Nørholm Gods: Niels Clausen Bild Strangesen'''


Herregården Nørholm hedder i dag Nørholm Gods og ligger lidt nord for Sig, Thorstrup Sogn 8 km nord for Varde i Vestjylland, tæt på Varde Å. Hovedbygningen, der er helt enestående for vestjyske forhold, er opført af etatsråd C. de Teilmann 1776-1780 og er fredet.


Nørholm Gods kan spores helt tilbage til dronning Margrete 1.s tid, hvor godset tilhørte Jon Jakobsen Lange.



Under 2. verdenskrig kom et B-17 Flying Fortress (B17 42-30336) med 11 besætningsmedlemmer i maskinproblemer i nærheden af Nørholm Gods den 9. oktober 1943. Ti af besætningsmedlemmerne sprang ud med faldskærm og blev taget til fange af de tyske besættelsesstyrker, der havde kaserne på det nærliggende Oksbøl militærområde. Det lykkedes for piloten G.D. Bell at lande med flyet på godsets område, og her fik han kontakt med danskere, der skjulte ham og hjalp ham til Sverige via København.[1]


Midt i 1950erne brændte udlængerne på Nørholm Gods ned.



Gerhard Tambour købte stenene, der blev leveret til hans grund. Det blev grundlaget for en stenhave, der findes i dag i Tambours Have.



Nørholm Gods er på 820 hektar.




Ejere af Nørholm


* (1390-1404) Jon Jakobsen Lange


* (1404-1434) Else Jensdatter Rosenkrantz gift Lange


* (1434-1440) Claus Jonsen Lange


* (1440-1444) Anne Clausdatter Lange gift Strangesen


* (1444-1490) Strange Nielsen Strangesen


* (1490-1507) Ebbe Strangesen / Claus Strangesen


* (1507-1512) Claus Strangesen


* (1512-1524) Karen Pedersdatter Væbner gift Strangesen


* (1524-1571) Otto Clausen Strangesen


* (1571) Dorthe Clausdatter Daa gift (1) Strangesen (2) Juel


* (1571-1596) Claus Ottesen Bild Strangesen


* (1596) Karen Clausdatter Bild Strangesen gift Lange


* (1596-1631) Hans Lange


* (1631-1658) Iver Vind


* (1658-1677) Christian Iversen Vind


* (1677) Karen Christiansdatter Vind gift Bille


* (1677-1686) Christian Bille / Mette Krabbe gift (1) Vind (2) von Lützow


* (1686-1706) Jens Lassen


* (1706-1726) Frederik Lassen


* (1726-1741) Stephen Nielsen Ehrenfeld


* (1741-1742) Maren Schultz gift (1) Ehrenfeld (2) Teilman


* (1742-1749) Christian Hansen Teilman


* (1749-1790) Andreas Charles Christiansen de Teilman


* (1790) Christine Marie de Teilman gift Rosenørn


* (1790-1812) Christian Rosenørn


* (1812-1817) Christine Marie de Teilmann gift Rosenørn


* (1817-1861) Ingeborg Christiane Christiansdatter Rosenørn-Teilmann nr1


* (1861-1879) Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann


* (1879-1929) Ingeborg Christiane Christiansdatter Rosenørn-Teilmann nr2


* (1929-1951) Frederik Rosenørn-Lehn


* (1951-1979) Carl Frederik Gustav Rosenørn-Lehn


* (1979-20xx) Karl Kristian Nielsen

 
Bild, Niels Clausen Strangesen (I19355)
 
199 '''Gebhard Werner Heinzelmann''' (* 28.6.1735 Hehlingen - Note: not sure about reading ). Father: Gottlieb Chr. (Pastor). Record oid: 62455, father ID: 1013868. Orig. Country: German. Birthplace: Hehlingen - Note: not sure about reading. Born: 28.6.1735. Baptism: 4/7/1735 - in the original: relative Schober. Education - country: Germany, education: stud. Med, location: Hall, education: MD, from-from: 13/10/1753, training end date: 0.0.1756


in: Erik-Amburger-Datenbank.



____________________________________________________________________________



40,16 D. Heinzelmann, '''Gebhard Werner Heinzelmann''' (geb. 1735). Er promovierte 1756 in Halle zum Doktor der Medizin und liess sich in spaeteren Jahren als Arzt in Hamburg nieder. (hehlinger Kirchenbuch 1724-1800, Nr. 1. - Schroeder, Lexikon der hamburgischen Schriftsteller, Bd 3, 1857, S. 159.)


in: Werke und Briefe: historisch-kritische Ausgabe Por Friedrich Gottlieb Klopstock,Helmut Riege.

 
Heinzelmann, Gebhard Werner (I34553)
 
200 '''Georg Beyer''' (de olde), Secretarius in Hadersleben, fürstlicher holsteinischer von Herzog Johann (Hans) der Ältere von Schleswig-Holstein-Hadersleben.


* 1524 in Gera


† 30.04.1587 in Flensburg, †† ... in St. Nikolai/Flensburg



Vater: Georg Beyer


Mutter: Catharina Albrechts


oo 1/1 20.08.1553 mit Maria Frees, * ca. 1533, † 1554.


oo 2/1 1555 mit Magdalena Rickerts (Carstens), * 1534 in Hadersleben, † 19.07.1598 in Flensburg.



Lebensphasen:


Beruf: Secretarius in Hadersleben, fürstlicher holsteinischer von Herzog Johann d. Ä.


Beruf: bis 1587 Ratsverwandter in Flensburg



Notizen zur Person:


Quelle Reinhusen Seite 29: 1587, April 13 starf Jurgen Beier de older.


Quelle: Geburtsbriefe Seite 89 /157


Medien zur Person:



Kind mit Maria Frees:


Johann Beyer, Kanonikus in Hamburg


* um 1554, † 1584 in Hamburg


Kinder mit Magdalena Rickerts:


1) Maria Beyer


* 1556, † ca. 1558



2) Ingeborch Beyer


* um 1557 in Flensburg, † 15.08.1620 in Tondern


oo vor 1586 mit Andreas Karstensen, Ratsmann in Tondern/Dänemark.



3) Mette Beyer


* um 1558, † nach 1609


oo 1/1 1573 mit Andres Festersen.


oo 2/1 05.05.1583 in Flensburg mit Hans Petersen.



4) Jürgen (Georg) Beyer (der Jüngere), Bürgermeister in Tondern/Dänemark


* 01.01.1562 in Flensburg, †† 08.04.1621 in Tondern


oo 08.10.1592 in Tondern mit Maria Bruns.



5) Hans Beyer


* ca. 1563, † 1590



6) Richart Beyer, fürstl. brandenburgischer Rat, und Kammersecretarius


* um 1566, † 11.03.1613 in Berlin


oo ... mit Amelia Weisbrodt.



7) Henrich Beyer, Kaufmann in Norwegen


* ca. 1570, † nach 1600



8) Magdalena Beyer


* um 1572, † 16.10.1630 in Flensburg


oo 17.09.1592 in Flensburg mit Hans Boysen, Bürgermeister in Flensburg, St. Nikolai.



9) Marcus Beyer


* ca. 1573, † nach 15.09.1617



10) Carsten Beyer, Bürgermeister in Flensburg, St. Marien


* 10.06.1574 in Hadersleben, † 11.09.1644 in Nakskov


oo 1/1 29.07.1599 in Flensburg mit NN Esig (Esichs).


oo 2/1 1601 mit Lucia Sylm (Selmer, Sillem).



11) Otto Beyer, Student


* ca. 1579, † 1606



Forscher: © /http://www.adelby.com/ Helmut Martensen, 24943 Flensburg; EMail: Martensen@t-online.de



Weiter zu: http://www.adelby.com/html/p000036.htm#P7257




--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



'''Georg (Jurgen) Beyer'''



Diagram E-2, Millelalder Familier.



Kammersekretær hos hertug Hans d.e. i Haderslev, født i Gera hvor faren med samme navn var borgermester. (Halling bd.1,s.80 og 261)



Gehejmeraad, kammerherre og kammersekretær hos hertug Han s den ¡ldre af Slesvig og Holsten



paa Haderslevhus, senere bosat i Flensborg. (Geheimer Rat, Kammerherr und Kammersekretär bei Herzog Han s dem Älteren bis zu dessen Tod 1580.



Kam schon mit 21 Jahren an den Hof des Herzogs.) Erbaute eine Haus in der Großen Str. in Flensburg (heute Nr . 12). "Tochter des Kammersekretärs in Flensburg Georg Beier, geb . 1524 in Gera, gest. 30.04.1587 in Flensburg." 

Beyer, Georg (I82974)
 

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 ... 198» Næste»