Notater


Match 201 til 250 fra 10,024

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 ... 201» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
201 '''Erik Jensen Urup''', til Ugerup


Var 1480 til Vitterlighed m. Erik Nielsen Rotfeld, 1483 med Jens Bille (i Ugorp), nævnes 1499 i Hr. Iver Bings skillesmissedom (de Ugorp), Sendebud for Jens Holgersen Ulfstand, fik 1503 af Erkebisp Børge Forleningsbrev paa en Lunde Bispesædes Gaard, som var Skarhults Præstegaard, tilskødede 1505 Lunde Kapitel som sin ejendom i Duberup (Osby S.).



===Sources===



* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2292&tree=2 Erik Jensen Urup]



* Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1932:II:174.

 
URUP, Erik Jensen til Ugerup (I89272)
 
202 '''Erik Ottesen Rosenkrantz''' (ca. 1427 - 7. januar 1503) var en dansk ridder, rigshofmester og storgodsejer.



===Rigshofmesteren - Danmarks mægtigste mand===



Erik Ottesen var ud af den jyske adelsslægt Rosenkrantz, men familienavnet "Rosenkrantz" anvendte slægten først efter hans død. Han var søn af rigshofmesteren Otte Nielsen (Rosenkrantz) og Else Holgersdatter Krognos Allerede i en ret ung alder fik han ret høje embeder, måske ikke mindst på grund af faderens anseelse i Danmark. Allerede i 1449 nævnes Erik Ottesen første gang. Det er i forbindelse med en række gunstbevisninger han modtog fra Paven. Ved den lejlighed omtales han som ridder. I 1452 er han medlem af rigsrådet og tilmed lensmand på adskillelige len, herunder Skanderborg Slot. Og i 1456, antagelig knap 30 år gammel, blev han rigets fornemste verdslige embedsmand, da han afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som rigshofmester. Han skulle beholde denne post helt frem til 1481, hvor han antagelig faldt ved kong Hans' tronbestigelse.



===Udenrigspolitikken===



I de 25 år som rigshofmester træffer man Erik Ottesens navn igen og igen. I udenrigspolitikken omtales han allerede 1456 ved forhandlingerne om Borgholms overgivelse. 1457 var han med Christian 1. til Sverige, hvor kongen kronedes til svensk konge i Uppsala. I 1460 medbeseglede Erik privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten. I 1462 og 1469 tog han en virksom del i forhandlinger med Hansestæderne i København. I 1464 ledede han et gesandtskab til Preussen og spillede samme år en rolle ved det møde, hvor ærkebisp Jøns Bengtsson af Uppsala ydmygt bad kong Christian om tilgivelse. 1465 var Erik Ottesen medlem af et dansk gesandtskab, der i Hamborg sluttede en traktat med England, og for sin umage ved denne lejlighed modtog han en særlig takskrivelse fra den engelske konge. Han var til møde med svenskerne i Halmstad 1468 og i Lübeck 1469, var nærværende ved opgøret mellem Christian 1. og hans broder grev Gerhard 1470 (i anledning af den sidstnævntes styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog på ny i møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476. I 1477 var han og flere andre i Sachsen for på den senere kong Hans' vegne at bejle til kurfyrst Ernsts datter Christine.



===Rigets indre styrelse===



Også i landets indre styrelse spillede Erik Ottesen en fremtrædende rolle. Eksempelvis skal blot anføres, hvorledes kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske stormænd i sager, "som os og vore riger nu synderlig og så stor magt på ligger, som det nogen tid i vore dage gjort haver". Man kan derfor ikke undre sig over, at en mand af hans betydning modtog gentagne beviser på kongens nåde. Således fik han 1457 hals- og håndsret over sine bønder, en begunstigelse, som dengang hørte til sjældenhederne i Danmark. I 1459 fik han tillige med faderen birkeret over Bjørnholm (nuv. Høegholm), ligesom han samme år fik tilladelse til selv at beholde den pengeafgift, som han skulle betale kronen af sine len.


Hvorvidt Erik Ottesen fortsat var rigshofmester efter kongs Hans' tronbestigelse i 1481 er uklart. Han kaldes ved titlen i et brev i 1484, som man under almindelige forhold ville anse for en pålidelig kilde. Men der foreligger næppe andre troværdige vidnesbyrd om, at han har beholdt sit embede efter tronskiftet, og da en anden nævnes som rigshofmester både 1482, 1483 og 1487, skal måske den samme betegnelse for Erik Ottesen i 1484 blot opfattes som et høfligt udtryk. Men uanset dette, så bevarede Erik Ottesen dog sin plads i rigsrådet, hvor han i endne i mange år deltog i behandlingen af statens sager. Således deltog han ved møderne med svenskerne 1482 og 1483. I 1484 var han den mest fremtrædende ved forhandlinger, der førtes i København med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til år 1500 kan man træffe ham nævnt ved møder i rigsrådet.



===Godsejeren===



Hvad Erik Ottesens private liv angår, er det nedenfor under hans fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i stridighederne med Århus' biskop Jens Iversen Lange og med Lave Brock på Gammel Estrup. Allerede temmelig tidlig forekommer Erik som medejer af faderens herregård Bjørnholm (Høegholm), og ligesom Otte Nielsen udkøbte han forskellige parthavere af den. Omtrent fra 1468 synes han at have overtaget gårdens styrelse, og ved faderens død 1477 arvede han dennes del i den. Hans giftermål havde bragt ham forøget velstand, i det hans bryllup 1456 med Sophie Henriksdatter Gyldernstierne, som var datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne og den "hovmodige" Anne Mogensdatter. Fra Anne Munk arvede parret Boller ved Horsens. Endvidere ejede Erik Ottesen Skjern i Middelsom Herred og Møgelkjær. Samlet set har han hørt til sin tids rigeste mænd. Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i perioden 1452-1488) og med byfogediet i Randers (i alt fald 1467-1494); Hassens og Stensmark, der begge havde været forlenet til hans fader, havde han i pant. Yderligere kan nævnes som hans pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen blev overladt til Eriks søn Jørgen, men faldt tilbage til Erik ved sønnens tidlige død 1496), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (sidstnævnte blev dog 1497 pantsat til hans svigersøn Predbjørn Clausen Podebusk) og det såkaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i pant).



===Privatmanden===



At Erik Ottesen har næret historiske interesser, fremgår af et endnu bevaret krønnikehåndskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans fader var han en from mand, der begunstigede flere klostre med gaver. Navnlig Mariager Kloster fik hans opmærksomhed, og ved klosterkirken her opførte han et kapel, som skulle være hans sidste hvilested. I sin sidste levetid trak han sig tilbage til en bygning i nærheden af klosteret og forblev her til sin død. Bortset fra disse ydre udtryk for fromhed, møder man også træk hos ham, der vidner om en smuk sædelig livsanskuelse, og hele hans personlighed har øjensynlig i en ualmindelig grad været skikket til at indgyde agtelse. I et vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at stå enhver til rette, som kunne have noget at klage over ham, men at der ingen sådan mødte på Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et eftermæle, som ikke falder i manges Lod, får han i en krønnike fra første halvdel af 1500-tallet, hvor han omtales således: "han var ligesom en fader for Danmark; hans mage og lige så vi ikke end i ære, dyd, fromhed og i alle gode vilkår". Han døde 7. januar 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine børn; sin hustru havde han mistet 1487.




===Kilder===



* Dansk Wikipedia: [http://goo.gl/CBfQS Erik Ottesen Rosenkrantz (1427-1503)]



* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I6265&tree=2 Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm]

 
ROSENKRANTZ, Erik Ottesen af Bjørnholm (I69513)
 
203 '''Folketælling 1845, Billund Lokalarkiv'''


* Therkild Andersen 47 G Sdr. Omme Gårdmand


* Anne Birgitte Andersen 45 G Give Hans kone


* Marineberg Therkildsdatter 19 U Sdr. Omme Datter


* Anders Peder Therkildsen 16 U Sdr. Omme Søn


* Anders Christian Therkildsen 10 U Sdr. Omme Søn


* Kirsten Marie Therkildsen 1 U Sdr. Omme Datter


* Jens Peder Nielsen 33 U Grindsted Tjenestekarl

 
ANDERSEN, Therkild (I296)
 
204 '''Frants Eberhard Christophersen,''' f. 1689 i Ribe Domsogn, d. 1690, 1 1/2 år gl. CHRISTOPHERSEN, Frants Eberhard (I41629)
 
205 '''Frederik Christian Bing''', born 27 May 1752, Samsø, Denmark



===Children===



# Abigael Maria Bing, b. 16 Mar 1785, d. 25 Feb 1815


# Just Johan Bing, b. Abt 1793, Fredrikstad, Østfold d. 07 Jan 1877, Eidsberg, Østfold


# Susanne Marie Bing, b. 26 Jan 1795, Fredrikstad, Østfold d. 19 Nov 1844, Christiania, Akershus




===Sources===



* vestraat.net: [http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I13115&tree=IEA Frederik Christian Bing]



* Note: Great grand daughter [http://wangensteen.net/Finne-Groenn/broch/index.html?pageNumber=80 Johanne Abigael Bing] 1916 - page 77 (see also [http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I117480&tree=IEA here]) 

BING, Frederik Christian (I62234)
 
206 '''Frederik Hansen Friis''' (1628 2/5-1704 31/8), søn af '''Hans Olufsen''' (ca. 1579-1636 28/4), sgp. ved Skt. Kath. K. 1623-36, og '''Anne Pedersdatter''' (ca. 1593-1641 26/8), stud. Ribe 1647, imm. Kbh. 1647, Leiden 1654, 1656, sgp. Gram 1656-1704, g 1° m '''Anne Hansdatter Lend''' (-1663 27/4), 2° 1669 31/8 m '''Maren Larsdatte'''r (-1670 10/8)


'''Dorthe Baggesdatter.,''' f. 1649, d. 1695. Gift 1672 med '''Frederik Hansen Friis,''' sognepræst i Gram.



105 Anders Nielsen Hebo, præst i Thisted [og Tilsted]. 30.11.1692. Nr.26.


E: Maren Sørensdatter. LV: søn Laurids Pop, [købmand] i Ålborg.


Første ægteskab med [Anne Hansdatter, begravet Thisted 25.5.1682]. B:


1) Anne Andersdatter g.m. [Jacob] Gedsted, borgmester i Viborg


2) Else Andersdatter g.m. Christen Poulsen [Kovstrup]


3) Maren Andersdatter Hebo.


FM: morbror Frederik Hansen [Friis], præst i Gram.


[Afdøde var søn af Niels Andersen i Varde, ejer af Store Hebo i Janderup sogn]


[Enkens første ægteskab med Jens Pop i Ålborg].


(Kilde: Personalhistorisk Tidsskrift 1995 side 31-85: Ejnar C. Larsen: Nogle familier med rod i 1500-tallets Ribe. III, heri side 57).







(19/9) I sagen om annexgården i Tilsted har Knud Riber på mag. Olluf Bjørns vegne stævnet mag. Anders


Hebos enke Maren Sørensdatter i præstegården i Thisted samt Jens Rodsted, om han er fuldmægtig for


de andre arvinger, til overværelse af syn og synsvidnepåhør.


Laurids Jensen irettelægger en skriftlig protest, idet arvingerne, bl.a. Maren Andersdatter Hebo med sin


formynder og morbroder hr. Frederich Hansen, sognepræst i Gram og provst i Gram herred, ikke er


indstævnede.


Efter dommerens kendelse herom afhjemlede Peder Frost, Peder Sørensen, Christen Nielsen Løfting,


Christen Michelsen og Jens Andersen Deinbol, alle af Tilsted, samt Christen Jepsen Dragsbech af Tingstrup


deres syn. (En meget detaljeret beskrivelse af materialer med priser til opbygning af dels en bygning


med lade, lo, stald og fæhus og dels et ralingshus, alt som det tidligere har været. Endvidere om jordens


tilstand, behov for gødning, såsæd, redskaber m.v.)


Knud Riber tilbyder arvingerne, at de kan retablere gården, eller indgå et passende forlig. Tingsvidne.

 
FRIIS, Frederik Hansen (I42781)
 
207 '''Frimurerlosjen Holy Royal Arch kapitlet Dovre i Christiania 1784 - 1803.'''

Kapitlet ble '''stiftet av verkseier Conrad Clausen, verkseier Haagen Nilson og rittmester Peter Vogt Nilson''' med '''patent fra Storlogen for "The Ancient's" i London datert 21. august 1784''' og logen ble innviet 6 . desember samme år.


'''Kapitlet hadde 24 medlemmer,''' bl.a.''' Bernt Anker''' (som var utnevnt til Superintendant for Holy Royal Arch in Denmark and Norway), '''Peder Anker, Peter Collett, John Collett''' og '''Enevold Falsen.'''


'''Bosteder :'''


'''Nedre Foss i Aker''' : '''1756 - 1774''',


'''London, England''' : '''ca. 1774 - ca. 1782''',


'''Christiania / Eidsvold verk''':''' ca. 1780 - 97''' Forretningsmann,


'''Trondheim,''' '''1797 - 1803''', Undertollbetjent (forholdsvis bra betalt),


'''Molde,''' '''1803 - 1812''', Tollinspektør,


'''Moss,''' '''1812 - 1822''', Tollinspektør.




Han ble etter å ha '''fått den første undervisning i hjemmet''' sendt til '''England''' '''hvor han''' under et lengere opphold''' utdannet seg til Handelsmann''' - Etter sin hjemkomst var han''' i noen tid eier av Eidsvolds Værk,''' som han '''solgte år 1791''' ? til Rittmester Iver Elieson. Han''' foretok da en reise til Øst-India''', idet han '''som Agent''' medfulgte den første norske Øst-India farer''' utrustet av Bernt Anker'''. Denne ekspedisjon

'''avgikk fra Moss 1791 og returnerte 1793'''. Senere ble han '''Tollinspektør på Moss''', hvor han døde den 12 august 1822.



'''Tollere gjennom 300 år:'''


Nilsson, Haagen, '''født 7. mars 1756 i Christiania'''. '''Handelsutdannet i London''', '''forretningsmann i Christiania, eier av Eidsvolds Jernverk''', ruinert. Undertollbetjent i Trondhjem 6. des. 1797, '''Tollinspektør i Molde 23. feb. 1803, forflyttet til Moss 3.(13.) april 1812.''' Død i embede t 12. juli 1822.


Etter å ha fått handelsutdannelse i London slo Haagen seg ned som forretningsmann i hovedstaden, hvor han hadde utmerkede forbindelser innen byens ledende handelskrets. Da han også arvet betydelige midler, '''kjøpte''' han''' i 1786 Eidsvold verk av justisraad Hans Hagerup for 46 000 rdlr.''' Store tap ved et av byens handelshus førte imidlertid til at han ble ute av stand til å innfri forpliktelsene han hadde inngått ved kjøpet, nemlig de fastsatte 13,000 rdl. eller renter. Da han forgjeves hadde søkt om hypotheklån i Creditkassen i København, så Nilson seg '''tvunget til å selge verket i 1789''' til rittmester Iver Elieson.


I 1791 foretok han som agent for Bernt Anker en reise til Ostindien på den første norske ost indiefarer, utrustet av Anker. det var en ekspedisjon som startet fra Moss og etter to års forløp vendte tilbake i 1793.


'''I 1797 søkte han ansettelse i tolletaten''', og '''Generaltoldkammeret innstilet ham 28.11.1797 til tollbetjent i Trondhjem,''' fordi han - etter uten egen skyld at være berøvet sin formue - "hadde gjort en reise til England for derfra at skaffe duelige arbeidere i jern- og staalindustrien, hvorved han trodde at gavne de norske jernverk, og ved sindighet og god opførsel gav grundet haap om ham at finde en duelig betjent". 06.12.1797 fikk Nilson kgl. bestalling i denne stilling, der '''den normale inntekt var 300 rdl. årlig, derav 180 i sportler og prosenter.

'''


'''I folketelling 1801 for Trondhjem - Nordre Gade 17:'''


'''Haagen Nielsen, logerende, 43 år, toldbetjent og hans kone Hedevig Abelsted, 33 år, begge i første ekteskap. De hadde barna Poul, 6 år, Hans 4 år og Haagen 2 år.'''



'''Den 23.02.1803 ble han befordret til told- og konsumptionsinspektør i Molde''', hvor gasjen var 200 rdl., i tillegg kom 90 rdl. i deportler og prosenter. Inntekten var mindre i Molde, men embetet var behageligere og tittelen bedre. Generaltoldkammeret anbefalte ham "for hans gode energiske karakter og den flid han viste i sine embedspligter".


'''Den 03.04.1812 ble Nilson etter søknad forflyttet til Moss i tilsvarende jobb og levde her som en meget ansett mann.'''



Død 12.07.1822 på Moss. Hans bo ble sluttført 10.10.1824 med 650 spd. i behold til hans fem barn.



( Kilde:S. H. Finne-Grønn: Familien Abelsted )






--------------------


Haagen Nilson


Født 07.03.1756 i Christiania. Hans foreldre var vicelagmand, assessor i Overhofretten Paul Nilson og Marie Bendeke Nielsen.



Etter å ha fått handelsutdannelse i London slo Haagen seg ned som forretningsmann i hovedstaden, hvor han hadde utmerkede forbindelser innen byens ledende handelskrets. Da han også arvet betydelige midler, kjøpte han i 1786 Eidsvold verk av justisraad Hans Hagerup for 46 000 rdlr. Store tap ved et av byens handelshus førte imidlertid til at han ble ute av stand til å infri forpliktelsene han hadde inngått ved kjøpet, nemlig de fastsatte 13,000 rdl. eller renter. Da han forgjeves hadde søkt om hypotheklån i Creditkassen i København, så Nilson seg tvunget til å selge verket i 1789 til rittmester Iver Elieson.


I 1791 foretok han som agent for Bernt Anker en reise til Ostindien på den første norske ostindiefarer, utrustet av Anker. det var en ekspedisjon som startet fra Moss og etter to års forløp vendte tilbake i 1793.


I 1797 søkte han ansettelse i tolletaten, og Generaltoldkammeret innstilet ham 28.11.1797 til tollbetjent i Trondhjem, fordi han - etter uten egen skyld at være berøvet sin formue - "hadde gjort en reise til England for derfra at skaffe duelige arbeiere i jern- og staalindustrien, hvorved han trodde at gavne de norske jernverk, og ved sindighet og god opførsel gav grundet haap om ham at finde en duelig betjent". 06.12.1797 fikk Nilson kgl. bestalling i denne stilling, der den normale inntekt var 300 rdl. årlig, derav 180 i sportler og prosenter.


I folketelling 1801 for Trondhjem - Nordre Gade 17:


Haagen Nielsen, logerende, 43 år, told betjent og hans kone Hedevig Abelsted, 33 år, begge i første ekteskap. De hadde barna Poul, 6 år, Hans 4 år og Haagen 2 år.



Den 23.02.1803 ble han befordret til told- og konsumptionsinspektør i Molde, hvor gasjen var 200 rdl., i tillegg kom 90 rdl. i dportler og posenter. Inntekten var mindre i Molde, men embetet var behageligere og tittelen bedre. Generaltoldkammeret anbefalte ham "for hans gode energiske karakter og den flid han viste i sine embedspligter".


Den 03.04.1812 ble Nilson etter søknad forflyttet til Mos i tilsvarende jobb og levde her som en meget ansett mann.



Død 12.07.1822 på Moss. Hans bo ble sluttført 10.10.1824 med 650 spd. i behold til hans fem barn.

 
NILSON, Haagen (I63240)
 
208 '''Fritz Michael Treschow'''. Godseier og industrimann. Foreldre: Godseier og kammerherre Peter Oluf Brøndsted Treschow (1843–81) og Sofia Johanna Gripenstedt (1849–1907). Gift 16.5.1911 i Kristiania med Anna Faye (23.5.1882–28.6.1971), datter av godseier og kammerherre Fredrik Emil Faye (1844–1903) og Sigrid Marie Dahll (1857–1934). Sønnesønn av Michael Treschow (1814–1901); brorsønn av Fritz Treschow (1841–1903).


Fritz Michael Treschow arvet Fritzøe gods og ble dermed en av Norges største godseiere. Han var dessuten nyskapende innenfor treforedlingsindustri og elektrisk industri.



Treschow ble født inn i en adelig slekt som gjennom flere generasjoner hadde samlet gods og rikdom. Han vokste opp i Sverige, hvor faren eide det store slottet Tidö. 1897 ble han student fra gymnaset i Västerås, og han studerte deretter jus ved universitetet i Uppsala, der han var studiekamerat med den senere konge Gustav 6 Adolf. Ved siden av studiene tok han offisersutdannelse. Han ble svensk vernepliktig offiser 1899 og norsk vernepliktig offiser 1906.


Treschows onkel, som eide Fritzøe gods og industrier, var barnløs, og Fritz Michael Treschow ble innsatt som hans arving. 1904, da han fylte 25 år, overtok han Fritzøe med underliggende eiendommer og industrier. Han ble norsk statsborger 1905 og utviklet seg hurtig til en dynamisk bedriftsleder.


Firmaet Treschow-Fritzøe var basert på treforedling, og Treschow utviklet denne delen av bedriften videre. Han var klar over at firmaet eide store ressurser i form av vannkraft og fikk kartlagt disse. I årene 1911–20 bygde Treschow ut Siljanvassdraget og skapte et fordelingsnett som leverte elektrisk kraft i størstedelen av Vestfold. De mange vannfallrettighetene gjorde Treschow i stand til å starte storstilt produksjon av elektrisk kraft. Han bygde bl.a. Kistefoss og Sagfoss kraftstasjoner og kjøpte Skollenborganlegget i Lågen. Etter strid om retten til elektrisk kraft solgte Treschow 1920 elektrisitetsverkene til Jarlsberg og Larvik amt (Vestfold fylke) og beholdt bare de kraftverkene som var nødvendig for egen industri.


Treschow elektrifiserte sine ulike virksomheter, både tresliperiet og møllene, og han fornyet sine treforedlingsbedrifter. Bedriften ble rammet av langvarig streik 1926, men Treschow klarte seg gjennom de vanskelige årene. 1947 fornyet han Farrisdammen, som leverte vann til industrien i Larvik.


Da det oppstod strid om eiendomsretten til Osebergskipet, stilte Treschow midler til disposisjon, slik at staten kunne kjøpe skipet. Senere gav han betydelige beløp til restaurering av Oseberghaugen. Treschow var også ellers aktivt med i samfunnslivet, som medlem av Brunlanes herredsstyre og formann i Nedre Lågens fellesfløtningsforening og dessuten ordfører i Lågens tømmermålings representantskap. Han ble utnevnt til ridder av 1. klasse av St. Olavs Orden 1929 og var dessuten kommandør av den svenske Vasaorden og ridder av Dannebrogordenen.


Foruten Fritzøe eide Treschow også godset Karsholm i Skåne, hvor familien pleide å oppholde seg i jaktsesongen.



Treschows eldste sønn døde 1947, bare 35 år gammel. Han etterlot seg en sønn, men det var utenkelig at et barn skulle stå som eier av den store eiendommen, og gutten fikk Karsholm, mens Treschows yngre sønn Gerhard Aage Fritz Michael Treschow (1923–2001) overtok Fritzøe. Godset tilhører i dag hans datter Mille-Marie Treschow, mens industribedriftene er skilt ut som eget aksjeselskap.



===Verker===



* Erindringer, 1964



===Kilder og litteratur===



* A. W. Brøgger, H. Falk og H. Schetelig: Osebergfundet, bd. 1, 1917


* S. H. Finne-Grønn: Familierne Treschow og Wiel. Deres indbyrdes forbindelse og de første generationer, 1925


* Aftenp. 7.10.1933


* H. Omang: Fritzøe i slekten Treschows eie. 1835–1935, 1935


* Delphin Amundsen, 1947


* DAA 1948, bd. 2, s. 83


* A. Coldevin: Norske storgårder, bd. 2, 1950


* A. Bakken: Fra Jernskjegg til Treschow. Trekk av Fritzøes historie, 1959


* G. C. Wasberg: Larviks historie, bd. 3, Larvik 1963


* S. Grieg: biografi i NBL1, bd. 17, 1975


* G. Stavseth, E. Rynning og O. Authén: Treschow-Fritzöe. 1935–1985, Larvik 1985


* A. I. B. Diesen: Frizøehus Slott med tilhørende kunstsamling. Kammerherre Fritz Treschow som kunstsamler i et historisk-ideologisk perspektiv, 1865–1903, 2001


*



===Portretter m.m.===



* Maleri (bryststykke) av Emil Østermann, 1919; Fritzøehus, Larvik

 
TRESCHOW, Fritz Michael (I68411)
 
209 '''Gebhard Werner Heinzelmann''' (* 28.6.1735 Hehlingen - Note: not sure about reading ). Father: Gottlieb Chr. (Pastor). Record oid: 62455, father ID: 1013868. Orig. Country: German. Birthplace: Hehlingen - Note: not sure about reading. Born: 28.6.1735. Baptism: 4/7/1735 - in the original: relative Schober. Education - country: Germany, education: stud. Med, location: Hall, education: MD, from-from: 13/10/1753, training end date: 0.0.1756


in: Erik-Amburger-Datenbank.



____________________________________________________________________________



40,16 D. Heinzelmann, '''Gebhard Werner Heinzelmann''' (geb. 1735). Er promovierte 1756 in Halle zum Doktor der Medizin und liess sich in spaeteren Jahren als Arzt in Hamburg nieder. (hehlinger Kirchenbuch 1724-1800, Nr. 1. - Schroeder, Lexikon der hamburgischen Schriftsteller, Bd 3, 1857, S. 159.)


in: Werke und Briefe: historisch-kritische Ausgabe Por Friedrich Gottlieb Klopstock,Helmut Riege.

 
HEINZELMANN, Gebhard Werner (I34553)
 
210 '''Georg Beyer''' (de olde), Secretarius in Hadersleben, fürstlicher holsteinischer von Herzog Johann (Hans) der Ältere von Schleswig-Holstein-Hadersleben.


* 1524 in Gera


† 30.04.1587 in Flensburg, †† ... in St. Nikolai/Flensburg



Vater: Georg Beyer


Mutter: Catharina Albrechts


oo 1/1 20.08.1553 mit Maria Frees, * ca. 1533, † 1554.


oo 2/1 1555 mit Magdalena Rickerts (Carstens), * 1534 in Hadersleben, † 19.07.1598 in Flensburg.



Lebensphasen:


Beruf: Secretarius in Hadersleben, fürstlicher holsteinischer von Herzog Johann d. Ä.


Beruf: bis 1587 Ratsverwandter in Flensburg



Notizen zur Person:


Quelle Reinhusen Seite 29: 1587, April 13 starf Jurgen Beier de older.


Quelle: Geburtsbriefe Seite 89 /157


Medien zur Person:



Kind mit Maria Frees:


Johann Beyer, Kanonikus in Hamburg


* um 1554, † 1584 in Hamburg


Kinder mit Magdalena Rickerts:


1) Maria Beyer


* 1556, † ca. 1558



2) Ingeborch Beyer


* um 1557 in Flensburg, † 15.08.1620 in Tondern


oo vor 1586 mit Andreas Karstensen, Ratsmann in Tondern/Dänemark.



3) Mette Beyer


* um 1558, † nach 1609


oo 1/1 1573 mit Andres Festersen.


oo 2/1 05.05.1583 in Flensburg mit Hans Petersen.



4) Jürgen (Georg) Beyer (der Jüngere), Bürgermeister in Tondern/Dänemark


* 01.01.1562 in Flensburg, †† 08.04.1621 in Tondern


oo 08.10.1592 in Tondern mit Maria Bruns.



5) Hans Beyer


* ca. 1563, † 1590



6) Richart Beyer, fürstl. brandenburgischer Rat, und Kammersecretarius


* um 1566, † 11.03.1613 in Berlin


oo ... mit Amelia Weisbrodt.



7) Henrich Beyer, Kaufmann in Norwegen


* ca. 1570, † nach 1600



8) Magdalena Beyer


* um 1572, † 16.10.1630 in Flensburg


oo 17.09.1592 in Flensburg mit Hans Boysen, Bürgermeister in Flensburg, St. Nikolai.



9) Marcus Beyer


* ca. 1573, † nach 15.09.1617



10) Carsten Beyer, Bürgermeister in Flensburg, St. Marien


* 10.06.1574 in Hadersleben, † 11.09.1644 in Nakskov


oo 1/1 29.07.1599 in Flensburg mit NN Esig (Esichs).


oo 2/1 1601 mit Lucia Sylm (Selmer, Sillem).



11) Otto Beyer, Student


* ca. 1579, † 1606



Forscher: © /http://www.adelby.com/ Helmut Martensen, 24943 Flensburg; EMail: Martensen@t-online.de



Weiter zu: http://www.adelby.com/html/p000036.htm#P7257




--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



'''Georg (Jurgen) Beyer'''



Diagram E-2, Millelalder Familier.



Kammersekretær hos hertug Hans d.e. i Haderslev, født i Gera hvor faren med samme navn var borgermester. (Halling bd.1,s.80 og 261)



Gehejmeraad, kammerherre og kammersekretær hos hertug Han s den ¡ldre af Slesvig og Holsten



paa Haderslevhus, senere bosat i Flensborg. (Geheimer Rat, Kammerherr und Kammersekretär bei Herzog Han s dem Älteren bis zu dessen Tod 1580.



Kam schon mit 21 Jahren an den Hof des Herzogs.) Erbaute eine Haus in der Großen Str. in Flensburg (heute Nr . 12). "Tochter des Kammersekretärs in Flensburg Georg Beier, geb . 1524 in Gera, gest. 30.04.1587 in Flensburg." 

BEYER, Georg (I82974)
 
211 '''Gertrud Pedersdatter Munk''' [1, 2]


* http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I37570&tree=2


* Fødsel 1530 Havbro (Aars H., Aalborg)



==Notater==



Peder M. til Havbro, var vist kun gift een Gang, med Mette Jepsdatter Benderup, Søster til Axel Juuls Broder Erik Juuls Hustru. De havde en Datter Gertrud, f. 1530, g. 1° 1548 m. Bertel Andersen Kjærulff i Aslund, 2° m. Niels Vinter af Nandrup. [2]


==Kilder==



# Kjærulfske Studier, Carl Klitgaard, s. 166.



# Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1911:578.





Alternative source:



Kilde: http://www.polyjo.dk/



Gertrud Pedersdatter Munk


Ref: Mødrene herkomst usikker. Kilder: PVC2-KS3-KS8-sHo-Bry-DA1911r-


Far: Peder Sørensen Munk (1500 - 1555)


Mor: Mette Jepsdatter Benderup?



Født: omkring 1530 Havbrogård, Havbro sogn, Ålborg amt


Død: efter 1578


Boede: (VIST EFTER 1558) Næsborg, Næsborg sogn, Ålborg amt


Boede: (VIST IKKE JF PVC2-) Aslund (Ø.), Ø.Hassing sogn, Ålborg amt


--------------------------------------------------------------------------------


I familie med Bertel Andersen (d.Ældre?) Kjærulf (1528 - )


Vielse: omkring 1548


Børn: Anne Bertelsdatter Kjærulf (1556 - 1641)


--------------------------------------------------------------------------------


I familie med Søren Andersen Winther ((15--) - 1610)


Vielse: omkring 1560


Børn: Anders Sørensen Winther ((15--) - 1632)


--------------------------------------------------------------------------------


Notater


(i Bry- kaldes Bertel Andersen Kjærulfs hustru fejlagtigt for Maren Munk).



--------------------


Niels Nielsen Winther = (Niels Vinter g.m. Gertrud Pedersdatter Munk)


Kilde:


1. Ole Martin Rosenberg Kinnapel, Vinter af Nandrup og noen av etterslekten, Kristiansand S. 2000, s. 4.


2. http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I24075&tree=IEA


3. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I37593&tr...


4. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1911:578.




Niels Vinter, gift med Gertrud Pedersdatter Munk:





Her er nogle kilder der uddyber den tætte forbindelse mellem Munk og Vinter, samt efterslægten i Norge og danmark:



KIÆR, ROLF: Slekten Keinapel-Kiær fra Troms. Stavanger 1961.


Ole Martin Rosenberg Kinnapel, Slekten Winther fra Nøtten i Aalborg, Kristiansand S. 1992


Ole Martin Rosenberg Kinnapel, Vinter af Nandrup og noen av etterslekten, Kristiansand S. 2000


Ole Martin Rosenberg Kinnapel, Sogneprest Hans Keinapel og etterslekt, Bind I-III, Kristiansand S. 1999



--------------------


http://www.skinnerup.org/skadeland.htmiels



Her er Niels Nielsen Winters kone, Gjertrud Pedersdatter Munk, søster av Bolde.



http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Munk/Peder_Munk.htm



Her stå Bode Munk til Havbro


--------------------


http://www.twamsent.com/PhpGedView/index.php?command=gedcom



Personalhistorisk Tidsskrift Årgang 109 - 1989:1, s.63:



.. hvor der, iflg. Carl Klitgaard i året 1578 boede en Niels Winther, gift med Bolde Pedersdatter Munk


(fra Haubro).




------------



SLÆGTEN LANGES EFTERSLÆGT


Allan Martens Andersen


allan.martens@live.dk



Tavlen her mangler noget finpudsning. Den vil komme hen ad vejen.




Tip-5-oldebarn:



Søren Nielsen Juuls børn med Dorthe Skjernov.


71. Axel Juul, f. ca. 1503, død 1577. Lensmand og landsdommer i Nørrejylland, Herre til Villestrup. Gift m. Kirsten Lunge.



72. Erik Juul, til Hedegård og Østergård. Gift med Maren Jepsdatter Benderup, der også er foreslået som søster til Mette Jepsdatter Benderup. der er foreslået som hustru til Peder Sørensen Munk, og mor til Gertrud. Denne Jep Benderups hustru var muligvis efterkommer af en frænde til Løvenbalken Las Mogensen Løvenbalk, der er foreslået identisk med den Jep Mogensen Seefeld til Bigum, der var gift Løvenbalk, dermed linje til Christoffer den Anden og kongeslægten. Dette gennem Bøistrup og Gyde Jepsdatter.


Hvis istedet denne Mette Benderup var Gertrud Pedersdatter Munks mor, er der altså kongelige aner, men da det er Axel Juul der kaldes svoger til Peder Sørensen Munk til Havbro, var han muligvis istedet gift med Axels søster, måske flere ægteskaber, hvor moderen til Gertrud er en ukendt Mette Bonderup, der førte Vognsen af Stenshede våben, slægtning til Munk Elbæk.



76. N.N. Sørensdatter Juul, måske hende der er gift m. Peder Sørensen Munk til Havbro, søn af Søren Munk og Gertrud Jensdatter Rotfeld, nævnt i et dokument af 1502, med Gertrud Jensdatter Rotfelds forældre ligeledes nævnt som Jens Nielsen Rotfeld og Christence Olufsdatter Lunge, dokumentet er endnu ikke identificeret og afskrevet, men har flere gange været forsøgt efterlyst på Dis-Forum.

I så fald næppe et Benderup-ægteskab. Flere børn se også diskussion under nummer 52. Jeg mener ikke der kan være tvivl om at dokumentet af 1502 eksisterer, eller engang har eksisteret men måske ikke gør det længere, der er mange upålidelige sjæle til. Men måske finder vi det virkeligt en dag og jeg mener vi skal over i et sydsvensk klosters dokumenter. Klosteret hedder Tommerup Kloster, der er Rotfeld/Lunge parret nævnt i flere dokumenter.



Tip-6-oldebørn:



N.N. (Mette Sørensdatter Juul) eller Mette Bonderups (Vognsen af Stenshede) børn m. Peder Sørensen Munk, bør måske ikke placeres her på tavlen, men muligvis et helt andet sted som også vil blive antydet.


80. Peder Pedersen Munk med Vinranke til Vesterris Gift m. N.N. Efterslægt i herredsfogedslægter i Vendsyssel og Himmerland.



81. Niels Munk til Havbro.



82. Jens Munk til Havbro.



83. Gertrud Pedersdatter Munk, gift med Bertel Andersen Kjærulf (Søn af Anders Andersen Kjærulf og Maren Bertelsdatter Ulf). Gift 2. m. Søren Winther, eller dennes hustru var evt. en søster af navnet Bolde. Søren Winther og hans bror Niels gift med Gertruds søster, nævnes andetsteds på tavlen.


84. Bolde Pedersdatter Munk, gift m. Niels Winther livsbrev på Beltoft i Slet herred. han gift 1. m. Gertrud Pedersdatter, der ikke var en Munk.



Anders Nielsen Winther i Næsborgs børn med Ane Jensdatter, se. nr. 74.


85. Niels Andersen Winther i Beltoft, Herredskriver i Beltoft, Slet herred. Gift m. Bolde Pedersdatter Munk, datter af Peder Munk til Havbro og Mette Bonderup (Benderup) eller Juul.



86. Søren Andersen Winther Gift m. Gertrud Pedersdatter Munk af Havbro. Datter af Peder Sørensen Munk og hustru Mette Bonderup/Benderup eller Juul.



87. Las Andersen Winther. Gift m. N.N.



88. Christen Andersen Winther i Øster Ørbæk, 1569-ca. 1600. Gift m. N.N. Gied, lavadelig.



89. Anne Andersdatter Winther, gift m, Erik Andersen, søn af Herredsfogeden i Rinds herred, Anders Nielsen i Store Torup.



Tip-7-oldebørn:



Gertrud Pedersdatter Munks børn m. Bertel Andersen Kjærulf:


90. Anders Bertelsen Kjærulf, f. ca. 1549 i V. Halne, 1618 - (s. 83) opkaldt efter fff. Måske ham der har en søn Bertel Andersen Kjærulf i Holmen, Hune sogn. Denne kan dog også være sønnesøn af Bertel Jensen Kjærulf i Halne, Vadum s. Denne sidstnævnte Bertel Jensen var gift Gertrud Munksdatter, men hvem var hun? en Vinranke-Munk? Måske er der allerede 1519 både en Bertel Hansen og en Anders Bertelsen, begge bosiddende i Nørre Uttrup og måske begge Kjærulf, der nævnes i hvert fald Jens Kjærulf i Nør Halne, sammen med dem i dokumentet. Var slægten i Holmen måske efterkommere af disse og hvor på Kjærulf-tavlen skal de placeres, hvis de er Kjærulf´er?


Kunne det være den Anders Kjærulf, nævnt 1519 der var gift med Anne Madsdatter Orning, tiden passer bedre, denne Anders kaldes ganske vist Anders Ulf, men det er muligvis en fejl, da ægtemanden til en Anne Madsdatter Orning, snarere skal placeres ca. 1510/30, dette også fordi Anne Madsdatters mormor var en datter af den Morten Nielsen Vognsen af Stenshede der nævnes fra 1442. Måske var han søn af Inger Jepsdatter Kirt, og arving til gods, Rolsøgård? på Djurs. Inger Jepsdatter Kirt indgår i Lange-efterslægten.


91. Peder Bertelsen Kjærulf, f. ca. 1551 i Vadum 1618. - (s. 20) opkaldt efter mf.



92. Lars Bertelsen Kjærulf, f. ca. 1553 i Vadum 1618 - (s. 19). opkaldt efter ?



93. …… Bertelsdatter eller Bertelsen Kjærulf, f. ca. 1555.



94. Anne Bertelsdatter Kjærulf, f. ca. 1557, død 1641, gift 1579 o.s.v. (s. 166). Til Aslundgård.



95. Bertel Bertelsen Kjærulf, f. ca. 1559, posthum, opkaldt efter far, og mon ikke det er ham, der får livsbrev på Aslund 10.12. 1567.



http://www.martander.dk/28215722



KJM 9.10. 2010


--------------------


='''Anne Spend'''=



I J.P.Trapp, Danmark. bind 6 II side 743, står der under Nandrup, at denne nevnes allerede på midten av 1400 tallet og som tilhører den morsingste adelsslekt Vinter, den såkalte Vinter av Nandrup-slekt.


Den første kjente er, Peder Vinter, eier i 1449 og 1460, så Adser Vinter eier i 1481 og 1502, Niels Vinter, eier i 1540 og 1542, dennes kone '''Anne Spend''', eier i 1549

 
MUNK, Gertrud Pedersdatter (I88823)
 
212 '''Gustav Adolf Lammers Heiberg''' (1875-1948)



===Kilder===



* 1875-telling Christiania (Oslo): [http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f70301&personpostnr=6379&merk=6379 Gustav Adolf Lammers Heiberg]

 
HEIBERG, Gustav Adolf Lammers (I73479)
 
213 '''Halvor Johan Bagge''', kand. theol


han er født i fre– drikshald 8/7 1828, søn af postmester dersteds halvor bagge og hustru frederikke kirstine hiort (datter af regimentskvarter– mester, senere sorenskriver, johan severin hiort og en datter– datter af kancellipræsident f. kaas). han indkom i 1842 som elev af fredrikshalds lærde skole og blev student, privat dimitt ., 1847 med karakteren haud. ill., tog i decbr. 1849 eks. filos. med samme karakter, og 9/12 1858 theologisk embedseksamen, ligeledes med haud. som kandidat opholdt han sig sommeren 1859 i 2 mdl'. som stipendiat ved asker seminarium. fra jan. 1860 var han tredielærer, fra midten af febr. s. a. anden– lærer ved fredriksslads borgerskole, og fra 1/5 1861 til udg. af 1863 var han førstelærer ved modums høiere almuskole. i slutn. af novbr. 1863 blev han antaget som førstelærer og bestyrer af egersunds ny oprettede lærerskole , i hvilken stil– ling han forblev, indtil han 1\/1 1867 udnævntes til stiftskapel– lan i kristianssa,nds stift. 1/10 1870 blev han udnævnt til sogneprest til bygland i sætersdalen. fra dette embede er– holdt han efter ansøgning afsked % 1874 med en aarlig pen.. sion af 350 spd., og hyttede til kristianssand senhøstes s. a. paa sidstnævnte sted har han siden havt sit ophold, beskjæf– tiget dels med redaktørvirksomhed ("fædrelandsvennen" fra 1/ 7 75- 31 / 3 76, "sennepskornet(' fra novbr. 76- 1 / 4 84), dels med privatundervisning, og i tiden fra oktbr. 82 til udg. at mars 85 som hjelpeprest i kristianssand. desuden bestyrede han lyngdals sognekald fra 1/6_1/12 85, og umiddelbart der– efter fjotlands sognekald indtil midten af april 1886. - 4 børn.



===Parish register===



* Birth and baptism records 1828-1830, Parish register (official) nr. I 4 (1823-1834), Østfold county, Halden, page 120-121: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7425&idx_id=7425&uid=ny&idx_side=-61 Halvor Johan Bagge] - 8 Jul 1828 - Halden



===Sources===



* wangensteen.net: [http://www.wangensteen.net/Bibliotek/weidemann/files/search/searchtext.xml Halvor Bagge], kand. theol

 
BAGGE, Halvor Johan (I73654)
 
214 '''Hans Adolph Sirach''' f. 1775 på garden Bål(Bahl) Ovtrup s. d. 16 feb 1848 Kvong s.


Far: '''Caspar Christopher Sirich'''


Mor: '''Inger Nielsdatter'''



g. 30 jan 1801 Kvong med enken '''Anna Margrethe Jensdatter'''



Børn:


* '''Anne Marie Hansdatte'''r fc. 1800


* '''Maren Hansdatter Sirach''' f. 1805


* '''Inger Hansdatter''' f. 1808





'''Hans Adolph Sirich eller Sirach''', som han som den første i slægten oftest blev kaldt, blev født ca. 1775 på gården Bål (Bahl) i Ovtrup Sogn, hvis kirkebog ikke går så langt tilbage, og døde 16. februar 1848 i Kvong i Kvong Sogn „af Tæring eller anden Brystsygdom" (vel tuberkulose eller kræft), 72 år gi. Han var søn af løjtnant Caspar Christopher Sirich og hustru Inger Nielsdatter,


'''Hans Adoph Sirich,''' blev officer i den danske hærs landmilits, den del af hæren, der ikke var indkvarteret på kaserner eller i fæstninger, men i fredstid forblev på landet, hvor de menige var tjenestekarle på gårdene og kun om søndagen samledes ved bestemte kirker og øvede ekcersits. –


„Ungkarl Hans Adolph Sirach" blev gift 30. januar 1801 i Kvong Kirke med enken '''Anna Margrethe''' eller''' Margaretha Jensdatter''', som hun egentlig var døbt, født 1770 i Gråhede i Oddum Sogn, døbt 17. juni, død 23. august 1846 i Kvong i Kvong Sogn af kræft, 76 år gl.


'''Gården i Kvong'''



'''Anna Margrethe Jensdatters''' første mand. '''Mads Pedersen''', havde 15. november 1793, tinglæst 13. december 1799, fået skøde af faderen '''Peder Jacobsen''' på dennes gård i Kvong på 4 tdr. 2 alb. hartkorn for 900 rdlr. samt aftægt i 4 fag hus og årlige ydelser i naturalier, ligesom Mads' søster Anna Marie sikredes moderens klæder efter dennes død. - 18. og 19. juni 1798 udstedte Mads Pedersen to obligationer hver på 299 rdlr. til sine to brødre, Christen og Jacob; disse 4 s obligationer med pant i gården nævnes senere i skiftet efter Mads.


Mads Pedersen døde som anført i maj 1800, men først 24. oktober samme år blev skiftet efter ham afholdt, fordi enken ved hans død var usikker på, om hun var frugtsommelig og nu først 12 dage tidligere havde født datteren Anna Marie. - Barnets værge var morfaderen Peder Jacobsen, og enkens lavværge var Jens Christian Jensen af Gråhede (hendes bror). - Gården, hvis stuehus blot bestod af dagligstue, storstue og køkken, var snarere spartansk end almindeligt udstyret med møbler. I dagligstuen stod bl.a. et bord til l rdlr., en jern kakkelovn til 9 rdlr. og et stueur til 10 rdlr., hvortil kom et hængeskab og et sengested. Storstuen indeholdt stort set ikke andet end et bord, tre træstole og en kiste med den afdøde mands klæder.


Gårdens besætning bestod af blot 2 heste, men hele 9 køer, l stud, 1 kvie med kalv, 1 kalv, 7 får og l1 svin. - Indbo og besætning blev vurderet til i alt godt 280 rdlr., gården til 920 rdlr., så de samlede aktiver beløb sig til godt 1.200 rdlr.


Af passiver blev anført de to obligationer til den afdødes '''brødre Christen''' og ''' Jacob Pedersen''' med 299 rdlr. til hver, søsteren '''Anna Maries''' bryllup til 40 rdlr. samt udgifterne til de to aftægtsfolks begravelser, i alt 20 rdlr.; hertil kom skifteomkostningerne på 14-15 rdlr., hvorefter passiverne blev sammentalt til godt 674 rdlr.


Til deling blev der godt 526 rdlr. eller godt 263 rdlr. til henholdsvis enken og datter, hvis arvelod moderen af kærlighed forhøjede til 300 rdlr., som skulle forblive indestående i gården til datteren fyldte 18 år. - Men hun døde som anført allerede året efter!


'''Hans Adolph Sirach'''



Endnu 1799 opholdt han sig i Galkær i fødesognet Ovtrup, hvor moderen og søsteren dengang boede; han nævnes nemlig dette år som fadder hos både søsteren Constance Margrethe og hos broderen Maturin på Søvig Mark.


I januar 1801 giftede han sig til gården i Kvong med '''Mads Pedersens enke''', men først knap 30 år senere, da han solgte gården til svigersønnen, lod han 22. september 1830 tinglæse sin vielsesattest som sin adkomst til gården. - Samtidigt udstedte han 20. september 1830, tinglæst 22. september, sålydende skøde: „Underskrevne Hans Adolf Sirach af Qvong Bye og Sogn tilstaaer herved og vitterliggjør at have solgt og afhændet, ligesom jeg ved dette mit Skjøde sælger og afhænder fra mig og mine Arvinger til Ungkarl Niels Jensen af Graahede, Odum Sogn, min eiende og i Qvong Bye beliggende Gaard staaende for Hartkorn 4 Td. 2 Alb. med tilhørende Konge-, Kirke-, Korn- og Qvægtiende samt Besætningen, Ud- og Indboe, alt for den Kjøbesumma 500 rbdir. r. S., skriver Fem Hundrede Rigsbankdaler rede Sølv. - Og da Kjøberen har fyldelstgjort mig for den fulde accorderede Kjøbesumma, samt endvidere forpligtet sig til at svare mig og Hustrue Aftægt efter Contract af Dags Dato, saa skal bemeldte Gaard med paastaaende Bygninger og tilliggende Ejendomme samt Tiender og Besætning fra nu af tilhøre Kjøberen med fuldkommen Ejendomsret samt med de samme Rettigheder og Byrder, hvormed jeg har ejet samme. Til Bekræftelse vidnesfast under min Haand.


Qvong den 20. September 1830 Hans Adolph Sirach Vidner: Niels Jensen Jessen



'''På aftægt'''



Samtidigt oprettede Niels Jensen en „Opholds-Contract" med svigerforældrene med ikke færre end 14 punkter; indledningsvis blev det skrevet, at skødet på gården var udstedt ,imod at jeg efter mit givne Løfte skal være forbunden, og herved tilforpligter mig at indtræde i Ægteskab med bemeldte Hans Adolf Sirach og Husfrues Datter, Navnlig Inger Hansdatter."


I kontraktens 1. punkt lovede køberen at „forskaffe" svigerforældrene 4 fag hus „i den østre Ende eller et andet passende Sted i denne paa Gaarden staaende Vaaningshuus", indrettet med nye vinduer, døre, loft, to sengesteder, skorsten, jern kakkelovn samt køkken og kammer. -


I punkt 2 sikredes de årligt 4 tdr. 4 skpr. rug, 2 tdr. byg, 6 skpr. pillegryn af byg, 2 skpr. boghvedegryn med halvdelen til Mortensdag og halvdelen til majdag, kornet frit ført til og fra mølle, ligesom aftægtsfolkene frit måtte benytte gårdens brønd og bagerovn til at brygge og bage. De sikredes ligeledes fri befordring med heste og vogn, både til familiebesøg og til Varde.


I punkt 3 forbeholdt aftægtsfolkene sig dagligt 4 potter nymalket mælk, halvdelen om morgenen og halvdelen om aftenen, mens 4. og 5. punkt sikrede dem 1½ lispd. saltet kød, 3 lispd. saltet flæsk, l lispd. tørret torsk, 8 pd. ost, 200 hønseæg, 3 pd. humle, l ½ skp. salt, 12 pd. hør og 1 pd. tobak; dertil skulle køberen hvert år betale aftægtsfolkenes 3 højtidsofre til præst og degn.


6. punkt sikrede, at køberen for aftægtsfolkene græssede og fodrede 3 får, hvoraf de selv fik både yngel og uld. - Til ildebrændsel bestemte punkt 7, at køberen skulle levere 30 læs tørv å 8 snese pr. læs, 4 læs klyne og 1 læs brændelyng, alt sat i hus på et passende sted.


Punkt 8 sikrede aftægtsfolkene årligt 4 skpr. kartofler foruden et passende stykke jord til kål eller andre afgrøder med den til jorden behøvende gødning.



Punkt 9 og 10 bestemte, at aftægtsfolkene frit kunne medtage deres sengeklæder samt kister med liv- og gangklæder; hertil kom, at de i deres alderdom og svaghed havde ret til forsvarlig pleje, ligesom køberen skulle koste og lønne en pige til hjælp for dem. -


I punkt 11 bestemtes det, når de blev for svagelige til selv at udføre arbejdet, skulle de frit have bagt, brygget og vasket samt deres kåljord gødet og gravet.


I punkt 12 hed det, at når den ene af aftægtsfolkene døde, skulle den længstlevende fortsat have 2/3 af aftægten, men den fulde ydelse af brændsel og den hele kåljord; de forbeholdt sig ret til at fraflytte boligen og medtage aftægten i en afstand af op til 2 mil, dog skulle visse af ydelserne omregnet til penge efter „uvildige Mænds Skjønnende". -


Og i 13. punkt forpligtede køberen sig til „at lade begge deres afsjælede Legeme Hæderlig og Anstændig begrave efter Egnens Skik og Brug, i et og alt som jeg for Gud og Øvrighed agter at til- og forsvare; til gengæld tilfaldt aftægtsfolkenes efterladenskaber selvfølgelig køberen.


Ribe, Vester Horne, Kvong, Qvong Bye, en Gaard, 9, FT-1840, C4400


* Niels Jensen34 Gift Gaardmand


* Inger Hansdatter32 Gift hans Kone


* Hans Adolph Nielsen9 Ugift deres Børn


* Jens Christian Nielsen7 Ugift deres Børn


* Mads Christian Nielsen5 Ugift deres Børn


* Poul Nielsen1 Ugift deres Børn


* Jens Sørensen19 Ugift Tjenestekarl


* Hans Adolph Sirach65 Gift Aftægtsmand


* Ane Margrethe Jensdatter70 Gift hans Kone





Ribe, Vester Horne, Kvong, Qvong By, en Gaard, 9F1, FT-1845, B4555


* Niels Jensen39 Gift Gaardmand Aadum Sogn Ringkjøbing Amt


* Inger Hansdatter37 Gift hans Kone Her i Sognet


* Hans Adoplph Nielsen14 Ugift deres Børn Her i Sognet


* Jens Christian Bielsen12 Ugift deres Børn Her i Sognet


* Mads Christian Nielsen10 Ugift deres Børn Her i Sognet


* Poul Nielsen6 Ugift deres Børn Her i Sognet


* Jens Peder Nielsen4 Ugift deres Børn Her i Sognet


* Peder Nielsen27 Ugift Tjenestekarl Her i Sognet





Ribe, Vester Horne, Kvong, Qvong By, -, 56, FT-1801, b9011


* Hans Adolph Sirach26 Gift Mand Gaardmand


* Anna Magrette Jens Datter31 Gift Hans Kone


* Anna Maria [ Hansdatter ] 1 Deres Daatter


* Maren Claus Dr21 Ugift Tieneste Folk


* Abelonne Claus Dr15 Tieneste Folk


* Peder Jacobsen68 Gift Konens 1ste Mands Forældre Nyder Aftægt


* Anna Mads Dattr58 Gift Konens 1ste Mands Forældre Nyder Aftægt


* Anna Marie [ Pedersdatter21 Ugift Disses Daatter


*

 
SIRICH, Hans Adolph (I67710)
 
215 '''Hans B.''', f. 1652, kaldet '''Hans B. Friis''', nævnt 1675 som fadder i Ribe. BAGGESEN, Hans (I43334)
 
216 '''Hans Carstensen Sirich''', - Gift 1780/81 med sin kusine (efter kgl. bevilling) '''Kirsten Pedersdatter,''' født ca. 1757 i Løftgårde, død 1822 samme sted, 65 år gl., datter af Hans' morbror''' Peder Nielsen''' (født ca. 1735, død 1802) og hustru '''Anne Sophie Christensdatter''' (født ca. 1732, død mellem folketællingerne 1787 og 1801). -


Hans Sirich overtog moderens fødehjem, nuværende matr.nr. 2 i Løftgårde, efter morbroderen og svigerfaderen.

 
PEDERSDATTER, Kirsten (I86268)
 
217 '''Hans Christopher Sirich''', født ca. 1764 i Bål (Bahl) i Ovtrup Sogn, død 1816 i Tinget ved Rottarp i Ovtrup Sogn, 64 år gl. - Gift med '''Lene Pedersdatter (Vandel)''', født ca. 1749, død 1822, 73 år gl. - Hans Chr. Sirich overtog Tinget, oprindeligt Vester Home Herreds tinghus, efter en svoger, så stedet var hans kone Lenes barndomshjem. PEDERSDATTER, Lene (I86271)
 
218 '''Hans Christopher Sirich''', født ca. 1764 i Bål (Bahl) i Ovtrup Sogn, død 1816 i Tinget ved Rottarp i Ovtrup Sogn, 64 år gl. - Gift med '''Lene Pedersdatter (Vandel),''' født ca. 1749, død 1822, 73 år gl. - Hans Chr. Sirich overtog Tinget, oprindeligt Vester Home Herreds tinghus, efter en svoger, så stedet var hans kone Lenes barndomshjem. SIRICH, Hans Christopher (I67706)
 
219 '''Hans Friis Christophersen Castensen,''' f. ca. 1683, d. 1728, student 1699, sognepræst for Lunde og Ovtrup menigheder fra 1723/26. CARSTENSEN, Hans Friis Caspersen (I41627)
 
220 '''Hans Holst''' (født 1662 i Kristiansand, død 1725 på Toten) var sokneprest på Toten i 30 år, fra 1694 til 1725. Før dette hadde han vært prest i Vinje (1684-88), Seland (1688-89) og Gausdal (1689-94).


Lokalhistorikeren Pål Gihle karakteriserer Holst som en virksom mann. I hans tid på Toten ble både Hoff kirke og Balke kirker kraftig ombygd. Det gikk også ord om at "mester Hans" hadde overnaturlige evner. Blant annet skal han ha redda et hus på garden Rånåby fra å brenne ned, gjennom å stille seg mellom dette og et annet hus som alt var i brann.


Han var gift med '''Catarina Hedevig født Campeteller'''. Under et selskap de holdt i prestegarden i 1699, ble det håndgemeng mellom Holst og oberstløytnant Ove Wind. Offiseren slo til Holst med et spanskrør, så presten begynte å blø. Det ble rettssak, men noen dom ble trolig ikke avsagt. Wind var her den aggressive parten, men i et ettermæle skrevet av prost Dorph heter det om Holst at også han var hissig. "Han var en modig og myndig mand og meget haard og hissig mot dem som ei vilde føie sig efter ham og rose ham, skjønt han i sin embetsførelse ei kunde ansees blandt de værdigste."


Hans etterfølger som Toten-prest var den kjente Ole Hannibal Hof.

 
HOLST, Hans Bertelsen (I95028)
 
221 '''Hans Nielsen,''' kaldet''' Friis''' efter moderens første mand, blev født 14. oktober 1587 i Ribe og døde 26. juni 1650 samme sted i sit 63. år, begravet i Ribe Domkirke under en endnu bevaret sten. Han var søn af rådmand''' Niels Hansen Grisbeck''' og hustru '''Kirsten Christensdatter'''

.


'''Hans Nielsen Friis''' blev gift 1618 i Ribe, trolovet 13. oktober 1617 og viet 28. juni 1618, med '''Lene (Liene) Kjeldsdatter,''' født ca. 1596 i Ribe, død 15. juli 1636 samme sted i sit 40. år. Hun var datter af borgmester '''Kjeld Jørgensen''' og hustru '''Anne Ibsdatter Tornum.'''


Parret fik 9 børn:


* 1 '''Niels H.F'''., f. 1619, d. 1659,


* 2 '''Ib H.F.,''' f. 1621, d. som barn.


* 3 '''Kjeld H.F.''', f. 1623,


* 4 '''Kirsten H.F.''', f.16 nov 1624,


* 5 '''Maren H.F.,''' f. 1626.


* 6 '''Ib H.F.,''' f. 1627, d. 1668 i Ribe,


* 7 '''Peder H.F.''', f. 1630, d. 1664 i København


* 8 L'''ydik H.F.''', f. 1632, d. senest 1662.


* 9''' Christoffer H.F'''., f. 1635, d. tidligst 1675.




'''Hans Nielsen Friis''' var rådmand i 15 år og borgmester i 15 år i Ribe og er omtalt i Ole Degns værk Rig og fattig i Ribe, 1981, hvor det fremgår, at Hans Friis 1619 var medlem af de 24 mænd og fra 1617 til sin død forstander for fattigkassen Gilden; 1620-23 var han rådmand, 1623-38 borgmester og fra 1638 til sin død 1650 atter rådmand.


Hans selvbiografiske optegnelser, der fortsatte hans fars meddelelser, er udgivet 1971 af Ole Degn i bogen Livet i Ribe 1560-1700 i samtidiges optegnelser og omfatter bl.a. hans eget liv og børnenes fødsler. - Heraf fremgår det, at han kun 14 år gammel ved påsketid 1602 blev sat i skole i Hamborg for at lære at regne og skrive. I august 1603 kom han hjem til Ribe igen; men allerede en måned senere drog han med den ældre bror Christen til København, hvor broderen skulle studere ved universitet, mens hans selv kom i købmandslære hos den ansete Thomas Lorck. Han stod i lære her i syv år og vendte derefter atter tilbage til Ribe - efter forældrenes ønske. Han skulle forestå faderens forretning, som han efter otte års forløb selv overtog i februar 1618; på samme tid blev han gift med en borgmesterdatter.


1620 blev han medlem af byens råd og 1622 den ene af byens tre forvaltere ved Det spanske Kompagni, byens vin- og saltkompagni, et handelskompagni, der dette år blev oprettet i Ribe -ligesom i de fleste andre danske købstæder - til varetagelse af dansk import af vin og salt fra Spanien og Frankrig. 1623 efterfulgte han - knap 36 år gammel svigerfaderen som den ene af byens to borgmestre; han frasagde sig dette hverv 1638, men blev stadig kaldt borgmester og var fortsat rådmand til sin død 1650.


Sammen med faderens forretning og ejendom på nordsiden af Storegaden (Overdammen) overtog Hans Friis også dennes lille regnskabsbog, brugt ikke blot til regnskaber, men også til faderens selvbiografiske optegnelser. Disse optegnelser fortsatte han selv senere til det, der skulle blive den eneste egentlige, afrundede selvbiografi fra Ribe i perioden 1560.1700 - ud over Johan Monrads berømte selvbiografi. - At Hans Friis også havde historiske interesser, fremgår af hans notat om stormfloden natten mellem den 11 og 12. oktober 1634, hvor vandet stod op i Ribe Domkirke, og hvor der i egnene fra Ditmarsken i syd til egnene nord for Ribe skulle være druknet flere end 22.000 mennesker (antallet af druknede var dog vist ikke højere end godt 8.000). Værre katastrofe havde ifølge Hans Fnis ikke fundet sted siden 1362, havde han læst i Arild Huitfeldts værk fra 1604 Den gejstlige historie. Og Hans Friis var da også ved sin død ejer af flere historiske værker, bl.a. den tyske historiker Sleidanus' bog om kejser Karl V.


Familiens endnu bevarede gravsten med heraldiske våbner for Hans Friis og hustru henholdsvis skjolde med én sol og to stjerner for ham og en due med et olieblad i næbet siddende på en blomstrende gren for hende, samt portrætterne af både ham og hende fra deres nu ellers forsvundne epitafium vidner om familiens velstand og socialt høje placering i 1600-tallets Ribe. Portrætterne er sikkert fra omkring 1630, da pibekraver for mænd gik af mode (undtagen for præster). - 1637 skænkede Hans Friis en lysearm ved prædikestolen i domkirken, armen findes endnu i ændret skikkelse. Denne gave har måske forbindelse med Lene Kjeldsdatters død 1636.




http://www.nermo.org/slekt/d0050/g0000066.html#I31568



http://www.olifanten.dk/total.web/per03048.htm

 
FRIIS, Hans Nielsen (I53594)
 
222 '''Hans Nilsen Sverdrup'''


Wife: [http://www.geni.com/people/Antonette-Sverdrup/6000000001360683762 Antonette Ancher]




===Sources===



* nermo.org: [http://www.nermo.org/slekt/d0044/g0000054.html#I19694 Hans Nilsen Sverdrup]



===Parish Register===



* Marriage - Oppland county, Land, Parish register (official) nr. 1 (1708-1732), Chronological list 1731, page 238-239: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=9350&idx_id=9350&uid=ny&idx_side=-122 Hans Sverdrup - Antonette Berntsdatter Ancher] - 30 Aug 1731 - Fluberg 

SVERDRUP, Hans Nilsen (I80292)
 
223 '''Hans Sirich''', også kaldet '''Hans Carstensen Sirich''', født 1757 i Sig i Torstrup Sogn, død 1833 i Løftgårde i Ovtrup Sogn, 76 år gl. - Gift 1780/81 med sin kusine (efter kgl. bevilling) '''Kirsten Pedersdatter,''' født ca. 1757 i Løftgårde, død 1822 samme sted, 65 år gl., datter af Hans' morbror '''Peder Nielsen''' (født ca. 1735, død 1802) og hustru '''Anne Sophie Christensdatter''' (født ca. 1732, død mellem folketællingerne 1787 og 1801). -


'''Hans Sirich''' overtog moderens fødehjem, nuværende matr.nr. 2 i Løftgårde, efter morbroderen og svigerfaderen.

 
CARSTENSEN SIRICH, Hans (I67704)
 
224 '''Heinrich Meyer''' ble student 1880 og cand. jur. 1884. Fra 1885 - 86 var han edsvoren fullmektig hos sorenskriveren i '''Karmsund og Hebø'''.


Fra 1886 - 92 var han ekstraskriver i '''Justisdepartementet'''. I 1892 ble ham ekstraordinær protokollsekretær samme sted.



Etter faren død overtok han sammen med en kompanjong firmaet '''Heinr. Meyer & Co.''' Da hans forretningsvirksomhet etter hvert opptok hans tid meget, forlot han embetsbanen for helt å ofre seg for sitt firma.



- ''"Slekten Sørenssen fra Finsland" av Fredrik L'Orange Sørenssen''





Heinrich og Isabella fikk '''seks barn''', men de står ikke nevnt med navn og kjønn i boken.



''Marit Gano''

 
MEYER, Joachim Heinrich Nicolaus (I57308)
 
225 '''Heinzelmann, Christian Gottlieb''': geb. Gardelegen 3. 5. 1705, S. d. P. Christian Justus H. und Anna Elisabeth Zernitz, Univ. Halle 1725, Hauslehrer in Ruppin, Hohenhenningen 1730 - 1734, Hehlingen bei Wolfsburg 1734 - 1747, Salzwedel III 1746 [!] - gest. 5. oder 6. 4. 1747, x Hohenhenningen 1732 Marie Elisabeth Zimmermann \ Meyer 1717; Beyer 1732, S. 39; Katalog 1904, S. 68; Heinzelmann 1981, S. 6, 38 - 44; Mitt. Hans-Joachim Hahn 1. 4. 1999


''in: Uwe Czubatynski - Evangelisches Pfarrerbuch für die Altmark. p. 146. ''

 
HEINZELMANN, Christian Gottlieb (I34550)
 
226 '''Heinzelmann, Rudolph Friedrich Otto''': geb. Hehlingen 20. 4. 1738, S. d. P. Christian Gottlieb H., Univ. Halle, ord. 14. 11. 1770, Konrektor in Meldorf 1759, Rektor in Salzwedel 20. 5. 1764, Krevese 1771 - 1786, Salzwedel IV 1786 - gest. 19. 4. 1805, x I 1761 Auguste Remmers, x II Eleonore Winning \ Steinhart 1800, S. 73; Danneil 1842, S. 324 - 325; Danneil 1844, S. 32 - 34; Schumann 1871, S. 350; Wollesen 1910, S. 165; Fischer 1939, Sp. 18; Pflanz 1939, S. 32 - 33; Heinzelmann 1981, S. 40, 44 - 48; Stier-Meinhof 1992, S. 60; DBA 503, 334 - 336; KZK 1997, Fiche 78.


in: Uwe Czubatynski – Evangelisches Pfarrerbuch für die Altmark, p. 147.



____________________________________________________________________________



40,24 sein Bruder] Vermutlich '''Rudolph Friedrich Otto Heinzelmann''' (1738-1805). Er studierte Theologie in Halle und kam 1759 als Konrektor an die Meldorfer Gelehrtenschule, 1764 wurde er Rektor in Salzwedel, danach Prediger in Krevese und 1786 Inspektor und Prediger in Salzwedel. (Schleswig-Holsteinisches Biographisches Lexikon. Hrsg. von O. Klose und Rudolph. Bd 3. Neumuenster 1974. S. 153.)


in: Friedrich Gottlieb Klopstock, ''Werke und Briefe: Apparat/Kommentar/Anhang''. p. 366



____________________________________________________________________________



'''Heinzelmann, Rudolph Friedrich O.''' pre. Publication of "De priscorum Christianorum precibus pro mora finis Romanae diutunitati fauentibus commentatur Rudolphus Frid. Otto Heinzelmann. Adictum est carmen eiusdem Germanicum." Published in 1760.


in: Otto: Webster's Quotations, ''Facts and Phrases''.

 
HEINZELMANN, Rudolf Friedrich Otto (I26278)
 
227 '''Herluf Trolle''' (14 January 1516 – 25 June 1565) was a Danish naval hero.


Early life



Herluf Trolle was born at Lillö, Scania. He was born into the Trolle, a Swedish-originated family of high nobility, was son of Kirsten Herlufsdatter Skave and sir Joachim Arvidsen Trolle, Lord of Lilloe; thus grandson of justiciar Arvid Trolle, Lord of Bergkvara, and the latter's second wife Beate Iversdatter of the Thott, heiress of Lilloe and daughter of lord Iver Axelsen of the Thott, fiefholder of the island of Gulland.


At the age of nineteen Trolle went to Vor Frue Skole at Copenhagen, subsequently completing his studies at Wittenberg, where he adopted the views of Philipp Melanchthon, with whom he was in intimate correspondence for some years.


His marriage with Birgitte, the daughter of Lord High Treasurer Mogens Gøye, brought him a rich inheritance, and in 1557 he was summoned to the membershipof the High Council of Denmark. Both Christian III and Frederik II had a very high opinion of Trolle's trustworthiness and ability and employed him in various diplomatic missions. Trolle was, indeed, richly endowed by nature, and his handsome face and lively manners made him popular everywhere. His one enemy was his wife's nephew Peder Oxe, the subsequently distinguished finance minister, whose narrow grasping ways, especially as the two men were near neighbors, did not contribute towards family harmony. It was Trolle whom Frederik II appointed to investigate the charges of malversation brought against Oxe. Both Trolle and his wife were far renowned for their piety and good works, and their whole household had to conform to their example or seek service elsewhere.


A man of culture, moreover, he translated David's 31st Psalm into Danish verse. He also promoted literature and learning by educating poor students both at home and abroad, endowing Latin schools and encouraging historical research.


Military career



In 1559, Trolle was appointed admiral and inspector of the fleet, a task which occupied all his time and energy. In 1563 he superseded the aged Peder Skram as admiral in chief in the Northern Seven Years' War. On 20 May he put to sea with twenty-one ships of the line and five smaller vessels and, after uniting with a Lübeck squadron of six liners, encountered, off the isle of Öland, a superior Swedish fleet of thirty-eight ships under Jacob Bagge. Supported by two other Danish ships, Trolle attacked the Swedish flagship Mars (also known as Makalös - "Matchless" or Jutehataren, "Hater of Jutes"), then the largest warship in northern waters, but was beaten off at nightfall. The fight was renewed at six o'clock the following morning, when the Makalös was again attacked and forced to surrender, but blew up immediately afterwards, no fewer than 300 Lübeck and Danish sailors perishing with her. But the Swedish admiral was captured and the remnant of the Swedish fleet took refuge at Stockholm.


Despite the damage done to his own fleet and flagship Fortuna by this great victory, Trolle, on 14 August, fought another but indecisive action with a second Swedish fleet under the famous Finnish admiral Klaus Horn, Lord of Joensuu, his distant kinsman, and kept the sea until 13 October. Trolle spent the winter partly at his castle of Herlufsholm completing his long-cherished plan of establishing a school for all classes, and partly at Copenhagen equipping a new fleet for the ensuing campaign. On 1 June 1565 he set sail with twenty-eight liners, which were reinforced off Fehmarn by five Lübeck vessels. Horn had put to sea still earlier with a superior fleet and the two admirals encountered off Fehmarn on 4 June. The fight was severe but indecisive, and both commanders finally separated to repair their ships. Trolle had been severely wounded in the thigh and shoulder, but he would not let the ship's surgeon see to his injuries until every one else had been attended to. This characteristic act of unselfishness was his undoing, for he died at Copenhagen on 25 June, seventeen days after they had put him ashore.


He was buried at Herlufsholm together with his wife Birgitte Gøye in a tomb made by the Flemish sculptor Cornelis Floris.




===Sources===



* English Wikipedia: [http://en.wikipedia.org/wiki/Herluf_Trolle Herluf Trolle]



* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I10891&tree=2 Herluf Trolle]



* roskildehistorie.dk: [http://www.roskildehistorie.dk/oversigter/embeder/lensmaend/Roskildegaard/Trolle/Trolle1.htm Herluf Trolle]



* English Wikipedia: [http://en.wikipedia.org/wiki/Herlufsholm_School Herlufsholm School]

 
TROLLE, Herluf Admiral (I69959)
 
228 '''Ib Hansen Friis.''', f. 1621, d. som barn. HANSEN FRIIS, Ib (I67858)
 
229 '''Ib Hansen Friis.,''' f. 1627, d. 1668 i Ribe,ugift, km, FM 1656, pengemester 1656-57, Rm 1662-68 HANSEN FRIIS, Ib (I67861)
 
230 '''Ide Christophersdatter,''' f. ca. 1666. Gift 1681 med enkemand '''Søren Jensen Bormann,''' d 1712 sognepræst for Lønborg og Egvad menigheder fra 1668, magister, provst CARSTENSEN, Ida Casparsdatter (I26229)
 
231 '''Ingeborg B.''', f. 1656, død spæd. BAGGESDATTER, Ingeborg (I43332)
 
232 '''Ingeborg B.''', f. 1658, død spæd. BAGGESDATTER, Ingeborg (I43333)
 
233 '''Ingeborg Cathrine Berntsdatter Steen''' (Ancher)


Husband: [http://www.geni.com/people/Lars-Steen/6000000001105055075 Lars Nilssen Steen]



Married: 23 Feb 1743, Akershus Slottskirke



===Children===



# Karen Steen


# Martha Margrethe Steen


# Bernhardine Steen


# Christine Steen


# Anne Sophie Steen


# Elisabeth Sophie Steen


# Bernt Anker Steen




===Sources===



* nermo.org: [http://www.nermo.org/slekt/d0009/g0000059.html#I33564 Ingeborg Cathrine Berntsdatter Ancher]




===Parish Register===



* Birth - Not found [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=9350&idx_id=9350&uid=ny&idx_side=-64 Land 1721]



* Marriage - Oslo county, Akershus slottsmenighet in Garnisonsmenigheten, Parish register (official) nr. 1 (1734-1756), Engagement records 1743, Marriage records 1742-1743, page 105: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7684&idx_id=7684&uid=ny&idx_side=-96 Lars Steen - Ingeborg Catharine Ancher] - 23 Feb 1743 - Oslo


* Death - Hedmark county, Ringsaker, Parish register (official) nr. 3 (1775-1798), Death and burial records 1781, page 352-353: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=9066&idx_id=9066&uid=ny&idx_side=-179 Ingeborg Cathrine Ancher Steen] - 7 Mar 1781 - Moelv 

ANCHER, Ingeborg Cathrine Berntsdatter (I63225)
 
234 '''Ingeborg Cathrine,''' hvis afvisning af frieriet fra præsten '''Ole Bjørn''' i Thisted blev grundlaget for besættelsessagen i Thisted 1696-98, blev i sit anden ægteskab med '''Diderich Christian Braës''' til Kokkedal stammor til adelsslægten af samme navn; og gennem kvindeled blev hun stammor til '''slægten Wichfeld''' til Stamhuset Engestofte på Lolland. Blandt hendes efterkommere er '''Jørgen Adalbert Wichfeld,''' 1885-1966, mand og svigerfar til de fra modstandskampen under Anden Verdenskrig så kendte '''Monica Wichfeld''' og '''Flemming B. Muus.''' LUGGE, Ingeborg Cathrine (I70856)
 
235 '''Ingeborg Christophersdatter,''' f. senest 1688 (eller i 1690'eme). Gift senest 1719 med '''Tobias Bøtcher,''' ca. 1687-1746, rektor for latinskolen i Lemvig fra 1705 og for latin-skolen i Fredericia fra 1719. CASPERSDATTER, Ingeborg (I41628)
 
236 '''Ingeborg Christophersdatter,''' f. senest 1688 (eller i 1690'eme). Gift senest 1719 med '''Tobias Bøtcher,''' ca. 1687-1746, rektor for latinskolen i Lemvig fra 1705 og for latin-skolen i Fredericia fra 1719. BØTCHER, Tobias (I53541)
 
237 '''Ingeborg Pedersdatter Baggesen ('''1630 døbt 2/9-1689 begr. 16/5),


g 1° 1650 15/9 m '''Jens Jensen''' (-begr. 1664 2/11), søn af''' Jens Olufsen''' (-1646 29/11), bm i Ringkøbing, rm i Ringkøbing,



g 2° 1666 m '''Christian Hansen Legardt''' (-1672 1/9), livlæge hos den senere Christian 5.

 
BAGGESEN, Ingeborg Pedersdatter (I43306)
 
238 '''Ingeborg Pedersdatter Baggesen''' (1630 døbt 2/9-1689 begr. 16/5), g 2° 1666 m '''Christian Hansen Legardt''' (-1672 1/9), livlæge hos den senere Christian 5.



Film S13454 - S13455 fra Rigsarkivet



Jyske registre samlede ekstrakter år 1670 - 1673.:




100?


Christian Hansen Legård, confirmation på en forskrivelse med sin hustru.



C5 G a v, at eftersom allerunderdanigst ansøges om vores confirmation, lydendes ord efter andet etc, vi underskrevne Christian Hansen Legård, kongelig mayts livs medicus etc, samt Ingeborg Pedersdatter hans hustrus forskrivning, ingen livsarvinger. 20 april 1671.

C5 confirmerer 3 august 1672.

 
LEGAARD, Christian Hansen (I55863)
 
239 '''Ingeborg Pedersdatter Baggesen''' (1630 døbt 2/9-1689 begr. 16/5), g 1° 1650 15/9 m '''Jens Jensen''' (-begr. 1664 2/11), søn af '''Jens Olufsen''' (-1646 29/11), bm i Ringkøbing, rm i Ringkøbing JENSEN, Jens (I55864)
 
240 '''Inger Hansdatter (Sirach)''' blev født 1808 i Kvong i Kvong Sogn, hjemmedøbt 30. januar og fremstillet i kirken 3. april, død 31. oktober 1858 samme sted, 50 år gl.


Hun var datter af '''Hans Adolph Sirach''' og hustru '''Anna Margrethe Jensdatter'''



'''Inger Hansdatter (Sirach)''' blev gift 23. oktober 1830 i Kvong Kirke med sin fætter, morbrors søn, '''Niels Jensen,''' født 21. januar 1807 i Gråhede i Oddum Sogn, død 5. januar 1857 i Kvong i Kvong Sogn, 52 (retter 49) år gl.


Børn '''Inger Hansdatter (Sirach)''' og '''Niels Jensen''' fik 6 børn, alle født i Kvong



Børnene var:


* 1''' Hans Adolph Nielsen,''' født 27. september 1831,


* 2 '''Jens Christian Nielsen''', født 27. august 1833,


* 3 '''Mads Christian Nielsen''', født 29. november 1835,


* 4 '''Poul Nielsen''', født 24. august 1839,


* 5 '''Jens Peder Nielsen,''' født 14. juni 1841,


* 6 '''Ane Margrethe Nielsen''', født 12. januar 1846.



Efter '''Niels Jensens''' død i januar 1857 ønskede enken at hensidde i uskiftet bo, hvilket blev bevilget af Ribe Stiftamt 25. februar og fremlagt i skifteretten 5. marts samme år, da hun i afgifter derfor måtte betale 72 rdlr. rigsmønt; som hendes lavværge nævnes da Søren Nielsen i Kvong (søsterens mand).


Efter '''Inger Hansdatters''' egen død det følgende år blev der påbegyndt skifte 11. november 1858, hvor arvingerne da var de ovennævnte 6 børn i alderen fra 27 til 13 år. Som kurator for de mindreårige sønner. Mads Christian og Poul, samt som formynder for de umyndige, Jens Peder og Ane Margrethe, nævnes henholdsvis gårdmand Søren Nielsen i Kvong (mosterens mand) og farbroderen Thomas Jensen af Lyne Kirkegård.


„Et af Afdøde under 30. f. M., altsaa Dagen før hendes Dødsdag, oprettet Testamente .... blev fremlagt," og det lidt komplicerede skifte fortsatte 3. og 14. januar 1859, 21. februar, 9. april og blev først afsluttet 7. maj 1859. -


I henhold til testamentet blev gården udlagt til de to ældste sønner.''' Hans Adolph''' og '''Jens Christian''' '''Nielsen''', til lige fælleseje. Til gengæld blev de forpligtet til at udrede følgende præstationer til de yngre søskende:


'''Mads Christian''' og '''Poul''' skulle begge have 1.000 rdlr., et chatol til 50 rdlr., 16 rdlr., når de blev indkaldt til militærtjeneste, og endelig ved indgåelse af ægteskab „en efter Egnens Skik passende Forkost for ham og de Indbudne."


'''Jens Peder''' skulle have det samme samt yderligere 50 rdlr. kontant. - Brødrenes eneste søster. '''Ane Margrethe''', skulle have 1.000 rdlr., et chatol til 50 rdlr. og frit bryllup til 80 rdlr.



Uddrag af skifteslutningen blev tinglæst 18. maj 1859 som adkomst for Hans Adolph og Jens Christian Nielsen på gården, hvis værdi da blev anført med 6.000 rdlr.



18. april 1865, tinglæst 20. september, ophørte brødrenes fælleseje, hvorefter '''Hans Adolph Nielsen''' var ejer af matr.nr. 8a med 2 tdr. 2 skpr. 3 fjk. 1 alb. og '''Jens Christian Nielsen''' ejer af matr.nr. 8b med 2 tdr. 3 skpr. 2 fjk. 2 alb. hartkorn; det blev da bestemt, at førstnævnte skulle udrede arven til Jens Peter og sidstnævnte arven til Ane Margrethe. 

HANSDATTER SIRACH, Inger (I86278)
 
241 '''Jacob Dass'''


Etterulgte onkelen Peder Pedersen Falch som sorenskriver.



Etter Jacob overtok datteren Anne Elisabeth Lucie sin mann Peder Claussøn Angell som sorenskriver og etter ham Søren Jacobsen Dass - Jacob sin sønn.




===Kilder===



* Lurøy lokalhistoriske: [http://www.luroy.folkebibl.no/artikkel_30_lokalhist.htm En grenseoppgang i Lunderøya til ettertanke.]

 
DASS, Jacob (I92702)
 
242 '''Jan Anker''' (Ancher), Grosserer paa Fr.hald, f. der? omtr. 1763 (hans Daab findes ikke i Fr.halds Ministerialbog), f paa Fr.hald 1809 Tirsdag u/2 om Aftenen, 46 Aar gml. Han blev tilligemed sin nedennævnte Broder Nils og sin Farbroder, ovennævnte Nils Ancher d. Æ., 1790 2s/s naturaliseret som dansk Adel, med Navnet Anker.


Gift paa Fr.hald? ca. 1791*) med Regine Maria v. Oldenburg, f. paa Fr.hald 1768 13/9 (døbt 19/9), f i Christiania 1832 "/n. (Datter af Kaptejn — senere Generalmajor og Vicekommandant paa Fredrikssteen Fæstning — Adam Christopher v. Oldenburg og Maria de SchSller). (3 Børn).


Gift med: Regine Maria von Oldenburg



===Barn===



# Anna Sophia Maria Anker - 7 Oct 1791 - Halden


# Anna Sophia Maria Anker - 1 Feb 1793 - Halden


# Niels Christopher Anker - 23 Feb 1799 - Halden





===Kilder===



* Norske Stamtavler, udgivne af Wilhelm Lassen: [http://books.google.ca/books?id=769BAAAAcAAJ&pg=PA106#v=onepage&q&f=false Jan Ancher (Anker)], Grosserer paa Fr.hald



===Ministerialbok===



* Fødte og døpte 1791, Østfold fylke, Halden, Ministerialbok nr. I 1 (1758-1791), side 490-491 Permanent sidelenke: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7415&idx_id=7415&uid=ny&idx_side=-250 Anna Sophia Maria Anker] - 7 Oct 1791 - Halden


* Fødte og døpte 1793, Østfold fylke, Halden, Ministerialbok nr. I 2 (1792-1812), side 32-33 Permanent sidelenke: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7416&idx_id=7416&uid=ny&idx_side=-18 Anna Sophia Maria Ancher] - 1 Feb 1793 - Halden


* Fødte og døpte 1799, Østfold fylke, Halden, Ministerialbok nr. I 2 (1792-1812), side 210-211 Permanent sidelenke: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7416&idx_id=7416&uid=ny&idx_side=-107 Niels Christopher Anker] - 23 Feb 1799 - Halden 

ANKER, Jan (I80328)
 
243 '''Jens Gottfried Krag'''


''Parents''



* Father: Christian Krag - c.1673 - Copenhagen - Nov 1742 - Middelfart


* Mother: Magdalene Boysen - 18 Oct 1695 - 18 Jan 1784


(Married: 16 Mar 1715, Middelfart)



''Children of Christian Krag 1673''



# Jacob Gottlieb Krag b. Jun 1716 in Middelfart


# Jens Godfred Krag b. 29 Sep 1717 in Middelfart


# [http://www.geni.com/people/Jens-Gottfried-Krag/6000000014477531182 Jens Gottfried Krag] b. 1718 in Middelfart


# Anne Margrethe Krag b. 7 Apr 1720 in Middelfart


# [http://www.geni.com/people/Mourits-Gotthold-Krag/6000000004848195168 Mauritz Gotthold Krag] b. 14 Mar 1722 in Middelfart


# Sophie Agathe Krag b. About 1724 in Middelfart


# Christina Magdalene Krag b. About 1727 in Middelfart

 
KRAG, Jens Gottfried (I62306)
 
244 '''Jens Mogensen Juel''', til Alsted (1525-1563)


Wife: Anne Pedersdatter Skram



===Children===



# Peder Jensen Juel, d. Aft 17 Oct 1604, Alsted Øster Nykirke


# Elsebe Jensdatter Juel, d. Between 23 Oct 1626 and 1627


# Maren Jensdatter Juel, b. Abt 1555, Alsted Øster Nykirke


# Ellen Jensdatter Juel, d. 1603




===Sources===



* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I8953&tree=2 Jens Mogensen Juel]

 
JUEL, Jens Mogensen til Alsted (I69400)
 
245 '''Jens Pedersen Løvenbalk''', Magister og sognepræst ved Viborg domkirke


===Sources===



* krogsgaard: [http://krogsgaard.name/pafg559.htm Jens Pedersen Thøgersen Løvenbalk]



* nermo.org: http://www.nermo.org/slekt/d0042/g0000034.html#I14860

 
LØVENBALK, Jens Pedersen Sognepræst (I44460)
 
246 '''Jesper Hansen (Rickertsen)'''


Aner kjent tilb. til ca. 1350. 9 barn



Henning Sollied i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift IX, side 169 m.fl.



Knud Gether: Middelalderfamilier i Flesborg og Nordfrisland og deres



Data fra Georg Agerby, Gildhøj 86, DK-2605 Brøndshøj



Født i Svendborg antagelig omkring 1610, og var sandsynligvis den af de to brødre, som Christian IV. i 1622 beordrede optaget på sit nyoprettede >ridderligt Akademi for unge adelsmændSvendborg Købstads HistorieJesper Hansen, foged på Helgelandmod højre vendt væbnet arm med sværdhidtil hviler i fuldstændig mørkedet er her fristende at gætte på, at borgmesteren kan have været en søn af hr. Rickert Adriansen, der i mange år var sognepræst til Ørlandet ved Trondhjem, hvor han levede endnu i 1597tre store kontrafejer< af hans børn samt af Jesper's broder, hr. Richard Hansen og dennes hustru; iøvrigt var der en række konge- og dronnigeportrætter. Kort efter Margrethe Falch's død på Tjøtta ca. 1660, hun døde sandsynligvis i barselseng med datteren, der fik hendes navn, ægtede Jesper Hansen Karen Eriksdatter Blix (født i Hammerdal 14. november 1620), datter af hr. Erik Eriksen Blix og dennes anden hustru, Elisabeth Pedersdatter, som overlevede ham og ved kongebrev af 30. oktober 1650 fik gården Sikås som enkesæde. Som forpagter på Kaupanger sad Jesper Hansen til sin død, der indtraf 25. maj 1678, sandsynligvis sidst på året 1677, idet det førnævnte blikskjold, med årstallet 1677, selvsagt er blevet forfærdiget til begravelsen i kirken, som skik og brug var. Skiftet i hans dødsbo blev holdt på Kaupanger fra 19. juni til 4. juli 1678, men registreringen var foretaget lige efter hans død, og selve opgøret er da udsat til en årstid, hvori de fraværende og tildels fjerntboende arvinger kunne få en bekvemmere adkomst. Boet blev opgjort til en nettoformue på 11.342 rdl. (plus uvisse 1.230 rdl.), hvoraf halvdelen tilfaldt enken, medens den anden halvdel deltes efter loven mellem hans ni børn eller deres arvinger.15 I skiftet etter Jesper Hansen på Kaupanger i 1678 ble netto formuen på 11342 Rdl. + 1270 Rdl. i rede mynt av edle metaller, videre 9 store sølvkanner, 4 mindre sølvkanner, 5 dusin sølvskjeer, 9 sølv tallerkener, 7 forgylte belter og en hel del annet. Rikelig med kobber og messing, og mye over 100 tinnfat og tinntallerkener. Der var pene møbler og meget dekketøy og sengeklær som vanlig på storgårdene.16 Skifte 19 jun. 1678, Kaupanger.17,14.


Kjelder:



Gudrun Johnson: Høibo: Slekten Falkener, Falch, Falck (Oslo 1962), s. 167



Knud Gether: Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge. 2 Bind. (Lyngby 1986/87), s. 624-626



Oddbjørn Knutsen: Gårds- og slektshistorie for Dyrøy (3 bind) (1990), s. 458



Skifte frå 19. juni til 4. juli 1678



http://www.slekt.net/tng/familygroup.php?familyID=F1972&tree=1



http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I23656&tree=IEA


--------------------


fogd i Helgeland

 
HANSSON, Jesper Hanssøn (I92694)
 
247 '''Johanne Kathrine Poulsdatter blev 1814''' gift med Jens Jensen fra Rabjerg i Dejbjerg.

Han er Iødt 1781, døbt 16. Aprii. fo af hans Faddere var fra Borris, deraf en fra Tarp, saa Familien i


Rabierg maa have haft Forbindelser i Borris. Den mangeaarige Sognefoged i Borris Kresten Rabjerg var ogsa;r fra Rabjerg og hørte til Slægten; var gift med en Datter af Jens Kjær i Debelmose. Jens


'fensens Fader hed ogsaa Jens Jensen og hans Moder Karen Chri'rtensdatter. Jens Jensen fik Johanne Kathrine Poulsdatters Fødegaard.Jens Jensen døde 26. April 1860, 79 Aar gl. Allerede 10. Maj


l85l havde han afstaaet Gaarden til min Fader, Poul Jensen.



Kilde: Pastor A.M. Bårris

 
POULSDATTER, Johanne Kathrine (I31197)
 
248 '''John Collett'''


''Wife'': [http://www.geni.com/people/Antonette-Collet/6000000000905991544 Antonette Johanne Smith]



===Children===



# Cathrinus Nicolai Arbo Collett - 30.03.1841


# Albert Peter Severin Collett - 15.09.1842


# Karen Elise Theodora Collett - 17.08.1844




===Sources===



* vestraat.net: [http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I104806&tree=IEA John Collett]



* collettfamilyhistory.net: [http://www.collettfamilyhistory.net/Part%2024%20-%20The%20Norway%20Line%201810%20to%201890%20Rev.9.htm 24M36 John Collett]



* Familien Collett og Christianialiv i gamle dage: [http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2006082400036 Godseier John Collett] paa Buskerud

 
COLLETT, John (I63268)
 
249 '''Jørgen von Cappelen''', Kjøpmann på Kongsberg



===Sources===



* fossesholm.no: [http://www.fossesholm.no/pages/historikk.html Fossesholm Herregård]




===Parish register===



* Birth and baptism records 1715, Buskerud county, Bragernes, Parish register (official) nr. I 3 (1706-1734), page 156: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8449&idx_id=8449&uid=ny&idx_side=-157 Jørgen von Cappelen] - baptism: 13 Jun 1715 - Bragernes



-------




Fra dansk biografisk Leksikon:



v. Cappelen, Jørgen, 1715-85, Godsejer.


Hans Forældre vare Gabriel v. C. til Fossesholm (d. 1758), hvis Fader, Johan v. C., kom til Norge i Midten af det 17. Aarhundrede som Marseliernes Godsforvalter og døde 1688 som Foged i Lier; Moderen var Maren Jørgensdatter Neumann (d. 1747). Jørgen v. C. blev født paa Bragernæs 6. Juni 1715 og var først Leverandør ved Kongsberg Sølvværk, hvor han, vistnok til Dels ved sit Giftermaal, synes at have erhvervet Formue, da han i Aarene 1762-63 samlede det betydelige Gods Fossesholm paa Eker, hvori hans Broder, Fader og Morfader tidligere havde været Medejere, den sidstnævnte siden

1697. Han drev her et betydeligt Landbrug og holdt Gaard og Bygninger i en Orden, som Professor J. N. Wilse, der, formentlig i 177o-Aarene, besøgte Stedet, ikke noksom kan rose. C. blev 1763 Justitsraad og 1777 Etatsraad og har i sit Testamente af 1780 betænkt Ekers Fattigvæsen med et Par Legater. Han døde paa Fossesholm 14. Febr. 1785. 29. Juni 1746 blev han i Christiania

gift med Magdalene Larsdatter (Darjes), f. paa Bragernæs 31. Maj 1718, d. 13. Nov. 1769, Datter af Kjøbmand Lars Ottesen (Møller) og Magdalene Arentsdatter (von Kampen), der 2. Gang ægtede Kjøbmand i Christiania Joh. Henr. Darjes, efter hvem Stifbørnene antoge Familienavnet. Magdalene Larsdatter havde først (fra 1737) været gift med Knud Berg, Kjøbmand paa Kongsberg (d. 1745).

N. Nicolaysen, Norske Stiftelser III, 369 og 877.


Wilse, Reise-Iagttagelser I, 98 ff.



H. J. Huitfeldt-Kaas.

 
VON CAPPELEN, Jørgen på Fossesholm, Norge (I40043)
 
250 '''Karen Lauridsdatter.''', f. 1575 , død 6 nov 1591, trolovet 8 nov 1590 m. '''Niels Hansen,''' søn af Rm '''Hans Jessen Søhane''' LAURIDSDATTER, Karen (I33747)
 

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 ... 201» Næste»