Notater


Match 301 til 350 fra 10,375

      «Forrige «1 ... 3 4 5 6 7 8 9 10 11 ... 208» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
301 '''Overtog Astrupgaard 1746.'''





Peder og Mette Mortensens barn:


# Kirsten Pedersdatter 1757-1758


# Kirsten Pedersdatter 1758, g. m. Ole Jensen i Øster Herborg


# Karen Perdersdatter 1762


# Morten Perdersen 1765


# Karen Perdersdatter 1768 g. 1782 Søndag mellan Jul og Nyt aar m. Jacob Pedersen, vist. fra Høghøj i Hanning. Blev ejer af Svigerfaderens Gaardspart i Astrup.

 
MORTENSEN ASTRUP, Peder 1 (I25708)
 
302 '''Paul Nilson (1714 -1761) , bodde ved Christiania på gården Nedre Foss i Aker'''.


'''Justisråd, Vice-Lagmand i Christiania Lagdømme, Assessor i Overretten.


'''



'''Bosteder :''',


'''Christiania by''' : 1714 - 33,


'''København''' : 1733 - ca. 38,


'''Christiania by''' : ca. 1738 - 58,


'''Nedre Foss i Aker''' : 1758 - 61.



'''Gift den 12. juni 1752 med Maria Bendeke Haakensdatter (1725-1765)'''. Hun var datter av den rike Kjøpmann og Godseier Haagen Nielsen og Kirsten Holter, en datter av Oluf Holter i Christiania.



'''År 1733 ble Paul sendt til Universitetet i København,''' hvor han etter å ha fullført sin utdannelse reiste tilbake til Christiania. Det kan vel tenkes at han i så tilfelle var i København fra 1733 til ca.1738.


'''I 1743 ser vi at han er Assessor i Overretten i Christiania'''. hvilket år han betalte 40 rdl i Kopskatt.


Paul var den gang ennå ikke gift, men må etter skattens størrelse å dømme, ha vært i besittelse av betydelige inntekter og formue.


Av familien Grüner '''kjøpte''' han '''i år 1758 eiendommen Nedre Foss med Bruk''' for 30 000 rdl, hvilken eiendom som atter kom i familiens Grüners besittelse i 1802.

 
NILSON, Paul til Nedre Foss i Aker, Christiania (I63239)
 
303 '''Pedder Baggesen''' blev gift 1572 i Ribe, trolovet 15. oktober 1571 og viet 30 november 1572, med '''Dorthe Sørensdatter Stage,'''


Digteren Hans Frandsen skrev ved Peder Baggesens giftermål et latinsk bryllupsdigt, hvori han priste den kun 14 årige bruds gode forældre og deres rigdom. Ved dette ægteskab blev Peder svoger til den kgl. historiograf, mag. Hans Svanning og biskop Poul Madsen.


Børn '''Peder Baggesen''' og '''Dorthe Sørensdatter Stage,''' fik 12 børn ,4 sønner og 8 døtre, hvoraf de 4 sønner og 5 døtre var levedygtige.


* 1 '''Anne Pedersdatter,''' f. 1572/75.d. 1617 Ribe,


* 2 '''Bagge Pedersen''', f. ca. 1578/79,


* 3 '''Søren Pedersen Baggesen''', f. ca. 1580, d. 1614 i Ribe,


* 4 '''Sidsel Pedersdatter,''' f. ca. 1581(?). .


* 5 '''Hans Pedersen Baggesen,''' f. 1582(?), d. ca. 1606 i udlandet.


* 6''' Christopher Pedersen Baggesen''' eller Bagge, f. omkr. 1585, d. 1665,


* 7 '''Maren Pedersdatter,''' f. 1587, d. 1659.


* 8 '''Karen Pedersdatter,''' f. 1589, d. 1639 Ribe.


* 9 '''Johanne Pedersdatter,''' overlevede moderen.



Efter Peder Baggesens død blev Dorthe gift anden gang 9. december 1593 med '''Bertel (Bartel) Jørgensen Struck''', født ca 1550/51 i Lund i Skåne, død 28. maj 1621 i Ribe i sit 71. år.


I dette andet ægteskab fik hun 1 søn og 2 døtre;



* 10 '''Peder Bertelsen Struck,''' f. ca. 1593, d. tidligst 1655,


* 11 '''Johanne Bertelsdatter Struck''', f. omkr. 1595. G


* 12''' Dorthe Bertelsdatter Struck,''' f. ca. 1600, d. 1659.





Dagen før Dorehte Sørensdatters død blev hun og hendes mand med hendes ældste søn, Bagge Pedersen, og hendes svigersøn M. Mads Pors's samtykke enige om, at "de på det om Gud endnu vil spare hende", ville skænke de 7 boliger (boder), som de ejede i Klostergade, til en evig hukommelse og testamente til friboliger for fattige dannemænd og dannekvinder, således at personer af deres slægt, som kunne trænge dertil, skulle have forret til dem. Der skulle snarest muligt gøres en forordning af fromme, forstandige mænd om, hvorledes disse boliger kunne vedligeholdes, hvem der skulle have ret til at bortgive pladserne, og på hvilke vilkår de fattige skulle indtages.


Der synes aldrig at være blevet udfærdiget nogen egentlig fundats for denne stiftelse, som fik navn af Almisseboderne. Det berettes, at stifterindens arvinger endnu en tid havde bestyrelsen af stiftelsen, men de lod den til sidst forfalde, hvorofor sognepræsten ved Skt. Kathrine kirke med menighedens hjælp lod boligerne istandsætte år 1716.


http://www.conrad-larsen.dk/louishtm/n835.htm




--------------


http://www.ribewiki.dk/Porsborg#1591_Dorete_Baggesen.2C_f._S.C3.B8rensdatter_Stage_.28-1602.29


--------------------


Blev viet første gang som 14 årig til Peder Baggesen i Ribe d. 30.11.1572



2. vielse til Bertel Struck d.09.12.1596 i Ribe

 
STAGE, Dorothea Sørensdatter Stage (I25948)
 
304 '''Peder Anker''', godseier og politiker, og eide store skoger, jernverk og sagbruk, i tillegg til eiendommen Bogstad i Sørkedalen.


Født 8. desember 1749, fødested Christiania, død 10. desember 1824, dødssted Bogstad i Aker (nå Oslo). Godseier og politiker. Foreldre: Trelasthandler, justisråd [http://www.geni.com/people/Christian-Ancher/6000000001873687721 Christian Ancher] (1711–65) og [http://www.geni.com/people/Karen-Ancher/6000000001873808505 Karen Elieson] (1723–1806). Gift 26.10.1772 med [http://www.geni.com/people/Anne-Anker/6000000001421488453 Anna Elisabeth Cold] (20.8.1749–26.2.1803), datter av overhoffrettsjustitiarius [http://www.geni.com/people/Isak-Andreas-Cold/6000000003151896144 Isaac Andreas Cold] (1716–61) og [http://www.geni.com/people/Elisabeth-Cathrine-Nissen/6000000001421471767 Elisabeth Cathrine Nissen] (1717–51). Peder Ancher ble, sammen med brødrene [http://www.geni.com/people/Bernt-Ancher/6000000005047251343 Bernt Anker] og [http://www.geni.com/people/Jess-Anker/6000000001866317198 Jess Anker] og fetterne Peter og Carsten, opptatt i den dansk-norske adelsstand 1778 med navnet Anker. Bror av Bernt Anker (1746–1805).


Han fikk sin første skolegang ved huslærer (hovmester) i hjemmet sammen med sine tre brødre [http://www.geni.com/people/Iver-Ancher/6000000001360673665 Iver] (1745–72), [http://www.geni.com/people/Bernt-Ancher/6000000005047251343 Bernt] og [http://www.geni.com/people/Bernt-Ancher/6000000005047251343 Jess] (1753–98). Som ung tilbrakte han ett år ved [http://no.wikipedia.org/wiki/Universitetet_i_K%C3%B8benhavn universitetet i København]. Fra 1762 foretok de fire brødrene, til dels sammen med fetterne [http://www.geni.com/people/Peter-Anker/6000000006329705332 Peter] og [http://www.geni.com/people/Carsten-Ancher/6000000003010267332 Carsten Anker], en fem års reise i [http://no.wikipedia.org/wiki/Storbritannia Storbritannia], [http://no.wikipedia.org/wiki/Frankrike Frankrike], [http://no.wikipedia.org/wiki/Tyskland Tyskland], [http://no.wikipedia.org/wiki/Italia Italia] og [http://no.wikipedia.org/wiki/Sverige Sverige] (1764 var de hos [http://no.wikipedia.org/wiki/Linn%C3%A9 Linné] i Uppsala) under ledelse av hovmesteren [http://www.geni.com/people/Christen-Hvass/6000000005441714092 Christen Hee Hvass]. Guttene var hjemme én gang i løpet av utenlandsreisen. Slike reiser, kjent som The Grand Tour, var blitt vanlige innen den britiske overklassen og ellers innen rike handelsfamilier i Norge. Hensikten var å lære språk, handel, teknikk, sport og et stilfullt vesen, foruten å få en generell orientering innen europeisk kultur. De unge skulle utvikle seg til å bli europeere. De må ha besøkt steder med gruvedrift, jernverk, veianlegg, husbygging, botaniske haver, parker, og foruten museer, kjente monumenter og bygninger, og hørt konserter. Reisens store mål var Italia, særlig Roma og Napoli med utgravingene av Pompeii. Deres far, som var Christianias største trelasthandler, gav dem økonomisk mulighet til å skaffe seg store kunstsamlinger som de brakte med seg hjem.


Peder Anker var høy av vekst, kraftig og blond. Han var initiativrik og kreativ, og ble av samtiden karakterisert som gemyttlig, vennesæl og raus.



1772 kjøpte Peder Anker gården Bogstad en mils vei nordvest for Christiania, med betydelige skogeiendommer i Sørkedalen og bl.a. flere sagbruk. Bogstad hadde da i omkring 100 år tilhørt hans mormors slekt Leuch, som aldri hadde bodd der fast. Selgeren var den barnløse enken Mathia Leuch, som året etter giftet seg med hans bror Bernt; skjøtet på Bogstad, som ble utstedt 1773, ble undertegnet av Mathia og Bernt Anker i fellesskap. Peder hadde 1772 giftet seg med Mathia Leuchs pleiedatter Anna Elisabeth Cold, og de flyttet straks sin faste bopel til Bogstad. Familien Leuchs hovedbygning med barokk parterrehage ned mot Bogstadvannet var nyoppført og nyanlagt bare 10 år tidligere. Anker utvidet bygningen, bl.a. for å få plass til sin store kunstsamling fra utenlandsreisen og et omfattende bibliotek. Alt tyder på at Anker også overtok slekten Leuchs innbo med møbler og portretter, som også var hans egne slektsminner (hans fornavn Peder er fra slekten Leuch). Ankers hjem på Bogstad ble rikt utsmykket og utstyrt, og av samtiden karakterisert som “fyrstelig”. Han førte et elegant hus, bl.a. med besøk av utlendinger på reise i Norge.


Omkring 1775 anla Anker ny og bred kjørevei fra godsets eiendom Vækerø nede ved fjorden, hvor hans mor nå bodde, og opp til Bogstad, en halv mils vei, som samtiden benevnte “en Chaussée” (den nåværende Vækerøveien). Ankers krav til en god kjørevei var jevn trasé, fast fundament, avrundet og gruset dekke og gode grøfter på begge sider. Å bygge gode veier var en av hans mange interesser. Han fremholdt “at til et lands oppkomst, både materielt og kulturelt, trenges det veier og atter veier”. 1789 ble han utnevnt til generalveiintendant i Akerhus stift. Sammen med de to generalveimestrene, brødrene Georg Anton og Nicolai Frederik von Krohg, har Anker mye av æren for den storstilte utbyggingen av hovedveier i Sør-Norge på slutten av 1700-tallet. Den gamle kongeveien over Dovre til Trondheim, som hadde fått store skader under storflommen “Storofsen” i Gudbrandsdalen 1789, ble utbedret med trasé på begge sider av Mjøsa. 1790–93 ble veien fra Holmestrand til Kristiansand anlagt, og omtrent samtidig veien til Bergen over Valdres og Fillefjell.


1791 kjøpte Anker Bærums Jernverk i Lommedalen i Bærum, en mils vei vest for Bogstad. Skogene grenset til hverandre. Han moderniserte verket, ansatte den dyktige svenske bergmesteren Magnus E. Sköldberg som leder, og innførte tantieme for arbeiderne så produksjon og fortjeneste snart økte både for verket og for de ansatte. 1799 kjøpte han den del av Nordmarka som grenset inn til Sørkedalsgodset, og 1804 skoger og vassdrag videre østover til Maridalen. Der hadde han 1793 anlagt en ny stangjernhammer, Hammeren i Maridalen, som filial under Bærums verk, og rundt 1800 bygde han “Ankerveien” fra Bogstad til Hammeren for å lette transporten av trekull til verket og halvfabrikata av stangjern fra Bærum. De norske jernverkene produserte særlig støpejern, til ovner og kanoner, og stangjern, til smijern (spiker, bolter, beslag, hestesko o.l.), det meste ble eksportert.


Peder Ankers mange sager hadde større kapasitet enn det hans skoger kunne gi. Derfor kjøpte han omkring år 1800 atskillig skog ved Randsfjorden og i Valdres, slik at hans skoggods nå utgjorde anslagsvis 550 000 daa. Tømmeret fra de nyinnkjøpte skogene ble fløtet over Tyrifjorden til Steinsfjorden og tatt opp til vannskillet på Krokskogen i øst ved Åsa. Derfra ble det fløtet ned vassdraget ved elver, dammer og renner til godsets dalfører Sørkedalen og Maridalen, hvor tømmeret ble skåret for eksport. Tømmertransporten opp den bratte åssiden skjedde ved vannkraft som drev 12 kjerrater, et komplisert tømmertrekk med drivhjul, renner og lenker. Kjerraten i Åsa regnes for det største driftsanlegg som noen privatmann bygde i Norden på den tiden, planlagt og utført av svensken Samuel Bagge. Omkring 1810 beskjeftiget Peder Anker ca. 2600 mann, og etter kjøpet av jernverkene Hakadal og Moss (1820) økte antallet ytterligere. Malmen til jernverkene ble dels tatt ut i gruver ved Arendal og Kragerø, fraktet sjøveien til Sandvika i jakter, og kjørt videre frem med hest.


Godset omfattet en mengde skoggårder og husmannsplasser. Leilendingene forpaktet jordveiene til eget bruk, og påtok seg hugst, kjøring, fløting og trekullbrenning for verkene, som til sammen gav mange arbeidsplasser.


På Bogstad beholdt Peder Anker slekten Leuchs stramme barokkhage, og anla dessuten en moderne engelsk landskapshage, Norges første, på en odde i Bogstadvannet omkring 1780. Der drev han planteforsøk, bl.a. med nye treslag. Til anlegget ansatte han den tyske gartneren Johann R. Grauer, som den gang var 21 år gammel. Grauer skulle også stå for utviklingen av Bogstads jordvei til et mønsterbruk, og Anker sendte ham på privat studiereise til Storbritannia. Deretter fungerte Bogstad gratis som landets første “landbruksskole” for bondegutter. Like før krigsutbruddet sommeren 1807 hadde John Collett stiftet Akers Sogneselskab for fremme av norsk jordbruk etter engelsk mønster, dette var grunnlaget for Det kongelige Selskab for Norges Vel (1809). Anker og hans svigersønn grev Herman Wedel Jarlsberg deltok med kraft og iver i både dette arbeidet og i arbeidet for opprettelsen av egen norsk bank og eget universitet.


Peder Ankers oppkjøp og utvidelser foregikk i en periode med høykonjunktur for norsk trelast og jernverksdrift, med gode eksportmuligheter. 1807 kom krisen. Den franske fastlandssperringen var til stor skade for norsk utenrikshandel, fordi den dansk-norske kongens utenrikspolitikk førte Norge i krig med Storbritannia, vår største trelastkunde. En rekke norske handelsfirmaer og rederier ble hardt rammet, og mange gikk konkurs. Peder Ankers virksomheter greidde seg med et nødskrik.


I nødsårene 1807–14, og spesielt i året 1814, grep Anker inn i rikspolitikken, først og fremst gjennom grev Herman Wedel Jarlsberg, som 1807 hadde giftet seg med Ankers datter Karen. I svigersønnen fikk Anker en trofast og sterk venn, og en driftig og dyktig arvtaker. Grev Wedel, som var jurist, utviklet seg til å bli en fremragende politiker, som både som leder av Provideringskommisjonen og som medlem av Regjeringskommisjonen i de årene Norge var geografisk atskilt fra Danmark pga. blokaden, hadde stor nytte av svigerfarens kornmagasiner og gjestfrie hjem.


Da stormaktene ved freden i Kiel i januar 1814 besluttet at Norge skulle gå inn i en ny union med Sverige, ble en riksforsamling kalt sammen i den store hovedbygningen på Eidsvoll jernverk, som tilhørte Peder Ankers fetter Carsten Anker. Peder Anker møtte som første representant for Akershus amt, og ble forsamlingens første president. Grev Wedel møtte som representant for sitt grevskap Jarlsberg. Anker tilhørte unionspartiet, som ble ledet av grev Wedel. Han var ingen markant politiker, men fulgte sin svigersønn i ett og alt. Det nyopprettede norske kongedømme ble avviklet i oktober samme år, og unionen med Sverige trådte i kraft. Da kronprins Karl Johan skulle danne norsk regjering, henvendte han seg til grev Wedel som rådgiver, og Anker stilte igjen Bogstad til disposisjon. Selv ble greven finansminister, og den aldrende Anker gikk nølende med på å bli Norges første statsminister i Stockholm. Dette embetet innehadde han fra november 1814 til juli 1822, og skjøttet det med stor dyktighet, ikke minst ved å megle mellom grev Wedel og Karl Johan. Anker representerte også storslagent som en vinnende vert. Kong Karl Johan påskjønnet ham med å utnevne ham til ridder av Serafimerorden 1815 og til ridder av Carl XIIIs orden 1821.


Sine siste leveår tilbrakte Peder Anker på sitt kjære Bogstad, hvor han døde oppunder jul 1824. Et stort gravfølge ledsaget kisten den lange veien fra Bogstad via Vækerø til bisettelsen i Gamle Aker kirke. Kisten ble senere satt inn i familien Wedels gravkapell ved Sem kirke i Vestfold.


Peder Ankers gods gikk i arv til datteren Karen og svigersønnen grev Wedel, og etter grevinne Karens død ble eiendommene 1854 delt mellom to av deres sønner: baron Harald Wedel Jarlsberg overtok det meste av skogen, Vækerø og jernverkene i Bærum, Hakadal og Moss, mens broren Herman overtok Bogstad gård og ca. 8000 daa skog.


Kone: [http://www.geni.com/people/Anne-Anker/6000000001421488453 Anne Elizabeth Cold]



===Barn===



# [http://www.geni.com/people/Christian-Anker/6000000001360683003 Christian Anker] - 8 Nov 1774 - (7 days)


# [http://www.geni.com/people/Christian-Anker/6000000001360683010 Christian Anker] - 2 May 1776 - (1 day)


# Anker - 1779 - (0 days)


# [http://www.geni.com/people/Karen-von-Wedel-Jarlsberg/6000000001873804494 Karen Christiane Andrea lensgrevinde von Wedel Jarlsberg (Anker)] - 22 Nov 1789 - Bogstad Gaard, Oslo




===Kirkebøker===



* Birth and baptism records 1750, Oslo county, Oslo Domkirke / Vår Frelsers menighet, Parish register (official) nr. 4 (1743-1786), page 232-233: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7233&idx_id=7233&uid=ny&idx_side=-113 Peder Archer] - Baptism: 16 Dec 1749 - Oslo Domkirke


* Marriage records 1773, Oslo county, Oslo Domkirke / Vår Frelsers menighet, Parish register (official) nr. 4 (1743-1786), page 118-119: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7233&idx_id=7233&uid=ny&idx_side=-59 Peder Archer - Anne Elizabeth Cold] - 26 Oct 1772 - Oslo Domkirke


* Birth and baptism records 1790, Oslo county, Akershus slottsmenighet in Garnisonsmenigheten, Parish register (official) nr. 3 (1777-1809), page 59: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7686&idx_id=7686&uid=ny&idx_side=-60 Karen Christiane Andrea Anker] - Baptism: 2 Dec 1789 - Oslo



===Kilder og litteratur===



* Norsk biografisk leksikon: [http://snl.no/.nbl_biografi/Peder_Anker/utdypning Peder Anker]


* Peder Ankers selvbiografi ved utnevnelsen til storkors av Dannebrogordenen (1812), gjengitt i C. J. Anker: “Nogle Biografier af Personer”, i PHT, rk. 1, bd. 3, 1882, s. 383–384


* P. C. H. Kjerschow: “Statsminister Peder Ankers Personalier, oplæste ved hans Ligbegængelse”, i SNFSH, bd. 2, 1834, s. 336–338


* B. Moe i TNPH, rk. 1, 1840–46, s. 414–428


* J. Aall: Erindringer bd. 1–3, 1844–45


* Y. Nielsen: biografi i DBL1, bd. 1, København 1887


* d.s.: Lensgreve J. C. H. Wedel Jarlsberg, bd. 1–3, 1901–02


* H. Koht: biografi i NBL1, bd. 1, 1923


* C. Hopstock: Bogstad, et storgods gjennom 300 år, bd. 1–2, 1997




''Portretter m.m.''



* Kunstneriske portretter


* Gruppeportrett (Peder Anker med hustru og datter, helfigur) av Jens Juel, 1792; Bogstad Stiftelse, Oslo


* Maleri (som serafimerridder, knebilde) av F. Westin, ant. 1815; Jarlsberg Hovedgård, Tønsberg


* Portrettbyste (bronsert gips) av Hans Michelsen, 1819; Bogstad Stiftelse, Oslo


* Portrett (brystbilde) av O. J. Södermark, ca. 1820; Bogstad Stiftelse, Oslo


* Portrett (brystbilde) av C. F. Vogt, ca. 1820; Ulefos hovedgård, Nome

 
ANKER, Peder Prime Minister of Norway (I80289)
 
305 '''Peder Baggesen''' (ca. 1604-1650 29/5), Rm 1642-1650 boede Mellemdammen.


Gm '''Marine Lauridsdatter'''



Skm 1629, FM 1634, K 1635 (ved Rasmus Jessen Kærsing), 1640 foreslået som herskabsfoged af kongen, men den hidtidige fortsatte, kgl. tolder 1643-50.



August 1633 står der i tingbogen, at '''Peder Baggesen''' - en broder til '''Laurids''' - fik skøde på et hus ved Storegadens sydside mellem Jep Poffuelsen mod øst og Mergrethe Bagges' hus mod vest. (fra bogen Hotel Ringkøbing af Erik Westerby)


Børn:


* '''Ingeborg''' (1630 døbt 2/9-1689 begr. 16/5), g 1° 1650 15/9 m Jens Jensen (-begr. 1664 2/11), søn af Jens Olufsen (-1646 29/11), bm i Ringkøbing, rm i Ringkøbing, g 2° 1666 m Christian Hansen Legardt (-1672 1/9), livlæge hos den senere Christian 5. -

* '''Bagge''' (1631 døbt 25/9-før 1635). -


* '''Johanne''' (1632 døbt 20/11-1670 22/12), g 1655 m Rm 73. -


* '''Bagge''' (1635 døbt 24/6-efter 1650). -


* '''Margrete''' (1638 døbt 19/9-efter 1650). -


* '''Laurids''' (?f. under krigen 1643-45-efter 1650). -


* '''Lambert''' (?f. under krigen 1643-45-efter 1650). -


* '''Margrete''' (1647 7/5-efter 1650

 
BAGGESEN, Peder (I33782)
 
306 '''Peder Baggesen''' blev født 1546 i Ribe og døde samme sted 19. april 1591 i sit 45 år, begravet i Ribe Domkirke, hvor der tidligere var både sten og epitafium over familien.


Han var søn af rådmand '''Bagge Jensen''' og hustru '''Cecilie/Sidsel Pedersdatter'''



Pedder Baggesen blev gift 1572 i Ribe, trolovet 15. oktober 1571 og viet 30 november 1572, med '''Dorthe Sørensdatter Stage,''' født ca. 1558 i Ribe, død 4. august 1602 - vel af pesten, der hærgede i Danmark 1602-03. Hun var datter af borgmester '''Søren Jacobsen (Stage)''' og hustru '''Anne Sørensdatter Klyne.

'''


Digteren Hans Frandsen skrev ved Peder Baggesens giftermål et latinsk bryllupsdigt, hvori han priste den kun 14 årige bruds gode forældre og deres rigdom.



Børn '''Peder Baggesen''' og '''Dorthe Sørensdatter Stage,''' fik 12 børn ,4 sønner og 8 døtre, hvoraf de 4 sønner og 5 døtre var levedygtige.


* 1 '''Anne Pedersdatter,''' f. 1572/75.d. 1617 Ribe,


* 2 '''Bagge Pedersen''', f. ca. 1578/79,


* 3 '''Søren Pedersen Baggesen''', f. ca. 1580, d. 1614 i Ribe,


* 4 '''Sidsel Pedersdatter,''' f. ca. 1581(?). .


* 5 '''Hans Pedersen Baggesen,''' f. 1582(?), d. ca. 1606 i udlandet.


* 6''' Christopher Pedersen Baggesen''' eller Bagge, f. omkr. 1585, d. 1665,


* 7 '''Maren Pedersdatter,''' f. 1587, d. 1659.


* 8 '''Karen Pedersdatter,''' f. 1589, d. 1639 Ribe.


* 9 '''Johanne Pedersdatter,''' overlevede moderen.



'''Peder Baggesen''' havde desuden en slegfredsøn (en søn med en elskerinde) '''Peder [Lund] ''' (ca. 1580-) (skulle iflg. gavebrev af 1590 12/9 af faderen have 500 rdl., når han blev myndig), B i Sæby.


Peder Baggesen er omtalt i Ole Degns bog Rig og fattig i Ribe, 1981, som deltager i bystyret, 1578 som kæmner, 1579 som medlem af de 24 mænd og fra 1581 til sin død 1591 som rådmand.



Ribe-historikeren J. Kinch fortæller om ham, både i sin byhistorie og i artiklen om familien Baggesen i Jyske Samlinger, 1880/81.








Biografi for: Peder Baggesen fr http://www.conrad-larsen.dk/louishtm/n835.htm



I 1571 blev der fremført hårde beskyldninger imod Peder Baggesen af den Povl Hansen, som 2 år senere blev dræbt af Peder Baggesens svoger, Anders Sørensen Klyn. I anledning af disse beskyldninger tog Peder Baggesen i april måned et tingsvidne om, at han "ikke selv klippede og forvekslede eller lod klippe og forfalske" nogle af sin faders eller sine egne øksne, efter at han først have solgt dem. Særlig retfærdiggjordes hans opførsel på en rejse med stude til Hamborg og ved en handel med en mand i Nimwegen. Samme dag gav først 24 mænd og derpå "alle de kjøbmænd, der havde været på rejse i Tyskland og andre lande", ham det skudsmål, at de ikke vidste andet end godt om ham. Nogle dage senere "fordeler" Peder Baggesen sin modstander for den ubevislige snak, han havde påsagt ham. Povl Hansen indstævnede uden nytte denne dom for højere domstole.


Omkring 1581 blev Peder Baggesen rådmand i Ribe. Han var en meget rig mand, allerede året efter faderens død skattede han efter 18 mk., og 10 år senere var skatteansættelsen steget til 27 mk. Han boede på det vestlige hjørne af Storegade og Sortebrødregade, og i slutningen af sit liv byggede han den anseelige gård på hjørnet af Torvet og Stenbogade, som efter hans svigersøn M. Mads Pors fik navnet Porsborg. Gårdens hovedfløj vender ud mod Torvet, den kortere fløj mod Stenbogade. I det indvendige hjørne af de to fløje står et rundt tårn med vindeltrappe. Bygningen er i to stokværk og meget solidt bygget. Den svære egetræsport er formentlig den oprindelige.

Det har rimeligvis været hans hensigt at bebo den, men dette forhindredes ved hans tidlige død.



Allerede 1580 havde Peder Baggesen boet solidt og godt - vel på Nederdammen, idet rigsråd Peder Munk i anledning af et rettertingsmøde denne sommeren boede hos ham. .



Den 16. maj 1580 bekendtgjordes det på bytinget, at kongen d. 3. juli ville lade holde retterting i Ribe ved sine forordnede råd. I den anledning var til stede i byen kansler Niels Kaas, marsk Peder Gyldenstjerne og 4 andre rigsråder, hvirblandt var Peder Munck og Jørgen Rosenkrands. De bevarede regnskaber viser, at Peder Munck boede hos Peder Baggesen.


Peder Baggesen nævnes 1583 sammen med Lavrids Thøgersen og en teglmester som fæster af Ribe bys gamle teglgård. Det nævnes, at der blandt hver ovnfuld sten skulle være 3000 tagsten, og borgerne skulle i 8 dage have forkøbsret til stenene.


Efter Peder Baggesens død giftede Dorethe Sørensdatter sig 1593 med Bertel Struch, der nævnes som rådmand 1595.



Dagen før Dorehte Sørensdatters død blev hun og hendes mand med hendes ældste søn, Bagge Pedersen, og hendes svigersøn M. Mads Pors's samtykke enige om, at "de på det om Gud endnu vil spare hende", ville skænke de 7 boliger (boder), som de ejede i Klostergade, til en evig hukommelse og testamente til friboliger for fattige dannemænd og dannekvinder, således at personer af deres slægt, som kunne trænge dertil, skulle have forret til dem. Der skulle snarest muligt gøres en forordning af fromme, forstandige mænd om, hvorledes disse boliger kunne vedligeholdes, hvem der skulle have ret til at bortgive pladserne, og på hvilke vilkår de fattige skulle indtages.


Der synes aldrig at være blevet udfærdiget nogen egentlig fundats for denne stiftelse, som fik navn af Almisseboderne. Det berettes, at stifterindens arvinger endnu en tid havde bestyrelsen af stiftelsen, men de lod den til sidst forfalde, hvorofor sognepræsten ved Skt. Kathrine kirke med menighedens hjælp lod boligerne istandsætte år 1716.


Peder Baggesen blev ved sit ægteskab med Dorethe Sørensdatter svoger til den kongelige historiograf Hans Svanning og til biskop Poul Madsen, der havde afløst Hans Tausen på Ribe bispestol.



.. fra Internettet:


http://familytreemaker.genealogy.com/users/n/i/e/Hans-S-Nielsen/WEBSITE-0001/UHP-0917.html


--------------------


Rådmand i Ribe. Meget velhavende. Byggede "Porsborg" i Ribe by

 
BAGGESEN, Peder (I25947)
 
307 '''Peder Hansen Skovsbo/Schousboe,''' sogne degn i Øse-Næsbjerg. SCHOUSBOE, Peder /Hansen Skovsbo (I67711)
 
308 '''Peder Lauridsen Baggesen''' (1647 døbt 14/1-1707, rm i Ribe 1686 13/7-1707, ejer af

Lunderup ved Varde, gm Karen Pedersdatter (-1700), d. af '''Peder Nielsen''', ejer af Lunderup. –

 
BAGGESEN, Peder Lauridsen (I43309)
 
309 '''Peder Matzen (Borresmith?) †1755 '''

Billedet er fra Donneruplund Give


Se: http://www.nørvang-herred.dk/oversigt/WongDynasti.htm#cpdon




c1705 †1770 Give Mads Pedersen [fundet af Else Skovbo Jensen]



Fadder med broderen Anders til Christens datter Anne Christine født 1753 paa Skovgaard, Kollerup.


[Else Skovbo Jensen:] Tørring 15. maj 1742 døbt en datter for Matz Pedersen. Susc.: Niels Andersens datter af Wange . Testes: Christen Pedersen, ...



[Else Skovbo Jensen formoder der er to Mads Pedersener i Tørring paa den tid:]


I 1745 får Matz Pedersen en søn døbt Søren. Barnet bæres af Matz Pedersens kone ( det er næppe moderen) og en af fadderne er Matz Pedersen jun. 16. marts 1752 prædikede jeg over Matz Pedersens hustru Anne Pedersdatter ( Anne kunne være forkert for Karen), men

1753, 18. februar døbt Matz Pedersens søn, Christen. En af fadderne er " madam" ?Christen Donnerup.


*c1717 Tørring †1797 Give Christen Pedersen, se Birgitte Andersdatter Wong.


*1722 Tørring †aug. 1791 Sindbjerg [Else Skovbo] Anders Pedersen, Sindbjerg kirkebog [Else Skovbo Jensen:] "15. april 1754 blev Anders Pedersen Borresmith af Tørring copuleret med enken Else Olufsdatter af Ulkjær".

Ulkjær i Sindbjerg sogn FT 1787:


Anders Pedersen, 65 , gift, Mand, Bonde og husmand


Else Olufsdatter, 80 , gift, Kone


Oluf Pedersen, 38 , enke, Hendes søn af 1. ægteskab


Maren Andersen, 32 , ugift, Deres ægte datter



Får i 1791 skøde på to huse i Sindbjerg af broderen Christen



Stedsønnen Ole vies 28. sept. 1799 i Vindelev: "enkemand Ole Pedersen i Ulkier og pigen Ane Else Olesdatter blev sammenviede i Vindelev kirke. Forlovere: Ole Pedersen Poder i Nyborg og Christen Andersen Kyed i Ulkier" 

BORRESMITH, Peder Matzen (I1983)
 
310 '''Peder''', født ca. 1485, død før 1518. Borger og rådmand i Ribe


* http://www.nermo.org/slekt/d0054/g0000003.html#I48142

 
Peder (I55771)
 
311 '''Peter Ancher'''


Gift med: Anne Sofie Ancher (Sæd)



===Barn===



# [http://www.geni.com/people/Jan-Anker/6000000001360687672 Jan Anker] - 1763


# [http://www.geni.com/people/Niels-Anker/6000000003009895502 Niels Anker] - 1764





===Kilder===



* Norske Stamtavler, udgivne af Wilhelm Lassen: [http://books.google.ca/books?id=769BAAAAcAAJ&pg=PA106#v=onepage&q&f=false Peter Ancher]

 
ANCHER, Peter (I63233)
 
312 '''Peter Collett''', født 8. august 1766, fødested Modum, Buskerud, død 27. juli 1836, dødssted Buskerud i Modum. Høyesterettsassessor og godseier. Foreldre: Godseier Peter Collett (1740–86) og Maren Kirstine Holmboe (1745–68). Gift 6.8.1794 med Eilertine Severine Bendeke (7.10.1777–7.12.1857), datter av sogneprest Peter Bendeke (1712–99) og Wilhelmine Elisabeth Sophie von Lowzow (1746–1815). Bror av Christian Ancher Collett (1771–1833); farfars far til Emil Collett (1875–1940).


Peter spillte en merkelig dobbeltrolle som imidlertid ikke var uvanlig i hans tid. På den ene side var han dommeren som bekledde krevende embeter og på den annen side gods- og verkseieren som ledet omfattende forretninger. Han ble sterkt kritisert for sin forsømmelige embetsførsel og sine tallrike rettssaker.


Peter var foreldrenes eldste sønn; han hadde en helsøster og 9 halvsøsken fra farens andre ekteskap. Han vokste opp på farens eiendom Buskerud hovedgård, og ble undervist hjemme av flinke huslærere som senere sogneprest Abraham Pihl og senere eidsvollsmann Jonas Rein. Sistnevnte hadde senere jevnlig kontakt med Collett. 1784–85 var Collett elev ved katedralskolen i Christiania. Han studerte jus ved universitetet i København og ble cand.jur. 1788. Samme år ble han ansatt som assessor auscultantus ved Overhoffretten i Christiania, og han ble virkelig assessor her 1791. Overhoffretten ble opphevet 1797, og Collett ble forflyttet til Kristiansand stiftsoverrett. Dette passet ham dårlig, da han hadde store eiendommer å ivareta i nærheten av Christiania. Han ble assessor ved Akershus stiftsoverrett 1802, og året etter fikk han embetet som justitiarius i Christiania politirett. 1806 ble han tildelt rangtittelen justisråd. Etter krigsutbruddet 1807 var han også medlem av overadmiralitetsretten. Collett fratrådte disse embetene da han 1814 ble utnevnt til assessor i Norges nye høyesterett. 1827–28 fungerte han som konstituert høyesterettsjustitiarius.


Collett var interessert i folkeopplysning og var medlem av sogneselskapene i Aker, Asker og Eiker hvor han hadde faste eiendommer. Han var også en av stifterne av Selskabet for Norges Vel 1809.



Collett var 1818 Buskerud fogderis delegat ved kong Karl Johans kroning, og i den forbindelse ble han utnevnt til ridder av Nordstjärneorden.



Fra 1794 eide Collett gården Økern i Aker, og 1800 overtok han Buskerud hovedgård fra stemoren, mot å yte henne en årlig livrente. Økern solgte han 1814, og han bodde deretter ofte på brorens eiendom, Alunverket ved Christiania. 1809 kjøpte han Hassel jernverk, en betydelig industribedrift som krevde omfattende administrasjon. Verket var en god inntektskilde inntil krisen for de norske jernverkene satte inn i slutten av 1820-årene, og Collett stoppet jernproduksjonen 1835.


Collett, som hadde fungert bra i de lavere rettsinstansene, gjorde en mindre heldig figur som høyesterettsdommer. Hans private forretninger tok mye tid, og han ble kritisert for å bedrive privat virksomhet selv når han satt i rettsmøter. Han mistet også interessen for embetspliktene og var ofte fraværende fra retten. Tiden brukte han på Hassel verk eller Buskerud. Det at han fikk stadig dårligere hørsel påvirket også hans dommergjerning. Collett ble dessuten sterkt kritisert for sine mange private rettssaker. Han førte saker om dette og hint, og tapte ofte. Et par ganger ble han idømt mulkt for unødig trette. Nationalbladet mente at hans prosesslyst skadet ikke bare hans egen, men også Høyesteretts prestisje.


Collett beskrives i samtiden som både retthaversk og gavmild, energisk og likegyldig. Han ble bl.a. fradømt eiendomsretten til tre kirker 1828 på grunn av manglende vedlikehold.



Collett brydde seg ikke om de mange angrepene han ble utsatt for, før Morgenbladet 1828 trykte et usedvanlig skarpt angrep på ham. Her ble det skrevet at han var uegnet som høyesterettsdommer. Han ble ved kongelig resolusjon pålagt å gå til sak, og tapte denne i alle instanser. Det kom frem en rekke forhold som underbygde Morgenbladets påstander, og Collett søkte under saken avskjed, noe han fikk 1830.


Collett bodde deretter på Buskerud, hvor han anla en romantisk park. Han var også boksamler og etterlot seg et stort bibliotek, hvorav 3000 bind ble testamentert til universitetet. Han hadde 11 barn, og ved hans død overtok sønnen John Collett Buskerud, mens Hassel verk ble solgt. Hans minne levde lenge i befolkningen ved Buskerud hovedgård.


Wife: Eilertine Severine Bendeke



===Children===



# [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7686&idx_id=7686&uid=ny&idx_side=-95 Petronelle Elisabeth Cathrine Collett] - Baptised on 24.02.1796; died in 1797


# [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7686&idx_id=7686&uid=ny&idx_side=-101 Mathia Collett] - Baptised on 08 Feb 1797; died in 24 Feb 1797 - Oslo


# [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=9085&idx_id=9085&uid=ny&idx_side=-57 Elisabeth Christine "Lisa" Collett] - 31.03.1798 - Nes, Hedemarken


# [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=9561&idx_id=9561&uid=ny&idx_side=-254 Peter Collett] - 14.02.1799 - Kristiansand - 1 Jan 1875 - Oslo


# [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=9561&idx_id=9561&uid=ny&idx_side=-266 Annette Cathrine Hedvig Collett] - 13.03.1801 - Kristiansand - 1857, Øvre Eiker, Buskerud


# [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8496&idx_id=8496&uid=ny&idx_side=-138 Ulrikke Charlotte Wilhelmine "Rikka" Collett] - 19 Feb 1802 - Modum, Buskerud -


# [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7686&idx_id=7686&uid=ny&idx_side=-139 Bernt Anker Collett] paa Økern - 08.08.1803 - Oslo


# John Collet paa Økern - 02.09.1807 - Oslo (not found Domkirke or Akershus slot)


# [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8489&idx_id=8489&uid=ny&idx_side=-118 Theodora Christiane "Dora" Collett] paa Hassel jernverk - 16 Nov 1809


# [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8489&idx_id=8489&uid=ny&idx_side=-138 Peter Nicolai Collett] paa Hassel jernverk - 04.11.1811 - 1850, Frankrike


# [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8489&idx_id=8489&uid=ny&idx_side=-154 Otto Collett] paa Hassel jernverk - 05.04.1813 - Eiker, Buskerud





===Kilder og litteratur===



* Norsk biografisk leksikon: [http://snl.no/.nbl_biografi/Peter_Collett/utdypning Peter Collet]


* collettfamilyhistory.net: [http://www.collettfamilyhistory.net/Part%2024%20-%20The%20Norway%20Line%201655%20to%201810%20Rev.5.htm # 24L14 - Peter Collet]


* Dansk biografisk Lexikon - p59 (1887-1905): [http://runeberg.org/dbl/4/0061.html Peter Collet]


* Familien Collet by Alf Collet - 1883: [http://books.google.ca/books?id=iNIxAQAAMAAJ&pg=PA299#v=onepage&q&f=false Peter Collet paa Buskerud Gaard]


* nermo.org: [http://nermo.org/slekt/d0037/g0000005.html#I46060 Peter Collet]


* Familien Collet by Alf Collet - 1883: [http://books.google.ca/books?id=6XEuAAAAYAAJ&pg=PA346#v=onepage&q&f=false Peter Colletts og Eilertine Severine Bendeke 11 Børn]



* Patrouillen,1826


* Nationalbladet,1816


* Morgenbladet,1827, nr. 278


* Morgenbladet,1828, nr. 253, 276 og 296


* Danmarks Adels Aarbog,1901


* A. Collett: En gammel Christianiaslægt,1883


* S. H. Finne-Grønn: biografi i NBL1,bd. 3, 1926



===Parish register===



* Birth and baptism records 1766, Buskerud county, Modum, Parish register (official) nr. 2 (1741-1782), page 330-331: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8495&idx_id=8495&uid=ny&idx_side=-168 Peter Collet] - 16 Aug 1766 - Modum


* Marriage: No parish book for for marriage 1794 at Nes, Hedmark. His father in-law was Sogneprest (priest) for Nes.



* Death and burial records 1837, Buskerud county, Modum, Parish register copy nr. I 3 (1832-1842), page 217-218: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=1155&idx_id=1155&uid=ny&idx_side=-124 Peter Collett] - 27 Sept 1836 - Modum 

COLLETT, Peter af Buskerud gård (I63267)
 
313 '''Peter Rickertsen''' Ratsherr in Flensburg, Germany


* (s) 1525


† 19.08.1593 in Flensburg



Vater: Carsten Rickertsen


Mutter: Metta (Marine) Frese


oo ... mit Marine Peters, * (s) 1530, † 05.02.1574 in Flensburg.



Lebensphasen: Beruf:seit 1553 Ratsherr in Flensburg



Notizen zur Person: Quelle Reinhusen Seite 7: 1565, Jan. 1 wart Peter Rickertsen van Pawel van Allveld und Hinrick Rantzow up der Straten vorwundet.



Quelle Reinhusen Seite 43: 1593, Aug. 19 starf Peter Rickertsen, Radtsherr.



Kinder:


1) Leneke Rickertsen


† 30.03.1589 in Flensburg


oo 17.06.1580 in Flensburg mit Jost (der Jüngere) Nienkarck.



2) Ingeborch Rickerts


† 27.10.1590 in Flensburg


oo 1/2 12.10.1572 in Flensburg mit Asmes Jacobsen (Festersen), Ratsverwandter in Flensburg.


oo 2/1 14.08.1580 in Flensburg mit Jurgen Schulte, Karckswar.



3) Rickert Petersen


* (s) 1550


oo 01.06.1567 in Flensburg mit Jngeborch Mattisen.



Signatur: 7187


Forscher: © /http://www.adelby.com/ Helmut Martensen, 24943 Flensburg; EMail: Martensen@t-online.de


Weiter zu: http://www.adelby.com/html/p000397.htm#P7187




-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



Begik i 1552 i Neumünster et drab, men betalte mandebod.



1) Ejvind Andersen Christensen Gedcomp-fil 10111a 15. jan 1998.



2) Data fra Georg Agerby, Gildhøj 86, DK-2605 Brøndshøj.



I 1552 under en reise til Neumünster kom han i skade for å drepe en person, men inngikk forlik med familien til den drepte. 1 sønn og 4 døtre. (Halling bd.1, s.75) Jan Tuxen skrev i jan. 00:


Var ligesom sin fader og farfader købmand i Flensborg og drev, som disse, en omfattende handel med okser, der hovedsagelig blev opkøbt i Jylland og derfra drevet ned gennem Slesvig-Holsten og videre til Sydtyskland eller Holland, hvor de blev solgt. Det var antagelig på en sådan rejse, at han i 1552 i Neumünster begik et drab, efter hvilket han dog, ved at betale en klækkelig mandsbod, opnåede et gunstigt forlig med den dræbtes familie, men da han frygtede, at Christian III.'s stedmoder, enkedronning Sophie i Kiel, datter af hertug Bogislaw X. af Pommern og enke efter Frederik I., ville give sine embedsmænd ordre til at beslaglægge hans okser og andre ejendele, p.gr.a. boden, der skulle betales til landsherren, havde han henvendt sig til kongen (Christian III.) og bedt denne om at mægle. I efterfølgende skrivelse dateret Nyborg, den 4. marts 1553, og stilet til amtmanden i Flensborg, Jaspar Rantzau, synes kongen dog at være af den opfattelse, at boden tilkom ham, som konge og herre, men hvis han alligevel ikke havde ret til denne, mente han det bedste ville være, om Peter Rickertsen lod retten i Neumünster afgøre sagen. (her følger brevveksling mellem konge, amtmand og enkedronning). 1553 var Peter Rickertsen blevet rådmand i Flensborg, hvilket ses af, at han som sådan, den 27. august dette år, sammen med borgmester Marthen Schulte, pastor Nicolaus Johannis, kirkeværgen Thomas Koelundt og flere andre borgere, underskrev en kontrakt med orgelbyggeren Barthold Hering i Lybæk om levering af et nyt orgel til 700 mark lybsk, til St. Marie kirke i Flensborg. 1557 var han i overhængende fare, da han på gaden havde bedt en berygtet slagsbroder, Jost Brodersen, om at betale en gæld, hvorfor denne havde truet ham med et >Zündrhorup der Straten verwundetstarf Peter Rickertsen Radtsherr.< Hans hustru, Marine Peters, af ukendt herkomst, døde allerede den 5. februar 1574 (Reinh. 230).(6)


6. Knud Gether: Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge. 2 Bind. (Lyngby 1986/87)



1553 var Peter Rickertsen blevet raadmand i Flensborg, hvilket ses af, at han som saadan, den 27. august dette aar, sammen med borgmester Marthen Schulte, pastor Nicolaus Johannis, kirkeværgen Thomas Koelundt og flere andre borgere, underskrev en kontrakt med orgelbyggeren Barthold Hering i Lybæk om levering af et nyt orgel til 700 mark lybsk, til St. Marie kirke i Flensborg. (611) 1557 var han i overhængende fare, da han paa gaden havde bedt en berygtet slagsbroder, Jost Brodersen, om at betale en gæld, hvorfor denne havde truet ham med et "Zündrhor" (gevær), saa han maatte flygte ind i sin moder Marine Karstens' hus, (612) (se Ingeborg Rickerts eller Clawse s (A. 63)); han har dog muligvis været et hidsigt gemyt, for den l .januar 1565 var han i klammeri med Pawel van Alleveld og Hinrick Rantzow og blev af disse "up der Straten verwundet". (613)

Ved en proces, som arvingerne efter Lütke Naamen, den 27. maj 1575, førte for at faa dennes testamente erkendt ugyldigt, repræsenterede han, sammen med sin yngre broder Carsten, magistraten i Flensborg, og ved den lejlighed omtales de begge som raadmænd; ved statholder Heinrich Rantzau's indgriben, forblev testamentet dog gyldigt.

1577 var han tilsyneladende næstældste medlem af Flensborg byraad, for da der skulle vælges ny borgmester efter den afsatte Peter Pomerening (se Tavle VIII.), stemte han lige efter den anden borgmester og raadmand Harder Vake. 1581 nævnes han som kæmner, da en ny galge skulle bygges (Reinh. 397): 29. oktober 1581 - "wart ein nie Galge gebuwet vor Flensborch, item do was Peter Rickertsen kemerher."

Den 26. juli 1591 var, ifølge raadsprotokollen i Flensborg , Peter Rickertsen's gerning som raadmand til ende, idet der, paa denne dag, i stedet for ham og raadmændene Claus Thor Smede og Claus Wendt, valgtes følgende raadmænd: Gerdt von Mehrfeldt (gift med Peter Rickertsen's kusine, Ingeborg Rickerts eller Clawses), Marcus Schröder, og Otto Schulte (gift med N. N. Paysen). Ifølge Reinhusen, Nr. 849, og en haandskrevet genealogi af O. H. Moller, gik Peter Rickertsen af paa grund af sin høje alder.

Fra foraaret 1551, da hans moder var flyttet ind i Hans Goldtschmidt's hus, som hun da havde købt, havde han boet i sine forældres smukke ejendom ved Søndertorv (se Oversigtskort der viser Gr. Ejend. i St. Flensb. 1436 - ca. 1623, Nr. 267), men flyttede senere ind i sin søn Rickert Petersens hus, hvor han døde den 19. august 1593 (Reinh. 963): 19. august 1593. - "starf Peter Rickertsen Radtsherr." Hans hustru. Marine Peters, af ukendt herkomst, døde allerede den 5. februar 1574 (Reinh. 230):

5. februar 1574. - "starf Peter Rickertsen Frowe Marine."


Børn. 1) Rickert Petersen eller Rickertsen 2) Anna (Anneke) Rickerts 3) Carstine Rickerts 4) Ingeborg Rickerts 5) Magdalene (Leneke) Rickerts.

 
RICKERTSEN, Peter C (I65395)
 
314 '''Petter Pittersen Don Dass''' Also known as "Peiter Dundas".


http://www.nrk.no/nyheter/distrikt/hordaland/programmer_nrk_hordaland/sprakspalten/1.1622598



Navnet kommer fra Skottland og lød "Dundas" i sin tidligere form. "Dundas" er gælisk (keltisk), der "dun" betyr ås, bakke, og "das" betyr sørlig. Navnet betyr altså "den sørlige bakken" og var opprinnelig et stedsnavn.


Petter Pettersøn DUNDASS



ABT 1600 - 1653



* RESIDENCE: 1635, Fikk borgerskap i Bergen. Ca.1640: Forp. Åkvik, Dønnes?



* OCCUPATION: Handelsmann på Helgeland



* BIRTH: ABT 1600, Dundee, Skottland



* BAPTISM: (Peter Don Dass)



* DEATH: 1653, Nord Herøy, Helgeland, Nordland



==DNA genealogy==



A user at FamilyTreeDNA has entered most distant paternal ancestor: Peter Dondass, b circa 1630, Bergen, Norway, Haplogroup: R1b-L21. All direct male descendants of Peter (Peiter) should have the same type.


http://www.familytreedna.com/public/scandinavianydna/default.aspx?section=yresults



____________________________________________



http://www.snl.no/.nbl_biografi/Petter_Dass/utdypning



____________________________________________


--------------------


Handelsmann på Helgeland





-----



Ole Christian Rynning:



Peiter Pittersen Dundas (ca 1590-1653) gift 6.6.1646 med Maren Pedersdatter Falch (1629-15.6.1709). Flyktet fra Dundee i Skotland pga religionsforfølgelse ca 1630. Ble borger av Bergen 23.4.1635. Handelsmann og nordlandshandler (Kilde: Paul Emil Rynning, Fra Bersvend på Rydningen i Strinda til slekten Rynning fra Vinger - 2009).


--------------------


Petter Dass sin far kom fra Dundee i Skottland. Han tok borgerskap i Bergen i 1635. Ble gift med datter til fogen i Helgeland, Petter Jacobsen Falch. De fikk fem barn sammen.

 
DON DASS, Peiter Pittersen (I92700)
 
315 '''Profilen er usikker i.f.m slægten Rahbæk i Borris og omegn'''


Mand


Født : Før 1465 Borup, Kollerup Sogn



Død : Eft 1505



Note : [ref. Slægten fra Klim Odde - Bonde af Thy, Slægtsbog udarbejdet af Slægtarkivet, Viborg, i tidsrummet marts 1985- juli 1986:]


Niels Eskesen, der ikke kendes fra noget dokument, må antages at have boet i Borup i Kollerup sogn, hvor både hans far og hans børn boede.Niels var født senest 1465 - måske noget før - i Borup, søn af Eske Jensen Bonde og hustru Else Griisdatter (1). Niels Eskesen døde vist efter 1505, idet han vist kunne være den Niels Bonde, der i 1504/05 beseglede et brev til vitterlighed

(2).


Niels Eskesen blev gift senest 1490, men hans kones navn og herkomst kendes ikke. Parret fik mindst 3-4 børn:1. Vogn Nielsen, født senest 1490, død efter 1544, nævnes 1516-44 i Borup i Kollerup sogn ifølge nogle af de 15 gamle dokumenter, der blev tinglæst 1570 og igen 1671. Fra ham stammede Mikkel Jespersen, død 1647 på Mejlhede i Gøttrup sogn, h

vis søn med Maren Christensdatter med navnet Vogn Mikkelsen, født ca. 1611, død 1696, i 1649/50 overtog den gård i Borup (slægts...



Far : Eske Jensen Bonde (1153)


Mor : Else Griisdatter (1154)


-------------




Børn :


* Peder Nielsen (1152)


* Christen Nielsen (1151)


* Vogn Nielsen (1150)


* Før 1535 Oluf Nielsen (1148)

 
ESKESEN, Niels (I44438)
 
316 '''Ribe Bispearkiv

Kongelige bevillinger ægteskabsdispensationer


samt eftergivelse af lejermålsbøder m. v. 1681 - 1810'''


Mads Jensen Ahler, Borris, frihed for Kirkens disciplin, formedelst begangen leiermåls forseelse med Maren Jensdatter, [Borris]. 12 april 1762

 
JENSDATTER, Maren (I13280)
 
317 '''Rickert Petersen'''


* (s) 1550



Vater: Peter Rickertsen


Mutter: Marine Peters


oo 01.06.1567 in Flensburg mit Jngeborch Mattisen, * (s) 1550, † 04.05.1581 in Flensburg. St. Marien.



Lebensphasen:


Wohnort: seit 16.06.1588 siehe Lebensphasen-Memo in Flensburg.


zog Peter Rickertsen aus seinem Hause zu Rickert Petersen.



Kinder:


1) Mattis Petersen


† 26.07.1584 in Flensburg



2) Anna Petersen


* (s) 1570, † 31.12.1604 in Flensburg


oo 04.09.1597 in Flensburg mit Jurgen Tuxen.



3) Diedrich Rickertsen


* (s) 1570



4) Hans Rickertsen, Bürgermeister in Svendborg


* (s) 1580, † 24.05.1635 in Svendborg



Signatur: 7226


Forscher: © /http://www.adelby.com/ Helmut Martensen, 24943 Flensburg; EMail: Martensen@t-online.de


Weiter zu: http://www.adelby.com/html/p000356.htm#P7226




------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



'''Rickert Petersen'''



Slægtstraditionen tro blev han købmand i Flensborg, hvor han 1. juni 1567, i St. Marie kirke smst., ægtede Ingeborg Mattisen. Hun var hans anden hustru. Rickert Petersen nævnes i Flensborg 1610; han døde 1611.9


Kjøpmann i Flensburg. 5 barn. (Halling bd.1, s.76) Iflg neste kilde 5 eller 6 barn, han lister opp seks. (Kilde: Knud Gether: Middelalderfamilier fra Flensborg, Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1986-87) bd. 1, s. 385, person A.93


Amtskriver i Vordingborg, senere Købmand



1) Ejvind Andersen Christensen Gedcomp-fil 10111a 15. jan 1998



2) Data fra Georg Agerby, Gildhøj 86, DK-2605 Brøndshøj



Købmand i Flensborg 1610. Han har været gift tidligere. Andetsteds er oplyst at han er Købmand i Tønder.



Barn: Rickert, Matthis, Anna, Dietrich, Paul, og altså muligens Hans.

 
RICKERTSEN (PETERSEN), Rickert (I82984)
 
318 '''Rik Kjøpmann & Eiendomsbesitter i Christiania.'''


'''Gift med Sofie Cathrine Vogt f. i Christiania 1685.'''



'''Helle Michelsen eide og bebodde Heftyegården''', som han arvet etter sin far.


Han etterlot til sine barn en formue stor 33 400 Rdlr. , som han, som en dyktig forretningsmann, tross den ufredens tid hvori han levde, hadde spart sammen.

 
MICHELSEN, Helle (I85585)
 
319 '''Sidsel Pedersdatter,''' f. ca. 1581(?). Gift 1598 med '''Klemend Olufsen,''' 1572-1614, køb-og rådmand i Horsens. OLUFSEN, Clemens (I33790)
 
320 '''Susanne Marie Broch''' (Bing), born 26 Jan 1795, died 19 Nov 1844 in Oslo.


''Husband'': Lars Ziegler Broch



===Children===



# Paul Resen Broch - 4 Feb 1813 - Fredrikstad - died 2 Feb 1835


# Lorentz Fredrik Christian Broch - 30 Sept 1815 - Fredrikstad - died 23 May 1862 - Nes, Hallingdal


# Anne Cathrine Fahne Heyerdahl (Broch) - 17 Aug 1917 - Fredrikstad - died 2 Jan 1904 - Oslo




===Sources===



* Legatslekten Broch Author: S. H. Finne-Grønn Year: 1927: [http://wangensteen.net/Finne-Groenn/broch/index.html?pageNumber=74 Susanne Marie Bing] - Page 70

 
BING, Susanne Marie (I78995)
 
321 '''Søren Jacobsen Lugge,''' også kaldet '''Søren Nielsen Jacobsen,''' f. senest 1645, d. 1678, køb- og handelsmand i Thisted, rådmand fra 1677. Gift 1670 med '''Anne Christensdatter Søe,''' 1646-1736.


'''Søren Lugge''' efterlod sig blot to levedygtige børn,


*''' Ingeborg Cathrine Sørensdatter Lugge''' , ca. 1675-1701,


* '''Søren Sørensen Lugge,''' 1678-1730; han døde som en velhavende præst i Holstebro'''

 
JACOBSEN LUGGE, Søren (I70855)
 
322 '''Søren Jensen''' (Hoffmann), født i Viborg i Jylland

17 Juni 1595, t i Bergen 8 Marts 1665, Søn af Provst og Sognepræst


til Domkirken i Viborg Mag. Jens Pedersen Løvenbalk og


18te Hustru Anna Tøgersdatter.



http://www.wangensteen.net/Thomle-filer/Garmannocr.pdf



This is a copy from a book by Erik Andreas Thomle 1849-1936 who was the national archivist of the Norwegian National Archives.



http://no.wikipedia.org/wiki/Erik_Andreas_Thomle



----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



Mention of Søren Jensen as the Mayor of Bergen from the Norwegian digital archives.



Vidare fekk borgarmeister Søren Jensen [Søren Jensen] utlagt 4 rdl., og Christoffer Meyer [Kristoffer Meyer] 3 rdl.



http://www.digitalarkivet.no/sab/nhlTgb11.htm



-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



Søren Jenssøn HOFFMANN


17 Jun 1595 - 8 Mar 1665



RESIDENCE: Rådmann og Borgemester i Bergen


OCCUPATION: Borgerm. i Bergen 1644-65


BIRTH: 17 Jun 1595, Viborg, Jylland, Danmark


DEATH: 8 Mar 1665, Bergen


BURIAL: (Gift 3 ganger)



Father: Jens Pedersen LØVENBALK



Family 1 : Maren THURESDATTER



MARRIAGE: ABT 1628, (?)



+Søfren Søfrensen HOFFMANN


Daniel Søfrensen HOFFMANN


+Thøger Sørensen HOFFMANN



Family 2 : Gjertrud HANSDATTER



MARRIAGE: Bergen



+Maria Sørensdatter HOFFMANN


Jens Sørensen HOFFMANN


+Margaretha Sørensdatter HOFFMANN



Family 3 : Catharina MUNTHE



MARRIAGE: Jun 1663, Bergen



http://www.nermo.org/slekt/d0011/g0000006.html#I10708

 
HOFFMANN, Søren Jenson Borgemester i Bergen (I57100)
 
323 '''Søren Pedersen Baggesen''', f. ca. 1580, d. 1614 i Ribe, student 1594, magister 1603 i Leiden i Holland, handelsmand i Ribe, død fattig.

'''Søren Pedersen Baggesen''',imm. Franeker 1594, Herborn 1594-95, Leiden 1602, 1611, mag. hér 1603, derefter handelsmand, men ved hans død afstod familien fra arv og gæld. –

 
PEDERSEN BAGGESEN,, Søren (I25950)
 
324 '''Terkel Knudsen -1663 Foldingbro, [A16,H9,G5] bro og kromand &ca. 1650 Berette (Birthe) Hansdatter, ca. 1630 [L20'''

Mads Termansens kone Agate Johansdatter Garp stammer fra Foldingbro. Hun og hendes familie er omtalt i Vald. Andersen: Foldingbro, Ribe 1973, s. 68-73. Moren hed '''Berette Hansdatter''', og havde først været gift med '''bro- og kromand Terkel Knudsen'''. Johan Poulsen Garp blev efter 1663 eftermand i ægteskabet og som bro- og kromand. De fik sammen to børn: Poul og Agate.


'''1620 Terkel Knudsen (-1663)


Bromand fra ca. 1620.


Dræbt 1. juni 1663 af den anden opsynsmand ved broen.'''



Berette Hansdatter


Enken gift med Johan Garp og igen som enke gift med Christen Hansen.



Knud Terkelsen, gårdmand i Dover


Karen Terkelsdatter, g. med bromand Peder Sørensen og som enke g. med bromand Lorentz Hansen


Johan Poulsen Garp (-1676)


Fra 'herredsfogedgården' i Noes i Andst sogn.



Agathe Johansdatter Garp (1671-1707), g. ca. 1689 med Mads Termansen, Nielsbygård


Berette Hansdatter


Christen Hansen


? Mette Christensdatter, g. med Andreas Lange (1690-1755), præst i Malt-Folding


1787 Hans Tjørnelund (1759-1805)


Søn af Gregorius Jacobsen Tjørnelund og Regine Dorothea Wøldike, Røjgård. Gift med Sophie Beade Mathisen (1757-1820).



Ifølge folketællingen ugift gæstgiver.



Var 1791 kontrollør, da han købte et landbol i Villebøl.



Johan Gregorius Tjørnelund (1793-1841), Tobøl


1791 Hans Gundorph (1739-1801)


Ejeren af Sønderskov agtede 1791 på 'Langtoften' af Foldingbrogårds jorder at opføre en bygning til værtshushold for rejsende og fik kgl. bevilling på at holde værtshus der, imod at svare i årlig afgift 4 rd. Der må brygges øl, men ikke brændevin. [1] [2]


1796 Hans Jochumsen Lund (1759-1838)


Gift med Magdalene Kristensdatter Winding? (1770-), datter af Johanne Nielsdatter (1740-), som 1801 boede på kroen.



Ifølge bl.a. folketællingen. [3] [4]



Var 1834 aftægtsmand hos sønnen.



Christian Joachim Lund


1834 Christian Joachim Lund (1792-1870)


Døbt i Brørup, men der står muligvis at faderen da boede i Skrave. Gift med Marie Jacobsen (1801-).



1872 Ingvard Christian Jensen (1841-)


Søn af gårdmand Jens Christiansen og Ane Katrine Laustine, Tjæreborg. Gift med Maren Hansen (1841-), datter af Lauritz Peder Hansen og Karen Jensdatter, Roborghus ved Tjæreborg.



Opholdte sig 1890 midlertidigt i Thisted og var 1916 stadig gæstgiver.



Hentet fra "http://www.ribewiki.dk/Foldingbro_Kro"


Kategorier: Foldingbro Kro | Foldingbro | Kro





Kilde AC: Indtil aaret 1660 nævnes der en selvejergaardmand Terkel Jensen i Omvraagaard, som Therkel Knudsen Dovr senere blev ejer af. Det kunne tyde på, at Terkel Knudsen Dovr stammer herfra og formodentlig er en sønnesøn eller dattersøn af denne Terkel Jensen, hvad der jo meget vel kan tilfældet, selvom Terkel Knudsen Dovr -som ovenfor anført- antages at være født i Dover i Lintrup sogn. Årsagen til denne antagelse er for det første, at han ved ægteskabet 1707 nævnes med tilnavnte Dovr, og for det andet optræder der i i 1717, da et af hans børn blev døbt, 2 fadere fra Dover, nemlig Helvig Knudsdatter og Morten Andersen.



En søn Knud Terkelsen f. 1713 var møller i Arvad Mølle ved Brande og Hoven Mølle.


øåØåJens Knudsen fæster af faderen Knud Terkelsen i Arvad og Smedebæk Mølle



1768-9 Jens Knudsen fæster


Jens Knudsen fæster denne gård af sin far Knud Terkelsen i Smedebæk Mølle, Ejstrup sogn.


Knud Terkelsen var født i Omvrå Sønder Omme *1713 †1802 i Hoven, søn af Terkel Knudsen Dovr *c1675 †1745 i Omvrå og 2. kone Margrete Pedersdatter *c1685 i Agersig, Assing †1721 i Omvrå. Knud havde en tid Arvad Mølle, skøde 1746-63, i oktober 1763 skriver han sig af Brandlund, så Smedebæk Mølle, til sidst i 1775 Hoven Mølle. Han blev gift med Sophie Amalie Christensdatter Svendstrup *c1701 †1786 i Hoven - enken i Arvad Mølle. Hun var i 1740 gift med Jens Høgild i Arvad Mølle.

Sønnen Jens Knudsen *c1745 † før 1801 overtog (efter I. Karstoft) 1779 møllen i Hoven, hvor han var i folketællingen 1787. Han blev gift - af Brandlund - 1768 i Randbøl med Karen Christensdatter af Almstok *c1743 †1804 i Hoven, de havde otte børn (seks levede):

Knud Jensen *c1771 (måske i Brandlund), Langelund Mølle, Ringive. Gift 1802 med Karen Abrahamsdatter, datter af den tidligere møller.


Anne Johanne Jensdatter *c1773.


Søren Ancker Jensen *c1777, Skierbek Mølle, Ølgod. Gift med Mette Marie Madsdatter af Skierbek Mølle.


Sophie Amalie Jensdatter *c1779 gift med Thomas Hansen i Urup.


Anders Jensen *1780 gift med Ane Kirstine Eskesdatter af Påbøl, fik Møllen [i Hoven??] overdraget af sin moder, som var enke, 1804.


Birgitte Marie Jensdatter *c1786 i Hoven gift med Erik Terkelsen S. Karstoft.


Præsten i Brande Hr. Clausen fører 1769 sag mod Jens Knudsen "for deres mislige og uterlige forhold i henseende til...". Jens Knudsen har sendt præsten væk fra at tælle kornneg på marken og vist ikke ville vise ham det høstede korn.

Der nævnes Jens Knudsens tjenestekarl Christen Christensen Bjerre, desuden Søren Jensen, Truels Pedersen og Christen Larsen i Lund (Brandlund).


Kilder:


Viborg Landsarkiv: B70-31 Dokumenter til Justitsprotokollen Nørvang Herred 1674-1772


I Karstoft: "Fra det nedlagte gamle Sdr. Omme-Hoven Pastorat", Kolding 1948, side 104-5


Randbøl kirkebog 1768


Brande Gårdhistorie, hefte 4, Sandfeld side 39, skøde på Sandfeldbjerre (Knud Terkelsen skriver sig af Brandlund). Rodsteenseje gods Skifteprotokol 1720-70, Anne Svenstrup 27.12.1740 (Brejl)


Knud Terkelsens forældre på H. K. Andresens hjemmeside

 
KNUDSEN, Terkel (I5032)
 
325 '''Thoralf Njal Mönichen''' ble student i 1854 og utdannet seg så i landbruket. I 1858 dro han til Böhmen hvor han skulle være "i Praxis et Aars Tid" ved et stort gods. Senere var han en tid gårdbruker i Bærum, men reiste deretter til Østerrike. Der oppholdt han seg i flere år. I 1881 ble han undertollbetjent i Trondheim, hvor han døde to år etter.


To døtre.



''- "Slekten Sørenssen fra Finsland" av Fredrik L'Orange Sørenssen 1958''

 
MÖINICHEN, Thoralf Njal (I57294)
 
326 '''tip-5-oldeforældre'''


Anders Pedersen


Født i Ørbæk, døbt 02-03-1692 i Hoven,


begravet 31-05-1751 samme sted.




Gift ca. 1720 i Ådum med


Mette (eller måske Maren) Christensdatter


Født i Rabæk, døbt 17-08-1699


i Ådum, begravet 28-07-1765 i Hoven.



Øvrige børn:


* Anne Andersdatter (1721-), gift med Peder Christensen; Sidsel Andersdatter (1724-40);


* Peder Andersen (1733-77), gift med Dorthe Linderoth (1735-94).

 
PEDERSEN, Anders (I1957)
 
327 '''Trond Claussøn, en av de 24 eldste og fornemste borgere og lagrettemenn''' 6.5 1595* og 30.7 1601*; '''kjøpmann''' 7.8 1607*, huset da en rekke tyske kjøpmenn; borger i Oslo, ble lignet til rosstjenesten 4.7 1611*. '''Drev to ødegårder (Rud ved O og Stig øde) i Aker 1621'''*. Borgemester i Oslo, på borgerskapets vegne 20.9 1624*. '''Borgermester i Oslo,''' hans odelsgods i jordebok januar 1625* nr. 03.


(http://www.vigerust.net/oslo/oslofolk1590_1624.html9)



"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""




Trond CLAUSSØN



ABT 1590 - ____



* OCCUPATION: Oslo's siste borgermester



* BIRTH: ABT 1590, (usikre foreldre)



Father: Claus HOLLENDER



Mother: Kirsten TRONDSDATTER



Family 1 : Kirsten SIMENSDATTER



1. +Ingeborg TRONDSDATTER



2. Claus TRONDSEN



Family 2 : Anne



Kilde: http://www.nermo.org/slekt/d0037/g0000057.html#I24096


--------------------


Borgermester i Oslo.

 
CLAUSSØN, Trond Borgemester i Oslo (I63207)
 
328 '''Vibeke Hammer''' beskriver på hendes hjemmeside Karen Poulsdatter Buch

"http://www.123hjemmeside.dk/engelogbamse/14585214"



Karen Poulsdatter Buch


1687- 1772



Karen Poulsdatter Buch er som sin mand, en ane jeg har samlet materiale om fra andre slægtsforskere, og kun lidt fundet selv. (Kirkebøger)



Jeg har brugt samme kilder som hos Michel Jørgensen, Karens ægtefælde, nemlig Erik Brej, (EB) hvis oplysninger jeg har anvendt i andre biografier, har været bibliotekar og slægtsforsker i rigtig mange år, og Karsten Madsen(KM) fra Ansager sogns arkiv, har også været behjælpelig med oplysninger. Begge er selv efterkommere af Michel Jørgensen.


Desuden har jeg anvendt lidt materiale fra en hjemmeside ( www.ejgilh.dk ) (EJ) hvis identitet jeg ikke er bekendt med, men som har enkelte interessante oplysninger at byde på.





Karen Poulsdatter Buch bliver født i Øse sogn d.12. april 1687 som datter af præsten Poul Madsen Buch og Anna Andersdatter Spandet. Karens far, Poul Madsen Buch, er 4. generation i samme familie, der er præst i Øse Kirke.


Af kirkebogens notat i forbindelse med hendes dåb har fader, skrevet følgende:



1687 tirsdagen den 12. april h 5 pomerid blev min tredie datter født og søndagen derefter sc.dnica Jubilate i dåben kaldet Karen. Døbefaderen var min kærestes fader hl. Anders Rasmussen. Faddere: Rasmus Hansen Kiersing, Iver Madsen Skamstrup, Karen Lambertsdatter af Torstrup, Anne Raagers af Raunsø og Karen Gregersdatter af (Tønkerp ).




I de oplysninger jeg har samlet, er jeg i tvivl om navnet på Karens mor. På intet tidspunkt i forbindelse med Karen finder jeg moderens navn indskrevet i Kirkebogen.



Jeg tror ikke der er tvivl om, at hun hedder Anna/e Andersdatter, men Spandet (et stednavn?) som jeg har fra EB, KM og EJ, er ikke det som jeg finder på Arkivar Nygaards sedler om Jyske slægter. Han skriver Anne Andersdatter Rafnsøe (der også ligner et stednavn).




Karen er parrets 6.fødte barn på bare 6 år (ingen tvillinger); men en broder Anders døde under 1 år gammel i 1682. Desværre mister familien, 1½ måned efter Karen fødsel datteren Anne der kun er knap 3 år gammel. Hun bliver ikke det eneste barn familien må tage afsked med det år, idet også sønnen Anders godt 1 år gammel dør i juli.


Karens første år må derfor have været et hårdt år for familien, især også med den viden, at mor Anne er gravid og i juli 1688 er hun igen i barselseng.





Heldigvis ser det ud til at resten af den tiltagende børneflok, med en undtagelse vokser op i Øse præstegård. Karen får endnu 7 søskende, og det inden hun bliver 13 år. Mor Anne er da blevet 38 år, og formoder jeg, slidt op efter 13 fødsler.


Der er således 9 levende børn i familien, 5 drenge og 4 piger. Da faderen var præst har der sikkert været en del ”gæstebud” og repræsentative opgaver, der skulle afvikles i hjemmet, så man må formode, at Karen som en af de ældste børn har taget sin tørn med hjælp til de små, og til huslige opgaver.


Jeg tror, at Karen har fået en skoleuddannelse. Der er nok ingen tvivl om, at hun har lært at læse og at hun er blevet oplært i kristendomskundskab.





Om hun under sin opvækst har truffet sin fars (Poul) kusines(Maren) søn, Michel er vel ikke utænkeligt. Han var 21 år ældre end Karen, og tilsyneladende en troende mand. Derfor kunne han have søgt vejledning og ”sparring” udi i bibelkundskaber hos sin onkel i Øse. Michel boede fra 1698 på Mølbygård i Ansager, og der var ”kun” 10 km. imellem de to byer.




Michel blev gift i 1701 med Kirsten Christensdatter og de fik sammen 3 børn, inden Kirsten i 1711 ulykkeligvis døde i barselseng; og efter få dage døde også den søn hun lige havde født.





Om Karen derefter er blevet sendt til Mølbygård for at hjælpe sin granfætter vides ikke, men han stod jo tilbage med 2 små piger, og Karen var vant til småbørn; så det er vel ikke utænkeligt.


Hvorom alting er, kan det ses i kirkebogen i Øse, at torsdagen den 2. juni 1712 blev Michel Jørgensen på Mølby og min datter Karen Poulsdatter copulerede. Michel er ca. 45 år og Karen 24 år.



Underligt nok finder jeg ingen notater om trolovelse, men den kunne måske have været annonceret i et andet sogn end Øse eller Ansager.





Michels moder Maren Michelsdatter Barfod har været i aftægt på gården, og er det til sin død i 1716 d. 19. april, hvor hun bliver begravet.





Der går 1.års tid fra brylluppet, før Karen bliver mor for første gang. Det sker i september 1713, og den lille pige døbes i Ansager kirke den 24. september. Hun opkaldes efter Michels første kone, Kirsten, hvilket var meget almindeligt dengang.


Den 22.oktober 1713 blev Karen Poulsdatter af Mølby introduceret efter fødslen af datter Kirsten.





Michel og Karens næste barn bliver født i 1716 og døbt den 30. august samme år. Af kirkebogen fremgår at Michel Jørgensens barn af Mølby blev døbt og kaldet Poul Christian. Den 8. november 1716 blev Michel Jørgensens Kæreste af Mølby introduceret fremgår det af Ansagers kirkebog. Poul Christian bliver kun en ung mand på 19½ år, idet han afgår ved døden blot 14 dage før sin fader i 1735.


Parrets yngste barn er min ane Jørgen Michelsen. Han ser dagens lys en dag i oktober 1724. Mor Karen er blevet 37 år og far Michel en ældre mand på 58 år. Den 3.december 1724 ser vi i kirkebogen at Michel Jørgensens kæreste af Mølby blev introduceret.


Jeg har fundet en indtastning foretaget af Holger Hertzum-Larsen: I Øster Horne herredsprovsteprotokol 1683-1768 side 403 ff. Findes følgende om stolestade-inddeling for Ansager kirke. Det er spændende læsning, og jeg ved nu hvor Karen og Michel har siddet i Ansager kirke. Karen har haft sin plads ved kvindesiden, den søndre side i kirken på bænk nr. 7. Michel har haft sin plads på mændenes side på bænk nr. 11, sammen med Jørgen Lassen i Olleng og Christen Christensen i Ansager.


Karen havde, heldigvis må jeg mene, åbenbart ikke så nemt ved at blive gravid som sin moder. Der går 3 år mellem de 2 første fødsler og derefter 8 år inden det sidste og 3.barn Jørgen bliver født. Kan Michels alder måske være årsagen?


Det ses ikke af kirkebogen at parret skulle have fået børn, der er afgået ved døden.





Det næste jeg finder om Karen er hendes deltagelse i datteren Kirstens 1.barns dåb den 14. april 1734. Her har mormor en central rolle idet det fremgår at Michel Jørgensens kæreste af Mølby Karen Poulsdatter svarede ved dåben; og barnet blev kaldet Anna Cathrine.




Med en aldersforskel på 21 år mellem ægtefællerne bliver Karen ikke uventet den der kommer til at overleve sin første mand. Hun er 48 år, da Michel dør i 1735. Hendes ældste søn, og den der sikkert har været udpeget til at overtage Gården Mølbygård, var død kun 14 dage før sin far. Gad vide om der har floreret en sygdom på gården.


Jørgen, det yngste barn, er kun 11 år da dette ulykkelige forår indtræder.



Karen beholder Mølbygård, men der skiftes efter Michel, og hans personlige indbo, tøj,m.m. værdisættes, og deles mellem hans arvinger, der foruden hustruen Karen og sønnen Jørgen også omfatter 2 døtre af 1. ægteskab.




Det må derfor have været lidt af en opgave for Karen, at komme videre med livet og gården. Men måske har hun hurtigt fået hjælp fra en Thomas Hansen. I hvert fald bliver Karen Poulsdatter Buch



og Thomas Hansen Orting viet i Ansager kirke den 5.trinitatis 1736, som det år var den 1.juli.



Heller ikke denne gang er der en trolovelse at finde.





Hvor Thomas kommer fra har jeg ikke kunne finde frem til. Han ”ses” ikke i Ansager sogn før brylluppet med Karen. Der står til gengæld Orting som tillæg til hans navn, så måske findes der et sted med det navn, jeg har kun fundet det udenlands.


Noget kunne tyde på, at han var enke, for senere optræder en søn Hans født foråret 1735. Måske er hans hustru død i barselsseng, og han har stået alene med det lille spædbarn. I en anden slægtsforskers optegnelse nævnes, at Hans er Karen og Thomas søn, og at han er født i Ansager. Jeg har ikke fundet ham født der, og da han er født i foråret 1735, nægter jeg at tro at Karen er mor til barnet. Hun var da 48 år og gift med Michel. Men det er en lille prøve på hvor forsigtig man skal være med at overtage andres oplysninger fra nettet.




Thomas er som nævnt ikke synlig i kirkebogen for Ansager sogn, før sit ægteskab med Karen; men der går ikke 1.måned efter, før Karen bliver mormor og Thomas optræder ved barnets Michels dåb som faddere og som kæreste til Karen


(Faddere: Thomas Hansens kæreste af Mølby(Mormor) svarede ved dåben, Thomas Hansen af Mølby.)



Igen i 1740 og 1741 er det mormor Thomas Hansens kone på Mølby (Mormor) der svarede ved dåben, og Thomas Hansen der er fadder.



Da Kirstens søn Poul i 1744 døbes, var det ikke mormor der svarede ved dåben, men hun var sammen med Thomas fadder til barnet.



De næste 2 børn af Kirsten og Rasmus bliver døbt i 1748 og 1751, men her optræder hverken Karen eller Thomas som centrale personer. Det gør imidlertid Kirstens broder Jørgen Michelsen og hans hustru.




Det får mig til at tro, at det er omkring det tidspunkt, Karen har overgivet Mølbygård til sønnen Jørgen, og selv er flyttet til Urup.



Jeg finder da også en interessant oplysning på netter, og især på Billund lokalarkivs sider, der dokumenterer min formodning.









Uddrag fra Historiske efterretninger om Slavs Herred af Oluf Nielsen om Urup Herregård



Herlighed og Privilegier for en Restanse af Kop-, Ild-, Familie- og Folke- skat, der beløb sig til 30 Rdl., så at Gården derefter i alleslags Skatter måtte anses lige med en Bondegård37.



1664 havde Gården 14 Td. Hart korn, dens Udsæd var da 8 Td. Rug, 3 Td. Byg, og der avledes 30 Læs Hø. Enevold Munk havde 1664 kun 27 Td. Hartkorn Bøndergods.



Kristen Krabbes Hustru Fru Dorethe døde 13 Febr. 1696, 58½ År. Ene- vold Munks ældste Søn Peder sluttede den Kontrakt med Stivfaderen, at denne til sin Død skulde bebo Urup, medens han, der ægtede hans Søster Birgitte Sofie Krabbe, bode på Gården Modvig. Med hende, der først døde 21 Maj 1737, 76 År gl., på Modvig, havde han 2 Sønner, Enevold og Iver, der faldt ved Stralsunds Belejring, hvilket Faderen tog sig så nær, at han af Sorg døde på Modvig, 15 Maj 1705,41 År gl. Peder Munks Datter Birgitte Sofie Munk ægtede derpå Lars Andersen Møller, der havde tjent hos en Landråd i Holsten, som var død under Krigen og havde givet ham adskillige Ting. De bode først på Modvig, men købte endelig Kristen Krabbe ud af Urup; denne var bleven meget gammel, gik i Barndom og flyttede derefter til Varde, hvor han døde et Års Tid efter, 20 Okt. 1731. Han har givet en Messing Lysekrone til Kirken. Han var Søn af Iver Krabbe og Birgitte Kås, hans Farmoder var Datter af Iver Lange til Bramming. Hans Søster Sofie var gift med Klavs Linderoth, hvis Søn, Kaptejn Henrik Linderoth, ved Te stament af 6 Juli 1745 efterlod Birgitte Sofie Munk 100 Rdl.38. Møllers Søn Peder Munk kom ulykkelig af Dage 1732, 12 År gli., idet han knustes af et Fårehus, på hvis Tag Faderen og nogle andre sad og tækkede, der faldt ned over ham, hvilket denne tog sig så nær, at han græmmede sig tildøde; hans Død indtraf 6 Sept. 1738, 57 År gl.; han beg. i Kirken. Møllers Datter der- imod, Karen Sofie, blev gift med Ridefoged Jens Pedersen på Nørholm; ved deres tidlige Død - hun døde 13 Juni 1749, 30 År gl., han 17 April næste År, 43 År gl. - efterlod de sig en Søn og en Datter og da Boet var bebyrdet med stor Gæld, soltes Urup ved Avktion til Thomas Hansen af Mølby, i hvis Ef- terkommeres Eje den længe forblev. De forældreløse Børn og deres Mor- moder, der ved Avktionen forbeholdt sig Godset og Eg Mølle, byggede sig et Hus i Modvig, hvor den gamle døde 1778, 85 År gl. Hun var en særdeles agtet og godgørende Kvinde, hvem alle, store og små, kaldte Moder, og hun


37 Rentekammerets Resolution 16 Juli 1689







Fra Billund lokalarkiv:



Herregårdsvej 6. Matrk. 1 Sønder Urup. Urup Herregård.



Den gamle herregård er der skrevet meget om. Dens historie som bondegård begynder da Thomas



Hansen af Mølby køber Sønder Urup, ved auktionen efter den sidste halv adelige ejers død 1750. Th. Hansen har skøde, tinglyst 18-8-1750. Thomas Hansen var gift med, Karen Poulsdatter Buch fra Mølbygård, hun døde i Urup 1772. Sønnen Hans Thomsen overtog gården ved skøde, dateret 5-1-1775. 1782, sælger Hans Thomsen halvdelen til svogeren Ole Nielsen fra Filskov. Det var den første udstykning, der kom senere flere.




Folketælling 1787.



Hans Thomsen 52 år, husbonde givt 1 ste gang selvejer.



Ane Kirstine Thuesdatter, 36 år, hustrue



Karen Buch Hansdatter, 13 år, datter.



Mette, 11 år, datter.



Thomas Hansen, 8 år, søn.



Anders, 1 år, søn.



Niels Andersen, 34 år, tienstekarl.



Jørgen Sørensen, 31 år, tienestekarl.



Chresten Mortensen, 14 år, hyrdedreng.



Hans Chrestensen, 11 år, hyrdedreng.



Hans Chrestensen, 26 år, skrædder, opholder sig hos husbond, går ud at sye.





Sønnen Thomas Hansen, gift med Sophie Amalie Jensdatter fra Hoven mølle, overtager gården efter faderen. Deres datter, Anne Kirstine bliver 1830 gift med Jens Bertelsen fra Morsbøl. Ved



folketællingen 1834 er det et familiebrug, de unge med deres datter på 3 år, Anne Kirstines broder



Jens og søsteren Ane Johanne som tjenestefolk. Thomas og Sophie Amalie, 56 og 57 år, som



aftægtsfolk.



1870 er det sønnen Bertel Jensen, 31 år gift med Ane Marie Nielsdatter fra Sønder Bork, der overtager gården. Han udstykker 1b til broderen Thomas Jensen 1876. Næser til sønnen Jens Bertelsen Jensen 1908.


I forbindelse med salget af 1a til sønnen Niels Jensen 1915, udstykker Bertel Jensen 1d og 1e til den



yngste søn Jens Johnsen Jensen. 1a sælger Niels Jensen og hustru Anne Eriksen til sønnen Bertel



Jensen 1942. Han var gift med Olga Schmidt fra Ølgod. Fra 1982 deres søn Niels Jensen, som ottende generation. Som her i 2011 stadigvæk står som ejere af gården.





Ja her ser jeg, at Karen og Thomas åbenbart er formuende, siden de kan købe Urup Herregård. Det er interessant at gården den dag i dag er i slægtens eje, dog nok ikke min, da jeg jo ikke tror at Hans Thomsen er Karens søn.


Men Hans ære sin stedmoder, idet jeg af ovenstående folketællingen kan se at hans ældste datter født ca. et år efter Karens død, opkaldes efter hende. Men han har sandsynligvis også kun kendt hende som mor hele sit liv.


Hvorom alting er, bliver Karen altså den første bondegårdshustru på gården, og hun fik lov at leve der til sin død november 1773. Han bliver begravet fra Grinsted kirke den 3. november. Karen nåede den høje alder af 85 år.


Om Thomas er i live ved hendes død, er jeg meget i tvivl om, for hvornår han selv afgår ved døden eller hvad der bliver af ham har jeg ikke kunne finde. Da Karen dør har præsten skrevet S(?)Thomas Hansens Hustru af Sønder Urup navlig Kirsten Poulsdatter 85 år. Betyder S(?) salige? Men så virker det besynderligt at sønnen Hans Thomsen først overtager gården ved skøde, dateret 5-1-1775. Thomas forbliver lige så ukendt resten af sit liv for mig, som han var før, han træder ind i Karens liv.


Kilde: '''Vibeke Hammer''' beskriver på hendes hjemmeside Karen Poulsdatter Buch


"http://www.123hjemmeside.dk/engelogbamse/14585214"

 
BUCH, Karen Povelsdatter (I23481)
 
329 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. KRISTENSEN, Viggo Richardt (I11181)
 
330 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. KONOW, Wollert Prime Minister of Norway (I44528)
 
331 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. ARDEN, Hans Siig C3 (I5325)
 
332 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. HANSEN, Hans Peder Børge Eggers (I96121)
 
333 ''C.C. Danielsens slægtsbog'': Han tog rundt til alle Mads Rahbeks efterkommere, hvor han spurgte sig frem. Nogen kunne huske de havde fået fortalt noget, andre noget andet, men al respekt for hans forskning, det har været en stor hjælp for efterkommerne, og han har gjort et stort arbejde, uden betaling.



Alt der var før Mads Rahbek og Constances tid, var der vist ingen der vidste meget om, - det kunne da tænkes at Mads også gerne ville "prale" lidt over for svigersønne (Danielsen) om alt det han havde udrettet. Hans viden om fallit-boet, tror jeg han har fra Mads. Jeg har mange skøder fra Dalagergaard, men skiftet efter Ragne og aftægts-kontrakten, har jeg ikke fundet,


Danielsens beskrivelse om, at Jens ikke havde forstand på landbrug og konen ingen forstand havde på husholdning, er nok mere hans konklusion. Det havde de jo folk til




Alle der har skrevet om Dalagergaard, har afskrevet fra Danielsens bog, men fordi en ting bliver fortalt tit og ofte, bliver det ikke mere rigtigt Jeg vil så gerne have beviser på den fortælling. Mads var kun 21 år, - han havde arvert moderen og svigerfar/mor desuden lånt 2000 Daler i København. Han kunne lige gå ud og købe 35 engparceller, de var vel tiltænkt en flok Får. Jeg synes der er meget som modsiger Jens´s fallit-bo - jeg har også Jens "mistænkt" for at fifle med boet, han var begyndt at sælge af hans besiddelser, før Ragne døde. (En "pussig" ting, - at Jens tog til Lauervig, det var jo der Ahlerne boede )


•Kristiane Johanne Rahbek 1849 :


•Kristine Rahbek 1822 :


•Kristine Rabech Sønder Lem 1848 ;


•Kristine Rahbek 1841 :


•Mads Jensen Rahbek Borris 1763


•Mads Vistesen Rahbek Borris 1822


•Mads Jensen Rahbech Ejer Borris 1817


•Mads Vistisen Rahbek Hans Kone Borris 1852


•Mads Vistisen Rabech Ugk. Borris 1818


•Mads Rabek 1801


•Mads Madsen Rahbek Ugk. Borris 1829


•Mads Kristensen Rahbek Aftægtsm. Sønder Felding 1871


•Mads Rahbæk 1806


•Mads Rahbek Ejer Borris 1851


•Mads Vistesen Rahbek Aftægtsm. Borris 1866


•Mads Madsen Rahbech Ahlergård 1797 Mads Rahbek 1774



Ribe Bispearkiv Kongelige bevillinger ægteskabsdispensationer samt eftergivelse af lejermålsbøder m. v. 1681 - 1810 Mads Jensen Ahler, Borris, frihed for Kirkens disciplin, formedelst begangen leiermåls forseelse med Maren Jensdatter, [Borris]. 12 april 1762


--------------------


Jens (Madsen) Rahbek * 24.Juni 1763, død på sin 70års fødselsdag 24.juni 1833


Exam. jur. 30. Okt. 1786. Derefter rejst til Norge



Bliver gift i Langestrand kirke i Larvik d. 25. Apr. 1789 med "Dydædle og Dydzirede Jomfrue: Ragne Hansdatter (Blodt)


forlovere er: Velædle Hr Brede Muller og Velædle Hr Niels Chr. Bisgaard



Hun er datter af: Hans Erichsen (Grøn) og Giertrud Olsdatter.


Ved moderens skifte d. 25. Febr. 1794, var boende Torstrand, Larvik oplyses at arvingerne er:


en datter: Ragne Hansdatter (ingen alder) bosat i Jylland


en datter: Marte - 23 år, hos kjøpmand Linaae


en datter: Inger - 15 år hos Magnus Bugge i Larvik


Svigersøn: Jens Rahbek i Jylland


en søn: Ingebret Hansen 19 år fraværende, på Søe Rejse


en søn: Erich - 29 år


en søn: Hans - 12 år


Den afdødes ægtefælle var Afdøde Hans Erichsen



I skiftet efter Jens Rahbek ansees at boet er fallit og som meldt intet at arve.



Det lyder mærkeligt ??


eftersom svigersøn og sønner efter Ragnes død, er blevet Propritærer.



Desuden står der i skiftet at der er skrevet aftægtskontrakt mellem Jens og sønne Mads, dateret 10. Nov. 1819, tinglæst d. 16. nov. s A, med påtegning tinglæst


20. Juli 1824 ( Ragne døde 10. Okt. 1819 )



Jeg har ledt på L/A V efter aftægtskontrakt og skifte efter Ragne, men intet fundet i Skifteprotokoller


Jens betegnes som Sognefoged og Brandfoged, ca. indtil Ragne døde, og som jurist havde han vel lidt forstand på værdipapirer.

 
RAHBEK, Jens (I8365)
 
334 ''Dem blev gift 13. October 1726.'' ASTRUP, Christen Jensen 2 (I42421)
 
335 ''Dem blev gift 13. October 1726.'' SØRENSDATTER, Maren (I54244)
 
336 ''Slægten Bugge i Danmark og Norge'', P.C.B. Bondesen, Nyborg: C. Schønemanns Bogtrykkeri, 1909: http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=bugge&sideid=5&storleik= (1)


-------------------



ABT 1235 - AFTER 1302



RESIDENCE: I riksrådet i 1302



OCCUPATION: Ridder, Riksråd



BIRTH: ABT 1235, Hegnet, Tondering, Viborg, DK



DEATH: AFT ER 1302



EVENT: Blant vitnene i kong Erik Menveds gj.brev til byen Rostok



Family 1 :



+Bugge Nielsen BUGGE



Køn Mand



Line I. Led (Bugge)



Død Eft. 1302



Person-ID I20532 Skeel, Holbek, Santasilia and Muckadell



Sidst ændret 27 Mar. 2008





Familie Ne



Børn > 1. Bugge Nielsen Bugge





Familie-ID F8878 Gruppeskema





Billeder Coat of arms - Bugge



DAA 1890, Webmaster scan 2006-2008





Notater nævnes 1302 blandt Vidnerne i Kong Eriks Gjældsbrev til Byen Rostock







Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1890:135.



--------------------



ABT 1235 - ____



RESIDENCE: Bosatt i Vejby, Danmark



BIRTH: ABT 1235, (meget usikre foreldre) (til Aagaard, Jylland ?)



Father: Knud Eriksen GYLDENSTIERNE



Family 1 :



+NN Nielsdatter GYLDENSTIERNE



--------------------



ABT 1235 - AFT ER 1302



* RESIDENCE: I riksrådet i 1302



* OCCUPATION: Ridder, Riksråd



* BIRTH: ABT 1235, Hegnet, Tondering, Viborg, DK



* DEATH: AFT ER 1302



* EVENT: Blant vitnene i kong Erik Menveds gj.brev til byen Rostok



http://www.nermo.org/slekt/d0034/g0000015.html#I17263



--------------------



Ridder og Riksråd



Foreldre og kone er ukjent. Også omtalt som Nicholas bugge. Nevnt 1302 i Riksråd



Niels Bugge satt i 1302 i Riksråd og nevnes blandt vitnene i Kong Erik Menveds gjeldsbrev til byen Rostok.



En mil syvest for Viborg endrer de jydske heders nakne høyland seg plutselig og fremviser en øy av berg, omkranset av storstlåtte, bratte lyngbakker og utstrakte skoger, like ved det nåværenede (1910) Bækkelund Hotell, ved sjøen, lå Niels Bugges stolte slott Hald, som han kjøpte av Peder Ludvigsen Eberstein og hans søster MArgrethe i 1345. Ridder Niels Bugge var sin tids rikeste adelsmann, med årlige inntekter beregnet til 300 lester korn, over 14000 tønner bygg. Han var en vakker mann med et ridderlig ytre, myndig, men også aktet for sin edelmodighet


--------------------



Niels Bugge satt i 1302 i Riksrådet, og nevnes blant vitnene i kong Erik Menveds gjeldsbrev til byen Rostok. Han hadde en sønn.



Kilde: http://www.winnem.com/siec/nbugge.htm



--------------



Rigsråd Niels BUGGE



Ridder.



Født: omkring 1240 1) Niels Bugges forældre er på nuværende tidspunkt ukendte, men han er sandsynligvis efterkommer af den hallandske vikingehøvding Turild Bugge, som levede med sin familie i bakkerne ved Glenstrup, ikke langt fra Hobro i Nordjylland.


Sandsynligheden for at Turild Bugge er forfader til Niels Bugge er et notat af Klevenfeldt om Turild Bugge: "Den Skatte-Konnung, af hannem de cristne Buggers Oprindelse".



Biografi: 1240 2) Kurt Nagel angiver Niels Bugge's fødsel til omkring 1240 i Hegnet, Tondering, Viborg.



Biografi: 1250 3) Pedersen angiver Niels Bugges fødsel til før 1250 i Hald.



Biografi: 1269 2) Kurt Nagel angiver Niels Bugge's bryllup til 1269.



Biografi: 1270 3) Pedersen angiver Niels Bugge's bryllupsdag til omkring 1270.



Bemærkning: omkring 1270 Niels Bugge's hustru er ukendt.



Død: efter 1302





I familie med ?



Børn:



Bugge Nielsen BUGGE (~1270 - ~1332)





Personhistorie



Årstal Alder Begivenhed



~1240 Fødsel omkring 1240. 1)



1240 Biografi 1240. 2)



1250 Biografi 1250. 3)



1269 Biografi 1269. 2)



1270 Biografi 1270. 3)



~1270 Bemærkning omkring 1270.



~1270 Sønnen Herre til Hegnet, Bugge Nielsen BUGGE fødes omkring 1270 Hegnet, Tondering, Viborg 2).



>1302 Død efter 1302.



Kilder



1) Berg & Morgan, "Slekten Bugge i Danmark og Norge"



2) Nagel Bugge Data



3) Pedersen Bugge Data



Kilde: http://www.qvotrup.dk/Tavlen/p218c9d24.html



----------------



ABT 1235 - AFT 1332



* OCCUPATION: Ridder, Riksråd (1332).



* BIRTH: ABT 1235, Hegnet, Tondering, Viborg



* DEATH: AFT 1332



Family 1 :



1. +Bugge Nielsen BUGGE



Kilde: http://freepages.genealogy.rootsweb.ancestry.com/~slekter/d0018/g0000087.html#I14750



-------------



ABT 1235 - AFT ER 1302



* RESIDENCE: I riksrådet i 1302



* OCCUPATION: Ridder, Riksråd



* BIRTH: ABT 1235, Hegnet, Tondering, Viborg, DK



* DEATH: AFT ER 1302



* EVENT: Blant vitnene i kong Erik Menveds gj.brev til byen Rostok



Family 1 :



1. +Bugge Nielsen BUGGE



Kilde: http://www.nermo.org/slekt/d0042/g0000034.html#I17263



--------------------



han satt 1302 i Riksrådet, og nevnes blant vitnene i kong Erik Menveds



gjeldsbrev til byen Rostock.



P.C.B.Bondesen, slekten Bugge, Nyborg 1910.



--------------------



"In 1302 was in the States' Council as is clearly witnessed by King Erik Menueds written acknowledgement in the Order of Rostok."



--------------------



Niels Bugge var Rigsråd og Ridder. Man kender ikke hans forældrer men det siges at han var efterkommer af den hallandske vikingehøvding Turild Bugge, som levede med sin familie i bakkerne ved Glenstrup, ikke langt fra Hobro i Nordjylland.


Buggernes adelsvåben var en gul skjold med et sort vildsvinehoved.


--------------------


Han sidder i Rigsrådet i 1302 og nævnes blandt vidnerne i Kong Erik Menveds gældsbrev til byen Rostok.

 
BUGGE, Niels (I89532)
 
337 ''Slægten Bugge i Danmark og Norge'', P.C.B. Bondesen, Nyborg: C. Schønemanns Bogtrykkeri, 1909: http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=bugge&sideid=5&storleik= (2)


-----------------



ABT 1260 - AFT ER 1332



RESIDENCE: Nevnt 1332



OCCUPATION: Ridder



BIRTH: ABT 1260, Harre, Salling, Danmark



BAPTISM: til Hegnet (Tondering, Viborg) (Harre, Salling)



DEATH: AFT ER 1332, Lyby Kirke, DK (drept av hr. Erik Brune (Banner) til Elkær)



Father: Niels BUGGE



Family 1 : NN Nielsdatter GYLDENSTIERNE



Bege Buggesen BUGGE



+Niels Buggesen BUGGE



Erik Buggesen BUGGE



Køn Mand



Person-ID I20530 Skeel, Holbek, Santasilia and Muckadell



Sidst ændret 27 Mar. 2008





Far Niels Bugge, d. Eft. 1302



Mor Ne



Familie-ID F8878 Gruppeskema





Familie Ne



Børn > 1. Bege Bugge



> 2. Niels Bugge, d. 1359, Middelfart





Familie-ID F8877 Gruppeskema





Billeder Coat of arms - Bugge



DAA 1890, Webmaster scan 2006-2008





Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1890:135.



--------------------



Ridder, Herre til Hegnet (Harre Herred i Salling), ble drept ved Lyby kirke av hr. Erik Brune (Banner) til Elkær. Hans kone sies å ha vært datter av Niels Gyldenstjerne til Aagaard (Vester Hanherred). De hadde tre barn:


* Bege Bugge



* Niels Bugge



* Erik Bugge



Kilde: http://www.winnem.com/siec/nbugge.htm



-------------



ABT 1260 - AFT 1332



* BIRTH: ABT 1260, Harre, Danmark



* DEATH: AFT 1332, Lyby Kirke, Danmark (drept)



Father: Niels BUGGE



Family 1 : NN Nielsdatter GYLDENSTIERNE



* MARRIAGE: usikkert ekteskapet



1. Bege BUGGE



2. +Niels BUGGE



Kilde: http://freepages.genealogy.rootsweb.ancestry.com/~slekter/d0006/g0000054.html#I14749



------------



ABT 1260 - AFT ER 1332



* RESIDENCE: Nevnt 1332



* OCCUPATION: Ridder



* BIRTH: ABT 1260, Harre, Salling, Danmark



* BAPTISM: til Hegnet (Tondering, Viborg) (Harre, Salling)



* DEATH: AFT ER 1332, Lyby Kirke, DK (drept av hr. Erik Brune (Banner) til Elkær)



Father: Niels BUGGE



Family 1 : NN Nielsdatter GYLDENSTIERNE



1. Bege Buggesen BUGGE



2. +Niels Buggesen BUGGE



3. Erik Buggesen BUGGE



Kilde: http://www.nermo.org/slekt/d0040/g0000034.html#I17261



---------------



Herre til Hegnet, Bugge Nielsen BUGGE



Ridder. Blev ca 62 år.



Far: Rigsråd Niels BUGGE (~1240 - >1302)



Født: omkring 1270 Hegnet, Tondering, Viborg 1)



Biografi: 1270 Hald 2) Pedersen oplyser at Bugge Nielsen Bugge er født omkring 1270 i Hald, Randers amt og gift omkring 1300 i Hald til Nielsine Nielsdatter Gyldenstierne.



Biografi: 1270 Hegnet, Tondering, Viborg 1) Kurt Nagel siger, at Bugge Nielsen Bugge var født omkring 1270 i Hegnet, Tondering, Viborg, og blev gift i 1298 i Hegnet.



Biografi: 1330 Hegnet, Tondering, Viborg 3) Berg & Morgan refererer til Bugge Nielsen Bugge som Ridder og Herre til Hegnet i Harre Herred ved Salling (NV del af Viborg amt). Han var tilhænger af Grev Gert (Gerhard III) af Holstein og han var en af deltagerne, på Holstenernes side, ved fredaftalen i Kiel d. 10. januar 1332 mellem Grev Gert og Kong Christoffer II af Danmark.


Hans hustru siges at være datteren af Niels Gyldenstierne af Aagaard.



Død: omkring 1332 Lyby Kirke 4) Bugge Nielsen Bugge er formodentlig dræbt i duel ved Lyby kirke af Eric Brune (Banner) af Elkær omkring 1332.





I familie med Nielsine (?) Nielsdatter GYLDENSTIERNE (~1275 - )



Børn:



Bege Buggesdatter BUGGE (~1290 - )



Niels BUGGE (~1295 - 1358)



Eric BUGGE (~1300 - >1352)





Personhistorie



Årstal Alder Begivenhed



1270 Biografi 1270 Hald. 2)



1270 Biografi 1270 Hegnet, Tondering, Viborg. 1)



~1270 Fødsel omkring 1270 Hegnet, Tondering, Viborg. 1)



~1275 Ægtefællen Nielsine (?) Nielsdatter GYLDENSTIERNE fødes omkring 1275.



~1290 Datteren Bege Buggesdatter BUGGE fødes omkring 1290 1).



~1295 Sønnen Herre til Hald, Nørre Vosborg, Lunholm og Ejstrup Niels BUGGE fødes omkring 1295.



~1300 Sønnen Herre til Rolstrup Eric BUGGE fødes omkring 1300.



>1302 Faderen Rigsråd Niels BUGGE dør efter 1302.



1330 Biografi 1330 Hegnet, Tondering, Viborg. 3)



~1332 Død omkring 1332 Lyby Kirke. 4)



Kilder



1) Nagel Bugge Data



2) Pedersen Bugge Data



3) Berg & Morgan, "Slekten Bugge i Danmark og Norge"



4) Danmarks Adels Aarbog



Kilde: http://www.qvotrup.dk/Tavlen/pbd842cd4.html



~~~~~~~~~~~~~~~



Knight and Master of Hegnet, located in the Harre district in the region known as Salling [NW part of Viborg County]. Bugge was a follower of Count Gert (Gerhardt) of Holstein and "he was one of the witnesses on the Holstein side at the peace treaty in Kiel [Holstein] on the 10th of January 1332 between Count Gert and King Christopher II of Denmark. Bugge Nielsen was supposedly killed at Lyby Church by Eric Brune (Banner) of Elkær.


--------------------



Bugge Nielsen BUGGE



ABT 1260 - AFT ER 1332



* RESIDENCE: Nevnt 1332



* OCCUPATION: Ridder



* BIRTH: ABT 1260, Harre, Salling, Danmark



* BAPTISM: til Hegnet (Tondering, Viborg) (Harre, Salling)



* DEATH: AFT ER 1332, Lyby Kirke, DK (drept av hr. Erik Brune (Banner) til Elkær)



http://www.nermo.org/slekt/d0032/g0000015.html#I17261



--------------------



Han var ridder og væpner. Han ble drept av Erik Brune av Elkjær etter 1332 ved Lyby Kirke



Han var også adelsmann og militær



Ridder, Herre til Hegnet, Ble drept ved Lyby kirke av hr Erik Brune til Elkær. Hans kone sies å ha vært datter av Niels Gyldenstjerne til Aagaard



--------------------



Bugge Nielsen Bugge



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I20530&tree=2



Død: Ett 1332 ved Lyby Kirke, Nørre, Viborg, Danmark



Notater: af Hegnet (Harre H.), var 1332 paa holstensk Side nærværende ved Forliget med Grev Gert i Kiel, skal Tære bleven dræbt ved Lyby Kirke af Erik Brune (Banner) til Elkjær.



--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1890:135.



--------------------



Ridder, herre til Hegnet (Harre h., Salling), ble drept ved Lyby kirke av hr.



Erik Brune (Banner) til Elkjær.



--------------------



Bugge Nielsen var ridder og herre til Hegnet i Tøndering, Viborg amt. Bugge og Nielsine havde 3 børn. Niels føddes som nummer 2.



Det formodes at Bugge blev dræbt af Eric Brune(Banner) af Elkær.


--------------------


Ridder, Herre til Hegnet (Harre Herred i Salling)


Blev dræbt ved Lyby Kirke af Hr. Erik Brune (Banner) til Elkær.

 
BUGGE, Bugge Nielsen (I69966)
 
338 ''Slægten Bugge i Danmark og Norge'', P.C.B. Bondesen, Nyborg: C. Schønemanns Bogtrykkeri, 1909: http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=bugge&sideid=5&storleik= (b 3)


--------------------



Niels Bugge til Hald



Ridder, død 1359. Han levde i den sørgelige tid da «Tyskerne reves om Danmark». Hans far var en av grev Gerts (Også omtalt som grev Gerhardt) jydske tilhengere, og et av vitnene på holstensk side ved fredsslutningen i Kiel 10. januar 1332, da det kom til forlik mellom kong Christoffer og grev Gert. Til å begynne med sto Niels Bugge på samme side, - som hadde gitt den unge hertug Valdemar av Sønder-Jylland kongenavn, selv om den egentlige leder og fører var grev Gert. Niels Bugge var derfor blant grevens menn i den krig som ble avsluttet med ovenfornevnte fred. 30. januar 1331 sto det blodige slag på Lohede, litt syd for Dannevirke. Slaget varte fra morgen til kveld, og det ble kjempet med stor tapperhet på begge sider.


Grev Gert kom en gang i stor fare. Han var blitt kastet av hesten, og lå i den tunge rustningen på valplassen uten å kunne reise seg med egen hjelp. En holstensk bonde fikk ham imidlertid på beina igjen. «Bruk nå dine gamle krefter», ropte bonden. At greven gjorde det ser, man av slagets utfall: Da den mørke novemberdagen var over, hadde han vunnet. Rimeligvis var Niels Bugge blant den seirende, overmodige skare som drev kongen og restene av hans hær på vill flukt sydover.


Det var imidlertid ikke nok for grev Gert å være riksforstander under sin søstersønn hertug Valdemars mindreårighet. Hans planer gikk enda høyere; han ville selv bli konge. Dermed kom det til brudd mellom ham og ridder Bugge, som jo hadde svoret troskap mot hertugen. Ridder Bugge var ikke lik sin tids stormenn, som den ene timen kunne tjene den ene, og i neste øyeblikk den andre. Dessuten hadde greven forulempet en av Niels Bugges nære slektninger, Niels Ebbesøn, i en arvestrid mellom Stid Andersøn Hvide og Ebbesøn. Niels Ebbesøn var sannsynligvis Niels Bugges søstersønn. Det var imidlertid viktig for greven å vinne den mektige ridder, de stridbare jyders fører, på sin side. Derfor ber han, som i «Kæmpevisen», Niels Ebbesøn ri til «Hr. Bugge din ven», som «haver mig længe undsagt». Niels Ebbesøn ville ikke gå dette ærendet, men red i stedet senere til Randers og drepte grev Gert.


Niels Bugge var neppe delaktig i dette drapet eller den kamp som deretter sto mellom Niels Ebbesøn og grevens sønner. Heller ikke var han med på å sette Valdemar Atterdag på tronen. Hertug Valdemar var jo ennå i live, og det var hans konge. Det hjalp derfor lite at kong Valdemar lovet hr. Bugge slott og gull, eller senere truet ham med krig og ufred. Ridder Niels svarte bare stolt:


«Min Tro vil jeg ej bryde for Guld; Den, jeg haver soret, ham bliver jeg huld. Hvad heller I ville storme eller stride, Ni Vintre paa Hald jeg vil Eder binde».



Senere ble forholdet mellom kongen og Niels Bugge vennskapelig. Hertug Valdemar hadde da oppgitt tronen og litt etter litt sluttet seg til kongen. Senere gikk hertug Valdemar og kong Valdemar Atterdag til og med i forbund, ifølge brev datert 13. mars 1345. Vi treffer derfor ridder Niels i Varberg i 1343 blant de 12 menn som kong Valdemar for sitt vedkommende hadde betrodd det viktige verv å megle fred med den svensk-norske kong Magnus Smek, Norges konge fra 1319 til 1355 under navnet Magnus 7. Eriksson.


Niels Bugge var også i kong Valdemars følge under felttoget til Meclenburg og Brandenburg 1349 og 1350, og han var til stede i Spremberg og Bautzen, da kong Valdemar Atterdag meglet forlik mellom Ludvik av Bayern og Karl den 4. Kort etter er han igjen i Danmark, hvor forbitrelsen mot kongen var blitt svært sterk og nå truet med å løpe over alle bredder. De uhørte skattene og det uttålelige hovmotet var ikke lenger til å holde ut. Niels Bugge hadde, sammen med noen andre adelsmenn, et møte med kongen i Kallunburg, men Valdemar ville ikke fire. De kom ikke til enighet. Bugge og de andre gode menn erklærte derfor at de heller ville miste livet enn å tåle at bøndene ble til de grader mishandlet.


Neste år ble det holdt nok et møte, denne gang i Vordingborg, hvor foruten Bugge også den mektige ridder Claus Limbek var til stede. Kongen var fremdeles ubøyelig, og heller ikke denne gang kom det til forlik. Det var ikke lenger noe å gjøre. Bugge klarte ikke lenger å dempe opprøret, og sluttet seg i stedet til det. Det samme gjorde også hertug Valdemar, som var svært forbitret på sin søsters, dronning Helvigs, vegne; - kongen hadde latt henne sperre inne på Søborg. Bugge tok kraftig del i den feiden som nå brøt ut. Han ble faktisk den egentlige leder for et opprør som strakte seg over hele halvøya, fra Skagen til Elben. Han erobret slottet Langtind ved Limfjorden, hvor han tok en del fanger.


Kongen beleiret på sin side Hald. I nærheten av Hald finnes fremdeles levninger av en vold som bøndene kaller «kong Valdemars skanse», og hvor det aller eldste Hald skal ha ligget. Den 26. juli 1353 kom det imidlertid til et foreløpig forlik ved Vindinge Å i Fyn, der de jydske adelsmenn og særlig ridder Bugge ble tatt med. Man ga tilbake gjensidige erobringer og traff nærmere bestemmelser om frigjøring av fanger.


På Danehoffet i Nyborg kom det St. Hansdagen 1354 til fullstendig forsoning mellom kongen og hans misfornøyde undersåtter. Niels Bugge fikk sete i Riksrådet, og vi treffer ham neste år - sammen med Claus Limbek - som et virksomt medlem på det kongelige retterting i Jylland. Lenge varte freden ikke. Valdemar Atterdag var streng og hensynsløs som før, og jydene med Bugge i spissen grep atter til våpen. Også hertug Valdemar rykket i marken. Kronen vinket til ham igjen, og det gjaldt å utnytte muligheten. Han ble imidlertid slått, og måtte avstå Langeland, Als og Femern. Dermed var han uskadeliggjort. Vanskeligere for kong Valdemar var det å beseire jydenes hardnakkede tross. «Jyden, han er stærk og sej». Det var jyden den gang, som så ofte senere.


På et møte som ble holdt i Slagelse to dager før jul 1358, tilbød kongen forlik for jydene. Niels Bugge og andre adelsmenn hadde innfunnet seg, mot løfte om sikkert leide. Motsetningene var imidlertid så store at det ble umulig å komme til enighet. Derfor reiste man hjemover igjen.


Ridder Bugge nådde ikke lenger enn til Middelfart. Der ble han drept like over nyttår 1359. Samme skjebne led Ove Stigesøn til Eskebjærg og Peder Anderssøn til Margaard; den første var sønn av den mektige Stig Anderssøn, den siste uten tvil bror av den samme Hr. Stig.


«Til Middelfart Mænd sendte Kongens Bud, Hr. Bugge skulde de træde imod. Hr. Bugge rider ad Middelfart Gade, Der mødte de Borgere klædte i Plade; De mødte ham baade til Hest og Fod, Og Alle vare de ham imod. De Middelfart Mænd, Krist give dem Træde; De vog Hr. Bugge i fredelig Lejde; De Middelfart Mænd, Gud give dem Skam, De vog uden Skel den velbyrdige Mand!»


Det var vest for byen, fortelles det, på et jorde like ved havnen, at de tre sendemenn ble overfalt av noen fiskere som drepte dem med de samme møkkagrep som de ellers brukte til å grave opp mark for å sette på fiskekroken. Inntil 1874 måtte eierne av den mark hvor udåden ble begått betale en årlig blodskatt på 49 skilling, de såkalte Buggepenger. En stensetting anga lenge det sted hvor ridder Niels ble drept. Senere er den blitt jevnet under byggingen av en landevei; men langs med denne vei gror det den dag i dag en stor mengde røde blomster (skræpper), som etter sagnet er vokst opp av Hr. Bugges blod. De kalles derfor «kong Bugges roser».


Kongen ble beskyldt for å ha beordret drapet, men avla ed på at han ikke hadde noe med det å gjøre. Kongen og Bugges sønn inngikk forlik, men mistanken mot Valdemar var likevel ikke utslettet. Den går igjen i folkevisen om drapet på Hr. Bugge. Ridder Niels hadde folkets fulle sympati, vunnet gjennom edelmodighet og trofasthet, egenskaper som var sjeldne på hans tid. Derfor er det et vakkert bilde som tegnes av ham i folkevisen:


«Min Tro vil jeg ej bryde for Guld, Den, jeg haver soret, ham bliver jeg huld.»



Slik lød den trofaste ridders svar da kong Valdemar ville vinne ham gjennom gode løfter, og i visen om den av Eske Frost utplyndrede engelske kongesønn blir hans rettferdige sinnelag vakkert uttrykt:


«Men havde jeg kommet i Hr. Bugge hans Len, Da havde mig ikke røvet hverken Ridder eller Svend».



Ridder Niels' rikdom bidro nok også til at han ble folkets selvskrevne fører. Foruten Hald (Nørlyng herred) eide han Nørre Vosborg (Ulvborg Herred), Estrup (Hellum Herred), Spøttrup (Rødding Herred), Aastrup (Vennebjerg Herred) samt Rolstrup på Mors. Sistnevnte ga han i medgift til Saxe Pedersøn da han giftet seg med ridderens søsterdatter Cathrine. Dessuten besatt han tallrike strøgods, spesielt i det nordlige Nørrejylland. Ikke uten grunn ble han derfor kalt «kong Bugge».


I Adelsleksikonet finnes under navnet Bugge ti forskjellige våpen. To av disse skyldes sikkert en forveksling med de to i Buggefamilien inngiftede slektene Strangesøns og Vandelbos våpen. Av de øvrige kan bare ett påvises virkelig å ha vært ført. I gullfelt samt på hjelmen viser det et halvt, avhugget, sølvbevæpnet sort villsvin. Dette var det våpen ridder Bugge til Hald førte. Det finnes fremdeles i hans og datteren Ellens oppbevarte segl. Med det besegler han, sammen med sin svoger Hr Erik Nielssøn (Gyldenstjerne) et forpliktelsesbrev til kong Valdemar i 1355. De gamle Høeg´er hadde samme våpen, av hvilket Holger Parsberg slutter at Høegfamilien hadde samme herkomst som Buggene. Den dag i dag er det adskillige Bugger som bruker villsvinet som sitt signetmerke.


Niels Bugge var gift to ganger. Hans første kone het visstnok Lisbeth Kuul. Hun var datter av Hr. Palne Jønson og Elne Lændi. Palne Jønson til Stovringgaard var Valdemar Atterdags marskalk fra 1354 til 1356. Hans hustru var datter av Niels Lændi til Troldorp (Sabro Herred).


Andre gang var Niels Bugge gift med Ingeborg Vendelbo, som holdt skifte etter Hr. Niels i 1388. Hun var datter av Peder Vendelbo og Sophie Andersdatter Hvide.



I første ekteskap hadde han seks, i siste to barn:



* Niels Bugge



* Jep Bugge



* Mikkel Bugge



* Bent Bugge



* Kirsten Bugge



* Ellen Bugge



* Knud Bugge



* Lisbeth Bugge



Kilde: http://www.winnem.com/siec/nbugge.htm



----------------



ABT 1300 - DES 1359



* OCCUPATION: Ridder



[1079]



* BIRTH: ABT 1300, Hegnet, Tønder, Viborg.



* DEATH: DES 1359, Drept. Middelfart, Fyn, Danmark.



Father: Bugge Nielsen BUGGE



Mother: NN Nielsdatter GYLDENSTIERNE



Family 1 : Elisabeth (Lisbeth) Palnesdatter JUUL



* MARRIAGE: 1334, Hegnet, Tondering, Viborg, Danmark.



1. Niels BUGGE



2. Jep BUGGE



3. Mikkel BUGGE



4. Bent BUGGE



5. Kirsten BUGGE



6. +Helene (Elene\Ellen) Nielsdatter BUGGE



Family 2 : N.N.



1. +Knud BUGGE



2. Lisbeth BUGGE



3. Ellene (Elline) BUGGE



Kilde: http://freepages.genealogy.rootsweb.ancestry.com/~slekter/d0021/g0000096.html#I2765



-------------



ABT 1290 - 30 Dec 1358



* RESIDENCE: 1342, Ridder. Fulgte kong Valdemar Atterdag 1353-. 8 barn



* OCCUPATION: Ridder (ant. sl. t. ridder av V. v. Kristi gr., Jerusalem 1347)



* OCCUPATION: Slottskomm. Riberhus, Vardehus, Skodborghus 1353-



* BIRTH: ABT 1290, (1285/1295 ?) Hald, Nørlyng, Randers, DK (til Hald)



* BAPTISM: (Våpen: et halvt, avhugget, sølvbevæpnet sort villsvin)



* DEATH: 30 Dec 1358, Middelfart (drept på v. hj. fra forh.møte med V. i Slagelse)



* EVENT: Eide godsene Hald, Spøtturp, Nørre Vosborg, m.fl.



Father: Bugge Nielsen BUGGE



Mother: NN Nielsdatter GYLDENSTIERNE



Family 1 : Elisabeth Palnesdatter JUUL



* MARRIAGE: ABT 1315



1. +Ellen Nielsdatter BUGGE



Family 2 : Ingeborg Pedersdatter VENDELBOE



* MARRIAGE: ABT 1330, (?)



1. +Knud Nielssøn BUGGE



2. +Elisabeth Nielsdatter BUGGE



Kilde: http://www.nermo.org/slekt/d0013/g0000072.html#I15428



-------------



Herre til Hald, Nørre Vosborg, Lunholm og Ejstrup Niels BUGGE



Ridder. Blev ca 63 år.



Far: Herre til Hegnet, Bugge Nielsen BUGGE (~1270 - ~1332)



Mor: Nielsine (?) Nielsdatter GYLDENSTIERNE (~1275 - )



Født: omkring 1295



Biografi: 1) Niels Bugge blev en af de rigeste og mest magtfulde adelsmand i Danmark og blev sommetider kaldt "Kong Bugge".



Biografi: 2) Han ejede landområder og gårde i 16 Herreder i Jylland, især omkring Salling, Viborg, Vendsyssel og Mors.



"Bugge var energisk og med stor kærlighed for jordiske besidelser, han var gavmild i hans venskab med adlen i Jylland, han var en leder i bland dem i deres stridigheder med kongen, og må i hans samtidiges sind have været en monumental skikkelse.


Biografi: 3) Niels Bugge levede i en turbulent tid i Danmark. Kong Erik Menved døde i 1319 uden at efterlade sig en arving til den danske Trone. "Landets finanser var på nippet til at kollapse, landet selv var også ved at gå i opløsning, og den "indre fred" var ødelagt."


Kong Erik's bror, Christoffer II blev konge, men på grund af manglende tillid, sluttede adlen sig bag Grev Gert (Gerhard) af Holstein (Den kullede Greve), som fik sin nevø Hertug Valdemar valgt som konge. Men det var Greven som regerede.


Danmark var faktisk uden konge i 8 år.



Biografi: mellem 1290 og 1300 4) Pedersen oplyser at Niels Bugge var født "omkring 1290 i Hald". Kurt Nagel siger han var født "omkring 1300 i Hegnet, Tondering, Viborg", og at han giftede sig med sin anden kone, Ingeborg Vendelbo i 1329 i Skern, Viborg.


Biografi: 1332 1) I 1332 var Niels Bugge blandt dem som støttede Grev Gert og hans nevø Hertug Valdemar.



Biografi: 1333 5) Den 8. juli 1333 var Niels Bugge vidne ved retten i Viborg og var opført som "Godsejer". På dette tidspunkt var han endnu ikke blevet Ridder og blev ikke nævnt som sådan indtil 1348.


Biografi: 1340 3) Da den Holstenske Grev Gert's regime blev mere knugende og barsk var en oprør fra danskernes side blevet mere og mere sandsynlig.



I 1340 marcherede Grev Gert op i Jylland med en stor hær, med det formål at knuse "problemet" ved dens kilde.



Den 1. april 1340 dræbte Niels Bugge's nevø, Niels Ebbesen, Grev Gert i hans hovedkvarter i Randers. Da nyheden om Grev Gerts død spredes, brød et åben oprør ud og Grevens sønner og hær flygtede ud af landet.


Biografi: 1340 1) Kong Christoffer II's søn Valdemar Atterdag blev konge i 1340 og søgte opbakning fra adlen, men Niels Bugge forblev loyal til Hertug Valdemar indtil han (Hertug Valdemar) opgav sit krav til Tronen, til fordel for Valdemar Atterdag. Herefter var Niels Bugge loyal til kongen.


Biografi: 1343 2) Niels Bugge deltog og involverede sig i landets affære:



August 1343: Niels Bugge var en af 24 adelsmænd som var i Helsingborg for at forhandle uoverensstemmelserne mellem Danmark og Sverige.



November 1343: En af garanterne ved mødet i Varberg vedr. aftalen om Skåne.



Biografi: 1345 1) Niels Bugge er blandt de mænd som Kong Valdemar sender for at forhandle fred med den svensk-norske Kong Magnus Smek.



Biografi: mellem 1345 og 1346 5) 13. marts 1345 tilegner Niels Bugge sig pant i Hald Slot, som bliver hans tilholdssted, fra Peder Ludvigsen Eberstein og hans søster Maragreth.



I 1346 får Niels Bugge skødet til Hald Slot.



Biografi: 1347 Jerusalem I 1347 ledsager Niels Bugge Kong Valdemar til Jerusalem, og efter al sandsynlighed får Niels Bugge her ridderslaget på Kristi grav.



Biografi: 1349 5) Niels Bugge bliver medlem af Kong Valdemars inderkreds og ledsager kongen i et militært felttog mod Mecklenburg og Brandenburg i Tyskland.



Biografi: mellem 1350 og 1351 2) I 1350 var Niels Bugge tilstede i Spremberg og Bautzen, da Kong Valdemar forhandler en aftale mellem Ludvik af Bayern og Carl IV.



I 1351 bliver kongens hårde skatter og arrogance uudholdelig. Niels Bugge og andre adelsmænd bryder med Kong Valdemar og slutter op omkring Greverne af Holstein, da en ny krig huserede i Jylland. Adlen søgte en forsoning med kongen, men uden held.


Biografi: mellem 1352 og 1359 1) I 1352 mødtes Niels Bugge og de andre adelsmænd igen med Kong Valdemar i Vordingborg for at prøve at opnå et kompromis, men var igen uden held. Fordi Niels Bugge var leder af oprøret i Jylland, belejrede Kong Valdemar hans slot i Hald, men kunne ikke besejre Bugge.


26. juli 1353 lykkedes det at opnå en midlertidig aftale med kongen ved Vindinge Å på Fyn.



I 1354 lykkedes det Bugge og de andre adelsmænd at opnå en fuldstændig forsoning med Kong Valdemar.



I 1355 var Niels Bugge igen medlem af kongens inderkreds og blev medlem af Rigsrådet og et aktivt medlem af det kongelige hof i Jylland.



1357 - Kongen fortsatte med sit knugende regimente og igen opstod der et nyt oprør, ledet af Niels Bugge.



22. december 1358 var Niels Bugge ibland deltagerne i et "Adelsmænd-konference" med Kong Valdemar i endnu et forsøgt på at bilægge deres stridigheder og opnå et kompromis. Kongen var åbenbart ikke interesseret og mødet afsluttedes uden succes.


På vej hjem fra mødet bliver Niels Bugge og hans rejsefæller Uffe Stigesen og Peder Andersen, dræbt i Middelfart i januar 1359. Selvom det ikke er bevist og kraftig benægtet af Kong Valdemar, menes det at han stå bag mordene.


Kong Valdemar straffede indbyggerne i Middelfart for denne ugerning ved at opkræve en ekstra årlig skat på 49 shilling, også kendt som "Buggepenge". Denne skat blev først ophævet i 1874.



Følgende digt er skrevet i anledning af mordet på Niels Bugge:



"Til Middelfart Mænd sendte Kongen Bud,



Hr. Bugge skulde de træde imod.



Hr. Bugge rider ad Middelfarts Gade,



Der mødte de Borgere klædte i Plade;



De mødte ham baade til Hest og Fod,



Og Alle vare de ham imod.



De Middelfart Mænd, Krist give dem Træde;



De vog uden Skel den velbyrdige Mand!"



Død: 30-12-1358 Middelfart Dræbt i Middelfart





I familie med Elisabeth (Lisbeth) Palnesdatter JUUL (~1300 - ~1335)



Børn:



Niels BUGGE (~1316 - )



Jep BUGGE (~1318 - >1379)



Mikkel BUGGE (~1320 - >1376)



Bent BUGGE (~1322 - ~1391)



Kirsten BUGGE (~1325 - )



Ellen Nielsdatter BUGGE (~1330 - ~1406)





I familie med Ingeborg VENDELBOE (~1315 - )



Børn:



Knud BUGGE (~1331 - >1362)



Lisbeth BUGGE (~1332 - >1391)





Personhistorie



Årstal Alder Begivenhed



>1290 Biografi mellem 1290 og 1300. 4)



~1295 Fødsel omkring 1295.



~1300 Ægtefællen Elisabeth (Lisbeth) Palnesdatter JUUL fødes omkring 1300.



~1300 Broderen Herre til Rolstrup Eric BUGGE fødes omkring 1300.



~1315 Ægtefællen Ingeborg VENDELBOE fødes omkring 1315.



~1316 Sønnen Niels BUGGE fødes omkring 1316.



~1318 Sønnen Herre til Hald Jep BUGGE fødes omkring 1318.



~1320 Sønnen Mikkel BUGGE fødes omkring 1320.



~1322 Sønnen Ridder Bent BUGGE fødes omkring 1322.



~1325 Datteren Kirsten BUGGE fødes omkring 1325.



~1330 Datteren Ellen Nielsdatter BUGGE fødes omkring 1330 Viborg amt 6).



~1331 Sønnen Knud BUGGE fødes omkring 1331 Ringkøbing amt 6).



~1332 Datteren Lisbeth BUGGE fødes omkring 1332 Ringkøbing amt 6).



1332 Biografi 1332. 1)



~1332 Faderen Herre til Hegnet, Bugge Nielsen BUGGE dør omkring 1332 Lyby Kirke 5).



1333 Biografi 1333. 5)



~1335 Ægtefællen Elisabeth (Lisbeth) Palnesdatter JUUL dør omkring 1335.



1340 Biografi 1340. 3)



1340 Biografi 1340. 1)



1343 Biografi 1343. 2)



1345 Biografi 1345. 1)



>1345 Biografi mellem 1345 og 1346. 5)



1347 Biografi 1347 Jerusalem.



1349 Biografi 1349. 5)



>1350 Biografi mellem 1350 og 1351. 2)



>1352 Biografi mellem 1352 og 1359. 1)



>1352 Broderen Herre til Rolstrup Eric BUGGE dør efter 1352 7).



1358 Død 30-12-1358 Middelfart.



Kilder



1) Berg & Morgan, "Slekten Bugge i Danmark og Norge"



2) Dansk Biografi - Dolmer



3) Danmarks historie af Palle Lauring



4) Pedersen Bugge Data



5) Danmarks Adels Aarbog



6) Nagel Bugge Data



7) Slægten Bugge i Danmark og Norge af P. C. B. Bondesen



Kilde: http://www.qvotrup.dk/Tavlen/p59ae898d.html



--------------------



ABT 1290 - 30 Dec 1358



RESIDENCE: 1342, Ridder. Fulgte kong Valdemar Atterdag 1353-. 8 barn



OCCUPATION: Ridder (ant. sl. t. ridder av V. v. Kristi gr., Jerusalem 1347)



OCCUPATION: Slottskomm. Riberhus, Vardehus, Skodborghus 1353-



BIRTH: ABT 1290, (1285/1295 ?) Hald, Nørlyng, Randers, DK (til Hald)



BAPTISM: (Våpen: et halvt, avhugget, sølvbevæpnet sort villsvin)



DEATH: 30 Dec 1358, Middelfart (drept på v. hj. fra forh.møte med V. i Slagelse)



EVENT: Eide godsene Hald, Spøtturp, Nørre Vosborg, m.fl.



Father: Bugge Nielsen BUGGE



Mother: NN Nielsdatter GYLDENSTIERNE



46336. Nils Buggesen Bugge, født ca. 1295,13 død 30.12.1358 i Middelfart, Danmark.13, Han eide godsene Hald, Spøtturp og Nørre Vosborg, samt mange eiendommer andre steder på Jylland. Fra 1343 ble han en av Valdemar Atterdags nærmeste menn, og han fikk antakelig ridderslaget ved Kristi grav i Jerusalem, da han i 1347 ledsaget kongen dit. I en periode, antakelig fra 1353, var han slottskommandant på Riberhus, Vardehus og Skodborghus, noe som betyr at han administrerte hele Vest-Jylland, fra kongeåen til Limfjorden. Da den jyske adel gjorde opprør mot kongen i 1351-53 og igjen i 1357-59, var han en av lederne, noe som ser ut til å ha kostet ham livet. Lille julaften 1358 forhandlet han og andre opprørsledere med kongen i Slagelse, hvor Valdemar iflg. yngre Sjællanske krønike foreslå noen vilkår, som de ikke kunne godta, og skiltes fra ham "mere ilde stemte, end de var kommet". Det ble imidlertid avtalt, at de skulle ha fritt leide i ytterligere åtte dager, men på veien hjem ble Nils Bugge og to andre drept i Middelfart 30. desember 1358. Misstanken gikk naturlig nok mot kong Valdemar, men denne avla en ed sammen med sin sønn og flere riddere at han ikke var involvert på noen måte. Dette godtok Nils Bugges sønn Knud. Hver og en kan tenke hva en vil om dette, men det er neppe sansynlig at fiskerne i Middelfart, som ble pålagt en årlig bot (Buggespenger), som faktisk ble innkrevt helt opp til 1874, var de (mest) skyldige i disse ytterst beleilige dødsfall.23 (1) Han giftet seg med N.N. Pallesdtr Juul. (2) Han giftet seg med Ingeborg Vendelboe.


Family 1 : Elisabeth Palnesdatter JUUL



MARRIAGE: ABT 1315



+Ellen Nielsdatter BUGGE



Family 2 : Ingeborg Pedersdatter VENDELBOE



MARRIAGE: ABT 1330, (?)



+Knud Nielssøn BUGGE



+Elisabeth Nielsdatter BUGGE



--------------------



Owner of Hald and other properties, such as Nörre Vosborg, Estrup, Spöttrup, Åstrup, Lundholm and Stövring. Hald, mentioned often in Blicher's works, now has 185 ha cultivated land, 20 ha meadow, 180 ha woodland, 350 ha lake, 275 ha heath. Killed in Middelfart, Boxing Day, possibly at the instigation of Valdemar Atterdag:


Herre Krist give de Melfar Skarn de vog Herr Bugge, den velbyrdig Mand.Dates taken from GEDCOMP.



Niels Bugge (c. 1315 - 1359) - as told by Mike Bugge



Niels Bugge of Hald. Knight, died 1359. He lived in the sad times "when the Germans fought over Denmark."



His father was one of Count Gert's (also called Count Gerhardt) Jydske followers and one of the witnesses on the Holstein side at the peace treaty in Kiev on 10th January 1332, when (an agreement) was made between Count Gert and King Christopher (Christopher II, of Denmark, ruled from 1319 - 1340). In the beginning, Niels Bugge sided with those who had given the title of king to the young duke Valdemar of South Jylland, despite the fact that Count Gert was the real leader. Niels Bugge was therefore among the count's men in the war which ended with the above mentioned peace treaty.


On January 30th, 1331 the bloody battle at Lohede, a short distance south of Dannevirke, took place. The battle lasted from morning to evening, and was fought with great bravery on both sides. Count Gert was at one point in great danger. He had been thrown off his horse, and lay in his heavy armour on the ground without being able to stand up by himself. A Holstein farmer helped him up. "Now, use your old strength" the farmer shouted. That the count did so can be seen from the result of the battle: When the dark November day was over, he had won. We may suggest that Niels Bugge was among the victorious, brave flock which drove the king and his men on a wild escape southwards.


Nevertheless, it was not enough for Count Gert to be a mere chancellor during the minority of his sister's son, Duke Valdemar. His plans were higher, he wanted to become king himself. Thus, the friendship ended between the count and Knight Bugge, who had pledged his loyalty to the Duke. Knight Bugge was unlike many other powerful men of his time, who could serve one master one minute and another the next.


Furthermore, the Count had molested one of the knight's close friends, Niels Ebbesøn, in a battle over heritage between Stig Anderson Hvide and Ebbesøn. Niels Ebbesøn was probably the son of Niels Bugge's sister [and thus his nephew]. It was important, however, for the count to win the powerful knight and the leader of the Jylland Danes, for his own cause. Therefore he asked, as sung in the "Kæmpevisen" ("Song for Giants"), Niels Ebbeson ride to "Mr. Bugge your friend," who "has not spoken to me for long". Niels Ebbesøn would not run this errand, but rode to Randers instead and killed Count Gert.


Probably, Niels Bugge did not take part in this murder nor in the battle that later took place between Niels Ebbesøn and the count's sons. Nor did he take part in the process of putting Valdemar Atterdag on the throne. Duke Valdemar was still alive, and he was Niels Bugge's king!


Owner of Hald and other properties, such as Nörre Vosborg, Estrup, Spöttrup, Åstrup, Lundholm and Stövring. Hald, mentioned often in Blicher's works, now has 185 ha cultivated land, 20 ha meadow, 180 ha woodland, 350 ha lake, 275 ha heath. Killed in Middelfart, Boxing Day, possibly at the instigation of Valdemar Atterdag:


--------------------



Niels Bugge



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I18404&tree=2



Død : 1359 Middelfart, Vends, Odense, Danmark



til Vosborg (Ulvborg H.), Hald (Nørlyng H.), Støvringgaard (Støvring H.), Estrup (Hellum H.), Aastrup (Vennebjerg H.), Spøttrup (Rødding H.), Rolstrup paa Mors, hvilken sidste han gav Hr. Saxe Pedersen i Medgift med sin Søsterdatter Cathrine, og Lundholm ved Skagen, nævnes 1333 i et Vidne af Viborg Landsthing og kaldes da endnu ei Ridder, var maaske 1342 Ridder, fik 1345 Hald i Pant af Peder Ludvigsen (Eberstein) og Aaret efter Skjøde derpaa, var 1350 med Kong Valdemar i Tyskland, men sluttede sig snart efter til Kongens Modstandere, og forgæves søgte Kongen Aaret efter i Kalundborg at komme til Forlig med ham, beseglede 1355 til Vitterlighed med sin Svoger Hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne), blev Hjemreisen fra Herredagen dræbt i Middelfart, hvorfor denne By til Straf fik paalagt en Aarlig Afgift, som først 1874 blev ophævet.


--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1890:135.



--------------------



Han var Ridder.



Hans Første frue var sønnedatra av Hr. Stig Andersen.



Hvid Kong Valdemar ble beskylt for å ha bestilt drapet på Nils Bugge.



Bugges barn mistet Hald Slott som hadde vært i slekten i lang tid



Ridder.



Han levde i den sørgelige tid da 'Tyskerne reves om Danmark'. Hans far en av grev Gerts jydske tilhengere og et av vitnene på holstensk side ved fredslutningen i Kiel 10.1.1332, da det kom til forlik mellom Kong Christoffer og Grev Gert. Til å begynne med sto Niels Bugge på samme side, - som hadde gitt den unge Hertug Valdemar av Sønde Jylland kongenavn, selv om den egentlige leder og fører var Grev Gert. Niels var defor blant grevens menn i den krig som ble avsluttet med overfornevnte fred. 30.1.1331 sto det blodige slaget på Lohede, litt syd for Dannevirke. Slaget varte fra morgen tilk kveld og det ble kjempet med stor tapperhet på begge sider.


Grev Gert kom engang i stor fare, Han var blitt kastet av hesten og lå i den tunge rustningen på valplassen uten å kunne reise seg med egen hjelp. En holstensk bonde fikk han imidlertid på beina. Da den morge november dagen var over, hadde han vunnet. Rimeligvis var Niels blant den seirende, overmodige skare som drev kongen og resten av hans hær på vill flukt sydover.


Det var imidlertid ikke nok for Grev Gert å være riksforstander under sin søstersønn Hertug Valdemars mindreårighet. Hans planer gikk enda høyere, han ville selv bli konge. Dermed ble det til brudd mellom han og ridder Bugge, som jo hadde svoret troskap mot hertugen. Ridder Bugge var ikke lik sin tids stormenn som den ene timen kunne tjene den ene, og i neste øyeblikk den andre. Dessuten hadde greven forulempet en av Niels nære slektninger, Niels Ebbesøn, i en arvestrid mellom Stid Andersøn Hvide og Ebbesøn. Niesl Ebbesøn var sannsynligvis Niels Bugges søstersønn. Det var imidlertid viktig for greven å vinne den mektige ridder, de stridbare jyders fører, på sin side, Derfor ber han Niels Ebbesøn ri til Hr Bugge, din venn, som 'haver mig længe indersagt', Niels Ebbesøn ville ikke gå dette ærendet, men red i stedet senere til Randers og drepte Grev Gert. Niels Bugge var neppe delaktig i dette drapet eller den kamp deretter sto mellom Niels Ebbesøn og grevens sønner. Heller ikke var han med på å sette Valdemar Atterdag på tronen. Hertug Caldemar var jo ennå i live og det var hans konge. Det hjalp derfor lite at Kong Valdemar lovet hr Bugge slott og gull, eller senere truet han med krig og ufred. Ridder Niels svarte bare stolt: Min tro vil jeg ei bryde for guld, den, eg haver soret, ham blivet jeg huld. Hvad melder I ville storme eller stride, Ni vintre på Hald jeg vil eder binde'


Senere ble forholdet mellom kongen og Niels vennskapelig, Hertug Valdemar hadde da oppgitt trinen, og litt etter litt sluttet seg til kongen, senere gikk Hertug Valdemar og Kong Valdemar Atterdag til og med i forbund i følge brev datert 13.3.1345. Vi treffer derfor ridder Niels i Varberg i 1343 blant de 12 menn som Kong Valdemar for sitt vedkommende hadde betrodd det viktige verv å megle fred med den svensk-norske Kong Magnus Smek, Norgens Konge fra 1319 til 1355 under navnet Magnus J Eriksson. Niels var også kont Valdemars følge under felttoget til Mechenburg og Brandenburg 1349 og 1350, og han var tilstede i Spremberg og Bautzen, da kong Valdemar Atterdag meglet forlik mellom Ludvig av Bayern og Karl den 4. Kort etter er han igjen i Danmark, hvor forbitrelsen mot kongen var blitt svært sterk og nå truet med å løpe over alle bredder. De uhørte skattene og det uttålilige hovmotete var ikke lenger til å holde ut. Niels hadde, sammen med noen andre adelsmenn, et møte med kongen i Kallunburg, men Valdemar ville ikke fire. De kom ikke til enighet. Bugge og de andre gode menn erklærte derfor at de heller ville miskte livet enn å tåle at bøndene ble til de grader mishandlet. Neste pr ble det holdt nok et møte, denne gang i Vordingborg, hvor foruten Bugge også den mektige Ridder Claus Limbek var tilstede, Kongen var fremdeles ubøyelig og heller ikke denne gang kom det til forlik. Det var ikke lenger noe å gjøre. Bugge klarte ikke lenger å dempe opprøret, og sluttet seg istedet til det. Det samme gjorde også Hertug Valdemar, som var svært forbitret på sin søsters, dronnign Helvigs , vegne. Kongen hadde latt henne sperre inne på Søborg. Bugge tok kraftig del i den deiden som nå brøt ut. Han ble faktiske den egentlige leder for et opprør som strakte seg over hele halvøya, fra Skagen til Elben. Han erobret slottet Langtind ved Limfjorden, hvor han tok en del fanger.


Kongen beleiret på sin side Hald. I nærheten av Hald finnes fremdeles levninger av en vold som bøndene kaller 'Kong Valdemars skanse' og hvor det aller eldste Hals skal ha ligget. Den 26.7.1353 kom det imidlertid til et foreløpig forlik ved Vindinge Å i Fyn, den de jydske adelsmenn og særlig ridder Bugge ble tatt med. Mange tilbake gjensidige erobringer og traff nærmere bestemmelser om frigjøring av fanger. På Danehoffet i Nyborg kom det St. Hansdagen 1354 til fullstending forsoning mellom kongen og hans misfornøyde undersåtter. Niels fikk sete i Riksrådet.Lenge varte freden ikke. Valdemar Atterdag var streng og hensynsløs som før og jydene med Bugge i spissen grep atter til våpen.


På et møte som ble holdt i Slagelse to dager før jul 1358, tilbød kongen forlik for jydene. Niels og de andre adelsmenn hadde innfunnet seg, mot løfte som sikkert leide. Motsetningene var imidlertid så store at det ble umulig å komme til enighet. Derfor reiste man hjemover igjen.


Ridder Bugge nådde ikke lenger enn til Middelfart, Der ble han drept like over nyttår 1359. Det var vest for byen, fortelles det, på et jorde like ved havnen, at de tre sendemenn ble overfalt av noen fiskere som drepte dem med de samme møkkagrep som de ellers brukte til å grave opp mark for å sette på fiskekroken. Inntil 1874 måtte eierne av den mark hvor udåden ble begått betale en årlig blodskatt på 49 skilling, de såkalte Buggepenger. En sten setting anga lenge det stedet hvor Ridder Niels ble drept, senere er det blitt jevnet utnder byggingen av en landvei, men langs med denne veien gror det en dag i dag en stor mengder røde roser (skræpper) som etter sagnet er vokst opp av Hr Bugges blod. De kalles derfor 'Kong Bugges roser'. Kongen ble beskyldt for å ha beordret drapet, men avla ed på at han ikke hadde noe med det å gjøre. Kongen og Bugges sønner inngikk forlik, men mistanken mot Valdemar var likevel ikke utslettet, Ridder Niels hadde forkets fulle sympati, vunnet gjennom edelmodighet og trofasthet, egenskaper som var sjeldne på hans tid.


RIdder Niels rikfom bidro nok også til at han ble folkets selvskrevne leder. Foruten Hald, eide han Nørre Vosborg, Estrup, Sprøttrup, Aastrup samt Rolstrup på Mors. Sistnevnte ga han i medgift til Saxe Pedersen da han giftet seg med ridderens søsterdatter Cathrine. Dessuten besatt han tallrike strøgodt, spesielt i det nordlige Nørrejylland. Ikke uten grunn ble han derfro kalt Kong Bugge,.


--------------------



1359 in drept i Middelfart



•Reference Number: Tauber s.3



•Note: Nevnes til Hald og Nørre-Vosborg, ridder 1342.



--------------------



Niels Bugge (*omkring 1300, † 1359) hørte til de jyske stormænd, som kom til magt ved at slutte sig til grev Gert. Han opnåede store rigdomme og ejede flere hovedgårde, af hvilke Nørre Vosborg tæt ved Storåens udløb i Nissum-fjord, skal have været hans fædrenegård. I folkevisen om Niels Ebbesen nævnes Bugge blandt dem, der havde opsagt den holstenske greve troskab - men noget sikkert vides der ikke om hans holdning i denne tid. 1345 erhvervede han Hald Hovedgård, der siden var hans hovedsæde. Han hørte til Valdemar Atterdags råd og deltog i kongens krigstog til Mecklenburg og Brandenburg 1349-50, men faldt snart efter fra, ligesom de andre jyder misfornøjet med Valdemars strenge regimente. I 1351 deltog han i opstanden mod kongen i forbund med de holstenske grever og hertug Valdemar af Sønderjylland, men da forliget blev sluttet 1353 ved Vindinge Å, blev han optaget deri. 1355 var han et virksomt medlem af det kongelige Retterting, der blev afholdt rundt om i Jylland, men i de følgende år kom jydernes misfornøjelse atter til udbrud, og Bugge hørte til deres hovedledere. I slutningen af 1358 skulle der finde en forligsforhandling sted, mæglet af kongens søn Christoffer og et par bisper. Med frit lejde drog Bugge til Sjælland, ledsaget af Ove Stigsen og Peder Andersen. I Slagelse mødtes de med Valdemar, hvis krav dog var uacceptabelt, hvorfor jyderne et par dage før jul tog forbitrede af sted. På hjemrejsen blev alle tre adelsmænd myrdet i Middelfart. Dette drab er besunget i en folkevise, der har al sympati for Bugges:


Herre Christ give de Medelfarer Skam, de vog Hr. Bugge, den velbyrdige Mand



Kongen blev opfattet som den, der stod bag drabet, men han fralagde sig al ansvar. Bugges efterkommere sank ved et ufrit ægteskab ned i bondestanden. Hans gård Hald blev købt af Valdemar og af Dronning Margrete 1. skænket til Viborg bisp.


Niels Bugge var gift to gange. Hans første hustru, Lisbeth Palnesdatter Juul, var datter af marsken Palne Jonsen Juul og Elne Nielsdatter Lendi af Troldorp. Anden gang blev han gift med Ingeborg Vendelbo. I sit første ægteskab fik han døtrene Kirsten og Ellen, som blev gift med hhv. Niels og Christiern Vendelbo, samt sønnerne Niels og Mikkel. I sit andet ægteskab fik han sønnen Knud samt datteren Lisbet, gift med Gotskalk Skarpenberg.


Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Bugge



--------------------



Niels Bugge til Hald



Ridder, død 1359. Han levde i den sørgelige tid da «Tyskerne reves om Danmark». Hans far var en av grev Gerts (Også omtalt som grev Gerhardt) jydske tilhengere, og et av vitnene på holstensk side ved fredsslutningen i Kiel 10. januar 1332, da det kom til forlik mellom kong Christoffer og grev Gert. Til å begynne med sto Niels Bugge på samme side, - som hadde gitt den unge hertug Valdemar av Sønder-Jylland kongenavn, selv om den egentlige leder og fører var grev Gert. NNiels Bugge var derfor blant grevens menn i den krig som ble avsluttet med ovenfornevnte fred. 30. januar 1331 sto det blodige slag på Lohede, litt syd for Dannevirke. Slaget varte fra morgen til kveld, og det ble kjempet med stor tapperhet på begge sider.


Grev Gert kom en gang i stor fare. Han var blitt kastet av hesten, og lå i den tunge rustningen på valplassen uten å kunne reise seg med egen hjelp. En holstensk bonde fikk ham imidlertid på beina igjen. «Bruk nå dine gamle krefter», ropte bonden. At greven gjorde det ser, man av slagets utfall: Da den mørke novemberdagen var over, hadde han vunnet. Rimeligvis var Niels Bugge blant den seirende, overmodige skare som drev kongen og restene av hans hær på vill flukt sydover.


Det var imidlertid ikke nok for grev Gert å være riksforstander under sin søstersønn hertug Valdemars mindreårighet. Hans planer gikk enda høyere; han ville selv bli konge. Dermed kom det til brudd mellom ham og ridder Bugge, som jo hadde svoret troskap mot hertugen. Ridder Bugge var ikke lik sin tids stormenn, som den ene timen kunne tjene den ene, og i neste øyeblikk den andre. Dessuten hadde greven forulempet en av Niels Bugges nære slektninger, Niels Ebbesøn, i en arvestrid mellom Stid Andersøn Hvide og Ebbesøn. Niels Ebbesøn var sannsynligvis Niels Bugges søstersønn. Det var imidlertid viktig for greven å vinne den mektige ridder, de stridbare jyders fører, på sin side. Derfor ber han, som i «Kæmpevisen», Niels Ebbesøn ri til «Hr. Bugge din ven», som «haver mig længe undsagt». Niels Ebbesøn ville ikke gå dette ærendet, men red i stedet senere til Randers og drepte grev Gert.


Niels Bugge var neppe delaktig i dette drapet eller den kamp som deretter sto mellom Niels Ebbesøn og grevens sønner. Heller ikke var han med på å sette Valdemar Atterdag på tronen. Hertug Valdemar var jo ennå i live, og det var hans konge. Det hjalp derfor lite at kong Valdemar lovet hr. Bugge slott og gull, eller senere truet ham med krig og ufred. Ridder Niels svarte bare stolt:


«Min Tro vil jeg ej bryde for Guld; Den, jeg haver soret, ham bliver jeg huld. Hvad heller I ville storme eller stride, Ni Vintre paa Hald jeg vil Eder binde».



Senere ble forholdet mellom kongen og Niels Bugge vennskapelig. Hertug Valdemar hadde da oppgitt tronen og litt etter litt sluttet seg til kongen. Senere gikk hertug Valdemar og kong Valdemar Atterdag til og med i forbund, ifølge brev datert 13. mars 1345. Vi treffer derfor ridder Niels i Varberg i 1343 blant de 12 menn som kong Valdemar for sitt vedkommende hadde betrodd det viktige verv å megle fred med den svensk-norske kong Magnus Smek, Norges konge fra 1319 til 1355 under navnet Magnus 7. Eriksson.


Niels Bugge var også i kong Valdemars følge under felttoget til Meclenburg og Brandenburg 1349 og 1350, og han var til stede i Spremberg og Bautzen, da kong Valdemar Atterdag meglet forlik mellom Ludvik av Bayern og Karl den 4. Kort etter er han igjen i Danmark, hvor forbitrelsen mot kongen var blitt svært sterk og nå truet med å løpe over alle bredder. De uhørte skattene og det uttålelige hovmotet var ikke lenger til å holde ut. Niels Bugge hadde, sammen med noen andre adelsmenn, et møte med kongen i Kallunburg, men Valdemar ville ikke fire. De kom ikke til enighet. Bugge og de andre gode menn erklærte derfor at de heller ville miste livet enn å tåle at bøndene ble til de grader mishandlet.


Neste år ble det holdt nok et møte, denne gang i Vordingborg, hvor foruten Bugge også den mektige ridder Claus Limbek var til stede. Kongen var fremdeles ubøyelig, og heller ikke denne gang kom det til forlik. Det var ikke lenger noe å gjøre. Bugge klarte ikke lenger å dempe opprøret, og sluttet seg i stedet til det. Det samme gjorde også hertug Valdemar, som var svært forbitret på sin søsters, dronning Helvigs, vegne; - kongen hadde latt henne sperre inne på Søborg. Bugge tok kraftig del i den feiden som nå brøt ut. Han ble faktisk den egentlige leder for et opprør som strakte seg over hele halvøya, fra Skagen til Elben. Han erobret slottet Langtind ved Limfjorden, hvor han tok en del fanger.


Kongen beleiret på sin side Hald. I nærheten av Hald finnes fremdeles levninger av en vold som bøndene kaller «kong Valdemars skanse», og hvor det aller eldste Hald skal ha ligget. Den 26. juli 1353 kom det imidlertid til et foreløpig forlik ved Vindinge Å i Fyn, der de jydske adelsmenn og særlig ridder Bugge ble tatt med. Man ga tilbake gjensidige erobringer og traff nærmere bestemmelser om frigjøring av fanger.


På Danehoffet i Nyborg kom det St. Hansdagen 1354 til fullstendig forsoning mellom kongen og hans misfornøyde undersåtter. Niels Bugge fikk sete i Riksrådet, og vi treffer ham neste år - sammen med Claus Limbek - som et virksomt medlem på det kongelige retterting i Jylland. Lenge varte freden ikke. Valdemar Atterdag var streng og hensynsløs som før, og jydene med Bugge i spissen grep atter til våpen. Også hertug Valdemar rykket i marken. Kronen vinket til ham igjen, og det gjaldt å utnytte muligheten. Han ble imidlertid slått, og måtte avstå Langeland, Als og Femern. Dermed var han uskadeliggjort. Vanskeligere for kong Valdemar var det å beseire jydenes hardnakkede tross. «Jyden, han er stærk og sej». Det var jyden den gang, som så ofte senere.


På et møte som ble holdt i Slagelse to dager før jul 1358, tilbød kongen forlik for jydene. Niels Bugge og andre adelsmenn hadde innfunnet seg, mot løfte om sikkert leide. Motsetningene var imidlertid så store at det ble umulig å komme til enighet. Derfor reiste man hjemover igjen.


Ridder Bugge nådde ikke lenger enn til Middelfart. Der ble han drept like over nyttår 1359. Samme skjebne led Ove Stigesøn til Eskebjærg og Peder Anderssøn til Margaard; den første var sønn av den mektige Stig Anderssøn, den siste uten tvil bror av den samme Hr. Stig.


«Til Middelfart Mænd sendte Kongens Bud, Hr. Bugge skulde de træde imod. Hr. Bugge rider ad Middelfart Gade, Der mødte de Borgere klædte i Plade; De mødte ham baade til Hest og Fod, Og Alle vare de ham imod. De Middelfart Mænd, Krist give dem Træde; De vog Hr. Bugge i fredelig Lejde; De Middelfart Mænd, Gud give dem Skam, De vog uden Skel den velbyrdige Mand!»


Det var vest for byen, fortelles det, på et jorde like ved havnen, at de tre sendemenn ble overfalt av noen fiskere som drepte dem med de samme møkkagrep som de ellers brukte til å grave opp mark for å sette på fiskekroken. Inntil 1874 måtte eierne av den mark hvor udåden ble begått betale en årlig blodskatt på 49 skilling, de såkalte Buggepenger. En stensetting anga lenge det sted hvor ridder Niels ble drept. Senere er den blitt jevnet under byggingen av en landevei; men langs med denne vei gror det den dag i dag en stor mengde røde blomster (skræpper), som etter sagnet er vokst opp av Hr. Bugges blod. De kalles derfor «kong Bugges roser».


Kongen ble beskyldt for å ha beordret drapet, men avla ed på at han ikke hadde noe med det å gjøre. Kongen og Bugges sønn inngikk forlik, men mistanken mot Valdemar var likevel ikke utslettet. Den går igjen i folkevisen om drapet på Hr. Bugge. Ridder Niels hadde folkets fulle sympati, vunnet gjennom edelmodighet og trofasthet, egenskaper som var sjeldne på hans tid. Derfor er det et vakkert bilde som tegnes av ham i folkevisen:


«Min Tro vil jeg ej bryde for Guld, Den, jeg haver soret, ham bliver jeg huld.»



Slik lød den trofaste ridders svar da kong Valdemar ville vinne ham gjennom gode løfter, og i visen om den av Eske Frost utplyndrede engelske kongesønn blir hans rettferdige sinnelag vakkert uttrykt:


«Men havde jeg kommet i Hr. Bugge hans Len, Da havde mig ikke røvet hverken Ridder eller Svend».



Ridder Niels' rikdom bidro nok også til at han ble folkets selvskrevne fører. Foruten Hald (Nørlyng herred) eide han Nørre Vosborg (Ulvborg Herred), Estrup (Hellum Herred), Spøttrup (Rødding Herred), Aastrup (Vennebjerg Herred) samt Rolstrup på Mors. Sistnevnte ga han i medgift til Saxe Pedersøn da han giftet seg med ridderens søsterdatter Cathrine. Dessuten besatt han tallrike strøgods, spesielt i det nordlige Nørrejylland. Ikke uten grunn ble han derfor kalt «kong Bugge».


I Adelsleksikonet finnes under navnet Bugge ti forskjellige våpen. To av disse skyldes sikkert en forveksling med de to i Buggefamilien inngiftede slektene Strangesøns og Vandelbos våpen. Av de øvrige kan bare ett påvises virkelig å ha vært ført. I gullfelt samt på hjelmen viser det et halvt, avhugget, sølvbevæpnet sort villsvin. Dette var det våpen ridder Bugge til Hald førte. Det finnes fremdeles i hans og datteren Ellens oppbevarte segl. Med det besegler han, sammen med sin svoger Hr Erik Nielssøn (Gyldenstjerne) et forpliktelsesbrev til kong Valdemar i 1355. De gamle Høeg´er hadde samme våpen, av hvilket Holger Parsberg slutter at Høegfamilien hadde samme herkomst som Buggene. Den dag i dag er det adskillige Bugger som bruker villsvinet som sitt signetmerke.


Niels Bugge var gift to ganger. Hans første kone het visstnok Lisbeth Kuul. Hun var datter av Hr. Palne Jønson og Elne Lændi. Palne Jønson til Stovringgaard var Valdemar Atterdags marskalk fra 1354 til 1356. Hans hustru var datter av Niels Lændi til Troldorp (Sabro Herred).


Andre gang var Niels Bugge gift med Ingeborg Vendelbo, som holdt skifte etter Hr. Niels i 1388. Hun var datter av Peder Vendelbo og Sophie Andersdatter Hvide.



I første ekteskap hadde han seks, i siste to barn:



* Niels Bugge



* Jep Bugge



* Mikkel Bugge



* Bent Bugge



* Kirsten Bugge



* Ellen Bugge



* Knud Bugge



* Lisbeth Bugge



Kilde: http://www.winnem.com/siec/nbugge.htm



--------------------



Ridder, død 1359. Han levde i den sørgelige tid da «Tyskerne reves om Danmark». Hans far var en av grev Gerts (Også omtalt som grev Gerhardt) jydske tilhengere, og et av vitnene på holstensk side ved fredsslutningen i Kiel 10. januar 1332, da det kom til forlik mellom kong Christoffer og grev Gert. Til å begynne med sto Niels Bugge på samme side, - som hadde gitt den unge hertug Valdemar av Sønder-Jylland kongenavn, selv om den egentlige leder og fører var grev Gert. Niels Bugge var derfor blant grevens menn i den krig som ble avsluttet med ovenfornevnte fred. 30. januar 1331 sto det blodige slag på Lohede, litt syd for Dannevirke. Slaget varte fra morgen til kveld, og det ble kjempet med stor tapperhet på begge sider.


Grev Gert kom en gang i stor fare. Han var blitt kastet av hesten, og lå i den tunge rustningen på valplassen uten å kunne reise seg med egen hjelp. En holstensk bonde fikk ham imidlertid på beina igjen. «Bruk nå dine gamle krefter», ropte bonden. At greven gjorde det ser, man av slagets utfall: Da den mørke novemberdagen var over, hadde han vunnet. Rimeligvis var Niels Bugge blant den seirende, overmodige skare som drev kongen og restene av hans hær på vill flukt sydover.


Det var imidlertid ikke nok for grev Gert å være riksforstander under sin søstersønn hertug Valdemars mindreårighet. Hans planer gikk enda høyere; han ville selv bli konge. Dermed kom det til brudd mellom ham og ridder Bugge, som jo hadde svoret troskap mot hertugen. Ridder Bugge var ikke lik sin tids stormenn, som den ene timen kunne tjene den ene, og i neste øyeblikk den andre. Dessuten hadde greven forulempet en av Niels Bugges nære slektninger, Niels Ebbesøn, i en arvestrid mellom Stid Andersøn Hvide og Ebbesøn. Niels Ebbesøn var sannsynligvis Niels Bugges søstersønn. Det var imidlertid viktig for greven å vinne den mektige ridder, de stridbare jyders fører, på sin side. Derfor ber han, som i «Kæmpevisen», Niels Ebbesøn ri til «Hr. Bugge din ven», som «haver mig længe undsagt». Niels Ebbesøn ville ikke gå dette ærendet, men red i stedet senere til Randers og drepte grev Gert.


Niels Bugge var neppe delaktig i dette drapet eller den kamp som deretter sto mellom Niels Ebbesøn og grevens sønner. Heller ikke var han med på å sette Valdemar Atterdag på tronen. Hertug Valdemar var jo ennå i live, og det var hans konge. Det hjalp derfor lite at kong Valdemar lovet hr. Bugge slott og gull, eller senere truet ham med krig og ufred. Ridder Niels svarte bare stolt:


«Min Tro vil jeg ej bryde for Guld; Den, jeg haver soret, ham bliver jeg huld. Hvad heller I ville storme eller stride, Ni Vintre paa Hald jeg vil Eder binde».



Senere ble forholdet mellom kongen og Niels Bugge vennskapelig. Hertug Valdemar hadde da oppgitt tronen og litt etter litt sluttet seg til kongen. Senere gikk hertug Valdemar og kong Valdemar Atterdag til og med i forbund, ifølge brev datert 13. mars 1345. Vi treffer derfor ridder Niels i Varberg i 1343 blant de 12 menn som kong Valdemar for sitt vedkommende hadde betrodd det viktige verv å megle fred med den svensk-norske kong Magnus Smek, Norges konge fra 1319 til 1355 under navnet Magnus 7. Eriksson.


Niels Bugge var også i kong Valdemars følge under felttoget til Meclenburg og Brandenburg 1349 og 1350, og han var til stede i Spremberg og Bautzen, da kong Valdemar Atterdag meglet forlik mellom Ludvik av Bayern og Karl den 4. Kort etter er han igjen i Danmark, hvor forbitrelsen mot kongen var blitt svært sterk og nå truet med å løpe over alle bredder. De uhørte skattene og det uttålelige hovmotet var ikke lenger til å holde ut. Niels Bugge hadde, sammen med noen andre adelsmenn, et møte med kongen i Kallunburg, men Valdemar ville ikke fire. De kom ikke til enighet. Bugge og de andre gode menn erklærte derfor at de heller ville miste livet enn å tåle at bøndene ble til de grader mishandlet.


Neste år ble det holdt nok et møte, denne gang i Vordingborg, hvor foruten Bugge også den mektige ridder Claus Limbek var til stede. Kongen var fremdeles ubøyelig, og heller ikke denne gang kom det til forlik. Det var ikke lenger noe å gjøre. Bugge klarte ikke lenger å dempe opprøret, og sluttet seg i stedet til det. Det samme gjorde også hertug Valdemar, som var svært forbitret på sin søsters, dronning Helvigs, vegne; - kongen hadde latt henne sperre inne på Søborg. Bugge tok kraftig del i den feiden som nå brøt ut. Han ble faktisk den egentlige leder for et opprør som strakte seg over hele halvøya, fra Skagen til Elben. Han erobret slottet Langtind ved Limfjorden, hvor han tok en del fanger.


Kongen beleiret på sin side Hald. I nærheten av Hald finnes fremdeles levninger av en vold som bøndene kaller «kong Valdemars skanse», og hvor det aller eldste Hald skal ha ligget. Den 26. juli 1353 kom det imidlertid til et foreløpig forlik ved Vindinge Å i Fyn, der de jydske adelsmenn og særlig ridder Bugge ble tatt med. Man ga tilbake gjensidige erobringer og traff nærmere bestemmelser om frigjøring av fanger.


På Danehoffet i Nyborg kom det St. Hansdagen 1354 til fullstendig forsoning mellom kongen og hans misfornøyde undersåtter. Niels Bugge fikk sete i Riksrådet, og vi treffer ham neste år - sammen med Claus Limbek - som et virksomt medlem på det kongelige retterting i Jylland. Lenge varte freden ikke. Valdemar Atterdag var streng og hensynsløs som før, og jydene med Bugge i spissen grep atter til våpen. Også hertug Valdemar rykket i marken. Kronen vinket til ham igjen, og det gjaldt å utnytte muligheten. Han ble imidlertid slått, og måtte avstå Langeland, Als og Femern. Dermed var han uskadeliggjort. Vanskeligere for kong Valdemar var det å beseire jydenes hardnakkede tross. «Jyden, han er stærk og sej». Det var jyden den gang, som så ofte senere.


På et møte som ble holdt i Slagelse to dager før jul 1358, tilbød kongen forlik for jydene. Niels Bugge og andre adelsmenn hadde innfunnet seg, mot løfte om sikkert leide. Motsetningene var imidlertid så store at det ble umulig å komme til enighet. Derfor reiste man hjemover igjen.


Ridder Bugge nådde ikke lenger enn til Middelfart. Der ble han drept like over nyttår 1359. Samme skjebne led Ove Stigesøn til Eskebjærg og Peder Anderssøn til Margaard; den første var sønn av den mektige Stig Anderssøn, den siste uten tvil bror av den samme Hr. Stig.


«Til Middelfart Mænd sendte Kongens Bud, Hr. Bugge skulde de træde imod. Hr. Bugge rider ad Middelfart Gade, Der mødte de Borgere klædte i Plade; De mødte ham baade til Hest og Fod, Og Alle vare de ham imod. De Middelfart Mænd, Krist give dem Træde; De vog Hr. Bugge i fredelig Lejde; De Middelfart Mænd, Gud give dem Skam, De vog uden Skel den velbyrdige Mand!»


Det var vest for byen, fortelles det, på et jorde like ved havnen, at de tre sendemenn ble overfalt av noen fiskere som drepte dem med de samme møkkagrep som de ellers brukte til å grave opp mark for å sette på fiskekroken. Inntil 1874 måtte eierne av den mark hvor udåden ble begått betale en årlig blodskatt på 49 skilling, de såkalte Buggepenger. En stensetting anga lenge det sted hvor ridder Niels ble drept. Senere er den blitt jevnet under byggingen av en landevei; men langs med denne vei gror det den dag i dag en stor mengde røde blomster (skræpper), som etter sagnet er vokst opp av Hr. Bugges blod. De kalles derfor «kong Bugges roser».


Kongen ble beskyldt for å ha beordret drapet, men avla ed på at han ikke hadde noe med det å gjøre. Kongen og Bugges sønn inngikk forlik, men mistanken mot Valdemar var likevel ikke utslettet. Den går igjen i folkevisen om drapet på Hr. Bugge. Ridder Niels hadde folkets fulle sympati, vunnet gjennom edelmodighet og trofasthet, egenskaper som var sjeldne på hans tid. Derfor er det et vakkert bilde som tegnes av ham i folkevisen:


«Min Tro vil jeg ej bryde for Guld, Den, jeg haver soret, ham bliver jeg huld.»



Slik lød den trofaste ridders svar da kong Valdemar ville vinne ham gjennom gode løfter, og i visen om den av Eske Frost utplyndrede engelske kongesønn blir hans rettferdige sinnelag vakkert uttrykt:


«Men havde jeg kommet i Hr. Bugge hans Len, Da havde mig ikke røvet hverken Ridder eller Svend».



Ridder Niels' rikdom bidro nok også til at han ble folkets selvskrevne fører. Foruten Hald (Nørlyng herred) eide han Nørre Vosborg (Ulvborg Herred), Estrup (Hellum Herred), Spøttrup (Rødding Herred), Aastrup (Vennebjerg Herred) samt Rolstrup på Mors. Sistnevnte ga han i medgift til Saxe Pedersøn da han giftet seg med ridderens søsterdatter Cathrine. Dessuten besatt han tallrike strøgods, spesielt i det nordlige Nørrejylland. Ikke uten grunn ble han derfor kalt «kong Bugge».


I Adelsleksikonet finnes under navnet Bugge ti forskjellige våpen. To av disse skyldes sikkert en forveksling med de to i Buggefamilien inngiftede slektene Strangesøns og Vandelbos våpen. Av de øvrige kan bare ett påvises virkelig å ha vært ført. I gullfelt samt på hjelmen viser det et halvt, avhugget, sølvbevæpnet sort villsvin. Dette var det våpen ridder Bugge til Hald førte. Det finnes fremdeles i hans og datteren Ellens oppbevarte segl. Med det besegler han, sammen med sin svoger Hr Erik Nielssøn (Gyldenstjerne) et forpliktelsesbrev til kong Valdemar i 1355. De gamle Høeg´er hadde samme våpen, av hvilket Holger Parsberg slutter at Høegfamilien hadde samme herkomst som Buggene. Den dag i dag er det adskillige Bugger som bruker villsvinet som sitt signetmerke.


Niels Bugge var gift to ganger. Hans første kone het visstnok Lisbeth Kuul. Hun var datter av Hr. Palne Jønson og Elne Lændi. Palne Jønson til Stovringgaard var Valdemar Atterdags marskalk fra 1354 til 1356. Hans hustru var datter av Niels Lændi til Troldorp (Sabro Herred).


Andre gang var Niels Bugge gift med Ingeborg Vendelbo, som holdt skifte etter Hr. Niels i 1388. Hun var datter av Peder Vendelbo og Sophie Andersdatter Hvide.



I første ekteskap hadde han seks, i siste to barn:



Niels Bugge



Jep Bugge



Mikkel Bugge



Bent Bugge



Kirsten Bugge



Ellen Bugge



Knud Bugge



Lisbeth Bugge



--------------------



Slekten Bugge i Danmark En mil syvest for Viborg endrer de jydske heders nakne høyland seg plutselig og fremviser en øy av berg, omkranset at storslåtte, bratte lyngbakker og utstrakte skoger. Like ved det nåværende (1910) Bækkelund Hotell, ved sjøen, lå Niels Bugges stolte borg Hald, som han kjøpte av Peder Ludvigsøn Eberstein og hans søster Margrethe i 1345. Ridder Niels Bugge var sin tids rikeste adelsmann, med årlige inntekter beregnet til 300 lester korn, over 14000 tønner bygg. Han var en vakker mann med et ridderlig ytre, myndig, men også aktet for sin edelmodighet. Danmarks Adels Aarbog begynner hans slektslinje med:


Kilde:



http://siec.winnem.com/nbugge.htm#Herman%20Bugge



--------------------



Niels Bugge, herre til Hald, Nørre Vosborg, Lunholm og Ejstrup blev en af de rigeste og mest magtfulde adelsmænd i Danmark og blev sommetider kaldt "Kong Bugge". Han ejede landområder og gårde i 16 herreder i Jylland, især omkring Salling, Viborg, Vendsyssel og Mors.


Niels Bugge blev først gift med Elisabeth Palnesdatter Juul i 1300. Hun døde i 1335. Derefter gifte han sig med Ingeborg Vendelbo.



Med Elisabeth havde han 6 børn. Med Ingeborg 2 børn hvoraf Knu var den ældste.


--------------------


Niels Bugge til Hald - muligvis dræbt på foranledning af Kong Valdemar Atterdag.

 
BUGGE, Niels Buggesen til Hald (I69968)
 
339 ''Slægten Bugge i Danmark og Norge'', P.C.B. Bondesen, Nyborg: C. Schønemanns Bogtrykkeri, 1909: http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=bugge&sideid=7&storleik=


----------------



=Ellene Elisabeth Pallesdatter Juul, til Støvringgaard=



*ABT 1295 - ABT 1335


*RESIDENCE: 6b: Niels 1316,Jep 18,Mikkel 20,Bent 22,Kirsten 25,Ellen


*BIRTH: ABT 1295, (ca.1300?) (Lisbeth) Hald, Randers, DK (til Støvringgård)


*BAPTISM: ('Kuul' ?)


*DEATH: ABT 1335


*Father: Palne JØNSSON


*Mother: Elne LÆNDI



*Family 1 : Niels Buggesen BUGGE


*MARRIAGE: ABT 1315


**Ellen Nielsdatter BUGGE


--------------------


*Elisabeth (Lisbeth) Palnesdatter JUUL



*Blev ca 35 år.



*Far: Marsk Palne Jensen JUUL (1356)


*Mor: Elne LÆNDI


*Født: omkring 1300


*Død: omkring 1335




*I familie med Herre til Hald, Nørre Vosborg, Lunholm og Ejstrup Niels BUGGE (~1295 - 1358)


Børn:


Niels BUGGE (~1316 - )


Jep BUGGE (~1318 - >1379)


Mikkel BUGGE (~1320 - >1376)


Bent BUGGE (~1322 - ~1391)


Kirsten BUGGE (~1325 - )


Ellen Nielsdatter BUGGE (~1330 - ~1406)




Personhistorie



Årstal Alder Begivenhed


~1300 Fødsel omkring 1300.


~1316 Sønnen Niels BUGGE fødes omkring 1316.


~1318 Sønnen Herre til Hald Jep BUGGE fødes omkring 1318.


~1320 Sønnen Mikkel BUGGE fødes omkring 1320.


~1322 Sønnen Ridder Bent BUGGE fødes omkring 1322.


~1325 Datteren Kirsten BUGGE fødes omkring 1325.


~1330 Datteren Ellen Nielsdatter BUGGE fødes omkring 1330 Viborg amt 1).


~1335 Død omkring 1335.



Kilder


1) Nagel Bugge Data



Kilde: http://www.qvotrup.dk/Tavlen/p7af603ae.html



------------



Elisabeth (Lisbeth) Palnesdatter JUUL



BEF. 1320 - ____



BIRTH: BEF. 1320, Støvringgård, Randers, Jylland.


Father: Palle (Palne) Jenson JUUL


Mother: Elne Nielsdatter LÆNDI



Family 1 : Niels BUGGE


MARRIAGE: 1334, Hegnet, Tondering, Viborg, Danmark.


Niels BUGGE


Jep BUGGE


Mikkel BUGGE


Bent BUGGE


Kirsten BUGGE


+Helene (Elene\Ellen) Nielsdatter BUGGE



Kilde: http://freepages.genealogy.rootsweb.ancestry.com/~slekter/d0015/g0000029.html#I6156



---------------



Name: Lisbeth (Palnesdatter) (Juul) Kuul


Sex: F



Father: Palne (Pedersen) Jonsen Munk


Mother: Elne Lændi



Marriage 1 Niels Bugge


Children


Kirsten Bugge


Helene (Eline) Nielsdatter Bugge b: CA. 1335 in Hald, Viborg


Lisbeth Nielsdatter Bugge



Kilde: http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=4l83jmr3&id=I7401

 
JUUL, E/Lisbeth Palnesdatter til Støvringgaard (I89539)
 
340 ''Slægten Bugge i Danmark og Norge'', P.C.B. Bondesen, Nyborg: C. Schønemanns Bogtrykkeri, 1909: http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=bugge&sideid=7&storleik=


---------------



Ingeborg Pedersdatter Vendelbo arvede i 1388 slottet (borgen) Hald ved Viborg efter hendes mand.

 
VENDELBO, Ingeborg Pedersdatter (I89544)
 
341 ''Slægten Bugge i Danmark og Norge'', P.C.B. Bondesen, Nyborg: C. Schønemanns Bogtrykkeri, 1909: http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=bugge&sideid=8&storleik= (f 4)


-----------------



Elline Bugge



http://fabpedigree.com/s055/f722761.htm



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I4033&tree=2



Kallenavn (Elene)



Død Ett 1402



--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1890:135.



---------




Alt birth date: 1330, 1334, c. 1340



Alt death date: 1406, 1402, 1403, c. 1392



Hald, Nørlyng, Randers, DK



Father: Niels Buggesen BUGGE



Mother: Elisabeth Palnesdatter JUUL



Family 1 : Christian Pedersen VENDELBOE



+Else Christiansdatter VENDELBOE



+Anne Christiansdatter VENDELBOE



--------------------



Ellen Nielsdatter BUGGE



Blev ca 76 år.



Far: Herre til Hald, Nørre Vosborg, Lunholm og Ejstrup Niels BUGGE (~1295 - 1358)



Mor: Elisabeth (Lisbeth) Palnesdatter JUUL (~1300 - ~1335)



Født: omkring 1330 Viborg amt 1)



Biografi: 2) Ellen refereres til: "af Vosborg og Støvringgård".



Død: omkring 1406 3) side 14





I familie med Christiern Pedersen VENDELBOE (~1334 - 1399)



Børn:



Anne Christensdatter VENDELBOE (~1370 - )





Personhistorie



Årstal Alder Begivenhed



~1330 Fødsel omkring 1330 Viborg amt. 1)



~1334 Ægtefællen Christiern Pedersen VENDELBOE fødes omkring 1334.



~1335 Moderen Elisabeth (Lisbeth) Palnesdatter JUUL dør omkring 1335.



1358 Faderen Herre til Hald, Nørre Vosborg, Lunholm og Ejstrup Niels BUGGE dør 30-12-1358 Middelfart.



~1370 Datteren Anne Christensdatter VENDELBOE fødes omkring 1370.



>1376 Broderen Mikkel BUGGE dør efter 1376 3).



>1379 Broderen Herre til Hald Jep BUGGE dør efter 1379 3).



~1391 Broderen Ridder Bent BUGGE dør omkring 1391 3).



1399 Ægtefællen Christiern Pedersen VENDELBOE dør 1399.



~1406 Død omkring 1406. 3)



Kilder



1) Nagel Bugge Data



2) Danmarks Adels Aarbog



3) Slægten Bugge i Danmark og Norge af P. C. B. Bondesen



Kilde: http://www.qvotrup.dk/Tavlen/paeccb503.html



-------------



Helene (EleneEllen) Nielsdatter BUGGE



1334 - 1406



BIRTH: 1334, Hald, Nørlyng, Randers, Danmark.



DEATH: 1406



Father: Niels BUGGE



Mother: Elisabeth (Lisbeth) Palnesdatter JUUL



Family 1 : Christian (Christiern) Pedersen VENDELBOE



+Else Christiernsdatter VENDELBO



Kilde: http://freepages.genealogy.rootsweb.ancestry.com/~slekter/d0017/g0000055.html#I11141



~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~



Elline is referred to as "of Vosborg and Støvringgaard." She sold Lundholm at Skagen to Queen Margrethe in 1401 and in 1402, she declared a Quit Claim to Rolstrup in Mors.



http://www.qvotrup.dk/Tavlen/default.html gives two Ellens, one (born abt 1358, Viborg) with mother Ingeborg Vendelboe and the other (born abt 1330) with mother Elisabeth Palnesdatter Juul.



This site also gives two Christen/Christiern Vendelboes, one (b. abt. 1334, d. abt 1400) marrying the earlier Ellen and having daughter Anne, b. 1370), the other (d. 1399) marring the later Ellen about 1376 and having no children.


--------------------



http://fabpedigree.com/s055/f722761.htm



--------------------



Elline Bugge



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I4033&tree=2



Kallenavn (Elene)

 
NIELSDATTER, Eline (I88902)
 
342 ''Slægten Bugge i Danmark og Norge'', P.C.B. Bondesen, Nyborg: C. Schønemanns Bogtrykkeri, 1909: http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=bugge&sideid=8&storleik= (g 4)


----------------------



Riksråd, herre til Hald. Mens slekten Bugge, en av de mektigste jydske ætter, tidligere ved enhver gitt anledning hadde stått imot kongen, synes flere medlemmer å ha sluttet seg til kong Valdemar. Deriblant Knut Bugge. Det samme var tilfellet med hans (formentlige) bror Bent Bugge og hans svoger Christian Vendelbo. En annen av Niels Bugges svigersønner, Gotskalk Skarpenberg, treffes derimot blant de jydske opprørshøvdinger.


Fra først av var forholdet mellom kongen og Knud Bugge ikke det beste. Knud Bugge mistenkte kongen for å ha vært delaktig i det grufulle drapet ved Middelfart. Men Valdemar, hans sønn og flere riddere avla ed på «hverken med Raad, Hjælp, Sambund, vilie eller Tilladelse at have samtykt udi den Gierning». Kongen lovte til evig tid å ville hate drapsmennene og å elske Knud som sin egen sønn. Også kongesønnen, Christopher, svor Knud vennskap og broderskap, på samme måte som denne lovet å forsmå sine venner og slektninger og ta kongens parti.


1360 beseglet han som Riksråd forliket med kong Magnus og Haandfæstningen i Kallundborg, og i begynnelsen av juni 1362 var han til stede på Vordingborg slott ved hertug Henriks bryllup med kong Valdemars datter Ingeborg. Ved samme anledning var han også blant kongens forlovere for hertuginne Ingeborgs medgift. Senere nevnes han ikke. Han hadde to sønner:


* Christopher Bugge



* Jep Bugge



Kilde: http://www.winnem.com/siec/nbugge.htm



------------



Knud Nielssøn BUGGE



ABT 1331 - ____



* RESIDENCE: 2 barn ? (oldefar til Lars/Lauritz Bugge f. ca. 1470 ?)



* OCCUPATION: Riksråd



* BIRTH: ABT 1331, til Hald



* EVENT: 1359, Godtok K Valdemars ed på at h. ikke sto bak m. på faren



Father: Niels Buggesen BUGGE



Mother: Ingeborg Pedersdatter VENDELBOE



Family 1 :



1. Christopher Knudssøn BUGGE



2. +Jep Knudssøn BUGGE



Kilde: http://www.nermo.org/slekt/d0027/g0000016.html#I43807



-------------



Knud BUGGE



____ - ____



* OCCUPATION: Riksråd



Father: Niels BUGGE



Mother: N.N.



Family 1 :



1. +Jep BUGGE



Kilde: http://freepages.genealogy.rootsweb.ancestry.com/~slekter/d0017/g0000096.html#I2761



--------------------



"State's Council, Lord of Hald."



--------------------



Riksråd, herre til Hald, Mens slekten Bugge, en av de mektigste jydske ætter, tidligere ved en hver gitt anledning hadde stått imot kongen, synes flere medlemmer å ha sluttet seg til Kong Valdermar. Deriblandt Knud.


Fra først av var forholdet mellom kongen og Knud ikke det beste. Knud mistenkte kongen for å ha vært delaktig i det grufulle drapet ved Middelfart. Men Valdemar, hans sønn og flere riddere avla ed på 'hverken med raad, hjælp, sambund vilie eller tiladelse av have samtykt udi den gjerning'. Kongen lovte til evig tid å ville hate drapsmennene og elske Knud som sin egen sønn. Også kongesøennen Christopher , svor Knud vennskap og broderskap, på samme måte som denne lovet å forsmå sine venner og slektninger og ta kongens parti. 1360 beseglet han som Riksråd forliket med Kong MAgnus og Haandfæstningen i Kallindborg, og i begynnelsen va juni 1362 var han tilstede på Vordinborg slott ved Hertug Henriks bryllup med Kong Valdemars datter Ingeborg. Ved samme anleding var også blant kongens forlovere for hertuginnen Ingeborgs medgift


--------------------



Riksråd, herre til Hald. Mens slekten Bugge, en av de mektigste jydske ætter, tidligere ved enhver gitt anledning hadde stått imot kongen, synes flere medlemmer å ha sluttet seg til kong Valdemar. Deriblant Knut Bugge. Det samme var tilfellet med hans (formentlige) bror Bent Bugge og hans svoger Christian Vendelbo. En annen av Niels Bugges svigersønner, Gotskalk Skarpenberg, treffes derimot blant de jydske opprørshøvdinger.


Fra først av var forholdet mellom kongen og Knud Bugge ikke det beste. Knud Bugge mistenkte kongen for å ha vært delaktig i det grufulle drapet ved Middelfart. Men Valdemar, hans sønn og flere riddere avla ed på «hverken med Raad, Hjælp, Sambund, vilie eller Tilladelse at have samtykt udi den Gierning». Kongen lovte til evig tid å ville hate drapsmennene og å elske Knud som sin egen sønn. Også kongesønnen, Christopher, svor Knud vennskap og broderskap, på samme måte som denne lovet å forsmå sine venner og slektninger og ta kongens parti.


1360 beseglet han som Riksråd forliket med kong Magnus og Haandfæstningen i Kallundborg, og i begynnelsen av juni 1362 var han til stede på Vordingborg slott ved hertug Henriks bryllup med kong Valdemars datter Ingeborg. Ved samme anledning var han også blant kongens forlovere for hertuginne Ingeborgs medgift. Senere nevnes han ikke. Han hadde to sønner:


Christopher Bugge



Jep Bugge


--------------------


http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=bugge&sideid=8&storleik=



---------------------



Knud Nielsen Bugge til Hald sluttede i 1359 forlig med kongen om sin faders drab, beseglede 1360 som rigsråd forliget med Kong Magnus og håndfæstningen i Kalundborg. Nævnes i 1362 blandt kongens forlovere for hertuginde Ingeborgs medgift. Gift omkring 1360. 

BUGGE, Knud Nilsen Nielsen (I89545)
 
343 ''Slægten Bugge i Danmark og Norge'', P.C.B. Bondesen, Nyborg: C. Schønemanns Bogtrykkeri, 1909: http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=bugge&sideid=82&storleik= (d 10)


Nicolai Jacobus Kock Bugge, Distriktslæge i Nordfjordeidet, Nordre Bergenhus Amt, f. i Trondhjem 6. Juni 1842, d. paa Rosendal 30. Maj 1895.



Han blev Student 1860 og tog medicinsk Embedseksamen 1868 med Laud. Derefter gjorde han et Aars Tid Tjeneste som fungerende Marinelæge om Bord paa Korvetten »Nordstjernen« under dens Togt i Middelhavet og de sydamerikanske Farvande, var derpaa i fire Aar praktiserende Læge i Porsgrund, indtil han under 25. Oktb, 1873 udnævntes til Distriktslæge i Nordfjordeidet; tog Afsked 1886 og flyttede til Rosendal i Hardanger.


Gift i København 26, Septbr. 1871 med ''Bergliot Lysholm'', f. 27. Februar 1850, Datter af Brænderiejer i Trondhjem NicolaI Lysholm (f. i Trondhjem 1. Juli 1823, smst. 22. Juli 1864) og Jenny Nicoline Schult (f, i Kristiania 4, Oktober 1828, gift 8. April 1849). 9 Børn.

# Marie Bugge, f. 6. Juli 1872, Gift 2. Juli 189(rned Fis~,~riinspektør J. C. V. Fldscher i Bergen. (3 Sønner).


# Jenny Bugge, f. 2. September 1874. Gift 5. Oktober 1894 med Martin Olsen, Købmand i Vardø. (5 Børn).


# Bergliot Bugge, f. 29, Novbr. 1875, t paa Rosendal 9, April 1894.


# Magdalene Eleonore Due Bugge, f. 29. Januar 1880. Gift 30. Juli 1903 med Hans Blom Sandberg, Læge i Narvik. (2 Børn).


# Aagot Bugge, f. 11. September 1881. Gift 1. Juni 1906 med Ingeniør Alf Vetlesen i Cöln, f. 21. Oktober 1878 i Frederiksstad, Søn af Overlærer Emil Vetlesen i Bergen og Marie Seperg.


# Nicolai Lysholm Bugge, f. 9. August 1883, Studeht fra Trondhjem 1901, Cand, jur. 1906 (laud), i tre Aar paa Advokat F, M. Bugges Kontor i Kristiania, fra 1. Oktober 1906 edsvoren Fuldmægtig hos Sorenskriveren i Strinden og Selbu.

# Frederik Moltke Bugge f. 7. Februar 188n, Sekondløjtnant i Marinen 1906, Premierløjtnant 25. Juni 1909.


# Bjarne Bugge, L 7. Juli 1886, Student fra Bergen 1906, Kontormand i Stettin.


# Astrid Bugge, f. 6. Decbr. 1887, Student fra Bergen 1906.



--------------------------



Tok avskjed som distriktslege i Nordfjordeid i 1886 og flyttet til Rosendal i Hardanger.

 
BUGGE, Nicolai Jacobus Kock (I95475)
 
344 ''Slægten Bugge i Danmark og Norge'', P.C.B. Bondesen, Nyborg: C. Schønemanns Bogtrykkeri, 1909: http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=bugge&sideid=9&storleik= (h 4)


-----------------



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1890:13

 
BUGGE, Lisbeth Nielsdatter (I89546)
 
345 '21. september 1711 aflagde Mattias Thestrup ed som rektor i Tisted (Aalborg Stifts edsbog, nr. 126 ) (Nygaards sedler).


3. januar 1713 fik Mattias Thestrup, rektor i Tisted kgl. konf. paa et hans 19. december 1712 af hans far biskop Frans T. meddelelsesbrev paa at være rektor i Aalborg efter afg.magister Søren Ware.(Jy. Reg. 24.246, nr. 4) (Nygaards sedler).


3. januar 1713 rect. Schol. i Aalborg efter Søren Ware (rigsarks seddelapp, Danske Cancelli) (Nygaards sedler).



20. april 1713 aflagde Mattias Thestrup ed som rektor i Aalborg (Aalborg Stifts edsbog, nr. 126 ) (Nygaards sedler).



28. august 1713 blev Mattias Thestrup vicelandsdommer i Nr. Jylland (Jy. Reg. 115 og rigsarks seddelapp, Danske Cancelli) (Nygaards sedler).



28. august 1716 blev rektor Mattias Thestrup beskikket til landsdommer i N. Jylland, dog først virkelig at tiltræde bestillingen, naar en landsdommer afgaar. Foreløbig forbliver han ved rektoratet (Jy. Reg. 25.82, nr. 115)) (Nygaards sedler).


Mathias Thestrup var gift med Sidsel Marie Hermansdatter (Nygaards sedler).



20. oktober 1716 blev landsdommer og rektor Mathias Thestrup gift med Sidsel Marie Werkmester i Budolfi, Aalborg (Nygaards sedler).



5. august 1717 fik rektor i Aalborg, landsommer i N. Jylland Mattias Thestrup kgl. konf. paa et af ham og kone Sidsel Marie Werchmester oprettet tetamente. Ingen børn.


Den længstlevende skal sidde i uskiftet bo, men i tilfælde af nyt ægteskab give afdødes arvinger 400 sldlr? Ellers skiftes efter begges død efter loven (Jy. Reg. 25. 217, nr. 98), (Nygaards sedler).


1718 var Mattias Tæstrup rektor i Aalborg og landsdommer. Han var gift, men havde ingen børn, men 3 tjenestefolk. (Skattemandtal 1718 ??, 5) (Nygaards sedler).



1. februar 1721 blev, deres søn Frans døbt i Budolfi (Nygaards sedler).



1726 blev landsdommer og rektor Mathias Thestrup i Aalborg efterfuldt af Th. Hop (Nygaards sedler).



18. juli 1729 fik landsdommer Mathias Thestrup oprejsning paa en dom vedrørende en af hans bønder i Hov ved Mariager (Jy. Reg. 27.673, nr. 140) (Nygaards sedler).



1729 havde Matt. Thestrup paa Mariager Kloster en træte med præsten Fil. Henr. Friedlieb. (Nygaards sedler.).



16. oktober 1733 fik landsdommer Mattias Thestrup bestalling som virkelig justr. (Jy. Reg. 29. 154, nr. 191 og rigsarks seddelapp, Danske Cancelli) (nygaards sedler)



29. januar 1749 fik landsdommer Mattias Thestrup bestal. paa tillige at være etatsraad. (Indført i Sjællands Reg. ifølge Jy Reg. 34.49, nr. 24, samt Rigsarks. seddelapp. Danske Cancelli) (Nygaards sedler).


21. august 1750 fik etats- og justr. landsdommer Mattias de Thestrup kgl. konf. paa en mellem ham og etats- og justr., landsdommer Peder Marsvin til Trudsholm 16. maj samme aar oprettet forening ang. forretningers og sporrlers (?) deling nu da førstnævnte er svag og ikke kan udstaa saa mange landstingsrejser (Jy. Reg, 34.439, nr. 215) (Nygaards sedler).


26. marts 1751 blev etats - og justr.Mattias de Thestrup forløst fra sit landsdommerembede men maatte ifølge den mellem ham og etats - og justr. samt landsdommer Peder Marsvin 16. maj 1750 sluttede og 21. august s. a. kgl. konf. paa livstid beholde sin løn. (Jy. Reg. 34.578, nr. 79) (Nygaards sedler)


26. marts 1751 blev landsdommer i N. Jylland, Mattias de Thestrup forløset fra embedet, maa beholde sin løn (Rigsars. seddelapp., Danske Candelli) (Nygaards sedler).



30. november 1756 Mattias de Thestrup, etatsraad til Mariager Kloster, fik kgl. resol. ang. mulkt til ham m. fl. for ikke at have brugt stemplet papir til fæstebreve m.m. (RK Århus og Ribe stifters kontor, kommunicerede kgl. resol. og reskr., nr. 29) (Nygaards sedler).


5. maj 1758 fik etatsraad, landsdommer til Mariager Kloster, 71 aar, Mattias de Thestrup kgl. konf. paa en af ham 10. april samme aar oprettet anordning.


Hvis han dør før sin hustru Cecilie Marie Werkmester, svag og i sin alders 66. aar, skal deres eneste søn og arving Frans de T. 38 aar, landsdommer i N. Jylland, assessor i hofretten og sekretær i danske kancelli straks tiltræde Mariager Klostergaard og gods samt fællesboets midler og effekter.

Enkens hovedlod, omkring 12.000 rdlr. skal blive staaende paa 1. prioritet i gaarden og sønnen skal for renten sørge for sin moder "s? hellig og konveable underholdning og opvartning" og hun skal paa gaarden have frie værelser og ildebrændsel samt efter sin død en anstændig jordefærd (Jy. Reg. 37.63, nr. 118). Anordningen er tiltraadt af sønnen, (Nygaards sedler).


27. oktober 1767 fradømtes Mattias deThestrup til Mariager Kloster en kommission (Stiftsamtmanden Peder Rosenørn og kammerraad Hans Severin Rafn) i henhold til kgl. konmissorium af 11. juli 1766 en trætte mellem ham og Jens Brasches enke, Cecelie Katrine Hostrup til Kellerup.

Trætten drejede sig om skel mellem Mariager Kloster, Kellerup og Svenstrup by. Testrup havde søgt sagen afgjort ved uvildige mænd 1761 og ved landsværnskommison 1764, men havde ingen vegne kunnet komme. Dommen var ganske i Testrups favør og baseredes paa lovhævden af 1440 og 1515 samt gamle skels? (Rtk. kommiisons akt, V. A. II 152) (Nygaards sedler).


23. juni 1769 udfærdiges for afdøde etatsr. og landsdommer Mattias de Thestrup et begravelsesbrev for ham mod erlæggelse af 10 rdlr. til sognets fattige. (Jy. Reg. 40.98, nr. 182). Brevet er ikke indført, kun antydet. (Nygaards sedler).


6. juli 1769 blev etatsraad Mattias de Thestrup indsat i sin begravelse, ..(Mariager kb) (Nygaards sedler)

 
DE THESTRUP, Mathias Frandsen (I90022)
 
346 'Anne Marie var en af Kolds gamle elever og var meget tiltalt af ham.' PEDERSEN, Anna Marie (I61024)
 
347 ('''Uddrag af Pastor A.M. Bårris) Bårris Slægtens historie'''

Slægterne fra Kragmose, Lildbølling og Poulsgaard med Vestre nabogaard gennem 6 generationer




En Søn, hed der også Anders Handerup og var en Halvbroder til Ane Kirstine, FIK Gaarden. Mænd SAA VIDT vides er Gaarden ikke 1æn Gere i Slægtens Eje, idet at Brødre, Peder og Viste, der Havde gaar den i Faellesskab omkring 1900, døde som ugifte.


Ane Kirstine Andersdatter blev omkring 1790 gift med en Søn af Christen Hansen, Kragmose i Bølling. Sønnen hed Mikkel Christensen



Stensen. Jeg Kirkebogen stave det Michel. Som Det vil erindres, var Christen Hansen, en Broder til min Oldefader Eske Hansen, Lild Bølling. Og Mikkel Christensen var en Broder til Hans Christensen Kragmose, der 1790 købte Store Kragmose, mænd senere døde paa Gasdalsgaard. Mikkel var altsaa en Fætter til min Bedstefader, Hans Eskesen, Lildbølling.


Mikkel, der blev kaldt Mikkel Debelmose, og Ane Kirstine købte den her omtalte Gaard i Debelmose, og min Broder Mikkel er opkaldt efter ham. Mikkel maa VAERE blevet gave, jeg har en meget ung Alder. Efter Viggo Bendtsens Opgivelse skal han VAERE født 1772. Mænd Ægteskabet varede kun kort Tid - dog var der i Ægteskabet 4 Børn (en Søn og tre døtre), Christen, Kristence, Kirsten og Inger Marie.


I. Christen Mikkelsen overtog Fødegaarden. Hans Kone hed Ane Kirstine. Hun var en ung Enke, Havde Været gift med en Mand fra Bølling, der døde kort efter Brylluppet; hende var ingen Børn. Ane Kirstine var Kendt som Klog Kone, der kunde Sætte Led i Lave og var en Del søgt.


Chr. Mikkelsen og Ane Kirstine boede sidst som Aftægts Folk paa Gaarden i den Søndre Ende af den østre Længe, Hvor de begge døde i en høj Alder, omkring 90.



Som lille. Dreng har jeg ofte besøgt dem i Deres Aftægts lejlighed. De var saa Hyggelige på Besøge. Jeg var med til Christen Mikkelsens Begravelse. Han døde 3. juli 1879, saa jeg var kun 5 Aar gammel. Fra Begravelsen har jeg en erindring, som jeg aldrig har kunnet glemme. Da Gæsterne var gaaet til Fro "kostbordene, var jeg kommet op i Stuen, Hvor Liget laa i den aabne Kiste. Hendes kom Gamle Ane Kirstine ind, gik høne til Liget og kyssede det paa Munden, mens Taarerne løb hende ned ad Kinderne. Jeg forstaar nu, at der Havde Været et godt Forhold Mellem de for gamle.


Christen Mikkelsen og Ane Kirstine havde 6 Børn. Deres Efternavne var Christensen. Nemlig Kristine, Kristence, Kirsten, Jeppe, Mikkel og Ane.



* 1) Kristine, født 7. Januar 1836, død 22. August 1896, blev 16. December 1859 gift med Mads Chr. Jensen i Faster, født 1. Juni 1838, død 8. Januar 1901. De boede i en Udflyttergaard fra Astrup. De havde 9 Børn, hvoraf et døde som lille. De 8 var:


a) Jens, født 23. August 1860, død 1927. Han blev 9. No vember 1886 gift med Maren Nielsen, Datter af Gaard ejer Kr. Nielsen, Fasterkær. De købte Gaarden Neder gaard i Bølling, flyttede senere til Rosborg i samme Sogn, som nu ejes af Sønnen Chr. Kjær Nedergaard, født 1894. Jens blev altid kaldt Nædergaard.


b) Kristine, født 24. Oktober 1862, gift med Jens Chr. An dersen fra Dejbjerg 27. November 1891. Han, der var født 24. April 1854, var i 14 Aar Mejeribestyrer i Nor drup paa Sjælland, men fra 1901 Ejer af Husted i Fodby paa Sjælland.


c) Ane Kirstine, født 15. December 1863, blev 31. Maj 1888 gift med Gaardejer Feder Pladsen Meldgaard, Klokmose i Faster.



d) Kristence, født 8. Oktober 1865, blev 14. Oktober 1892 gift med Niels Mathias Jensen i Debelmose, kaldet Niels Mose, Søn af Snedker Jens Peter Jensen, Debeimose. Han


var en Tid Landpost.



e) Christen, født 21. November 1869, blev 19. Oktober 1899 gift med. Johanne Madsen Lunde, Dàtter af Gaardejer Mads Lunde, Skjern.



f) .lVIads Peder, født 4. August 1872, blev 1. Juli 1904 gift med Marianne Pedersen, Datter af Gaardejer Mads Pe dersen, Lille Handerup i Faster; boede først i Bølling, men fra 1906 paa hendes Fødegaard.


g) Christian, født 1878, overtog Fødegaarden. Han var gift med Line Marie Margrethe Pedersen fra Fyn. I Ægte% skabet var der 3 Børn, Ane Kirstine, Mads Christen, der har Gaarden, og Johanne, gift med Alfred Henriksen, Hvolgaard, Pjedsted.


h) Søren, født I. September 1879. Siden 1904 Gaardejer i Ikast; bor nu som Rentier i Herning.



2) Kristence, født 1838, blev gift med Peder Pedersen Thuiing i Tarm. De havde Gaarden Krageris Syd for Tarm By. De havde tre Børn, en Pige, der blev gift og bor paa Fødegaan den, og 2 Sønner, der forblev ugifte. Den ene var forlovet med en Pige fra Aadum, hun blev sindssyg. Den anden var forlovet med en Pige, der fik et Barn med en Gaardbestyrer. hun var Husholderske hos, og brændte Barnet.


3) Jeppe, født 1842, blev gift med en Søster til sin Svoger, Laust Pedersen, kaldet Laust Kræ Mikkelsen. Hun hed Ane. De boede i Lille Skindbjerg i Dejbjerg.



4) Mikkel blev gift med en Datter fra Lille Sønderbygaard i Borris. De boede paa en Gaard i Grønborg i Borris. De havde 9 Børn. Men da hans Hustru blev ham utro, rejste han med de to ældste af Sønnerne til Amerika, og senere fulgte Resten af hans Børn efter.


5) Ane blev gift med Laust Pedersen, (født 27. September 1834, død 23. November 1927, 93 Aa gl.), der var fra Sønder’ jylland lige Syd for den gamle Grænse ved Ribe. Han var en Broder til Mads Pedersen i Debelmose, kaldet Mads Hus. De fik hendes Fødegaard, hvor de boede en Snes Aar, men kunde ikke klare sig, flyttede til Feldsing i Sdr. Felding. men heller ikke her gik det. I mange Aar bestyrede de Hee Fattiggaard, paa hvis Kirkegaard de begge ligger begravet. Ane var meget smuk og bevarede sin Skçnhed til det sidste. Hun blev 88 Aar, født 26. Juli 1847, død 28. November 1935 i Rudeholm, Birkerød Sogn.


De havde 14 Børn, hvoraf 2 døde som smaa. De 12 hed: Cathrine (kaldet Trine), Stine, Christen, Petrine, Søren, Kristoffer, Otto, Jeppe, Kirstine, Thora, Thorvald og Anna.



a) Cathrine blev gift med Mads Rabeck fra Krog i Nr. Vium, der hørte til Landbrugsminister Jens Sønderups Slægt. De havde en Tid Troldhede Hotel, senere forpagtede de Tim Kro; her døde Manden, men Trine fortsatte Driften af Kroen og gjorde den ved sin enestaaende Dygtighed landskendt. Trine, der var født i 1867, boede de sidste Aar i Ringkøbing som Rentrice. Hun døde 1951, 1 Ægteskabet var der ingen Børn.


b) Stine, født 31. Marts 1870, død 1. Juli 1942. Hun blev gift med Gaardejer Jens Jensen Moustgaard, havde Moustgaard i Filskøv. Han var født 9. September 1864 og døde 7. November 1935. I Ægteskabet var der 12 Børn, 8 Søns

ner og 4 Døtre:



1) Ane Marie Moustgaard, født 26. Maj 1895, gift med Mejeribestyrer Søren Johannes Pedersen Bøjgaard, Borup pr. Skævinge, født 23. Juni 1892. Her 4 Børn:


Robert, født 24. Januar 1920, Asta, født 19. Oktober


1921, Mary og Carl.



2) iver Jensen Moustgaard, født 22. November 1896. Har en Gaard i Lysholt i Filskov.



3) Anna Laurine Moustgaard, født 6. Oktober 1898, gift med August Albert Jensen, født 21. September 1896, Havearkitekt i Hornbæk.



4) Svend Emmanuel Møustgaard, født 22. Januar 1901. Under den anden Verdenskrig falden i Frankrig 25. Juli 1944 som SQldat i den canadiske Hær.



5) Laurids Pedersen Moustgaard, født 25. Januar 1903, har Fødegaarden, gift med Hedvig Nielsen, født 7. August 1908. Her 4 Børn: Lisy, født 21. September 1931, Ninna, født 11. April 1935, Jens, født 15. Ja nuar 1939, Ole Kristian, født 14. Juni 1948.


6) Johannes Rejnar Moustgaard, født 5. Marts 1904, gift med Anna Jensen, født ‘6, Juni 1915. Er Gaardejer. Her 5 Børn: Ellen, født 11. September 1943, Svend, født 4. Juli 1945, Anton, født 3. Juni 1948, Gerda Kir:stine, født 6. September 1949, Edith Marie, født 11. April 1954.


7) Holger Marinus Moustgaard, født 8. Maj 1906 gift med Greta Martine Andersen, født 19. Juni 1913. Er Kreaturhandler i Filskov. Her 3 Børn: inger Marie, født 23. Januar 1944, Carl iver, født 4. Oktober 1948 og Henning, født 2. Juni 1952.


8) Theodor Emil Møustgaard, født 9. August 1907, gift med Mariane Christensen, født 4. Maj 1922. Er Banearbejde i Filskovassistent. Her et Barn: Heine, født 21. Marts 1944.



9) Emma Eleonora Moustgaard, født 9. December 1908 gift med iver Chr. Hundebol fra Bramminge, født 17. Januar 1899. Er Gaardejer. Her 4 Børn: Preben, født 17. November 1932, Bente, født 16. Juni 1934, Ib, født 10. November 1937, og Niels, født 4. Decem; ber 1947.


‘tO) Eli Vilhelm Moustgaard, tocit B. juni 1911, gift med Marie Juhl, født 18. April 1913. Er Gaardejer. Her 4 Børn: Karen Kirstine, født 26. Marts 1942, Hanne, født 8. Januar 1945, Edith, født 30. Maj 1947, Hans Juhl, født 30. April 1953.


11) Elma Margrethe Moustgaard, født 4. Juli 1912, gift med Oskar Bang fra Brørup, født 16. Juli 1911. Er Disponent i Hillerød. Her 4 Børn: Birthe Cecilie, født 24. Juli 1941, Søren Ulrik, født 8. Juni 1944, Grethe Marianne, født 22. November 1947, Susanne Merete, født 31. December 1952.


12) Karl Rahbek Moustgaard, født 3. Novbr. 1913, gift med Anne Johanne Jensen, født 20. Oktober 1915. Har Gaarden Skovgaard i Filskov. Her 3 Børn: Jytte Kirstine, født 20. November 1942, Ulla Vibeke, født 24.September 1944, Kjeld Rahbech, født 16. Juni 1951.


c) Christen blev gift med Dorthea fra Nødager ved Kolind, hvor de havde en Gaard. Han var Sogneraadsformand og Sparekassedirektør. Her er 5 Børn, 3 Sønner og 2 Døtre..



d) Petrine blev gift med Lokomotivfører Jokumsen i Aarhus.



e) Søren blev gift med Sesta Carlsen og har 2 Sønner.



f) Otto er Vægter paa Jomfruklostret Aastrup paa Sjælland; gift med en Sjællænder, har en Dreng og en Pige.



g) Jeppe Antonius Petersen, født 3. Juli 1880, gift 8. Ok


tober 1910 med Agnes Cecilie Marie Jensen (Skipper),


Skovgaard, Nørager Sogn, Djursland, født 29. Oktober


1888. Købmand i Skjern, kaldet J. A. Her er 2 Sønner


og 2 Døtre:



1) Harry Petersen, født 10. Oktober 1911, Købmand i Holstebro, Nørregade 43, kaldet H. P., gift med Kir:sten Heislund, Holstebro. Her er 4 Børn: Poul, født




(Uddrag af Pastor A.M. Bårris) Bårris Slægtens historie



Slægterne fra Kragmose, Lildbølling og Poulsgaard med Vestre nabogaard gennem 6 generationer.

 
ANDERSDATTER, Ane Kirstine (I709)
 
348 (1) Magdalene Borchgrevink


Født 22.07.1645, Hornslet, Danmerk



Død 1672, Viborg, Danmerk



Far Christian Melchiorsen Borchgrevink d.1650



Mor Anna Henriksdatter Sandersen d.1691





Notater



B4. Magdalene Borchgrevink.



Født 22. Juli 1645 i Hornslet. Død i 1672 i Viborg.



Gift 6. August 1665 med magister Johannes Jørgensen Rhodius, sønn av prest til Kjettinge på Als, Jørgen Jensen Rhodius og Elisabeth Johannesdatter. Han var født 6. januar 1625 på Als, student fra Odense 1644, hører ved Aarhus skole 1650, conrektor i Odense 1660. Magister i 1661, sogneprest til Aaby 31. desember 1661, og innehadde conrektoratet i Aarhus fra 28. september 1670.


Død i Viborg 8. juni 1679.



Av to sønner og fire døtre, overlevet en sønn og en datter moren.



A/B5. Gregorius Rhodius.



Født? Død 13. Juni 1731. I 1692 conrektor og prest i Aaby, 1701 rektor sammesteds, hvilket embede han avstod på grunn av skrøpelighet. Gift med Mette Blichfeldt.



A/B5. En datter.





Ektefeller/partnere og barn



1. Johannes Jørgensen Rhodius



Født Als, Danmark



Død 08.06.1679, Viborg, Danmerk



Far Jørgen Jensen Rhodius



Mor Elisabeth Johannesdatter



Gift 06.08.1665





Notater Magister





Barn 1. Sønn Borchgrevink/ Rhodius ( - )



2. Gregorius Rhodius ( - 13.06.1731)



3. Datter Borchgrevink/ Rhodius ( - )



4. Datter Borchgrevink/ Rhodius ( - )



5. Datter Borchgrevink/ Rhodius ( - )



6. Datter Borchgrevink/ Rhodius ( - )



--------------------------------------------------------------------------------





(2) Sønn Borchgrevink/ Rhodius



--------------------------------------------------------------------------------





(2) Gregorius Rhodius



Død 13.06.1731





Notater



I 1692 conrektor og prest i Aaby, 1701 rektor sammesteds, hvilket embede han avstod på grunn av skrøpelighet. Gift med Mette Blichfeldt.





Ektefeller/partnere og barn



1. Mette Blichfeldt



--------------------------------------------------------------------------------





(2) Datter Borchgrevink/ Rhodius



--------------------------------------------------------------------------------





(2) Datter Borchgrevink/ Rhodius



--------------------------------------------------------------------------------





(2) Datter Borchgrevink/ Rhodius



--------------------------------------------------------------------------------





(2) Datter Borchgrevink/ Rhodius



--------------------------------------------------------------------------------

 
BORCHGREVINK, Magdalene (I67234)
 
349 (brev til Marius da han var 11 år og gik i Ulstrup skole hvor han i dansk skrev brev til
bedsteforældrene for at spørge til deres barndom )

Ørum den 30-5-1997

Kære Marius
Tak for dit Brev som vi har fået i Dag, jeg vil gerne fortælle lidt om mig selv. Jeg er
født den 22-3-1932 i Hornbæk ved Randers, jeg er nr. 9 ud af en søskendeflok på 11.
Jeg begyndte min skolegang i Mollerup. Mine forældre var i mellemtiden flyttet til
Hulbæk, hvor de havde en lille ejendom på 12 tdr. land . Mine ældre Søskende kom
tidlig ud at tjene på Landet, for med så mange Børn, måtte de jo tidlig ud og
forsørge sig selv, men det var de ikke kede af. De kom også i den samme Plads,
eftersom de blev store nok til at komme ud og tjene. Far sagde altid de må jo være
gode nok , siden de sådan vil have dem efter hinanden.
Jeg selv har haft en rigtig god Barndom. Ofte var der meget at bestille, men det var
vi ikke så kede af. Det første arbejde jeg kan huske fra min Barndom var at min tre år
ældre Bror og jeg skulde samle Kartofler op ,vi fik en lille Spand , og når den var
fyldt, skulde de hældes op i en Kartoffelkugle. Det var hårdt arbejde for to små Børn,
men det gav god appetit . Kartoflerne smagte i hvert fald godt når det var Aften .
Dengang fyrede Folk jo også i Komfur og til at tænde op med brugte de grantop, så
det var også noget af det arbejde vi måtte udføre, med at hugge i småstykker. Folk
brugte også Tørv til at fyre med. Jeg har også været med i Mosen og grave Tørv. De
første Penge jeg har tjent var ved at stakke Tørv i Bjerregrav Tørvemose. Jeg var med
min Storesøster derude. Hun cyklede derud tidlig om Morgenen og kom hjem sent
aften. Jeg sad bagpå Cyklen ,vi havde Saftevand og Sukkermadder med, så vi
hyggede os rigtig i pausen. Jeg var da kun 8 år. Da vi var færdig i Mosen ,var det ved
den tid vi skulle hakke Roer ,det gik det meste af Sommeren med ,for de skulle jo
hakkes både første og anden gang, men i mellemtiden havde vi jo Høet, som skulle
vendes og stakkes det hele gik jo med Håndkraft. Bagefter skulde det hele køres
hjem i Hestevogn, læsses af Vognen ,og op på Høloftet.

Tiden gik og det blev Høst, i min Barndom høstede Far med Le, Mor rev det sammen
i bundter, som jeg så skulde lave et Bånd af Kornet og binde om Neget. Bagefter
skulle det sættes sammen i Hæs med 12 Neg i hver. Når det så havde stået på
Marken i 8 dage, skulde det køres hjem i Laden, senere skulde det tæskes, det
foregik med et Håndtæskeværk i begyndelsen, senere med et større Tærskeværk.
Derefter skulde det renses i en Håndtrukken Rensemaskine som jeg trak og Far kom
Kornet op i . Efteråret kom og Kartoflerne blev samlet op, som jeg har beskrevet. Nu
var der tid med Roerne, Toppen skulde hakkes af med en dertil lavet kniv, Roer og
Top skulde lægges i lange lige rækker så det var nemt at læsse. Toppet først,
bagefter Roerne . Efteråret var også den tid hvor alle Afgrøderne i Haven skulle
høstes ind ,for dengang avlede vi jo selv alt hvad vi skulde bruge af Grøntsager og
Frugt. Meget af det lev henkogt.
Først i December begyndte Juleforberedelserne, Grisen skulde slagtes og lægges i
Saltkarret. Efterårsrengøringen var også et stort arbejde. Kakkelovnen skulde
pudses, Gulvene skures og ferniseres, Gardinerne vaskes. Messing og Kobbertøj
pudses, alt var skinnende rent til Jul. Så kom Julen som egentlig var den bedste tid
med hygge, og varme i Kakkelovnen.
Jeg kom ud og tjene da jeg var 16 år gammel, havde to Pladser, blev gift 5-1-1951 og
fik vores første Barn d 20-12-1951 ,fik barn nummer 2 . 7-8-1954.De er begge født i
Hulbæk. Ejendommen købte vi af mine Forældre og havde den i ni år .Derefter købte
vi Ejendommen her i Ørum, Efteråret 1959 . Den 25-9-1962 fik vi Barn nr3,alle 3 var
Drenge , som har været meget flittige og har været meget gode til at hjælpe os.
Som før beskrevet så har jeg haft en god Barndom, selv om der var meget arbejde
havde jeg da også tid til at lege lidt . I Skolen spillede vi bold i frikvarteret , jeg kunde
spille med 6 Bolde ad gangen op ad en Mur. Marmorkugler spillede vi også med ,og
et Sjippetau havde jeg også, vi legede også sjove lege med hinanden .
Jeg ble Konfirmeret den 7-4-1946 i Ørum Kirke .Jeg blev kørt til Kirken i en Jumpe,
med en hest foran. Dengang kunde man ikke lige gå hen og leje en Bil ,det var jo lige
efter Krigen. Det var kun 2 Hyrevogne her i Ørum og der var jo mange Konfirmander
så de kunde ikke blive kørt i Bil alle sammen ,.
Skolegangen var hver anden Dag med første og tridie klasse samme Dag , næste 2-4
Klasse, så selv om jeg har gået i Skole i 7 år, har jeg egentlig kun gået i Skole 3 ½ år i
alt, så min Boglige viden er begrænset
Venlig Hilsen Bedstemor i Ørum

Ørum den 30-5-1997

Jeg er født den 9-3-1924 i Foulum på en lille Landbrug , siden har mine Forældre
flyttet til Vejrum hvor jeg gik i Skole da jeg blev Konfirmeret kom jeg ud og tjene på
en lille Gård. Siden har jeg været på forskellige Gårde som jeg udførte markarbejde
med Heste og deltog i alt arbejde med at passe Kreaturer og Grise vi havde lang
arbejdsdag den var fra 5-Morgen til 7-aften. Vi havde kun fri hver fjortende Dag ,om
aftenen mødtes vi med hele egneng Ungdom hvor en spillede Harmonika og andre
dansede til Musikken eller spillede Kort

Hilsen Bedstefar i Ørum 
HANSEN, Aase Gudrund (I58)
 
350 (do d i Odense 1686 7/10): "Om Aftenen Kl 5 do de i Odense Kirsten Ram, Raadmands og Apotekers Jacob Gottfried Beckers Hustru, der hun om So ndagen tilforn vaar med et Drengebarn i Barselseng blevn forlo st. Hendes Alder vaar 31 Aar, men i Egteskab havde hun levet i 13 Aar." RAM, Christina (Kirsten, Kirstine) Stephansdatter (I93482)
 

      «Forrige «1 ... 3 4 5 6 7 8 9 10 11 ... 208» Næste»