Notater


Match 9,701 til 9,750 fra 9,878

      «Forrige «1 ... 191 192 193 194 195 196 197 198 Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
9701 wik. Axelsen (Tott), Ivar (I87530)
 
9702 wik. Axelsen (Tott), Peder (I89676)
 
9703 wik.= Wikipedia sv.wikipedia.org/  Axelsen (Tott), Ivar (I87530)
 
9704 wik.= Wikipedia sv.wikipedia.org/ Axelsen (Tott), Peder (I89676)
 
9705 Wiki

Tosterup (før 1658 dansk: Tostrup slot) er et slot i det tidligere Ingelstad herred, Skåne, Sverige ca. 12 km nordøst for Ystad.



Slottets ældst kendte ejer var Axel Eskildsen af Muleslægten. Han levede omkring 1330. Gennem hans datter Barbara skal slottet være kommet til hendes mand, Torkild Nielsen Brahe til Gyllebo. Han måtte flygte og fortabte sit gods, anklaget for mord. Tostrup skal omkring 1440 være tilbageleveret til slægten og tilfaldet sønnesønnen Axel Pedersen; men dette er omstridt. Dennes sønnesøn Axel Pedersen Brahe vides derimod at være ejer af Tostrup. Hans sønnesøn Jørgen Thygesen Brahe (død 1565) opførte slottets høje tårn. Slottet gik i arv på slægtens sværdside frem til 1640. Da tilfaldt det efter Tyge Axelsens død Otte Tagesen Thott, den skånske konge.


Det blev 1688 solgt til Rutger von Ascheberg. Tosterup ejes nu af Jörgen Ehrensvärd.



Tosterup ejere frem til 1688






Begyndelsen af 1300-tallet:


Axel Eskildsen Mule



1300-talet:


? - ? (svigersøn) Torkild Nielsen Brahe til Gyllebo


? - ? Anders Jacobsen Grim


? - ? (søn) Jens Andersen Grim


? - ? Peder Torkildsen Brahe


? - ? (søn) Axel Pedersen Brahe


? - 1441 (søn) Peder Axelsen Brahe


1441 - 1487 (søn) Axel Pedersen Brahe g.m. Maren Tygesdatter Lunge


1487 - 1523 (søn) Thyge Axelsen Brahe, g.m. 1. Magdalene Krognos, 2. Sophie Rud


1523 - 1565 (søn) Jørgen Thygesen Brahe, g.m. Inger Oxe


1565 - 1571 (bror) Otte Thygesen Brahe, g.m. Beate Clausdatter Bille


1571 - 1601 (søn) Jørgen Ottesen Brahe, g.m. Ingeborg Parsberg


1601 - 1611 (søn) Tønne Jørgensen Brahe


1611 - 1615 (farbror) Knud Ottesen Brahe, g.m. Margrete Eriksdatter Lange


1615 - 1616 (bror) Axel Ottesen Brahe, g.m. 1. Mette Gøye, 2. Kirsten Hardenberg


1616 - 1640 (søn) Thyge Axelsen Brahe, g.m. Birgitte Brock


1640 - 1656 Ved køb Otte Tagesen Thott, g.m. 1. Jytte Gyldenstierne, 2. Dorte Rosenkrantz


1656 - 1688 (datter) Jytte Thott, g.m. Jørgen Krabbe (død 1678)


1688 - ? (svoger) Just Høg

 
Brahe, Thyge Axelsen Axelsen (I87737)
 
9706 Wiki:


Ås (Aas) er en herregård, beliggende i Tårs Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt




Ås skal i 1400 have tilhørt Fru. Aase Eskildsdatter (Falk), enke efter Niels Brasce (Saltensee af Lind). I 1543 tilhørte gården Johanne Stygge Enevoldsdatter (død før 1577), gift med Erik Mogensen Kaas (Sparre-Kaas), der i 1567 – 1599 skrev sig til Ås, men i 1604 til Nibstrupgård. I 1577 blev han gift på Ås for tredje gang med Berte Clausdatter Ulfeldt (død tidligst 1597). Hans søn af første ægteskab Mogens Eriksen Kaas arvede Ås.


Ejere af Ås



1400 ca. Aase Eskildsdatter (Falk) 1543 Johanne Stygge Enevoldsdatter Mogens Eriksen Kaas 1615 ca. Claus v. Buchwald 1624 Heinrich Hansen v. Buchwald 1632 Henrik Holst 1633 Otto Pogwisch 1633 Knud Rodsteen 1648 ca. Else Jacobsdatter Vind 1680 ca. Fr. Rodsteen og Markor Rodsteen Ide Rodsteen og Else Cathrine Rodsteen Jørgen Bille 1737 Christine Birgitte Bille - Schack Vietinghof Holck 1751 Christoffer Jerboe 1771 Ingeborg Bandt 1796 Peter Chr. de Fædder 1800 Rasmus Udbye 1801 Fr. Chr. Udbye 1804 Christen Fabricius 1804 Cathrine Velleja Hygom 1804 Chr. Lassen 1813 Thyge Thygesen og Jens M. Winchel 1814 Anders Hovalt 1816 Thyge Thygesen (eneejer) 1826 Peder Andersen Støvring 1827 Jens Jensen 1834 Jens Severin Jensen 1869 Jens Jørgen Jensen Julie Jensen f. Jantzen 1901 Chr. Jensen-Aas 1914 Hjørring Amts udstykningsforening Niels Sloth 1959 T. B. Moltenn 

Stygge, Johanne Enevoldsdatter (I54547)
 
9707 Wiki:


Ås (Aas) er en herregård, beliggende i Tårs Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt



Ås skal i 1400 have tilhørt Fru. Aase Eskildsdatter (Falk), enke efter Niels Brasce (Saltensee af Lind). I 1543 tilhørte gården Johanne Stygge Enevoldsdatter (død før 1577), gift med Erik Mogensen Kaas (Sparre-Kaas), der i 1567 – 1599 skrev sig til Ås, men i 1604 til Nibstrupgård. I 1577 blev han gift på Ås for tredje gang med Berte Clausdatter Ulfeldt (død tidligst 1597). Hans søn af første ægteskab Mogens Eriksen Kaas arvede Ås.


Ejere af Ås


1400 ca. Aase Eskildsdatter (Falk)


1543 Johanne Stygge Enevoldsdatter


Mogens Eriksen Kaas


1615 ca. Claus v. Buchwald


1624 Heinrich Hansen v. Buchwald


1632 Henrik Holst


1633 Otto Pogwisch


1633 Knud Rodsteen


1648 ca. Else Jacobsdatter Vind


1680 ca. Fr. Rodsteen og Markor Rodsteen


Ide Rodsteen og Else Cathrine Rodsteen


Jørgen Bille


1737 Christine Birgitte Bille - Schack Vietinghof Holck


1751 Christoffer Jerboe


1771 Ingeborg Bandt


1796 Peter Chr. de Fædder


1800 Rasmus Udbye


1801 Fr. Chr. Udbye


1804 Christen Fabricius


1804 Cathrine Velleja Hygom


1804 Chr. Lassen


1813 Thyge Thygesen og Jens M. Winchel


1814 Anders Hovalt


1816 Thyge Thygesen (eneejer)


1826 Peder Andersen Støvring


1827 Jens Jensen


1834 Jens Severin Jensen


1869 Jens Jørgen Jensen


Julie Jensen f. Jantzen


1901 Chr. Jensen-Aas


1914 Hjørring Amts udstykningsforening


Niels Sloth


1959 T. B. Moltenn

 
Kaas, Erik Mogensen (I42659)
 
9708 Wiki:


Högestad (før 1658 dansk: Høgested slot) er et slot i Ystads kommun, Skåne, Sverige.



Høgested ligger lige vest for riksväg 19, mellem Ystad og Tomelilla. Hovedbygningen ligger i byen, nær ved Högestad kirke.



Høgested har en lang historie og hørte, i hvert fald fra 1200-tallet, men måske tidligere til Lunds ærkebiskop. I midten af 1400-tallet titulerede biskop Hans Laxmand sig som "herremand på Högestad". Efter reformationen i 1536 overgik gården til den danske krone. i 1539 gav Christian III ejendommen som pant for et lån på 1.000 guldgylden fra Gregers Jensen Ulfstand. I 1550 løste Mogens Gyldenstierne Ulfstand ud og overtog pantet.


I 1574 mageskiftede kong Frederik II godset til Görvel Abrahamsdatter Gyldenstierne, enke efter Gert Ulfstand. Hun døde barnløs, og derefter blev medlemmer af slægterne Hardenberg og Grubbe ejere af Høgested. En Corfitz Grubbe, som døde i 1592, og hans søster, Mette, som var gift med Axel Rosenkrantz skrev sig til Høgested. Deres søn, Palle Rosenkrantz lod hovedbygningen opføre, en fløj i to etager med trappegavle. I 1639 solgte han godset til Mette Grubbe. 1653 overtog Iver Krabbe Høgested, som hans søn Jørgen Iversen Krabbe til Krageholm arvede i 1666. Da han siden, i 1678, blev henrettet af svenskerne for påstået forræderi under den Skånske Krig forlod hans ulykkelige enke, Jytte Thott, Krageholm og flyttede til Högestad. Hun beholdt Högestad til 1682, hvor godset blev beslaglagt af Karl 12..


Omkring begyndelsen af 1700-tallet opgives Jørgen Scheel-Due som ejer. I 1706 bestemte Karl 12. at goset skulle sælges til hans protege Carl Piper. I dennes slægt blev godset 1747 fideikommis og i 1999 omdannedes fideikommisset till aktieselskabet "Högestad & Christinehof Fideikommiss AB". Bestyrelsesformanden i aktieselskabet er Carl Piper, efterkommer og navnebror til den første Piper på godset. I dag er Högestad sammen med bl.a. Christinehofs slot, med sine 13.000 ha, den største samlede jordbesiddelse i Skåne. 

Grubbe, Corfitz Pallesen til Bosø Kloster - til Hagested (I87958)
 
9709 Wiki:

Gudumlund er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1345. Gården ligger i Gudum Sogn, Aalborg Kommune i det tidligere Fleskum Herred, Aalborg Amt, Sejlflod Kommune. Hovedbygningen er opført i 1776.


Gudumlund Gods er på 50 hektar.



Ejere



(1573-1578) Jens Kaas


(1578) Margrethe Eriksdatter Lange gift (1) Kaas (2) Brahe


(1578-1615) Knud Brahe


(1615-1622) Margrethe Eriksdatter Lange gift (1) Kaas (2) Brahe


(1622-1656) Mogens Kaas


-----------


Wiki: Engelsholm:


1590 Knud Ottesen Brahe (1555-1615)



Bror til Tycho Brahe.


Havde som ung en forhold til adelsdamen Sophie Mormand og måtte rejse udenlands.



Bleb 1589 lensmand på Århusgård og derpå 1602-1615 til Bygholm.



Lod hovedbygningen opføre 1592-1600, vistnok ved arkitekt Hercules von Oberberg.


1615 Margrethe Brahe, f. Eriksdatter Munk Lange



Enken bestilte 1624 et epitafium tiil Nørup Kirke for 400 rd.



---------



Wikie: ejer af Bygholm:



1602 Knud Ottesen Brahe (1555-1615)



Bror til Tycho Brahe. Havde som ung en forhold til adelsdamen Sophie Mormand og måtte rejse udenlands. Gift 1584 med Margrethe Eriksdatter Munk Lange (-1622), søster til Erik Eriksen Munk Lange. [25]


Blev 1589 lensmand på Århusgård, overtog 1590 Engelsholm efter sin forgældede svoger og opførte Engelsholms hovedbygning 1592-1600.



Havde Bygholm Len fra 1602 til sin død 1615. Barnløs.




-----------



Den store danske:


Knud Brahe, 24.8.1555-3.2.1615, lensmand. Født på Ålborghus, død på Engelsholm, begravet i Nørup k. B. modtog som så mange samtidige danske adelsmænd sin militære uddannelse i den nederlandske frihedskrig; derefter var han i et par år hofsinde hos Frederik II, men måtte som følge af et kærlighedsforhold til en adelsdame, Sophie Mormand, atter i nogle år søge til udlandet; han besøgte England, Frankrig og Italien og lod sig 1579 immatrikulere ved universitetet i Padova, kom senere til Siena og Rom. Efter hjemkomsten blev han igen hofsinde og derefter lensmand, 1589–1602 på Århusgård, 1602–15 på Bygholm. I Kalmarkrigen gjorde han tjeneste som ritmester og udmærkede sig navnlig i træfningen ved Vallda kirke i Halland 21.9.1611; her lykkedes det ham og Ulrich Sandberg med deres 200 ryttere at overrumple og tilintetgøre en svensk plyndringsekspedition på 600 mand; blandt fangerne var statholderen på Elfsborg Nils Bengtsson. – B. nævnes allerede 1587 til slægtsgården Tosterup, hvoraf han dog først 1611 blev eneejer. Hustruen bragte ham som sin fædrenearv en part i Engelsholm ved Vejle; dertil havde hun gennem sit første ægteskab føjet Gudumlund og part i Kongstedlund, begge i Himmerland. Engelsholm måtte hun oprindelig dele med sin bror, alkymisten Erik Lange, hvis fortvivlede pengeforhold skaffede B. adskillige bryderier der dog ikke synes at have forstyrret det gode forhold hverken til svogeren eller til Sophia B. Ca. 1590 blev B. eneejer af Engelsholm som han nu gjorde til sit egentlige hjem, og hvor han 1592 opførte den endnu bevarede, anselige hovedbygning. B. og hans hustru var begge åndeligt interesserede og har begge forsøgt sig med oversættelser af fransk opbyggelseslitteratur.



Familie



Forældre: rigsråd Otte B. (1518–71) og Beate Bille (1526–1605). Gift 23.8.1584 i Horsens med Margrethe Eriksdatter Lange, bisat 24.8.1622 i Vejle k., begr. i Nørup k. (gift 1. gang med Jens Kaas, 1516–78), d. af Erik Lange (1518–72) og Anne Madsdatter Gjordsen (født 1529, levede endnu 1610). – Bror til Axel B. (1550–1616), Jørgen B. (1554–1601), Sophia B., Steen B. (1547–1620) og Tyge B.(1546–1601).



Ikonografi



Afbildet på Otte Brahes (1518–71) epitafiemal. (Knutstorp) og på epitafium udført af Henrik Henriksen (Nørup k.).




Bibliografi



Saml. til jysk hist. og topogr. V, 1874–75 207–31. Danm.s adels årbog V, 1888 112. Tilskueren 1916 I 153–57. H. Grimer-Nielsen: Danske viser fra adelsvisebøger og flyveblade VI, 1930–31 35–48. 

Brahe, Knud Ottesen (I87747)
 
9710 Wiki:

Gudumlund er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1345. Gården ligger i Gudum Sogn, Aalborg Kommune i det tidligere Fleskum Herred, Aalborg Amt, Sejlflod Kommune. Hovedbygningen er opført i 1776.


Gudumlund Gods er på 50 hektar.



Ejere



(1573-1578) Jens Kaas


(1578) Margrethe Eriksdatter Lange gift (1) Kaas (2) Brahe


(1578-1615) Knud Brahe


(1615-1622) Margrethe Eriksdatter Lange gift (1) Kaas (2) Brahe


(1622-1656) Mogens Kaas


------




Gudumlund



Gudum sogn, Fleskum herred, Aalborg amt.


Herregaarden Gudumlund kendes fra Valdemar Atterdags første regeringsaar. Da ejedes den vistnok af en adelsmand ved navn Johannes Ryning, der solgte den til Peder Ludvigsen Eberstein og jomfru Margrete Ludvigsdatter. De var søskende og børn af marsken Ludvig Albertsen. Peder Ludvigsen blev ikke på Gudumlund til sin død. Han solgte den igen, uden at vi dog ved til hvem. Men inden udgan­gen af århundredet er Niels Johansen Slet (væbner) ejer af gården, og derefter hans søn Johannes Nielsen (også væbner). I året 1425 skæn­kede Niels Slets enke, fru Ide Lydersdatter Holck, Gudumlund til Viborg domkapitel for sjælemesser for hendes familie i domkirken. I 1503 hører Niels Jensen Seefeld til på Gudumlund, rimeligvis som lensmand. Det var ham, der på samme tid var ejer af det nærliggende Refsnæs. Efter reformationen kom gården under kronen og blev givet i len til fru Anne Friis, der var en søster til Hans Tavsens bitre mod­stander biskop Jørgen Friis i Viborg, og senere til Jens Kaas til Vor­gaard i Bælum sogn (Hellum herred), der endte med at blive ejer, idet han købte den af kronen i 1573. Han havde nogle år tidligere høstet berømmelse ved sit tapre forsvar af fæstningen Elfsborg i krigen mod svenskerne. Jens Kaas må sammen med sin hustru Margrethe Eriksdatter Lange have boet på Gudumlund. Både deres navne og våben sammen med årstallet 1569 findes på to pulpiturer i kirkens vestende, tidligere også på de Øverste stole, men de blev fjernet i 1879. Jens Kaas døde 1578, og hans enke giftede sig anden gang, med Knud Brahe til Engelsholm, en broder til Tyge Brahe, og så blev det da ham, der kom til at eje Gudumlund. Knud Brahe døde 1615, og fru Margrethe, der levede til 1622, blev således enke for anden gang. Efter hendes død blev Jens Kaas brodersøn, rigsråd Mogens Kaas til Støvringgaard, idet han købte sine medarvinger ud, eneejer af Gudumlund, og ved hans død (1656) overtog sønnen Jørgen Kaas den, men han solgte den i 1674 til Wulff v. Buchwald til Lundgaard (død 1708), og med ham er der så kommet en slægt til gården, som bliver der i ca. 125 år, og hvis sidste mand fik en ejendommelig og afgørende be­tydning ikke blot for herregården, men for den hele egn. Da Wulff v. Buchwald døde, efterfulgtes han af sin søn kaptajn Frederik v. Buchwald, som i 1738 (han døde to år senere) solgte Gudumlund til sin svigermoder, fru Anne Lasson til Rødslot. Den var da på 45, 54 og 665 tdr. htk. Efter hendes død 1747 overdrog arvin­gerne den til hendes dattersøn, major Peder Mathias v. Buchwald. (Danske Slotte og Herregaarde) (Fra Skeel & Kannegaard Genealogy) 

til Engelsholm, Margrethe "den lærde" Eriksdatter (I88840)
 
9711 Wiki:

Tosterup (før 1658 dansk: Tostrup slot) er et slot i det tidligere Ingelstad herred, Skåne, Sverige ca. 12 km nordøst for Ystad.



Slottets ældst kendte ejer var Axel Eskildsen af Muleslægten. Han levede omkring 1330. Gennem hans datter Barbara skal slottet være kommet til hendes mand, Torkild Nielsen Brahe til Gyllebo. Han måtte flygte og fortabte sit gods, anklaget for mord. Tostrup skal omkring 1440 være tilbageleveret til slægten og tilfaldet sønnesønnen Axel Pedersen; men dette er omstridt. Dennes sønnesøn Axel Pedersen Brahe vides derimod at være ejer af Tostrup. Hans sønnesøn Jørgen Thygesen Brahe (død 1565) opførte slottets høje tårn. Slottet gik i arv på slægtens sværdside frem til 1640. Da tilfaldt det efter Tyge Axelsens død Otte Tagesen Thott, den skånske konge.


Det blev 1688 solgt til Rutger von Ascheberg. Tosterup ejes nu af Jörgen Ehrensvärd





Ejere:


1523 - 1565 (søn) Jørgen Thygesen Brahe, g.m. Inger Oxe


1565 - 1571 (bror) Otte Thygesen Brahe, g.m. Beate Clausdatter Bille


1571 - 1601 (søn) Jørgen Ottesen Brahe, g.m. Ingeborg Parsberg


1601 - 1611 (søn) Tønne Jørgensen Brahe


1611 - 1615 (farbror) Knud Ottesen Brahe, g.m. Margrete Eriksdatter Lange


1615 - 1616 (bror) Axel Ottesen Brahe, g.m. 1. Mette Gøye, 2. Kirsten Hardenberg


1616 - 1640 (søn) Thyge Axelsen Brahe, g.m. Birgitte Brock


1640 - 1656 Ved køb Otte Tagesen Thott, g.m. 1. Jytte Gyldenstierne, 2. Dorte Rosenkrantz


1656 - 1688 (datter) Jytte Thott, g.m. Jørgen Krabbe (død 1678)


1688 - ? (svoger) Just Høg




Dansk biografisk leksikon:



Jørgen Brahe, f. 1554, 19.2.1554-4.2.1601, lensmand. Født på Knudstrup (Knutstorp), død på Tosterup, begravet i Allerum k. B. der i sin ungdom en kort tid deltog i den nederlandske frihedskrig var fra 1577 et par år hofjunker ved det danske hof. 1588–91 var han lensmand på Landskrona, 1590–98 på Varberg; 1598 blev han efter eget ønske fritaget for Varberg. I pant havde han de små len Röding (siden 1592) og Rörum (siden 1595) som indløstes 1598. R6-ding havde han derefter frit til sin død 1601. Da kong Jakob VI af Skotland 1589 uventet var kommet til Norge for der at ægte sin brud, Christian IVs søster Anna, var B. en af dem regeringsrådet sendte til Oslo for at sørge for den fornemme gæst og n. å. overværede han med mange andre danske adelsmænd den skotske dronnings kroning i Edinburgh. – B. nyindrettede 1598 Tosterup kirke og opførte bl. a. et anseligt gravkapel. En gård B. ejede i Helsingør afstod han 1582 til kronen.



Familie



Forældre: rigsråd Otte B. (1518–71) og Beate Bille (1526–1605). -4.9.1580 i Lund med Ingeborg Parsberg, død 13.3.1601, begr. i Allerum k., d. af Niels P. (død 1556) og Sidsel Andersdatter Bille (død 1566). – Bror til Axel B. (1550–1616), Knud B., Sophia B., Steen B. (1547–1620) og Tyge B. (1546–1601).



Ikonografi



Afbildet på Otte Brahes epitafiemal. (Knutstorp).




Bibliografi



Danm.s adels årbog V, 1888 111.

 
Brahe, Jørgen Ottesen (I87746)
 
9712 Wiki: Tosterup (før 1658 dansk: Tostrup slot) er et slot i det tidligere Ingelstad herred, Skåne, Sverige ca. 12 km nordøst for Ystad.



Slottets ældst kendte ejer var Axel Eskildsen af Muleslægten. Han levede omkring 1330. Gennem hans datter Barbara skal slottet være kommet til hendes mand, Torkild Nielsen Brahe til Gyllebo. Han måtte flygte og fortabte sit gods, anklaget for mord. Tostrup skal omkring 1440 være tilbageleveret til slægten og tilfaldet sønnesønnen Axel Pedersen; men dette er omstridt. Dennes sønnesøn Axel Pedersen Brahe vides derimod at være ejer af Tostrup. Hans sønnesøn Jørgen Thygesen Brahe (død 1565) opførte slottets høje tårn. Slottet gik i arv på slægtens sværdside frem til 1640. Da tilfaldt det efter Tyge Axelsens død Otte Tagesen Thott, den skånske konge.



Det blev 1688 solgt til Rutger von Ascheberg. Tosterup ejes nu af Jörgen Ehrensvärd



Ejere: 1523 - 1565 (søn) Jørgen Thygesen Brahe, g.m. Inger Oxe



1565 - 1571 (bror) Otte Thygesen Brahe, g.m. Beate Clausdatter Bille 1571 - 1601 (søn) Jørgen Ottesen Brahe, g.m. Ingeborg Parsberg 1601 - 1611 (søn) Tønne Jørgensen Brahe 1611 - 1615 (farbror) Knud Ottesen Brahe, g.m. Margrete Eriksdatter Lange 1615 - 1616 (bror) Axel Ottesen Brahe, g.m. 1. Mette Gøye, 2. Kirsten Hardenberg 1616 - 1640 (søn) Thyge Axelsen Brahe, g.m. Birgitte Brock 1640 - 1656 Ved køb Otte Tagesen Thott, g.m. 1. Jytte Gyldenstierne, 2. Dorte Rosenkrantz 1656 - 1688 (datter) Jytte Thott, g.m. Jørgen Krabbe (død 1678) 1688 - ? (svoger) Just Høg 

Brahe, Jørgen Thygesen (I88989)
 
9713 Wiki: Tosterup (før 1658 dansk: Tostrup slot) er et slot i det tidligere Ingelstad herred, Skåne, Sverige ca. 12 km nordøst for Ystad.



Slottets ældst kendte ejer var Axel Eskildsen af Muleslægten. Han levede omkring 1330. Gennem hans datter Barbara skal slottet være kommet til hendes mand, Torkild Nielsen Brahe til Gyllebo. Han måtte flygte og fortabte sit gods, anklaget for mord. Tostrup skal omkring 1440 være tilbageleveret til slægten og tilfaldet sønnesønnen Axel Pedersen; men dette er omstridt. Dennes sønnesøn Axel Pedersen Brahe vides derimod at være ejer af Tostrup. Hans sønnesøn Jørgen Thygesen Brahe (død 1565) opførte slottets høje tårn. Slottet gik i arv på slægtens sværdside frem til 1640. Da tilfaldt det efter Tyge Axelsens død Otte Tagesen Thott, den skånske konge.



Det blev 1688 solgt til Rutger von Ascheberg. Tosterup ejes nu af Jörgen Ehrensvärd



Ejere: 1523 - 1565 (søn) Jørgen Thygesen Brahe, g.m. Inger Oxe



1565 - 1571 (bror) Otte Thygesen Brahe, g.m. Beate Clausdatter Bille 1571 - 1601 (søn) Jørgen Ottesen Brahe, g.m. Ingeborg Parsberg 1601 - 1611 (søn) Tønne Jørgensen Brahe 1611 - 1615 (farbror) Knud Ottesen Brahe, g.m. Margrete Eriksdatter Lange 1615 - 1616 (bror) Axel Ottesen Brahe, g.m. 1. Mette Gøye, 2. Kirsten Hardenberg 1616 - 1640 (søn) Thyge Axelsen Brahe, g.m. Birgitte Brock 1640 - 1656 Ved køb Otte Tagesen Thott, g.m. 1. Jytte Gyldenstierne, 2. Dorte Rosenkrantz 1656 - 1688 (datter) Jytte Thott, g.m. Jørgen Krabbe (død 1678) 1688 - ? (svoger) Just Høg 

Brahe, Tønne Jørgensen (I89380)
 
9714 Wilfred Madsen

http://trees.ancestry.com/rd?f=image&guid=b375f04e-94c9-43c0-aaad-23f29b0b4aad&tid=8276699&pid=-943639509

 
Madsen, Wilfred H. (I60337)
 
9715 Wilfred Madsen

http://trees.ancestry.com/rd?f=image&guid=b375f04e-94c9-43c0-aaad-23f29b0b4aad&tid=8276699&pid=-943639509

 
Madsen, Wilfred H. (I60337)
 
9716 Wilhelm købte en have i 1574 og derfor blev der udfærdiget et Tingsvidne, se dokumentet her http://www.christrup.eu/tingsvidne.htm Schumacher, Wilhelm (I71051)
 
9717 Wilhelm LEMVIGH. Født 17. april 1749. Død 12. januar 1765 i København. Begr. 18. januar i St. Nicolai. · Begraves på pladsen nr. 8 i St. Nicolaj erhvervet af hans morfar i 1712. Hans Jørgen Holst (hans fætter) forfattede sørgedigt: "Tanker som broderligst, kierligst og sørgeligst Æreminde over nu salig Wilhelm Lemvig ... Søn af Magister Søren Lemvig ... da han i sit Alders 16. Aar efter tolv Timers foregaaende Upasselighed fulgte Dem ind i Evigheden om Morgenen den 12 Jan. 1765 og den 18. derpaa blev fulgt til sit Hvilested i St. Nicolai Kirke". Lemvigh, Vilhelm (I92944)
 
9718 WILHELM STOCKFLETH


Født 22/12 1671, 1688 indtraadt i Militærtjenesten, 1689 Fændr.i Batl. Prins Friedrich i engelsk Sold i Irland, — hørte til Auxiliærtropper, — 17/8 1690 saaret ved Stormen paa Limerich, 1692 overførtes Batl. til Flandern, 1693 Sekondl., 31/3 1696 Kapt. i Hausmanns grb. Inf. Rgmt., 12/5 1705 3 Maaneders Orlov til Holland. Skriver i 1706, at han har tjent i 18 Aar og at hans ulykkelige Blessure tilligemed hans Legemskonstitution har berøvet ham den nødvendige Agilite og Dag for Dag gjør ham mindre skikket til den Charge, han beklæder, hvorfor han ansøger om er Civil-bestilling i Danmark eller Norge. 12/3 1707 Afsked. † 15/3 1725.


G. 13/7 1709 i Kbhvn. m. Maria Dorothea Charisius til Brahesholm og Krenkerup, (begge paa Fyn), * ... 1600, † 2/1 1722. (Datter af Amtmand i Smaalehnene, Justitsraad Ambrosius Charisius og Christiane Elisabeth Munk (Vinranke M.)).


(G. L. Wad: Fra Fyens Fortid, III. Bind, 1921, S. 9 f. 10, 152, 193, 367. —



Udgivne af et Samfund: Samlinger til Det Norske Folks Historie IV. Bind,



1836, S. 296, en Meddelelse af Justitsraad Berg: Det passer ikke, naar Meddelelsen siger, at Wilhelm Stockfleths Datter Anna Christiane var rimeligvis den af dette Navn der døde 1730, som g. m. den 1774, som Generall. afgangne


Ove Ramel Sehested. Generall. Sehesteds Hustru var Datter af Borgmester i Christiania Eggert Stockfleth (* ..., † ..., begr. 30/5 1698 paa Bragernæs Kirkegaard). Se Personalh. Tidsskr.1, 1880, 305.)


Kilde



STAMTAVLE OVER SLÆGTEN STOCKFLETH



SOMAGNATISK NEDSTAMMER FRA EGGERT STOCKFLETH MED BIOGRAFIER



SAMLET OG UDARBEIDET AF AUGUST von EYBEN



POSTMESTER I RUDS-VEDBY

 
de Stockfleth, Wilhelm Christian til Brahesholm og Krenkerup (I70666)
 
9719 William Foss, born 11 Mar 1672/73 in Portsmouth, New Hampshire; died Bef. 12 Dec 1718; married (1) Margery Lord Abt. 1691 in Dover, New Hampshire; born Abt. 1674 in Portsmouth, New Hampshire; married (2) Sarah Buswell 29 Nov 1700 in Hampton Falls, Rockingham County, New Hampshire; born 22 Nov 1676 in Hampton Falls, Rockingham County, New Hampshire.

Parents:


Johann (John) D. Foss (1638 – 1699) & Mary.


Spouse & Children:


Sarah Buswell (1676 – 1717) - wife.



William Foss Jr. (1693 – ),


Humphrey Foss (1695 – 1776),


Mary Foss (1697 – ),


Walter Foss Sr. (1708 – 1791),


Benjamin Foss (1710 – 1790).

 
Foss, William Sr. (I84695)
 
9720 Willum Ledebur

Yrke: Handlande


Far: Jost Ledebur (1577 - 1651)


Mor: Karine Gorrisdotter



Död: 1640 Malmö (M)



Familj med Löcke Olofsdatter (- 1659)



* Barn: Margreta Willumsdotter (1627 - 1654)


* Bartholomeus Willumsen (- 1654)


* Anna Ledebur (- 1680)


* Karine Ledebur

 
Ledebuhr, Willum (I90173)
 
9721 With, Johan Albrecht, 1683-1754, Stiftamtmand, Søn af ovfr. anførte Præst Albert W., var født i Sværdborg 23. Dec. 1683 og blev allerede 1698 indskreven ved Universitetet som Student; men efter at have lært de «fornødne fremmede Sprog og Exercitier» gik han i Militærtjeneste og lod sig 1710 engagere som Lieutenant ved de i Brabant i engelsk-hollandsk Sold staaende danske Troppers Kavalleri. Her tjente han sig efterhaanden op og anvendtes som Generaladjudant-Lieutenant af Generalerne Johan Rantzau (XIII, 460) og de Cheusses (III, 448), i hvilken sidstes Regiment han vendte hjem som Ritmester 1713. I de paafølgende Krigsaar brugtes W., som Kongen havde fattet Interesse for, atter ved flere Lejligheder som Generaladjudant-Lieutenant; efter Landgangen paa Rygen 1715 blev han Major, 1716 var han attacheret de russiske Tropper under disses Marche fra Haderslev gjennem Fyn, og 1719 avancerede han til Oberstlieutenant i jyske nationale Rytterregiment, hvorefter han en Tid gjorde Tjeneste i Norge.


Ved Reduktionen 1721 efter Krigens Ophør traadte han ud af Etaten og fik 1722 det indbringende Embede som Translatør ved Øresunds Toldkammer; 1724 blev han virkelig Etatsraad. Men formodentlig har han ikke været paa sin Plads i dette Embede;thi paa Grund af vægtige Klager over ham forsatte Christian VI ham 1730 til Norge som Stiftamtmand over Christianssand Stift og Amtmand over Nedenæs Amt, hvorfra han imidlertid afgik 1738 og flyttede til Nyborg; her kjøbte han et Par Gaarde, men fraflyttede Byen, da han 1746 blev udnævnt til Stiftamtmand over Viborg Stift og Amtmand over Hald Amt; 1747 fik han Danebrogsordenen.


Han døde 6. Avg. 1754 i V iborg, hvor han efterlod sig Minde som en fortræffelig, men noget særsindet Mand, der havde ondt ved at forliges med Biskoppen og de gejstlige i Almindelighed, til hvem han havde et godt Øje. - Gift 1719 med Cathrine Ernestine Hausmann (f. 12. Febr. 1692, d. i Nyborg 30. Maj 1760), Datter af Generallieutenant C. H. H. (VII, 163).


Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. IV.



Personalhist. Tidsskr. I, 275.



G. L. Wad.

 
With, Johan Albrecht Albertsen (I55913)
 
9722 Without issues

==Links:==


*[http://thepeerage.com/p10555.htm#i105549 The Peerage]


*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=391931 Geneall]


*[http://en.wikipedia.org/wiki/John,_Prince_of_Schleswig-Holstein Wikipedia]

 
af Danmark og Norge von Oldenburg, Johan(Hans) Prins (I89119)
 
9723 Worm, Christen, 1672-1737, Biskop, var født i Kjøbenhavn

10. Juni 1672 og Søn af nedennævnte Justitiarius Villum W. 1686


kom han i Frue Latinskole, hvorfra han blev Student 1689. I sit


Hjem traadte han i Venskabsforhold til den lærde Islænder Arne


Magnussen (XI, 52) og fik Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med


hans kritiske Arbejde over Åre Frodes Islands Historie, hvoraf


han fik en Afskrift. I Foraaret 1692 tog han theologisk Examen


og opholdt sig derefter i Tranebjærg paa Samsø hos en lærd


Orientalist, Præsten Mads Iversen Vejle, indtil han i Slutningen af


Aaret blev Hører ved Frue Latinskole. 1692-94 holdt han en


Række Dissertationer ved Universitetet over jødiske Antikviteter.


Disse bleve 1744 optrykte i Venedig, hvilket maa tages som et


Vidnesbyrd om, at man endnu den Gang har betragtet dem som


staaende betydelig over de almindelige Universitetsdisputatser. 1694


gav Christian V ham Løfte paa et Professorat i Filosofi med senere


Oprykning i et theologisk Professorat, og 1695 disputerede han for


Professoratet. I Foraaret 1696 fuldendte han et Stridsskrift, hvori


han udførlig behandlede et Æmne fra Oldkirken: Sabellius og


hans antitrinitariske Vranglære. Skriftet, der udkom s. A. i


Frankfurt, vidnede om en ualmindelig Lærdom og fik en smigrende


Anmeldelse i Udlandet. Men her hjemme undrede man sig over,


at han i saa kort Tid havde kunnet tilegne sig en saa omfattende


Kundskabsmasse, og der var dem, der paastod, at det ikke var


hans eget, men den lærde Samsøpræsts Arbejde, han førte frem.


Hvorledes det forholder sig dermed, lader sig ikke oprede, men For at fortsætte sine Studier rejste W. til Udlandet. I Okt.


1696 opholdt han sig i Leiden, men rejste kort efter til England,


hvor han studerede i Oxford. Han stod i livlig Brevvexling med


Fr. Rostgaard (XIV, 337), som den Gang opholdt sig i Paris, og


maaske opmuntret ved Vennens Udgivervirksomhed, planlagde han


selv en Udgave af danske og islandske historiske Kildeskrifter.


Han begyndte med Udgivelsen af Aarbøger fra Esrom (Annales


Esromenses) og af Åre Frodes Islands Historie. W. kom saaledes


Arne Magnussen i Forkjøbet – en ikke ganske dadelfri Fremgangsmaade,


som maa skrives paa hans Ungdommeligheds Regning.


Han maa dog vistnok hurtig være kommet til Erkjendelse af, at


det var et Misgreb. Han standsede Udgivelsen, og de nævnte


Værker bleve aldrig fuldendte. Men Uheldet fulgte ham ogsaa


paa anden Maade i Oxford. Han havde paa et af Bibliothekerne


laant et Haandskrift, som han glemte at bringe tilbage 1697, da


han forlod Oxford og rejste til Wolfenbüttel. Her saa en af


Bibliothekarerne det hos ham og laante det, dog vel med


Forpligtelse til at sende det tilbage, som han ogsaa gjorde. Dette


blev nu udlagt, som om W. havde bortført det og pantsat det for


at komme ud over nogle økonomiske Vanskeligheder. Beskyldningen


kom paa en meget nærgaaende Maade frem i et Skrift,


som udkom 1737, W.s Dødsaar, og efter Samtidens Mening har


det sandsynlig fremskyndet hans Død.



I 1698 kom han tilbage fra Udlandet, men det Professorat,


der var stillet ham i Udsigt, fik han ikke. Han traadte derefter


over i praktisk Virksomhed, i det han 1699 blev Hjælpepræst hos


Præsten M. Henriksen Tistorph (XVII, 417) ved Nicolai Kirke og


efterfulgte ham som Sognepræst 1701. 1707 blev han Præst ved


Frue Kirke, Stiftsprovst og Provst over Sokkelunds Herred. I


disse Aar gjorde han sig særlig fortjent ved at virke for


Almueskolevæsenets Fremme. 1706 fik han oprettet Nicolai Kirkes danske


Skole, og 1707 stiftede han en lignende for Frue Sogn. 1710 blev


han Professor i Theologi og 1711 Sjællands Biskop. Da Kjøbenhavns


Fattigkommission, hvoraf han var Medlem, i Henhold til en


ældre Lov havde forbudt at give Almisse, kom han i Strid med


Stiftsprovst J. Lodberg (X, 353), som prædikede imod Loven og


ikke vilde bøje sig for Biskoppen, men skød Sagen umiddelbart


ind under Kongens Afgjørelse. Da denne faldt ud til Lodbergs Fordel, følte W. sin Myndighed krænket og klagede i en Samtale


med Kongen over denne Afgjørelse. Han var saa uforsigtig at


udtale, at paa den Maade kunde han ikke regere sine Præster, og


paadrog sig derved en skarp Irettesættelse af Kongen, der svarede:


«Regere, den Umage have vi ogsaa paataget os selv». 31. Okt.-7.


Nov. 1717 holdtes Jubelfest for Reformationen. W., der havde


forberedt den, prædikede selv 1. Nov. i Frue Kirke og holdt ligeledes


3. Nov. den latinske Festtale paa Universitetet. I øvrigt var


hans Stilling vanskelig og hans Indflydelse ikke stor, især efter


Oprettelsen af Missionskollegiet 1714, der paa egen Haand gjorde


Indstilling om forskjellige kirkelige Sager, som tidligere faldt ind


under Bispernes Afgjørelse. Den theologiske Professor H. Bartholin


(I, 560), der havde betragtet sig som selvskreven til at beklæde


Sjællands Bispestol, blev en af W.s mest ihærdige Modstandere.


Frederik IV havde 1724 nedsat en hemmelig Kommission, der


skulde undersøge Klager over Underslæb, som vare rejste imod


forskjellige højere gejstlige og verdslige Embedsmænd. Kommissionen,


der paa Grund af den Ed, som den afkrævede dem, der indkaldtes til


Forhør, kaldtes Bandekommissionen, vakte i høj Grad W.s


Forargelse. I en Samtale med Bartholin bebrejdede han ham, at


han havde aflagt den omtalte Ed, «som stred imod Guds Ord og


Naturens Lov». Han erklærede, at han selv aldrig vilde lade sig


tvinge til at aflægge den, og han udtalte som sin Overbevisning,


at der vilde blive mange Menedere. Bartholin var ikke sen til at


lade denne Udtalelse gaa videre til Kommissionen, og W. fik atter


en skarp Irettesættelse. Maaske var det i den Anledning, at han


optog sit bekjendte Valgsprog: «Per spinas ibo ocreatus (skal jeg


gaa igjennem Torne, tager jeg Støvler paa)». Dronning Anna


Sophie, som var stærkt interesseret i Kommissionens Undersøgelser,


var i det hele taget ikke velsindet over for W., der hørte til


Dronning Louises Parti. 1721 havde han holdt Ligprædiken over den


tilsidesatte Dronning og rost hende i høje Toner. Under Kjøbenhavns


Ildebrand 1728 brændte Bispegaarden med Stiftsarkivet og


W.s betydelige Bibliothek, der for en Del var en Arv fra hans


Farfader, den berømte Ole W. 1730 ledede han i sørgelige


Omgivelser Jubelfesten til Minde om den augsburgske Trosbekjendelse,


og 12. Dec. s. A. holdt han Ligprædiken over Frederik IV. Han


udtalte sig ret uforbeholdent om den afdøde Konge og rettede et


skarpt Angreb paa hans strænge Sabbathsforordning af 21. April


1730 og særlig paa Anvendelsen af Gabestokken. Angrebet gjorde sin Virkning. Kort efter ophævede Christian VI Loven. Den


Helligdagsforordning, Kongen senere udstedte, var noget mildere.


1731 kronede W. Christian VI og Sophie Magdalene.



Under den nye Regering blev hans Indflydelse paa Afgjørelsen


af egentlig kirkelige Sager endnu ringere, end den havde


været under Frederik IV. Derimod fik han rig Lejlighed til at gjøre


sin praktiske Dygtighed gjældende som Medlem af en Række


Kommissioner, hvori han var den, der trak Læsset. Saaledes fik


han 1731 Sæde i en Kommission, der skulde udarbejde en ny


Plan for Universitetets Virksomhed, og 1733 udvide des dens Virksomhed


tillige til at gjøre Forslag til Reformer i det lærde Skolevæsen.


1732-37 var han Meddirektør for Herlufsholm Stiftelse.


1736 holdtes Jubelfest til Minde om den danske Reformation,


Festen skulde forherliges ved Doktorpromotioner, og da der ved


Universitetet ikke var nogen Dr. theol., der kunde meddele Graden


til andre, fik W. Graden ved et kongeligt Diplom. Forud for


Festen forberedtes Konfirmationens Indførelse paa Forslag af Kongens


pietistiske Raadgivere J. Bluhme (II, 440) og J. Schrøder (XV, 308).


W. var den eneste af Landets Bisper, hvem der blev affordret


en Erklæring om Forslaget. Han udtalte sig meget forsigtig. Han


fandt Konfirmationen gavnlig og hensigtsmæssig, men frygtede for,


at den skulde svække Daabens sakramentale Betydning, og han


henstillede til Kongen at udsætte Indførelsen, for at Almuen forinden


kunde blive vejledet til Forstaaelsen af denne nye Kirkeskik,


saa at den ikke stillede sig uvillig over for den. Da der ikke


blev taget noget Hensyn til hans Erklæring, udgav han 1737


et lille Skrift om «Børnedaabens Fornødenhed og Konfirmationens


Nytte», hvortil han føjede: «Et velment Sendebrev angaaende den


gudelige Konfirmationsforretning», ligesom han ogsaa forfattede


Konfirmationsbønnen.



W. døde 9. Okt. 1737. 1699 havde han ægtet Christine Tistorph


(† 18. Jan. 1729), Datter af hans Formand ved Nicolai Kirke. –


Foruden de tidligere nævnte Skrifter har han udgivet en Række


Ligprædikener. Om Ligprædikenerne over Dronning Louise og


Frederik IV skal tilføjes, at den første ikke maatte udkomme i


Frederik IV’s Tid og den sidste ikke i Christian VI’s. De bleve


først udgivne 1747, og da, efter samtidige Vidnesbyrd, i en mil-


dere Form end den, hvori de vare holdte.



Zwergius, Siell. Clerisie I, 359 ff.


Nord. Tidsskr. f. Oldkynd. III, 101. 123 ff.


R. Nyerup, Luxdorphiana S. 333 ff.


Kirkehist. Saml. 5. R. II, 533 ff.


Personalhist. Tidsskr. 3. R. II, 96 ff.



S. M. Gjellerup. (Bricka, Dansk biografisk leksikon)

 
Worm, Christen Willumsen biskop (I92593)
 
9724 Wulf Henrik von Kalnein[1, 2]


- 1690



Køn Mand



Død 28 okt. 1690 [3]



Sidst ændret 04 sep. 2010



Familie 1 Maren Charisius



Sidst ændret 04 sep. 2010



Familie 2 Anne Dorthea Munk (Vinranke), f. 1664, d. 22 aug. 1698, København (Copenhagen)



Sidst ændret 03 sep. 2010





Notater



Oberstløjtnant.



Kilder



[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1905:313.



[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1890:162.



[S179] Danmarks Adels Aarbog, rettelse/tilføjelse, (red.), (Dansk Adelsforening), [1884 - 2008]., DAA 1906:510.



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I41946&tree=2

 
von Kalnein, Wulf Henrik (I90682)
 
9725 Wulkenzin 1770-1826. Johann Georg Heinzelmann, geb. in Triepkendorf 1739 Mai 3, P.sohn, studierte in Göttingen 2 1/2 Jahre, dann in Rostock 1760-63, wurde eingeführt 1770 Juli 3. Die Pfarre hatte 1806/7 schwer unter den Franzosen zu leiden, da sie an der Militärstraße lag. Unter den körper= lichen und geistigen Anfechtungen brach Heinzelmann zusammen und erbat sich 1807 seinen Sohn als Substituten. Nach dreitägiger Plünderung soll er nach Broda geflüchtet sein und sich dort drei Tage verborgen gehalten haben. Nachdem er noch sein 50jähriges Amtsjubiläum gefeiert hatte, zog er nach Neubrandenburg, wo er 1826 Febr. 4 erblindet starb. Seine Tochter Dorothea heiratete 1796 E. F. Spiegelberg, P. in Kittendorf. Vgl. Jatzke.


----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



Die Pastoren im Lande Stargard seit der Reformation, Von Georg Krüger, Pastor in Strelitz.Disp. em: http://portal.hsb.hs-wismar.de/pub/lbmv/mjb/jb069/34869749X.html



=======================================================



Johann Georg Heinzelmann



Event(s):



. Birth: 03 MAY 1739 Tripkendorf, , , Preussen



. Death: 08 FEB 1826



Marriages:



. Spouse: Julianne S. Christine Reinhold



Source Information:



. Film Number: 184616



. Reference number: 4123



----------------------------------------------------------------------------------------------------------



FamilySearch™ International Genealogical Index v5.0. Disp. in: http://www.familysearch.org/eng/search/igi/individual_record.asp?recid=700000580832&lds=1®ion=8®ionfriendly=&juris1=&juris2=&juris3=&juris4=®ionfriendly=&juris1friendly=All+Countries&juris2friendly=&juris3friendly=&juris4friendly= 

Heinzelmann, Johann Georg (I95002)
 
9726 www.arkivalieronline.dk kirkebøger


Født 1827 - 1840 opslag 14



Fandt ham i stats arkivets folketælling fra 1890 i Uldum sogn opslag nr 37

 
Therkelsen, Jens (I62673)
 
9727 www.Brejl.dk:

Skifte:


Anne Pedersdatter Bang i Skanderborg. 14.1.1815, fol.582B.


E: Jens von Haven Høst. B: Henning Frederik på Mols, Frederikke Petrine , tjener på Favrskov, Anne Ankersen, enke i København, Gertrud g.m. Niels Olufsen i Skanderborg, Adolfine Mathilde i Horsens, Petrine Kirstine sst. 

Bang, Ane Pedersdatter (I92161)
 
9728 www.hannet.dk Rahbek, Rasmus Madsen (I13300)
 
9729 www.onkeltage.dk/slagt/nro-ged4web1/ad_2ef.html


finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I12069&tree

 
von Gersdorff, Edel Margarethe (I70788)
 
9730 x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x









Kilde: Dis Danmark:


8/5 1680:



Laurids Andersen Bonde i Sorring lod læse et landstingsbrev,


dateret 17/3 1582, angående samfrændeskifte 20/9 1580 i Ovstrup efter


sl Anders Bonde og Barbara Gødesdatter, mellem deres børn Sejer Andersen


Laurids Andersen og Niels Knudsen i Havreballe på hustru


Margrete Andersdatters vegne. samfrænderne var Anders Bonde i Spettrup,


Jens Grøn i Hoved, Jørgen Mogensen i Sael, Anders Mogensen i Farre,


Jens Mikkelsen i Skjoldelev, Anders Knudsen i Vengegård, Erik Pedersen i Farre,


Jens Jonsen i Overgård, Søren Lauridsen i Mollerup, Iver Lauridsen i Sorring,


Rasmus Lauridsen sst og Mogens Andersen i Farre.



Laurids havde i 1678 overtaget forældrenes ejendom (også i tingbogen) -


og har tilsyneladende haft behov for at fremlægge denne sag fra 1582.

 
Bonde, Laurits Andersen (I23233)
 
9731 Yrke/titel: klockare


Boende: 1. Oxenvad, Haderslevs amt, Danmark; (1803)



Övrigt: I folkräkningen 1803 (på internet) står om Hans: ”Hausvater, Küster im Kirchspiel Oxenvadt nebst Schulhalter hat zugleich eine Käthe mit Land”.

 
Pors, Hans Nielsen (I60978)
 
9732 Zabel, Conrad ... 1610M ... ... 11392


--------------------------------------------------------------------------------------------------------



Die Ahnenstammkartei des Deutschen Volkes. Disp. em: http://www.feefhs.org/links/Germany/astaka/al-11392.html

 
Zabel, Conrad (I94998)
 
9733 Zieritz, Sophie: T. d. Bürgermeisters Bernhard Z. in Brandenburg, geb. Wittenberg 1. 6. 1627, gest. Salzwedel 20. 2. 1674, x I Berlin 3. 10. 1652 Heinzelmann, Johannes.


----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



Uwe Czubatynski - Evangelisches Pfarrerbuch für die Altmark, p. 147. Dip. em: http://www.rambow.de/download/Evangelisches-Pfarrerbuch-fuer-die-Altmark.pdfHeinzelmann, ==================================================================================


Zieritz (Ziritz), Sophie ... 1627B ... Wittenberg ... 11392



Zieritz (Ziritz), Sophie ... 1674D ... Salzwedel ... 11392



Zieritz (Ziritz), Sophie ... 1652M ... Brandenburg ... 11392



----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



FEEFHS: Die Ahnenstammkartei des Deutschen Volkes. Disp. em: http://www.feefhs.org/links/Germany/astaka/al-11392.html

 
Sophie Zieritz, Sophie Zieritz (I57190)
 
9734 [cb1556.ged] Tott af Skedebo, Axel Pedersen (I70030)
 
9735 [http://www.skislekt.no/adel/Anetavle/aner0001.htmPlease send e-mail to: kjell-erik@andal.noCreated with The Master Genealogist for Windows on 18 des 2003 at 10:01 am. Christopher Frederik GERSDORFF born ? died 1786 Title: Oberstlieutnant=Lieutenant Colonel Danish Army]


Notes : to Kærgaard (1731), 1717 grain in Würtemberg krydsarer, 1718 cavalry officer in Schubart GeV. rytterreg., 1729 sekondmajor, dep. m. Colonel tub. - RESTRICTIONS. in Hunderup Church (epitaph). - GEDCOM (INDI) - 1 Line von Gersdorff of Malschwitz

Family Tree Finn Josef Skeel Holbek



Konferensraad, Amtmand i Kalø, Godsejer Isgaard Gods, Tved, Mols

 
von Gersdorff, Christopher Frederik (I70786)
 
9736 [http://www.slekt.org/books/quisling/hist1/006.html]

Hun er opkaldt efter begge David Monrads hustruer, født 29/7, døpt 15/8 1711. Hun blev 14/9 1730, vel 19 aar gammel, gift med Thomas Lange, tolder ved Langesunds toldsted, død 1773. Hun døde først i 1792, 81 aar gl. 

Monrad, Barbara Abigael (I55454)
 
9737 [http://www.wogelius.dk/Steenstrup.web/per00002.htm]Johannes Vogelius Steenstrup, sognepræst i Sjørring-Torsted Hundborg herred, Aalborg stift, blev født 10. september 1706 i Øsløs, Han herreder, Aalborg stift. Han døde 5. april 1774 i embedet. St. Ålborg 1724, k. 4/5 1728, besk. 11/11 1735, o.10/2 1736 Rektor i Nyk.M. 1728, provst 1765, konsistorialråd 1767. Johannes blev viet første gang til Anna Guldager den 12 juni 1731 som døde i 1739 og anden gang til Helene Cathrine Christensdatter Søltoft. Helene blev født i Nr. Snede den 29. juli 1716 og døde den 26. september 1800. Johannes Vogelius Steenstrup ligger begravet på Sjørring kirkegård sammen med sin far, Michael Vogelius Steenstrup og farfaderen, Johannes Vogelius Steenstrup. Begge sidstnævnte var præster ved Sjørring kirke. Sjørring kirke ejedes indtil 1910 af Steenstrup slægten. Gravstedet eksisterer stadig.


Øsløs kirkebog


Ref:


Hauch Fausbøll: Slægtshåndbogen


Wi III, s. 48



Efter sin universitetsuddannelse blev Johs. Vogelius Steenstrup samme år rektor ved Nykøbing Mors latinskole. På hans foranledning blev det faldefærdige skolehus ved bidrag fra hele stiftets gejstlighed og Nykøbing bys borgere 1732 sat i god stand. Selv levede han i armod som de fleste af sine forgængere i embedet. I en ansøgning fra 1735 kunne han oplyse, at med fradrag af ildebrand og konsumption blev der af hans indkomst kun 50 Rdr tilbage til føde og klæder for otte daglige personer i hans familie. Samme ansøgning var forsynet med meget gunstige anbefalinger fra biskoppen i Aalborg og sognepræsten i Nykøbing, og den skaffede ham da også det han søgte om, nemlig præsteembedet i Sjørring-Torsted. Inden sin udnævnelse til Sjørring var han for øvrigt for sin sundheds skyld i København, hvor han fik lejlighed til at prædike for Christian VI i Frederiksberg slotskirke. Prædikenen har nok behaget den pietistiske konge, for beskikkelsen kom kort efter.



--------------------


Thisted gejstlige skifte:



52 Johannes Vogelius Michaelsen Stenstrup, præst i Sjørring og Torsted. 27.6.1774, fol.353.


E: H[elene] C[athrine Christensdatter] Søltoft.


Auktion.


4 sønner hvoraf nævnes B:


1) Michael Vogelius Stenstrup


2) Frands Vogelius Stenstrup.


[Første ægteskab med Anne Marie Lauridsdatter Guldager, skifte 27.4.1739 lbnr.21].


(Sml. lbnr.77)

 
Michaelsen Steenstrup, Johannes Vogelius (I68506)
 
9738 [Innlegg av Ove Kristensen, 05 feb 2009:]


Sitat fra tabell på side 181 i "Slægten Benkestok" av Wilhelmine Brandt (ISBN 82-90438-00-1):



1) Peter Jespersen, Dr. theol., kgl. Konfessionarius, f. 1647, d. 1714





---

 
Jespersen, Peder (Richart) (I92695)
 
9739 [PHT1883/N-EL-P/MKing]


"Kristkirken" s.110: Syv år efter mandens død skænker hun kirken den første i Flensborg udførte alterkande.

 
de Bähr, Heilwig (Helvig) (I51388)
 
9740 [PHT1883/N-EL-P/MKing]

stilling: købmand og studeeksportør i Tønder, stilling: 1635 Rådmand i Tønder


.


"Kristkirken" side 109: Repræsenteret på lektoriets 14. fag (Gravlæggelsen) Fastelavnsgildet foranstaltede fællesdonation til kirken, hvor 18 hver bekostede et som miniepitafium struktureret fag. Fastelavnsgildet var en selskabelig forening for de betydeligste borgere i Tønder og udførte velgørende arbejde. 

Andersen, Thomas (I65241)
 
9741 [Rosen°rn-Lanng3.FTW]



[Rosen°rn-Lanng.FTW]




[adh.FTW]




8th G. Grandfather of Niels Hoyvald.

 
de Hemmer, Heinrich (I55136)
 
9742 [Rosen°rn-Lanng3.FTW]



[Rosen°rn-Lanng.FTW]




[adh.FTW]




He was lord mayor of Aalborg and a merchant.

 
de Hemmer, Christopher I. (I53559)
 
9743 [S100] Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), side 38 (47).


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I30223&tree=2

 
Hagensen, Eloeonora Jørgensdatter (I51420)
 
9744 [] pedersen, mads højmark (I6312)
 
9745 ____ - 1689


* OCCUPATION: köpman Nyborg



* DEATH: 1689, Nyborg



Family 1 : Anna Nielsdatter VANDEL



* MARRIAGE: ABT 1689



1. +Niels Jensen VANDEL



Kilde: http://freepages.genealogy.rootsweb.ancestry.com/~eschricht/esch/d0008/g0000068.html#I8595

 
Christensen, Jens (I44710)
 
9746 ____ - ____


* OCCUPATION: köpman Saksköbing



* BAPTISM: 9 Feb 1687, Nyborg



* BURIAL: 14 Feb 1755, Saksköbing



Father: Jens CHRISTENSEN



Mother: Anna Nielsdatter VANDEL



Family 1 : Lucie Pedersdatter BERT



* MARRIAGE: 1713, Saksköbing



1. +Else Christence Nielsdatter VANDEL



2. +Jens Nielsen VANDEL



3. Sara Nielsdatter VANDEL



4. +Caspar Nielsen VANDEL



5. +Anna Nielsdatter VANDEL



6. Cecilie Margrethe Nielsdatter VANDEL



Kilde: http://freepages.genealogy.rootsweb.ancestry.com/~eschricht/esch/d0000/g0000054.html#I5909

 
Vandel, Niels Jensen (I34624)
 
9747 {geni:county} Dørken Olufsen, Peder (I100011)
 
9748 {geni:county} Dørken Olufsen (Bank), Niels (I100012)
 
9749 {geni:county} Dørken Olufsdatter, Mette (I100013)
 
9750 {geni:county} Dørken Olufsen, Jacob (I100010)
 

      «Forrige «1 ... 191 192 193 194 195 196 197 198 Næste»