1833 sælger Jørgen Gydesen gården. Han benytter lejligheden til at få tinglyst sit eget skøde på gården. Den ny familie var fra Lund i Ansager sogn, Ole Andersen var gift med Maren Olesdatter. Ved folketællingen 1845 er der en ny kone Karen Hansdatter, hun er også fra Ansager sogn.

Efter 41 år sælger Ole Andersen 1874 til sønnen Martin Olesen, gift med Maren Nielsen. Martin holdt ikke så længe som faderen. 1880 solgte han til Christen Hansen

Christine bliver enke i 1875.

I1901 bor Christine i Darum Midtby Matr.no 87b(?)

Hun har et plejebarn, Oline på 10 år fra Vejrup

Ved folketællingen i 1850: Jens Plauborg.

En dag fik moderen den ide, hun ville hjem og vise sine forældre de to små tvillingpiger, om morgenen tidligt, begyndte hun så den lange spadseretur med barnevognen til sit hjem i Fjeldso, turen var nok på ca. 20 km. Om efter middagen gik turen så den anden vej.

Da de blev ældre, overtog en datter og en svigersøn ejendommen, og de to gamle blev efter datidens skik boende pà stedet til deres død.

På egnen blev de kaldt "Store Kjesten og Store Kresten"

Han sælger 1819 gården til Jens Christensen (Hulmose) fra Hoven sogn.

Denne kilden er fra LDS

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

v.konsul, købmand/Horsens, Grundlagde 1.1.1857 'Fogs Jernhandel'. Indtil 1882 trælast, kolonial og jern. Fra dette år udelukkende trælast. Se videre Krak :Danmarks ældste Forretninger.1940

Hun har et plejebarn, Jørgen Christian Jørgensen, på 9 år boende.

Han var forpagter af Fjellerup Østergaard, og blev ejer af Bogenholm på Mols.

Blev gift 11. oktober 1845.

Ejede Pedersminde ved Århus 1854 - 1878.

Hans hustru ejede Pederminde 1878 - 1883.

Plagborgvej 29 "Plagborggaard", matr. nr. 3 a Utoft.

1739 sælger Niels Hansen (Dal) i Stenderup, gården Plagborg til Niels Mortensen, gift med Anne Thomasdatter. Niels Mortensen havde overtaget fæstet af gården, efter faderen Morten Pedersen.

1770 sælger Niels Mortensen gården til Anders Jensen fra Dal, gift med Maren Nielsdatter (Krarup,) også fra Dal.

Noter : Lokaliteten Plouborg, også nævnt Plauborg er indentisk med det nuværende Plagborg.

Plagborgvej 29 "Plagborggaard", matr. nr. 3 a Utoft.

1739 sælger Niels Hansen (Dal) i Stenderup, gården Plagborg til Niels Mortensen, gift med Anne Thomasdatter. Niels Mortensen havde overtaget fæstet af gården, efter faderen Morten Pedersen.

1770 sælger Niels Mortensen gården til Anders Jensen fra Dal, gift med Maren Nielsdatter (Krarup,) også fra Dal.

Noter : Lokaliteten Plouborg, også nævnt Plauborg er indentisk med det nuværende Plagborg.

Han overtog Sønderbygaard efter faderen den 28. december 1842, da han skødede den til ham for en sum på 500 Rdlr. rede sølv. Peder Christian Bertelsen fik samme dag af faderen tilskødet en eng på Morsbøl mark med hartkorn 1 skp., 1 fjdk., og købesummen herfor androg 350 Rdlr. Der blev samme dag tinglæst en aftægtskontrakt mellem Peder Christian Bertelsen og faderen. Det fremgår heraf, at aftægtsnyderne skulle have 3 fag hus i stuehusets vestre ende til aftægtsbolig, og til deres ophold skulle de årlig have leveret: 41 td. rug, 1 td. malt, 4 skpr. byg og 4 skpr. boghvedegryn. Desuden skulle de daglig have 4 potter sødmælk. De skulle endvidere have overladt 8 får til fri fodring og græsning og skulle nyde uld og "yngel" heraf. Videre skulle de have leveret 20 pund flæsk, 3 pund ister, 1½ skp. salt, 12 pund kardustobak, 10 potter kornbrændevin, 300 hønseæg, 4 pund kaffebønder, 2 pund cikorie samt 6 Rdlr. og 2 mk. i rede sølv hvert års 8. august.

Peder Christian Bertelsen ombyggede stuehuset i 1850erne, fortæller Hans B. Rabek i sin artikel om Sønderbygaard-slægten.

Han fortæller videre:

"Peder Christian var vist lidt svag af helbred, men en god mand var han. Smaafolk gik ikke forgæves til ham om et lille pengelaan eller arbejdshjælp. Skulle der anskaffes noget nyt i bedriften, skulle det være 1. klasses kram. Han var vist den første mand i Grindsted sogn, der anskaffede sig en jernakslet arbejdsvogn. Vognen skulle afhentes i Vandel en tidlig forårsdag, og i den tid kan et par velfodrede heste godt være kåde, så det var jo ikke så sært, at han vilde have en karlene med sig. Han valgte anden karlen, Søren Præstgaard, for han havde tjent hos Peder Thorning og var vant til at køre et par heste.

Han drev gården godt. Da vandingskanalen blev anlagt søndenaa, betalte han halvparten af arbejdssummen; han havde ganske vist 20 Tdr. land eng, men det var vist en stor part alligevel. I Årene derefter var han meget interesseret i at få engen overrislet. Til dette arbejde var han også glad for Søren, for han havde nemlig været med en engmester et par vintre. Peder Christian B. havde tit et hold stude, som han fedede på; når han så mente, de var passende til salg, gik han om til naboen, Jens Præstegaard, og bad ham komme og se dyrene. Han har vel anset Jens for at være mere handelskyndig." 

Han overtog Sønderbygaard efter faderen den 28. december 1842, da han skødede den til ham for en sum på 500 Rdlr. rede sølv. Peder Christian Bertelsen fik samme dag af faderen tilskødet en eng på Morsbøl mark med hartkorn 1 skp., 1 fjdk., og købesummen herfor androg 350 Rdlr. Der blev samme dag tinglæst en aftægtskontrakt mellem Peder Christian Bertelsen og faderen. Det fremgår heraf, at aftægtsnyderne skulle have 3 fag hus i stuehusets vestre ende til aftægtsbolig, og til deres ophold skulle de årlig have leveret: 41 td. rug, 1 td. malt, 4 skpr. byg og 4 skpr. boghvedegryn. Desuden skulle de daglig have 4 potter sødmælk. De skulle endvidere have overladt 8 får til fri fodring og græsning og skulle nyde uld og "yngel" heraf. Videre skulle de have leveret 20 pund flæsk, 3 pund ister, 1½ skp. salt, 12 pund kardustobak, 10 potter kornbrændevin, 300 hønseæg, 4 pund kaffebønder, 2 pund cikorie samt 6 Rdlr. og 2 mk. i rede sølv hvert års 8. august.

Peder Christian Bertelsen ombyggede stuehuset i 1850erne, fortæller Hans B. Rabek i sin artikel om Sønderbygaard-slægten.

Han fortæller videre:

"Peder Christian var vist lidt svag af helbred, men en god mand var han. Smaafolk gik ikke forgæves til ham om et lille pengelaan eller arbejdshjælp. Skulle der anskaffes noget nyt i bedriften, skulle det være 1. klasses kram. Han var vist den første mand i Grindsted sogn, der anskaffede sig en jernakslet arbejdsvogn. Vognen skulle afhentes i Vandel en tidlig forårsdag, og i den tid kan et par velfodrede heste godt være kåde, så det var jo ikke så sært, at han vilde have en karlene med sig. Han valgte anden karlen, Søren Præstgaard, for han havde tjent hos Peder Thorning og var vant til at køre et par heste.

Han drev gården godt. Da vandingskanalen blev anlagt søndenaa, betalte han halvparten af arbejdssummen; han havde ganske vist 20 Tdr. land eng, men det var vist en stor part alligevel. I Årene derefter var han meget interesseret i at få engen overrislet. Til dette arbejde var han også glad for Søren, for han havde nemlig været med en engmester et par vintre. Peder Christian B. havde tit et hold stude, som han fedede på; når han så mente, de var passende til salg, gik han om til naboen, Jens Præstegaard, og bad ham komme og se dyrene. Han har vel anset Jens for at være mere handelskyndig." 

Lene Lauridsdatter var blevet gift første gang den 20. oktober 1771 i Sdr. Omme kirke med Berent Friederich Hansen, der var af Nollund kolster. Han er født den 17. marts 1739, og han døde den 5. oktober 1783 i Nollund kloster.

Lene Lauritsdatter boede med sin første mand i Nollund kloster, hvor de havde en gård , som Nielsen Closter overtog ved giftemålet . Han afhændede den imidlertid kort efter og købte i stedet en halvgård i Horsbøl, som han fik skøde på "i Snapstingstid" 1785. Gårdens hartekorn var 1 td. 7 skp.

Børnene af Lene Lauritsdatters første ægteskab fik efter deres far tillagt en arv på 120 Rdlr. 2 mk. 4 sk., og dette beløb blev indestående hos deres stedfader Niels Nielsen Closter. Som sikkerhed for arven gav han børnene første prioritets panteret i halvgården i Horsbøl, fremgår det af et dokument, som er indført i Anst m. fl. herreders skøde- og panteprotokol 1783-1789, fol. 320.

Kiendes jeg underskrevne Niels Nielsen bonde i Horsbøll Grindsted sogn, og hermed tilstaar, ret vitterlig gield skyldig at være til mine stif børn dem dennem tilfaldne arf efter deres fader Bernt Frederich Hansen, som døde i Nollund Closter i aaret 1783, i alt med arv og gave 120 rd, 2 m, 4 sk, skriver 120 rd, 2 m, 4 sk. Børnene ere Lauritz Berentsen tilfalden 30 rd, 9 sk, en datter Anna Berentsdatter 30 rd, 9 sk, og Johanne Berentsdatter ligeledes 30 rd, 9 sk. Hvilke børnepenge 120 rd, 2 m, 4 sk, af Oberformynderen Hoy Velbaaren Hr Amtmand over Coldinghus Amt, tilligemed underformynder Hans Lauritsen, Hans Berentsen, Christen Jensen mig er betroet, thi forpligter ieg herved mig og mine arvinger én for alle, og alle for én, forbemeldte capital 120 rd, 2 m, 9 sk, efter et halv aars lovlig opsigelse, rigtig og skadesløs at betale, og så længe fornævnte sum bliver hos mig indestaaende, betaler jeg deraf aarlig gangbar rente 4re pct, alt efter skiftebrevets forordning, over og underformynder kan være og blive forsikkret om skadesløs betaling pantsætter ieg herved for sammen i stæden for Nollund Closter, der er solgt, min nu paaboende halve gaard, beliggende i Coldinghus Amt, Slaugs Herred, Grindsted sogn, Horsbøll kaldet, som ieg er selv ejer af, efter i hænde havende skiøde dateret Horsbøll Slaugs tings tid 1785, skyldende af hartkorn 1 tdr. 7 skp., og det med bygninger og ald den tilliggende ejendomme ager og eng med besætning, hvorudi Hoy bemeldte oberformynder, som og under formynder, skal have 1te prioritets panteret for oft bemeldte mine stif børns penge som skal være og blive et sikkert pant indtil dend sidste med den første skilling af capital 0g rente bliver udbetalt.

Til stadfæstelse haver ieg ei alene denne min panteobligation egenhændig underskreven og forseglet og ombedet velagte Niels Hansen Dahl og velagte Mads Nielsen Dahl begge af grindsted, med mig til vitterlighed at underskrive.

Hørsbøll den 22 febr. 1786

Niels Nielsen

Til vitterlighed efter begiering underskriver Niels Nielsen Dahl (LS) Mads Nielsen Dahl (LS)

Lene Lauridsdatter var blevet gift første gang den 20. oktober 1771 i Sdr. Omme kirke med Berent Friederich Hansen, der var af Nollund kolster. Han er født den 17. marts 1739, og han døde den 5. oktober 1783 i Nollund kloster.

Lene Lauritsdatter boede med sin første mand i Nollund kloster, hvor de havde en gård , som Nielsen Closter overtog ved giftemålet . Han afhændede den imidlertid kort efter og købte i stedet en halvgård i Horsbøl, som han fik skøde på "i Snapstingstid" 1785. Gårdens hartekorn var 1 td. 7 skp.

Børnene af Lene Lauritsdatters første ægteskab fik efter deres far tillagt en arv på 120 Rdlr. 2 mk. 4 sk., og dette beløb blev indestående hos deres stedfader Niels Nielsen Closter. Som sikkerhed for arven gav han børnene første prioritets panteret i halvgården i Horsbøl, fremgår det af et dokument, som er indført i Anst m. fl. herreders skøde- og panteprotokol 1783-1789, fol. 320.

Kiendes jeg underskrevne Niels Nielsen bonde i Horsbøll Grindsted sogn, og hermed tilstaar, ret vitterlig gield skyldig at være til mine stif børn dem dennem tilfaldne arf efter deres fader Bernt Frederich Hansen, som døde i Nollund Closter i aaret 1783, i alt med arv og gave 120 rd, 2 m, 4 sk, skriver 120 rd, 2 m, 4 sk. Børnene ere Lauritz Berentsen tilfalden 30 rd, 9 sk, en datter Anna Berentsdatter 30 rd, 9 sk, og Johanne Berentsdatter ligeledes 30 rd, 9 sk. Hvilke børnepenge 120 rd, 2 m, 4 sk, af Oberformynderen Hoy Velbaaren Hr Amtmand over Coldinghus Amt, tilligemed underformynder Hans Lauritsen, Hans Berentsen, Christen Jensen mig er betroet, thi forpligter ieg herved mig og mine arvinger én for alle, og alle for én, forbemeldte capital 120 rd, 2 m, 9 sk, efter et halv aars lovlig opsigelse, rigtig og skadesløs at betale, og så længe fornævnte sum bliver hos mig indestaaende, betaler jeg deraf aarlig gangbar rente 4re pct, alt efter skiftebrevets forordning, over og underformynder kan være og blive forsikkret om skadesløs betaling pantsætter ieg herved for sammen i stæden for Nollund Closter, der er solgt, min nu paaboende halve gaard, beliggende i Coldinghus Amt, Slaugs Herred, Grindsted sogn, Horsbøll kaldet, som ieg er selv ejer af, efter i hænde havende skiøde dateret Horsbøll Slaugs tings tid 1785, skyldende af hartkorn 1 tdr. 7 skp., og det med bygninger og ald den tilliggende ejendomme ager og eng med besætning, hvorudi Hoy bemeldte oberformynder, som og under formynder, skal have 1te prioritets panteret for oft bemeldte mine stif børns penge som skal være og blive et sikkert pant indtil dend sidste med den første skilling af capital 0g rente bliver udbetalt.

Til stadfæstelse haver ieg ei alene denne min panteobligation egenhændig underskreven og forseglet og ombedet velagte Niels Hansen Dahl og velagte Mads Nielsen Dahl begge af grindsted, med mig til vitterlighed at underskrive.

Hørsbøll den 22 febr. 1786

Niels Nielsen

Til vitterlighed efter begiering underskriver Niels Nielsen Dahl (LS) Mads Nielsen Dahl (LS)

Skifte 1753-1767, Kastnes, Dyrøy Tinglag.: protokollnr. 141, folio 199b..

1. Elna og Frank - en fotosamling. Om Thora og Hjalmar Visgaards efterkommere og familie. Herunder Niels Veller Hansen og hans familie.

From Ivar Noes:

Niels Veller Hansen was born 7 January 1852 in Annex Farm in Karup as eldest son of Hans Nielsen (1825-1901) and Inge Marie Jensdatter (1830-1861). The farm belonged at the time, yet his grandfather, also named Niels Veller Hansen (1792-1873). He came from Vamdrup and was a journeyman miller, his family can be traced back to Middlesbrough, where one of the ancestors had been mayor. The old Niels Veller Hansen had married a daughter learns from Karup and had settled there.

Niels Veller Hansen (1852-1913) grandfather was the famous engvandingspioner Jens Stoulund (1791-1868) from Vallerbæk.

Niels got two brothers, but when he was nine years old, dead mother and the father remarried, but still a son.

4th December 1877 he married Bente Kathrine Olesen, who was the youngest daughter of the famous Ole Andersen from Gedhus. Her father died when she was 4 years old.

Shortly after the wedding they started to build their own house or farm on Annex Farm land, approx. 1 km to the northwest near Karup Å. The farm was called Gallehøj after a nearby high (Galgehøj).

One can wonder about something that they like this built their own farm, especially as it was strictly forbidden to share (and add) farms. One explanation is probably that they did not want to wait perhaps 20 years before they could take over his father's farm, moreover, they could also risk that the father chose one of the three other brothers to take over the farm. Annexe farm was less than three barrels hartkorn and therefore a small farm, where the normal was 3-4 barrels hartkorn.

Another explanation is that the landscape at Karup then were large uncultivated hot surfaces kilometer wide view to all sides. It will say there was plenty of land, if one were willing to work hard to make it fruitful. Earth was mostly sandy soil, so first you would plant trees in the windbreak, so it's not all blew away, and you would break through very hard soil layers all that heather had formed. Ljung units had been deserted for centuries, as a result of an ecological disaster, but now it might pay to cultivate them again because industrialization created a large demand for agricultural products from the 1870s especially butter and bacon.

Here at Gallehøj grew all their 13 children, and you have only heard that they were very happy with their childhood homes. They might of course help all they could to get fit and knit clothing. It is also noteworthy that all 13 came to adulthood, it was normal to a 3-4 pieces of dead and small. There was also surplus to fit the daughter's son Christian, after his mother died in birth.

It is unclear to me when Gallehøj was separated as an independent farming, but it was probably later in 1890 when half brother John Doe took Annexe Farm. My impression is that the two farms were roughly equal, but in the church records and court documents refer to Niels Hansen Veller long as small-holder or smallholder.

Half-brother Roy died in 1905, and on that occasion appeared Niels Veller Hansen as guardian for his five children and ensured that the widow could sit in Undivided possession live. This suggests that there was a reasonable relationship between the two brothers and neighbors.

Niels Veller Hansen died 30th January 1913 61 years old before he had helped to found the Association in Karup feed. Bente Kathrine died aged 70 on 9 november 1927th.

The above is a concoction of the information which is given around the material, and is based largely on data from Claus Christiansen Local History Archives in Karup have gathered on Annex Farm. I myself believe I have a picture of Niels Veller Hansen, but feel it is something difficult to put flesh on the other hand, it is well know to be the last chance, if it be done.

Niels Veller Hansen blev født 7. januar 1852 i Anneksgården i Karup som ældste søn af Hans Nielsen (1825-1901) og Inge Marie Jensdatter (1830-1861). Gården tilhørte på det tidspunkt endnu hans farfar, som også hed Niels Veller Hansen (1792-1873). Han kom fra Vamdrup og var møllersvend, hans familie kan spores tilbage til Middelfart, hvor en af forfædrene havde været borgmester. Den gamle Niels Veller Hansen havde giftet sig med en lærerdatter fra Karup og havde slået sig ned der.

Niels Veller Hansens (1852-1913) morfar var den kendte engvandingspioner Jens Stoulund (1791-1868) fra Vallerbæk.

Niels fik 2 brødre, men da han var 9 år gammel, døde moderen, og faderen giftede sig igen og fik endnu en søn.

4. december 1877 giftede han sig med Bente Kathrine Olesen, som var yngste datter af den kendte Ole Andersen fra Gedhuset. Hendes fader var død, da hun var 4 år gammel.

Kort tid efter brylluppet begyndte de at bygge deres eget hus eller gård på Anneksgårdens jord, ca. 1 km mod nordvest tæt ved Karup Å. Gården blev kaldt Gallehøj efter en nærliggende høj (Galgehøj).

Man kan undre sig noget over, at de på denne måde byggede deres egen gård, så meget mere som det var strengt forbudt at dele (og sammenlægge) bondegårde. En forklaring er vel, at de ikke ønskede at vente måske 20 år før de kunne overtage faderens gård, ydermere kunne de også risikere, at faderen valgte en af de 3 andre brødre til at overtage gården. Anneksgården var på mindre end 3 tønder hartkorn og derfor en lille gård, hvor det normale var 3-4 tønder hartkorn.

En anden forklaring er, at landskabet ved Karup dengang var store udyrkede hedeflader med kilometervidt udsyn til alle sider. Det vil sige, at der var masser af jord, hvis man ellers var indstillet på at arbejde hårdt for at gøre den frugtbar. Jorden var for det meste sandjord, så dels skulle man plante træer i læhegn, så det hele ikke blæste væk, dels skulle man gennembryde et meget hårdt jordlag al, som lyngen havde dannet. Lynghederne havde ligget øde hen gennem århundreder, som resultat af en økologisk katastrofe, men nu kunne det betale sig at opdyrke dem igen, fordi industrialiseringen skabte en stor efterspørgsel efter landbrugsvarer, fra 1870erne især smør og bacon.

Her på Gallehøj voksede alle deres 13 børn op, og man har kun hørt, at de var meget glade for deres barndomshjem. De måtte selvfølgelig hjælpe til alt, hvad de kunne, med at passe får og strikke tøj. Det er også bemærkelsesværdigt, at alle 13 nåede at blive voksne, det normale var at en 3-4 stykker døde som små. Der var også overskud til at passe dattersønnen Kristian, efter at hans mor var død i forbindelse med fødslen.

Det er uklart for mig, hvornår Gallehøj blev udskilt som et selvstændigt landbrug, men det skete vel senest i 1890, da halvbroderen Jens Hansen overtog Anneksgården. Mit indtryk er, at de 2 gårde var nogenlunde lige store, men i kirkebøgerne og retsdokumenter omtales Niels Veller Hansen længe som boelsmand eller husmand.

Halvbroderen Jens døde i 1905, og ved den lejlighed optrådte Niels Veller Hansen som værge for hans 5 børn og sikrede at enken kunne sidde i uskiftet bo. Det tyder på, at der var et fornuftigt forhold mellem de 2 brødre og naboer.

Niels Veller Hansen døde 30. januar 1913 61 år gammel, inden da havde han været med til at stifte foderstofforeningen i Karup. Bente Kathrine døde 70 år gammel den 9. november 1927.

Ovenstående er et sammenkog af de oplysninger, som er givet rundt om i materialet, og bygger i høj grad på de oplysninger Claus Christiansen fra Lokalhistorisk Arkiv i Karup har samlet om Anneksgården. Jeg mener selv, jeg har et billede af Niels Veller Hansen, men føler, at det er noget svært at sætte kød og blod på, på den anden side er det vel ved at være sidste udkald, hvis det skal gøres. 

1834: På gård med forældrene i Marie Magdalene sogn (måske den hun overtager da hun bliver gift med Mads??)

1845:Gård i Pindstrup by, Marie Magdalene sogn. Mette Maries forældre på aftægt og 3 børn.

1850: Har 4 levende børn, og aftægtsfolkene bor der stadig.

1855: nu med 5 børn og Mette Maries senere ægtefælle Chresten Laursen som daglejer på gården.

"Da Outrup bestod af to huse foruden skole"

Den 90-årige fru Marie Jepsen, Debel, fortæller minder fra sin barndom og ungdom. På onsdag den 12 oktober fylder fru Mrie Jepsen, Debel, 90 år.

Marie Jepsen har hele sit liv boet på egnen, idet hun er født på Thorbølgård, og ved sit giftermål for 69 år siden kom hun til Debel. Marie Jepsen er sjælden rask og livlig. Ingen skulle tro at hun er nået op i så høj en alder, når mans er hende gå rundt i stuerne hos sønnen, Ejnar Jepsen, der nu driver sin fødegård.

Marie Jepsen har en udmærket hukomelse og husker ganske tydeligt små og store hændelser, helt tilbage til sin ungdom.

Jeg har prøvet at lave mad på åben skorsten, fortæller hun, og i det hele taget var arbejdet for en ung kone i min tid noget helt andet end idag. Kort efter vi var blevet gift, blev min mand indkaldt til sikringsstyrkerne en måneds tid, og det var lige da vi skulle have kornet ind. Men De kan stole på, at det var kommet ind da han kom hjem.

Når vi bagte i de tider, var det i en stor ovn, som man måtte kravle helt ind i, for at få tørvene lagt på plads aftenen før bagningen skulle foregå. - Så var det heller ikke små portioner De bagte? Nej, det kan De stole på. Dengang kom bageren jo ikke kørende til døren. Vi bagte en snes brød ad gangen. - Der var ikke mnage gårde på egnen på den tid? Der var kun 6-7 stykker i Debel, og nu er der hen ved 20. Men en stor del ag egnen var også hede dengang. Jeg kan f.eks. huske, at da jeg som barn gik i skole i Outrup, bestod byen kun af 2 huse foruden skolen. Det var købmanden og mølleren. Ikke engang en smed var der, men vi havde en vi kaldte kræ-smed, han gik rundt til gårdene. Folk var også meget bedre til at gå dengang. Lige efter jeg blev gift, brød vi gården ned og opførte den et stykke fra, og mureren der stod for arbejdet hed Jeppe Kjær. Han boede i Henne og gik til Debel hver dag. Folk var også gode til at komme til kirke, vi syntes jo vi skulle. Nu er der så meget andet der skal passes.

- Arbejdet var også strengt i Deres unge dage?

Ja, da var det kvinderne der malkede. Men så kom maskinerne jo, det var en stor lettelse. Jeg kan huske hvor stor en lettelse det var, da der kom selvbindere, og man var fri for at binde negene sammen. I det hele var man vant til at arbejde hårdt i mine yngre år. Jeg har mange gane svedt over smørkærnen.

- Husenes indretning var heller ikke som idag?

Nej, i mit hjem var der røde sten på gulvet i køkkenet selv om det var en stor gård. Men de rvar dog fjæle i dagligstuen. Man sov i stuen, hvor der kunne trækkes skodder for alkoven. I bunden var de rlyng og deroverhalm. Det var ikke rart at ligge i, når man sammenligner med madrasser idag.

Fru Marie Jepsen har haft 6 børn, hvoraf kun de to er tilbage, men tords sorgerne har hun aldrig mistet modet. 3 børn foruden hendes egne 2 fik deres opdragelse i hjemmet og voksede op på gården./ Steen