BRYSKE, TIL TIRSBÆK, Lisbet Eilersdatter

Kvinde 1585 - 1674  (89 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn BRYSKE, TIL TIRSBÆK, Lisbet Eilersdatter  
    Født 14 okt. 1585  Dallund Slot, Søndersø (Skovby H., Odense) Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Kvinde 
    Død 4 dec. 1674  Vejle Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I101547  My Genealogy
    Sidst ændret 14 apr. 2018 

    Far BRYSKE, Eiler,   f. 26 jul. 1541, Dallund Slot, Søndersø (Skovby H., Odense) Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 16 juli 1614  (Alder 72 år) 
    Mor LUNGE (DYRE), TIL TIRSBÆK, NIELSTRUP OG ØSTRUP, Gertrud Iversdatter,   f. 1547, Nielstrup, Våbensted (Musse H., Maribo) Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1614, Søndersø Kirke (Skovby H., Odense) Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 67 år) 
    Familie-ID F6244  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie KRABBE AF ØSTERGAARD, TIL VEGEHOLM[, Mogens,   f. 2 jul. 1576, Vegeholm Slott (Vegholm), Skåne, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 13 feb. 1614, København V Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 37 år) 
    Sidst ændret 14 apr. 2018 
    Familie-ID F6245  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Notater 
    • Lisbet Bryske er kun kendt af eftertiden for sit store og omfattende genealogiske arbejde, der tilsyneladende fyldte det meste af hendes liv. Hun skrev både slægte- og våbenbøger. Hun forsøgte sig også med oversættelser fra tysk af religiøs litteratur, nemlig af en postil og af Det gyldne Klenodie, som imidlertid begge er gået tabt. Selv skrev hun en kort opsummering af sit eget liv i en af våbenbøgerne. Heri kunne hun stolt berette, at hun trods høj alder, omfangsrig læsning og skrivning og megen gråd ikke havde brug for briller. Til hendes sorger hørte tabet af hendes børn. LB overlevede de fleste af sine i alt 13 børn. Derudover anførte hun, at hun og Henrik Bille lod opføre et hospital i Engum sogn for fire fattige, og at hun, efter at svenskerne havde brændt det af i 1657, genopførte det. Trods sin korthed virker levnedsbeskrivelsen, som om den er skrevet af en kvinde, der i sin høje alderdom med tilfredshed kunne se tilbage på et langt og gudfrygtigt liv og ærlige og kærlige ægteskaber.
      Karen Brahes bibliotek (LAO)
      D I, 1. Lisbet Bryskes slægtsbog c. 1660
      D I, 2. Lisbet Bryskes slægtsbog 1651. [www.fynhistorie.dk]
      D I, 14. Udkast til anetavler for forskellige adelige personer. Af Lisbet Bryske.
      Slægtebøgerne eksisterer i to afvigende hovedgrupper, den ene udgående fra Lungeslægten tilbage til 1450?erne og den anden med udgangspunkt i Thottslægten, men også med omtale af andre slægter. Inden for begge grupper er der bevaret flere eksemplarer, der dog afviger indbyrdes i såvel omfang som oplysninger og tilskrivninger. De mest betydningsfulde håndskrifter ligger i dag i Karen Brahes Bibliotek under Landsarkivet for Fyn og i Landsarkivet i Lund. I de fleste af de versioner, der er blevet til inden LBs død, har hun selv skrevet hele stykker eller tilføjet kommentarer. Hertil kommer, at en lang række navngivne personer fra perioden ved forskellige tilskrifter også har sat deres præg på de enkelte slægtebøger. Flere af LBs egne kommentarer lader ane, at hun havde planer om en fuldstændig omskrivning af et eller flere af håndskrifterne. Også våbenbøgerne, hvoraf de fleste er kolorerede, eksisterer i flere versioner. I mindst en af dem har Lisbet Bryske selv udført tegningerne. Det overleverede materiale viser desuden, at hun blev konsulteret i genealogiske spørgsmål. Lisbet Bryske arvede Tirsbæk og Skerrildgård ved Vejle efter sine forældre og oprettede hovedgården Bryskesborg, nu Williamsborg, hvis oprindelige hovedbygning blev ødelagt under svenskekrigene.

      Af Hans Nørgaard, se mere på fynhistorie.dk.
      til Tirsbæk, berømt Slægtebogsforfatterinde, døde som den sidst levende af sin slægt.