JENSEN,  Ane Kirstine

JENSEN, Ane Kirstine

Kvinde 1873 -

Personlige oplysninger    |    Notater    |    Begivenheds Kort    |    Alle    |    PDF

  • Navn JENSEN, Ane Kirstine 
    Født 4 mar. 1873  Ahler Østergaard i Sønder Borris Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Kvinde 
    Person-ID I11654  My Genealogy
    Sidst ændret 17 jan. 2020 

    Far THOMSEN, Jens,   f. 1 aug. 1816, Sønder Urup, Grindsted Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 13 maj 1905, Urupgaard : Urup, Grindsted Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 88 år) 
    Mor PEDERSDATTER, Karoline Sofie,   f. 2 dec. 1824, Grindsted Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1905, Egsgaard i Eg, Grindsted Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 80 år) 
    Gift 28 sep. 1851 
    Familie-ID F3487  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie JENSEN, Jens Lindvig,   f. 4 nov. 1878, Hesselvig Enggaard, Skarrild sogn Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Gift 25 nov. 1903  Borris Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
     1. LINDVIG, Mads Kristian
     2. LINDVIG, Jenny Karoline,   f. 23 okt. 1907, Horne, sogn Find alle personer med begivenheder på dette sted
     3. LINDVIG, Jens Thomsen,   f. 29 apr. 1909, Horne Find alle personer med begivenheder på dette sted
     4. LINDVIG, Ejnar Karl,   f. 22 jan. 1913, Horne Find alle personer med begivenheder på dette sted
     5. LINDVIG, Arnold,   f. 19 jul. 1914, Horne Find alle personer med begivenheder på dette sted
    Sidst ændret 17 jan. 2020 
    Familie-ID F5196  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Begivenheds Kort
    Link til Google MapsGift - 25 nov. 1903 - borris Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Notater 
    • Fru Jenny Karoline Pallesen, født Lindvig, har afgivet følgende beskrivelse af sine forældre:

      "Den 1. november 1903 overtog mor og far gården i Bovnum, og og den 25. november s.a. blev de viet i Borris kirke. Brylluppet fejredes i det gamle hjem i Ahlergaard, som da ejedes af mors ældste bror Thomas. Mor var da 30 år og havde allerede i en årrække styret husholdningen for sine forældre, som var højt oppe i årene. De boede da på Vestergaard. Far kom dertil som karl efter at have været elev på Ollerup højskole hos Kristensen Randers, som far satte meget stor pris på. Hvor længe far tjente hos min bedstefar ved jeg ikke, men han kom til Ahlergaard første gang som hjorddreng. Han var da ikke større, end at mor måtte redde ham fra gasen, hvilken episode de tit mindedes. Far sagde om min bedstefar, at han var en fåmælt mand og nævnte som eksempel, at morfar engang havde sagt:"Det er et de dygtigst folk, der brækker de møj værktøj". Efter et par år på Vestergaard tog far på Lyngby landbrugsskole, mor havde da været elev samme sted om sommeren. Mor tjente hos en frk. Krag, mens far var elev på Lyngby landbrugsskole. Sammen fik de set København. Sommeren derefter tog far plads ved Randers hos Knud Bak, hvorfra han tit fortalte både sjov og mindre sjove træk. F.eks fortalte han, at de spiste kartoffelgrød ad fælles fad og dyppede i fedt og derefter i fælles mælkeskål. Kokkepigen blev han straks uvenner med, så hun gav ham en ny træske at spise med, hvilket absolut ikke var nogen gunst, da den jo var ru i kanten. Far tog så sin egen ske, som han havde vundet ved skydning i Borris, i brug, og siden spiste han med den ske lige til sin død. Mor var den sommer hjemme hos sine forældre på Vestergaard. Gården var tiltænkt mor, men hun og far ville hellere længere væk til noget bedre jord. Mors søster Ane boede jo i Vestkjær, og der holdt hun meget af at komme. Der var mange børn og noget for mor at se til. Det bør tilføjes, at mor var på Vinding højskole, da hun var 18 år, og hun havde derefter plads ½ år "ude o Østeregn". Hun var senere elev på Ryslinge højskole ved Alfred Poulsen. Det må vist siges, at det var veloplyste og veludrustede unge mennesker, der i 1903 kom til Bounum. Mor har fortalt os, at hun frøs bitterlig, da hun i kassevogn blev afhentet i Ølgod. Det var jo omkring 1. december, og det var vist heller ikke særlig varmt inden døre, gammelt var det jo, og fremmed folk, men der kom snart skik på tingene. Der skulle bygges, først kostalden og derefter svinestald. Foråret 1909 flyttede de ind i det nye stuehus. Jorden blev merglet og drænet og der kom selvbinder osv. Hjemmet vra selvsagt præget af højskolelivet. Naturligvis blev også opdragelsen af børnene og omgangen med de efterhånden mange unge mennesker de havde i deres brød også præget af højskolelivet og kristendommen. Jeg var knap så stor, så jeg kunne se over køkkenbordet, da mor svarede mig på min sladren om min bror:"Du ser vel bjælken i den broders øje, men skæven i dit eget ser du ej!". Jeg glemmer det ikke så længe jeg lever. Ligeledes læste far højt om aftenen - det var jo før radio og TV . F. eks. glemmer jeg aldrig, da han læste Terje Vigen, vor bevægelse var ved at tage overhånd ved slutningen, hvad der også vil blive stående i min erindring var, når far tog violinen og spillede. En regnvejrsdag gik han op og ned i havestuen og spillede alt fra "Flyv fugl", til han sluttede med gamle danse. Gik det højt, kunne han holde violinen på ryggen og spille en vals, så tog mor fat i hans jakke og således valsede de rundt i stuen med os børn som måbende tilskuere. Udadtil var far med til at købe købmanden ud og fik brugsforeningen Aspgaard startet. Ligeledes har han taget del i arbejdet i mejeribestyrelsen, arbejdet med elektricitetsværket, og senere var han formand i svinenævnet. Mor blev af karlene og pigerne omtalt som en meget rar kone. Far var streng, men meget retfærdig. Far var foregangsmand på landbrugets område og var det også med hensyn til folkene. Arbejdstiden var kortere end andre steder, og værelserne var nye og tidsvarende. Far var en fin gymnast og ledede en vinter gymnastikken i Bjerremose. Han fortsatte med at gå til gymnastik og var med på Ribe amts gammelmandshold ved landsstævnet i Dybbøl 1927. I de unge år var far og mor ikke bange for at hjælpe de unge karle og piger, som tjente dem, med selv at komme i gang. Far og mor kendte arbejdets glæde og kunne vedblive med at arbejde så længe de levede. Til sidst var det mere hobbybetonet. Mor kniplede og syede sko samt strikkede strømper. Far forstod sig på nivellering og dræning, hvilket han gik meget op i, og han påtog sig mindre arbejder lige til det sidste".