BARFOD,  Jacob Mortensen

BARFOD, Jacob Mortensen

Mand 1590 - 1666  (76 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn BARFOD, Jacob Mortensen 
    Født 1590 
    Køn Mand 
    Død 1666 
    Person-ID I16823  My Genealogy
    Sidst ændret 10 jan. 2018 

  • Billeder


  • Notater 
    • http://stamtavle.barfod-barfoed.dk/ http://barfod-barfoed.dk/udgivelser/barfodsagaen/


      EJER AF 3 GÅRDE I BJØDSTRUP, 2 GÅRDE I HAGELSKJÆR OG HESSELBJERG OG 2 GÅRDE I GJELLERUP. KRKEVÆRGE UNDER SVENSKEKRIGEN I 1643


      ◦(VII,19) Jacob Mortensen Barfod boede ved skiftet efter faderen i 1619 i Bjødstrup i Hammerum herred (Se kap.3). I 1622 nævnes han som delefoged til Lundenæs Slot, d.v.s. en kongelig embedsmand, der varetog en art kongelig myndighed, og der fandtes kun én delefoged i hvert herred. Det var desuden et skridt på vejen til stilling som herredsfoged og dermed dommer i herredet, og dette embede fik han da også den 3. december 1625 i Hammerum herred. Det var et af de store herreder i Jylland, idet det strakte sig fra Holstebro i nord ned til Felding og Skarrild i syd og mod øst strakte det sig et godt stykke forbi Herning, hvor vi bl.a. finder Gjellerup, Ikast, Hammerum og Bjødstrup.


      Efter en bønskrivelse til kong Christian IV fik Jacob Barfod den 10. april 1633 tilladelse til at måtte indfri Claus Barfods (VII,10, kap.3) tidligere bondegård, hvis han udlagde al den resterende landgilde og siden årligt betalte fornødne afgifter. Han klarede sig økonomisk ganske godt, og han fik da også den 24. april 1635 bevilling på kronens hele og kirkens halve part af korntienden, "når sognepræsten i Gjellerup, der da havde den, døde", og allerede den 17. april 1636 fik han stadfæstelse på livstid på, at han og hans kone Anna Christensdatter, hvis hun overlevede ham, måtte have den sædvanlige fæste og afgift på kronens part af korntienden i Gjellerup sogn. Til gengæld skulle han betale en årlig afgift på 18 ørte rug og 9 ørte byg, der skulle leveres til fastelavn. Jacob Barfod ejede desuden en gård i Gjellerup by, som han havde vanskeligt med at få bortfæstet. Den ene fæster efter den anden måtte gå fra gården på grund af armod, fordi gårdens afgifter var alt for store. Derfor besluttede Jacob Barfod at indsende en ansøgning til kongen om at få denne forarmede gårds skatter og afgifter nedsat. Ifølge bønskrivelsen fra 1641 var afgiften på 4 skilling leding, 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 skovvogn, 1svin, 1 rigsdaler og 24 skæpper havre. Han skriver, at det var lige så meget som en gård i byen, så han ønskede derfor afgiften halveret. Vi kender ikke udfaldet, men på en lignende bønskrivelse fra 1634, hvor han ønskede den pågældende gård forskånet for den årlige kroneskyld, blev der svaret allerede samme år, og hér fik herredsfogeden meddelelse om, at han fik den ønskede nedsættelse af de forskellige afgifter. Den 13. juli 1643 var Jacob Barfod blevet værge for Gjellerup kirke, og han var det endnu under Torstenssonkrigen 1643-45, da svenskerne i 1643 hærgede egnen og tog, hvad kirken netop havde fået ind i korntiende og kronjordsskyld. Mange enlige gårde og landsbyer gik i disse år op i luer under krigen, og efter fredsslutningen i 1645 får vi at vide, at fjenden havde afbrændt et af Jacob Barfods huse, der var på "et halvt hundrede fag" og den besætning, som han havde tilbage bestod blot af 4 øg, 8 stude, 6 køer, 4 ungnød og 12 får. Jacob Barfod havde været ejer af flere gårde, og var som sagt en holden mand. Han havde blandt andet haft tre gårde i Bjødstrup og i Ikast sogn havde han to gårde, nemlig Hagelskjær og Hesselbjerg, samt en gård i Nørre Nebel og to i Gjellerup by. Hertil kom, at han ejede en formue, som han i 1652 måtte svare rentepengeskat af med 200rdl., hvilket var en betydelig sum, da der i hele Hammerum herred blot var endnu en mand, der betalte en tilsvarende stor skat. Alligevel slap han året efter, d.v.s. i 1653, for skatten. Han godtgjorde nemlig for retten. at "hans penning, som han tilforn har angiven at have på rente og skattede af, har han nu optaget til sin fornødenhed, og har nu ingen at skatte af". I 1656 førtes en sag for Herningholms birketing og for Viborg landsting mellem Jacob Barfod og birkefogden Christen Pedersen i Agerskov, hvor han klagede over, at birkefogden lod sine kreaturer og heste løbe ind på Bjødstrups store engarealer, men Jacob Barfod døde den 3. maj 1656, mens sagen endnu stod på. Han havde først været gift med en datter af herredsfogden i Hammerum herred Peder Mar og derefter med Anna Christensdatter fra Nørre Fastrup af en anset slægt på egnen. Hans ligsten findes endnu bevaret NØ for våbenhuset i Gjellerup kirke. Det siges, at stenen tidligere har haft sin plads i gulvet i søndre korsarm, som han skal have ladet bygge (Jens Abildtrup: Selvejerslægten Bjødstrup 1380-1740, Eget forlag 1952, side 48, 67 ff., 73 ff.). Han efterlod sig 10 børn (VIII,28-37), der alle blev boende på egnen. I arveskiftet efter faderen i 1619 nævnes også Jacob Mortensen Barfods søskende, som vi ellers ikke kender noget til.
      mal; word-spacing: 0px; text-transform: none; color: #333333; text-align: left; font: 12px/17px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Som før nævnt var Jacob Mortensen Barfod gift to Gange, første Gang med en Datter af Herredsfoged Peder Mar. Hun var vist Moder til alle Børnene, og anden Gang med Anna Christensdatter, Datter af Christen Jensen i Nørre Fastrup. Børnene:


        ding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">1. Peder Jacobsen, Herredsskriver i Hammerum Herred. #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">2. Morten Jacobsen.ttom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">3. Jens Jacobsen, Herredsfoged i Ulfborg Herred.adding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">4. Christen Jacobsen, Delefoged til Lundenæs, boede i Hagelskjær.st-style-type: disc; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">5. Knud Jacobsen, Herredsfoged, boede i Bjødstrup.rup.er Jensen i Langelund, Herredsfoged i Hammerum Herred.g-right: 0px;">8. Apelone Jacobsdatter, gift første Gang med Hr. Christen Andersen i Sunds, og anden Gang med Sognepræsten i Sunds,Stephan Olufsen Aale.isc; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">9. Niels Jacobsen, gift med Mette Michelsdatter, boede i Hammerum.i style="list-style-type: disc; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">a. Morten Nielsen.ype: disc; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">b. Maren Nielsdatter.#444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">10. Henrik Jacobsen Barfod, Student fra Frederiksborg Skole 1634, immatriculeret samme Aar, blev 1640 kaldet til Sognepræst i Aarstad og Asige, Halland, Sverige. (Meddelt af Apoteker Åke Renstrøm, Mariefred, Sverige).tant; word-spacing: 0px; text-transform: none; color: #333333; text-align: left; font: 12px/16px monospace, serif; widows: 1; margin: 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;"> lvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">HAMMERUM SLÆGTEN


        Som tidligere nævnt skete der i 15- og 1600-tallet store ændringer i samfundsstrukturen med en omlægning til herregårdsdrift, hvorved adskillige bønders gårde forsvandt for at give plads til større marker. I Jylland var jorden imidlertid af meget forskellig kvalitet og godhed, og mod vest har vi i Sønderjylland hørt om, hvorledes stormflod og sandflugt kunne ødelægge landbrug. Derfor finder vi heller ikke de fleste større godser i disse egne, hvor man ikke havde interesse i at samle på den dårlige jord. Der er stadig i 1600-tallet blot knap en million indbyggere i Danmark, og de levede med et dyrket areal, der var mindre end i vore dage. Skovene fyldte langt mere end nu, og overdrevet uden om de dyrkede arealer ved landsbyerne fyldte godt til, så i det hele taget må vi se på et land, hvor ubebyggede fælleder, moser, sumpe og egeskove dominerede, og især i Jylland bredte både sand og lyng sig på bondegårdenes bekostning. Skovene og disse ellers tilsyneladende unyttige landstrækninger var dog særdeles værdifulde på en anden måde. Her var nemlig ofte en meget stor vildtbestand at drage nytte af, og fra skovene fik man også det uvurderlige træ til skibsbygning og husbygning med bindingsværk. Vi har set hvorledes nogle af Barfod-slægten allerede i de tidligste generationer var draget nordpå for at slå sig ned ved Ålborg og derfra at forsøge sig med handel, men der var også folk, der drog nordpå for at finde en anden og måske bedre jord, end ved de udsatte kyster mod syd i Jylland. Arent Berntsen, der i årene 1650-56 fik udgivet sit digre værk "Danmarckis og Norgis fructbar Herlighed", skriver bl.a. om jyderne, at de er "et stærkt, omhyggeligt og flittigt folk, som deres bjærgning ved forstår at fortsætte og intet til formues formerelse undlade", og det er vel også det, man må sige om de medlemmer af slægten, der slår sig ned i Midtjylland. Fra Hammerum stammer den skånske gren og grenen i Halland-Bohuslen. Den har sikkert også mange efterkommere i Jylland og måske i andre egne af Danmark,
        order-bottom: #ffffff 1px solid; text-transform: none; color: #333333; text-align: left; font: 12px/16px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; border-right-style: none; widows: 1; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px;" /> font: 12px/17px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Jacob Mortensen Barfod


        * Født: 1590, Vaaddegaard, Ikast sogn?
        l; word-spacing: 0px; text-transform: none; color: #333333; text-align: left; font: 12px/16px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 0px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Ægteskab (1): Pedersdatter 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Ægteskab (2): Anne Christensdatter: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Død: 3 Maj 1656, Bjødstrup i en alder af 66 år33333; text-align: left; font: 12px/17px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Notater:


        Jacob Barfod giftede sig sandsynligvis både til gården Bjødstrup og til embedet som herredsfoged.


        Fra Karen Goll. Afskrift af arkivar Oluf Nielsens sedler på Herning lokalarkiv: Bjødstrup , der i ældre Tid staves Bjørstrup og en enkelt Gang Bjørnstrup, hvilket maa være den oprindelige Form, har været een Gaard, der længe bevaredes som Selvejer, og maaske aldrig har været andet Lundenæs Jordebog 1498 nævnes Christen Tygesen i Bjørstrup med Afgift af ~ Tønde Smør . 1532 klagede Christen Skram over, at Jacob i Bjørnstrup havde ladet opbygge et Byggested i Skovby Mark med Urette hvorfor Kongen udtager 6 Adelsmænd til at afsige Dom i den Sag . I Reg . s . 45o


        I Christian IV's Tid beboedes Bjødstrup af Herredsfoged Jacob Mortensen, der har giftet sig til Gaarden, thi 23 .Feb . 1624 fik han den kgl . Bevilling, at han og hans Medarvingers Forfædre havde faaet nogle Selvejergaarde i Hammerum Herred, kaldet Tingselgods for en vis aarlig Kornskyld og Landgilde, og da Lensmanden havde erklæret, at samme Gods ikke kunde mistes fra Lehet uden største Skade for dets Belejligheds og anden Herligheds Skyld, tillod Kongen, at dette Gods altid skal ligge og blive under Lundenæs og aldrig skilles derfra. Dette var et vigtigt Privilegium paa en Tid, da Herligheden af Selvejergaarde ofte afhændedes til Adelsmand, og disse derved fik Lejlighed til at paalægge dem Hoveri og ofte afkøbte Bønderne deres Selvejerret.


        Tingselsgods betyder, at der er truffet en Overenskomst med Kronen om Afgiften . Her er saaledes en kgl . Befaling fra 1532 om,at noget Gods i Bølling Herred i Kong Hanses Tid var "for Tingsel", men da Ihændehaveren nu var død, skulde det sættes til saa høj Afgift. I Lundenæs Jordebog for 1597 opføres som Tingselsgods i Gjellerup sogn. Bjødstrup :Langelund, Hauge, Bishoved, Sønder Fastrup, Da disse Ejendomme ikke alle findes i Jordebogen for 1498, er Tingselen sket efter den Tid, maaske efter Grevens Fejde.


        Jakob Mortensen var en velstaaende Mand, Da der i 1647 skulle gives Skat af Rentepenge, maatte han give af 5oo Sletdaler. 24. Feb. bevilgedes der ham den halve Kongetiende af Gjellerup Sogn efter Præsten Hr. Jensens Død, idet den tidligere havde ligget til hans Gaard, hvor den ikke kunde undværes, da der ingen Eng var dertil.


        Jacob Mortensen var af fornem Slægt, idet han hørte til den adelige Familie Barfod, men denne havde rigtignok længe været uden Rettigheder paa Grund af ulige Giftermaal . - lo .April tillod Kongen ham efter den daværende Besidders Død at faa som Selvejendom en Gaard i Sedding i Nr .Nebel Sogn, hvorfra hans Slægt stammede, idet han havde berettet, at hans Fader, Morten Jacobsen havde tilforhandlet sig den, men da han ikke havde udredet Afgift til Riberhus, var den skrevet i Fald og annammet under Slottet . En Selvejer, der ikke betalte Afgift, blev nemlig skrevet i Fald, det vil sige, han blev gjort til Fæstebonde.


        Jacob Mortensens Ligsten i Gjellerup Kirke var allerede 1766 ulæselig, Inger og Peder Jensens gravminde er forsvundet fra kirkegården. Så vidt Karen Goll.


        Der kan læses mere om selvejer slægterne på Herning egnen i bogen: "Selvejerslægten Bjødstrup" skrevet af Jens Abildtrup 1952. Billede


        Begivenheder i hans liv:


        • Beskæftigelse: Gårdmand på Bjødstrup og herredsfoged.


        Jacob blev gift med Pedersdatter, datter af Peder Mar og Ukendt.


        Jacob blev derefter gift med Anne Christensdatter, datter af Christen Jensen Fastrup og Ukendt. (Anne Christensdatter blev født i Nørre Fastrup?.)


          ding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Ægtefæller/børn:-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">1. Pedersdatterp: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Inger Jacobsdatter Barfod+ padding-right: 0px;">Knud Jacobsen Barfod;">Peder Jacobsenli style="list-style-type: disc; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Jens Jacobsen disc; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Christen Jacobsen padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Claus Jacobsending-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Appelone Jacobsdatterding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Niels Jacobsenpx 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Henrik Jacobsen-right: 0px;">li>0px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">http://www.eop.dk/1826.htm



          ica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">http://familytreemaker.genealogy.com/users/h/a/g/Birgit-Hagen-2/WEBSITE-0001/UHP-0407.html


          Jacob Mortensen Barfod (b. Abt. 1590, d. May 3, 1656) Jacob Mortensen Barfod (son of Morten Jacobsen Barfod and Maren Nielsdatter) was born Abt. 1590 in Vaadegaard, Ikast, and died May 3, 1656 in Bjødstrup. He married n. Pedersdatter Mar, daughter of Peder Mar.


          Includes NotesNotes for Jacob Mortensen Barfod:
          text-transform: none; color: #333333; text-align: left; font: 12px/17px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Notes for Jacob Mortensen Barfod: Herredsfoged i Hammerum Herred Jacob Mortensen Barfod boede ved skiftet 1619 i Bjødstrup, 1622 nævnes han som delefoged til Lundenæs slot og den 3. dec. 1625 er han herredsfoged i Hammerum herred. Hans far havde i 1600 lånt Claus Pedersen Barfod 100 rdl., man da denne havde forsømt sine afgifter til kongen var hans gård ved hans død blevet inddraget under kronen. Jacob Barfod sendte nu en bønskrivelse til kongen, og Christian IV tilstod ham derfor den 10. april 1633, at han måtte få Claus Barfods tidligere bondegård, hvis han indfriede den og udlagde al den resterende landgilde, og siden skulle han årligt erlægge de fornødne afgifter. Desuden fik Jacob Barfod den 24.4.1635 bevilling på kronens hele og kirkens halve part af korntienden af Gellerup sogn for fæste og afgift, når sognepræsten i Gellerup, der da havde den, døde. Det tilfaldt ham da ifølge på 18 ørte rug og 9 ørte byg at levere til fastelavn. Endvidere ejede han i Gellerup by en gård, som han havde vanskeligt ved at få bortfæstet, da afgifterne var for store, nemlig 4 sk. leding, 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1skovvogn, 1 svin, 2 rdl. og 24 skipp havre, hvorfor han i 1641 bad om at afgiften måtte blive halveret. I 1643 fik han afgiftsnedsættelse for en anden af sine gårde i Gellerup, Den 13.7.1636 blev han værge for Gellerup kirke og var det endnu under Torstenssonfejden. Svenskerne hærgede egnen i 1643 og tog, hvad kirken netop havde fået af korntiende, kvægtiende eller kornjordskyld. Ved fredsslutningen i 1645 bestod Jacob Mortensens besætning af 4 øg, 8 stude, 6 køer, 4 ungnøg og 12 får. Jacob Barfod har ejet 3 gårde i Bjødstrup, 2 i Ikast (Hagelskjær og Hesselbjerg), 1 i Nørre Søby i Rind sogn, 1 i Sædding i Nørre Nebel og 2 i Gellerup by. Desuden havde han en formue på 200 rdl., som han i 1652 måtte svare renteskat af. I hele Hammerum herred fandtes kun præsten i Sunds, der havde en lige så stor formue. I 1653 erklærede Jacob Barfod, at han havde brugt alle pengene. I 1656 førtes en sag for Herningsholms birketing og Viborg landsting mellem Jacob Barfod og birkefogden Christen Pedersen i Agerskov, hvor Jacob Barfod klagede over, at birkefogden lod sine kreaturer og heste løbe ind på Bjødstrups store engarealer. Han døde dog, medens sagen stod på den 3. maj 1656.


          Gårdene Bjødstrup og Langelund i Gjellerup sogn. I 1599 var der fire gårde i Bjødstrup, 2 mindre og to større. På de to store boede henholdsvis Herredsfoged Peder Mar, kaldet Peder Bonde Bjødstrup (hans segl ses i Rigsarkivet i år 1574, 12. juni og 9. maj 1585), og selvejergårdmand Jens Christensen Langelund. De to gårdmænd og deres slægtninge ejede 13 gårde: de fire i Bjødstrup, samt fem andre i Gjellerup sogn: Langelund, Have, Bitro, Sdr. Fastrup og Krogslund, i Ikast sogn: Hesselbjerg og Hagelskjær, i Rind sogn en gård i Søby og en gård i Lind. Den næste gårdejer i Bjødstrup er Jacob Mortensen Barfod, og man regner med at han er gift med forgængeren Peder Mars datter. Den næste gårdmand på Langelund er Gjøde Jensen, som er søn af forgængeren. Jacob Mortensen har indimellem haft store kvaler med sine mange gårde. Ofte ser vi, at han indgiver ansøgning til kongen om fritagelse for afgifter, fordi fæsteren er gået fra gården, eller fordi gårdene går i forfald. Jacob Mortensen Barfod var gift to gange, 2. gang med Anna Christensdatter fra Nr. Fastrup, men det er hans første kone der er mor til hans 10 børn. De fleste af dem fortsætter i høje stillinger, her nævnes de i rækkefølge:


            ding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">1.Peder, herredsskriver i Hammerum Herred,padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">2.Morten, ukendt skæbne, (må være ham der bebor Mortensgård)tyle="list-style-type: disc; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">3.Jens, Herredsfoged i Ulfborg Herred,yle="list-style-type: disc; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">4.Christen, Delefoged til Lundenæs slot, boede i Hagelskjær,ødstrup,sh;dstrup, med Herredsfoged i Hammerum herred, Peder Jensen, boede i Langelund (han stammer fra herredsfogedslægten i Hjermind.).; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">8.Apelone, gift med sognepræsten i Sunds, som sammen med Morten Jacobsen Barfod var de største skatteydere i Hammerum Herred.i Hammerum, ukendt rang. præst i Halland, Sverige., sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">More About Jacob Mortensen Barfod: Burial: May 3, 1656, Gjellerup.Christening: Ikast. Occupation: herredsfoged i Hammerum.


              ding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">children of Jacob Mortensen Barfod and PederMarsdatter are: color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Peder Jacobsen Barfod, d. date unknown. color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Morten Jacobsen Barfod, d. date unknown.; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Jens Jacobsen Barfod, d. date unknown. color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Christen Jacobsen Barfod, d. Bef. 1664. color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Knud Jacobsen Barfod, d. date unknown.color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Claus Jacobsen Barfod, d. date unknown.color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Niels Jacobsen Barfod, d. date unknown.color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Henrik Jacobsen Barfod, d. date unknown. color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">+Inger Jacobsdatter Barfod, b. 1623, Bjødstrup, Gjellerup sogn, d. Abt. 1688,638, d. 1693-space: normal; word-spacing: 0px; text-transform: none; color: #333333; text-align: left; font: 12px/17px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Children of Jacob Mortensen Barfod and n. Pedersdatter Mar are:


              * +Christen Jacobsen Barfod, b. Abt. 1615, Bjødstrup, Gjellerup, d. Abt. 1664, Hagelskjær, Ikast.
              serif; widows: 1; margin: 0px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">44444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Peder Jacobsen Barfod.ttom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Morten Jacobsen Barfod.ng-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Jens Jacobsen Barfod.ng-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Knud Jacobsen Barfod.in: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Claus Jacobsen Barfod.0px; padding-right: 0px;">Inger Jacobsdatter Barfod, b. 1623, d. 1688.0px 30px; padding-right: 0px;">Apelone Jacobsdatter Barfod.adding-right: 0px;">Niels Jacobsen Barfod.;">Henrik Jacobsen Barfod.
              ws: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Note: Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎ nævnes 1619 i skiftet efter faderen som boende i selvejergården Bjødstrup i Gellerup sogn og 1622 nævnes han som delefoged på Lundenæs slot.


              1622 ‎(Alder 37)‎ Herredsfoged i Hammerum Herred


              Note: Nævnt som delefoged til Lundenæs i 1622. Han stævner da på lensmandens Hr. Uldrick Sandbergs vegne Niels Madsen i Brændgaard for landstinget for uendelig dom, som denne havde hvervet over et forligelsestingsvidne, som var udstedt på Hammerum Herredsting den 11. november 1620 oh gjort mellem husbonds tjenere og lensmandens tjener i Skibbild angående nogen "Digge lockelse" ved deres gårde, hvilket tingsvidne skulle være gjort dem begge til gavn og bedste eftersom de havde bevilget og samtykket. Men Jacob Mortensen Barfod krævede, at ovennævnte tingsvidne og landstingsdom ikke burde være ved magt, da lundenæsbinden i Skibbild uden lensmandens billigelse havde indgået på forlig med den anden bonde, som hørte til Herningsholm, der da ejedes af Grev Gert Rantzau.


              Note: Allerede den 3. december 1625 møder vi Jacob Barfod som herredsfoged; thi da udstedte han sammen med to andre mænd et tingsvidne lydende på, at seks mænd havde vidnet, at det var dem fuldt vitterligt, at Jep Christensen Ulf, Havnstrup og Michel Trogelsen samme sted havde stedt og fæst af ærlig og velbyrdige mand, Knud Gyldenstjene til Timgaard, den gaard i Havnstrup, de bor udi.


              Note: Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎ havde fra sin far arvet et pant i en gård beliggende i Sædding i Nr. Nebel sogn. Da gårdens ejer forsømte at betale afgifter af gården, og denne derfor hjemfaldt til kongen, skrev Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎ en bønskrivelse til kongen om hjælp. I den anledning skrev kongen til lensmanden på Riberhus: "Vor synderlig gunst tilforn vider, at eftersom nærværende Jacob Mortensen i Bjødstrup os underdanigst supplicando have ladet tilkendegive, hvorledes hans afgangne fader, Morten Jacobsen, for nogle år siden haver sig tilforpantet en selvejergård i Riberhus Len i Sæddingby for et hundrede rigsdaler, som Claus Pedersen ‎[Barfod]‎ da påboede, og efterdi han havde været forsømmelig og ikke i nogle år har udredt til vort slot Riberhus den sædvanlige afgift efter jordebogens formelding, er samme gård skuret i fald og der under slottet til os og kronen annamet, og siden der samme bonde ved døden er afganget, er arv og gæld efter ham forsvoret, så at forskrevne Jacob Mortensen og hans børn derover har lidt stor skade og for forskrevne udlagte pending ingen fyldest bekommet underdanigst begærendes, at vi nådigst ham ville bevilge og tillade, at han samme bondegård igen måtte bekomme og indfri af fald, da beder vi eder nådigst ville, at I forskrevne Jacob Mortensens forskrevne bondegård uden stedmål lader igen bekomme, dog at han den af fald indfrier, og udlægger al den resterende landgilde, så vidt samme gård er kommet udi fald for, og siden årligen give og gøre deraf, hvad rettighed deraf plejer at gange.


              Note: Ifølge skrivelse af 24. februar 1635 faar herredsfoged Jacob Mortensen bevilling på Kronens hele og kirkens halve part af korntienden ag Gellerup sogn for fæste og afgift, når Jens Nielsen Gjødstrup, sognepræst i Gjellerup, som nu har dem, dør. Nævnte Jacob Mortensen har berettet, at disse parter af korntienden har ligget til den gaard, som han beboer, for fordringens skyld, da der ikke er engbjergning til gården, hvormed den kan holdes til magt, men at Hr. Jens N., sognepræst i nævnte Gjellerup, nu har disse parter.


              Note: Ifølge "Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn" skulle hun være mor til Jacob Mortensen Barfods børn, men alle andre kilder siger hun er hustru nr. 2, og det er den første, der er mor til børnene.


              Note: 17. april 1636 får Jacob Mortensen i Bjødstrup et stadfæstelsesbrev på livstid på, at han og hans hustru, Anna Christensdatter ‎(2. ægteskab)‎, om hun overlever ham, for sædvanlig fæste og afgift på kronens part af korntienden af Gellerup sogn for en årlig afgift af 18 ørte rug og 9 ørte byg at levere til fastelavn.


              Note: Jacob Mortensen ejede en gård i Gellerup by, som han havde vanskeligt ved at få fæstet bort, idet den ene fæster efter den anden måtte gå fra på grund af armod, fordi gårdens afgifter var alt for store. Da besluttede han at indsende en ansøgning til Kongen om at få den forarmede gårds skatter og afgifter nedsat. Skrivelsen havde følgende ordlyd:


              Note: Den 22. august 1643 indsender Jacob Mortensen igen en ansøgning til kongen om, at en anden jordegen gård, som han har i Gjellerup by og sogn, må blive forskånet for den årlige kroneskyld, som den af uvildige dannemænd er taxeret til at tåle samt halv ægt og redsel.


              Note: Den 13 juli 1636 blev Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎ udnævnt til Værge for Gellerup Kirke, od da svenskerne 1643 hærgede landet, var han endnu kirkeværge, hvilket fremgår af kirkens regnskabsbog for dette år: "Forskrevne års tiendekorn haver kirkeværgen Jacob Mortensen oppebåren og er ham af fjenderne aftvunget og fratagen, så han intet havde nydt eller beholden deraf efter tingsvidnes indhold og derfor ikke føres ham her til indtægt."


              Note: Ved fredsslutningen i 1645 bestod Jacob Mortensens besætning af 4 øg, 8 stude, 6 køer, 4 ungnød og 12 får og en halv hundrede fag hus, uden nogen årsag af fjenden er afbrændt.


              Note: Jacob Mortensen har været ejer af flere gårde, således 3 gårde i Bjødstrup, hvoraf den ene var uden bygning, i Ikast sogn: 2 gårde eller boel, Hagelskjær og Hesselbjerg, og en gård i Nørre Søby i Rind sogn, og desuden havde han, som før nævnt, haft faderens gård i Sædding i Nr. Nebel og 2 gårde i Gjellerup by. Tillige havde han penge på rente. 1652 måtte han svare rentepengeskat af 200 Rdlr., hvad den gang var mange penge og i hele det store Hammerum herred er der kun en mand foruden, der betaler så stor skat, nemlig præsten i Sunds, Hr. Anders Christensen, som svarer af den samme sum. 1653 slap herredsfogeden for skat; thi da godtgjorde han for retten, at "hans pending som han tilforn har angiven at have på rente og skattede af, har han nu optaget til sin fornødenhed og har nu ingen at skatte af".


              Note: Rentepengeskatten 1653:


              Note: I 1656 udbrød der en strid imellem Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎ og Birkefogeden Christen Pedersen i Agerskov. Denne havde det meste af sommeren irriteret byens befolkning ved at lade sine kreaturer og heste løbe ind på Bjødstrups store engarealer, hvor de gjorde betydelig fortræd ved at nedtræde og æde græsset og ødelægge digerne. Peder Jensen, Jens Pedersen og Jep Pedersen i Agerskov vidnede til fordel for Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎, "at det er dem fuldt vitterligt i sandhed, at de havde set, at Christen Pedersen i Agerskov har haft 11 store øxen og unge stude, 10 køer og 4 kvier, som havde gået med Agerskov hjord, fra græsset groede om Sct. Volborgs dag og til imod pintzedag siden sidst forleden og gjort skade på Jacob Mortensens eng på Tuum og vedstoel og på Peder Jacobsens enge i Hammerum."


              Note: I 1599 var der 4 gårde i Bjødstrup by, 2 mindre og 2 større. I de to større boede Peder Bonde Mar og Jens Christensen Langelund. Disse to mænd og deres slægtninge ejede tilsammen 13 gårde og boel, nemlig 4 gårde i Bjødstrup og 5 andre gårde i Gellerup sogn: Langelund, Have, Bitro ‎(Besser)‎, Sdr. Fastrup og Krogslund, Hesselbjerg og Hagelskjær i Ikast sogn, i Rind sogn: 1 gård i Søby og 1 gård i Lind.


              Note: Nævnt på side 252 i Barfod Sagaen


              Note: I en præsteindberetning fra Gjellerup 1767, oplyses at der under kirkegulvet i Gjellerup kirke er begravet 2 herredsfogeder, nemlig Peder Jensen og hans



              ica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Noter: Arbejde: Delefoged til Lundenæs slot, Skjern. Selvejerbonde. I 1622 Herredsfoged i Hammerum Herred. 1. Ægteskab: ? Pedersdatter viet før 1610. 2. Ægteskab: Anne Christensdatter viet før 1636.


              1619 ‎(Alder 34)‎ Vis detaljer Kilde: Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn. Vis detaljer Kilde: Nitten generationer - Slægten Barfor-Barfoed i korte biografier og tidsbilleder Note: Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎ nævnes 1619 i skiftet efter faderen som boende i selvejergården Bjødstrup i Gellerup sogn og 1622 nævnes han som delefoged på Lundenæs slot. 1622 ‎(Alder 37)‎


              Vis detaljer Kilde: Selvejerslægten Bjødstrup 1380 - 1740. Biografiske skildringer samt oplysninger om de indgiftede slægter Barfod og Fastrup Publikation: 1952 Dokument reference: side 74


              Note: Nævnt som delefoged til Lundenæs i 1622. Han stævner da på lensmandens Hr. Uldrick Sandbergs vegne Niels Madsen i Brændgaard for landstinget for uendelig dom, som denne havde hvervet over et forligelsestingsvidne, som var udstedt på Hammerum Herredsting den 11. november 1620 oh gjort mellem husbonds tjenere og lensmandens tjener i Skibbild angående nogen "Digge lockelse" ved deres gårde, hvilket tingsvidne skulle være gjort dem begge til gavn og bedste eftersom de havde bevilget og samtykket. Men Jacob Mortensen Barfod krævede, at ovennævnte tingsvidne og landstingsdom ikke burde være ved magt, da lundenæsbinden i Skibbild uden lensmandens billigelse havde indgået på forlig med den anden bonde, som hørte til Herningsholm, der da ejedes af Grev Gert Rantzau.


               
              #333333; text-align: left; font: 12px/16px monospace, serif; widows: 1; margin: 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;"> in: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Note 3 december 1625 ‎(Alder 40)‎


              Vis detaljer Kilde: Selvejerslægten Bjødstrup 1380 - 1740. Biografiske skildringer samt oplysninger om de indgiftede slægter Barfod og Fastrup


              Note: Allerede den 3. december 1625 møder vi Jacob Barfod som herredsfoged; thi da udstedte han sammen med to andre mænd et tingsvidne lydende på, at seks mænd havde vidnet, at det var dem fuldt vitterligt, at Jep Christensen Ulf, Havnstrup og Michel Trogelsen samme sted havde stedt og fæst af ærlig og velbyrdige mand, Knud Gyldenstjene til Timgaard, den gaard i Havnstrup, de bor udi.


               
              #333333; text-align: left; font: 12px/16px monospace, serif; widows: 1; margin: 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;"> pacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;"> #333333; text-align: left; font: 12px/17px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Note 10 april 1633 ‎(Alder 48)‎


              Vis detaljer Kilde: Selvejerslægten Bjødstrup 1380 - 1740. Biografiske skildringer samt oplysninger om de indgiftede slægter Barfod og Fastrup


              Vis detaljer Note: Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎ havde fra sin far arvet et pant i en gård beliggende i Sædding i Nr. Nebel sogn. Da gårdens ejer forsømte at betale afgifter af gården, og denne derfor hjemfaldt til kongen, skrev Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎ en bønskrivelse til kongen om hjælp. I den anledning skrev kongen til lensmanden på Riberhus: "Vor synderlig gunst tilforn vider, at eftersom nærværende Jacob Mortensen i Bjødstrup os underdanigst supplicando have ladet tilkendegive, hvorledes hans afgangne fader, Morten Jacobsen, for nogle år siden haver sig tilforpantet en selvejergård i Riberhus Len i Sæddingby for et hundrede rigsdaler, som Claus Pedersen ‎[Barfod]‎ da påboede, og efterdi han havde været forsømmelig og ikke i nogle år har udredt til vort slot Riberhus den sædvanlige afgift efter jordebogens formelding, er samme gård skuret i fald og der under slottet til os og kronen annamet, og siden der samme bonde ved døden er afganget, er arv og gæld efter ham forsvoret, så at forskrevne Jacob Mortensen og hans børn derover har lidt stor skade og for forskrevne udlagte pending ingen fyldest bekommet underdanigst begærendes, at vi nådigst ham ville bevilge og tillade, at han samme bondegård igen måtte bekomme og indfri af fald, da beder vi eder nådigst ville, at I forskrevne Jacob Mortensens forskrevne bondegård uden stedmål lader igen bekomme, dog at han den af fald indfrier, og udlægger al den resterende landgilde, så vidt samme gård er kommet udi fald for, og siden årligen give og gøre deraf, hvad rettighed deraf plejer at gange.


               
              #333333; text-align: left; font: 12px/16px monospace, serif; widows: 1; margin: 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;"> pacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;"> #333333; text-align: left; font: 12px/17px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Note 24 februar 1635 ‎(Alder 50)‎


              Kilde: Selvejerslægten Bjødstrup 1380 - 1740. Biografiske skildringer samt oplysninger om de indgiftede slægter Barfod og Fastrup
              if; widows: 1; margin: 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Note: Ifølge skrivelse af 24. februar 1635 faar herredsfoged Jacob Mortensen bevilling på Kronens hele og kirkens halve part af korntienden ag Gellerup sogn for fæste og afgift, når Jens Nielsen Gjødstrup, sognepræst i Gjellerup, som nu har dem, dør. Nævnte Jacob Mortensen har berettet, at disse parter af korntienden har ligget til den gaard, som han beboer, for fordringens skyld, da der ikke er engbjergning til gården, hvormed den kan holdes til magt, men at Hr. Jens N., sognepræst i nævnte Gjellerup, nu har disse parter.cing: 0px; text-transform: none; color: #333333; text-align: left; font: 12px/16px monospace, serif; widows: 1; margin: 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">  Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Ægteskab Anne Christensdatter - ‎[Vis familie ‎(F2711)‎‎] før 1636 ‎(Alder 51)‎


              Kilde: Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn.
              ica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Vis detaljer Kilde: Nitten generationer - Slægten Barfor-Barfoed i korte biografier og tidsbilleder


              Note: Ifølge "Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn" skulle hun være mor til Jacob Mortensen Barfods børn, men alle andre kilder siger hun er hustru nr. 2, og det er den første, der er mor til børnene.


               
              t-align: left; font: 12px/17px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px
            • EJER AF 3 GÅRDE I BJØDSTRUP, 2 GÅRDE I HAGELSKJÆR OG HESSELBJERG OG 2 GÅRDE I GJELLERUP. KRKEVÆRGE UNDER SVENSKEKRIGEN I 1643


              ◦(VII,19) Jacob Mortensen Barfod boede ved skiftet efter faderen i 1619 i Bjødstrup i Hammerum herred (Se kap.3). I 1622 nævnes han som delefoged til Lundenæs Slot, d.v.s. en kongelig embedsmand, der varetog en art kongelig myndighed, og der fandtes kun én delefoged i hvert herred. Det var desuden et skridt på vejen til stilling som herredsfoged og dermed dommer i herredet, og dette embede fik han da også den 3. december 1625 i Hammerum herred. Det var et af de store herreder i Jylland, idet det strakte sig fra Holstebro i nord ned til Felding og Skarrild i syd og mod øst strakte det sig et godt stykke forbi Herning, hvor vi bl.a. finder Gjellerup, Ikast, Hammerum og Bjødstrup.


              Efter en bønskrivelse til kong Christian IV fik Jacob Barfod den 10. april 1633 tilladelse til at måtte indfri Claus Barfods (VII,10, kap.3) tidligere bondegård, hvis han udlagde al den resterende landgilde og siden årligt betalte fornødne afgifter. Han klarede sig økonomisk ganske godt, og han fik da også den 24. april 1635 bevilling på kronens hele og kirkens halve part af korntienden, "når sognepræsten i Gjellerup, der da havde den, døde", og allerede den 17. april 1636 fik han stadfæstelse på livstid på, at han og hans kone Anna Christensdatter, hvis hun overlevede ham, måtte have den sædvanlige fæste og afgift på kronens part af korntienden i Gjellerup sogn. Til gengæld skulle han betale en årlig afgift på 18 ørte rug og 9 ørte byg, der skulle leveres til fastelavn. Jacob Barfod ejede desuden en gård i Gjellerup by, som han havde vanskeligt med at få bortfæstet. Den ene fæster efter den anden måtte gå fra gården på grund af armod, fordi gårdens afgifter var alt for store. Derfor besluttede Jacob Barfod at indsende en ansøgning til kongen om at få denne forarmede gårds skatter og afgifter nedsat. Ifølge bønskrivelsen fra 1641 var afgiften på 4 skilling leding, 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 skovvogn, 1svin, 1 rigsdaler og 24 skæpper havre. Han skriver, at det var lige så meget som en gård i byen, så han ønskede derfor afgiften halveret. Vi kender ikke udfaldet, men på en lignende bønskrivelse fra 1634, hvor han ønskede den pågældende gård forskånet for den årlige kroneskyld, blev der svaret allerede samme år, og hér fik herredsfogeden meddelelse om, at han fik den ønskede nedsættelse af de forskellige afgifter. Den 13. juli 1643 var Jacob Barfod blevet værge for Gjellerup kirke, og han var det endnu under Torstenssonkrigen 1643-45, da svenskerne i 1643 hærgede egnen og tog, hvad kirken netop havde fået ind i korntiende og kronjordsskyld. Mange enlige gårde og landsbyer gik i disse år op i luer under krigen, og efter fredsslutningen i 1645 får vi at vide, at fjenden havde afbrændt et af Jacob Barfods huse, der var på "et halvt hundrede fag" og den besætning, som han havde tilbage bestod blot af 4 øg, 8 stude, 6 køer, 4 ungnød og 12 får. Jacob Barfod havde været ejer af flere gårde, og var som sagt en holden mand. Han havde blandt andet haft tre gårde i Bjødstrup og i Ikast sogn havde han to gårde, nemlig Hagelskjær og Hesselbjerg, samt en gård i Nørre Nebel og to i Gjellerup by. Hertil kom, at han ejede en formue, som han i 1652 måtte svare rentepengeskat af med 200rdl., hvilket var en betydelig sum, da der i hele Hammerum herred blot var endnu en mand, der betalte en tilsvarende stor skat. Alligevel slap han året efter, d.v.s. i 1653, for skatten. Han godtgjorde nemlig for retten. at "hans penning, som han tilforn har angiven at have på rente og skattede af, har han nu optaget til sin fornødenhed, og har nu ingen at skatte af". I 1656 førtes en sag for Herningholms birketing og for Viborg landsting mellem Jacob Barfod og birkefogden Christen Pedersen i Agerskov, hvor han klagede over, at birkefogden lod sine kreaturer og heste løbe ind på Bjødstrups store engarealer, men Jacob Barfod døde den 3. maj 1656, mens sagen endnu stod på. Han havde først været gift med en datter af herredsfogden i Hammerum herred Peder Mar og derefter med Anna Christensdatter fra Nørre Fastrup af en anset slægt på egnen. Hans ligsten findes endnu bevaret NØ for våbenhuset i Gjellerup kirke. Det siges, at stenen tidligere har haft sin plads i gulvet i søndre korsarm, som han skal have ladet bygge (Jens Abildtrup: Selvejerslægten Bjødstrup 1380-1740, Eget forlag 1952, side 48, 67 ff., 73 ff.). Han efterlod sig 10 børn (VIII,28-37), der alle blev boende på egnen. I arveskiftet efter faderen i 1619 nævnes også Jacob Mortensen Barfods søskende, som vi ellers ikke kender noget til.
              mal; word-spacing: 0px; text-transform: none; color: #333333; text-align: left; font: 12px/17px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Som før nævnt var Jacob Mortensen Barfod gift to Gange, første Gang med en Datter af Herredsfoged Peder Mar. Hun var vist Moder til alle Børnene, og anden Gang med Anna Christensdatter, Datter af Christen Jensen i Nørre Fastrup. Børnene:

              ding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">1. Peder Jacobsen, Herredsskriver i Hammerum Herred. #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">2. Morten Jacobsen.ttom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">3. Jens Jacobsen, Herredsfoged i Ulfborg Herred.adding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">4. Christen Jacobsen, Delefoged til Lundenæs, boede i Hagelskjær.st-style-type: disc; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">5. Knud Jacobsen, Herredsfoged, boede i Bjødstrup.rup.er Jensen i Langelund, Herredsfoged i Hammerum Herred.g-right: 0px;">8. Apelone Jacobsdatter, gift første Gang med Hr. Christen Andersen i Sunds, og anden Gang med Sognepræsten i Sunds,Stephan Olufsen Aale.isc; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">9. Niels Jacobsen, gift med Mette Michelsdatter, boede i Hammerum.i style="list-style-type: disc; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">a. Morten Nielsen.ype: disc; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">b. Maren Nielsdatter.#444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">10. Henrik Jacobsen Barfod, Student fra Frederiksborg Skole 1634, immatriculeret samme Aar, blev 1640 kaldet til Sognepræst i Aarstad og Asige, Halland, Sverige. (Meddelt af Apoteker Åke Renstrøm, Mariefred, Sverige).tant; word-spacing: 0px; text-transform: none; color: #333333; text-align: left; font: 12px/16px monospace, serif; widows: 1; margin: 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;"> lvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">HAMMERUM SLÆGTEN

              Som tidligere nævnt skete der i 15- og 1600-tallet store ændringer i samfundsstrukturen med en omlægning til herregårdsdrift, hvorved adskillige bønders gårde forsvandt for at give plads til større marker. I Jylland var jorden imidlertid af meget forskellig kvalitet og godhed, og mod vest har vi i Sønderjylland hørt om, hvorledes stormflod og sandflugt kunne ødelægge landbrug. Derfor finder vi heller ikke de fleste større godser i disse egne, hvor man ikke havde interesse i at samle på den dårlige jord. Der er stadig i 1600-tallet blot knap en million indbyggere i Danmark, og de levede med et dyrket areal, der var mindre end i vore dage. Skovene fyldte langt mere end nu, og overdrevet uden om de dyrkede arealer ved landsbyerne fyldte godt til, så i det hele taget må vi se på et land, hvor ubebyggede fælleder, moser, sumpe og egeskove dominerede, og især i Jylland bredte både sand og lyng sig på bondegårdenes bekostning. Skovene og disse ellers tilsyneladende unyttige landstrækninger var dog særdeles værdifulde på en anden måde. Her var nemlig ofte en meget stor vildtbestand at drage nytte af, og fra skovene fik man også det uvurderlige træ til skibsbygning og husbygning med bindingsværk. Vi har set hvorledes nogle af Barfod-slægten allerede i de tidligste generationer var draget nordpå for at slå sig ned ved Ålborg og derfra at forsøge sig med handel, men der var også folk, der drog nordpå for at finde en anden og måske bedre jord, end ved de udsatte kyster mod syd i Jylland. Arent Berntsen, der i årene 1650-56 fik udgivet sit digre værk "Danmarckis og Norgis fructbar Herlighed", skriver bl.a. om jyderne, at de er "et stærkt, omhyggeligt og flittigt folk, som deres bjærgning ved forstår at fortsætte og intet til formues formerelse undlade", og det er vel også det, man må sige om de medlemmer af slægten, der slår sig ned i Midtjylland. Fra Hammerum stammer den skånske gren og grenen i Halland-Bohuslen. Den har sikkert også mange efterkommere i Jylland og måske i andre egne af Danmark,