PEDERSEN VESTKJÆR, Morten
1754 - 1839 (85 år)-
Navn PEDERSEN VESTKJÆR, Morten Født 1754 Overlade By, Års Herred Køn Mand Død 1839 Ølgod Person-ID I40332 My Genealogy Sidst ændret 17 jan. 2020
Far MORTENSEN, Peder Mor ANDERSDATTER, Anne Gift 5 feb. 1752 Overlade Familie-ID F16371 Gruppeskema | Familie Tavle
Familie MOURITSDATTER, Anne Marie, f. aug. 1758, Klap Mølle, Velling , d. 27 aug. 1844, Ølgod, Region Syddanmark, Denmark (Alder ~ 86 år) Gift 12 aug. 1783 Velling, Region Midtjylland, Denmark Børn 1. MORTENSEN, Peder, f. aug. 1784, Klap Mølle, Velling , d. 9 feb. 1847, Marthasminde, Ølgod (Alder ~ 62 år) 2. MORTENSDATTER, Elisabeth, f. 1786, Klap Mølle, Velling , d. 23 dec. 1860, Vestergård i Agersnap, Ølgod (Alder 74 år) 3. MORTENSEN, Anders, f. 5 jan. 1786, Klaptoft, Velling sogn. Ringkøbing amt , d. 4 jul. 1868, Gammelgård, Ølgod (Alder 82 år) 4. MORTENSEN, Mourits, f. 1791, Hanning, Midtjylland, Danmark , d. 1850, Ovtrup, Syddanmark, Denmark (Alder 59 år) 5. MORTENSEN, Jens Strandbygaard, f. 1795, Ølgod sogn , d. 16 maj 1878, Ølgod (Alder 83 år) 6. MORTENSEN, Christen, f. 25 mar. 1799 Sidst ændret 17 jan. 2020 Familie-ID F12707 Gruppeskema | Familie Tavle
-
Notater - Døbt den 16. Juni 1754 i Overlade Kirke, og Faddere var Christen sørensen og Anders Fischer paa Gunderupgaard, Anders Lassen i Overlade og Simon Snedker i Trend, baaret af Anna Maria Fogh, Husholder paa Gunderupgaard.
Gaardmand, først i Klaptoft, senere i Rækkergaard i Hanning Sogn og sidst i Gaarden Vestkjær i Ølgod Sogn. Morten Pedersen (Vestkjær)'s Søn, Anders Mortensen, havde en Søn, Jens Mathias Bollerup Andersen, den senere saa bekendte Politiker og Bondefører. Om ham skriver Poul Bjerge i sin Bog "Jydske Bønder" bl.a.: "Hans Farfar er som lille Dreng kommen langt nordfra. Det ved næsten alle at fortælle, men spørger vi om, hvor det var fra, saa glipper det. Kirkebogen oplyser dog, at det var fra Bjørnsholm i Himmerland, et Sogn der ligger lidt Syd for Løgstør, lige ud til Limfjorden. Men hvordan var den lille Dreng kommen her saa langt ned mod Syd? Der har gennem alle Tider været en livlig Forbindelse mellem Nord og Syd her i Vestjylland. Stude- og Svinehandelen bragte Folkene i Forbindelse med hinanden. De store Stude- og Svinedrifter kom helt oppe fra de nordligste Egne og her ned gennem Landet og blev ved mod Syd, helt ned gennem Sønderjylland, Somme tider lige til Itzehoe eller Issehow, som gamle Folk sagde. Nede i Velling, lidt Syd for Ringkøbing, boede der paa Tranmosegaard en stor Studehandler, der hed Jens Strandbygaard, men som i almindelighed blev kaldt Jens Tranmose. Han traf deroppe i Himmerland paa en lille opvakt Knægt, der hjalp ham med at drive Studene herned sydpaa. Han var fattig og pjaltet, men han var adræt, som det hedder paa Vestjydsk. Jens Tranmose kom til at synes om ham, og Drengen fulgte med ham til Tranmosegaard, og det blev som et Hjem for ham. Drengen var født 1751 og hed Morten Pedersen. Om hans Fader ved vi ikke andet, end at han hed Peder Mortensen, og han var rig paa Børn, men fattig paa Gods. Jens Tranmose fik Glæde af den fattige Dreng. Han artede sig vel, og da han blev voksen, giftede han sig med en Pige, der hed Anne Marie. De fik en lille Gaard i Klaptoft. Men det varede kun nogle Aar, saa havde han byttet Gaarden bort og faaet Klap Mølle i Stedet, men den blev ham ogsaa for lille. Han solgte den og købte Rækkergaard i Hanning Sogn. Rækkergaard havde Herregaards Rettigheder, og derfor blev de af hans Sønner, som var født her, fri for Kongens Tjeneste. Senere købte han Gaarden Vestkjær, og efter den fik han Navn og blev kaldet Morten Vestkjær. Vi ser ham som den dygtige og stræbsomme Mand, der forstaar at handle og vandle, saa det altid gaar fremad fra det mindre til det større eller i al Fald til det bedre. Og spørger vi Folk ud om Morten Vestkjær, faar vi at vide, at der altid var god Orden og Skik i hans Gaard, og hvad Arbejde, der skulde gøres, det skulde gøres godt, og naar Folk passede paa dette, saa var der godt at være der, men var de skødesløse og uordentlige, hvad enten det var med deres Arbejde eller i deres Færd, saa var han streng, "dog ikke mere end til Ordentlighed", tilføjer en der har tjent ham. Morten Vestkjær var ikke alene en dygtig Mand i Haandens Verden. Han var ogsaa en oplyst Mand, der ejede en stor Bogsamling, en Sjældenhed blandt Bønder i disse Tider. Det er i Slutningen af det attende og i Begyndelsen af det nittende Aarhundrede, at hans Manddomstid falder. Bogsamlingen blev delt mellem Børnene, og den er saaledes bleven splittet over hele Familien, men der kunde endnu samles saa mange af disse Bøger, at der kunde blive en køn Bogsamling af dem. Det var mest Opbyggelsesbøger. Jeg nævner efter Hukommelsen: Christian Scrivers: Sjæle Skat, Johannes Arndts: Sande Kristendom, J.D. Jersin: Den sande Livets Vej og Troens Kamp og Sejer og Frantz Kyhns Bøger og en hel Del med de mest kuriøse Titler, saadan som det syttende og attende Aarhundredes Opbyggelsesskrifter ofte havde. Han blev agtet som en af Sognets bedste Mænd, blev ogsaa afholdt af Folk, navnlig var han og Præsten i Ølgod, Fr. Holmstedt Palludan, meget gode Venner. Palludan kaldte ham: "Min gamle, ærværdige Ven", og da han blev forflyttet til Sjælland, skrev han et Brev til ham, der begynder: "Gode gamle Morten! Ved vor sidste Samtale lovede jeg Dig, at jeg saasnart vi vare komne lidt til Rolighed - skulde underrette Dig om, hvorledes vi havde det, og dette Løfte vil jeg nu opfylde, skønt Tiden er knap, og jeg endnu ikke har skrevet til nogen af mine Venner og bekendte i den Egn, siden jeg kom hertil, men Du er den ældste, derfor skal Du have Fortrinnet, desuden ved jeg, at Du holdt af mig, som jeg af Dig, og at det altsaa ret vil fornøje Dig at høre, at det Gud ske Lov! gaar os godt! Efter at have talt om sin Rejse og Flytning slutter han: "Se her har Du, min kære Morten! omtrent hvad jeg nu kan fortælle Dig. Nu skulde det inderlig glæde mig, hvis dette maatte træffe Dig i god Stand ved tilfreds Sind og saa god Helbred, Du kan vente af din Alder. Hils nu ret hjertelig din Kone og dine Børn, Tak dem for den Velvilje, de viste mig og altid har vist mig fra først til sidst. Hils din Svigersøn Hans Agersnap og Kone, ja hils kærligen alle, som tænke paa mig med Kærlighed, og gid det gaa Dig og dem alle saa vel, som af et oprigtigt Hjerte ønskes af din Ven F.H. Palludan." I 1839 døde Morten Vestkjær. I Kirkebogen staar der ved siden af Dødsanmeldelsen: "Var en gudfrygtig og i sin Kristendom særdeles vel oplyst Mand." Man blader i Kirkebogen. Der er en Rubrik for Anmærkninger. Den er i Reglen tom. Man vender Blad paa Blad, altid det samme: En lang tom, hvid Plads. Saa paa en Gang standser man. Der staar noget. Man læser:"Var en gudfrygtig og i sin Kristendom særdeles vel oplyst Mand." Hvor siger de Ord ikke meget! man overvældes næsten af dem. Hans Hustru, Anne Marie, omtales ogsaa som en dygtig og rask Kvinde, og om hun end mistede sit Syn, saa hun i de sidste toogtyve Aar af sit Liv var blind, saa blev hun dog ved at være ved godt Mod. Deres Børnekuld bestod af fem, fire Sønner og en Datter. Alle disse Børn voksede op under Faders og Moders Omsorg. Tidlig blev de vænnet til Arbejde, Orden og Retsindighed, tidlig blev der sørget for deres Oplysning og Uddannelse. Palludan taler om disse Børn og deres Opdragelse i en Brudevielse, han holder for den yngste Søn og hans Brud: "Hvor megne Aarsag har I ikke, min gamle Ven med Eders Hustru, i Dag at glæde Eder over Eders fornuftige Opdragelses heldige Frugter. Selv hævet ved Frostand og Virksomhed fra simple Kaar til en hædret og utrængt Stilling i Samfundet, har I med den forstandige Mands Klogskab og den kærlige Faders Omhyggelighed vaaget over Eders Børns Dannelse. I sørgede for deres Oplysning, at de blev underviste i det, der menneskeligt kunde fremme deres Vel paa den Bane, de skulde betræde. I holdt dem til Flid og Orden i deres Arbejde og til Retsindighed i deres Forhold, og se nu Frugterne af Eders faderlige Omhu. De tre ældste af Eders Sønner se I som hædrede Mænd, vel gifte og i god Forfatning, og - hvad der vil sige mere - tilfredse og lykkelige i deres Stilling. - Eders Datter - en af Sognets vakreste Kvinder - se I gift med en forstandig og agtet Mand og i heldige Omstændigheder. Og nu Eders yngste Søn - en retskaffen ung Mand - der stedse troligen har fulgt Eders faderlige Raad og Vejledning, se I i Dag fornunden med en, brave Forældre, ikke mindre brav og retskaffen Datter, som I selv kender saaledes fra den længere Tid, hun tjente i Eders Hus. I se ham i en Forfatning, hvor han under Guds Velsignelse ikke med Ængstelighed behøver at frygte for de kommende Dage, og i en lige saa hæderlig Stilling, som hans ældre Brødre. Skule I da ikke inderlig glæde Eder og takke Gud, at han har sænket Eder den Fryd, der saa sjælden bliver Forældre til Del herneden, at se alle Eders Børn vel forsørgede og lykkelige." Den ældste af Børnene Peder fik Fædrenegaarden, men solgte den senere og købte Sønder Tarp, der laa syd for Nørre Tarp, som nu i reglen kaldes Banken. Gamle Morten Vestkjær fulgte med ham og døde her.
- Døbt den 16. Juni 1754 i Overlade Kirke, og Faddere var Christen sørensen og Anders Fischer paa Gunderupgaard, Anders Lassen i Overlade og Simon Snedker i Trend, baaret af Anna Maria Fogh, Husholder paa Gunderupgaard.