SCHRØDER, Ludvig Peter

1836 - 1908  (72 år)

• Navn	SCHRØDER, Ludvig Peter
  Født	19 jan. 1836	Maribo, Skørringe sogn, Denmark, Skørringe sogn, Denmark
  Køn	Mand
  Begravet	1908
  Død	8 feb. 1908	Askov, Ribe, Malt sogn, Denmark, Askov, Malt sogn, Denmark
  Person-ID	I50444	My Genealogy
  Sidst ændret	17 jan. 2020

  
  

  Far	SCHRØDER, Jens Petersen,   f. 4 dec. 1782, Stenderup, Vejle, Denmark, Stenderup, Denmark ,   d. 27 apr. 1860, Maribo, Skørringe sogn, Denmark, Skørringe sogn, Denmark  (Alder 77 år)
  Mor	HVIID, Frederikke Lovise,   f. 1803,   d. 18 jul. 1839, Maribo, Skørringe sogn, Denmark, Skørringe sogn, Denmark  (Alder 36 år)
  Familie-ID	F16037	Gruppeskema  |  Familie Tavle

  
  

  Familie	WAGNER, Charlotte Caroline Eliza Caroline Elisa Johanne,   f. 29 sep. 1842, Rendsborg, Holsten, Rendsborg ,   d. 11 nov. 1904, Askov, Ribe, Malt sogn, Denmark, Askov, Malt sogn, Denmark  (Alder 62 år)
  Gift	24 sep. 1862	X-Unknown
  Børn	1. SCHRØDER, Jens Peter,   f. 11 maj 1864, Rødding Højskole, Rødding, Rødding sogn, Denmark   2. SCHRØDER, Margrethe Sophie Charlotte,   f. 27 jun. 1866, Askov, Ribe, Malt sogn, Denmark, Askov, Malt sogn, Denmark   3. SCHRØDER, Ingeborg,   f. 26 jun. 1869, Ribe, Malt sogn, Denmark, Malt sogn, Denmark   4. SCHRØDER, Olav,   f. 17 maj 1872, Ribe, Malt sogn, Denmark, Malt sogn, Denmark   5. SCHRØDER, Aage,   f. 20 aug. 1874, Ribe, malt sogn, Denmark, malt sogn, Denmark   6. SCHRØDER, Aksel,   f. 6 aug. 1876, Ribe, malt sogn, Denmark, malt sogn, Denmark   7. SCHRØDER, Karl,   f. 30 nov. 1877, Askov højskole, Askov, Malt sogn, Denmark   8. SCHRØDER, Bent,   f. 9 mar. 1879, Askov højskole, Askov, Malt sogn, Denmark   9. SCHRØDER, Julie,   f. 2 dec. 1881, Askov højskole, Askov, Malt sogn, Denmark ,   d. 30 maj 1900, Platanvej 22, Frederiksberg  (Alder 18 år)   10. SCHRØDER, Holger   11. SCHRØDER, Kristian Ditlev Frederik,   f. 18 okt. 1888, Askov højskole, Askov, malt sogn, Denmark   12. SCHRØDER, J.   13. HANSEN, M.   14. APPEL, I.   15. SCHRØDER, C.   16. SCHRØDER, O.   17. SCHRØDER, A.   18. SCHRØDER, A.   19. SCHRØDER, K.   20. SCHRØDER, B.   21. SCHRØDER, J.   22. SCHRØDER, C.
  Sidst ændret	17 jan. 2020
  Familie-ID	F20341	Gruppeskema  |  Familie Tavle

  
  

• Notater

  Ludvig Schrøder står for eftertiden som den mest centrale skikkelse i dansk højskoleverden. Ludvig Schrøder blev i 1862 forstander for Rødding højskole efter Sofus Høgsbro. Han blev samtidig gift med Charlotte Wagner. Allerede 2 år efter måtte de i 1864 afbryde højskolegerningen i Rødding på grund af krigen. Højskolen flyttedes til Askov, hvor undervisningen begyndte i 1865. I næsten 40 år udøvede Ludvig Schrøder her en betydningsfuld gerning for såvel Askov højskole som for den nordiske højskoletanke. Ludvig Schrøder samlede under sin tid som forstander på Askov Højskole mange af datidens personligheder omkring skolen. . Hjemmeundervist bl.a. af løjtnant H. Rosenstand og cand. teol. Nissen, på Herlufsholm 1848-54, cand. teol. 1860, forstander for Rødding 1862-64, forstander for Askov 1865-1906, Ridder af Dannebrog, Nordstjernen og St. Olav, tit. prof. 1906. Medlem af Landstinget 1886-90, af det kirkelige udvalg 1904-07, BM Det danske hedeselskab, Kirkeligt samfund af 1898, Dansk skolefor., private nordiske skolemøder, form. Ribe Amts plejehj. for. m.m. Medudgiver Nordisk Maanedsskrift 1883-88, Danskeren 1888-94, medarbejder ved ”Højskolebladet”. Biografier om P. Larsen-Skræppenborg, Mads Melbye, Ludv. Helveg, Ewald og Baggesen, Oehlenschläger, Grundtvig. ”Menneskeslægtens Levnedsløb”, ”Det danske hedeselskab”, ”Danmarks hjælpekilder og næringsveje”, ”Den nordiske folkehøjskole” m.v. Fra Herlufsholm fik han engang det vidnesbyrd, at han havde ingen god hukommelse, men et godt judicium. Denne evne til at skønne, ikke mindst om åndelige værdier, kom ham i høj grad til gode i hans manddomsgerning, den gav ham sporsans til at finde frugtbare emner til sine foredrag; ingen har bedre evnet at udmønte Grundtvigs tanker til folkegavn. Den hjalp ham til at se sundt på sine lærlinge, så han kunne kalde de gode spirer frem hos dem, og til at knytte en stab af dygtige lærere og selvstændige personligheder til skolen. Hans jævne, stille, myndige tale var ikke smykket med ydre veltalenhed, men bygget på omhyggelige studier og fordybelse i emnet, så ordet blev dåd for lydhøre modne tilhørere. Han favnede vidt, men forstod at samle alt – arbejdet på at skabe skov på Jyllands hede, den lille mønstergård ”Damhus” samfølelsen med det virksomme borgerliv (”hjælpekilder og næringsveje”) – om sin livsgerning i Askov. Det var et hårdt slag for ham og hans hustru, at de måtte forlade deres gerning Sønderjylland, men de blev så nær grænsen som muligt, så de kunne holde levende forbindelse med vennerne sønden å. Han var en ”Johannesnatur”, noget af en tordensøn i de yngre dage, af kærlighedens apostel i de ældre år, ikke mindst da han også måtte træde i mors sted for sine børn. Han var en taknemmelig mand og trængte til at møde folks taknemmelighed, ikke så meget for sin egen skyld, som for den sag, han repræsenterede. Han var glad for sine børn og holdt sig ung med dem. Død i sit hjem i Askov. -------------------- Efter krigen i 1864 blev den nye grænse mod Tyskland lagt ved Kongeåen. Lærerne ved Rødding Højskole, der havde eksisteret siden 1844, havde ikke mod på at fortsætte en skole der var beliggende i Tyskland, og forstanderen 'Ludvig Schrøder' begyndte at se sig om efter et egnet sted nord for den tyske grænse. Valget faldt på Askov, hvor man i 1865 startede en højskole i 'Fengers hus'. Skolen kom til at betyde meget for byens udvikling. Der blev bygget huse langs den nuværende hovedgade, og forretningsdrivende kom til byen. Skolen fik hurtigt elever - og endte med at blive en af landets mest velansete højskoler. Ludvig Schrøder står for eftertiden som den mest centrale skikkelse i dansk højskoleverden. Ludvig Schrøder blev i 1862 forstander for Rødding højskole efter Sofus Høgsbro. Han blev samtidig gift med Charlotte Wagner. Allerede 2 år efter måtte de i 1864 afbryde højskolegerningen i Rødding på grund af krigen. Højskolen flyttedes til Askov, hvor undervisningen begyndte i 1865. I næsten 40 år udøvede Ludvig Schrøder her en betydningsfuld gerning for såvel Askov højskole som for den nordiske højskoletanke. Ludvig Schrøder samlede under sin tid som forstander på Askov Højskole mange af datidens personligheder omkring skolen. Ludvig Schrøders gerning fik også stor betydning for Skibelund Krat med dens festplads og mindesten, hvor han var medvirkende til at rejse de fleste