GERSDORFF, Joachim von

1611 - 1661  (49 år)

• Navn	GERSDORFF, Joachim von
  Født	11 nov. 1611	Søbygaard-Hammel, Gjern, Skanderborg, Danmark
  Køn	Mand
  Død	19 apr. 1661	København, Solkkelund, København, Danmark
  Begravet	Nicolai
  Person-ID	I54354	My Genealogy
  Sidst ændret	17 jan. 2020

  
  

  Far	VON GERSDORFF, Christoffer,   f. 1575, Tyskland ,   d. 9 feb. 1635  (Alder 60 år)
  Mor	MUNK (LANGE), Else Christensdatter til Toberupgaard,   f. 1547, Aakjær i Falling, Hads, Aarhus, Danmark ,   d. 1630  (Alder 83 år)
  Familie-ID	F17206	Gruppeskema  |  Familie Tavle

  
  

  Familie	HUITFELDT, Øllegaard Henriksdatter,   f. 16 maj 1622, Lilleø, Danmark ,   d. 11 mar. 1655, Lilleø, Danmark  (Alder 32 år)
  Gift	3 okt. 1641	København, Danmark
  Børn	1. GERSDORF, Magdalene Sybille,   f. 1640,   d. 1698  (Alder 58 år)   2. GERSDORFF, Christian Joachim,   f. 23 mar. 1644,   d. 1725  (Alder 80 år)   3. GERSDORFF, Dorthea,   f. 18 apr. 1645,   d. 30 jul. 1680  (Alder 35 år)   4. GERSDORF, Christine Jacobine Margrethe,   f. 1650,   d. 1719  (Alder 69 år)   5. GERSDORFF, Frederik,   f. 9 maj 1650,   d. 29 aug. 1691, Hannover  (Alder 41 år)   6. GERSDORFF, Margrethe,   d. 1698   7. GERSDORFF, Sophie Amalie,   d. 1706
  Sidst ændret	17 jan. 2020
  Familie-ID	F22001	Gruppeskema  |  Familie Tavle

  
  

• Notater

  Danmarks sidste Rigsmarsk. Anklager i Corfitz Ulfeldt sagen 1635, hvilket bragte ham tilbage i adelens (og kongens) gunst efter skandalen over hans kones utroskab med Kaj Lykke. Fredsforhandler for Danmark ved Roskildefreden 1658. Øllegaard Huitfeldt blev i oevrigt kendt skyldig i at have forgivet Joachim, halshugget og lagt paa stejle umiddelbart efter mandens doed i April 1661. Kilde: www.finnholbek.dk Coat of arms: von Gersdorff Slægtens våbenskjold er tværdelt, 1. felt rødt, 2. delt af sølv og sort; på den kronede hjelm en rød hue med sølv opslag besat med 6 vekselvis sølv og sorte strudsfjer. Udtalte: "Gid jeg ikke kunne skrive", da han skulle underskrive freden i Roskilde. Gersdorff, Joachim, 1611-61, Rigshofmester, blev f°dt 11. Nov. 1611 paa S°bygaard i Jylland og var en S°n af Christoffer G. Efter en omhyggelig Opdragelse, f°rst i Hjemmet og senere i Sor°, foretog G. i sin Ungdom store og langvarige Rejser, studerede sµrlig i Leipzig og Leiden, men bes°gte desuden England, Frankrig, Italien, sterrig og Ungarn. Efter sin Hjemkomst til Danmark 1638 blev han Hofjunker hos den udvalgte Prins Christian og kort efter Kammerjunker hos dennes Gemalinde, Magdalena Sibylla. Han forlod imidlertid 1641 det prinselige Hof i Nykj°bing paa Falster for at gifte sig med llegaard Huitfeldt, en Datter af Henrik H. og Margrethe Axelsdatter Rosenkrantz; Brylluppet fejredes 3. Okt. i Kj°benhavn. Fra nu af var han n°je knyttet til Skaane, hvor hans Hovedgaard Tunbyholm laa, og hvor hans Svigerfader havde sine Godser; under Krigen med Sverige 1644 stod han ogsaa denne, der var Lensmand paa Landskrone Slot, bi i Forsvaret af dette. I Sommeren 1645 var han en Tid Generallandkommissµr i Sjµlland, var i Avg. s. A. befuldmµgtiget for den Skaanske Adel og valgtes i Foraaret 1646 af denne til skaansk Landkommissµr, en Stilling, som han forgjµves °nskede at fritages for. En st°rre Rolle kom han dog f°rst til at spille under Frederik III. Efter Indstilling af Adelen og Rigsraadet optog Kongen ham 1648 i dette; ved Kroningen i Nov. s. A. blev han slaaet til Ridder. Han var endnu paa denne Tid en Ven af Corfits Ulfeldt og en hyppig Gjµst i hans og Leonora Christinas Hjem; efter Otto Sperlings Sigende var det ogsaa Ulfeldt, der anbefalede ham til at beklµde Embedet som Statholder, da han selv i Efteraaret 1648 forberedte sig til sin Gesandtskabsrejse til Holland. I Dec. overtog G. det nµvnte Embede og fik sin Bestalling i Jan. 1649; 1651 forlenedes han med Bornholm. Under Ulfeldts Fravµrelse fra Febr. til Dec. 1649 varetog han midlertidig de Forretninger, der paahvilede Rigshofmesteren, og benyttede Lejligheden til at sµtte sig fast i Kongens Gunst. Det er ogsaa fra denne Tid, at man kan datere Bruddet mellem ham og Corfits Ulfeldt; denne bebrejdede ham Overgreb i hans Embedsf°relse, regnede ham fra da af imellem sine Fjender og beskyldte ham 1651 for at have vµret en af Hovedophavsmµndene til hans Fald. G. skal ogsaa have vµret med til at udarbejde den officielle Beretning om Dinas Proces, som i saa h°j Grad krµnkede Ulfeldt, og han kom til at nyde godt af dennes Landflygtighed, i det han i Okt. 1652 udnµvntes til Rigshofmester efter at have faaet de fleste Stemmer i Rigsraadet ved Indstillingen om Besµttelsen af dette Embede. G., der fra nu af var F°rsteminister i Danmark, var en fin og livlig Natur med ikke ringe humoristisk Sans. Han yndede at lade sin Sp°g gaa ud over gejstlige. ½Her udi Landet (Skaane) er stor Urolighed, Klammeri og Trµtte imellem de h°jlµrde udi Lund; vilde de lade det blive ved Munden og Pennen og holde Nµverne stille, da var det intet nyt, men bliver der theologiske Nµveskjµrmydsler ogsaa til i Verden, da bliver det slet galt , skrev han 1655 til en af sine Venner. Dogmatiske Stridigheder laa ham i det hele fjµrnt; skj°nt han ikke vilde vide noget af jesuitisk Proselytmageri, roste dog de katholske Gesandter ham for hans Maadehold og Tolerance i religi°se Sager. Han var et Stykke af en Skj°naand, i h°j Grad sympathetisk knyttet til den spanske Afsending i Kj°benhavn, Digteren Grev Rebolledo, der uden Tvivl mente at sige en uds°gt Kompliment om ham ved at betegne ham som den, der havde mere af en Spaniers end af en Franskmands Vµsen. Han stod i Brevvexling med lµrde i Evropa, interesserede sig for Filosofi, tog sig af Ole Worm og andre danske Videnskabsmµnd og samlede sig et stort og uds°gt Bibliothek. I dette, som talte henved 3000 Bind, var den franske, spanske og italienske Litteratur sµrlig reprµsenteret, den tyske kun i ringere Grad, og af danske Skrifter fandtes ikke mere end 80. Hvad angaar hans Stilling til Tidens politiske Brydninger, opfattedes han i Almindelighed som n°je knyttet til Kongen og stemt for en Udvidelse af dennes Magt; et positivt Trµk, der viser i denne Retning, er ogsaa, at han i Okt. 1658 sammen med J°rgen Seefeldt og Peder Reedtz skilte sig fra sine Fµller i Rigsraadet, da dettes Flertal stemte for en Proposition til Kongen om ikke i saa h°j Grad som hidtil at benytte fremmede Raadgivere, men derimod besµtte de ledige Kansler-og Marskembeder. Med st°rre Bestemthed kan man betegne hans ydre Politik som overensstemmende med Kongens i dens Tilslutning til Sveriges Fjender, Spanien og Kejseren, og i Bestrµbelsen for at vinde Nederlandene. Han h°rer sikkert til dem, som med Kongen dele Ansvaret for den Letsindighed, hvormed man i Haabet om Alliancer, men uden nogen Sikkerhed for Saadanne, drev til Krigen 1657, og hans diplomatiske Dygtighed bestod uden Tvivl ogsaa mindre i Talent til at kunne bed°mme en politisk Situation end i Evne til paa en vindende Maade at kunne omgaas de fremmede Magters Reprµsentanter. Da Ulykkerne kom, undgik G. ikke sin Del af Byrden. I Juli 1657 fik han sammen med nogle andre Rigsraader Fuldmagt til at varetage de n°dvendige Forretninger i Kj°benhavn; men tungere var det rende, der i Febr. 1658 overdroges ham sammen med Christen Skeel, da de sendtes afsted for at m°de Carl Gustav og s°ge at vinde Fred. Forhandlingerne begyndte i Vordingborg mellem de danske Afsendinger og den svenske Konges befuldmµgtigede, Sten Bjelke og Corfits Ulfeldt; den sidstes Tilstedevµrelse som Sejerherrens Reprµsentant har sikkert vµret et haardt St°d for G., hans gamle Modstander. Efter at have aflagt Beretning for Frederik III i Kj°benhavn om, hvad der var sket i Vordingborg, fortsatte Afsendingerne derpaa Underhandlingerne i Taastrup og Roskilde. G. var medtagen af saa pinende Sygdomme som Sten og Podagra; da han 26. Febr. satte sit Navn under Roskildefreden, skal han have udbrudt: ½Vellem, me nescire litteras! Fredslutningen havde tilmed sin personlige Betydning for ham; hans Godser, der vare for°gede ved Arv efter hans Svigerfaders D°d, laa for st°rste Delen i Skaane, og han var forlenet med Bornholm. Til Gjengjµld for Tabet ved denne s Afstaaelse fik han kort efter Kalundborg Len; men ogsaa Carl Gustav s°gte at byde ham Erstatning, uden Tvivl for at gj°re ham medgj°rligere under de Forhandlinger, der i Tilslutning til Roskildefreden f°rtes i Kj°benhavn i L°bet af de f°lgende Maaneder. Han udstedte et Brev, hvorefter Indtµgterne af Bornholm skulde tilfalde G., saa lµnge han levede, men denne afslog at modtage Tilbudet. Hans Politik var ogsaa vedblivende rettet paa Alliancen med sterrig og Holland, og han udtalte sig til sine Tider ret uforbeholdent til den kejserlige Gesandt, Baron Go s, om Muligheden af et Angreb paa den svenske Hµr i Jylland, medens han i Rigsraadet anbefalede Forhandlinger med Nederlandene for at opnaa Hjµlp i Tilfµlde af et nyt svensk Angreb. Rimeligvis kom dette, da det ivµrksattes i Avg. 1658, ham dog uventet, men han udfoldede under Belejringen en betydelig Virksomhed og saas ved Kongens Side Stormnatten 11. Febr. 1659. Efter Freden i Kj°benhavn foretog han en stor Handel med Kronen, i det han mod Erstatning af Krongods i Jylland mageskiftede til den alle sine Godser i Skaane; de benyttedes derefter som Vederlag til Sverige for Tilbagegivelsen af Bornholm. Han havde ogsaa endnu stadig Kongens Gunst; men ikke desto mindre overfl°jede Begivenhederne ham. Hvor meget han end var stemt for en Udvidelse af Kongens Myndighed, var, hvad der skete i Efteraaret 1660, nµppe efter hans Hoved. Da Stµnderne traadte sammen i Sept. i Kj°benhavn, holdt han paa Kongens Vegne Aabningstalen, hvis Sirlighed rostes af de tilstedevµrende. Men netop under M°det i Kj°benhavn tog hans gamle Svagelighed Overhaand, og han maatte i de afgj°rende Dage i Okt. holde Sengen. I hans Hus paa Hj°rnet af stergade og det nuvµrende Kongens Nytorv samledes da det raadvilde og d°dsd°mte Rigsraads Medlemmer; her undertegnedes Resolutionen om Arverettens Overdragelse, her forhandledes om Bevarelsen af Adelens Privilegier, og her kom den °sterrigske Gesandt, Go s, for at skaffe sig Nyheder og for at arbejde paa en fredelig Udgang paa Konflikten. Saa vidt man kan bed°mme Forholdene, har G. indtaget en mµglende Holdning; han stod uden for den Sammensvµrgelse, der havde Kongen til Hoved og Christoffer Gabel til Budbringer; han s°gte at faa Kongen til at besµtte de ledige Rigsraadspladser, f°rend Raadet tog en endelig Beslutning; han roste over for fremmede Adelens Eftergivenhed, og han lod sig om Eftermiddagen 15. Okt. kj°re op paa Slottet for at stemme Kongen gunstig for Adelens Privilegier, men nogen bestemt Modstand mod de for Haandfµstningen og for Rigsraadets Indflydelse °delµggende Skridt indlod han sig ikke paa. Begivenhederne gik saa temmelig over hans Hoved. Da Arvehyldingen foregik paa Slotspladsen 18. Okt., bares han paa en Stol op paa den Tribune, hvor Rigsraadet aflagde Eden til Arvekongen. Dagen efter bes°gte den nederlandske Gesandt Vogelsang ham og vilde vide Besked om Situationen. ½Er eders Excellence ikke Rigshofmester mere? spurgte han. ½Det v d jeg ikke, svarede G. ½Er da Rigsraadet ikke lµngere Rigsraad? . ½Det v d jeg ikke, l°d atter Ministerens halv selvopgivende, halv humoristiske Svar. En Uge efter, 26. Okt., blev G. dog udnµvnt til Rigens Drost, det nye, endnu ganske ubestemte Embede med det gammeltklingende Navn. Han blev tillige Prµsident i Statskollegiet, og sin Natur tro vedblev han at staa i det bedste Forhold til Kongen og Dronningen. Hans Svagelighed tog imidlertid stadig til, og han testamenterede Frederik III sit Bibliothek og Sophie Amalie sine Fiskedamme lige uden for Kj°benhavn. Ogsaa de viste ham stor Venlighed og bes°gte ham, Kongen endog flere Gange, under hans Sygdom, der 19. April 1661 medf°rte D°den. Hans Hustru var allerede d°d ii. Marts 1655. Bricka og Gjellerup, Den danske Adel I, 203 ff. J. A. Fridericia.