SKRAM, Peder Christiernsen

Mand 1503 - 1581  (~ 77 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn SKRAM, Peder Christiernsen 
    Kælenavn Danmarks våghals 
    Født jul. 1503  Urup, Horsens, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Død 11 jul. 1581  Urup, Østbirk, Horsens, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravet Østbirk Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I69311  My Genealogy
    Sidst ændret 26 jul. 2017 

    Far SKRAM, Christiern Pedersen,   f. 1460,   d. 24 mar. 1519  (Alder 59 år) 
    Mor REVENTLOW, Anne Knudsdatter,   f. fra 1470 til 1505,   d. 1519  (Alder ~ 49 år) 
    Gift ca. 1500 
    Familie-ID F22149  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie KRABBE AF ØSTERGAARD, Elsebet Tygesdatter til Skedal,   f. 12 apr. 1514, Helsingborg Slot, Helsingborg, Sweden Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 8 mar. 1578, Laholm, Halland, Sweden, Laholm, Sweden Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 63 år) 
    Gift 2 feb. 1535  Helsingborg Slot Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
     1. SKRAM, Christiern Pedersen,   f. 1527,   d. 12 jul. 1566  (Alder 39 år)
     2. SKRAM, Thyge Pedersen,   f. 1527,   d. 25 sep. 1566  (Alder 39 år)
     3. SKRAM, Karen Pedersdtr,   f. 1544,   d. 20 nov. 1625  (Alder 81 år)
     4. SKRAM, Niels Pedersen,   f. 27 feb. 1555, Helsingborg Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 26 jun. 1601, Urupgaard ved Østbirk Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 46 år)
     5. SKRAM, Elsebe Pedersdatter,   d. 1618
     6. SKRAM, Johanne Pedersdatter,   d. 1620
    Sidst ændret 26 jul. 2017 
    Familie-ID F28719  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Notater 
    • Peder Skram blev f°dt omkring 1503 og d°de i 1581.



      Dansk admiral og rigsr d.




      Peder Skram udmµrkede sig i Christian 2.s krige mod Sverige. Efter Christian 2.s flugt deltog han i K°benhavns belejring i 1523.




      I sommeren 1535 lykkedes det en dansk-svensk-preussisk fl destyrke, under ledelse af Peder Skram, at sµtte L becks fl de afg°rende ud af spillet ved et st°rre s°slag i Svendborgsund. En m ned senere indtog Peder Skram Kors°r. Peder Skram banede dermed vejen for at Ranzaus tropper kunne landsµttes p Sjµlland, og den 24. juli kunne Christian 3.s tropper belejre K°benhavn fra landsiden, mens Peder Skram lukkede byen inde fra s°siden.



      I 1539 udnµvntes Peder Skram til medlem af Rigsr det og var fl dechef fra 1563-64.




      Skram, Peder, dansk amiral. Son till Kristen Skram p Urup och Anna Knutsdatter Reventlow av S÷bo.


      Pedre Skram ans gs p sin tid som en av Danmarks st÷rsta hj ltar och fick smeknamnet "V ghals f÷r Danmark". Om Peder Skram kan n mnas att han redan vid 14 rs lder uppn tt en s dan f rdighet i milit ra ÷vningar att ingen riddare kunde st÷ta honom ur sadeln. S milit ra bana b÷rjade tidigt och 1536 f÷rl nades han Helsingborgs slott. 1542 marscherade han med en sk nsk trupp in i Sm land f÷r att hj lpa Gustav Vasa med att kv sa Nils Dackes uppror. Efter hustruns d÷d flyttade han till familjegodset Urup p Jylland d r han dog 1581.

    • http://da.wikipedia.org/wiki/Peder_Skram


      Peder Skram (født ca. 1503 - 11. juli 1581). Rigsråd, admiral. Gift med Elsebeth, der var datter af rigsmarsk Tyge Krabbe. I løbet af deres lange ægteskab fik Peder Skram og Elsebe Krabbe i alt 18 børn; 7 sønner og 11 døtre. Tre af døtrene døde ved fødslen og kun én af sønnerne og syv af døtrene overlevede deres forældre. Alene i 1566 døde fire af deres sønner.


      Deltog med Henrik Gøje i felttog i Sverige og frelste ved Uppsala Mogens Gyldenstierne. Da Christian 2. var fordrevet, var Peder Skram med ved belejringen af København i 1523.



      I 1532 sejlede han med en lille flåde til Norge for at finde Christian 2.'s 5 skibe. Disse opbragte han ved Tønsberg og undsatte Mogens Gyldenstierne på Akershus.



      Hertug Christian sendte ham efter anmodning fra Gustav Vasa til Stockholm i 1535 for at kommandere den svenske flåde, der sammen med danske og preussiske skibe skulle bryde Lübecks overmagt. Blev leder af alle flådeafdelingerne, hjulpet af den svenske admiral Per Månsson.


      Efter at have jaget modstanderens flåde på flugt ved Bornholm, fortsatte han til Lillebælt, hvor han ødelagde en del fjendtlige skibe. Hermed sikrede han Johan Rantzaus overførsel af tropper til Sjælland efter sejren i Slaget ved Øksnebjerg.


      Peder Skram indtog herefter Langeland og Korsør. Fra juli 1535 blokerede han med flåden København og Malmø. Han blev såret, men vendte tilbage til blokaden og deltog heri ind til overgivelsen 29. juli 1536.


      Ved Christian 3.'s kroning 1537 blev han slået til ridder og i 1539 optaget i rigsrådet. Da Den Nordiske Syvårskrig i 1563 brød ud, havde han kommandoen over den danske flåde.



      Lensmand på Laholm fra 1558 (afgiftslen) - han slog flere fjendtlige angreb tilbage i 1565 og 1568.



      Selv ejede han herregården Urup og fik i 1536 Harritsborg len, som han senere samme år ombyttede med Helsingborg Len. Peder Skram skrives i 1548 til Helsingborg Len og Landskrone slot, og han lagde grundstenen til Landskrone slot i 1549.

      --------------------


      Peder Skram, (født ca. 1502, død 11. juli 1581) var en dansk admiral og sjøhelt, født på sin fars gods i Urup nær Horsens i Jylland.



      Hans første tjeneste i svenskekrigen var for Christian II i slaget ved Brannkyrka i 1518. I slaget ved Uppsala to år senere berget han livet til standardbæreren. For sine tjenester i denne krigen fikk han et gods i Norge, hvor han bosatte seg med sin kone Elsebeth Krabbe.


      Han førte flåten mot Christian II i Norge 1531.



      Grevefeiden [rediger]



      I Grevefeiden 1534 til 1536 var hans ry som sjømann allerede etablert og han ble sendt av den danske regjeringen for å assistere Gustav Vasa, som på den tid var alliert med Christian III, i kamp mot Lübeck og den danske tronpretendent grev Christoffer. Peder Skram hjalp med å organisere den svenske flåten i løpet av krigen. Innsatsen reduserte hansaveldets innflytelse i Østersjøområdet, og ved kroningen i 1536 ble Peder Skram adlet som takk for innsatsen. Han fikk også plass i kongens råd og bidro der i kampen mot tysk dominans.


      Ny kommando [rediger]



      Peder Skram sa fra seg vervet som admiral i 1555, men sju år senere tok han igjen kommando, nå i forbindelse med sjuårskrigen, da kong Frederik I tilbød ham den. Han ble siden etterfulgt av Herluf Trolle og trakk seg tilbake. To ganger prøvde svenskene å beleire ham på slottet Laholm, hvor han bodde, men han klarte seg. Hans gods i Halland ble også raidet flere ganger.


      Da han i høy alder døde på sitt gods Urup hadde han for lengst fått tilnavnet «Danmarks våghals».