KRUMMEDIGE, Henrik Hartvigsson

Mand 1464 - 1530  (66 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn KRUMMEDIGE, Henrik Hartvigsson 
    Født 1464  Akershus, Oslo Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Død apr. 1530  Mogenstrup, Oxie herred, Skåne., Død mellem 7.03.1530 og 04.04.1530 Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I70026  My Genealogy
    Sidst ændret 26 jul. 2017 

    Far KRUMMEDIGE, Hartvig Eriksson,   f. 1398, Logismose, Odense, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1476  (Alder 78 år) 
    Mor HAK, Karen Andersdatter af Mogenstrup 
    Familie-ID F22384  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie RUD, Anne Jørgensdatter,   d. jun. 1533, Månstorp Gods (Mogenstrup), Skaane, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
     1. KRUMMEDIGE, Sophie Henriksdatter,   f. 1500, Norge Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. maj 1539, Vallen Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 39 år)
    Sidst ændret 26 jul. 2017 
    Familie-ID F28864  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Notater 
    • R., N.R.R., lensmann i Viken etc.
    • BESIDDELSER: Vallen
    • Henrik Krummedige ble født i Norge av KarenAndersdatter Hack.

      I 1484/85 ble han ridder, fikk Akershus slott i 1487 og Baahus i forlening. Samtidig ble han utnevnt til norsk riksråd.


      Ca. 1493 gm. den unge Anne Rud, datter av riksråd Jørgen Rud og Kristine Rosenkrantz



      Om han og slektens jordegods på Brunla, les denne [http://forum.arkivverket.no/index.php?/topic/155829-70473-brunnla-gard-og-gods-krummedikane-og-esge-bille/page__st__40 debatten]



      -------



      dansk biografisk leksikon:



      Krummedige, Henrik, o.1464-1530, norsk og dansk Rigsraad, var Søn af ovennævnte Hartvig K. i hans andet Ægteskab og vistnok født i Norge. Allerede 1484 ell. 85 blev han Ridder, fik 1487 Akershus Slot og 1489 det endnu vigtigere Baahus i Forlening. Samtidig nævnes han som norsk Rigsraad. Han kom nu til at

      indtage en lignende Stilling i Norge som Faderen, arvede dennes Strid med Familien Tre Roser og var ligesom denne godskjær og havesyg, men en kraftig


      og energisk Mand, en Blanding af en Løve og en Ræv, har man sagt, med udstrakt Jordegods baade i Norge (Brunlag) og i Danmark, hvilket han stadig forøgede ved Kjøb eller ved Retstrætter. Omtrent 1493 ægtede han den unge Anne Rud, Datter af Rigsraad Jørgen R. til Vedby og Kirstine Rosenkrantz. Da Krigen med Sverige udbrød 1497, fik H. K. en udsat Stilling paa Baahus. Fra Maj til Sept. belejrede han i Forening med sin personlige Fjende Knud Alfsen (Tre Roser) Elfsborg Fæstning og blev tillige Befalingsmand her indtil 1498. Knud Alfsen var imidlertid bleven Lensmand paa Akershus, men kom i Strid med den norske Almue, der dræbte hans Fogeder og paa anden Maade fortrædigede ham, uden at han fandt den ventede Støtte hos H. K,, der i det hele stod sig godt med Almuen. Kong Hans viste stadig H. K. sin Gunst; 1498 forlenedes denne

      paa sin og Hustrus Livstid med Vigen, Nummedal, Mandal, Tune Skibrede, Raabyggelaget m. m. Misfornøjet nærmede Knud Alfsen sig derimod Sverige og gjorde her fra 1501 et Indfald i Vigen, men blev fordreven af H. K. 1502 kom han imidlertid tilbage og rejste en hel Opstand i Norge; H. K. belejredes paa Baahus,

      men undsattes af den unge Prins Christian (II) og blev derved i Stand til at gjøre et Tog mod Knud Alfsen, indtog Tønsberg og belejrede Akershus, medens han


      havde overladt Befalingen over Baahus til sin modige Hustru og dennes Fader. Knud Alfsen blev nødt til under Lejde at give sig om Bord paa sin Dødsfjendes


      Skib i Oslo Havn, men her blussede Striden op, og til Trods for Lejdet bleve Knud Alfsen og flere af hans Medfølgere nedhuggede (18. Avg. 1502). Vel blev der afsagt en Retskjendelse om, at Knud Alfsen selv havde brudt Lejdet, men ingen synes at have villet tro herpaa, og en Plet var sat paa H. K.s Ære. Han havde fremkaldt stor Forbitrelse mod sig, og Opstanden udbrød atter med

      fornyet Heftighed, saa at H. K. endog kom i en farlig Stilling paa Baahus. Under disse Forhold overdrog Kong Hans Befalingen paa Baahus til H. K.s Svoger Otte Rud og forflyttede ham til Holbæk, Svigerfaderens tidligere Forlening.


      H. K. følte dybt det krænkende i, at han skulde forlade Baahus, under hvis Forsvar han havde mistet sin ene Haand, og Norge, for hvis Forbindelse med Danmark han havde gjort saa meget. Som Lensmand paa Holbæk (1503-8) og dansk Rigsraad forekommer han hyppig; desuden benyttede han sin roligere Stilling til store Godskjøb, saaledes Poul Laxmands tidligere Ejendom Valden

      i Halland, som han kjøbte af Kongen. 1507-18 var han Lensmand paa Laholm og udmærkede sig atter i Krigen mod Sverige ved Indfald i Grænselandene og paa anden Maade. Under Søkrigene mod Lybek udnævnte Kongen ham 1510 til sin øverste Kapitajn og Høvedsmand for alle de andre Søkapitajner. Faa Dage efter Udnævnelsen tilføjede H. K. (17. ell. 18. Avg.) Lybekkerne et føleligt Nederlag ved Nakskov. I de følgende Aar opholdt han sig i Regelen paa Laholm som Grænsevagt mod Sverige; o. 1511 erhvervede han sig ved Kjøb Ellinge i Skaane og kom, dog først efter endeløse Retstrætter med Torben Oxe og andre, i Besiddelse af Niels Hacks (VI, 443) Ejendom Mogenstrup ved Malmø.


      I Begyndelsen af Christian II’s Regering mærker man mindre til H. K.; men da Krigen med Sverige atter udbrød (1517), forlenedes han (30. Nov.) med Hovedfæstningen Varberg med det tilliggende Nørrehalland; men da han i Aaret 1519 under et svensk Indfald ikke havde hindret Landets Udplyndring, eller at Bønderne paa egen Haand temmelig egenmægtig havde søgt Særfred med

      Fjenden, sværtedes han af sin Fjende, den myrdede Knud Alfsens Søn Carl Knudsen, der indtog en høj Stilling som Hærfører paa Christian II’s Side.



      Saaledes blandedes Ætstriden og de politiske Forhold stadig. Da tog Christian II pludselig (Juni 1519) Varberg fra H. K. og gav det til en tysk Befalingsmand, ja fratog ham endogsaa alle hans norske Len. Det var en egenmægtig Strænghed

      for en ringere Forseelses Skyld mod en Mand, der i en lang Aarrække havde indlagt sig saa store Fortjenester baade i Krig og i Fred, og at berøve ham, der ikke kunde beskyldes for Forræderi, de Len, han og hans Hustru havde Livsbrev paa, maa endogsaa kaldes et Brud paa Kongens Haandfæstning. Fra nu af var H. K. Kongens Fjende; noget synderlig godt Forhold havde der vel næppe nogen Sinde kunnet være mellem to saa egenraadige Naturer. Paa Falderebet søgte Kongen, der i disse Aar ogsaa havde taget haardt paa H. K.s Svigersøn, Eske Bille (II, 225), en Udsoning; H. K. fik (Marts 1523) atter Brev paa alle sine norske Len; 31. Marts maatte han derpaa, ligesom andre Skaanske Adelsmænd,sværge Kongen fornyet Troskabsed, men 7. April opsagde han Kongen Huldskab og Troskab og sluttede sig til Frederik I.


      Fra Avg. til Nov. 1523 sendtes H. K. derpaa til det søndenfjældske Norge for at bringe Landet under Kong Frederiks Regimente. Med fremragende Dygtighed løste H. K. den vanskelige Opgave, mest ved klog Benyttelse af de opløste Forhold og ikke mindst ved at støtte Almuen over for de daværende Lensmænds

      rovgriske Fogeder. Men han vakte hos det norske Selvstændighedsparti et glødende Had mod sig. Dette Parti fik uventet et Hoved i Kong Frederiks egen Statholder nordenfjælds, den højt begavede, men rænkefulde danske Stormand Vincents Lunge, der havde indgiftet sig i Kørnernes fra Fortiden af mod H. K. fjendske Æt.


      Egenmægtig fratog det norske Rigsraad atter H. K. alle hans norske Len, udstødte ham selv af Rigsraadet og landsforviste ham.



      Der rejstes de voldsomste Beskyldninger for Højforræderi mod H. K. for hans Færd i Fortiden-, men samtidig med at den selvstændige norske Haandfæstning, der var Vine. Lunges Værk, i Dec. 1524 vedtoges paa Riberhus, fralagde H. K. sig ved 2 Tylvters Ed de fremførte Beskyldninger. Af Kong Frederik fik han Løfte om atter at faa sine Len; men Kong Frederik sad paa Gottorp, Vincents Lunge

      i Bergen, og først efter at denne 1528 var styrtet, kom H. K. atter i Besiddelse af Lenene. I Mellemtiden havde han under Kampene mod Søren Norby 1525 og 26 haft Stillingen som Arkelimester (Fører for Artilleriet). 1529 havde han derpaa den Glæde at se sin Svigersøn, Eske Bille, afløse Vinc. Lunge som Statholder paa Bergenhus. Selv ledsagede han i dette Aar den unge Prins Christian (III)

      til Norge, hvor denne under H. K.s Ledelse skulde søge at bringe nogen Orden i de opløste Forhold.



      Dette blev det sidste større Hverv, der betroedes H. K. I Begyndelsen af April 1530 døde han paa Mogenstrup, en interessant Type paa en ældre Tids Adelsmænd, ofte stolt og egenraadig i sin Færd, begjærlig efter Gods og Rigdom, men ufortrøden paa Færde lige til det sidste baade i Rigets og sine egne Sager, saa vel i Krig som i Fred. Hans mærkelige Hustru, Anne Rud, der

      havde været ham en trofast Støtte i onde som i gode Dage, overlevede ham indtil Juni 1533. Deres store Godser, baade i Danmark og i Norge, tilfaldt deres eneste Barn, Sophie K., f. o. 1500, o. 1513 trolovet og o. 1516 ell. 17 gift med Eske Bille. Hun indtog som dennes trofaste Hustru under Skæbnens mange Omskiftelser en lignende Stilling som Moderen og gjør Indtrykket af at have været en sjælden ædel og dygtig Kvinde, der synes at have arvet Forældrenes gode Egenskaber (d. i Maj 1539).


      Danske Mag. 3. R. II.


      Vedel Simonsen, De danske Ruder II.


      Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II.


      Mollerup, Bille-Ættens Hist. I.



      A. Heise.