ELERS, Jürgen Eggertsson
1647 - 1692 (44 år)-
Navn ELERS, Jürgen Eggertsson Født 16 aug. 1647 Helsingborg, Sweden Køn Mand Død 18 feb. 1692 Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark Begravet Trinitatis Kirke, København (Rundetårn), Danmark Person-ID I70281 My Genealogy Sidst ændret 17 jan. 2020
Familie WANDAL, Anne Margrethe Hansdatter, f. 27 jul. 1654, Lund, Sverige , d. 17 sep. 1700, Köpenhamn. (Alder 46 år) Gift 24 jun. 1677 Köpenhamn, Frue Kirke Børn 1. ELERS, Eggert Jörgensson, d. 19 apr. 1689, Köpenhamn; Operahusets brand. 2. ELERS, Sophie Jörgensdotter, d. 19 apr. 1689, Köpenhamn; Operahusets brand. Sidst ændret 17 jan. 2020 Familie-ID F22484 Gruppeskema | Familie Tavle
-
Notater - Jürgen Eggertsson Elers
Gabriel Anrep; Svenska slägtboken; Första serien andra bandet; Elers TAB. 6. s. 28. “Skol.Rektor i Köpenhamn och offentlig Lärare i Vältalighet. Var en för sin lärdom berömlig man; skänkte en vacker boksamling till Collegium Walkendorftianum i nänmda stad. Gift med Anna Margaretha Wandel; dotter af Biskopen öfver Selands stift Johan Wandel och Catharina Winstrup, Biskopsdotter från Lund.”
Nordisk familjebok
http://runeberg.org/nfbg/0205.html
Dansk biografisk Lexikon
http://runeberg.org/dbl/4/0492.html
s. 490-491.
Elers, Jørgen, 1647-92, Etatsraad, Legatstifter, Søn af Holsteneren, borgmester og Handelsmand Eggert E. i Helsingborg og Sophie Christensdatter; født der 16. Avg. 1647 opdroges han dels hjemme,
dels hos Slægtninger i Helsingør, indtil han kom i Roskilde Skole, hvorfra han 1666 sendtes til Universitetet. Allerede det følgende Aar tiltraadte
han med sin Fætter Johan Braem (siden Biskop, jvfr. ovfr. II, 585) og Corfits Braem (død som Borgmester i Helsingør) en Udenlandsrejse gjennem
Nederlandene, hvor E. i Leiden lod sig immatrikulere som Stud. Juris, over Paris til Strasburg; her opholdt E. sig i længere Tid i Omgang med lærde som
Boecler og Patin, besøgte derefter en stor Del af Tyskland og sluttede 1671 sine Rejser med et langt Ophold i Stockholm. Næste Aar fik E., maaske ved
Griffenfelds Indflydelse, Ansættelse som Sekretær i danske Kancelli, foreløbig uden Løn, hvilket dog ikke havde nogen Betydning for ham, der efter sin
Faders Død var bleven en rig Mand. Rigtignok led han følelige Tab derved, at han, skjønt hjemmehørende i det nu til Sverige aftraadte Skaane, valgte Danmark til Fædreland, uagtet en stor Del af hans Formue var anbragt i Skaane; men denne Troskab mod den danske Krone blev højlig paaskjønnet af Christian V, der, især efter den Skaanske Krig, lod E. avancere
paafaldende hurtig paa Embedsstigen; 1679 blev han Assessor i Kammerkollegiet, 1682 Assessor i Højesteret, 1684 Kammerraad, 1687 Kancelliraad og Justitsraad og endelig 1688 Etatsraad. Desforuden
blev det 1685 overdraget E. tillige med Etatsraad Christoffer Sehested som Deputerede at bestyre Søetatens Økonomi, i hvilken Stilling E. især
fandt Paaskjønnelse for sin Iver og Omhu ved Flaadens Udrustning 1689; fra 1685 varetoge de Deputerede tilmed Landetatens Kommissariatsforretninger, hvorfor de dog efter Ansøgning 1690 bleve fritagne; ved denne
Lejlighed fik E. Generalmajors Rang. Naar hertil kommer, at E. havde Sæde i adskillige vidtløftige Kommissioner, er det klart, at han har været en meget
benyttet Embedsmand.
E. havde 24. Juni 1677 ægtet Anne Margrethe Vandal (f. 27. Juli 1654), Datter af Sjællands Biskop Hans V. og Anne Cathrine Vinstrup. I hende havde E. en
kjærlig Hustru; en Søn og en Datter oplivede hans rigt udstyrede Hjem; i Staten havde han naaet høje Embedsstillinger, og timeligt Gods havde han til
Overflod. Da indtraf den frygtelige Begivenhed, som med et Slag lod E. føle jordisk Lykkes Ubestandighed: ved Operahusets Brand 19. April 1689 mistede han begge sine Børn i Flammerne. Den ikke 42aarige Mand blev en Olding, der følte Døden nærme sig, og knap 3 Aar efter indtraf den, 18. Febr. 1692. Men under Ulykken modnedes hos E. den Beslutning at anvende største Delen af sin Formue til, hvad man den Gang indbefattede under «gudeligt Brug»; forskjellige Kirker og fattige betænkte han med betydelige Summer,
men Hovedmassen gik til Oprettelsen af Elers’ Kollegium, den Stiftelse for trængende studerende, der mere end alt andet har bevaret Mindet om E. og
hans Livs Tragedie. Da hans Enke 17. Sept. 1700 var hensovet, tog man fat paa Kollegiets Indrettelse, og 5 Aar derefter blev det indviet med stor Højtidelighed. Personalhist. Tidsskr. 2. R. III, 218 ff. G. L. Wad.
- Jürgen Eggertsson Elers