RANDULF, Niels Envoldsen biskop i Bergen

Mand 1630 - 1711  (80 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn RANDULF, Niels Envoldsen 
    Suffiks biskop i Bergen 
    Født 20 aug. 1630  Roskilde, Sjælland, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Død 11 maj 1711  Bergen, Hordaland, Norway, Bergen, Norway Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravet 17 maj 1711  Bergen Domkirke, Norway Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I70291  My Genealogy
    Sidst ændret 26 jul. 2017 

    Familie 1 WANDAL, Dorothea Cathrine Hansdatter,   f. 14 nov. 1660, København, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 12 dec. 1707, Bergen Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 47 år) 
    Gift 15 dec. 1680  Copenhagen, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
     1. RANDULF, Johan Nielsen,   f. 1681, Bergen, Hordaland, Norge Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1735, Aas ved Kristiania, Norway Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 54 år)
     2. RANDULF, Mette Dorothea Nielsdatter,   f. 1685, Bergen Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1729, Bergen Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 44 år)
     3. RANDULF, Anna Cathrine Benedicte,   f. 1689,   d. 1759  (Alder 70 år)
     4. RANDULF, Bente,   d. 1687, Bergen Find alle personer med begivenheder på dette sted
    Sidst ændret 26 jul. 2017 
    Familie-ID F22488  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie 2 PEDERSDATTER, Mette,   f. 15 dec. 1643, København Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 9 aug. 1679, Bergen, Hordaland, Norway Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 35 år) 
    Gift 10 nov. 1661  Roskilde Cathedral, Roskilde, Sjælland, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
     1. RANDULF, Margrethe Nielsdatter,   f. 1662, Bergen Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1722  (Alder 60 år)
     2. RANDULF, Elisabeth Nielsdatter,   f. 1662, Bergen Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1734  (Alder 72 år)
     3. RANDULF, Anne Sophie Nielsdatter,   f. 1667, Bergen, Hordaland, Norway Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 26 okt. 1728, Urnes, Luster, Sogn og Fjordane, Norway Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 61 år)
     4. RANDULF, Enevold,   f. 1670, Bergen Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1711, utlandet Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 41 år)
     5. RANDULF, Marie Nielsdatter,   d. 1754, Roskilde, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
    Sidst ændret 26 jul. 2017 
    Familie-ID F26012  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Notater 
    • Kilde: Slektene Muus, Falch, Falck, Falk osv av H. T. Gram


      Blev magister og præst i Køge i 1661, aaret efter provst i Ramsø herred og fra 1663 tillige præst i Ølsemagle-Lellinge . Fra 5. marts 1665 præst i Helligaands sogn i København.



      72. Niels Envoldsen Randulf, født 20 aug 1630 i Roskilde, Sjælland, Danmark,95 død 14 mai 1711 i Bergen, Hordaland,95 gravlagt 17 mai 1711 i Bergen Domkirken, Hordaland. (1) Gift 10 nov 1661 i Roskilde Domkirke, Sjælland, Danmark,95 med Mette Pedersdatter, født 15 des 1643 i København, Danmark,95 død 9 aug 1679 i Bergen, Hordaland.95 (2) Gift 15 des 1680 i København, Danmark,95 med Dorothea Chatarina Wandal, født 10 nov 1660 i København, Danmark,96 død 12 des 1707 i København, Danmark.96 http://www.hognes.net/georg.pdf


      Randulf, Niels, 1630-1711, Biskop, født i Roskilde 19. (20.?)


      Avg. 1630, Søn af ovennævnte Præst Enevold R., deponerede fra


      sin Fødeby 1648, drog efter sin Attestats udenlands og var borte


      i 7 Aar. Han blev immatrikuleret i Leiden 1651 og i Orleans 1653.


      1657 blev han Magister, 1661 Sognepræst i Kjøge og som saadan


      Provst i Ramsø Herred. 1665 blev nan forflyttet til Helliggejstes


      Kirke i Kjøbenhavn. S. A. blev Bergens Bispestol ledig, og Kongen


      kaldte hans Fader til samme, men denne undskyldte sig paa Grund


      af sin Alder og bad om den samme Naade for Sønnen, som fik


      Embedet. 1675 blev han Dr. theol., 1685 prædikede han i Bergen


      for Christian V og fik lagt Kongetienden af Indre Sogn til sit


      Embede, hvori han virkede med stor Nidkjærhed og Dygtighed.


      Ung, som han var, krævedes der Visdom for at staa i de Vanskeligheder,


      som mødte ham i denne Overgangstid. Der ses imidlertid ikke andet, end at han i de mange og ofte ubehagelige Stridigheder


      vidste at opretholde sin Myndighed og bevare sin Sagtmodighed,


      og under alt dette var han altid ivrig til at fremme, hvad der


      kunde tjene til Menighedernes Vel. Han var en af de i


      videnskabelig Henseende bedst udrustede blandt den norske Kirkes


      Biskopper, men den praktiske Interesse har dog været overvejende


      hos ham. Dette ses af Forhandlingerne ved det Provstemøde, han


      holdt 1668, og af de 5 interessante Visitatsberetninger fra


      Begyndelsen af hans Episkopat. Han indrettede en Kopibog, hvori saa


      vel hans Breve til Præsterne som, hvad disse skrev til Biskoppen,


      ere opbevarede, og det er en Lykke, at denne Bog reddedes under


      den store Brand 1702, der borttog hans Samlinger til Stiftets


      Præstehistorie efter Reformationen med hans Bibliothek og mange andre


      Skatte. Han har aabenbart været anlagt paa det historiske, og


      hans mange og vidtløftige Breve ere velskrevne og indholdsrige.


      Imidlertid har han kun efterladt et Par Ligprædikener som Frugter


      af sine Kundskaber i Litteraturen. Disse, som efter Tidens Smag


      ere store Bøger med vidtløftige dogmatiske Udviklinger, vise os


      en ægte Discipel af Jesper Brochmand med hele den gamle


      Orthodoxis Styrke og Svagheder.



      Alt, hvad vi have fra Biskop R., viser os ham som en kraftig,


      energisk Personlighed, der ikke lod sig kue af Ulykken, fra hvad


      Kant den end mødte ham. Med Smerte maatte han se den megen


      Fattigdom hos Præster og Menigheder, der vel for en Del var


      grundet i de store Skatter, der følge med Krigstiderne. Har


      Biskoppen været bedre stillet, saa har dog ogsaa han lidt betydelige


      Tab, da Ildebranden 19. Maj 1702 berøvede ham hans Bispegaard


      med al hans Ejendom. Skjønt 72 Aar gammel havde han endnu


      Kræfter til at rejse til Kjøbenhavn og skaffe Hjælp hos Kongen


      til Gjenopbyggelsen af Domkirken, Korskirken, Latinskolen og


      Hospitalet, hvilke samtlige Bygninger snart igjen stode frem af sin


      Aske. Medens Bispegaarden laa i Ruiner, kunde han glæde sig i


      den dejlige Have, i hvilken han havde opelsket mange udenlandske


      Træer. Han døde 14. Maj 1711. Gift 1. (10. Nov. 1661) med Mette


      Pedersdatter (f. 15. Dec. 1643 d. 9. Avg. 1679), Datter af Borgmester


      i Kjøbenhavn Peder Pedersen (XII, 634); 2. (15. Dec. 1680) med


      Dorothea Cathrine Wandal (f. 1660, døbt 14. Nov., d. 1708), Datter


      af Biskop Hans W. (f. 1624 d. 1675) og Anne Cathrine Pedersdatter


      (f. 1636 d. 25. Avg. 1678).



      Theol. Tidsskr., udg. af Johnson og Caspari, N. R. VII, 93 ff.


      Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 239.


      Lampe, Bergens Stifts Biskoper og Præster I, 11 ff.


      Luth. Ugeskr. 1879, H, 89 ff.


      Giessing, Jubel-Lærere I, 370.


      A. W Heffermehl, Geistlige Møder i Norge (1890) S. 102 ff.



      D. Thrap./Dansk biografisk leksikon



      *


      Niels Randulf (19. august 1630 i Roskilde — 14. maj 1711) var en danskfødt norsk biskop, søn af præsten Enevold Randulf.



      Randulf deponerede fra sin Fødeby 1648, drog efter sin Attestats udenlands og var borte i 7 Aar. Han blev immatrikuleret i Leiden 1651 og i Orleans 1653. 1657 blev han Magister, 1661 Sognepræst i Kjøge og som saadan Provst i Ramsø Herred. 1665 blev nan forflyttet til Helliggejstes Kirke i Kjøbenhavn. S. A. blev Bergens Bispestol ledig, og Kongen kaldte hans Fader til samme, men denne undskyldte sig paa Grund af sin Alder og bad om den samme Naade for Sønnen, som fik Embedet. 1675 blev han Dr. theol., 1685 prædikede han i Bergen for Christian V og fik lagt Kongetienden af Indre Sogn til sit Embede, hvori han virkede med stor Nidkjærhed og Dygtighed. Ung, som han var, krævedes der Visdom for at staa i de Vanskeligheder, som mødte ham i denne Overgangstid. Der ses imidlertid ikke andet, end at han i de mange og ofte ubehagelige Stridigheder vidste at opretholde sin Myndighed og bevare sin Sagtmodighed, og under alt dette var han altid ivrig til at fremme, hvad der kunde tjene til Menighedernes Vel. Han var en af de i videnskabelig Henseende bedst udrustede blandt den norske Kirkes Biskopper, men den praktiske Interesse har dog været overvejende hos ham. Dette ses af Forhandlingerne ved det Provstemøde, han holdt 1668, og af de 5 interessante Visitatsberetninger fra Begyndelsen af hans Episkopat. Han indrettede en Kopibog, hvori saa vel hans Breve til Præsterne som, hvad disse skrev til Biskoppen, ere opbevarede, og det er en Lykke, at denne Bog reddedes under den store Brand 1702, der borttog hans Samlinger til Stiftets Præstehistorie efter Reformationen med hans Bibliothek og mange andre Skatte. Han har aabenbart været anlagt paa det historiske, og hans mange og vidtløftige Breve ere velskrevne og indholdsrige. Imidlertid har han kun efterladt et Par Ligprædikener som Frugter af sine Kundskaber i Litteraturen. Disse, som efter Tidens Smag ere store Bøger med vidtløftige dogmatiske Udviklinger, vise os en ægte Discipel af Jesper Brochmand med hele den gamle Orthodoxis Styrke og Svagheder.


      Alt, hvad vi have fra Biskop R., viser os ham som en kraftig, energisk Personlighed, der ikke lod sig kue af Ulykken, fra hvad Kant den end mødte ham. Med Smerte maatte han se den megen Fattigdom hos Præster og Menigheder, der vel for en Del var grundet i de store Skatter, der følge med Krigstiderne. Har Biskoppen været bedre stillet, saa har dog ogsaa han lidt betydelige Tab, da Ildebranden 19. Maj 1702 berøvede ham hans Bispegaard med al hans Ejendom. Skjønt 72 Aar gammel havde han endnu Kræfter til at rejse til Kjøbenhavn og skaffe Hjælp hos Kongen til Gjenopbyggelsen af Domkirken, Korskirken, Latinskolen og Hospitalet, hvilke samtlige Bygninger snart igjen stode frem af sin Aske. Medens Bispegaarden laa i Ruiner, kunde han glæde sig i den dejlige Have, i hvilken han havde opelsket mange udenlandske Træer. Gift 1. (10. Nov. 1661) med Mette Pedersdatter (f. 15. Dec. 1643 d. 9. Avg. 1679), Datter af Borgmester i Kjøbenhavn Peder Pedersen (XII, 634); 2. (15. Dec. 1680) med Dorothea Cathrine Wandal (f. 1660, døbt 14. Nov., d. 1708), Datter af Biskop Hans W. (f. 1624 d. 1675) og Anne Cathrine Pedersdatter (f. 1636 d. 25. Avg. 1678).


      http://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Randulf



      *