HØEG, Mogens Styggesen Banner

Mand 1593 - 1661  (67 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn HØEG, Mogens Styggesen Banner 
    Født 3 nov. 1593  Vang, Vendsyssel Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Død 29 jan. 1661  Odense Castle, Odense, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravet Sor°, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I88547  My Genealogy
    Sidst ændret 26 jul. 2017 

    Far HØEG, Stygge Justesen Banner,   f. 1560, Vang, Sulsted, Aalborg, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1630  (Alder 70 år) 
    Mor ULFSTAND, Anne Gregersdatter,   f. 1560, Ulvborg, Ringkøping, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 7 jul. 1627, Sulsted, Aalborg, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 67 år) 
    Gift ca. 1581  N°rre Vosborg, Ulvborg, Ringk°bing, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F28689  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie ROSENKRANTZ, Christence,   f. 11 feb. 1609, Nyborg Slot Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 15 sep. 1679, Arreskov Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 70 år) 
    Gift 2 okt. 1636 
    Børn 
     1. H°EG, Jacob,   f. 1637, Kµrg rdsholm Find alle personer med begivenheder på dette sted
     2. H°EG, Stygge,   f. 1638, Kµrg rdsholm Find alle personer med begivenheder på dette sted
    Sidst ændret 26 jul. 2017 
    Familie-ID F28978  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Notater 
    • H°g, Mogens, 1593-1661, til Kjµrgaardsholm, Rigsraad, blev

      f°dt paa Vang 3. Nov. 1593.




      Han studerede 1617 i Leiden, var 1621-23 Sekretµr i Kancelliet og blev


      derefter Kammerjunker hos Hertug Ulrik, fra 1624


      tillige hos Hertug Frederik. I Anledning af sit


      Giftermaal 2. Sept. 1627 med Helvig Ottesdatter


      Lindenov fratraadte han sin Stilling ved Hoffet og


      forlenedes 1627 med Lundegaard paa Mors,




      Dette Len han beholdt til 1640, da han blev


      Landsdommer i Jylland og fik det til denne Stilling


      h°rende Len, Asmildkloster ved Viborg. I de f°lgende


      Aar var han oftere befuldmµgtiget for den jyske Adel,


      fik i Jan. 1644 sammen med nogle andre Adelsmµnd


      den h°jeste Inspektion i Jylland i Anledning af


      Krigen og blev i Sept. 1645 sammen med Erik Juel


      Generallandkommissarius i den nµvnte Provins for


      at vaage over Forholdene ved den svenske Hµrs


      Bort-marche. Allerede 1647 var der Tale om hans


      Valg til Rigsraadet, og i Juni 1649 opnaaede han


      ogsaa Plads i dette. Som F°lge heraf fratraadte han


      Landsdommerembedet og Asmildkloster; i Steden herfor


      blev han 1650 Lensmand paa Silkeborg, hvilket Len


      han 1658 ombyttede med Odensegaard.




      Han synes i Rigsraadet ved forskjellige Lejligheder at


      have indtaget en oppositionel Holdning; saaledes var


      han 1650 en Tilhµnger af, at Prins Christian ogsaa


      skulde vµlges til Norge, i det han ikke °nskede


      Kongehusets Arveret til dette Rige anerkjendt,


      og var i Marts 1655 stemt for at opfordre Kongen


      til at forlade Hertugd°mmerne og komme tilbage til


      Kongeriget. Ved Siden heraf h°rte han dog til Corfits


      Ulfeldts Modstandere, og dette skal have medvirket


      til, at han i Jan. 1653 sendtes til Sverige i en


      Ambassade, som havde til Hovedopgave at faa Dronning


      Christina til at unddrage Ulfeld! sin Beskyttelse. Den


      svenske Resident i Danmark Magnus Durel, der dog nµppe


      var en uvildig Dommer, karakteriserer ham ved denne


      Lejlighed som "en god, enfoldig Mand, der hidtil har


      vµret mere bekymret for Brug af xen og Pund end for


      Kristenhedens Velfµrd". 1656 h°rte han til dem, som bleve indstillede af


      Rigsraadet til Statholderembedet i Norge, men


      fik ikke denne Stilling.




      Under Krigen 1657 var han sammen med Rigsmarsken Anders Bille i den af


      Svenskerne belejrede Fµstning Frederiksodde;


      da denne stormedes af Svenskerne, s°gte han med Bille


      ud til den ved Kysten liggende Bjersodde Skanse for


      at naa over til Fyn, men maatte overgive sig ligesom


      Rigsmarsken. I de nµrmeste Dage herefter havde han


      som Fange gjentagne Samtaler med den svenske Konges


      Minister, sin gamle Fjende Corfits Ulfeldt. Denne


      beretter, at han f°rste Gang viste sig temmelig


      afvisende over for Tanken om Fred og forlangte, at


      Ulfeldt skulde b°je sig for Frederik III og saa vende


      tilbage til Danmark, hvor han vilde blive modtagen


      med Glµde; i en f°lgende Samtale skal han derimod


      have vµret ivrigere for Freden og fik ogsaa mod givet


      resord Lov til at rejse til sin Konge for at virke for den.




      Da Krigen br°d ud igjen i Avg. 1658,


      sendtes han og Rigsraaden Christen Skeel strax ud for


      at m°de Carl Gustav og opfordre ham til at standse


      paa sin Marche fra Kors°r mod Kj°benhavn. De traf ham


      10. Avg. i Ringsted, men maatte efter Forhandlinger


      med Kongen og Grev Schlippenbach vende tilbage med


      uforrettet Sag. Under Hovedstadens Belejring havde


      han forskjellige Hverv med Hensyn til Omsorgen


      for Garnisonens Underhold og deltog desuden i


      en Kommission, der skulde unders°ge, hvorledes


      Kj°benhavns Stabelret kunde indrettes. I Avg. 1659


      blev han kommitteret til at forhandle med Svenskerne


      om Fred. Han deltog i det afgj°rende Rigsraads- og


      Stµnderm°de i Kj°benhavn i Efteraaret 1660, men d°de


      kort efter, 29. Jan. 1661, og blev begravet i Sor°. -


      Efter sin f°rste Hustrus D°d, 4. Jan. 1634, havde han


      2. Okt. 1636 µgtet Christence Jacobsdatter Rosenkrantz


      (f 15. Sept. 1679).