WORM, Georg Ernst (Jørgen)

Mand 1540 - 1592  (52 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn WORM, Georg Ernst 
    Suffiks (Jørgen) 
    Født 1540 
    Køn Mand 
    Død 1592 
    Begravet 13 apr. 1592  Roskilde Domkirke Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I89012  My Genealogy
    Sidst ændret 26 jul. 2017 

    Familie BJØRN, Margrethe Bjørnsdatter,   f. 1563 
    Gift 14 feb. 1591  paa Dronningborg Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
     1. WORM, Georg Ernst,   f. 1591
     2. WORM, Margrethe ( Jørgensdatter ),   f. 1592
    Sidst ændret 26 jul. 2017 
    Familie-ID F28883  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Notater 
    • 1588-1590 Jørgen (Georg) Ernst Worm, en indvandret adelsmand fra Thüringen, er lensmand. Han får lenet frit.


      fra Tureby len :



      Men også noget om en del strøgods, som ikke er nævnt i jordebøgerne. Tureby var et ikke ubetydeligt len under bispen.







      Tureby len


      1336-1536 Peder Grubbe afstår Tureby og Kettrup til bisp Johan. Brev B.23



      Tureby bliver et større bispelen. Spanager hørte under lenet.


      1375


      Jens Jensen af Tureby er bispens lensmand.



      1407 Aghe Bosøn er foged for bispen.


      1480-94 Karl Saxstrup er bispens lensmand.


      1500-1505 Mads Eriksen Bølle er bispens lensmand (død 1539). Han får lenet for hans, hustrus og søns livstid på afgift af 16 lødig mark, 24 læster kul og oldengæld.


      1505-1536 Mads Eriksen Bølles søn, Erik Madsen Bølle, er bispens lensmand (d. 1562). Han får livbrev på lenet. Og beholder det efter, at kronen har inddraget bispegodset.


      1536-1604 Kronen inddrager bispegodset. 1536-1556


      1556-1580 Erik Madsen Bølle afstår lenet til kronen. Rigsråd Peder Eskesen Bille til Svanholm bliver kongelig lensmand (død 1580). Først har han lenet frit, men fra 25/7 1563 har han det i pant for 116 lod ungarsk guld, 634 lod sølv og 466 daler. 3 /5 1567 får han det tiloversblevne af Claræ Kloster i Roskilde, og derfor forhøjes pantet med 3333 daler og 1 £. Pantet blev indløst 1574. lenet var herefter på en afgift på 200 daler. 4/8 1577 steg afgiften til 300 daler. Spanager blev 1574 mageskiftet til Bille.

      1580-1588 Sønnen Oluf Pedersen Bille til Østre Vallø afløser faderen som lensmand. Hans afgift sættes til 400 daler.



      ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


      1588-1590 Jørgen (Georg) Ernst Worm, en indvandret adelsmand fra Thüringen, er lensmand. Han får lenet frit.


      --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


      1590-1596 Regeringsråd Jørgen Ottesen Rosenkrantz er lensmand. Han skal svare en afgift på 300 daler. 1592 får han det frit som rigsråd. Dereefter svarer han atter en afgift på 200 daler.


      1596-1601 Sten Bille til Billesholm (død 1629) er lensmand. Han svarer en afgift 200 daler.






      Er rigtig glad for få respons tilbage,det havde jeg ikke troet.


      Margrethe Worm er datter af Georg Ernst Worm og Margrethe Bjørnsdatter Bjørn


      de for 2 børn ; Georg Ernst (Jørgen) Worm født 1591


      Margrethe Worm født 1592


      Georg Ernst Worm,er Hofmarshall i Danmark,født i Tyskland Thuringen,er adelig, slægt,det må være højadelig,har ikke været istand til at finde ham,han dør 1592


      Margrethe Worm gifter sig med Christen Christensen Lange


      De for 2 børn : Barbara Christendatter Lange--gift Christoffer Philip Kurtzer von Reichelsdorff,er tysker og har bevist sine adelige aner,hvad så end det betyder,han er ihvertifald en meget mystisk herrer,han var gift 1 gang med en Ide Heiderdorf,han er der hvor der penge,har set et sted at han er kaptain


      Nr 2 datter er Anne Christendatter Lange---gift Jørgen Gundersen Rostrup



      Barbara Christensdatter Lange og Christoffer Philip Kurtzer von Reichelsdorff


      Deres datter gifter sig Bhie,og deres datter gifter sig Ulsøe,


      Hironimus Ulsøe præst i Klovborg (lægger navn til alle Hironimusserne i Holbergs skuespil)Er søn Regimentskriver Markus Ulsøe;hans Kone er datter af Balcke,som fik skylden for en stor brand i Kbhvn 1689,tillige passede Leonora Christina i Blåtårn,endvidere lagde han hus til da Kongeloven af 1660 blev skrevet---foriøvrigt for han en dåbsgave af CHR IV første Kone Anna Cathrine af Brandenburg






      Vitskøl kloster 1535 før 420


      Kronen 1536 420


      Bjørn Andersen (Bjørn) 1573 420


      Hovedbygning og ladegård opført 1578 1581 420


      Karen Friis (Bjørn) 1583 420


      Hovedbygningen brændt 1587 420


      Hovedbygningen genopført med 3 fløje og tårn på voldsted 1590 420


      Georg Ernst Worm 1601




      Nr. 1849 • København 30.06.1591


      Dombog 13, Fol. 184R-191V


      Jacob Bjørn; Jørgen Friis; Godslev Budde; Jørgen Ernst Worm (adel • Stenholt, Nødebo S., Holbo H., Frederiksborg A.; Krastrup, Farstrup S., Slet H., Ålborg A.; Nessow, Øsel) mod Ermegaard Gyldenstierne (adel • Bjørnsholm, Overlade S., Års H., Ålborg A.)

      Arv og skifte - arv (henskydelse, Rettertinget; arv, kirkelige forhold, begravelse) • Kongen til stede; hele rådet til stede • 1. instans.


      Udfald: Andet: til næste herredag


      Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte, fordi hun ikke ville lade deres hustruer se det foster, hun hævdede var blevet født, døbt og derefter var dødt, førend det blev lagt i ligkisten. • Trykt: GDD4, nr. 64



      Georg Ernst kommer fra Thuringen som ligger i Tyskland


      og kan derfor ikke være som af Johan Steensen Worm


      som kommer fra Arnhem som ligger i Holland


      dette må være familier med samme navn tilfælles



      Landet er opkaldt efter det thüringske folk, der beboede det omkring 300 e. Kr. Thüringen kom under frankisk herredømme i det sjette århundrede og blev en del af (fra 1130 et markgrevskab i) det tysk-romerske rige.


      Den vestlige halvdel af riget blev uafhængig efter den thüringske arvefølgekrig, da den liudolfske linje af greverne uddøde og blev en stat kendt under navnet Hessen. Den resterende del af Thüringen blev regeret af Wettin-dynastiet fra Meissen, det senere kongerige Sachsen. Med delingen af slægten i 1485 blev Thüringen efterhånden opdelt i en række mindre stater, og 'Thüringen' blev fortrinsvis et geografisk begreb.


      Thüringen blev en del af den napoleonske Rhin-konføderation organiseret i 1806, bekræftet på Wienkongressen 1814-15 ved dannelsen af den tyske konføderation.



      De thüringske stater inden for det tyske kejserrige var Sachsen-Weimar, Sachsen-Meiningen, Sachsen-Altenburg, Sachsen-Coburg-Gotha, Schwarzburg-Sondershausen, Schwarzburg-Rudolstadt og de to fystendømmer Reuß.


      Alle disse dynastiske småstater blev afskaffet under Weimarrepublikken, og Thüringen blev igen en politisk enhed i 1920. Kun Sachsen-Coburg-Gotha stemte for at blive en del af Bayern. Byen Erfurt forblev en del af Preussen, og Weimar blev Thüringens hovedstad. Efter 2. verdenskrig blev Erfurt en del af Thüringen og landets hovedstad.


      [redigér] Største byer



      Slettegaard var vist 1631 og 1633 bortforpagtet til ærl.


      og velb. Jørgen Ernst Worm, Søn af Jørgen Ernst


      Worm til Vaar i Slet Herred og Margrete Bjørn.


      Jørgen Ernst Worm den yngre var en stor


      Ejendomshandler, som ejede Vaar efter Forældrene,


      men solgte den o. 1621, endvidere ejede han 1620 en


      kort Tid Oksholm paa Øland52) og 1625-26Ørndrup i


      Aars Herred. Maaske har hans Ophold paa Slettegaard


      kun været et Led i hans Omflakken



      .


      Ved Øland Birketing fik han ved Dom 27. Nov. 1619 tildømt


      Oksholm efter Frans Due, der havde afstaaet den til Palle Rodsteen


      som atter havde overdraget den til Jørgen Worm, Jakob Lykke og


      Hans Lykke til Krabbesholm. (Landst. Dombog A 1620 Bl. 16 og 21).