Erik Nielsen Gyldenstierne

Mand 1328 - 1379  (~ 74 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Erik Nielsen Gyldenstierne 
    Kælenavn Gyllenstierna af Svaneholm- Riddare 
    Født fra 1305 til 1328  Syddanmark, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Død 1379  (eft. 1378) Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravet Ringsted Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I89537  My Genealogy
    Sidst ændret 26 jul. 2017 

    Far Niels Eriksen Gyldenstjerne, til Ågård,   f. 1280, Aagaard (Kettrup, Vester Han, Thisted) Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. fra 1325 til 1388, Ringsted, Soro, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 45 år) 
    Mor Edel Pedersdatter NOTE: Do not merge with Edel Olufsdatter - the two profiles new link to different trees, af Linde,   f. 1280, Matrup Tyrsting Skanderborg Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1350  (Alder 70 år) 
    Familie-ID F29101  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Notater 
    • Aaagard och Restrup

      Beseglade brev 1328. Underskrev kung Valdemars avsägelsebrev på Skåne,


      Halland och Blekinge. Danmarks riksmarsk 1347-1353. Riddare 1355.

    • http://www.nermo.org/slekt/d0005/g0000087.html#I23840


      RESIDENCE: Nevnt 1328-1347


      OCCUPATION: Marsk



      BIRTH: ABT 1300, til Tim


      DEATH: AFT ER 1347, (etter 1378 ?)

    • DAA 1926 s 6
    • =Erik Nielsen Gyldenstierne=


      * '''Død''': eft. 1378



      ==Notater==



      Besegler 1328 til Vitterlighed med Broderen Jep Nielsen af Eskjær det paa Viborg Landsthing af Eskild Jensen (Udsøn) til Hr. Niels Brok udstedte Godsskøde og beseglede da begge med de Gyldenstierners Vaaben; denne Erik Nielsen maa ikke sammenblandes med Erik Nielsen Markalk, som 1340 ejede Gods i Horns Herred (Høgholt og Bjørnholt) og var en Banner, der angives at være faldet 1345; forekommer derimod 1345 i Kong Valdemars Forpligt af 6. Jan. og 16. - 17 Jan. til Vitterlighed sammen med sin Svigerfader Peder Vendelbo, var 1345 Medlover for Kong Valdemar ved det af denne udstedte Afstaaelsesbrev paa Skaane, Halland og Bleking samt 1344 Medlover for Forliget mellem Kongen og Greverne Henrik og Claus; afløste vel Erik Nielsen Banner som Marsk og betegnes i hvert fald saadan 1347 ved Arvedelingen efter Drosten Peder Vendelbo, atter 1349 til Vitterlighed og endnu 1353 ved Forliget mellem Kong Valdemar og Greverne Henrik og Claus ved Vinninge Aa, men betegnes 1355 som fhv. Marskal, og Ridder (her første Gang), da han bevidner at have skødet til Kong Valdemar sin Gaard i Ø. Velling; havde da Han Herred og Næsbofjerding til Len af Kongen, erhvervede en stor Del Gods i den Hensigt at lægge det under sin Gaard Aagaard, beseglede 1360 Recessen i kalundborg , nævnes endnu 1378 som Ridder Erik Nielsen til Vitterlighed med Otte Snafs.


      Erik Nielsen til Aagaard nævnes første Gang 1328. Dette Aar besigter han sammen med en Broder Jep eller Jakop Nielsen til Eskjær til Vitterlighed et Godsskøde paa Viborg Landsting. (De besegler her med Gyldenstiernes Vaaben). Det er dog først efter Valdemar Atterdags Tronbestigelse 1340, hans Navn kommer stærkt frem i forgrunden. Han forekommer saaledes 1342 i Kong Valdemars Forpligt af 6. Jan. og 16.-17. Jan. til Vitterlighed sammen med Drost Peder Vendelby, med hvis Datter Cæcilie han var gift; ligeledes nævnes han 1343 som Medforlover for Kong Valdemar ved et af denne udstedt Afstaaelsesbrev paa Skaane, Halland og Bleking, og det næste Aar var han ligeledes Medforlover ved Forliget mellem Kongen og Grev Gerts Sønner Henrik og Claus.


      Den snilde Kong Valdemar har sikkert set sin Fordel i at knytte den rige og mægtige Adelsmand, der var i nær Familie med flere af Landets mest ansete Slægter, han var saaledes Svoger til de to kendte Herremænd Niels Bugge til Hald og Claus Limbek -, nøje til sig, og maaske har vi her Aarsagen til, at han udnævntes til Marsk og Forlenedes med Han-Herred og Næsbofjerding. (De 5 Sogne af Han-Herred Vest for Han Vejle). Det er uvist, hvilket Aar han blev Marsk; han benævnes saaledes 1347 ved Arvedelingen efter Svigerfaderen Drost Vendelbo, men antagelig er han blevet udnævnt 1345, hvilket Aar den hidtidige Marsk Erik Nielsen Banner faldt. Man ved heller ikke bestemt, hvilket Aar han fik Afsked, men han beklædte sikkert Stillingen til efter 1353, thi dette Aar skrev han som Vitterlighed ved Forliget mellem Kongen og Greverne Henrik og Claus. Han maa altsaa ikke have deltaget i det Oprør, som den jyske Adel i Forening med de holstenske Grever anstiftede mod Kongen 1350, og som fik sin Afslutning ved Forliget ved Verninge Aa paa Fyn 1353; men ikke længe efter er han faldet i Unaade, thi 1355 benævnes han som forhenværende Marskalk og Ridder. Vi skal søge at vise Grunden til, at Erik Nielsen kom i Modsætningsforhold til Valdemar Atterdag: Under den uduelige Kong Kristoffer d. Anden saavel som i den kongeløse Periode fra 1332 til 1340 søgte Rigets Stormænd at højne og fæstne deres Magtstilling ved at tilegne sig saa meget Jordegods som muligt og lægge det ind under Hovedgaardene, og de var næppe nøjeregnende i Valget af de Midler, de anvendte. Disse Bestræbelser ophørte selvfølgelig ikke, fordi Landet fik en Konge, men de maatte føre til idelig Strid mellem Kongemagten og Stormændene, da førstnævnte ikke kunde taale, at dens Indtægter stadig formindskedes. Valdemar Atterdag tog mange Tag med Stormændene, og den kloge Konge fik oftest sin Villie; det fik han ogsaa overfor Erik Nielsen til Aagaard, der havde benyttet sin Stilling som Lensmand i Han-Herred til at tilvende sig en Mængde Bøndergods, som han havde lagt ind under Aagaard. Men herom faar vi Fuld Besked i et Thingsvidne af 9. Maj 1355 saalydende: ”Hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) fordum Kongens Marsk, skøder med fri Villie og velberaad Hu til Kong Valdemar alt det Gods, som han i den Tid, han havde Han-Herred og Nesbofjerding til Len af Kongen, havde erhvervet af Bønderne enten ved Køb, Skøde, Pant, Mageskifte eller paa anden Maade, og for hvilket han havde betalt fuldt Værdi, og forpligter sig derhos til inden førstkommende St. Hansdag at skøde tilbage til de tidligere Ejere alt det Gods, som han i samme Tidsrum havde erhvervet sammesteds af Bønderne, og for hvilket han ikke havde betalt fuld Værdi, og at tilskøde Kongen Herligheden. Dersom der endelig senere skulde blive rejst Beskyldning mod ham, for ikke at have opfyldt formeldte Forpligtelse, hvad der er utænkeligt (”puod absit”), da vil han ved sin og sine Søstersønners (”nepolis”) Ed rense sig for saadan Beskyldning, og iøvrigt erkender han at have modtaget fuld Betaling”. (De to Søstersønner er Ridderne Erik Nielsen Rosenkrantz og Claus Limbek.) Efter at have udstedt dette Forpligtelsesbrev erholdt Erik Nielsen under samme Dato skriftligt Tilsagn af Kong Valdemar om, at ”han hermed skulde være fri for Tiltale iøvrigt for disse Len m. v.”


      Selvfølgelig modtog Erik Nielsen ingen som helst Betaling for det tilbageleverede Gods; det var Kongen, der satte sin Vilje igennem.



      Samme Aar tilskødede han Kongen en Gaard i Øster Velling; ogsaa her er der vel Tale om Tvangsafstaaelse.



      Erik Nielsen maatte altsaa bøje sig for Kongen; men han bøjede sig kun, fordi det var en Nødvendighed. Vi maa nemlig huske paa, at Valdemar Atterdag paa den Tid var Herre over saavel Nørre Jylland som Øerne, maaske med Undtagelse af Dele af Fyn, hans Magt var altsaa betydelig. Hertil kom, at Claus Limbek var bleven Rigets Marsk, saa det ser ud til, som en Del af Gyldenstierneslægten stod paa Kongemagtens Side.


      Kongen og Erik Nielsen var forligte, Venner, var de næppe, og det er meget sandsynligt, at den stolte Herremand deltog i den alvorlige Opstand, den jyske og fynske Adel 1357 rejste mod Valdemar, saa meget mere som næsten hele hans mægtige Slægt deltog. - Det var i den Fejde Erik Nielsens Svoger Niels Bugge blev dræbt ved Middelfart. Striden endte med et Forlig i Kalundborg 1360; blandt de, der beseglede Recessen, nævnes Niels Eriksen og hans Svigersøn Bo Eskildsen Falk til Vallø og Gisselfeldt.


      Endnu nævnes han 1361 og 1362 som Vitterlighesvidne samt 1365, da han besegler Kongens Forlig med de holstenske Grever. Ved sidstnævnte Lejlighed nævnes han første Gang som Herre til Aagaard. Sidste Gang han nævnes i Historien er 1378.1


      Erik Nielsen Gyldenstierne beseglede 1328 et vidne på Viborg landsting udstedt skøde. Han nævnes 1341 l kong Valdemars forpligt og skrev sig samme år til vitterlighed sammen med sin svigerfar Peder Vendelbo. Han var 1343 medlover for kong Valdermar ved det af denne udstedte afståelsesbrev på Skåne, Halland og Bliking samt 1344 medlover for forliget mellem kongen og greverne Henrik og Claus. Han afløste formodentlig Erik Nielsen Banner som marsk og betegnes i hvertfald som sådan 1347 ved arvedelingen efter drosten Peder Vendelbo. I 1355 betegnnes han som forhenværende marskal og ridder, da han bevidnede at have skødet til kong Valdemar sin gård i Øster Velling. Han havde da Han herred og Næsbofjerding ( de fem sogne af Han herred vest for Han Vejle) til len af kongen. Han erhvervede en stor gods i den hensigt at ligge det under sin gård Ågård. I 1360 beseglede han recessen i Kalundborg, og 1365 beseglede han kongens forlig med de holstenske g.


      Han boede Kettrup, Vester Han, Thisted.



      ==Kilder==


      # Jakob Nielsen Gyldenstiernes efterslægt, fra højadel til lavadel ca. 1320-1550, Lise Selvig Olsen, (Personalhistorisk Tidsskrift), 1, 2003., side 67-85.


      # Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1926:II:6.


      # http://www.finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2952&tree=2


      # http://www.familysearch.org/eng/search/AF/individual_record.asp?recid=7563604&lds=0&frompage=99

    • * RESIDENCE: Nevnt 1328-1347

      * OCCUPATION: Marsk


      * BIRTH: ABT 1300, til Tim


      * DEATH: AFT ER 1347, (etter 1378 ?)



      Kilde Per Nermo