NIELSDATTER, Birgitte

Kvinde 1633 - 1698  (~ 64 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn NIELSDATTER, Birgitte 
    Født maj 1633 
    Køn Kvinde 
    Død 1698  på Hjermeslevgård i Tolstrup, Tolstrup, North Denmark Region, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravet 6 jun. 1698  Tolstrup, Nordjylland, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I93100  My Genealogy
    Sidst ændret 26 jul. 2017 

    Familie IBSEN (WAAGAARD), Enevold,   f. 1640,   d. 1707, Astrup, Hjørring, North Denmark Region, Denmark, Astrup, North Denmark Region, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 67 år) 
    Børn 
     1. ENEWOLDSDATTER, Cathrine,   f. 1668, Børglum, Nordjylland, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1715  (Alder 47 år)
     2. ENEWOLDSDATTER, Else,   f. 1669, Børglum, North Denmark Region, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
     3. ENEWOLDSEN, Peder Reetz,   f. 1670
     4. ENEWOLDSDATTER, Karen,   f. 1670, Børglum, North Denmark Region, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1721  (Alder 51 år)
     5. ENEWOLDSEN WAAGÅRD (BØRGLUM), Iver,   f. 1673, Børglum, North Denmark Region, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 27 jan. 1739, Strandby Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 66 år)
     6. ENEWOLDSDATTER, Emerendse,   f. 1680
    Sidst ændret 26 jul. 2017 
    Familie-ID F30333  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Notater 
    • 1024/969 ENEVOLD IBSEN (født før 1640, død efter 1704)


      1024/970 BIRGITTE NIELSDATTFR (ca. 1633-1698)



      Fra senest 1656 til efter 1680 var Enevold Ibsen tilknyttet godset Børglum kloster i Børglum sogn i Vendsyssel, hvor han fra senest 1665 var ridefo ged, men omkr. 1677 forpagter. I 1688 var han forpagter af Restrup, hvorpå han fra senest 1697 til efter 98 var forpagter af herregården Hjer-meslevgård i Tolstrup sogn i Vendsyssel. 1702 og 04 var han forpagter af Bangsbo ved Frederikshavn.


      Enevold Ibsen, der var født før 1640, var af ukendt herkomst. Han var måske beslægtet med den senere adlede Thisted borgmester Enevold Nielsen Berre gaard, hvis halvbrødre Poul Laursen på Hammelmose og Jacob Holm, præst i Saltum, begge nævnes 1697 1703 som faddere hos Enevold Ibsens svigersøn An ders Winther på Lundergård i Jetsmark sogn; disse halvbrødre var præstesøn ner fra Gøl.


      Han Enevold Ibsen døde efter 1704, uvist hvor.



      Han blev gift 1657/68 vel i Slagelse med enken Birgitte Nielsdatter, der var enke efter Christen Pedersen i Slagelse, død tidligst 1657; han be nævnes både som skomagermester og som borgmester, men om nogen af delene passer, vides ikke. Birgitte havde i dette ægteskab sønnen Niels Iversen Arrøe (Aarøe), 1656 1726, der fra 1680 var sognepræst i Tolstrup og Stenum i Vendsyssel (1).


      Birgitte eller Birthe Nielsdatter, der var født ca. 1633, må bestemt anta ges at have været datter af en Niels Iversen med tilnavnet Arrøe eller Aarøe. Denne er ikke fundet, men må antages at have været bror til Christen Iversen Aarøe i Kolding, død 1659, der i 1639 (2) siges at være bror til Else Iversdatter, kaldet Kandgyder, død 1639; hun overlevedes af manden Thomas Kock. Christen Aa-røe var vel far til Peder og Hans Christensen Aarøe, begge gift 1656 i Kolding. Ligesom Christen havde en søn Hans, må "broderen" Niels Iversen have haft sønnen Hans Nielsen Aarøe eller Arrøe, født senest 1625, død 1701 (3), der fra senest 1652 var købmand i Nykøbing på Mors, hvor han fra 1661 var rådmand og fra 1671 borgmester. Hans sønner Jacob og Laurids brugte begge navnet Aarøe eller Arøe. Birgitte Nielsdatters stærkt formodede bror Iver Nielsen omtales nedenfor


      Birgitte Nielsdatter døde 1698 på Hjermeslevgård i Tolstrup og blev begra vet 6. Juni, 65 år 6 uger gammel (indført i kirkebogen af sønnen, der jo var præst i Tolstrup).



      Af hendes to ægteskaber kendes følgende børn:


      1 Niels Iversen Arrøe (Aarøe) Christensen, 1656 1726, student fra akademi et i Sorø 1675, cand. teol. 1677, sognepræst for Tolstrup og Stenum me nigheder fra 1680. Gift første gang 1681(?) med formandens enke Anne Pedersdatter (Brønd lund), 1654 1696, datter af Peder Andersen Randers, sognepræst i Øster Brønderslev og Hallund, og hustru Johanne Lauridsdatter. Anne var ble vet gift første gang 1674 med enkemanden Jens Pedersen Husbond, ca. 1630 1680, præst i Tolstrup fra 1671. Gift anden gang 1697 med Anne Frandsdatter Hjort, 1681 1709, datter af Frands Lauridsen Hjort, sognepræst i Vrensted og Thise, og hustru Val borg Pedersdatter. Gift tredje gang 1712 med Katrine Jensdatter, ca. 1678 1758. Af hr. Niels' femten børn, hvis efterslægt ikke brugte Ar-røe navnet, men kaldte sig Ifversen, var to af sønnerne kapellaner hos faderens halvbror Iver Ene-voldsen.

      2 Cathrine (Catarine) Enevoldsdatter, født 1668 på Børglum, død 1715 (4). Gift senest 1701 (5) med Andreas Aschenberg, ca. 1661 1724, sognepræst i Astrup, Rostrup og St. Arden fra 1688/90, samt fra 1700 provst i Hind sted herred. Han blev gift anden gang 1716 med Anna Groth, der anden gang blev gift med Christen Sørensen, foged på Villestrup.

      3 Else Enevoldsdatter, født 1669 på Børglum.


      4 Iver Enevoldsen (Burguldnus, Burgalanus), født ca. 1673, se ane 12 13. Hans tilnavn kunne tyde på, at han var født på Børglum, hvor faderen også efter den tid boede, men kirkebogen er forgæves efterset.

      5 Peder Reedtz (Reetz) Enevoldsen, født 1670 75, uvist hvor. Han var vel opkaldt efter ejeren af Børglum kloster, kansleren Peder Reedtz og blev sammen med broderen Iver i 1691 immatrikuleret ved universitetet i Kø benhavn. Som mons. Peter Enevo1dsen nævnes han 1699 som fadder hos søsteren Karen, men som mons. Peiter Enevoldsen i Vadgård var han fadder 1701 hos brode ren Iver, hvor han ligeledes nævnes 1712 og 13 med bopæl i Svenstrup og i 1717 uden bopæl. Peiter Enevoldsen fik en søn Enevold døbt 1714 i Malle kirke, hvor han vel boede i Svenstrupgård(?).

      6 Karen Enevoldsdatter, født i 1670'erne(?), død efter 1721. Gift senest 1696 med Anders Winther, født senest 1670, død efter 1721; han var fra 1695 til efter 1703 (6) forpagter af Lundergård i Jets-mark sogn, der ejedes af Skeel'erne på Fussingø. I 1703 (7) købte han af Christian Ludvig v. Ples-sen til Fussingø gården Tolstrup Nørgård i Næsborg sogn, beboet af Jacob Christensen Ferslevs enke, på 9 tdr. hartkorn, samt en gård på 3 tdr. hartkorn i nabosognet Skarpsalling. I 1712 boede Anders Winther i Tolstrup Nørgård, da han var fadder hos svogeren Iver Enevoldsen, men 1721 var Karen og Anders Winther bosat i Malle, da de ligeledes stod fadder hos hr. Iver. Karen og Anders Winthers børn og efterkommere frem til 1789 nævnes i skiftet efter den barnløse datter Birgitte (8).

      7 Emerendse(?) Enevoldsdatter, født omkr. 1680(?). Hun nævnes 1699 som fadder hos halvbrode-ren Niels Aarøe, ligesom hun vel var identisk med Ivers søster (uden navn), der 1697 og 99 var fad-der hos ham, og som med bopæl i Vadgård 1711 var fadder sammen med Anders Win ther af Tolstrup Nørgård hos degnen Nicolai Bølle i Malle.


      Ved gennemgang af fadderlisterne i Børglum, Vejby og Furreby sognes kirkebog ses, at Enevold Ibsen eller blot Enevold på Klostret i tiden fra februar 1656 (dom. septuagesima) til marts 1667 nævnes mindst ti gange; i august 1665 anføres det, at han var ridefoged.

      I samme tidsrum (til oktober 1663) enkelte gange sammen med Enevold nævnes Iver Nielsen på Klostret og dennes hustru Else Jensdatter. Denne Iver Nielsen, skriver og ridefoged på Børglum kloster, havde 1661 lånt pen ge til godsejeren Hack Vind til Aggersborggård, hvorfor han 1662/63 (9) fik pant i gården Odde i Klim sogn, beboet af Anders Jensen Winther, samt endnu en gård.

      Denne Iver Nielsen, der havde en overordnet stilling på godset Børglum klos ter, der som krongods siden 1622 (10) var udlagt til underhold for hofmes teren eller forstanderen for akademiet i Sorø, sørgede vel for, at Enevold Ibsen på et tidspunkt mellem 1657 og 68 blev gift med søsteren Birgitte Nielsdatter, der blev enke i Slagelse tidligst 1657. I 1669 mageskiftede Frederik III godset Børglum kloster med kansleren Peder Reedtz, død 1674, hos hvem Enevold Ibsen fortsatte sin tjeneste. Da Enevold Ibsen lod en datter døbe 1668 nævnes blandt fadderne en ridefo ged på Børglum, men der kan vel have været flere ridefogeder på en gang. 1670, 71, 76 og 79 nævnes Enevold og hustru flere gange med bopæl på Klos tret, når de stod faddere til sognets børn. Men deres egne børn er forgæ ves søgt døbt i pastoratets kirkebog. I 1670'erne synes Enevold Ibsen altså at have boet uden-sogns.

      Men 1676 78 (11) var Enevold Ibsen forpagter af Børglum kloster, der da eje des af Peder Reedtz' uheldige søn Christian. Og 19. Juni 1677 (12) tiltalte Enevold Ibsen på Børglum på det stedlige her redsting Morten Andersen i Sandbakken i Vrensted sogn for at have drevet smugkro med ulovligt ølsalg og klammeri i pinsedagene. Endnu 1679 nævnes både Enevold og Birgitte Nielsdatter på Klo-stret som fad dere i Børglum, hvor de vel endnu boede i 1682, da deres 14 årige datter Cathrine Enevoldsdatter nævnes som fadder.


      I 1688 (13) angives Enevold Ibsen at have været forpagter på Restrup men om det er Lille Restrup i Rinds herred eller Store Restrup ved Nibe, altså begge i Himmerland, fremgår ikke da han 5. Juli 1688 på Holger Reedtz til Palsgård og Voergård hans vegne mødtes på Børglum med andre af sø-skende flokken Reedtz' repræsentanter; årsagen var en strid om fiskeriet i Ing strup sø. I 1697 næv-nes Enevold Ibsen som boende på Hjermeslevgård i Tolstrup sogn ved Brønderslev, da han stod fadder hos datteren Karen. Og mens han var forpagter af denne herregård, der lå i stedsønnen Niels' pastorat, døde Birgitte Nielsdatter 1698; Hjermeslevgård tilhørte amtmand Otto Skeel, der i 1696 (14) indlemmede den i stamhuset Birkelse.


      Da Enevold igen 1702 var fadder hos Karen, boede han på Bangsbo ved Frede rikshavn. Gården (15) tilhørte Henrik Bille, der i 1704 solgte den til Otte Arenfeldt til Knivholt. Endnu i 1704 var Ene-vold Ibsen forpagter af Bangsbo, da han ved skøde af 30. april 1704, læst 14. maj (16), til sin "kære svoger" Jens Pedersen Brøndlund, præst i Øster Brønderslev, solgte en gård på Kraghede i Øster Brønderslev sogn på 3 tdr. 3 skpr. 2 fjkr. 2 alb. hartkorn, som var beboet af Thomas Nielsen. Skødet blev til vitterlighed underskrevet af "min kære søn" Niels Iversen, præst i Tolstrup, og "min kære svoger" Peder Jensen Kjærulf i Øster Gjerndrup. Begge de kære svogre var nu kun svogre i vor tids forstand til den nævnte stedsøn.


      Noter:


      1 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 349. C. Klitgaards Vendsysselske Præstefamilier, s. 295 300, samt Sora-ner biografier 1584 1737 v. Torben Glahn, 1978, s. 208 og 305. I edsprotokollen for præster og degne 1673 1771 i Ålborg bispearkiv, C.1 404,fol.74b, oplyser han selv, at han var født 1656, søn af borger Christen Pedersen og Birgitte Nielsdatter, der senere blev enke, hvorfor morbroderen Avonculus (onkel) Iver Nielsen tog sig af ham, der latiniseredes sit navn Nicolaus Ivari Arrhoensis. I et skø de fra 1704 kalder Enevold Ibsen ham "min kære søn", Viborg landstings skøde og panteprotokol 1702 05, B.24 668,fol.379b,

      2 Kolding overformynderiprotokol 1631 70, Ofm.20 l,fol 6b.


      3 Chr. Villads Christensen: Nykjøbing paa Mors 1299 1899, 1902, s. 199 201.


      4 Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 124.


      5 Hun og manden var 1701 faddere hos hendes bror Iver.


      6 C. Klitgaards Hvetbo Herred, bd. 2, 1907, s. 437 38.


      7 Skøde af 24.7.1703, læst 16.8., Viborg landstings skøde og panteproto kol 1702 05, B.24 668,fol.294b, samt fol.315, hvor han 30.10.1703, læst 18.10, lånte 450 rdlr. af præsten Johan Budtz i Hundslund; broderen Jens Win-ther, præst i Aby og Biersted, kautionerede.

      8 Restrup skifteprotokol 1779 1825, G.208 2,fol.54.


      9 Øster Hanherreds tingbog 1662, B.31.F 24,fol.88 (16.6.1662), samt Viborg landstings skøde og panteprotokol 1663, B.24 631,fol.80.


      10 Traps Danmark, 5. udg., Hjarring Amt, 1960, s. 326 27.


      11 Krigsstyrskat 1676 78 i Ålborghus m.fl. amters reviderede regnskaber i Rigsarkivet, afskrift v. H. Støv-ring Nielsen. 12 C. Klitgaard: Vrensted sogn, 1955, s. 64 65.


      13 C. Klitgaards Hvetbo Herred, bd. 1, 1906, s. 19. 14 Kilde 10, s. 340.


      15 Samme, s. 93.


      16 Viborg landstings skøde og panteprotokol 1702 05, B.24 668,fol.379b.





      1024/971 MATHIAS WILLUMSEN (ca. 1630- 1708)



      1024/972 KIRSTEN JENSDATTER BLOCH (ca. 1630-1714)



      Fra 1662 var Mathias Willumsen sognepræst i Strandby med bopæl i Vadgård, hvortil han i 1664 fik lagt Bjørnsholm og Malle. Fra 1677 til 96 var han tillige provst i Gislum herred; sine sidste år fra senest 1703 boede Mathias Willumsen i Malle. Han var født ca. 1630 i Blekinge som søn af lag-mand Willum Thomsen og hu stru Benthe Hansdatter Raffn (1).


      Mathias Willumsen døde 10. september 1708 i Malle, 78 år gammel (2); han skal være blevet be-gravet 18. september i en af ham selv indrettet åben be gravelse i Malle kirkes tårn (3).



      Han blev gift vel 1662/64 med Kirsten Jensdatter Bloch, der var født ca. 1630 i St. Arden by og sogn, datter af Jens Sørensen Bloch, herredsfoged i Hindsted herred, og hustru Karen Jensdatter (4).



      Hun døde som salig hr. Matthias Villumsens enke, madame Kirsten Bloch 1714 i Malle, hvor hun blev begravet 8. maj (uden aldersangivelse). 30. maj angives som 30. dagen efter dødsfaldet, mens Ignatius Becher fejlagtigt hæv der, at hun døde 14. april (5).


      Kirsten og Mathias Willumsen fik fem levedygtige børn:


      1 Villum (Vilhelm) Mathiesen Wagaard eller Wassard (6), født senest 1663/ 64, død 1711 i Stavan-ger i Norge. Han blev student 1682 og fik 1685 udgivet et skrift i København på græsk, hvor han bærer tilnavnet Wagaard efter fødehjemmet Vadgård; men i 1686 studerede han i Paris, hvor han forandrede navnet til Wassard, som han brugte 1691. Ved faderens død 1708 var han lavmand i Stavanger, men døde barnløs.

      2 Jens Mathiesen (Wassard). Han var i 1708 regimentskvartermester og i 1714 krigskommissær; nævnes 1708 med tilnavnet Vassar.


      3 Hans Mathiesen (Wassard), ca. 1673 1720; han underskrev sig 1708 med nav net Wasard. Han købte før 1708 Testrupgård i Testrup sogn ved Ålestrup (7), hvor hans enke Johanne Marie Christensdatter boede til 1751. Deres seks sønner, hvoraf to blev præster, førte slægtsnavnet Wassard videre, og fra dem stammer de nulevende Wassard'er.

      4 Benthe Cathrine Mathiasdatter, død 1731(?). Gift senest 1699 med Hans Olesen Høyer (8), ca. 1665 1722, sognepræst i Skivum og Giver fra 1690, samt viceprovst fra 1705 og provst fra 1710 i Års herred.

      5 512/486 Inger Marie Mathiasdatter, født senest 1675



      Mathias Willumsen dimitteredes 1651 fra latinskolen i moderens hjemby Malmø, hvorpå han blev immatrikuleret på universitetet i København. I 1658 (9) efterfulgte han et par måneder faderen som landsdommer i Blekinge. men er stattedes af en svensker i forbindelse med freden i Roskilde, hvor Skåne, Halland og Blekinge blev afstået til Sverige. Vinteren 1658/59 skal han have opholdt sig i København og været aktiv ved stadens forsvar, hvor han skal have været med på voldene under svenskernes storm 11. februar 1659. I 1662 blev han udnævnt til sognepræst i Strandby i Vesthim-merland, hvor em bedsboligen var gården Vadgård. Og da nabopræsten i Bjørnsholm og Malle døde 1664, lykkedes det for den unge og foretagsomme Mathias Willumsen at fa dette embede ned-lagt og gjort til annekser under Strandby. Som begrundelse fremlagde han bl.a. et tingsvidne fra 1657, der oplyste om de meget dårlige forhold i Vadgård; som betingelse for indlemmelsen af de to sogne skulle hr. Mathias holde kapellan med bopæl i Ranum; kapellanen betjente Malle sogn alene, mens han og præsten i fællesskab betjente Bjørns holm sogn. Ignatius Becher, der fra 1799 var ka-pellan i nævnte embede, oplyste, at Ma thias Willumsen var i sin tid en sjælden mand, af god stand og opdragelse, lærd, duelig, beleven, virksom og formuende, samt dertil agtet og elsket.

      Ved sin ankomst til Vadgård gjorde han betydelige bekostninger på den forfaldne præstegård, som han så godt som ganske af nyt opbyggede, anlagde dens store have med mange træer, bade til frugt og hegn, lod grave ti fis keparke omkring gården, hvilke næsten alle nu (1813) er tilmudrede, ja kap-pedes med hr. Niels Axelsen Juul til Bjørnsholm i at udtænke og forskøn ne de smukkeste anlæg. Og tilføjede Becher kostede og meget på præstegården i Ranum, hvor han desuden byggede to ga-dehuse og lagde til den, hvoraf det ene endnu er til (1813).


      At Mathias Willumsen boede standsmæssig i Vadgård fremgår tydelig af hans oplysninger 1690 (10) til stiftbogen, hvor gården nøje beskrives. I nord lå stuehuset eller rålingen på 20 21 bindinger, med kviste i både nord og syd på henholdsvis 4 og 3 bindinger; huset havde 3 skorsten, murede vægge (altså med teglsten i stedet for lerklining) og jordkælder. Mod øst la staldhus og hølade i forlængelse af hinanden med henholdsvis 9 og 14 bindinger. Mod syd den ny lade med gennemkørsel og porte, samt den gamle lade vesten porten med henholdsvis 6 og 7 gulve. Vesterlængen bestod af 17 nybyg-gede bindinger fæhus, samt 8 nybyggede bin dinger gæstehus med murede vægge, paneler, skorsten og jordkælder. Desuden et hus til fårene og ildebrændselet, samt endnu plankeværk for hele rålingen mellem forgården og staldgården, samt en nyopkastet brønd, alt vurderet til 1114 sldlr.


      I Vadgård udfoldede der sig sikkert et herskabeligt liv; pastoratets her regård, godset Bjørnsholm, ejedes fra 1689 (11) af præstefruens søstersøn, den senere adlede Anders Kjærulf, 1662 1735 (12). Mathias Willumsen, der fra 1677 til 96 var provst i Gislum herred, havde råd til at låne penge ud, samt erhverve sig jordegods i nabolaget. Elsebeth Ulfeld på Bjørnsholm, enke efter Jesper Friis, havde omkr. 1660 lånt penge af både Anders Hansen og Isak Christensen, præster i henholdsvis Vadgård og Ranum; disse tilgodehavender på 200 300 dlr. havde Mathias Wil lumsen overtaget, hvorfor han 20. november 1667 (13) lod sig indføre over tage pant til ejendom i et par halvgårde i Overlade på ialt 8 tdr. hart korn. Ved skøde af 23. maj 1677 (14) købte provsten Mathias Willum-sen Stistrup mølle i Fovlum sogn, beboet af Birgitte Nielsdatter, der årligt svarede en afgift på 26 tdr. rugmel os 1/2 td. ål, af ritmester Alexander Dresher på Dyrhovedgård på Sjælland. Ved skøde af 10. januar 1682, læst 16. august (15), handlede han gårde i Brøttrup i Malle sogn med Casper Chri-stopher Brockenhuus til Sebberkloster. Og ved skøde af 30. november 1688, læst 12. december (16), købte han af Laurids Nielsens forpagter på Spøttrup, på arvingerne efter Marcus Kol blatts vegne to gårde i Malle, samt Østergård i Malle, beboet af Jacob Jensen.

      Ved skøde af 19. marts 1690, læst 26. marts (17), købte han parter af går de i Malle af Friderica Amalia Pentz til Kragelund.



      Da svigersønnen Iver Enevoldsen, ane 12 13, senest 1701 overtog Vadgård, flyttede Mathias Wil-lumsen og Kirsten Bloch til Malle, hvor hun 1703 og 06 benævnes henholdsvis af Malle og af Malle-gård. Becher oplyste i 1813, at gården var den østerste gård i byen, som han tillige med en smukt anlagt have ombyggede til en anstændig bolig.


      Ved sin død 1708 ejede han 35 1/2 td. hartkorn; 9. oktober 1708 (18) påbe gyndtes skiftet efter den velærværdige, hæderlige og vellærde, nu salig hos Gud hr. Mathiis Villumsen, fordum sogne-præst for Strandby, Bjørnsholm og Malle menigheder og provst i Gislum herred, i hans stervbo i Malle mellem enken Kirsten Bloch, hvis lavværge var Abraham Martin Hviid, præst i Næs borg, og børnene:

      1 Vellærde Villum Mathiisen, lavmand i Stavanger.


      2 Sr. Jens Mathiisen Vassar, regimentskvartermester.


      3 Sr. Hans Mathiisen til Testrupgård, der underskrev sig med navnet Wasard.


      4 Bente Cathrine Mathiiesdatter, gift med Hans Høyer, præst i Skivum.


      5 Den afdøde datter Inger Maries børn med hr. Iver Enevoldsen i Vadgård, nemlig Mathias, Ene-vold, Johanne Cathrine og Niels.


      Gården, hvori der nævnes studerkammer, lillestue, dagligstue, storstue, gæs tekammer, forstue, det lille kammer derved, havekammer, samt kælder, bryg gers m.v., var udstyret med godt og solidt ind-bo.

      Af sølv nævnes:


      sldlr. mk. sk.



      1 stor kande, drevet på låget med M.V. KB.,70 lod 52 2 0


      1 mindre do. med årstal 1667 og navn med


      fulde bogstaver Albret Schade, 38 lod 28 2 0


      l mindre do. med bogstaver I.C.A. K.0.D., 26 lod 19 2 0


      1 drevet bæger med låg og 2 små, som er pantsat,


      27 1/2 lod 20 2 &


      l stort drevet fad, 23 lod 17 1 0


      1 liden dreven ... , 4 lod 3 0 0


      6 skeer med M.V. K.B. 1687 og 1 mindre do. med


      A.N.S. 1681, 22 lod 1/2 qv. 16 2 0


      1 liden skål, 3 lod 2 2 8


      Den salig mands gangklæder:


      1 polimettes præstekjortel 3 0 8


      1 klædes do. 4 1 0


      l gammel vendt do. 1 2 0


      2 par klædes bukser 1 1 0


      2 par strømper 0 1 8



      Det var ikke klæder, den gode hr. Mathias samlede på, hvorimod hans bogsamling talte 169 numre eller værker.



      Gården i Malle vist Mallegård var forsynet med en efter datiden impo nerende besætning på 25 26 stude, 1 tyr, 5 kvier, 10 køer, 6 årings kalve og 2 andre kalve, 15 17 heste og føl, 1 hingst, 20 får, 10 lam og 11 svin. Foruden et hus i Løgstør og en enghave sst. ejede Mathias Willumsen jorde gods i Malle, Brøttrup og Ravnstrup med ialt 35 1/2 td. hartkorn, som iføl ge skøde af 24. Juli 1708 var solgt til svigersønnen Hans Høyer, men endnu ikke betalt.


      Ved de følgende skiftesamlinger 7. Januar og 3. Juni 1709, hvor skiftet sluttedes, gik handelen med svigersønnen tilbage; og jordegodset vurde res til 1869 sldlr. 14 sk., hvortil kom større summer, der var udlånt mod panteobligation. Efter at boet var gjort op, blev der godt 3838 sldlr. til deling mellem ar vingerne, hvoraf enken tilkom halvdelen med 1919 sldlr., hver af sønnerne 478 sldlr. og hver af døtrene 239 sldlr.


      30. maj 1714, som var 30. dagen efter dødsfaldet, afholdtes skifte (19) ef ter Kirsten Bloch i Malle-gård, hvis arvinger var:


      1 Jens Mathiesen, krigskommissær.


      2 Hans Mathiesen til Testrupgård.


      3 Benthe Cathrine Mathiesdatter, gift med Hans Høyer.


      4 Den afdøde datter Inger Maries børn med Iver Enevoldsen, nemlig Mathias, Enevold, Johanne Cathrine og Niels.


      Hun var stadig ejer af 17 tdr. hartkorn, samt bl.a. en del af sølvtøjet og en guldkæde på 3 lod 1/2 qv. til 37 sldlr. 2 mk. Skiftet sluttedes 11. Juni 1714, hvor aktiverne blev optalt til 1537 sldlr. og passiverne til 241 sldlr., hvorfor der blev 1295 sldlr. til deling; der blev altså godt et par hundrede sldlr. til hver af døtrene og det dobbelte til sønnerne.


      Noter:


      1 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. ¨04 05, stiftsbogen 1690 i Vi borg bispearkiv, C.2 99,fol.952, hvor han om-tales som exx nobili Forbo siorum scoticorum Familia, legiferi Blehingioni filius, og A. C. Nielsens opl. om Vadgård i Himmerland i Jyske Samlinger, 2 3, 1899 1900, s. 419ff, samt Ignatius Bechers opl. til Farstrup og Axelsens Dagbø-ger, 1813, s. 260ff, Christen Sørensell Testrups Rinds herreds krønike fra ca. 1730 i jyske Samlinger, 1 2, 1868 69, s. 70, C. Klitgaards Bidrag til Familien Willumsens (Wassards) historie, i Personalhistorisk Tidsskrift, 6 2, 1911, s. 219 23, og endelig Th. Hauch Fausbølls Slægten Wassards Oprindel se i samme værk, 8 6, 1927, s. 253 57.

      2 Bircherods dagbog i Personalhistorisk Tidsskrift, 9 4, 1931, s. 171, hvor han fejlagtig angives død i Vadgård.


      3 Kilde 1, Ignatius Bechcrs opl., s. 262; i vort århundrede skal ligene af hr. Mathias og hustru være flyttede til kirkegården.


      4 Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste Slægt, 1947, s. 70.


      5 Skiftet i Slet herred gejstlige skifteprotokol 1690 1776, C.17.B l,fol. 167b, samt Becher i kilde 3 (og 1), s. 262.


      6 Ehrencron Müllers Fortatterlexikon, bd. 8, 1930, s. 388, samt Jyske Sam linger, 3 2, 1899 1900, s. 426.


      7 Traps Danmark, 5. udg., Viborg amt, 1962, s. 276.


      8 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 97.


      9 Nævnes i en note til Christipher Cronholms Blekings Beskrivning, 1976, s. 68, samt jyske Samlinger, 2 3, 1899 1900, s. 420.


      10 Stiftsbogen i Viborg bispearkiv, C.2 99,fol.952 53 og 955 56.


      11 Traps Danmark, 5. udg., Ålborg amt, 1961, s. 1188.


      12 Kilde 4, s. 52 55, samt C. Klitgaard: Kjærulfske Studier, 1914 18, s. 162 65.


      13 Viborg landstings skøde og panteprotokol 1667 68, B.24 640,fol.208b og 210.


      14 Samme 1677 78, B.24 645,fol.70.


      15 Samme 1681 82, B.24 648,fol.440b.


      16 Samme 1687 88, B.24 652,fol.299b.


      17 Samme 1689 90, B.24 653,fol.265b.


      18 Slet herreds gejstlige skifteprotokol 1690 1771, C.17.B l.


      19 Samme, fol.167b.





      1024/973 JACOB WILLUMSEN DICHMAND/DEICHMANN (ca. 1646-1698)



      1024/974 MARGRETHE ROSENMEJER (ca. 1656-1697/98)



      Fra 1673 til sin død 25 år senere i 1698 var Jacob Willumsen Dichmand eller Diechmann sogne-præst i Høje Tåstrup mellem Roskilde og København.



      Han var født ca. 1646 i Malmø, søn af købmand og rådmand Willum Efvertsen Dichman og hustru Karine Pedersdatter (1).



      Hr. Jacob døde 1698 i præstegården i Høje Tåstrup antagelig oktober, ca. 52 år gammel.



      Efter at Jacob Dichmand 17. Juli 1674 (2) havde fået kgl. bevilling til viel se uden trolovelse og lys-ning, blev han gift 30. Juli samme år med Margrethe Rosenmeyer eller Rosenmeier; i den anledning havde N. Smidt forfattet bryl lupsvisen "En liden Scena, hvor Amor setter i Rette".


      Hun var født ca. 1656 i København som datter af storkøbmanden Carl Rosenme jer og hustru Anne Pedersdatter (3).



      Margrethe Rosenmejer døde antagelig sidst på året 1697, hvor der 12. Januar 1698 blev afholdt skifte efter hende (4).



      Dette ægtepar fik femten børn, men kun 6 7 var levedygtige:


      1 Margrethe Deichmann, født 1675, død 1758 barnløs(?) i Asferg ved Randers (5). Gift tidligst 1691 med enkemand Anders Hansen Juul (Julius), ca. 1668 1728, sognepræst i Stenmagle og Sten-lille på Sjælland fra 1685. Han var søn af Hans Hansen Juul, sognepræst i Kjells Nöbbelöf og Fe-lestad i Skå ne, og hustru Johanne Andersdatter Siin; Anders havde først været gift med Ingeborg Jacobsdatter, ca. 1635 1691 (6).

      2 Villum D., født 1676, død straks samme dag.


      3 Karen D., født 1677, død som barn.


      4 Carl D., født 1678, død som barn.


      5 Villum D., født 1679, død 1682.


      6 Et dødfødt barn 1680.


      7 512/487 Peder Deichmann, født 1682


      8 Anne (egl. Ane) Deichmann, født 1684, død 1742 ved Sallingsund i Nautrup sogn i Salling. Gift senest 1715 med Christian Rohde eller Rhode, ca. 1695 1763; han op holdt sig 1735 i Blære i Himmerland, da han overtog kroen "God aften" ved Sallingsund, hvor han døde som kgl. priviligeret kromand og selvejer og blev begravet i Sæby kirke (7). Anne og Christian Rohde, der efter hendes død blev gift med Anne Hald Overgaard, fik fem levedygtige børn.

      9 Engel Deichmann, født 1685, død 1754 i præstegården i Hem i Salling; hun var ugift og arvedes af sine søskende og deres efterkommere (8).


      10 Karen Deichmann, født 1687, død 1760 i Hem, begravet i Dølby kirke.


      Gift med Johannes Assels (9), 1684 1765, søn af Gravers Assels, sognepræst i Ø. Og V. Assels på Mors, og hustru Mette Budtz; Johs. Assels var amanu ensis hos sin tilkommende kones fætter biskop Bartholomæus Deichmann i Vi borg, hvorpå han fra 1712 var præst i Hem, Hindborg og Dølby sog-ne, samt 1727 38 provst i Hindborg herred. Karen og Johannes Assels efterlod sig fem døtre.

      11 Villum Deichmann, født 1688; han døde før 1754 i Råsted sogn ved Randers, hvor han havde været birkeskriver ved Dronningborg rytterdistrikt. Han var gift og havde fire levedygtige børn, nem-lig en søn Friderich og tre døtre, hvoraf en var gift med birkedommer Niels Madsen ved Clausholm (10) .

      12 Edvard D., født 1690, død som barn.


      13 Carl D., født ca. 1692, død 1698. Elisabeth Deichmann, født 1694. Hun døde i København før 1754 og efterlod sig et par døtre, samt sønnerne Anders Julius Hjort, student, og Jacob Hjort, der begge opholdt sig i Taad rup(?) præstegård på Falster 1754.

      15 Edvard (eller Evert) Deichmann, født ca. 1695.


      Han døde som ung student og var vel den Edvard Deichmann, 19 år, der blev student 1715 og bac-calaur 1716 (11).



      Jacob Willumsen, der selv stavede slægtsnavnet Dichmand eller Dichmannn, var om nævnt født ca. 1646 i Malmø og blev forældreløs som dreng, idet faderen og moderen døde i henholdsvis august 1648 og marts 1649. Jacob og hans fire søkende kom vist alle til København, hvor slægtninge tog sig af deres op dragelse; vel nærmest mosteren Margrethe Pedersdatter, død 1652, der var gift ed den ansete borgmester Find Nielsen (Trellund), død 1663 (12).


      I 1666 lod Jacob sig fra Frue skole i København immatrikulere ved universite tet som Jacobus Wil-helmi Dichmand (13); efter at have taget teologisk embeds eksamen skal Jacob i 1673 have studeret Jura i København, men samme år til trådte han embedet som sognepræst i Høje Tåstrup ved Roskil-de 16. Juni (14) efter Søren Glud, der var blevet biskop i Viborg. Jacob Dichmand flyttede altså i 1673 ind i den præstegård, hvor hans forgænger i februar 1658 havde måttet lægge hus til de indle-dende fredsforhandlinger med svenskerne, der endte med, at Danmark for evigt mistede Jacobs hjemstavn Skåne; en lille del af denne præstegård, nemlig et stykke træ med indskrift fra den lade, som Søren Glud byggede 1668, findes endnu bevaret i en glasmontre i Høje Tåstrup kirkes våben-hus (15).


      Efter 23 24 års ægteskab mistede Jacob Deickman sin hustru Margrethe Rosen meyer, efter hvem der afholdtes skifte 12.


      Januar 1698 (16), så hun var vel død sidst på året 1697. Ægteparrets ni børn blev anført således:


      Peder D., 16 år, 2 Willum D. i 8. år, 3 Carl D., 6 år, 4 Ewert D., 2 år, 5 Margrethe D., gift med hr. Anders Juul, præst i Stenmagle, 6 Anna D. på 14. år, 7 Engel D., 10 år, 8 Karen D., 9 år, 9 Elisa-beth D. på 4. år.


      Men knap et år efter afholdtes der 13. december 1698 skifte efter Jacob Deik man, hvis bo var ble-vet registreret 17. oktober (17). Sønnen Carl var død i mellemtiden, men de øvrige børn var:


      1 Peder D., 18 år, hvis kurator var svogeren Anders Juul.


      2 Willum D., 10 år, hvis formynder var faderens frænde Laurids Bartholomæussen, borger og han-delsmand i København.


      3 Edvard D., 3 år, hvis formynder var svogeren Anders Juul.


      4 Margrethe D., gift med nævnte Anders Juul.


      5 Anna D ., 15 år, hvis formynder var faderens svoger Johs. Schrøder, kapel lan i Helsingør.


      6 Engel D., 13 år, hvis formynder var sr. Willum Deichmann på Avnsøgård (en fætter?).


      7 Karen D., 12 år, hvis formynder var mag. Bartholomæus Deichmann (den se nere biskop, Karens fætter og gift med hendes moster).


      8 Elisabeth D. på 5. år, hvis formynder var faderens successor mag. Jens Laasbye.