KONGE AF DANMARK OG NORGE VON OLDENBURG, Christian den 4. Konge af Danmark og Norge
1577 - 1648 (70 år)
-
Navn KONGE AF DANMARK OG NORGE VON OLDENBURG, Christian den 4. Suffiks Konge af Danmark og Norge Kælenavn Christian Kvart Født 12 apr. 1577 Frederiksborg, Hillerød, Danmark 
Køn Mand Død 28 feb. 1648 Rosenborg slot, København, Danmark Begravet 18 nov. 1648 Roskilde Domkirke, Roskilde, Sjælland, Danmark Person-ID I69669 My Genealogy Sidst ændret 17 jan. 2020
Far AF DANMARK OG NORGE VON OLDENBURG, Fredrick den 2. Konge af Danmark og Norge, f. 1 jul. 1534, Seest Kolding, Haderslevhus, Haderslev, Schleswig, Danmark , d. 4 apr. 1588, Antvorskov, Danmark (Alder 53 år) Mor MECKLENBURG, Sophie Dronning af Danmark og Norge, f. 4 sep. 1557, Wismar, Mecklenburg, Deutschland(HRR) , d. 4 okt. 1631, Nykøbing Slot, Nykøbing(Falster), Danmark (Alder 74 år) Gift 20 jul. 1572 København, Danmark Familie-ID F28933 Gruppeskema | Familie Tavle
Familie 1 MUNK, Kirsten Grevinde af Slesvig-Holsten, til Rosenvold, f. 6 jul. 1598, Nørlund Gods, Gandrup, Danmark , d. 19 apr. 1658, Holckenhavn, Holckenhavn, Nyborg, Danmark (Alder 59 år) Gift 31 dec. 1615 Skilt ca. 1629 Børn 1. VON OLDENBURG, Dødfødt, f. 1615, d. 1615 (Alder 0 år) 2. VON OLDENBURG, Navn ukendt, f. 1617, d. 1617 (Alder 0 år) 3. CHRISTIANSDATTER, Anne Cathrine, f. 10 aug. 1618, Frederiksborg , d. 20 aug. 1633, Fredensborg, Danmark (Alder 15 år)4. CHRISTIANSDATTER, Sophie Elisabeth Christiansdatter grevinde af Slesvig-Holsten, f. 20 sep. 1619, Skanderborg Sæot, Skanderborg, Danmark , d. 29 apr. 1657, Boller slot, Horsens, Danmark (Alder 37 år)5. OLDENBURG, Leonora Christina Grevinde af Slesvig-Holsten, f. 8 jul. 1621, Frederiksborg Slot, Hillerød, Danmark , d. 16 mar. 1698, Maribo Kloster, Maribo, Danmark (Alder 76 år)6. VON OLDENBURG, Valdemar Christian greve af Slesvig-Holsten, f. 26 jun. 1622, Frederiksborg slot, Hillerød, Danmark , d. 26 feb. 1656, Lublin, Poland (Alder 33 år)7. VON OLDENBURG, Frederik Christian Greve af Slesvig-Holsten, f. 26 apr. 1625, d. 17 jul. 1627 (Alder 2 år) 8. CHRISTIANSDATTER, Christiane Grevinde af Slesvig-Holsten, f. 15 jul. 1626, Haderslevhus , d. 6 maj 1670, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark (Alder 43 år)9. CHRISTIANSDATTER, Hedwig Christiansdatter grevinde af Slesvig-Holsten, f. 15 jul. 1626, Haderslevhus , d. 5 okt. 1678, Kristiansstad, Sverige (Alder 52 år)10. CHRISTIANSDATTER, Marie Cathrine Elizabeth Christiansdatter, f. 29 maj 1628, Köpenhamn, Själland, Danmark , d. 1 sep. 1628, Köpenhamn, Själland, Danmark (Alder 0 år)11. VON SCHLESWIG-HOLSTEIN, Dorothea Elisabeth Christiansdatter, f. 1 sep. 1629, Kronborg, Helsingør, Danmark , d. 18 mar. 1687, Köln, Deutschland (Alder 57 år)Sidst ændret 17 jan. 2020 Familie-ID F22267 Gruppeskema | Familie Tavle
Familie 2 VINCKE, Karen Plade, f. 1595, Sorø, Danmark , d. 1673, København, Danmark (Alder 78 år) Børn 1. CHRISTIANSDATTER, Dorothea Elisabeth, f. 20 dec. 1613, Koldinghus, Kolding, Danmark , d. 3 jan. 1615 (Alder 1 år)2. GYLDENLØVE, Hans Ulrik, f. 10 mar. 1615, Helsingør, Hovedstaden, Denmark , d. 31 jan. 1645, Helsingør, Hovedstaden, Denmark (Alder 29 år)3. CHRISTIANSDATTER, Ingeborg Sidst ændret 17 jan. 2020 Familie-ID F28539 Gruppeskema | Familie Tavle
Familie 3 KRUSE, Vibeke, d. 1648 Gift ca. 1629 Børn 1. GYLDENLØVE, Ulrik Christian, f. 7 apr. 1630, Jægersborg , d. 11 dec. 1658, Meinerthagen (Alder 28 år)2. GYLDENLØVE, Elisabeth Sofie Grevinde, f. 1633, d. 20 jan. 1654 (Alder 21 år) Sidst ændret 17 jan. 2020 Familie-ID F28926 Gruppeskema | Familie Tavle
Familie 4 REMMERTSDOTTER SEHESTED, Margerete Børn 1. CHRISTENSDATTER, Margareta, f. 1598, Köpenhamn, Denmark , d. 1656, Dragsmark, Bohuslän, Sweden (Alder 58 år)Sidst ændret 17 jan. 2020 Familie-ID F28927 Gruppeskema | Familie Tavle
Familie 5 PHAAL, Anne Mogensdtr, f. 1578, d. 1642 (Alder 64 år) Sidst ændret 17 jan. 2020 Familie-ID F28929 Gruppeskema | Familie Tavle
Familie 6 MADSDATTER, Kirsten / Karen, f. 1580, K°benhavn, Danmark , d. 1629 (Alder 49 år) Børn 1. GYLDENLØVE, Christian Ulrik, f. 3 feb. 1611, d. 6 okt. 1640 (Alder 29 år) Sidst ændret 17 jan. 2020 Familie-ID F28930 Gruppeskema | Familie Tavle
Familie 7 HUITFELDT, Ingeborg Andersdatter, f. 1590, Øvre Eiker, Buskerud, Norway , d. 1647 (Alder 57 år) Sidst ændret 17 jan. 2020 Familie-ID F28931 Gruppeskema | Familie Tavle
Familie 8 HOHENZOLLERN, Anne Catherine Dronning af Danmark og Norge, f. 26 jun. 1575, Wolmerstadt, Sachsen, Deutschland(HRR) , d. 29 mar. 1612, København, Danmark (Alder 36 år) Gift 27 nov. 1597 Haderslev, Schleswig, Danmark Børn 1. AF DANMARK OLDENBURG, Frederik, f. 15 aug. 1599, Frederiksberg, Region Hovedstaden, Danmark , d. 9 sep. 1599 (Alder 0 år)2. AF DANMARK OG NORGE, VON OLDENBURG, Christian Kronprins, f. 10 apr. 1603, Københavns slot, Købnhavn, Danmark , d. 2 jun. 1647, Dresden, Sachsen, Deutschland(HRR) (Alder 44 år)3. OLDENBURG, Sophie Amalie Prinsesse, f. 4 jan. 1605, Kronborg, Danmark , d. 7 sep. 1605, København, Region Hovedstaden, Danmark (Alder 0 år)4. CHRISTIANSDATTER, Elisabeth grevinde af Slesvig-Holsten, f. 16 mar. 1606, Købnhavn, Danmark , d. 24 okt. 1608, Skanderborg slot, Skanderborg, Danmark (Alder 2 år)5. KONGE AF DANMARK OG NORGE, Frederik d. 3., Konge af Danmark og Norge, f. 18 mar. 1609, Haderslevhus, Haderslev, Danmark , d. 9 feb. 1670, Københavns Slot, København, Danmark (Alder 60 år)6. AF DANMARK OG NORGE VON OLDENBURG, Ulrich Prins, Hertug til Slesvig-Holsten, f. 2 feb. 1611, Frederiksborg, Hillerød, Danmark , d. 12 aug. 1633, Schlesien (Alder 22 år)Sidst ændret 17 jan. 2020 Familie-ID F28932 Gruppeskema | Familie Tavle
-
-
Notater Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648[1]) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648. Han var søn af Frederik 2. og dronning Sophie af Mecklenburg og tilhørte den oldenborgske slægt. Med en regeringstid på over 59 år har Christian 4. den længste regeringstid af alle danske konger.
Christian 4. arbejde aktivt for at styrke sit rige blandt andet ved at give gode vilkår for handelen. Militært forsøgte han at gøre Danmark til den ledende magt i Nordeuropa, men hans deltagelse i Trediveårskrigen slog helt fejl, og Sverige overtog herefter gradvist positionen som den ledende magt i Norden.
Selv om hans regeringstid var præget af militære nederlag og økonomisk tilbagegang, fremstår Christian 4. som en af de mest fremtrædende, populære og beundrede konger i kongerækken. Det skyldes ikke mindst, at han var særdeles aktiv som bygherre. Han grundlagde mange nye byer og fik opført en række væsentlige bygningsværker, heriblandt Tøjhuset, Rosenborg Slot, Børsen, Holmens Kirke, Nyboder og Rundetårn. Han var desuden stærkt kulturelt interesseret.
Christian giftede sig med prinsesse Anna Cathrine af Brandenburg i 1597, og efter hendes død med adelsdamen Kirsten Munk i 1615. Med sine ægtefæller og elskerinder fik han mere end 20 børn.
Den unge konge
normal; color: #222222; font-style: normal; clear: left; orphans: 2; widows: 2; margin: 0.5em 1.4em 1.3em 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">en; width: 172px; text-align: center; background-color: #f8f9fa; border: #c8ccd1 1px solid; padding: 3px;">
v class="magnify" style="float: right; margin-left: 3px; margin-right: 0px;"> h;ende kansler Niels Kaas.
Historiemaleri: Carl Bloch (1880)normal; color: #222222; font-style: normal; orphans: 2; widows: 2; margin: 0.5em 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">Christian blev født på Frederiksborg Slot den 12. april 1577 som søn af Frederik 2. og dronning Sophie. Ved faderens død i 1588 var Christian kun 11 år. Frederik 2. havde i 1580 fået den treårige prins valgt som sin efterfølger under den forudsætning, at Christian underskrev en håndfæstning ved sin tiltrædelse. Men som umyndig kunne han hverken være regent eller underskrive en sådan håndfæstning. Der blev derfor dannet en formynderregering bestående af fire medlemmer ledet af kansleren Niels Kaas. De tre øvrige var rentemester Christoffer Valkendorf, rigsadmiral Peder Munk og rigsråd Jørgen Ottesen Rosenkrantz. Rosenkrantz overtog ledelsen af regeringen efter Niels Kaas' død i 1594. Christians moder, den kun 30-årige enkedronning Sophie, mente nok, at hun burde have indflydelse på regeringens førelse, hvilket rigsrådet nægtede hende. Christian fortsatte uanfægtet sin skolegang på Sorø Akademi.[2]
Kroningen
olor: #222222; font-style: normal; clear: left; orphans: 2; widows: 2; margin: 0.5em 1.4em 1.3em 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;"> 222px; text-align: center; background-color: #f8f9fa; border: #c8ccd1 1px solid; padding: 3px;">
eft: 3px; margin-right: 0px;"> or: #0b0080;" title="29. august" href="https://da.wikipedia.org/wiki/29._august">29. august1596.
Historiemaleri: Otto Bache (1887) normal; color: #222222; font-style: normal; orphans: 2; widows: 2; margin: 0.5em 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">I 1595 besluttede rigsrådet, at Christian snart var gammel nok til at blive fuldmyndig konge. 17. august 1596, 19 år gammel, underskrev Christian sin håndfæstning, der i øvrigt var en tro kopi af faderens fra 1559. 12 dage senere, 29. august 1596, fandt kroningen sted i Københavns Vor Frue Kirke. Ceremonien blev forestået af Sjællands biskop Peder Vinstrup. Til formålet var indkøbt en ny pragtfuld kongekrone hos guldsmed Didrik Fuirens i Odense. Kroningsfesten blev den hidtil største fest i Danmarkshistorien. Hele København stod på den anden ende for at kunne modtage hundredvis af gæster med følge. Fra hele riget var indforskrevet service, dækketøj, sengeklæder etc., og der blev bestilt 35.000 drikkeglas. For folket var der på Amagertorv et springvand, der sprang med vin i timevis. Og der blev afholdt rideturneringer, festfyrværkeri m.m.[3]
Børn og elskerinder
at: left; font-weight: normal; color: #222222; font-style: normal; clear: left; orphans: 2; widows: 2; margin: 0.5em 1.4em 1.3em 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">: 13px; overflow: hidden; width: 252px; text-align: center; background-color: #f8f9fa; border: #c8ccd1 1px solid; padding: 3px;">
" style="float: right; margin-left: 3px; margin-right: 0px;"> on: none; background: none transparent scroll repeat 0% 0%; color: #0b0080;" title="Kompagniport" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Kompagniport">Kompagniporten i Flensborgolor: #222222; font-style: normal; orphans: 2; widows: 2; margin: 0.5em 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">Det følgende år den 28. november 1597 blev han gift med Anna Cathrine af Brandenburg (1575-1612). Det vides, at han med hende og elskerinder fik mindst 23 børn (otte døde i barndommen). Med dronningen fik han seks børn, deriblandt tronfølgeren Christian (1603-47) (hyldet som "udvalgt prins" 15. marts 1610) og den senere kong Frederik 3. Inden dronningens død i 1612 havde kongen indledt et forhold til Kirsten Madsdatter og fået sønnen Christian Ulrik Gyldenløve. Med Karen Andersdatter fik han to (måske tre) børn, hvoraf kun Hans Ulrik Gyldenløve nåede voksenalder. Ved Kirsten Munk, som han iflg. egen dagbogsoptegnelse giftede sig med til venstre hånd 31. december 1615, blev han far til 11 eller 12 børn (den yngste Dorothea Elisabeth ("den kasserede frøken") udlagde han pfalzgreven som far til). Den ældste datter, Anne Cathrine, kaldte han sin yndling, da hun var "Os lig". Anne Cathrine døde dog tidligt, angiveligt i sorg over sin husbond, Frands Rantzaus, druknedød i 1632. Blandt de øvrige børn med Kirsten Munk er Leonora Christina, der som 15-årig blev gift med hofjunker, senere rigshofmester Corfitz Ulfeldt. Kongens og Kirstens mangeårige, stormfulde forhold endte med skilsmisse i 1628 i gensidig bitterhed og påstand om utroskab. Sit livs længste forhold havde kongen til Vibeke Kruse, som han levede sammen med fra 1629 til sin død. De fik Ulrik Christian Gyldenløve og Elisabeth Sofie. En norsk tradition hævder, at Christian 4. desuden i 1617 fik en datter Alhed Povelsen (1617-1690) med den dansk-norske adelsdame Ingeborg Andersdatter Huitfeldt. Christian 4. er sandsynligvis far til flere endnu. Det horoskop Tycho Brahe satte op ved Christian 4.s fødsel forudsagde, at han ville blive en vellidt og retskaffen konge og en stor kriger, men med anlæg for et dydigt liv, så han næppe ville få børn. Deri tog Brahe i den grad fejl.[4]
Økonomisk politik
style: normal; orphans: 2; widows: 2; margin: 0.5em 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">Økonomisk førte Christian 4. en merkantilistisk politik. Han tildelte købstæder handelsmonopoler, oprettede det islandske, det grønlandske og Det Ostindiske Handelskompagni, og i 1616 erhvervede han kolonien Trankebar. I 1619 sendte kongen Jens Munk af sted med fregatten Enhjørningen og jagten Lamprenen for at finde søvejen til Indien og Kina nord om Canada (”Nordvestpassagen”). Inden afrejsen talte kongen selv under en gudstjeneste i Holmens Kirke til de 64 mand, der skulle af sted.
Krigsførelse
nt-weight: normal; color: #222222; font-style: normal; clear: right; orphans: 2; widows: 2; margin: 0.5em 0px 1.3em 1.4em; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">rflow: hidden; width: 222px; text-align: center; background-color: #f8f9fa; border: #c8ccd1 1px solid; padding: 3px;">
r: 0px; padding: 3px;">dant. Kong Karl 9 rasede, og udfordrede Christian 4 til tvekamp. I stedet for at acceptere udfordringen, skrev Christian den 4 dette brev, og han kaldte kong Karl en gammel nar, der burde få en læge til at kigge på sit hovede: "...så det meget bedre er, at ynke dig end at slås og fægte med dig, og en varm kakkelovn var dig meget tjenligere end sådan skærmydsel eller kamp og en god medicus som kunne sætte dit hoved noget i lave igen. Du skulle skamme dig, du gamle nar, at gribe således en ærlig herre an, hvilket du visseligen af gamle skøger lært haver, som sig med skænden og skælden plejer at værge...". For at sætte ekstra trumf på daterede Christian 4 brevet "Af vort Slot Kalmar den 14. aug. 1611." (Rigsarkivet).22; font-style: normal; orphans: 2; widows: 2; margin: 0.5em 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">Men kongen havde ambitioner om at gøre Danmark-Norge til Nordeuropas stærkeste magt politisk, økonomisk og militært, men havde samtidig store problemer bare med at bevare den danske førerstilling i Norden, hvor svenskerne førte en kraftig ekspansionspolitik. Den danske flåde blev kraftigt udbygget, men Danmark opnåede aldrig at få en bondehær, som kunne stå mål med den svenske. Kalmarkrigen 1611-1613, som måtte føres med dyrt betalte lejetropper, førte ikke til noget resultat, da de to lande var meget jævnbyrdige.
30-årskrigen
r: #222222; font-style: normal; clear: left; orphans: 2; widows: 2; margin: 0.5em 1.4em 1.3em 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">2px; text-align: center; background-color: #f8f9fa; border: #c8ccd1 1px solid; padding: 3px;">
margin-left: 3px; margin-right: 0px;"> n: none; background: none transparent scroll repeat 0% 0%; color: #0b0080;" title="30-årskrigen" href="https://da.wikipedia.org/wiki/30-%C3%A5rskrigen">30-årskrigen.
Grisaille-maleri: Adriaen van de Venneransform: none; font-weight: normal; color: #222222; font-style: normal; orphans: 2; widows: 2; margin: 0.5em 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">I starten af 1620'erne forsøgte kongen at drage Danmark ind i det, der senere skulle blive Trediveårskrigen. Gentagne gange afslog rigsrådet dette bl.a. med henvisning til, at den tyske kejser var for mægtig til, at det danske rige havde råd til en sådan krig. Rigsrådet var desuden betænkeligt ved svenskernes position i sagen og frygtede, at de kunne finde på at angribe Danmark, hvis det kom til at gå landet dårligt i den tyske religionskrig. I marts 1625 valgte kongen at gå uden om rigsrådet; hans stilling som hertug af Holsten var uafhængig af den danske krone og dermed rigsrådet, og i kraft af det blev han d. 26. marts valgt til ”kredsoberst” (militær øverstkommanderende) for den nedersaksiske kreds. Efter et års uafgjort kamp sluttede eventyret brat d. 17. august 1626, da kongens hær næsten blev udslettet uden for Lutter am Barenberg. Kongens foretagende endte med fiasko og medførte, at Danmark officielt blev inddraget i Trediveårskrigen, da kejserens tropper under general Wallenstein året efter invaderede og udplyndrede Jylland. Efter at have narret den tyske kejser til at tro, at Danmark var på vej ind i en alliance med Sverige, lykkedes det i maj 1629 ved Lübeck at opnå fred og tilbagegivelse af Jylland til Danmark, samt Slesvig og Holsten til kongen, mod at han lovede aldrig igen at blande sig i tyske anliggender. Kongen fik i den forbindelse én million rigsdaler af rigsrådet for at skrive under på fredsaftalen. Rådet foretrak det frem for at risikere, at kongen førte krigen videre.
Torstensonkrigen
#222222; font-style: normal; clear: left; orphans: 2; widows: 2; margin: 0.5em 1.4em 1.3em 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">; text-align: center; background-color: #f8f9fa; border: #c8ccd1 1px solid; padding: 3px;">
ass="thumbcaption" style="font-size: 12px; text-align: left; line-height: 1.4em; border: 0px; padding: 3px;">v>l van Mander III" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Karel_van_Mander_III">Karel van Mander.
Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.v> 2; margin: 0.5em 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">I 1643 svenskerne gennem en knibtangsmanøvre at rette et dødsstød mod Danmark: Uden krigserklæring rykkede den svenske feltmarskal Lennart Torstenson sydfra ind i Jylland og feltmarskal Gustav Horn nordfra ind i Skånelandene.
Dermed var Torstenson-Krigen og Horns krig indledt. Under den ledede den 67-årige Christian 4. i 1644 et søslag på Kolberger Heide. Det var her, kongen mistede synet på sit ene øje, da en svensk kugle ramte en kanon på det danske flagskib Trefoldigheden.
Krigen endte med nederlag, og med Freden ved Brömsebro ophørte den danske dominans i Norden, og Christian 4. måtte i større udstrækning rette sig efter Rigsrådet.
Eftermæle
phans: 2; widows: 2; margin: 0.5em 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">Selv om hans regeringstid var præget af militære nederlag og økonomisk tilbagegang, fremstår Christian 4. som en af de mest fremtrædende, elskede og beundrede konger i rækken. Det skyldes ikke mindst de mange byer, han anlagde: Christianshavn, Christianstad i Skåne og Christianopel i Blekinge, Christiania (Oslo), Kongsberg og Christianssand (Kristiansand) i Norge og http://thepeerage.com/p10227.htm#i102269 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=3504 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king40.htm Kings of Denmark]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian4 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-4-1577-1648/ Danmarkshistorien] In Danish
*'''King of Denmark and Norway''' Reign 1588 – 1648 Coronation 29. August 1596
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104556 Frederick II] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000004377641319 Frederick III]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_IV_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_4 Dansk]
Knight of the Order of the Garter - (396) in 1603
