MADSEN FASTERGAARD, Milter
1775 - 1843 (68 år)-
Navn MADSEN FASTERGAARD, Milter Født 7 jan. 1775 Skjern, Midtjylland, Denmark Køn Mand Død 30 jan. 1843 Person-ID I1270 My Genealogy Sidst ændret 17 jan. 2020
Far PEDERSEN, Mads Peder, f. 6 aug. 1734, Storgaard i Vester Herborg , d. 18 dec. 1814, Faster (Alder 80 år) Mor MILTERSDATTER, Maren, f. 22 jan. 1739, Fastergaard, Midtjylland, Denmark , d. 17 jan. 1824 (Alder 84 år) Gift 20 maj 1766 Familie-ID F359 Gruppeskema | Familie Tavle
Familie 1 MADSDATTER, Ane Katrine Børn 1. MILTERSEN, Mads Sidst ændret 17 jan. 2020 Familie-ID F568 Gruppeskema | Familie Tavle
Familie 2 PEDERSDATTER, Anne, f. 1780, Borris, Midtjylland, Denmark , d. 8 mar. 1862, Fastergaard, Midtjylland, Denmark (Alder 82 år) Gift 21 maj 1804 Borris, Midtjylland, Denmark Børn 1. MILTERSEN, Charlotte Helene, f. 16 apr. 1805, d. 9 jun. 1855 (Alder 50 år) 2. MILTHERSDATTER, Maren, f. 9 okt. 1807, d. 1807 3. MILTERSEN, Peder, f. 29 sep. 1809, d. 3 jan. 1900 (Alder 90 år) 4. MILTERSEN, Mads, f. 4 nov. 1811, d. 12 mar. 1883 (Alder 71 år) Sidst ændret 17 jan. 2020 Familie-ID F569 Gruppeskema | Familie Tavle
Familie 3 PEDERSDATTER, Ane Kathrine, f. 1780 Børn 1. MILTERSEN, Niels Chr., f. 1816, Faster, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark, Faster, Central Denmark Region, Denmark Sidst ændret 17 jan. 2020 Familie-ID F570 Gruppeskema | Familie Tavle
-
Notater - Ifølge "Slægten fra Fastergaard" overtog Milter Fastergaard efter sin fader, Mads Pedersen, i 1807.
==='''Kilde: Slægter til Fastergaard 1903'''===
Fastergaards sidste Beboer før dens Deling 1843.
Af de tre Sønner blev det Mitter, der overtog Gaarden Fastergaard efter Faderen. Fra den fornævnte Lægdsrnlle véd vi, at han af de tre Brødre var den mindste; medens Peder var Tom. høj, Svenning Vilhelm 677t, var Miller kun 64. Men medens de to andre pan Grund af legemlige Fejl ikke havde været Soldat, aftjente Milter sin Værnepligt som Kyrasser ved Horsens RytteriRegiment, de Haassens HeistfolkHejc, var et rent Pragtekseniplar. Naar den kom efter en Hare, halede den ind paa den, akkurat soni «nær jen rinker en Tyer‘Banko<, som særlig fulgte ham trolig. Da Milter døde og var bleven lagt i Kiste, lagde Hunden sig under hans Kiste; den fulgte Ligtoget til Kirkegaarden siden hen og lagde sig paa hans Grav; der blev den liggende, indtil den blev skudt.
Medens de tre af Milters Sønner blev derhjemme paa Fastergaard, lagde en fjerde, Poul Christian, sig efter boglig Syssel. Han var et særdeles velbegavet Menneske, men døde imidlertid som ung af Brystsyge. En kort Tid var han paa et Seminarium, men det tiltalte ham ikke; han syntes, det gav ham for lidt Udbytte. Senere var han ved Kontorarbejde. Han skrev, som efterladte Papirer har vist, en særdeles smuk Haandskrift; han læste Tysk og maaske flere Sprog. Naar ban var hjemme, havde man pan Fastergaard jævnlig Forbindelse med Proprietærfamilien pan Sluinstrup. Skønt Milter med Dygtighed binde føre en Pen, bande hvad Hanndskriftén og Indholdet angik, var Sønnen dog her hans Mester. Engang havde Milter fnaet en stræng Skrivelse fra overordnede i Embedsanliggender, hvori lian blandt andet truedes med Afsættelse fra sin Sognefogedbestilling. Her var gode Raad dyre.
Milter mantte have Pennen fat for at besværge Stonnen. I samme god Lav kom Poul Christian hjem i et Besøg. Miller klagede sin Nød for ham, viste ham den modtagne Skrivelse, og hvad han tænkte at svnre derpna. Efter nt have sat sig ind Tingene sagde Poul: ‘Eders Skrivelse duer ikke, men lad mig faa fat, san skal jeg svare de Herrer paa deres Skrivelse.e Sw skrev han en Svnrskrivelse, der ikke just var ganske blid. Den gjorde Virkning, san der fremtidig ikke mere var nogÇt i Vejen.’)
Ponl Christian var en Del grehen af de frisindede og fritænkerske Børelser, der var oppe i Tiden; men dn Sygdommen lagde sin tunge Haand paa ham, bøjede han af. Miller holdt meget af denne haahefulde Søn, og det var med Sorg, han san hnm synke i Graven. De øvrige Søskende san ogsan op til denne hegavede Broder og holdt af ham.
Det var nok Milters Bestemmelse, ni den ældste Søn, Peder Miltersen, skulde have Fastergaard; men dn Peder ikke havde udpræget Lyst til Landvæsenet og havde givet sig mindre nf dermed, var han ikke dristig ved alene at overtage den store Gnnrd. Det blev derfor aftalt mellem ham og Mads, at de to skulde dele den. Da Milter imidlertid kom under Vejr med denne Bestemmelse, blev han vred, og nu skulde ingen af dem hnve Fnstergaard. Han solgte den til sin Søstersøn Mads Madsen. Milter san nemlig paa Sønnen Mads som en genstridig og egensindig Fyr, der ved sin Opsætsighed havde voldt ham adskillige Ærgrelser. Mads paa sin Side saa heller ikke med venlige øjne laa sin Fader. Han satte derimod sin Moder højt.
Milter var omtrent 68 Aar, da han i 1843 lukkede sine øjne.
Han efterlod sig da Fastergaard uden andre Behæftelser end det Hundrede Rigsdaler, han forlods skulde udrede til sin ældste Datter. Ifølge Skiftebrevet, som er opbevaret, vurderedes Gaarden med en Besætning af 6 heste, 10 Køer og 20 Stude, 48 Faar og 2 Svin — til 0618 Rdlr.
De Ire ældste Sønner var bleven gifte inden Faderens Død. Men Mads kunde ikke forsone sig med Tanken om at forlade Fastergaard. Han havde købt en ejendom i i Hanning, men var lige ved at gaa ud af sit gode Skind over at skulle bort fra Fædrenegaarden og opnaaede endelig efter cii l)el Vanskelighed at fan overdraget en Part af den, hvorpaa han byggede »Ny Fastergaard<.
Fastergoords Historie som udelt Gcxcird er hermed forbi.
Efter at Milter var død, fik hans Enke Ane Katrine Bolig i Aftiegtslejligheden pan Fastergaard, hvor hun boede sammen med DatLeren Charlotte Helene, indtil dennehlev gift (1851); hun skulde have Aftægt fra Fasterganrd og Ny Fastergaard. Du Lene flyttede fra hende, blev hnn ked af at ho hos de mere fremmede paa Fastergaard, og der indrettedes derfor en larvelig Lejlighed til hende paa Ny Faslergaard, hvor hun opholdt sig lil sin Død.
Hun var en from, god og kærlig Kvinde. Sønnerne, især Peder Miltersen, som var den, der lignede hende mest i det ydre, kom jævnlig for at se til og tale med deres Moder. Hun længtes dø ogsaa efter deres Besøg. Mads kom regelmæssig ind til hende Søndag Eftermiddag og læste en Prædiken for hende af Henrik Mililers Huspostil. I-lun vnr sengeliggende i omtrent 8 Aar, før hun døde. Tiden blev hende stundom lang. Hun had ofte om, at Gnd vilde løse op for hende og give hende en salig Død. Hun døde 1862 af Kræft i Brystet, 82 Aar gammel.
- Ifølge "Slægten fra Fastergaard" overtog Milter Fastergaard efter sin fader, Mads Pedersen, i 1807.