Notater:

http://blog.myheritage.dk/2015/11/gode-tips-fra-erfaren-sl%C3%A6gtsforsker/

olor: #006621; font-family: arial, sans-serif; font-size: 14px; white-space: nowrap;">https://stories.myheritage.com/ole

/p>

Web content link:http://blog.myheritage.dk/2015/11/gode-tips-fra-erfaren-sl%C3%A6gtsforsker/Min slægtsforskning

Web content link:http://www.ole-moustgaard.dkMoustgaard sl�gten

Web content link:https://stories.myheritage.com/ole?_ga=1.117862921.185832930.1402307792Ole Moustgaard - MyHeritage

Ole blev gift med HANSEN, Ulla 27 jun. 1975, Glud Kirke, Glud, Syddanmark, Danmark. Ulla (datter af HANSEN, Sigvald og JØRGENSEN, Anna) blev født 10 sep. 1950, Vrigsted pr Barrit, Horsens. [Gruppeskema]

Notater:

Gift:
Ægtefælle: Ulla Hansen

Notater:

Moustgaard, Laurids Pedersen,. »Moustgaarden», Filskov. Født i Filskov 25. Januar 1903, Søn af Jens Moustgaard. Gift med Hedvig Moustgaard, født Nielsen, født 7. August 1907, datter af Hans Nielsen. Gårdens Navn er »Moustgaarden; den er fra 1300, Stuehuset er fra 1898, har jeg Været Slæqtsgaard i flere generationer og er overtaget af Moustgaard 1935. Der var Dengang opdyrket 106 tdr. Jord mod nu 120 trd. Land. Ejendomsskyld Kr. 33.000, Grundskyld Kr. 18.000. Besætningen var ved Overtagelsen 7 Heste, 20 Køer, 15 Ungkvæg og 20 Svin, den er nu 9 Heste, 22 Køer, 22 Ungkvæg, 25 Svin og 3 Faar. Moustgaard er uddannet ved Landbruget og har Været på Landbrugsskole; er Formand for Grindsted og Omegns Heste-avisforening, i bestyrelsen for Filskov Transformatorforening og har været i bestyrelsen for Filskov Andelsmejeri.

 

Kilde.: Danske landmænd Og deres Indsats 1944

 

Se også.: Http: / / www.ole-moustgaard.dk/laurids% 20og% 20Hedvig.pdf

 

Se også Borris slægten: http://www.ole-moustgaard.dk/Christen% 20Mikkelsen% 20og% 20Ane% 20Kirstine.pdf

 

Se også Kragmose og Debelmose slagtens aner.:

 

http://www.ole-moustgaard.dk/debelmose.pdf

Moustgaard, Laurids Pedersen,. »Moustgaarden», Filskov. Født i Filskov 25. Januar 1903, Søn af Jens Moustgaard. Gift med Hedvig Moustgaard, født Nielsen, født 7. August 1907, datter af Hans Nielsen. Gårdens Navn er »Moustgaarden; den er fra 1300, Stuehuset er fra 1898, har jeg været Slæqtsgaard i flere generationer og er overtaget af Moustgaard 1935. Der var Dengang opdyrket 106 tdr. Jord mod nu 120 trd. Land. Ejendomsskyld Kr. 33.000, Grundskyld Kr. 18.000. Besætningen var ved overtagelsen 7 Heste, 20 Køer, 15 Ungkvæg og 20 Svin, den er nu 9 Heste, 22 Køer, 22 Ungkvæg, 25 Svin og 3 Faar. Moustgaard er uddannet ved landbruget og har været på Landbrugsskole; er Formand for Grindsted og Omegns Heste-avisforening, i bestyrelsen for Filskov Transformatorforening og har været i bestyrelsen for Filskov Andelsmejeri.

l, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Kilde.: Danske landmænd Og deres Indsats 1944

font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Se også.: Http: / / www.ole-moustgaard.dk/laurids% 20og% 20Hedvig.pdf

0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Se også Borris slægten: http://www.ole-moustgaard.dk/Christen% 20Mikkelsen% 20og% 20Ane% 20Kirstine.pdf

e også Kragmose og Debelmose slagtens aner.:

nt-size: 12px;">http://www.ole-moustgaard.dk/debelmose.pdf

Laurids blev gift med NIELSEN, Hedvig 11 dec. 1929. Hedvig (datter af NIELSEN, Hans og IVERSEN, Petrea) blev født 7 aug. 1907, Sønder Omme, Syddanmark, Danmark; døde 22 feb. 1985, Filskov, Syddanmark, Danmark. [Gruppeskema]

Notater:

Se Hedvig Nielsens slægt "Fastergårdsslægten".:

 

http://www.ole-moustgaard.dk/Fastergaardslaegten.pdf

Se Hedvig Nielsens slægt "Fastergårdsslægten".:

 

http://www.ole-moustgaard.dk/Fastergaardslaegten.pdf

http://www.ole-moustgaard.dk/Hedvig.pdf

Notater:

Gift:
Ægtefælle: Hedvig Nielsen

Notater:

Moustgaarden, Omme Landevej, Filskov

http://www.ole-moustgaard.dk/moustgaarden.gif

 

Folketælling Sønder Omme 1880

Filskov, 1. Gård.

* Iver Moustgaard Jensen, m, 51, g, Lutheran, sognet, husfader, gårdejer

* Ane Marie Nielsen, k, 43, g, Lutheran, Give, husmoder

* '''Jens Moustgaard Jensen, m, 15, u, Lutheran, sognet, barn'''

* Niels Emanuel Jensen, m, 12, u, Lutheran, sognet, barn

* Else Marie Jensen, k, 8, u, Lutheran, sognet, barn

* Anton Marinus Jensen, m, 6, u, Lutheran, sognet, barn

* Niels Mads Christian Jensen, m, 3, u, Lutheran, sognet, barn

* Iver Moustgaard Jensen, m, under 1, u, Lutheran, sognet, barn

 

Folketælling 1911

 

Filskov, matr. nr. 2a.

* Jens Moustgaard, m, 7. sep. 1864, g, fk, S. Omme, husfader, landbrug

* Kirstine Moustgaard, k, 31. mar. 1870, g, fk, Borris, 1896, Vium, husmoder

* Marie Moustgaard, k, 26. maj 1895, u, fk, S. Omme, barn

* Iver Moustgaard, m, 22. nov. 1896, u, fk, S. Omme, barn

* Anna Moustgaard, k, 6. okt. 1898, u, fk, S. Omme, barn

* Svend Moustgaard, m, 22. jan. 1901, u, fk, S. Omme, barn

* Laurids Moustgaard, m, 25. jan. 1903, u, fk, S. Omme, barn

* Johannes Moustgaard, m, 5. mar. 1904, u, fk, S. Omme, barn

* Holger Moustgaard, m, 6. maj 1906, u, fk, S. Omme, barn

* Theodor Moustgaard, m, 9. aug. 1907, u, fk, S. Omme, barn

* Emma Moustgaard, k, 9. dec. 1908, u, fk, S. Omme, barn

 

Filskov, matr. nr. 2a.

* Karl Jensen, m, 7. mar. 1893, u, fk, S. Omme, tyende

* Ane Marie Moustgaard, k, 19. mar. 1837, u, fk, Give, 1863, Give, bedstemoder

Jens blev gift med PEDERSEN, Anne Kristine 7 jun. 1894, sdr.omme. Anne (datter af PEDERSEN, Lauest og CHRISTENSEN, Ane Cecilie) blev født 31 mar. 1870, borris; døde 1 jul. 1942, Filskov. [Gruppeskema]

Notater:

Stine, født 31. Marts 1870, død 1. Juli 1942, Hun blev gift med Gaardejer

Jens Jensen Moustgaard, havde Moustgaard i Filskov. Han var født 9.

September 1864 og døde 7 November 1935. I Ægteskabet var der 12 Børn, 8

Sønner og 4 Døtre:

Notater:

Gift:
Ægtefælle: Jens Moustgaard Jensen

Notater:

Husfæster og Husmand i Sudergaardhus og senere Bøvl Mark, Sdr. Omme

 

http://www.rkmolle.dk/10490-1/

Huusmandskone Abelone Nielsen af Sudergaardhus i Bølling. Død 8. Maj 1874. Anm. Af Anders Jensen i Bølling. Enkemanden hensidder i uskiftet Bo med umyndige Arvinger.

 

'''Folketælling Sdr. Omme 1901'''

Bøvl, matr. nr. 10d, Hans Nielsen.

* Hans Nielsen, m, 10. maj 1863, g, folkekirken, Bølling, husfader, landbrug

* Petrea Iversen, k, 24. nov. 1868, g, folkekirken, Sønder Omme, husmoder

* Elisabet Nielsen, k, 2. nov. 1890, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

* Marinus Nielsen, m, 29. dec. 1892, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

* Hansine Ida Nielsen, k, 4. mar. 1895, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

* Kristine Marie Nielsen, k, 10. nov. 1898, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

 

 

Se:

http://www.hansbendtsen.dk/side22.html

Husfæster og Husmand i Sudergaardhus og senere Bøvl Mark, Sdr. Omme

 

http://www.rkmolle.dk/10490-1/

Huusmandskone Abelone Nielsen af Sudergaardhus i Bølling. Død 8. Maj 1874. Anm. Af Anders Jensen i Bølling. Enkemanden hensidder i uskiftet Bo med umyndige Arvinger.

 

'''Folketælling Sdr. Omme 1901'''

Bøvl, matr. nr. 10d, Hans Nielsen.

* Hans Nielsen, m, 10. maj 1863, g, folkekirken, Bølling, husfader, landbrug

* Petrea Iversen, k, 24. nov. 1868, g, folkekirken, Sønder Omme, husmoder

* Elisabet Nielsen, k, 2. nov. 1890, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

* Marinus Nielsen, m, 29. dec. 1892, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

* Hansine Ida Nielsen, k, 4. mar. 1895, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

* Kristine Marie Nielsen, k, 10. nov. 1898, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

 

 

Se:

http://www.hansbendtsen.dk/side22.html

Hans blev gift med IVERSEN, Petrea 10 apr. 1888, Sønder Omme, Syddanmark, Danmark. Petrea (datter af IVERSEN, Lauge Peder Grimstrup og THERKILDSDATTER, Marineberg) blev født 24 nov. 1868, Sønder Omme, Syddanmark, Danmark; døde 26 jan. 1947, Sdr Omme. [Gruppeskema]

Notater:

Folketælling Sdr. Omme 1901 Bøvl, matr. nr. 10d, Hans Nielsen.

* •Hans Nielsen, m, 10. maj 1863, g, folkekirken, Bølling, husfader, landbrug

* •Petrea Iversen, k, 24. nov. 1868, g, folkekirken, Sønder Omme, husmoder

* •Elisabet Nielsen, k, 2. nov. 1890, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

* •Marinus Nielsen, m, 29. dec. 1892, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

* •Hansine Ida Nielsen, k, 4. mar. 1895, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

* •Kristine Marie Nielsen, k, 10. nov. 1898, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

Folketælling Sdr. Omme 1901 Bøvl, matr. nr. 10d, Hans Nielsen.

 

* •Hans Nielsen, m, 10. maj 1863, g, folkekirken, Bølling, husfader, landbrug

* •Petrea Iversen, k, 24. nov. 1868, g, folkekirken, Sønder Omme, husmoder

* •Elisabet Nielsen, k, 2. nov. 1890, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

* •Marinus Nielsen, m, 29. dec. 1892, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

* •Hansine Ida Nielsen, k, 4. mar. 1895, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

* •Kristine Marie Nielsen, k, 10. nov. 1898, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

Notater:

Gift:
Ægtefælle: Hans Nielsen

Notater:

ved kongelig bevilling af 25. april 1903 til at føre familienavnet MOUSTGAARD

 n af Sønder Ommes sogns gamle mænd, aftægtsmand Iver Jensen Moustgaard Filskov, er død den høje alder af 92½ aar. Iver Jensen Moustgaard var født 8. april 1818. samme aar og dag som kong Chriastian den Niende, de var også soldaterkammerater.

I en lang aarrække betænkte kongen Iver med en fødselsdagsgave, og den gamle Filskov-mand fik et par gange foretræde for kongen, der underholdt sig med den gamle hedebo. Iver Jensen Moustgaard sendte ogsaa hvert aar Brev eller telegram til Amalienborg, naar Christian den Niende havde fødselsdag. Selv var kongen altid interesseret i Iver Moustgaard, der forøvrigt var en flittig og stræbsom landmand, som i en lang aarrække drev sin gaard i Filskov op. Iver sadlede sin hest på en af sine fødselsdage og rejste til Sjælland og besøgte kongen privat på kongens fødselsdag på Amalienborg.

Han blev inviteret ind til kongen, hvor han fik en chokoladedrik. Det blev han meget begejstret for, så kongen tilkaldte en af sine tjenere og bad ham give Iver nogle skillinger til køb af chokolade, som Iver kunne tage med hjem til Moustgaarden. Det var første gang beboerne og hele sognet kunne smage chokolade!

På Moustgaarden havde de et splitflag - det såkaldte statsflag. Det havde han fået af daværende konge: Cristian den 9. Splitflaget vejede ved alle festlige dage, sidst ved deres begravelser. Splitflaget blev derefter sendt tilbage ved Ivers død. Iver fik et flot bæger af Kongen til hans 90 års fødselsdag. (I familiens besiddelse idag)

https://da.wikipedia.org/wiki/Christian_9.

http://www.ole-moustgaard.dk/Moustgaardklanen.pdf

Fra bogen "Hedens hemmeligheder" af Peter Henningsen I 1850'erne byggedes der et engvandingsanlæg i egnen mellem Ringive og Filskov, hvor man fra Langelund mølle mellem Ringive sogn til Filskov bymarks vestlige del gravede en 5,6 km lang kanal nord for Omme å.

Kanalen var ca. 3,5 m bred og ca. 30 cm dyb. Kanalen Iøb langs med siderne af det tilstødende højdedrag og omsluttede ialt et areal på 250 tønder land, hvis overvejende jævne fald mod åløbet muliggjorde, at arealet på ethvert punkt kunne overrisles med vand fra kanalen. Vandet blev drevet ind ved en i åen anbragt sluse tæt på vandmøllen i Langelund. Initiativtagerne til denne kanal mente endvidere, at man, et stykke syd for åen, hvor man kun lige var gået igang med en lignende vandledning, ville være istand til at indvinde og frugtbargøre henved 500 tønder land, og såfremt vandmassen var tilstrækkelig, ville det desuden blive muligt, øst for den første gård i Filskov by, at lede vandet under landevejen og ud over et syd for vejen liggende mosestrøg på mindst 10 tønder land. Da amtmand Peter Lehman i Vejle amt mødte projektets ophavsmand, gårdejerIver Jensen Moustgaard i Filskov, og ved selvsyn beså det store engvandingsanlæg, blev han så begejstret for det han så, at han straks skrev til Det kongelige husholdningsselskab, og bad dem yde økonomisk støtte til proje ktet. Enkelte bønder forbedrede deres enge ved at gøde den, fortæller Carl Dalgas i sin amtsbeskrivelse,at bønderne gødede sure mosegne, ved at man ved at nedstikke kreaturben i en afstand 30-45 centimeter fra hin anden. Disse ben opløstes ganske vist lang somt, men allerede det følgende år, kunne man alligevel spor e en virkning på engjorden. De nedstukne ben synes at have virkning i op til tyve år, hvorefter processen sk ulle gentages. Samme effekt opnåede man ved at Iægge benene i de vandrender, som ledte vandet ud til enge ne. Med andre ord ser vi her et tidligt eksempel på den senere så stærkt benyttede benmelsgødning.

 

Moustgaarden, Omme Landevej, Filskov

 

http://www.ole-moustgaard.dk/moustgaarden.gif

 

Skøde og panteprotokol2. Skøde fra Jens Thomsens enke til Iver Jensen Moustgaard med "Tiende", dateret 1. december 1853, læst 3. marts 1857

 

Skøde og panteprotokol 41.

 

3 Skøde fra Iver Jensen Moustgaard til Jens Moustgaard Jensen med "Konge-og Kirketiende" dateret 18. maj 1894.

 

Folketælling Sønder Omme 1880 Filskov, 1. Gård.

•Iver Moustgaard Jensen, m, 51, g, Lutheran, sognet, husfader, gårdejer

•Ane Marie Nielsen, k, 43, g, Lutheran, Give, husmoder

•Jens Moustgaard Jensen, m, 15, u, Lutheran, sognet, barn

 

* Niels Emanuel Jensen, m, 12, u, Lutheran, sognet, barn

•Else Marie Jensen, k, 8, u, Lutheran, sognet, barn

•Anton Marinus Jensen, m, 6, u, Lutheran, sognet, barn

•Niels Mads Christian Jensen, m, 3, u, Lutheran, sognet, barn

•Iver Moustgaard Jensen, m, under 1, u, Lutheran, sognet, barn

 

 

 

'

 

 

 

 

 

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

* Iver Moustgaard Jensen 51 Gift Huusfader, Gaardeier S. Omme

*

* Ane Marie Nielsen 43 Gift Huusmoder Give, Veile Amt

*

* Jens Moustgaard Jensen 15 Ugift deres Børn S. Omme

*

* Niels Emanuel Jensen 12 Ugift deres Børn S. Omme

*

* Else Marie Jensen 8 Ugift deres Børn S. Omme

*

* Anton Marinus Jensen 6 Ugift deres Børn S. Omme

*

* Niels Mads Christen Jensen 3 Ugift deres Børn S. Omme

*

* Iver Moustgaard Jensen 1 Ugift deres Børn S. Omme

Iver blev gift med NIELSEN, Ane Marie 2 aug. 1863, Omme, Syddanmark, Danmark. Ane (datter af HANSEN, Niels Emanuel og CHRISTENSDATTER, Birthe Kristine) blev født 19 mar. 1837, Give, Syddanmark, Danmark; døde 9 mar. 1921, Filskov. [Gruppeskema]

Notater:

Se Ane Marie Nielsen aner til Østergaard familierne

 

http://www.ole-moustgaard.dk/ane%20marie%20nielsen.pdf

 

Folketælling 1911

Filskov, matr. nr. 2a.

Ane Marie Moustgaard, k, 19. mar. 1837, u, fk, Give, 1863, Give,Oldemor

Notater:

Gift:
Ægtefælle: Iver Moustgaard Jensen

Notater:

Født lige syd for den gamle tyske grænse ved Ribe.

n af Skrydstrup, Johanne Køllner i præstegården og Niels Thomsen Pedersen af Hjortlund.

1927, 93 Aar gl.), Han var en Broder til Mads Pedersen i Debeimose, kaldet Mads Hus. De fik hendes Fødegaard, hvor de boede en Snes Aar, men kunne ikke klare sig, flyttede til Feldsing i Sdr. Felding. Men heller ikke her gk det så godt.

hed til det sidste.

hvoraf 2 døde som smaa. De 12 hed: Cathrine (kaldet

p> 

>ielsen; k; 15; ugift; Aadum Sogn; Luthersk; Tjenestepige / Tjenestepige

Født lige syd for den gamle tyske grænse ved Ribe.

Faddere: Johanne Margrethe Madsdatter i præstegården, Wilhelmine Johanne Køllner ibidem, G. Jørgensen af Skrydstrup, Johanne Køllner i præstegården og Niels Thomsen Pedersen af Hjortlund.

1.s.e. påske

Lauest blev gift med CHRISTENSEN, Ane Cecilie 29 apr. 1866, Borris. Ane (datter af MIKKELSEN, Christen Hannerup og CHRISTENSEN, Ane Kirstine) blev født 26 jun. 1847, Borris; døde 28 nov. 1935, Hee, Ringkøbing amt. [Gruppeskema]

Notater:

I mange Aar bestyrede de Hee Fattiggaard, paa hvis Kirkegaard de begge

26. Juli 1847, død 28. November 1935 i Rudeholm,

risten, Petrine, Søren, Kristoffer, Otto, Jeppe, Kirstine, Thora,

15; Laurits Pedersen; m; 34; gift; Hjortlund Sogn, Ribe Amt; Luthersk; Huusfader / Jordbruger

/p>26; ugift; Borris Sogn; Luthersk; Tjenestekarl / Karl

Notater:

Gift:
Ægtefælle: Ane Cecilie Christensen

Notater:

* b. 13 AUG 1828 at Ejstrup, Faster, Jylland

nbsp;

* b. 13 AUG 1828 at Ejstrup, Faster, Jylland

* m. 4 DEC 1856 Elisabeth Sørensen (1833 - 1886)

* d. 13 AUG 1877 at Sdr Omme, Jylland aged 49

 

 

 

Parents:

Niels Christensen (1808 - )

 

Children (1):

 

Ingeborg Nielsen (1859 - 1931)

Hans blev gift med SØRENSDATTER, Elisabeth 4 dec. 1856, Dybjerg, Lem, Rngkbn, Dnmr. Elisabeth (datter af PEDERSEN LUNDE, Søren og HANSDATTER, Ane Hedevig) blev født 11 jul. 1833, Vognsbjerg, Lem, Rngkbn, Dnmr; døde 21 feb. 1886, S. Omme, Bolling, Rngkbn, Dnmr. [Gruppeskema]

Andre Begivenheder:

• Vielse: 4 sep. 1856, Bølling kirke, Sdr. Omme.

Notater:

b. 11 JUL 1833 at Vognbjerg, Dejbjerg, Jylland

m. 4 DEC 1856 Hans Nielsen Præst (1828 - 1877)

d. 21 FEB 1886 at Sdr Omme, Jylland aged 52

Parents:

Søren Pedersen Lunde (1804 - 1877), Anne Hedvig Hansdatter (1806 - 1876)

Children (1):

Ingeborg Nielsen (1859 - 1931)

b. 11 JUL 1833 at Vognbjerg, Dejbjerg, Jylland

m. 4 DEC 1856 Hans Nielsen Præst (1828 - 1877)

d. 21 FEB 1886 at Sdr Omme, Jylland aged 52

 

 

Parents:

Søren Pedersen Lunde (1804 - 1877), Anne Hedvig Hansdatter (1806 - 1876)

 

Children (1):

 

Ingeborg Nielsen (1859 - 1931)

Notater:

Fakta om Lauge Peder Grimstrup Iversen, født den 29 marts 1839.Død den 29. september 1891 ved en ulykke som møllebestyrer på Favrholt mølle, Ikast.

Fkt-1840; Rind - Lind Bye; 118418; En Gaard
270; Iver Pedersen; m; 43; gift; ; ; Gaardmand
271; Mette Christensen; k; 36; gift; ; ; hans Kone
272; Christen Iversen; m; 9; ugift; ; ; hans Børn
273; Peder Iversen; m; 3; ugift; ; ; hans Børn
274; Lauge Peter Grimstrup Iversen; m; 1; ugift; ; ; hans Børn
275; Mette Kirstine Madsdatter; k; 24; ugift; ; ; Tjenestepige


Fkt-1850; Rind - Lind ; 59; Gaard
288; Iver Pedersen; m; 52; gift; Her i Sognet; ; Gaardmand
289; Mette Christensen; k; 46; gift; Her i Sognet; ; hans Kone
290; Christen Iversen; m; 19; ugift; Her i Sognet; ; deres Barn
291; Peder Iversen; m; 13; ugift; Her i Sognet; ; deres Barn
292; Lauge Peder Iversen; m; 11; ugift; Her i Sognet; ; deres Barn
293; Else Marie Iversen; k; 9; ugift; Her i Sognet; ; deres Barn
294; Peder Iversen; m; 82; enke; Stenderup, Ribe Amt; ; huusfaders Fader, aftægtsmand
295; Maren Andersen; k; 25; ugift; Herning; ; Tjenestepige



Fkt-1860; Rind - Lind ; 20.2;
108; Iver Pedersen; ; 62; gift; I Sognet; Lutheraner; Aftægtsmand
109; Mette Christensdatter; ; 56; gift; I Sognet; Lutheraner; Hans hustru
110; Christine Andersen; ; 9; ugift; I Sognet; Lutheraner; Pleiebarn
111; Lauge Peder Iversen; ; 21; ugift; I Sognet; Lutheraner; Tømrer

25-7-1863 Ægteskab (1): Lauge Peder Grimstrup Iversen [3651] i Brande Kirke med Mette Nielsen [2511] , Født: 16-1-1846, Brande, Døbt: 5-4-1846, Brande Kirke

14-5-1866 Lauge og Mette bliver skilt.

14-5-1866 Han står i afgangslisten for Brande, rejser til Give Sogn, Hestlund, 27 år

10-11-1873 Mette Nielsen bliver gift i Brande Kirke med Niels Nielsen [3652] [MRIN: 1088], søn af Niels Nielsen [3657] og Maren Hansdatter [3658], den. (Niels Nielsen [3652] blev født den 19-1-1832 i Vester Sogn, Vejle Amt, døbt den 25-1-1832 i Vester Kirke, døde den 6-6-1895 i Nørholm, Brande, Vejle Amt og blev begravet den 12-6-1895 i Brande Kirkegård Ægteskab (2): Niels Nielsen [3652] den 10-11-1873 i Brande Kirke. Død: 27-12-1883, Nørholm, Brande, Vejle Amt i en alder af 37 år .Begravet: 6-1-1884, Brande Kirkegård. Dødsårsag: Blodstyrtning

20. maj 1866, Opslag 47 Lauge, står i tilgangslisten i Give.

15. januar 1868 bliver gift, med Marienberg Therkildsen, 41 år. Kongebrev udstedt.

24. november 1867. Deres barn, Petrea bliver født

1872 Lauge og Marienberg bliver skilt

7. april 1872. Rind kirkebog Tilgangsliste opslag 30. Tager ophold ved broderen Christen, som har hjemmegården



1880, C7065 Ringkøbing, Hammerum, Rind, Store og Lille Gunnerup, Fejerskouhuse og Knudmosehuse, Store Gunnerup, En Gaard, 1, FT-


Lauge Peder Grimstrup Iversen

39

Fraskilt

Gaardeier



Her i Sognet [Rind]

Laust Nielsen

20

Ugift

Tjenestekarl



Her i Sognet [Rind]

Julliane Andersen

20

Ugift

Huusbestyrinde



Vilbjerg Sogn Ringkjøbing A

24. oktober 1881. Bliver som 42 årig, gift med Christine Rostgaard, født 1861 (20 år gammel) Opslag 236.

14. september 1881. Deres barn Martinus Rostgaard Grimstrup bliver født

18. november 1886. Marinus bliver født, men lever kun 3 timer.

Ved sønnens Martinus konfirmation i Gjellerup 1896 står der,

Han er søn af gårdejer Lauge Peder Grimstrup Iversen og hustru Kristine Rostgaard af Gunderup



Konfirmation af sønnen Iver 9-4-1899 (opslag 133) i Rind. Her står, at han er søn af afdød gårdejer Lauge Peder Grimstrup Iversen og hustru Kristine Rostgaard af Gunderup, Rind sogn.



.

29. september 1891. Død ved en ulykke som møllebestyrer på Favrholt mølle, Ikast

Faurholt Mølle, Herning Folkeblad 1/10 1891.



Angaaende Ulykkestilfældet i Tirsdags i Favrholt Mølle have vi yderligere modtaget følgende:

Ulykken er rimeligvis foraarsaget ved, at afdøde med Venstre Haand har staaet og raget Rug ned i Maalekværnen; Spillet har derved grebet fat i Tøjet og trukket ham ned i Kværnen.

Da han fandtes, var han rullet rundt om Spillet og maatte befries ved at bortskære Tøjet. Møllen standsede da legemet kom ned i Mølleværket.

Ulykken opdagedes først mellem Kl. 12 og 1, da afdødes Søn kom for at kalde paa Faderen.

Samtidig var man ogsaa bleven opmærksom paa at Møllen var standset og anede Uraad.

Kun en time før Ulykken blev opdaget, var afdøde bleven set sidste Gang.

Rimeligvis er Døden indtraadt straks, da Brystkassen var fuldstændig knust og trykket ind i Legemet, ligesom alle Ribben i Venstre Side vare knækkede.

Den afdøde bestyrede Møllen for Kreditforeningen i Ringkøbing, var almindelig afholdt af Naboerne. Han efterlader sig en Enke og 4 Børn, hvoraf det yngste er 7 Aar.



Faurholt

På et kort fra 1872 kan vi se, at det eneste der er aftegnet i Faurholt er gården »Meldgaard og en smedie lidt vest for den. Ud over de gamle gårde er Faurholt altså kun et vejkryds. Det første der bygges i Faurholt er en mølle.

Faurholt mølle.

Faurholt mølle skal ifølge Bernhard Larsen have været en mølle fra Tulstrup, som er flyttet til Faurholt og først opstillet, hvor Tulstrup smedje senere var (Faurholtvej 20), og derefter flyttet til Ringstrupvej 1.

Tu.3h, tidl. Faurholt gi. mølle. 1933, smedem. Pagh N. Linnebjerg * 1907
- 1934 med Karen M. * 1910.
Hvornår møllerne er bygget i Ikast sogn, ved vi kun lidt om. Det blev jo ikke tinglyst, fordi man byggede en mølle på sin jord.

Den ældste vindmølle er sikkert Springbjerg, flyttet Ca. 1902 til Isenvad. Den næste var Ikast, Øs.20, bygget 1864, og så må de 4 mØller i nordsognet være kommet. Tulstrup l5a var den sidste, der blev nedbrudt. Desuden har der været møller i Broholm 16 a, og Lassesgaard 24a, foruden altså Faurholt, hvoraf en af ejerne J. Chr. som nævnt skænkede jord til kirken. Før vindmøllernes tid måtte man køre helt til vandmøllerne i Sunds eller Bording.
Møllebestyrer P. Grimstrup Iversen, 1839-91, i Pa. * i Rind, ejede 1887-90, Vagner Wedells gd., Ur.3c.

Karen M. og Pagh Linnebjerg fortæller, at man sagde til dem, at de boede på dårlig jord, for tIer havde der ligget en mølle Hvornår møllen er kommet til Faurholt, og hvornår den er flyttet, kan der ikke oplyses noget om. Måske er begge dele sket i 1870-erne (mellem 1872 og 1879) 1880-1885 tilhører den Niels Frederik Joachimsen, der er svigersøn til Peder Nielsen Smedegaard i Vestergaard. Han har solgt møllen, men må tage den tilbage igen. I Herning Folkeblad er der i 1885 (nov. og dec.) en ordstrid om møllens værdi mellem ham og Jens Storgaard Thomsen. Hvor mange køer og heste kan der holdes på møllen og dens tilliggende jord?

Møllebestyrer P. Grimstrup Iversen, 1839-91, i Pa. * i Rind, ejede 1887-90, Vagner Wedells gd., Ur.3c.

I 1901 overtager Jens Chr. Nielsen møllen og han sælger i 1917 selve møllen til købmand Niels Paarup i Tulstrup, der bryder den ned. Som vi allerede har set fik Faurholt i 1886 sin første skole. Den lå ikke ved møllen men for sig selv. Skolen har spillet en stor rolle for udviklingen i Faurholt i og med, at skoledistriktet har bestemt, hvad der kom til at høre med til Faurholt Men byen kom ikke til at vokse op omkring skolen, men omkring vejkrydsene ved møllen.



IKAST NORDSOGN

Faurholt mølle.

Tu5b, 3d, le, 6d, I/skov, lab, ad, Mkl.ldm. Tu.5b

1937, Agnus Pedersen, født 1905 i Bd. —.- 1938 med 16,1 ha

Marie Hauge, fØdt 1909 i Ed.: I bØrn.

M. 1845, husm. Søren Rs., 1783-1856, alt, hos gdm. Rs. 5., V. Sigg. = Tu.23a, htk. ned fra 0,7 10 til 0,431. 5. R. nævnes som fæster, F. 34, -- Kirsten Chr.dt.

* 1785, Rs. 5. * 1820.

Flere lodder eller ejendomme er, som man vil se, slået sammen. 5b nævnes fra 1830, da Anders P. sælger et sted i Fa. til kbm. Agerskov, Holstebro. 1855, kbm. A. til Rs. 8., 1874, P. P. Faurholt * 1831 i Ringstrup - Ane Sophie J.

* 1834 i Gj. Af deres bØrn kan nævnes Karen * 1863 —. kbm. Knud Rs., Isenvad og lærer Peder Faurholt P. 1864, 187-l906 lærer i Tulstrup, senere i østrup.

F. 1860, Rs. SØrensen * 1812 Maren Svendsdt. * 1815. Hans f.f.: Rs. 5., død 1813, var s. afS. P. i Lassesgd. = Tu.24a. 1879, mølleforp. Søren Johnsen, E. * 1842.

F. 1880, mølleforpagter SØren J. * 1843 i Tørring — Mariane Vistisen * 1851

i Tu.24e. F. 1880, mØllejer N. Er. Joachimsen * 1855 Karen Skov P. * 1857,

dL. af P. Smedegaard = 3a, 1881, ejer af 5b, 1882, 1kØb. Så går det i 20 år

stærkt med hdl., 1884, mageskifte Morten Nielsen Hvam, 1885, N. T. Jensen,

1888, N. N., 1893, fogedndl. til Jens P. L. Pedersen, far til afdøde kbm. P. i Gr.,

1897, Chr. N., 1898, murer Chr. P., se 3p, 1900, 1899, Lars Chr. Chr.

1901, aukt. til Jens Chr. Nielsen, der 1910 køber 6d af 1k. km. og 1912 skænker grund til kirke og kirkegaard, senere je.7,Ik. 1917, Chr. Christensen

- Marie, 1874-1946, 1937, nuv. ejer A. P.

Tu.5c, 6f, Mht .ldh, 1962, Jens Andersen Tu.5c

for 96.000 kr. 21,5 ha

1873, J. Chr. N., 5a, til N. P. Chr., 1823-83 - 1850, Ane Kirstine Knudsen,

1824-1909, født i Tu.17a, 1883, di. Mette P.dt. Peder Larsen. En søn, fhv. væver N. P. P., 1k., 1824-1919, - lx Ane Marie Chr. t 1888, — 2x Ane Katr. Bek.

1890, Elias Marinus A., 1893, Jens Chr. Knudsen * 1870 i Ørre —- 1891 Lene Knndsdt., 1867-1928. Aftægt Ane Knudsdt., se ovenf. F. 1900, slægtning P. Linnebjerg * 1896 i Gj. En sØster til Ane Kn., Else Marie Kn.dt., 1827-69.

1858, se 3e.

1928, Martinus Nielsen, 1939, Rasmus Flaskager, 1913-57, født i lOb — 1939 med Else Hedegaard * 1915 i 2a: 3 bØrn, 1962, enken til nuv. ejer J. A. Hendes svoger Verner El. har nu fØdegd. »Flaskagen, Tu.lOb. Else F. nu vi.22,Ik.







7. februar 1905 Lauge og Christines søn Martinus bliver gift i Vejlø Kirke, Præstø amt. Yderligere står der, at Christine igen bliver gift med en Johan Constantin Litzen.

Lauge blev gift med THERKILDSDATTER, Marineberg 15 jan. 1868, Give; skilt 7 apr. 1872. Marineberg (datter af ANDERSEN, Therkild og ANDERSDATTER, Anne Birgitte) blev født 2 jan. 1827, Sønder Omme, Vejle, Denmark; døde 30 jan. 1914, Bøvl, Sønder-Omme, Billund Municipality, Denmark. [Gruppeskema]

Notater:

'''Billund Lokalarkiv'''

1846 d. 23 aug. Ungkarl Peder Kjær Christensen af Bøvl Kjærgård og pigen Marineberg

Terkelsdatter af Omvrå, han 23½ og hun 19½ år. Forlovere gårdmand Christen Pedersen Kjær

i Kjærgård i Bøvl og gårdmand Terkel Andersen i Omvrå

Marineberg er født på gården Marineberglund, Omvrå, Filskov

Notater:

'''1778 d. 5 jul. blev Thomas Jensens og Anna Jensdatters søn døbt kaldet Jens. Frembåren af

Anna Jensdatter'''.

Moustgaarden

 

'''Folketælling Vejle, Nørvang, Sønder Omme, Filskov Bye, en Gaard, 5, FT-1834, C1380'''

 

Jens Thomsen 56 Gift Gaardmand

 

Ane Marie Ivers Datter 47 Gift hans Kone

 

Niels Mads Christian Jensen 18 Ugift deres Børn

 

Iver Jensen 16 Ugift deres Børn

 

Ane Kirstine Jens Datter 11 Ugift deres Børn

 

Mariane Jens Datter 10 Ugift deres Børn

 

Else Kirstine Jens Datter 8 Ugift deres Børn

 

Thomas Jensen 4 Ugift deres Børn

 

'''Moust er det jyske udtryk for Mourids. Niels Christensen er fadder til Jens

Thomsen 2 ældste sønner, ved Ivers dåb er han omtalt som Niels

Christensen Moustgaard.'''

 

Den syvende gård - nok Moustgaard - kan man finde i Tirsbæks historie allerede ca. ''l575. Den han hørt under Kronen, som Hjortlundgård gjorde det endnu 2OO år senere. Fæsteren hed '''Clement Moustsen''' ellen Mouritsen (altså i den senere Moustgård). Om navneligheden har nogen forbindelse med gårdens nuværende navn - derom er der nok ingen tvivl.

 

Den kom i Tirsbæks besiddelse sammen med andet gods i Tørrild herred, som Filskov dengang hørte til.

 

Fæsteren skylden landgilde. Ejeren af Tirsbæk van Ivar Dyre. Hans rette navn var nok Ivar Lunge, og om ham er der mange beretninger, Men de kommer sådan set ikke Filskovs historie ved. Han havde Tirsbæk ved Vejle.

 

Efter sin far fra 1540 til 1587, da han døde iflg. Engum sogns kirkebøger. Han var ustyrlig rig og en stridbar herre. At Hjortlundgaard, der også van krongods, lkke kom i Ivar Dyres besiddelse, skyldes sikkert, at den før 161O, da hele Sdr.Omme soqn kom i Nørvang herred fna Tørrild, lå i Slaugs herred oq derfor slet ikke var med i Koldinghus amt. Den lå i Riberhus amt, Skellet gik imellem Filskov og Hiortlund.

 

Gård nummer 7 ejes af Tirsbæk ved Vejle Fjord. Ejeren nævnes ikke ved navn. Denne gård

har Tirsbæk fået i 1578 af kronen, idet det i bogen om Tirsbæk af M. Hansen, s. 66 hedder: I

1578 får Ivar Lunge for gods på Sjælland ved mageskifte med kronen forskellige ejendomme i

Jylland, der kaldes “Vor og kronens herligheder og rettigheder”. I Filschou 1 gård Clemend og

Sybart Mouritzen ibor, skylder l fjk. smør og 2 marks penge.

 

Ivar Lunge har ejet flere gårde i Sønder Omme sogn, bl.a. Omvraa 1579 i mageskifte med

kronen. Han lå i strid med Hans Tausen, som 1557 ville bandsætte hans bønder. Selv om dette

ikke angår denne fæster i Filskov by er det dog af interesse for egnens historie i det hele taget

og er kirkehistorisk interessant, da det viser anvendelse af katolske metoder i en protestantisk

tid. Det hedder herom at den 14. februar 1557 stævnes Ivar Lunge til København. Han skal

møde 30. april på slottet. Magister Hans Tausen, superintendant over Ribe stift, har tilladt hr.

Jacob i Omme at bandsætte Ivar Lunges tjenere, fordi de har ført noget hø bort fra hans,

præstegårdens eng. (Ny Kirkehistoriske Samlinger III side 842).

Den ved mageskiftet nævnte Sibast (et mærkeligt udansk navn) nævnes i jordebogen for

Koldinghus lehn under Tørrild herred: Felskoff, Sibast, l fjd. smør og 2 unser af rug? (meget

ulæseligt - skal muligvis læses som 2 marks penge).

1661 bor på denne gård to fæstere, nemlig Jens Jensen og Jesper Mouridsen. De skylder i

landgilde: l ørte rug, 3 pund smør, 1 føenød, (måske 2, tallet ulæseligt), 1 rdl. gæsteri. Ansat

til 4 tdr. og 1skp. hartkorn.

Kan så: 3 tdr. rug, 10 skp. byg, 2 skp. Boghvede og kan avle 30 læs høe. Beregnet til 3 tdr. 2

skp. hartkorn.

 

I 1664 ejes gården af velbyrdige frue Hilleborg Bille. Hvem hun er kan ikke siges med

sikkerhed, men Tirsbæk blev efter Iver Lunges død (der døde barnløs i 1608), solgt til slægten

Bryske. En søster til Ove Lunge var nemlig gift med Ejler Bryske (død 1614). Datteren

Lisbeth Bryske blev gift med 1. Mogens Krabbe, 2. Med Henrik Bille (død 1655).

Hilleborg Bille kan da være sønnen Steen Billes hustru. Han ejer Tirsbæk til sin død 1686.

Gården i Filskov beboes af fæsteren Jesper Mortensen og dens landgilde var ansat til: 1 ørte

rug, 1 staldoxe, 3 Colding pd. smør, 1 brændsvin, 1 rdl. gæsteri. Kan såe: 3 tdr. rug, 12 skp.

byg og kan avle 20 læs høe. Beregnet til 5 tdr. 2 skp. Hartkorn.

 

 

Adkomster

 

Skøde og panteprotokol 5.

 

1 a Skøde fra Niels Christensen vare 1tdr. 5 skæppe, 3 fjerdingkar, 2 album med Tidender til Jens Thomsen, den 12. april læst den 18. oktober 1807

 

Skøde og panteprotokol 17.

 

b. do fra Christen Hansen til do vare 2 parceller, gl. hartkorn 1 tdr. 2 skæppe, 2 album med Tiende dateret 10. august 1819 læst12. marts 1847.

 

 

 

Skøde og panteprotokol 22.

 

c. 2 gl. bevilling fra Jens Thomsens enke Ane Marie Iversdatter til at sidde i uskiftet bo, dateret 2. august 1839 tinglæst 13.marts 1857.

Web content link:http://www.skovsende.dk/stam1950.pdfBaggesgaard slægten

Jens blev gift med IVERSDATTER, Anne Marie 18 nov. 1815, Åstrup, Ribe, Denmark. Anne (datter af ANDERSEN, Iver og THOMASDATTER, Maren) blev født 6 maj 1785, Tvilho, Åstrup sogn; døde 6 feb. 1867, Sdr.Omme. [Gruppeskema]

Notater:

=='''1785 d. 6 maj blev Iver Andersens kone af Tvilho Maren Thomasdatter forløst med en datter,

ens kone fra

elig;stegården.'''==

Notater:

Gift:
Ægtefælle: Jens Thomsen

Notater:

'''Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

Døbt 2 Apr. 1804 Thyregod Kirke [2]

Faddere Mathias Frandsen, Ivar Nielsen fra Dørken + 2 fra Brande sogn ulæselige navne.

Han overtager Refsgaard i Ndr. Donnerup efter faderen den 1 aug. 1829.

Hans første hustru hedder Ane Marie Jacobsdatter født omk. 1802 død den 7-15 juni 1832, de havde ingen børn, hendes fødested ukendt.

Ved vielsei 1832 er han noteret som enkemand opslag 149

Samtlige personer i husstanden vejle, Nørvang, Give, Refsgaard, , en Gaard, 13, FT-1845

Der vises flg. felter:

Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

* Niels Emanuel Hansen, 41, Gift, , Gaardmand, Thyregod Sogn Veile Amt

* Birthe Kirstine Christensdatter, 32, Gift, , Hans Kone, Thyregod Sogn Veile Amt

* Hans Nielsen, 12, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet

* Christen Nielsen, 10, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet

* Ane Marie Nielsdatter, 8, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet

* Jacob Nielsen, 6, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet

* Else Nielsdatter, 4, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet

* Ane Nielsdatter, 1, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet

* Niels Emanuel Hansen, 29 , Gift, , Gaardmand,

* Birthe Kirstine Christensdatter, 21 , Gift, , hans Kone,

* Hans Nielsen, 1 , Ugift, , deres Søn,

* Hans Iwersen, 67 , Gift, , Aftægtsmand,

* Else Nielsdatter, 69 , Gift, , hans Kone,

Død 29 Okt. 1880 Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred [3]

Begravet 6 Nov. 1880 Give Kirkegård '''

'''Børn''' *

* 1. Hans NIELSEN, f. 17 Mar. 1833, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred ,

* 2. Christen NIELSEN, f. 1835, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred ,

* 3. Ane Marie NIELSDATTER, f. 19 Mar. 1837, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred ,

* 4. Jacob NIELSEN, f. 7 Jan. 1840, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred , d. 11 Mar. 1905, Ris Mark, Givskud Sogn, Nørvang Herred

* 5. Else NIELSDATTER, f. 23 Dec. 1841, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred ,

* 6. Ane NIELSDATTER, f. 26 Jun. 1844, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred ,

Sidst ændret 10 Dec. 2006

Familie-ID F286 Gruppeskema

Kilder [SAuth] Stegemüller, Hanne B. Stegemüller.

[S69] KB, Thyregod, HMB-C448-2, kort 1 af 4, fol. 2, sp. 1 (Kvalitet: 4), 10 Dec. 2006.

[S69] KB, Give, C447 B-3 kort 5 af 6, fol. 174, nr. 14. (Kvalitet: 4), 10 Dec. 2006.

Ved død er det angivet, at han er født i Brande. Det er ikke korrekt. Han er født i Dørken, Thyregod Sogn, jfr. Thyregod Kirkebog.

[S69] KB, Thyregod, C448-4, kort 5 af 11 (Kvalitet: 4), 10 Dec. 2006.

Niels blev gift med CHRISTENSDATTER, Birthe Kristine 22 sep. 1832, Give. Birthe (datter af JACOBSEN, Christen og JACOBSDATTER, Ane) blev født 23 maj 1813, Østergaard, Give, Refsgaard, Dørken; døde 2 apr. 1882, Give. [Gruppeskema]

Notater:

* Født 1832 Birthe Kirstine Christiansdatter 1813 Østergaard, Dørken

* Død 1882 Refsgaard, Ndr. Donnerup [T16]

* Barn: Anne Marie Nielsen 1837 Ndr. Donnerup - død 1920

* Gift 1863 med Iver Jensen 1818 Filskov, Sdr. Omme -død 1910 [T16]

Deres barn:

* Jens Jensen Moustgaard 1864 ,Gift med

* 1894 Ane Kirstine Pedersen 1870 Borris

Notater:

Gift:
Ægtefælle: Niels Emanuel Hansen

Notater:

Bæremoder: Dorthe Bertelsdatter kone af Hjortlund.

Faddere: Søren Thomsen, Mickel Christensen af Heegaard, Søren Christensen af Hjortlund og Maren Christensdatter af Heegaard.

Peder blev gift med MADSDATTER, Ane Cathrine 11 nov. 1826, hjortlund. Ane (datter af HANSEN, Mads og HANSDATTER, Karen) blev født 1802, Måske i Brørup; døde 15 jul. 1860, Hjortlund. [Gruppeskema]

Notater:

Ringkøbing, Bølling, Sønder Borris, Debelmose, En gaard, 20, FT-1845, c0391

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

'''Christen Handerup Mikkelsen 38 Gift Gaardmand Her i sognet [Sønder Borris Sogn], Ringkøbing Amt'''

Ane Kierstine Christensen 34 Gift Hans kone Hanning Sogn, Ringkøbing Amt

Ane Kierstine Christensen 10 Ugift Deres børn Her i sognet [Sønder Borris Sogn], Ringkøbing Amt

Jeppe Christensen 8 Ugift Deres børn Do [Sønder Borris Sogn, Ringkøbing Amt]

Mikkel Christensen 6 Ugift Deres børn Do [Sønder Borris Sogn, Ringkøbing Amt]

Kiersten Mikkelsen 3 Ugift Deres børn Do [Sønder Borris Sogn, Ringkøbing Amt]

Et Pigebarn Udøbt 1 Ugift Deres børn Do [Sønder Borris Sogn, Ringkøbing Amt]

Elisabeth Madsen 28 Ugift Tjenestepige Nou?? Sogn, Ringkøbing Amt

Mikkel Christensen 73 Gift Aftægtsmand Bølling Sogn, Ringkøbing Amt

Ane Kierstine Andersen 79 Gift Hans kone Do [Bølling Sogn, Ringkøbing

Kilde: Pastor A.M. Bårris

. Christen Mikkelsen overtog Følegaarden. Hans Kone hed Ane Kirstine. Hun var en ung Enke, havde været gift med en Mand fra Bølling, der døde kort efter Brylluppet; her var ingen Børn. Ane Kirstine var kendt som klog Kone, der kunde sætte Led i Lave og var en Del søgt.

Chr. Mikkelsen og Ane Kirstine boede sidst som Aftægts folk paa Gaarden i den sondre Ende af den østre Længe, hvor de begge døde i en høj Alder, omkring 90.

Som lille Dreng har jeg ofte besøgt dem i deres Aftægts lejlighed. De var saa hyggelige at besøge. Jeg var med til Chri sten Mikkelsens Begravelse. Han døde 3. Juli 1879, saa jeg var kun 5 Aar gammel. Fra Begravelsen har jeg en Erindring, som jeg aldrig har kunnet glemme. Da Gæsterne var gaaet til Fro kostbordene, var jeg kommet op i Stuen, hvor Liget laa i den aabne Kiste. Her kom gamle Ane Kirstine ind, gik hen til Liget og kyssede det paa Munden, mens Taarerne løb hende ned ad Kinderne. Jeg forstaar nu, at der havde været et godt Forhold mellem de to gamle.

Kilde: Pastor A. Bårris

Christen blev gift med CHRISTENSEN, Ane Kirstine 20 apr. 1835, Borris sogn, Ringkøbing amt. Ane (datter af ESKESEN, Christen og CHRISTENSDATTER, Kirsten) blev født 1811, Lille Aarup, Hanning sogn, Ringkøbing amt; døde 10 jul. 1892, Præstegårdens mark, Borris sogn, Ringkøbing amt. [Gruppeskema]

Notater:

I. Christen Mikkelsen overtog Følegaarden. Hans Kone hed Ane Kirstine. Hun var en ung Enke, havde været gift med en Mand fra Bølling, der døde kort efter Brylluppet; her var ingen Børn. Ane Kirstine var kendt som klog Kone, der kunde sætte Led i Lave og var en Del søgt.

Chr. Mikkelsen og Ane Kirstine boede sidst som Aftægts folk paa Gaarden i den sondre Ende af den østre Længe, hvor de begge døde i en høj Alder, omkring 90.

Som lille Dreng har jeg ofte besøgt dem i deres Aftægts lejlighed. De var saa hyggelige at besøge. Jeg var med til Chri sten Mikkelsens Begravelse. Han døde 3. Juli 1879, saa jeg var kun 5 Aar gammel. Fra Begravelsen har jeg en Erindring, som jeg aldrig har kunnet glemme. Da Gæsterne var gaaet til Fro kostbordene, var jeg kommet op i Stuen, hvor Liget laa i den aabne Kiste. Her kom gamle Ane Kirstine ind, gik hen til Liget og kyssede det paa Munden, mens Taarerne løb hende ned ad Kinderne. Jeg forstaar nu, at der havde været et godt Forhold mellem de to gamle.

Kilde Pastor A. Bårris

Notater:

Gift:
Ægtefælle: Ane Kirstine Christensdatter

Notater:

 

7f7f7f; font-family: 'Helvetica Neue', Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px; background-color: #f8f5ee;">Karen Nielsdatter, Kirsten Marie Nielsdatter, Appelone Nielsdatter, Dorthe Nielsdatter, Hans Nielsen Præst, Jens Nielsen, Maren Nielsdatter, Mariane Poulsen (født Nielsen), Christine Nielsdatter, Christen Nielsen

Niels blev gift med HANSDATTER, Kirsten 15 jun. 1817, Faster, Bølling, Ringkøbing, Denmark. Kirsten blev født 1799; døde 2 maj 1860, Faster. [Gruppeskema]

Notater:

Gift:
Ægtefælle: Niels Christensen

Søren blev gift med HANSDATTER, Ane Hedevig 28 sep. 1832, Lem, Rngkbn, Dnmr. Ane (datter af KJÆRGAARD, Hans Christensen og MADSDATTER, Elisabeth) blev født 11 jan. 1806, Dejbjerg, Lem, Rngkbn, Dnmr; blev døbt 11 jan. 1806, Bolling, Ringkobing, Denmark; døde 28 jan. 1876, Dejbjerg, Lem, Rngkbn, Dnmr. [Gruppeskema]

Notater:

b. 1806 at Dejbjerg Kjærgård, Dejbjerg, Jylland

m. 28 SEP 1832 Søren Pedersen Lunde (1804 - 1877)

d. 28 JAN 1876 at Vognbjerg, Dejbjerg, Jylland aged 70

Parents:

Hans Christensen Kjærgaard (1748 - 1818), Elisabeth Madsdatter (1767 - 1847)

''''''Fkt-1834'''; Sønder Lem - Sønder Lem ; 44; Karsbek, en Gaard'''

* 255; Søren Pedersen; m; 29; gift; ; ; Gaardmand

* 256; '''Anne Hedevig Hansdatter'''; k; 29; gift; ; ; Hans Kone

* 257; Elisabeth Sørensen; k; 1; ugift; ; ; Deres Datter

* 258; Elisabeth Madsdatter; k; 67; enke; ; ; Aftægtskone

Iver blev gift med CHRISTENSDATTER, Mette 21 okt. 1825. Mette blev født 1804, Rind, Hammerum, Rind, Hammerum; døde 7 feb. 1867, Rind, Hammerum, Rind, Hammerum. [Gruppeskema]

Notater:

'''Folketælling 1845, Billund Lokalarkiv'''

* Therkild Andersen 47 G Sdr. Omme Gårdmand

* Anne Birgitte Andersen 45 G Give Hans kone

* Marineberg Therkildsdatter 19 U Sdr. Omme Datter

* Anders Peder Therkildsen 16 U Sdr. Omme Søn

* Anders Christian Therkildsen 10 U Sdr. Omme Søn

* Kirsten Marie Therkildsen 1 U Sdr. Omme Datter

* Jens Peder Nielsen 33 U Grindsted Tjenestekarl

Therkild blev gift med ANDERSDATTER, Anne Birgitte 11 jun. 1825, GIve. Anne (datter af CHRISTENSEN, Anders og THOMASDATTER, Kirsten) blev født jun. 1800, Hestlund, Give; døde 18 nov. 1861, Sdr.Omme. [Gruppeskema]

Notater:

Gift:
Ægtefælle: Therkild Andersen

Notater:

'''1755 d. 13 jul. blev Jens Nielsens barn af Filskov døbt kaldet '''Anna Kirstine'''. Testes: Johanne

randsen af

> 

kov? Sønder Omme?

gger;1800 Sønder Omme. Hvorfor Filskov dukker op i en liste over Brande er ikke klart.

lig;dvanligt 7 år for høj.

Jensen af Skovsende viet til Anna Kirstine Jensdatter'''

sp;

p> 

sh;n

Thomas blev gift med JENSDATTER, Anna Kirstine 26 okt. 1777, Sdr. Omme. Anna (datter af NIELSEN, Jens og NIELSDATTER, Maren) blev født 13 jul. 1755, Sdr.Omme; døde 11 jun. 1800, Ringive. [Gruppeskema]

Notater:

'''1755 d. 13 jul. blev Jens Nielsens barn af Filskov døbt kaldet Anna Kirstine. Testes: Johanne

n af

Notater:

Gift:
Ægtefælle: Thomas Jensen Baggesgaard

Notater:

'''1777 d. 28 dec. blev '''Iver Andersens''' hustru Maren Thomasdatter af Tvilho forløst med en søn,

som blev døbt dom festo novi anni 1778 og kaldet Anders. '''Faddere: dets farmoder Anne

Laursdatter af Gjettrup''' bar barnet, Niels Thomsen af Lintrup holdt det over dåben, Hans

Thomsen ibidem, Niels Nielsen af Tvilho, Hans Pedersens hustru i Åstrup.'''

1790 d. 31 okt. Dom. 22. p. Trinit. lod Lauvs Lund og hustru Anne Andersdatter en søn

hiemmedøbe i overværelse af Jørgen Pedersens hustru saavelsom Niels Pedersen af Hans Friis

og horts folk og kaldet Christen. Dets daab blev stadfæstet i kirken Dom. 24. p. Trinit.

Faddere: Anders Andersens enke i Giettrup bar barnet. '''Iver Andersen af Tvilhoe''', Laurs

Andersen af Gietterup, Peder Pedersens hustru og Michel Pedersens pige Kirsten Nielsdatter.

Ribe, , Aastrup, Tvilhoe, , 2, FT-1787, C1745

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

'''Ivar Andersen 32 Gift Husbond Bonde og Gaardbeboer '''

* Maren Thomasdatter 34 Gift Hans Kone

*

* Anders Ivarsen 9 Ugift Deres Barn

*

* Else Ivarsdatter 6 Ugift Deres Barn

*

* Anna Maria Iversdatter 2 Ugift Deres Barn

1777 d. 9 jan. døde Iver Andersens barn '''Anne''' i Tvilho gammel 4 uger mindre 1 dag, begravet

dom 1 a epiphan.

'''Ribe, , Aastrup, Aastrup, , 23, FT-1801, B8759'''

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

'''Ivar Andersen 45 Gift Husbond Bonde og Gaardbeboer '''

* Maren Thomasdatter 48 Gift Hans Kone

*

* Anders Ivarsen 23 Ugift Deres søn

*

* Ane MariA Ivarsdatter 16 Ugift Deres datter

*

* Thomas Ivarsen 12 Ugift Deres søn

*

* Karen Ivarsdatter 8 Ugift Deres datter

Iver — THOMASDATTER, Maren. Maren blev født 1752; døde 23 nov. 1830, Tvilhoe, Åstrup. [Gruppeskema]

Notater:

==1777 d. 28 dec. blev Iver Andersens hustru Maren Thomasdatter af Tvilho forløst med en søn,

som blev døbt dom festo novi anni 1778 og kaldet Anders. Faddere: dets farmoder Anne

Laursdatter af Gjettrup bar barnet, Niels Thomsen af Lintrup holdt det over dåben, Hans

Thomsen ibidem, Niels Nielsen af Tvilho, Hans Pedersens hustru i Åstrup.==

Notater:

Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

Døbt 2 Aug. 1767 Thyregod Kirke [2]

Køn Mand

Død 15 Aug. 1843 Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred [3]

Begravet 19 Aug. 1843 Give Kirkegård

Konfirmeret i Thyregod kirke 1785.

Gårdbeboer og skrædder i Dørken.

Hans Iversen var een af de 7 gårdmænd i Dørken, der i 1792 besluttede at udskifte deres jord, ifølge Nørvang - Tørrild herreds rets udskiftningsdokument af 23 november 1892. Han havde sikkert kun haft gårdn i kort tid, idet han efter sit bryllup i 1790 boede i et hus på Søndergaards jord, der var på grund af usikkerhed ikke skrevet skøde på Nørregaard inden han solgte den i 1814, men i 1795 lånte han penge og satte gården i pant.

Han køber ved skøde af 14 juni 1815 Refsgaard Ndr. Donnerup af Thomas Gynderup, prisen er 131 rdl. 1 Mk. 8 sk. samt gælden til Enkekassen på 250 rdl. Den 1 aug.1829 sælger han den til sønnen Niels Emanuel.

Kom på aftægt hos sønnen Niels Emanuel i Neder Donnerup i Give sogn, hvor han druknede i en mergelgrav.

Hans blev gift med NIELSDATTER, Else 27 jun. 1790. Else (datter af JENSEN, Niels og NIELSDATTER, Maren) blev født 1764, Drantum, Brande, Central Denmark Region, Denmark; døde 22 jun. 1835, Give, Vejle amt, Denmark. [Gruppeskema]

Notater:

Født Mar. 1777 Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

Døbt 25 Mar. 1777 Thyregod Kirke

Død 14 Okt. 1845 Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred [3]

Begravet 26 Okt. 1845 Thyregod Kirkegård

Far Jacob CHRISTENSEN, f. Jun. 1746, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Nov. 1810, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

Mor Johanne SøRENSDATTER, f. Okt. 1753, Aalbæk, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 27 Apr. 1818, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

Gift 28 Maj. 1775 Thyregod Kirke

Familie-ID F293 Gruppeskema

Familie Anne JACOBSDATTER, f. Okt. 1775, Kokborg, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 4 Apr. 1857, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

Gift 2 Jul. 1803 Thyregod Kirke [4]

Børn

> 1. Jacob CHRISTENSEN, f. Aug. 1806, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 30 Aug. 1884, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

> 2. Birthe Kirstine CHRISTENSDATTER, f. Maj. 1813, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 2 Aug. 1882, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred

Kilder [SAuth] Stegemüller, Hanne B. Stegemüller.

[S69] KB, Thyregod-Vester, HBM-C 448-1, kort 1 af 3, fol. 47, sp. 3, nr. 944 (Kvalitet: 4), 10 Dec. 2006.

[S69] KB, Thyregod, C 448-4, kort 8 af 11 (Kvalitet: 4), 10 Dec. 2006.

[S69] KB, Thyregod-Vester, HMB-C448-2, kort 3 af 4, fol. 123 (Kvalitet: 4), 10 Dec. 2006.

Christen — JACOBSDATTER, Ane. Ane (datter af JENSEN, Jacob og SØRENSDATTER, Birthe) blev født okt. 1775; døde 6 apr. 1857. [Gruppeskema]

Jørgen — SØRENSDATTER, Anne. Anne blev født 1749. [Gruppeskema]

Mads — HANSDATTER, Karen. Karen blev født 1784. [Gruppeskema]

Notater:

Debelmose slægten , Den Vestre gaard

Store Hannerup og Gasdalsgaard

b. 1772 at Gasdalgård, Bølling, Jylland

m. ABT 1799 Anne Kirstine Andersdatter Handerup (1766 - 1850)

Parents:

Christen Hansen (1733 - 1825), Inger Michelsdatter (1736 - 1826)

Children (4):

Inger Kirstine Michelsdatter (1800 - )

Christence Michelsdatter (1804 - 1875)

Kirsten Michelsdatter (1804 - )

Christen Handerup Michelsen (1807 - 1879

>Uddrag af Slægtsbogen

”Bårris-slægtens historie”

Slægten fra

Kragmose, Lildbølling, og Poulsgaard med Vestre Nabogaard

gennem 6 generationer

samlet af

Pastor A. M. Bårris

Kolding 1955

A/S Fr. Lumbye, Kolding

I denne bog er også nævnt Kong Vermund og Uffe hin Spage,

kejserinde Augusta af Tyskland, kejser Wilhelm II´s Gemalinde.

Side 63 i slægtbogen:

Ane Kirstine Andersdatter blev omkring 1790 gift med en Søn af Christen

Hansen, Kragmose i Bølling. Sønnen hed '''Mikkel Christensen''', I Kirkebogen

staves det Michel. Som det vil erindres, var Christen Hansen en Broder til min

Oldefader Eske Hansen, Lildbølling. Og Mikkel Christensen var en Broder til

Hans Christensen Kragmose, der 1790 købte Store Kragmose, men senere

døde paa Gasdalsgaard. Mikkel var altsaa en Fætter til min Bedsfefader, Hans

Eskesen, Lildbølling.

Mikkel, der blev kaldt Mikkel Debelmose, og Ane Kirstine købte den her

omtalte Gaard i Debelmose, og min Broder Mikkel er opkaldt efter ham. Mikkel

maa være blevet gift i en meget ung Alder. Efter Viggo Bendtsens Opgivelse

skal han være født 1772. Men Ægteskabet varede kun kort Tid — dog var der i

Ægteskabet 4 Børn (en Søn og tre Døtre), Christen, Kristence, Kirsten og Inger

Marie.

I. Christen Mikkelsen overtog Fødegaarden. Hans Kone hed Ane Kirstine. Hun

var en ung Enke, havde været gift med en Mand fra Bølling, der døde kort

efter Brylluppet; her var ingen Børn. Ane Kirstine var kendt som klog Kone,

der kunde sætte Led i Lave og var en Del søgt.

Chr. Mikkelsen og Ane Kirstine boede sidst som Aftægts folk paa Gaarden i den

søndre Ende af den østre Længe, hvor de begge døde i en høj Alder, omkring

90

Som lille Dreng har jeg ofte besøgt dem i deres Aftægts lejlighed. De var saa

hyggelige at besøge. Jeg var med til Christen Mikkelsens Begravelse. Han døde

3. Juli 1879, saa jeg var kun 5 Aar gammel. Fra Begravelsen har jeg en

Erindring, som jeg aldrig har kunnet glemme. Da Gæsterne var gaaet til

Frokostbordene, var jeg kommet op i Stuen, hvor Liget laa i den aabne Kiste.

Her kom gamle Ane Kirstine ind, gik hen til Liget og kyssede det paa Munden,

mens Taarerne løb hende ned ad Kinderne. Jeg forstaar nu, at der havde

været et godt Forhold mellem de to gamle.

Christen Mikkelsen og Ane Kirstine havde 6 Børn. Deres Efternavne var

Christensen. Nemlig Kristine, Kristence, Kirsten, Jeppe, Mikkel og Ane.

1) Kristine, født 7. Januar 1836, død 22. August 1896, blev 16. December

1859 gift med Mads Chr. Jensen i Faster, født 1. Juni 1838, død 8. Januar

1901. De boede i en Udflyttergaard fra Astrup. De havde 9 Børn, hvoraf et

døde som lille. De 8 var:

a) Jens, født 23. August 1860, død 1927. Han blev 9. November 1886 gift med

Maren Nielsen, Datter af Gaardejer Kr. Nielsen, Fasterkær. De købte Gaarden

Nedergaard i Bølling, flyttede senere til Rosborg i samme Sogn, som nu ejes af

Sønnen Chr. Kjær Nedergaard, født 1894: Jens blev altid kaldt Nedergaard.

b) Kristine, født 24. Oktober 1862, gift med Jens Chr. Andersen fra Dejbjerg

27. November 1891. Han, der var født 24. April 1854, var i 14 år

Mejeribestyrer i Nordrup paa Sjælland, men fra 1901 Ejer af Husted i Fodby

paa Sjælland.

c) Ane Kirstine, født 15. December 1863, blev 31. Maj 1888 gift med Gaardejér

Peder Madsen Meldgaard, Klokmose i Faster.

d) Kristence, født 8. Oktober 1865, blev 14. Oktober 1892 gift med Niels

Mathias Jensen i Debelmose, kaldet Niels Mose, Søn af Snedker Jens Peter

Jensen, Debelmose. Han var en Tid Landpost.

e) Christen, født 21. November 1869, blev 19. Oktober 1899 gift med Johanne

Madsen Lunde, Datter af Gaardejer Mads Lunde, Skjern.

f) Mads Peder, født 4. August 1872, blev 1. Juli 1904 gift med Marianne

Pedersen, Datter af Gaardejer Mads Pedersen, Lille Handerup i Faster; boede

først i Bølling, men fra 1906 paa hendes Fødegaard.

g) Christian, født 1878, overtog Fødegaarden. Han var gift med Line Marie

Margrethe Pedersen fra Fyn. I Ægte skabet var der 3 Børn, Ane Kirstine, Mads

Christen, der har Gaarden, og Johanne, gift med Alfred Henriksen, Hvoigaard,

Pjedsted.

h) Søren,

Kronens Andel af Faster Sogns Korntiende var som omtalt 1661 solgt til Peter von Uffeln,

men Faster Kirke havde fortsat sin egen Andel at tære paa. Dertil kom en Eng “paa Röy” i

Skjern Sogn, som i 1664 dog var “ganske fordærvet og nogle Aar ikke haver været brugt.”

Endvidere gav '''Michel Christensen''' “i Bierebo” (Sædding Sogn) en aarlig Afgift til Faster

Kirke af en Eng “paa Stauffe” i Skjern Sogn. Af en anden Eng paa samme Sted ydede Peder

Pedersen og Anders Justsen “i Klochmoes” ogsaa en Afgift til Kirken, men denne Eng var

som Engen “paa Röy” i 1664 “ganske fordærvet og nogle Aar ikke haffue værit affslit.” Hans

Frandsen Rosenberg, der fra 1660 var Rektor for Ribe Katedralskole, ejede et Bol i Debelmose

samt Gaarden “Loudall” i Faster Sogn, og endelig havde Præsten Jørgen Pedersen Lemvig i

Jelling sammen med Adelsmanden Henrik Thott 2 Gaarde og 1 Bol i “Holuig” (Hvollig) i

Borris Sogn. Ødegodset i Sognene, der vel for en Del maa lede Tanken hen paa Carl Gustavkrigens

Hærgninger, var i 1664 et helt Fæstebol i “Oddeskierd” (Odderskjær) under Lundenæs,

som Christen Christensen “tilforn paaboede”, og en Part af “Grauld” i Borris Sogn. Om

denne Part hedder det dog, at den “berettis at tilhør Velb. Frue Margrethe Galt”, men “om hvis

Skylde og Landgilde ingen Rigtighed endnu haver kund bekommes, eftersom ingen den Part

besidder.” I Faster Sogn laa den Gaard i Astrup, som Hans Mikkelsen “tilforn paaboede”, og

som ejedes af

Mikkel blev gift med ANDERSDATTER, Ane Kirstine Cirka 1790. Ane (datter af HANDERUP, Anders og ASTRUP, Inger) blev født 1766, St. Sudergaard, Bølling; døde 27 jan. 1859, Borris, Midtjylland, Danmark. [Gruppeskema]

Notater:

('''Uddrag af Pastor A.M. Bårris) Bårris Slægtens historie'''

Slægterne fra Kragmose, Lildbølling og Poulsgaard med Vestre nabogaard gennem 6 generationer

En Søn, hed der også Anders Handerup og var en Halvbroder til Ane Kirstine, FIK Gaarden. Mænd SAA VIDT vides er Gaarden ikke 1æn Gere i Slægtens Eje, idet at Brødre, Peder og Viste, der Havde gaar den i Faellesskab omkring 1900, døde som ugifte.

Ane Kirstine Andersdatter blev omkring 1790 gift med en Søn af Christen Hansen, Kragmose i Bølling. Sønnen hed Mikkel Christensen

Stensen. Jeg Kirkebogen stave det Michel. Som Det vil erindres, var Christen Hansen, en Broder til min Oldefader Eske Hansen, Lild Bølling. Og Mikkel Christensen var en Broder til Hans Christensen Kragmose, der 1790 købte Store Kragmose, mænd senere døde paa Gasdalsgaard. Mikkel var altsaa en Fætter til min Bedstefader, Hans Eskesen, Lildbølling.

Mikkel, der blev kaldt Mikkel Debelmose, og Ane Kirstine købte den her omtalte Gaard i Debelmose, og min Broder Mikkel er opkaldt efter ham. Mikkel maa VAERE blevet gave, jeg har en meget ung Alder. Efter Viggo Bendtsens Opgivelse skal han VAERE født 1772. Mænd Ægteskabet varede kun kort Tid - dog var der i Ægteskabet 4 Børn (en Søn og tre døtre), Christen, Kristence, Kirsten og Inger Marie.

I. Christen Mikkelsen overtog Fødegaarden. Hans Kone hed Ane Kirstine. Hun var en ung Enke, Havde Været gift med en Mand fra Bølling, der døde kort efter Brylluppet; hende var ingen Børn. Ane Kirstine var Kendt som Klog Kone, der kunde Sætte Led i Lave og var en Del søgt.

Chr. Mikkelsen og Ane Kirstine boede sidst som Aftægts Folk paa Gaarden i den Søndre Ende af den østre Længe, Hvor de begge døde i en høj Alder, omkring 90.

Som lille. Dreng har jeg ofte besøgt dem i Deres Aftægts lejlighed. De var saa Hyggelige på Besøge. Jeg var med til Christen Mikkelsens Begravelse. Han døde 3. juli 1879, saa jeg var kun 5 Aar gammel. Fra Begravelsen har jeg en erindring, som jeg aldrig har kunnet glemme. Da Gæsterne var gaaet til Fro "kostbordene, var jeg kommet op i Stuen, Hvor Liget laa i den aabne Kiste. Hendes kom Gamle Ane Kirstine ind, gik høne til Liget og kyssede det paa Munden, mens Taarerne løb hende ned ad Kinderne. Jeg forstaar nu, at der Havde Været et godt Forhold Mellem de for gamle.

Christen Mikkelsen og Ane Kirstine havde 6 Børn. Deres Efternavne var Christensen. Nemlig Kristine, Kristence, Kirsten, Jeppe, Mikkel og Ane.

* 1) Kristine, født 7. Januar 1836, død 22. August 1896, blev 16. December 1859 gift med Mads Chr. Jensen i Faster, født 1. Juni 1838, død 8. Januar 1901. De boede i en Udflyttergaard fra Astrup. De havde 9 Børn, hvoraf et døde som lille. De 8 var:

a) Jens, født 23. August 1860, død 1927. Han blev 9. No vember 1886 gift med Maren Nielsen, Datter af Gaard ejer Kr. Nielsen, Fasterkær. De købte Gaarden Neder gaard i Bølling, flyttede senere til Rosborg i samme Sogn, som nu ejes af Sønnen Chr. Kjær Nedergaard, født 1894. Jens blev altid kaldt Nædergaard.

b) Kristine, født 24. Oktober 1862, gift med Jens Chr. An dersen fra Dejbjerg 27. November 1891. Han, der var født 24. April 1854, var i 14 Aar Mejeribestyrer i Nor drup paa Sjælland, men fra 1901 Ejer af Husted i Fodby paa Sjælland.

c) Ane Kirstine, født 15. December 1863, blev 31. Maj 1888 gift med Gaardejer Feder Pladsen Meldgaard, Klokmose i Faster.

d) Kristence, født 8. Oktober 1865, blev 14. Oktober 1892 gift med Niels Mathias Jensen i Debelmose, kaldet Niels Mose, Søn af Snedker Jens Peter Jensen, Debeimose. Han

var en Tid Landpost.

e) Christen, født 21. November 1869, blev 19. Oktober 1899 gift med. Johanne Madsen Lunde, Dàtter af Gaardejer Mads Lunde, Skjern.

f) .lVIads Peder, født 4. August 1872, blev 1. Juli 1904 gift med Marianne Pedersen, Datter af Gaardejer Mads Pe dersen, Lille Handerup i Faster; boede først i Bølling, men fra 1906 paa hendes Fødegaard.

g) Christian, født 1878, overtog Fødegaarden. Han var gift med Line Marie Margrethe Pedersen fra Fyn. I Ægte% skabet var der 3 Børn, Ane Kirstine, Mads Christen, der har Gaarden, og Johanne, gift med Alfred Henriksen, Hvolgaard, Pjedsted.

h) Søren, født I. September 1879. Siden 1904 Gaardejer i Ikast; bor nu som Rentier i Herning.

2) Kristence, født 1838, blev gift med Peder Pedersen Thuiing i Tarm. De havde Gaarden Krageris Syd for Tarm By. De havde tre Børn, en Pige, der blev gift og bor paa Fødegaan den, og 2 Sønner, der forblev ugifte. Den ene var forlovet med en Pige fra Aadum, hun blev sindssyg. Den anden var forlovet med en Pige, der fik et Barn med en Gaardbestyrer. hun var Husholderske hos, og brændte Barnet.

3) Jeppe, født 1842, blev gift med en Søster til sin Svoger, Laust Pedersen, kaldet Laust Kræ Mikkelsen. Hun hed Ane. De boede i Lille Skindbjerg i Dejbjerg.

4) Mikkel blev gift med en Datter fra Lille Sønderbygaard i Borris. De boede paa en Gaard i Grønborg i Borris. De havde 9 Børn. Men da hans Hustru blev ham utro, rejste han med de to ældste af Sønnerne til Amerika, og senere fulgte Resten af hans Børn efter.

5) Ane blev gift med Laust Pedersen, (født 27. September 1834, død 23. November 1927, 93 Aa gl.), der var fra Sønder’ jylland lige Syd for den gamle Grænse ved Ribe. Han var en Broder til Mads Pedersen i Debelmose, kaldet Mads Hus. De fik hendes Fødegaard, hvor de boede en Snes Aar, men kunde ikke klare sig, flyttede til Feldsing i Sdr. Felding. men heller ikke her gik det. I mange Aar bestyrede de Hee Fattiggaard, paa hvis Kirkegaard de begge ligger begravet. Ane var meget smuk og bevarede sin Skçnhed til det sidste. Hun blev 88 Aar, født 26. Juli 1847, død 28. November 1935 i Rudeholm, Birkerød Sogn.

De havde 14 Børn, hvoraf 2 døde som smaa. De 12 hed: Cathrine (kaldet Trine), Stine, Christen, Petrine, Søren, Kristoffer, Otto, Jeppe, Kirstine, Thora, Thorvald og Anna.

a) Cathrine blev gift med Mads Rabeck fra Krog i Nr. Vium, der hørte til Landbrugsminister Jens Sønderups Slægt. De havde en Tid Troldhede Hotel, senere forpagtede de Tim Kro; her døde Manden, men Trine fortsatte Driften af Kroen og gjorde den ved sin enestaaende Dygtighed landskendt. Trine, der var født i 1867, boede de sidste Aar i Ringkøbing som Rentrice. Hun døde 1951, 1 Ægteskabet var der ingen Børn.

b) Stine, født 31. Marts 1870, død 1. Juli 1942. Hun blev gift med Gaardejer Jens Jensen Moustgaard, havde Moustgaard i Filskøv. Han var født 9. September 1864 og døde 7. November 1935. I Ægteskabet var der 12 Børn, 8 Søns

ner og 4 Døtre:

1) Ane Marie Moustgaard, født 26. Maj 1895, gift med Mejeribestyrer Søren Johannes Pedersen Bøjgaard, Borup pr. Skævinge, født 23. Juni 1892. Her 4 Børn:

Robert, født 24. Januar 1920, Asta, født 19. Oktober

1921, Mary og Carl.

2) iver Jensen Moustgaard, født 22. November 1896. Har en Gaard i Lysholt i Filskov.

3) Anna Laurine Moustgaard, født 6. Oktober 1898, gift med August Albert Jensen, født 21. September 1896, Havearkitekt i Hornbæk.

4) Svend Emmanuel Møustgaard, født 22. Januar 1901. Under den anden Verdenskrig falden i Frankrig 25. Juli 1944 som SQldat i den canadiske Hær.

5) Laurids Pedersen Moustgaard, født 25. Januar 1903, har Fødegaarden, gift med Hedvig Nielsen, født 7. August 1908. Her 4 Børn: Lisy, født 21. September 1931, Ninna, født 11. April 1935, Jens, født 15. Ja nuar 1939, Ole Kristian, født 14. Juni 1948.

6) Johannes Rejnar Moustgaard, født 5. Marts 1904, gift med Anna Jensen, født ‘6, Juni 1915. Er Gaardejer. Her 5 Børn: Ellen, født 11. September 1943, Svend, født 4. Juli 1945, Anton, født 3. Juni 1948, Gerda Kir:stine, født 6. September 1949, Edith Marie, født 11. April 1954.

7) Holger Marinus Moustgaard, født 8. Maj 1906 gift med Greta Martine Andersen, født 19. Juni 1913. Er Kreaturhandler i Filskov. Her 3 Børn: inger Marie, født 23. Januar 1944, Carl iver, født 4. Oktober 1948 og Henning, født 2. Juni 1952.

8) Theodor Emil Møustgaard, født 9. August 1907, gift med Mariane Christensen, født 4. Maj 1922. Er Banearbejde i Filskovassistent. Her et Barn: Heine, født 21. Marts 1944.

9) Emma Eleonora Moustgaard, født 9. December 1908 gift med iver Chr. Hundebol fra Bramminge, født 17. Januar 1899. Er Gaardejer. Her 4 Børn: Preben, født 17. November 1932, Bente, født 16. Juni 1934, Ib, født 10. November 1937, og Niels, født 4. Decem; ber 1947.

‘tO) Eli Vilhelm Moustgaard, tocit B. juni 1911, gift med Marie Juhl, født 18. April 1913. Er Gaardejer. Her 4 Børn: Karen Kirstine, født 26. Marts 1942, Hanne, født 8. Januar 1945, Edith, født 30. Maj 1947, Hans Juhl, født 30. April 1953.

11) Elma Margrethe Moustgaard, født 4. Juli 1912, gift med Oskar Bang fra Brørup, født 16. Juli 1911. Er Disponent i Hillerød. Her 4 Børn: Birthe Cecilie, født 24. Juli 1941, Søren Ulrik, født 8. Juni 1944, Grethe Marianne, født 22. November 1947, Susanne Merete, født 31. December 1952.

12) Karl Rahbek Moustgaard, født 3. Novbr. 1913, gift med Anne Johanne Jensen, født 20. Oktober 1915. Har Gaarden Skovgaard i Filskov. Her 3 Børn: Jytte Kirstine, født 20. November 1942, Ulla Vibeke, født 24.September 1944, Kjeld Rahbech, født 16. Juni 1951.

c) Christen blev gift med Dorthea fra Nødager ved Kolind, hvor de havde en Gaard. Han var Sogneraadsformand og Sparekassedirektør. Her er 5 Børn, 3 Sønner og 2 Døtre..

d) Petrine blev gift med Lokomotivfører Jokumsen i Aarhus.

e) Søren blev gift med Sesta Carlsen og har 2 Sønner.

f) Otto er Vægter paa Jomfruklostret Aastrup paa Sjælland; gift med en Sjællænder, har en Dreng og en Pige.

g) Jeppe Antonius Petersen, født 3. Juli 1880, gift 8. Ok

tober 1910 med Agnes Cecilie Marie Jensen (Skipper),

Skovgaard, Nørager Sogn, Djursland, født 29. Oktober

1888. Købmand i Skjern, kaldet J. A. Her er 2 Sønner

og 2 Døtre:

1) Harry Petersen, født 10. Oktober 1911, Købmand i Holstebro, Nørregade 43, kaldet H. P., gift med Kir:sten Heislund, Holstebro. Her er 4 Børn: Poul, født

(Uddrag af Pastor A.M. Bårris) Bårris Slægtens historie

Slægterne fra Kragmose, Lildbølling og Poulsgaard med Vestre nabogaard gennem 6 generationer.

Notater:

Gift:
Ægtefælle: Christen Laursen Nørgaard

Notater:

https://drive.google.com/open?id=0B_HqxGSV0OfXc1JZTTJMVkNKMWhiOTVDSzNYLXZmTVY1bjlR

Foældrene til Christen Eskesen kendes ikke, idet Kirkebogen er brændt i Hanning

Kilde: Holger Ejby Villadsen 26/1-2021



Løbe nr. Navn Køn Alder Født år Civilstand Information
106 Poul Eskesen Mand 35 1752 Ugift Husbonde selvejer
107 Eske Christensens enke Kvinde 71 1716 Enke(mand) hans moder opholdende
108 Christen Eskesen Mand 32 1755 Ugift hans broder
109 Hans Eskesen Mand 30 1757 Ugift hans broder

Christen blev gift med CHRISTENSDATTER, Kirsten ca. 1798. Kirsten (datter af BERTELSEN, Christen) blev født 1768, Egvad sogn; døde 4 oktober 1833, Aarup, Hanning Sogn. [Gruppeskema]

Notater:

0px; font-size: 19px; margin: 0px 0px 20px; padding: 0px;">Ringkøbing, Bølling, Faster, Eistrup, , 2, FT-1787, C11070px 20px; padding: 0px; border-collapse: collapse; border-spacing: 0px; color: #231f20; font-family: Verdana, Tahoma, sans-serif;" cellspacing="5">;">;">Navn: 

Peder — JENSEN, Kirsten Katrine. [Gruppeskema]

Notater:

Billede af Fastergaard stuehus

b. 1748 at Henne, Jylland

m. 1790 Elisabeth Madsdatter (1767 - 1847)

d. 2 FEB 1818 at Dejbjerg Kjærgård, Dejbjerg, Jylland aged 70

SØSKENDEFLOKKEN PÅ FASTERGAARD

Omtrent samtidig med at Mads Pedersen og Maren overtog Fastergaard som selveje, drog deres ældste datter ind på Dejbjerg Kjærgaard, først som husbestyrerinde; senere blev hun selv husmoderen, da hun — Ca. 1789— blev gift med den omtrent '''20 år ældre bestyrer Hans Christensen'''

Children (4):

* Christen Hansen Kjærgaard (1791 - 1862)

* Anne Kirstine Hansdatter (1795 - 1840)

* Jørgen Peder Hansen Kjærgaard (1803 - 1891)

* Anne Hedvig Hansdatter (1806 - 1876)

- '''''Uddrag af "Fastegårdslægten" 1903'''''

''af Ole Kristian Moustgaard''

Hans Kjærgaard døde 1818. Han og Lisbeth blev i Kjærgaard formuende Folk. Den Opholdskontrakt for Lisbeth, der blev skrevet i 1826 ved Gaardens Overdragelse tit Svigersønnen, Niels Jensen, angiver, at de to da ugifte Dotres Arvemidler, »nemlig hver 400 Rdlr. rede Sølv samt Løsøre<400), hvilket var en ikke ringe Sum paa den Tid, da Pengekrisen gav det “rede Sølv en stærkt forøget Værdi; den Aftægt, Lisbeth skulde have fra Gaarden, vidner ogsaa ornVelstand. Foruden Værelse med Køkken, alt møbleret, Loftsrum og Havejord, skulde hun aadig have: 3 Tdr. Rug, 3 Tdr. Byg, 1 Lpd. Oksekød “fersk eller saltet, hvilket jeg forlangen, 1¼ Lpd. saltet Flæsk, fersk Fisk: 2 Torsk, 2 Skader og 2 Snese I-Tvilling, 6 Snese Æg, ‘/2 Skp. Humle, I Skp. Salt, 10 Pd. Hør, 3 Pd. Katfebønner, I Pd. Cikorie, 2 Pd. Sukker, 12 Potter Brændevin, 4 Faar og i Ildebrændsel 10 Læ Klyne, samt daglig 4 Potte: Mælk.

Hvis hun flyttede fra gaarden, skulde hun i Stedet for “Mælken, Ildebrændsel, Faareføde og Husværelse aarlig have 20 Rdlr. rede Sølv: det øvrige skulde derimod ydes i Naturalier. Hele Aftægten blev »med Hensyn til det stemplede Papin anslaaet til en aarlig Værdi af 38 Rdlr. rede Sølv. Lisbeth, der levede i over tyve Aar paa Aftægt, drog virkelig bort fra Kjærgaard og nød Aftægtsydelsen hos Datteren Maren for at støtte hende, der paa den Tid mest trængte til at nyde godt af den rige lige Ydelse. Hos denne Datter, der senere kon, til at bo i St. Able i Vorgod, men dengang boede i Stampen i Dejbjerg, døde Lisbeth 1847, tæt ved 80 Aar gammel.

Meget af det der gav sig udslag i Elisabeth Kjærgaards væsen, var sikkert en Slægtsarv. Hos nogle af hendes Børn genfindes de samme Karaktertræk. Særlig er der om hendes ældste Søn. Christen Kjærgaard, der var rig paa Ejendommeligheder, bevaret mange Træk, som vidner derom. Nogle af disse skal her gengives.

Billede af Fastergaard stuehus

tyle="margin: 10px 0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Elisabeth Kjærgaards slægtsgren

Jylland m. 1790 Elisabeth Madsdatter (1767 - 1847) d. 2 FEB 1818 at Dejbjerg Kjærgård, Dejbjerg, Jylland aged 70

r: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">HANS CHRISTENSEN *1748 i Henne som søn af en styrmand, efter i flere år at have bestyret Dejbjerg Kjærgaard for sin svigerfar overtog han selv gården i eje og boede der til sin død.

ly: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Efter hans død beholdt Elisabeth selv gården og overdrog i 1826 til svigersønnen Niels Jensen. Børn:

padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">A Christen,som barn color: #444444;">e Dorothe,0px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">G Jørgen Peder/li>op: 0px; margin-bottom: 0px; padding: 0px; color: #333333; white-space: normal !important;">Aa CHRISTEN HANSEN, kaldet KR,IE KJÆI: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Dejbjerg, t2+.4.1862, gårdmand i Østerby i B på Slumstrup mark i Sædding, han førte tilligt dere side 75-77 , - 27.10.1822 med METTE MARIE GRAVERSDATTER datter af gårdmand Gravers Lauridsen Poll a Elisabeth, b Abelone Marie.

x; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">ELISABETH CHRISTENSDATTER *17.1( ling, t18.5.1893, - 23.10.18+2 med NIELS CHRISTIAN JENSEN *1. 12. 1817 t8.9.1889, fra 1853 gårdmand i St. Kastbjer sidste leveår i et afbyggersted derfra, han ej mue af over 150.000 kr. , oprettede et legat p trængende i Bølling sogn, ingen børn.

12px;">ABELONE MARIE CHRISTENSDATTER Bølling, t12.11.1868,

, sans-serif; font-size: 12px;">SØSKENDEFLOKKEN PÅ FASTERGAARD

33333; white-space: normal !important;"> -size: 12px;">Omtrent samtidig med at Mads Pedersen og Maren overtog Fastergaard som selveje, drog deres ældste datter ind på Dejbjerg Kjærgaard, først som husbestyrerinde; senere blev hun selv husmoderen, da hun — Ca. 1789— blev gift med den omtrent 20 år ældre bestyrer Hans Christensen

ding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Children (4):

: none; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">hristen Hansen Kjærgaard (1791 - 1862)margin: 0px 0px 0px 30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">Jørgen Peder Hansen Kjærgaard (1803 - 1891) list-style-type: disc; color: #444444;">Anne Hedvig Hansdatter (1806 - 1876)a Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">- Uddrag af "Fastegårdslægten" 1903 af Ole Kristian Moustgaard

15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Hans Kjærgaard døde 1818. Han og Lisbeth blev i Kjærgaard formuende Folk. Den Opholdskontrakt for Lisbeth, der blev skrevet i 1826 ved Gaardens Overdragelse tit Svigersønnen, Niels Jensen, angiver, at de to da ugifte Dotres Arvemidler, »nemlig hver 400 Rdlr. rede Sølv samt Løsøre<, blev staaende i Gaarden paa 2ck’ Prioritet bagefter et 1ste Prioritets Laan paa 640 Rdlr. Da der var to Sønner og fire Døtre til at arve, kan man vel derfor anslaa den samlede Arv til mindst 3200 Rdlr. (2x800 —b 4><400), hvilket var en ikke ringe Sum paa den Tid, da Pengekrisen gav det “rede Sølv en stærkt forøget Værdi; den Aftægt, Lisbeth skulde have fra Gaarden, vidner ogsaa ornVelstand. Foruden Værelse med Køkken, alt møbleret, Loftsrum og Havejord, skulde hun aadig have: 3 Tdr. Rug, 3 Tdr. Byg, 1 Lpd. Oksekød “fersk eller saltet, hvilket jeg forlangen, 1¼ Lpd. saltet Flæsk, fersk Fisk: 2 Torsk, 2 Skader og 2 Snese I-Tvilling, 6 Snese Æg, ‘/2 Skp. Humle, I Skp. Salt, 10 Pd. Hør, 3 Pd. Katfebønner, I Pd. Cikorie, 2 Pd. Sukker, 12 Potter Brændevin, 4 Faar og i Ildebrændsel 10 Læ Klyne, samt daglig 4 Potte: Mælk.

sans-serif; font-size: 12px;">Hvis hun flyttede fra gaarden, skulde hun i Stedet for “Mælken, Ildebrændsel, Faareføde og Husværelse aarlig have 20 Rdlr. rede Sølv: det øvrige skulde derimod ydes i Naturalier. Hele Aftægten blev »med Hensyn til det stemplede Papin anslaaet til en aarlig Værdi af 38 Rdlr. rede Sølv. Lisbeth, der levede i over tyve Aar paa Aftægt, drog virkelig bort fra Kjærgaard og nød Aftægtsydelsen hos Datteren Maren for at støtte hende, der paa den Tid mest trængte til at nyde godt af den rige lige Ydelse. Hos denne Datter, der senere kon, til at bo i St. Able i Vorgod, men dengang boede i Stampen i Dejbjerg, døde Lisbeth 1847, tæt ved 80 Aar gammel.

isabeth Kjærgaards væsen, var sikkert en Slægtsarv. Hos nogle af hendes Børn genfindes de samme Karaktertræk. Særlig er der om hendes ældste Søn. Christen Kjærgaard, der var rig paa Ejendommeligheder, bevaret mange Træk, som vidner derom. Nogle af disse skal her gengives.

Hans — MADSDATTER, Elisabeth. Elisabeth (datter af PEDERSEN, Mads Peder og MILTERSDATTER, Maren) blev født 30 aug. 1767, Vejlen i Skjern, Denmark; døde 24 jun. 1847, Stampen i Dejbjerg, Denmark. [Gruppeskema]

Notater:

SØSKENDEFLOKKEN PÅ FASTERGAARD

Omtrent samtidig med at Mads Pedersen og Maren overtog Fastergaard som selveje, drog deres ældste datter ind på Dejbjerg Kjærgaard, først som husbestyrerinde; senere blev hun selv husmoderen, da hun — Ca. 1789— blev gift med den omtrent 20 år ældre bestyrer Hans Christensen.

Om ham har hans sønJørgen der meddelt, at han var født i Henne ved Varde og hans far var styrmand. Hans døde tidlig, og da hans far var blevet gift igen, kom Hans ud at tjene, da han var 7 aar gammel. Siden passede han sig selv og tjente flere steder, deriblandt også i Skjern.

Han var i miitærtjeneste i flere år; da han var kommet hjem, tjente han senest Velling, indtil han kom til at tjene i Dejbjerg Kjærgaard, som han bestyrede i 8 år, inden han blev gift. Han havde to brødre og to søstre i Sønderjylland, bosiddende i Stenderup. Skønt han var så meget ældre end sin kone, levede de lykkeligt sammeb

Elisabeth Kjærgaard var af natur i en sjælden grad påpasselig og omsorgsfuld frem for alt hvar der havde økonomisk værdi; det var en egenskab, hun rimeligvis havde 1a arv efter faderen. Et lille træk, der er bevaret om hende, fortæller, at hun ikke kunne lide, at der lå sten i en vej; når hun gik hen ad en vej, samlede hun altid de sten der lå i hjuisporet, og kastede dem ud fra vejen. Var hun i besøg hos sine børn ude i marken, opsamlede hun pinde, ben eller andet skrammel, blot det kunne

være til nytte og tog det med hjem eller sendte børnebørnene hjem med det.

Se mere på Fastergårdslægten

Peder — LAUGESDATTER, Else. Else blev født 1768, Rind sogn Hammerum; døde 22 dec. 1846, Rind sogn Hammerum. [Gruppeskema]

Notater:

http://runeberg.org/trap/3-5/0403.html

1774.11.20 VIET:''' Anders Pedersen, Omvrå, Sønder Omme Maren Hansdatter, Skærlund, Brande, BOSAT: Sønder Omme Omvraa'''

KIRKEBOGSTEKSTEN: 7. Paa 25 Søndag blev Anders Pedersen af Omvraae og Maren Hans Datter af Skierlund

NOTITS: Se fx dåb 6. april 1780 i Sønder Omme kirkebog. Hun blev begravet 23. dec 1785 i Sønder Omme, 36 år. Anders Pedersen *1752 Omvraa, Sønder Omme søn af Peder Terkelsen *1715 Omvraa †1773 Omvraa og Anne Andersdatter *1727 Ørbæk, Hoven †1773 Omvraa.

Anders Pedersen (1752-), overtog faderens gård i Omvrå, gift 1. gang Mette Hansdatter (ca. 1750-85), gift 2. gang med Mette Marie Jensdatter (ca. 1757-);

Terchel Pedersen (1756-);

Johanne Marie Pedersdatter (1759-1813), gift med Jens Nielsen Grene (1756-1831);

Ingeborg Pedersdatter (1766-), gift 1790 med Jens Pedersen Drongstrup.

http://www.hansbendtsen.dk/side11.html

Anders — JENSDATTER, Mette Marie. Mette blev født 1767; døde 3 jan. 1843, Sdr. Omme. [Gruppeskema]

Anders — THOMASDATTER, Kirsten. Kirsten blev født 1772, Jernved Sogn, Syddanmark, Denmark; døde 25 jun. 1848, Give. [Gruppeskema]

Jens blev gift med THOMASDATTER, Kirsten 26 nov. 1747, Sønder-Omme, Syddanmark, Denmark. Kirsten (datter af PEDERSEN, Thomas og JACOBSDATTER, Anne) blev født 1727, Dyrvig, Hoven, Sdr. Omme; døde 28 dec. 1775, Skovsende, Billund Municipality, Region Syddanmark, Denmark. [Gruppeskema]

Notater:

Gift:
Ægtefælle: Kirsten Thomasdatter

Notater:

1750 d. 11 Jun blef Jens Nielsen af Brande og Maren Nielsdatter af Filskov trolovet.

Sammenviede d. 26 July.

1763 d. 11 Dec blev ung karl Niels Pedersen af Farre Mølle viet til een af hendis forrige mand

Jens Nielsen forladt Kone Maren Nielsdatter af Filskov som maatte erhverve Tamperrets

domb. Trolovede 2 nov.

Jens blev gift med NIELSDATTER, Maren 26 jul. 1750, Sdr Omme. Maren blev født 7 jun. 1711. [Gruppeskema]

Notater:

'''1725 d. 6 jan. blev Niels Christensens barn af Filskov døbt kaldet '''Maren'''. Testes: Inger

Lauridsdatter, Peder i Præstegården, Christen Mouridsen Filskov, Maren Christensdatter

ibidem, Anna Væver ibidem.'''

1750 d. 11 Jun blef Jens Nielsen af Brande og '''Maren Nielsdatter''' af Filskov trolovet. Sammenviede d. 26 July.

Barn

1755, d.13 juli '''Anna Kirstine Jensdatter''', Sdr.Omme Død: June 11, 1800 (44)

1763 d. 11 Dec blev ung karl Niels Pedersen af Farre Mølle viet til een af hendis forrige mand

Jens Nielsen forladt Kone '''Maren Nielsdatter''' af Filskov som maatte erhverve Tamperrets

domb. Trolovede 2 nov.

Folketælling 1787 Sønder Omme sogn, Side 12 af 13 Filskov. 4. fam.

* Anders Jensen, 35, G, Mand

*

* Anna Kirstine Pedersdatter, 25, G, Hans kone

*

* Anna Marie Andersdatter, 1, U, Datter

*

* Kirsten Lauridsdatter, 29, U, Tjenestepige

*

* '''Maren Nielsdatter''', 75, E2, Mandens moder

Notater:

Gift:
Ægtefælle: Maren Nielsdatter

Notater:

1781 d. 25 apr. døde gårdmand Anders Andersen i Gjettrup og blev begravet den 1 maj,

gammel noget nær ved 51 år.

http://www.thistedmuseum.dk/Historisk%20%C3%85rbog/%C3%85rgang%201968/Blaabjerg,%20Anton%20%20Kjellergaard%20i%20Thorup.pdf

1790 d. 31 okt. Dom. 22. p. Trinit. lod Lauvs Lund og hustru Anne Andersdatter en søn hiemmedøbe i overværelse af Jørgen Pedersens hustru saavelsom Niels Pedersen af Hans Friis og horts folk og kaldet Christen. Dets daab blev stadfæstet i kirken Dom. 24. p. Trinit. Faddere: Anders Andersens enke i Giettrup bar barnet. Iver Andersen af Tvilhoe, Laurs Andersen af Gietterup, Peder Pedersens hustru og Michel Pedersens pige Kirsten Nielsdatter.

Ribe, , Aastrup, Gettrup, , 2, FT-1787, C1745

* •Anna Lausdatter 58 Enke Madmoder Gaardbeboer

*

* •Lauritz Andersen 28 Ugift Hendes Søn

* •

* •Maren Andersdatter 24 Ugift Hendes Datter

* •

* •Mette Andersdatter 15 Ugift Hendes Datter

1807 d. 7 mar. døde Anders Andersens enke Anne Lausdatter i Gjettrup og blev begravet festo annutiationis mariæ gammel 78 år og 14 dage.

Den første beboer af gården, vi kender, er Laurs Pedersen. Han var født omkring 1598 og døde 1660. Hans kone, Maren Nielsdatter, var allerede død 12 år før, nemlig 1648, hun var 10 år yngre end ham, så hun ermuligvis hans anden kone. Laurs Pedersen havde en række børn, mindst 5 sønner og 4 døtre. To af børnene, Tøger Laursen og '''Anne Laursdatter, gift med Anders Andersen''', kom til Gullerup, og der er tydelige nok en slægtsforbindelse mellem dem og familien i Gullerupgaard, men det er ikke muligt at sige noget nærmere om det.

En anden af sønnerne, Niels Laursen (c. 1638-1716), overtog gården; en seks år ældre broder, Laurs Laursen (ca. 1632-1703), som vist var ugift, var også på gården ved sin død. Niels Laursen var gift 2 gange; først med Mette Therkelsdatter, ca. 1634, død 1686. Hvor hun var fra, vides ikke; deres første barn er født 1663, så de er formentlig gift ca. 1662, men hverken i Skalle rup eller Dragstrup. Måske kan hun være datter af den matriklen 1664 nævnte fæster af den 27 tønder hartkorn store gård Søndergaard i Ø. Jølby, Terkel Christensen, som var meget anset, og som nogle gange trådte i herredsfogedens sted.8 måneder efter hendes død blev han gift påny i Galtrup Kirke med Mette Knudsdatter, f. 1658 i Tøving, Galtrup Sogn. Hun døde imidlertid 1693 efter at hun havde født ham 3 børn. Hun var datter af delefogeden på Ullerup, tinghører Knud Andersen (ca. 1613-1686) og hustru Kirsten Pedersdatter (ca. 1627-1686). '''Knud Andersen var vist broder til den Anders Andersen i Gullerup, som var gift med Niels Laursens søster Anne Laursdatter.'''

På Niels Laursens gamle dage overtog sønnen af første ægteskab Therkel Nielsen gården; han var forøvrigt vist den eneste af Niels Laursens børn, der overlevede ham. Therkel Nielsen var født 1669, men hvornår han døde, kan ikke siges. Han nævnes sidste gang 1719 og var vist ikke

Anders — LAURIDSDATTER, Anne. Anne (datter af CHRISTENSEN, Laurids) blev født 12 aug. 1724, Terpling, Åstrup sogn; døde 7 mar. 1807, Åstrup Sogn, Gjettrup.. [Gruppeskema]

Notater:

1723 d. 21 okt. trolovede jeg Laurids Christensen af Skonager og Voldborg Lasdatter af
Terpling i den hellige treenigheds navn. Viet 28 nov..


1724 d. 12 aug. blev Laurids Christensens datter i Terpling født, døbt den 20 ejusdem dominica 10 a trinitatis og kaldet Anne. Faddere: Niels Pedersens hustru i Terpling bar barnet, Niels Pedersen i Tvile, Eskild Davidsen i Terpling, Ib Christensen mig tjenende, Otto Nielsens hustru i Terpling.

Notater:

Selvejer i Dørken by, Thyregod sogn.

--------------------

Dato Sted Kilde

Født : 27 Nov 1729 Østergaard, Dørken -

Døbt : 04 Dec 1729 Thyregod Kirke -

Død : 27 Sep 1807 Søndergaard, Dørken -

Begravet : 27 Sep 1807 Thyregod Kirke -

Alder : 77

Stilling : fæster

Ref. : kb Thyregod 1714-87 ops. 27 nr. 144 / 1788-1814 ops. 175

Bopæl: : Søndergaard, Dørken

Noter : Faddere: Frands Jacobsen, Villads Holes begge af Dørken, Jens Ålbæk soldat, Frands Jacobsens datter, Morten Christensens hustru af Thyregod

Ivar Olufsen blev fæster på Søndergaard omkring 1752, han fik en dårlig start først ydede han et par tønder rug årligt til fattigkassen, i 1756 var han så forarmet et han blev fritaget, senere begyndte han igen at yde og langsomt gik det fremad så han blev en holden mand.

Far Mor

Oluf Jacobsen Mette Christensdatter

Ægteskab Børn

- Kirsten Nielsdatter 1754 - Mette Iversdatter

02 Jul 1759 - Olov Iversen

1762 - Jacob Iversen

1767 - Hans Iversen

01 Jan 1757 - Johanne Iversdatter

Ivar blev gift med NIELSDATTER, Kirsten ca. 1754, Vejle amt, Denmark. Kirsten (datter af Niels) blev født 1724, Thyregod, Region of Southern Denmark, Denmark; døde 11 dec. 1807, Thyregod, Region of Southern Denmark, Denmark. [Gruppeskema]

Niels — NIELSDATTER, Maren. [Gruppeskema]

Notater:

Født Jun. 1746 Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

Døbt 3 Jul. 1746 Thyregod Kirke [2]

Gårdnavn Østergaard, Matr. Nr. 2a

Død Nov. 1810 Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred [3]

Begravet 25 Nov. 1810 Thyregod Kirkegård

Far Christen OLUFSEN, f. Jun. 1719, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Feb. 1796, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

Mor Karen JACOBSDATTER, f. Apr. 1719, Hindskov, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 1782, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

Gift 12 Okt. 1740 Thyregod Kirke

Familie

Johanne SøRENSDATTER, f. Okt. 1753, Aalbæk, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 27 Apr. 1818, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

Gift 28 Maj. 1775 Thyregod Kirke [4]

Børn

* 1. Maren JACOBSDATTER, f. Feb. 1776, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 2 Aug. 1849, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

* > 2. Christen JACOBSEN, f. Mar. 1777, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 14 Okt. 1845, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

* > 3. Søren JACOBSEN, f. Jan. 1780, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 10 Feb. 1851, Kokborg, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

* 4. Jens JACOBSEN, f. Feb. 1783, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Ja, dato ukendt

* 5. Niels JACOBSEN, f. Nov. 1785, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Ja, dato ukendt

* 6. Karen JACOBSDATTER, f. Dec. 1788, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Ja, dato ukendt

* 7. Ane Kirstine JACOBSDATTER, f. Dec. 1791, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Ja, dato ukendt

* 8. Stephan JACOBSEN, f. Feb. 1796, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Ja, dato ukendt

Jacob — SØRENSDATTER, Birthe. Birthe (datter af PEDERSEN, Søren og WILLUMSDATTER, Anne) blev født 10 nov. 1748, Aalbæk, Thyregod sogn; døde 14 jan. 1809, Enkelund Mark, Kokborg, Thyregod sogn; blev begravet 22 mar. 1809, Thyregod sogn. [Gruppeskema]

Notater:

(Kilde: Pastor A.M. Bårris)

'''Christen Hansen overtog Kragmose i Fæste''' efter sin Fader. Aaret for Overtagelsen kendes ikke; men det er rimeligvis sket, før han 1765 giftede sig med '''Inger .Michelsdatter''', der er født 1736.

Christen Hansen var Formand for Sogneforstanderskabet.

'''STORE KRAGMOSE-GASDALGAARD LINJEN'''

I Christen Hansens og Inger Michelsdatters Ægteskab var der 8 Børn, hvoraf de 3 døde som mindreaarige.

De 5 var

* Hans, født 1769,

* Else, født 1770,

* Michel, født 1772,

* Kirsten, født 1774, og

* Anna, født 1776.

Sønnen '''Hans Christensen Kragmose''' overtog Kragrnose i Fæste efter Faderen, der flyttede til Gasdalgaard, der muligvis var hans Kones Fødegaard. Men det Fæste har næppe varet mere end et Aars” tid; thi 1790, 21 Aar gammel, købte han Halvdelen af Kragmose til; ligemed Bøllingbjerg Jorder.

At han ogsaa købte Bøllingbjerg Jord kunde tyde paa, at vor Formodning om, at hans Bedstefader Hans Eskesen Kragmose var en søn af Esche Christensen, Bøllingbjerg, er rigtig.

Det lyder imidlertid mærkeligt, at Hans Christensen Kragmose i saa ung en Alder, 21 Aar, har kunnet købe saa stor en Gaard. Men Kobekontrakten er underskrevet i Skjernbro den 8. November 1790, saa der kan ingen Fejltagelse være. Den ny Gaard blev kaldt Store Kragmose og var skyldsat for 6 Tdr., 2 Skpr. og 1/ Alb. Hartkorn. Han købte den af Landvæsenskommjssær Peter Christian Petersen til Dejbjerglund, og Købesummen var i99 Mdl., der skulde betales til Juni Termin. Dette Beløb kan kun angaa den Del, han købte af Kragmose, som havde 5 Tdr. Hartkorn.

Den unge Mand har imidlertid ikke haft Gaarden i ret mange Aar, højst i 8 Aar; thi i Kirkebogen fortælles, at han 1799 boede paa Gasdalgaard, idet han dette Aar, den 30. Juni giftede sige med Karen Eriksdatter, der var fra Pilgaard i Sædding, men tjente hos Pastor Skaaning i Bølling Præstegaard, hvor Brylluppet stod.

Store Kragmose solgte han som nævnt til en Mand fra Borris, Christen Olufsen Lindvig. Prisen kendes ikke. Naar han flyttede til Gasda1 gaard, maa det vel hænge sammen med, at han var den eneste Søn til Gaarden, idet den anden Søn Michel ved sit Giftermaal med Ane Kirstine Andersdatter fra Store Handerup i Faster købte den før omtalte Gaard i Debelmose. Og Christen Hansen havde kun de to Sønner. Paa det Tidspunkt var Christen Hansen 69 Aar, saa han kunde maaske nok trænge til Afløsning, skønt han blev 92 Aar og hans Kone 90. Død 1826. Denne Linje af Slægten følger Navnet Kragmose.

Christen Hansen’s Datter Kirsten, der er født paa Kragmose 1774, blev 1798 gift med Christen Nielsen fra Vorgod, født 1769, død 26. Februar 1836. De havde Gaarden Vesterager i Vorgod. Kirsten levede i 12 Aar som Enke og Aftægtskone paa Gaarden og døde 22. Juli 1848, 74 Aar gi. I Ægteskabet var der 6 Børn, men om dem vides intet, kun at en ugift, aandssvag Datter boede paa »Vester agerc som en Slags Aftægtskone indtil sin Død 1879, skønt Gaar den blev solgt til fremmede allerede 1839.

Hans Christensen Kragmose døde som Aftægtsmand paa Gasdalgaard den 8. Januar 1852, 83 Aar gi. Hans Kone, Karen, der var født 1767, døde 1847, 80 Aar gi.

Hans og Karen Eriksdatter havde kun 2 Børn, en Søn og en Datter, Christen og Sørine Marie.

Sønnen Christen Hansen, født 1802, blev 1832 gift med Ellen Andersdatfer, en Datter af Anders Madsen, Storgaard i Herborg, og fik med hende Gaarden Storgaard, der var paa godt 7 Tdr. Hart’ korn. Men hun døde efter kun 5 Aars Ægteskab 1837. De havde to Sønner, Anders Storgaard, der 1863 blev gift med Kristine fra Søn ciergaard i Sædding. Et halvt Aar efter, i November 1863, blev han

indkaldt som Soldat, kom med i Krigen 1864, hvor han faldt. Den anden Søn Hans Kragmose døde som ung.

Christen Hansen giftede sig anden Gang, vist 1840, med Kristine Marie Madsdatter, Datter af Mølleejer Mads Thygesen, Ege” ris Mølle i Nr. Vium. 1852 købte han Gaarden Vad i Herborg og flyttede dertil, og afhændede en Tid efter Storgaard. Han døde 1879. 77 Aar gi. Hans Kone døde først 1891.

I dette Ægteskab var der 6 Børn, 2 Døtre og 4 Sønner: Ellen, Mads, Karen, Mads Christian, der 1903 tog Navnet Vad efter Føde gaarden, Mikkel og Jesper, der antog Navnet Kjelstrup efter Gaar” den af samme Navn i V. Herborg.

I. Ellen Christensen blev gift med Jeppe Christensen i Bølling og boede i V. Herborg. De er begge døde. De havde 4 Børn, er døde som Barn.

a) Kristine Christensen, gift med Gaardejer Chr. Christensen, Solsøhede i Vorgod. De er begge døde. De havde 6 Børn, der alle lever.

b) Mariane Christensen, gift med Gaardejer Markus Gammel» gaard i Sædding. De havde 7 Børn, der alle lever og de fleste gifte.

c) Christen Hansen Christeiisen, født 1883, har Fødegaarden i V. Herborg, er ugift.

II. Mads Mølle Christensen var Tømrer i Esbjerg, var gift 2 Gange, i første Ægteskab var 2 Børn, i andet 5, hvoraf et døde som Barn. De 4 var Kristine, der var ugift og havde et Vasken i Esbjerg, Marinus var Postpakmester, August Malermester i Esbjerg og Aksel Barber i Esbjerg, en Søn har nu Forretningen.

III. Karen Christensen, født 1845, gift mèd Gaardejer Niels Madsen Videbæk. Videbæk er et købt Navn. De havde en Gaard i Videbæk. Her var 6 Sønner, hvoraf en døde som Barn.

a) Mads Videbæk var gift og havde en Gaard i Vildbjerg.

b) Christen Videbæk overtog Fødegaarden, som han senere solgte, men beholdt en Del af Gaarden, hvor han bor. Han er gift. En Søn bor i Amerika.

c) Hans Kragmose Videbæk er Tømrer, udvandret til Amerika.

d) Anton Videbæk, Tømrer, bor i Amerika, er ugift.

e) Christen Videbæk, rejste efter at have taget Realeksamen til U. S. A., hvor han er Præst. Er gift derovre.

Christen — MICHELSDATTER, Inger. Inger blev født 1736; døde 1826. [Gruppeskema]

Andre Begivenheder:

• Døbt: 4 jan. 1734, Sædding Kirke

Notater:

Anders Christensen også kaldet Anders Svendsen Gift 4 gange

u Anne Jacobsdatter, født 1734 - død 1764. Gift i perioden 1761-1764

Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">2. hustru Inger Astrup, født 1747 - død 1766. Gift i perioden 1765-1766

px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Et barn. Anne (Kirstine) Andersdatter 1766 -1850

ine-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">3. hustru Maren Mortensdatter, født 1734 - død 1778, Gift i perioden 1767-1778

"margin: 10px 0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Svend Andersen født 1769 - død 1829

2 -

-

k, født 1748 - død 29-06-1825. Datter af Jens Busk og Ane Kristendatter, sandsynligvis fra gården "Busk" i Borris. Gift i perioden 1779-1811

dding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">2 børn

ht: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Mariane Andersdatter født 1782 -

-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Jens Andersen Sønderby 1784 - 1864

x; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Anders Christensen kaldet Anders Svendsen købte i 1771 gården Store Sudergaard i Bølling fri af fæste fra Lundenæs. Kort derefter købte han Handerupggard i Handerup. I 1805 købte han Sønderbygaard i Bølling.

argin: 10px 0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Ved folketællingen i 1787 boede Anders Christensen og hans 4. hustru med hans datter af 2. ægteskab og deres datter Mariane og sønnnen Jens i Handerup. Anders er ejer af Handerupgaard.

0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Ved folketællingen i 1801 bor Anders Christensen, hustruen Kirsten, sønnen Svend (32 år) af 3. ægteskab, datteren Mariane (19 år) og sønnen Jens (16 år) i Handrupgaard. Sønnen Svend Andersen overtog gården i Handerup som han senere afstod til hans søn Anders Svendsen som igen afstod til to af hans sønner Peder og Visted som senere solgte den.

ter.

e gåeden i fællesskab, men døde ugifte.

vetica, sans-serif; font-size: 12px;">Billede af Sønderbygaard

ica, sans-serif; font-size: 12px;">Anders Christensen også kaldet Anders Svendsen Gift 4 gange

Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">1. hustru Anne Jacobsdatter, født 1734 - død 1764. Gift i perioden 1761-1764

g: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">2. hustru Inger Astrup, født 1747 - død 1766. Gift i perioden 1765-1766

dersdatter 1766 -1850

en Mortensdatter, født 1734 - død 1778, Gift i perioden 1767-1778

e', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Tre børn

-serif; font-size: 12px;">Svend Andersen født 1769 - død 1829

Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Christen Andersen født 1772 -

, Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Niels Andersen født 1775 -

Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">4. hustru Kirsten Jensdatter Busk, født 1748 - død 29-06-1825. Datter af Jens Busk og Ane Kristendatter, sandsynligvis fra gården "Busk" i Borris. Gift i perioden 1779-1811

2 børn

født 1782 -

oslash;nderby 1784 - 1864

ristensen kaldet Anders Svendsen købte i 1771 gården Store Sudergaard i Bølling fri af fæste fra Lundenæs. Kort derefter købte han Handerupggard i Handerup. I 1805 købte han Sønderbygaard i Bølling.

erif; font-size: 12px;">Ved folketællingen i 1787 boede Anders Christensen og hans 4. hustru med hans datter af 2. ægteskab og deres datter Mariane og sønnnen Jens i Handerup. Anders er ejer af Handerupgaard.

ketællingen i 1801 bor Anders Christensen, hustruen Kirsten, sønnen Svend (32 år) af 3. ægteskab, datteren Mariane (19 år) og sønnen Jens (16 år) i Handrupgaard. Sønnen Svend Andersen overtog gården i Handerup som han senere afstod til hans søn Anders Svendsen som igen afstod til to af hans sønner Peder og Visted som senere solgte den.

il Sønderbygård – som gård - findes i Rettertingets Stævningbog 1597-99. Her er indført en sag mellem Christiern Munck og hans svigermor Karine Bliksdatter omhandlende ”en gård i Bølling Herred i Borris sogn, som kaldes Sønderbye Gaard”. Karine Bliksdatters datter Karine Grønsdatter var gift med Niels Hansen som var herredsfoged i Øster Horne herred. Gården fulgte Karine ind i dette ægteskab og senere er det deres datter Sofie Nielsdatter som får gården. Hun var gift med Niels Lassen (1568-1631) som også var herredsfoged i Øster Horne Herred. I 1631 arvede to af deres fire sønner gården. De hed Mikkel og Niels og de overtog også gården i Grimlund hvor de boede. I 1646 hedder ejeren Knud Galt – dette år køber han nemlig Viumgård og i skødet står der at han skriver sig til Sønderbygård i Bølling Herred. Senere nævnes hans sønner Folmer og Gjord Galt som ejere. I 1721 er ejeren af Sønderbygård herredsfogeden i Lønborg Birk og i Øster-Nørre Horne Herred Jacob Knudsen (ca 1658 – 1729). Efter hans død ejer hans enke, Birgitte Christensdatter gården frem til hendes død i 1750. I begyndelsen af 1700-tallet hed fæstebønderne på de to halvpartgårde: Knud Jensen og Birgitte Mickelsdatter Købke på den ene halvpart og Christen Laugesen og Karen Mortensdatter Lindvig på den anden. En søn i begge familier overtager senere fæstemålet: Jens Michael Knudsen og Lauge Christensen. Det fortælles at Morten Christensen købte gården fri i 1756 - han var tilsyneladende bror til Lauge Christensen. I 1765 køber Mads Sørensen fra Hoven Mølle den ene halvpart i Sønderbygård. Mads Sørensen var gift med Mette Thomasdatter da han kommer til Borris men hun dør i 1773. Mads Sørensen giftede sig året efter med den 19-årige Ane Marie Laugesdatter som var datter af føromtalte fæstebonde Lauge Christensen. I 1778 overtog deres datter og svigersøn, Mette Madsen og Hans Christian Hansen gården. Mette Madsen og Hans Christian Hansens søn Mads Hansen overtog gården senest i 1830, hvor han blev gift med Ane Jensdatter Eg (fra Grindstd). De bygger en ny gård som kom til at ligge et par hundrede meter længere mod vest, væk fra den anden halvgård. Gården blev en helt lukket 4-længet grundmuret gård og stod færdig i 1832.

lor: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">"Anders Christensen kaldet Anders Svendsen købte i 1771 gården Store Sudergaard i Bølling fri af fæste fra Lundenæs. Kort derefter købte han Handerupggard i Handerup. I 1805 købte han Sønderbygaard i Bølling."

padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">1861 blev deres eneste datter Mette Madsen Sønderbye gift med Mathias Christian Rahbek (fra Ahlergaard, Borris). De overtog formodentlig gården på samme tidspunkt. De fik 5 børn hvor den yngste søn Mads Rahbek overtog gården i 1905. Han fjernede de gamle staldbygninger og erstattede dem med en tolænget staldbygning i 1925. Han var ugift og fik ingen børn så det var hans søstersøn Kristian Rahbek Jensen som købte gården i 1952. Han havde haft Ny Ahlergaard indtil da. I 1966 døde Rahbek Jensen og hans søn og svigerdatter, Mads Rahbek Jensen og Karen Margrethe Nors Nielsen overtog gården - og har den endnu. I 1976 og frem blev gården udbygget med en løsdriftsstald og maskinhus/silo. I dag er der ingen dyr på gården og jorden forpagtes væk.

Anders blev gift med ASTRUP, Inger 1766. Inger blev født 1747; døde 1766, Sudergaard, Bølling. [Gruppeskema]

Notater:

Foældrene til Christen Eskesen kendes ikke, idet Kirkebogen er brændt i Hanning

Kilde: Holger Ejby Villadsen 26/1-2021
https://drive.google.com/open?id=0B_HqxGSV0OfXc1JZTTJMVkNKMWhiOTVDSzNYLXZmTVY1bjlR


Løbe nr. Navn Køn Alder Født år Civilstand Information
106 Poul Eskesen Mand 35 1752 Ugift Husbonde selvejer
107 Eske Christensens enke Kvinde 71 1716 Enke(mand) hans moder opholdende
108 Christen Eskesen Mand 32 1755 Ugift hans broder
109 Hans Eskesen Mand 30 1757 Ugift hans broder

Jens — NN. [Gruppeskema]

Notater:

Hennegaard Gods Skifteprotokol Side 100 29. juni 1751 Afdød: Christen Jacobsen Colle i Houstrup (Christen Jacobsen Kolle der først var gift 1709 med Anne Nielsdatter) Enke: Anne Christensdatter (gift 1740. død 1765?) LV: Peder Joensen Lønne. (Peder Jonsen) Hans eneste søn og arving som han med hans første sal. hustru havde alvlet. (Anne Nielsdatter af Houstrup?) a. Anders Christensen Colle i Fidde (Anders Christensen Kolle i Overfidde) Der var gæld til bla. Christen Andersen, som havde ¾ part af stedet der havde laandt til den sal. mands lig prædiken. Der var først indgaaet en Contract (Aftægts kontrakt) med Michel Hansen af Gallebierre (Galgebjerg i Lønborg sogn?) med den afdøde mand. Vurderingsmænd: Jens Jensen Fidde af Houstrup og Clemmend Christensen af Fidde.

Christen — HANSDATTER, Kirstine. [Gruppeskema]

Notater:

Folketællinger:

Fkt-1787; Faster - -; 1; Fastergaard

* 143; Mads Pedersen; m; 51; gift,1; ; ; Hosbonde / Bonde og gaardbeboer

* 144; Maren Miltersdatter; k; 48; gift,1; ; ; Madmoder

* 145; Milter Madsen; m; 12; ugift; ; ; Deres søn

* 146; Mads Laustsen; m; 28; ugift; ; ; Tienestefolk

* 147; Christen Jensen; m; 30; ugift; ; ; Tienestefolk

* 148; Anne Chrestensdatter; k; 39; ugift; ; ; Tienestefolk

* 149; Peder Poulsen; m; 15; ugift; ; ; Tienestefolk

* 150; Anne Jensdatter; k; 16; ugift; ; ; Tienestefolk

* 151; Milter Nielsen; m; 75; gift,1; ; ; Madmoderens forældre / Skoleholder

* 152; Lisbeth Christensdatter; k; 77; gift,1; ; ; Madmoderens forældre

Yderligere oplysninger om slægten kan ses under www.janushalkier.dk/slaegt.

Her er der uddrag af bogen "slægten fra Fastergaard". se side 53 og fremFaster

Den første gang vi i de skrevne kilder finder Mads Pedersens forældre nævnt, er 1719 da Vorgod kirkebog meddeler, at hans forældre »Peder Pedersen Fruergaard af Videbæk» og Dorothe Olufsdatter af Berda» (Barde) blev gifte. Trolovelsen fandt sted den 12. februar og vielsen den 30. maj, 3. pinsedag, i Vorgod kirke. Forlovere var de to gårdmænd Peder Østergaard i Barde og Anders Madsen i Videbæk; man har grund til at antage, at begge de respektive fædre var døde.

Om Dorothe Olufsdatters slægt har der ingen sikre oplysninger kunnet findes. Den 15. juni 1724 døde »Oluf Christensens Hustru af Berda, navnlig Karen Andersdaatter», 78 år, 9 uger og 1 dag gammel. Hun kunne således — efter alderen at dømme — særdeles vel være Dorothe Olufsdatters moder. En broder til Dorothe var muligvis gårdmand Jens Olufsen i Barde, hvem vi træffer som fadder næsten hver gang Peder Fruergaards havde børn i kirke. Han blev gift i 1730, og hans kone holdt 4 år senere Dorothes yngste barn, Mads, over dåben.

I Peder og Dorothes hjem fødtes i tiden mellem 1720 og 1734 fem børn, nemlig fire drenge og en pige til verden. Af disse børn er der kun for to skaffet yderligere underretning til veje, nemlig for den næstældste søn, Oluf, og den yngste, Mads. Af disse var Oluf født i Videbæk 1. juledag 1722 og blev døbt dagen efter. Da denne var en helligdag, forgik dåben i kirken. Dette var i Vorgod noget af en sjældenhed på den tid. Det hørte nemlig der i sognet til dagens orden, at de spæde børn blev døbt enten samme dag, de var født, eller dagen efter. Det var dog langtfra, at dåben derfor altid foregik i hjemmet, nej, i mange tilfælde var det i præstegården, at denne »Hjemmedaab» foregik. Hvad enten det var sommer eller vinter, blev de nyfødte børn bragt fra Videbæk og andre steder fra i sognet til den Vorgod præst i hans præstegård for at blive »hjemmedøbte».

Ole Fruergaard træffer vi 32 år senere som brudgom, da han 1754 i Borris kirke blev viet til en gårdmandsdatter fra Borriskrog, med hvem han overtog denne gård. I de følgende 8 år fik det par tre sønner. Af fortegnelsen over fadderne til disse børn ser vi, at omgangskredsen og familien i Borris har været repræsenteret fra Borriskrog, Lindvig, Ager og Agård; desuden træffer vi blandt fadderne Tyge Broch og hustru Karen Broch fra Overby i Sdr. Felding, ligesom vi også ved, at Ole Krog i 1755 var fadder til et barn af Tyge Brock.

Af Oles 4 søskende træffer vi 1755 to, nemlig hans søster, Kirsten Fruergaard, og den yngste broder, Mads, som gudmoder og som fadder til den ældste søn, Laust Krog, der siden blev gift og bosat i Gjaldbæk i Borris. Fra denne søn, Laust, og fra den næste, Peder Krog, der blev boende i fødegården, stammer adskillige af de familier, som endnu bor i Borris.

Peder Fruergaards yngste søn Mads blev født den 6. august 1734, da familien boede i Vester Herborg, rimeligvis allerede dengang i Storgaard, hvor faderen døde 13 år senere. Når vi erindrer, at broderen Oluf ved sit giftemål blev den største gårdmand i Borris og Mads også blev den ene af de 2 største gårdmænd i Faster Sogn.... Kilde fortsat fra "Fastergårdsslægten".

BURIED: 23 APR 1747 Vorgod
OCCUPATION: gaardmand i Storgaard i Herborg,Vorgod.

NOTE Der nævnes et ægteskab af 30. maj 1719 i Vorgod med Dorothe Olufsdatter , født i Barde, død efter 1719.

MADS PEDERSENS FORFÆDRE OG SLÆGT

Det første der er fortalt om Mads Pedersens slægt, er ifølge en mundtlig overleveret beretning, at den skulle stamme fra et jordløst hus i Sædding’) og blev giftet ind i en familie i Fruergaard i Sønder Felding.

Hvis denne beretning er rigtig, må dette sikkert have fundet sted mindst så langt tilbage i tiden som omkring år 1650- At slægten virkelig har haft en forbindelse med Fruergaard, er sikkert nok, men direkte hjemlede vidnesbyrd fra den tid har vi ikke tidligere besiddet, når vi undtager selve familiens kendingsnavn »Fruergaardo. I det følgende er indføjet nye oplysninger.

Mads Pedersens hjem var i Herborg, hvortil hans fader, Peder Pedersen Fruergaard, var kommet fra sit barndomshjem i Videbæk. '''Farfaderen, som også hed Peder Pedersen og Peder Fruergaard''', har det været vanskeligt at følge og ingen undersøgelser har kunnet skaffe klarhed over hans fødested.
Mellem 1692 og 1695 bosætter denne ældre Peder Pedersen sig som fæstegårdmand i Videbæk i Vorgod sogn under Bregninggaard gods.



Han kaldes mest Peder Fruergaard, dog en enkelt gang i konsumptionsregnskaberne 1699 for Peder Pedersen. Her finder vi ham endnu så sent som 1713, da han skatter af en dreng. Det er ikke oplyst, hvornår han er død. Derimod er han i 1699 opført som enkemand, og en menneskealder derefter, i 1734, er «Salig Peder Fruergaards Enke af Videbæko død 86 år gammel. Han har altså været gift to gange, men ingen af de to hustruer er nævnt ved navn, og deres herkomst er vi afskåret fra at finde.

Navnet Fruergaard og den dertil knyttede tradition har både før og efter denne bogs første fremkomst ledet ind på undersøgelser af den tids beboere af Fruergaard i Sønder Felding sogn.2) Sidst har læge Andreas Toft studeret Rigsarkivets mark- bøger og regnskaber for at fmde oplysninger om den der boende fæstebonde Peder Pedersen. Men to forhold udelukker, at der kan være tale om den samme mand.

Endnu 1700 opføres han på listerne i Sønder Felding, skønt Peder Fruergaard allerede er optaget på listerne i Vorgod før 1695 — og han kan ikke betale skat to steder samtidig. Yderligere opføres han stadig med hustru, medens den rigtige Peder Fruergaard havde mistet sin hustru i 1699.’

Ved fornyet kulgravning af markbøger mn.3) har genealogen Thorv. Lodberg imidlertid fundet endnu en Peder Pedersen, ikke i selve Fruergaard, men som fæster Fruergaard mølle på Fruergårds mark. Det ejendommelige ved dette fund er, at

1) For denne tneddelse stårV. Milthers i taknenslighedsgæld til sin ungdotnaven,jernbaneassistent Otto Lauridsen fra Cjaldbæk i Borris, hvis faderfaders faderfader, Ole Pedersen i Borriskrog, var Mads Pedersens næsrældste bror.

2) Fruergård, der tidligere var en hovedgård, blev 1659 brænde af svenskerne, først 1668 blev den genopbygget og taget i fæste af Svend Christensen, senere] fællesskab med Lasse Laursen og Peder Pederten, der sikkert var hans svigersøn.

3) Markbog 887, matriklen af1664 og 1688, konsunstionsregnskaber og ekstraskatter 1671-1713; rigsarkivet.



Kilde: Slægten fra Fastergård (3 die udgave) indtil 1987


Kilder
[S500004] Geni World Family Tree, (MyHeritage), https://www.myheritage.dk/research/collection-40000/geni-world-family-tree?itemId=54949708&action=showRecord (Pålidelighed: 4).
Peder Pedersen Fruergaard
Køn: Mand
Fødsel: Cirka 1645 - Sdr. Felding, Hammerum, Ringköbing amt, Denmark
Beskæftigelse: gaardfæster i Videbæk
Død: Cirka 19. feb. 1717
Far: Peder Fruergaard
Hustruer: Kirsten Svendsdatter, Kirsten Pedersdatter
Børn: Kirsten Pedersdatter, Peder Pedersen Fruergaard, Svend Pedersen Fruergaard, Mikkel Pedersen Fruergaard, Niels Pedersen, Peder Pedersen

[S500004] Geni World Family Tree, (MyHeritage), https://www.myheritage.dk/research/collection-40000/geni-world-family-tree?itemId=331145168&action=showRecord (Pålidelighed: 4).
Peder Pedersen Fruergaard<br>Køn: Mand<br>Fødsel: 1645<br>Død: 1717<br>Hustru: Kirsten Svendsdatter<br>Barn: Peder Pedersen


Webstedet drives af The Next Ge

Mads blev gift med MILTERSDATTER, Maren 20 maj 1766. Maren (datter af NIELSEN, Milter og CHRISTENSDATTER, Elisabeth) blev født 22 jan. 1739, Fastergaard, Midtjylland, Denmark; døde 17 jan. 1824. [Gruppeskema]

Ivar — HANSDATTER, Karen. Karen (datter af ESKESEN, Hans og PEDERSDATTER, Mette) blev født 1725, Ribe Amt, Vestre Horne Herred, Janderup Sogn; døde 21 apr. 1804, Ringkøbing Amt, Hammerum Herred, Rind Sogn. [Gruppeskema]

Notater:

http://www.hansbendtsen.dk/side11.html

Peder Terkelsen (son of Terkel Knudsen Dovr and Margrethe Pedersdatter) was born 1715 in Omvrå, and died 1773 in Omvrå. He married Anne Andersdatter on 1747 in Sdr. Omme Kirke, daughter of Anders Pedersen.

More About Peder Terkelsen:

Baptism: 06 Oct 1715, Sdr. Omme Kirke.

Burial: 14 Feb 1773, Sdr. Omme Kirke.

More About Peder Terkelsen and Anne Andersdatter:

Marriage: 1747, Sdr. Omme Kirke.

Children of Peder Terkelsen and Anne Andersdatter are:

* Margrethe Pedersdatter, b. 1749, Omvrå, d. date unknown.

* Mette Cathrine Pedersdatter, b. 1750, Omvrå, d. date unknown.

* Anders Pedersen, b. 1752, Omvrå, d. date unknown.

* +Johanne Marie Pedersdatter, b. 1759, Omvrå, d. date unknown.

* Terkel Pedersen, b. 1756, Omvrå, d. date unknown.

* Anne Marie Pedersdatter, b. 1760, Omvrå, d. date unknown.

* +Cathrine Pedersdatter, b. 1761, Omvrå, d. 04 May 1840, Carlsborg Hastrup.

'''Peder Terkelsen var en kendt person på egnen.

Han havde mange børn. kirkebog 1688-1766:'''* ops. 205 Margrethe 8/9 1749

* ops. 213 Mette Cathrine 3/4 1750

* ops. 223 Anders 23/7 1752

* ops. 237 Terkel 4/4 1756

* ops. 247 Johanne Marie 12/4 1759, viet i Give med Johannes Christensen Givskov den 2 juli 1777

* ops. 250 Anne Marie 3/10 1760

* ops. 254 Cathrine 24/1 1762, viet i Sdr. Omme med Peder Christensen Kusk i Hastrup. 1794 ?

Om Omvrå: Ejerlav-området kaldet Omvrå, skal angiveligt have omfattet 7370 tønder land. Herpå lå en ”Enestedgaard” (tolket at være en enligt liggende gård). Gården var beliggende på en ”pold” (højt punkt) tæt ved nordbredden af Omme Å. (Noget vest for den nuværende ”Enstedgård”). Udover lidt dyrket jord og de for husdyrene livsvigtige enge samt moserne, var der også noget egekrat eller egeskov. Resten – den største del – har i århundreder ligget ud i store hedestrækninger.

http://runeberg.org/trap/3-5/0403.html

Gården i Omvrå havde i flere omgange været i Statens (Kongens) eje. Men blev år 1579 overtaget af en Ifver Lunge, godsejer til Tirsbæk Slot ved Vejle. Der boede da 2 familier på gården.

I 1662 tilhørte gården ejeren af herregården Jullingsholm i Sønder Omme.

I 1688 var ejeren borgmester, Jørgen Hansen, Horsens. Der boede da 5 familier på de 4 gårde, der nu var i Omvrå. Heraf var 1 beliggende syd for åen med ca. halvdelen af arealet (mtk. nr. 3 i Filskov).

Alle senere udstykninger fra de 3 gårde nord for åen (i Blåhøj), bærer matrikelbetegnelsen Omvrå efterfulgt af parcelnumrene 1,2 el.4 tilføjet et el to bogstaver. Det gælder alle husene i Gl. Blåhøj (tidl. kaldet Blåhøj by) og 76 ejendomme hvorpå der er, eller har været landbrug.

Peder blev gift med ANDERSDATTER, Anne Cirka 1747, Sønder-Omme, Region of Southern Denmark, Denmark. Anne (datter af PEDERSEN, Anders og CHRISTENSDATTER, Mette) blev født 24 feb. 1727, Ørbæk, Midtjylland, Danmark; blev døbt 28 dec. 1727, Hoven Kirke; døde 1773, Midtjylland, Danmark; blev begravet 21 feb. 1773, Sønder Omme, Kirke. [Gruppeskema]

Notater:

Gift ca. 1747

'''Anne Andersdatter

* Født 24-12-1727 i Ørbæk, Hoven,

* død i Omvrå,

* begravet 21-02-1773 i Sønder Omme.'''

Øvrige børn:

* Margrethe Pedersdatter (ca. 1748-);

* Mette Pedersdatter (ca. 1750-);

* Anders Pedersen (1752-), overtog faderens gård i Omvrå,

*

gift 1. gang Mette Hansdatter (ca. 1750-85),

gift 2. gang med Mette Marie Jensdatter (ca. 1757-);

* Terchel Pedersen (1756-);

* Johanne Marie Pedersdatter (1759-1813), gift med Jens Nielsen Grene (1756-1831);

* Ingeborg Pedersdatter (1766-), gift 1790 med Jens Pedersen Drongstrup.

Anne Andersdatter (b. 1727, d. 1773)

Anne Andersdatter (daughter of Anders Pedersen) was born 1727 in Ørbæk, Hoven, and died 1773 in Omvrå. She married Peder Terkelsen on 1747 in Sdr. Omme Kirke, son of Terkel Knudsen Dovr and Margrethe Pedersdatter.

Notes for Anne Andersdatter:

1727 den 28 Decembr. blef Anders Pedersøns Barn af Ørbech dets Daab confirmeret kaldet Anne. Ingeborg Christensdatter i Ørbech. Jens Pedersøn ibid. Jacob Simon ibid. Margrete Pedersd. ibid. Karen ib

More About Anne Andersdatter:

Baptism: 28 Dec 1727, Hoven Kirke.

More About Anne Andersdatter and Peder Terkelsen:

Marriage: 1747, Sdr. Omme Kirke.

Children of Anne Andersdatter and Peder Terkelsen are:

Margrethe Pedersdatter, b. 1749, Omvrå, d. date unknown.

Mette Cathrine Pedersdatter, b. 1750, Omvrå, d. date unknown.

Anders Pedersen, b. 1752, Omvrå, d. date unknown.

+Johanne Marie Pedersdatter, b. 1759, Omvrå, d. date unknown.

Terkel Pedersen, b. 1756, Omvrå, d. date unknown.

Anne Marie Pedersdatter, b. 1760, Omvrå, d. date unknown.

+Cathrine Pedersdatter, b. 1761, Omvrå, d. 04 May 1840, Carlsborg Hastrup.

Notater:

Gift:
Ægtefælle: Peder Terchelsen

Notater:

Chresten Pedersens er fra Vonge, Ø Nykirke sogn

r style="font-family: 'Trebuchet MS', Verdana, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: 13px;" />Hvem faderen er? At han er af Borgsmidt slægten forklares således,
ifølge Viborg Landstings bog solgte Christen Pedersen 1791 to huse i Sindbjerg, til sin bror Anders Pedersen Borgsmidt i Ulkjær ved Vejle.
Chresten Pedersen var første gang gift med Bergitthe Nielsdatter fra Vonge
Datter af Niels Andersen Wong og Bodil Andersdatterhun døde i 1748 (skifte1749) Chresten Pedersens anden kone hed Anne Olluffsdatter.
Hende ledte jeg længe efter. En mand som Chr. Pedersen giftede sig ikke under sin stand. En Anne Olluffsdatter født 1731 i Give, men faderen var tilsyneladende ikke særlig rig, han boede i Give by.( Jeg har senere fundet at skrev under på flere handler Olluff Stefansen Gadbjerg) ved Annes dåb kaldes han Olluff Steffensen . Jeg tror det er den samme mand.
En dag opdagede jeg at Olluff Steffensen blev Gift med Kirsten Fransdatter fra "Givskov"1729 og de fik datteren Anne 1731 , Olluff døde 1734 og Kirsten giftede sig med Peder Poder fra Ullerup. Altså trådte Peder Poder i fader sted ,derfor de tætte bånd fra Poder familien til Chr. Pedersen Donnerup.
Chr Pedersen kalder P. Poder for sin svoger reelt var han hans "Svigerfar "
Kirsten Frandsdatter var sikker datter af Frands Jensen "Givskov" nænvt i kofp og kvæg skatten 1705. Han var gift med Kirsten Jensdatter fra Skærhoved . Hun døde 1708 og selv om Kirsten Frandsdatters fødsel ikke er at finde i Give kirkebog må det antages at Frands Jensen har giftet sig igen og opkaldt sin lille dattet efter den afdøde kone. På "Givskov betaler Jens Mortensen exsta skat til Kolding hus 1683 J. Mortensen og hans unavngine kone døde begge i år 1700. Morten Christensen på "Eskelund" (Givskov hed
Eskelund frem til ca. 1670-80 )betalte skat 1662 Han var Stokke mand på Nørvong-Tørrild Herredsting nævnt til ca. 1670 født ca.1600-10.
Nu bliver det indviklet.
Chr. Pedersen og Anne fik en datter Ane Kersthine og hun blev gift med Niels Andersen Vonge (den yngre) søn af Anders Nielsen Vong og Birte Marie Albertsdatter i Hastrup Thyregod sogn.altså en bror til Chr Pedersen første kone.
Niels Jørgensen i "Søndesthovd" er eneste søn af Jørgen Nielsen og Birthe Sørensdatter . Jørgen søn af Niels Andersen Wong.
Hvem var far til Niels Andersen Vides ikke?----------- men på gården, som Niels Andersen boede på i Vonge, først som fæster og siden ejede boede der 1683 en mand ved navn Anders Laursen jævnfør Exsta skat til Koldinghus 1683 (Rigs arkivet) 
NB. Jeg kan ikke fide Kirsten Frandsdatters død måske kan nogen hjælpe mig.
---------- 
Bodil Andersdatter fra Brejnbjerg havde en søster Sidsel. Hun var gift først med en Mads Hansen han døde tidlig og så blev hun gift med Mads s bror
Niels Hansen, jeg ved ikke om der var børn de boede på "Brejnbjerg"

#cpdon

kere med to læs trukne af stude. De havde "Ertaaffel" (kartofler) med og gav Klaus nogen for logiet. Næste år 1760 skriver Klaus, at han uddelte nogen til en bror og til Christen Pedersen Donnerup. I 1761 til endnu flere bl. a. omegnes præster.

øgård, hvor han havde været at hilse på sin såkaldte 'Broder' Klavs Pedersen på dennes Fødselsdag, blev han overfalden af 4 Ulve i Ris Krat, men fældede dem alle 4 dels ved Skud og dels ved Slag af sin Ridepisdsk. 'Det var de sidste Ulve, der dræbtes i Givskud Sogn'."

mme. Mere sandsynligt er, at Christen angreb ulvene. At man skulle kunne slå en ulv ihjel med en ridespisk, er vel et sagn fra gamle dage.

orgsmed eller Borreschmidt kommer her ind i billedet over Christen Pedersen Donnerup som også var en Borreschmith. Se Slægtsoversigt Wong. Dansk Biografisk Leksikon 3. udgave har en kort artikel om Peder Borgsmed †1572, som var præst og reformator i Horsens. Ruggaard fører hans familie op til Peder Madsen Borresmith i Tørring.

for Peder Olesen Borreschmidt i Jelling.

som han ejede i perioder. Han er gift 1. gang med Niels Andersen Vonges datter Birgitte. Hun dør i 1748 fra mand og 3 små børn, bl. a. Peder Christensen.Chresten Pedersen gifter sig 2. gang med Anne Oles/Olufsdatter/Poder og får en række børn med hende. Hans efterslægt ved jeg ganske meget om. Problemet er : hvem er Chresten Pedersens far ?

. Rugaards bog "Fremragende danske bønder før og nu" fra 1871 oplyses, at faderen hedder Peder Poulsen og er født 2. juni 1683, formentlig i Givskud, hvor kirkebogen starter 1722.Der findes i området Nørvang,Tørrild og Slavs herreder flere med navnet Peder Povelsen, men hidtil har jeg ikke kunnet finde en Chresten født omkring 1715-20, søn af Peder Povelsen.

er rigtig

Tørrild herred. Kollerup er et

an være, at vi kan finde hendes bedsteforældre.

Christen blev gift med OLESDATTER, Anne ca. 1753, Give. Anne (datter af STEFFENSEN, Oluf og FRANDSDATTER, Kirsten) blev født 1731, Give; døde 1784, Give. [Gruppeskema]

Christen blev gift med SØRENSDATTER, Maren 24 okt. 1717, Sønder-Omme, Syddanmark, Denmark. Maren blev født 1692; døde 1780. [Gruppeskema]

Thomas — JACOBSDATTER, Anne. Anne blev født 1701, Ørbæk, Syddanmark, Denmark; døde 1764; blev begravet 18 nov. 1764, Sønder-Omme, Syddanmark, Denmark. [Gruppeskema]

Notater:

1694 festo omnium sanctorum døbt Christen Jepsens barn i Skonager navnlig Laurids.
Faddere: 1 Rytter, Jep Nielsen, Christen (Thomsen) i (Sig), Peder Andersens kone, Laurids
Christensens datter.

1696 den 1 september døbt Christen Lauridsen af Janderup hans barn navnlig Laurids.
Faddere: Jens Nielsen af Haltrup, Jørgen Hansen og Niels Hansen af Heager, Jens Helle og
Else Nielsdatter



1723 d. 21 okt. trolovede jeg Laurids Christensen af Skonager og Voldborg Lasdatter af
Terpling i den hellige treenigheds navn. Viet 28 nov..


1724 d. 12 aug. blev Laurids Christensens datter i Terpling født, døbt den 20 ejusdem
dominica 10 a trinitatis og kaldet Anne. Faddere: Niels Pedersens hustru i Terpling bar barnet,
Niels Pedersen i Tvile, Eskild Davidsen i Terpling, Ib Christensen mig tjenende, Otto
Nielsens hustru i Terpling

Notater:

Dato Sted Kilde

Født : 1688 Thisgaard, Dørken, Thyregod (1) (1) (1) (1) -

Døbt : - udledt af begravelsen -

Død : 09 Dec 1739 Østergaard, Dørken -

Begravet : 09 Dec 1739 Thyregod Kirke -

Viet 01 Aug 1717 Thyregod Kirke -

Alder : 51

Stilling : fæster

Ref. : KB Thyregod 1714-88 ops. 89 nr. 18

Bopæl: : Østergaard, Dørken

Noter : Fødselstidspunkt er udledt af begravelsesdagen

Iflg. Thyregod - Vester kirkebog 1717 ops. 89 nr. 18: Trolovet Oluf Jacobsen af Dørken til Pigen Mette Chrestensdattet af Lille Mosegaard, Ægteviede den 1 august.

Han har sikkert været gift før, idet han får døbt en søn Jens, den 6 juni 1714, der er begravet en Mette Søndergaard fra Dørken den 30 marts 1717, 53 år gl.

Østergaard matr. nr 2 Dørken. Efter at gården havde stået øde i 60 år, kom der endelig en fæster. Jacob Frandsens søn Oluf Jacobsen, der var født i 1688, blev d. 15. juni 1717 trolovet med Mette, der var datter af Christen Boysen i Lille Moesgård, der også hørte under Mads Tranes gods. De blev gift d. 1. aug. 1717, og samtidig overtog Oluf fæstet af Østergård. De fik 6 børn: 1. Christen, født i 1719, hjemmedøbt og fremstillet i kirken d. 2. juli. 2. Mette, født i 1723, hjemmedøbt d. 2. jan. 3. Jacob, født i 1725, døbt d. 26. dec. 4. Iver, født i 1729, døbt d. 4. dec. 5. Peder, født i 1733, døbt d. 1. marts. 6. Niels, født i 1736, døbt d. 2. febr. Af dem døde Jacob, 18 år gl. og blev begravet d. 28. apr. 1743.

I fattigprotokollen optræder Oluf Jacobsen med normalt bidrag fra 1732 til 1739, kun hans bror Frands Jacobsen lå højere. Oluf døde 51 år gl. i 1739 og blev begravet d. 9. dec. Enken Mette Christensdatter beholdt fæstet med hjælp af den 20-årige søn Christen. Han blev d. 12. okt. 1740 gift med Karen, der var født i 1719 og fremstillet i kirken d. 6. apr., datter af Jacob Pedersen og Maren Christensdatter i Sønder Hindskov.

Far Mor

Jacob Frantsen Mette Frandsdatter

Ægteskab Børn

01 Aug 1717 - Mette Christensdatter 06 Jun 1714 - Jens Olufsen

02 Jul 1719 - Christen Olufsen

27 Nov 1729 - Ivar Olufsen

02 Jan 1723 - Mette Olufdatter

26 Dec 1725 - Jacob Olufsen

01 Mar 1733 - Peder Olufsen

01 Mar 1736 - Niels Olufsen (Bank)

Oluf blev gift med CHRISTENSDATTER, Mette 1 aug. 1717, Thyregod, Vejle amt, Danmark. Mette (datter af CHRISTENSEN, Christen og PEDERSDATTER, Johanne) blev født 1696, Thyregod, Vejle amt, Denmark; døde 1767, Thyregod, Region of Southern Denmark, Denmark. [Gruppeskema]

Notater:

Født Jun. 1719 Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

Døbt Jun. 1719 Hjemmet

Død Feb. 1796 Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred [2]

Begravet 24 Feb. 1796 Thyregod Kirkegård

Far Oluf JACOBSEN, f. 1688, Vester Sejrup, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Dec. 1739, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

Mor Mette CHRISTENSDATTER, d. Ja, dato ukendt

Gift 1 Aug. 1717 Thyregod Kirke

Familie-ID F150 Gruppeskema

Familie 1

Karen JACOBSDATTER, f. Apr. 1719, Hindskov, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 1782, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

Gift 12 Okt. 1740 Thyregod Kirke [3]

* 1. Olav CHRISTENSEN, f. Jan. 1742, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Ja, dato ukendt

* 2. Maren CHRISTENSDATTER, f. Maj. 1744, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Dec. 1759, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

* > 3. Jacob CHRISTENSEN, f. Jun. 1746, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Nov. 1810, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

* 4. Jens CHRISTENSEN, f. Mar. 1749, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Ja, dato ukendt

* 5. Christen CHRISTENSEN, f. Okt. 1751, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Ja, dato ukendt

* 6. Peder CHRISTENSEN, f. 1754, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Ja, dato ukendt

* 7. Mette CHRISTENSDATTER, f. 4 Sep. 1757, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Ja, dato ukendt

* 8. Maren CHRISTENSDATTER, f. 14 Jan. 1761, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 18 Jan. 1761-24 Jan. 1761, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

* 9. Niels CHRISTENSEN, f. Mar. 1763, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Mar. 1764, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

Jens — PEDERSDATTER, Anna. [Gruppeskema]

Søren — WILLUMSDATTER, Anne. Anne blev født 13 maj 1718, Hindskov, Thyregod sogn; blev døbt 13 maj 1718, Thyregod sogn, Nørvang herrede, Vejle amt; døde nov. 1791, Aalbæk; blev begravet nov. 1791, Ålbæk sogn, Dronningelund herred, Hjørring amt. [Gruppeskema]

Notater:

KRAGMOSE (Kilde A.M. Bårris)

Kragmose var en Gaard paa 10 Tdr. Hartkorn, vel med et Tih liggende af ca. 250 Tdr. Land. I 1500 Tallet ejedes den af Adels slægten Nordby, 1551—1556 af Oluf Nordby og 1561 af Ditlev Nordby. Slægten Nordby menes at være flyttet til Herregaarden Sdr. Urup i Grindsted Sogn. Slægten har haft Forbindelse med Borris Sogn, idet man paa Sønderbygaard er i Besiddelse af en Kjole, der har tilhørt Søhelten Søren Nordby’s Datter. 1658 nævnes Gaar den som hørende under Herregaarden Dejbjerglund i Dejbjerg øg ejedes af Frøken Sophie Rostrup. 1789 var Gaarden blevet delt i to Gaarde, hver paa 5 Tdr. Hartkorn. LYtt øplyses, at Gaarden paa den Tid havde 115 .Agre, og det vil vel sige, at saa meget var opdyrket, henad imod Halvdelen.

Min Moders Fædrene Slægt havde Kragmose i Fæste, mens den var samlet. Men 1790 blev Halvdelen af Gaarden tilligemed Bølling bjerg Jorder købt til Selveje under Navnet Store Kragmose. Store Kragmose var paa 6 Tdr., 2 Skp. og ¼ AIb. Hartkorn, vel Ca. 150 Tdr. Land. Men Slægten havde kun Gaarden i Selveje i faa Aar, idet den inden Aarhundredets Udløb solgte den til en Mand fra Borris, Christen Olufsen Lindvig. Gaarden blev dog i Familien, idet nævnte Christen Olufsen Lindvig var en Fætter til min Moders Mor’ mors Mand i Debelmose Christen Lauridsen Nørgaard fra Hjoptarp i Borris, min Moders Morfar.

Fra Kragmose flyttede Kragmose’Slægten til Gasdalgaard i Bøl% ling Sogn, der endnu er i Slægtens Eje, og nu er en Gaard paa godt 100 Tdr. Land. En anden Gren af Kragmoseslægten var tidligere flyttet til Lildbølling og derfra til Gaarden Hindbo, ogsaa i Bølling, nu vist Sognets største Gaard.

Dens tidligere Fæster var Oluf Thomsen Kragmose og var også af Familien. Han var nemlig første Gang gift med Bodil Eschesdatter, Og da dette Navn Esche, stadig gaar igen i min Moders Fædrene Slægt, er det rimeligt at antage, at hun hørte til Familien paa Øster Bøllingbjerg. Dette gør det forstaaeligt, at den unge Slægtning har faaet den store Gaard i Fæste efter Oluf Thomsen. Men man skøn fler, at der har været Fremdrift, Vovemod og Dygtighed hos den unge Mand, siden han vovede at binde an med saa stor en Gaard, der jo den Gang var samlet.

Vi skal her gøre en Bemærkning om Navnet Eske. I de gamle Kirkebøger staves det paa flere forskellige Maader, nemlig: Eskild, Esche, Eske og Esge. Det er det samme Navn, som skrives Asser, Esger og Asger. As, der er oldnordisk, betyder Gud.

Christen Hansen overtog Kragmose i Fæste efter sin Fader. Aaret for Overtagelsen kendes ikke; men det er rimeligvis sket, før han 1765 giftede sig med Inger .Michelsdatter, der er født 1736. Christen Hansen var Formand for Sogneforstanderskabet.

Ane Kirstine Andersdatter blev omkring 1790 gift med en Søn af Christen

Hansen, Kragmose i Bølling. Sønnen hed Mikkel Christensen, I Kirkebogen

staves det Michel. Som det vil erindres, var Christen Hansen en Broder til min

Oldefader Eske Hansen, Lildbølling. Og Mikkel Christensen var en Broder til

'''Hans Christensen Kragmose, der købte Store Kragmose, men senere

døde paa Gasdalsgaard. Mikkel var altsaa en Fætter til min Bedsfefader,''' Hans

Eskesen, Lildbølling.

Hans Eskesen Kragmose (1695 - 1770)

b. 1695 at Ll. Sudergård, Bølling, Jylland

m. 1732 Kirsten Nielsdatter (1691 - 1770)

d. 1770 at St. Kragmose, Bølling, Jylland aged 75

Parents:

Eske Christensen (1666 - )

Anne NNsdatter (1668 - )

Children (1):

Eske Hansen (1737 - 1820)

Children Self + Spouses Parents Grandparents

Eske Hansen (1737 - 1820)

Hans Eskesen Kragmose (1695 - 1770)

+

Kirsten Nielsdatter (1691 - 1770)

Eske Christensen (1666 - )

Anne NNsdatter (1668 - )

b. 1695 at Ll. Sudergård, Bølling, Jylland

m. 1732 Kirsten Nielsdatter (1691 - 1770)

d. 1770 at St. Kragmose, Bølling, Jylland aged 75

Parents:

Eske Christensen (1666 - )

Anne NNsdatter (1668 - )

Children (1):

Eske Hansen (1737 - 1820)

Hans blev gift med NIELSDATTER NØRREGAARD, Kirsten Nielsdatter 20 dec. 1731, Bølling, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark. Kirsten blev født 1691, Borris, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark; døde 23 dec. 1770, Bølling, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark. [Gruppeskema]

Notater:

KRAGMOSE (kilde A.M.Bårris)

Den første Fæster af Kragmose af Slægten var Hans Eskesen Kragmose,

det sidste Navn efter Gaarden.

Han havde en Søster, Ellen Eskes datter Kragmose, der i 1732 blev gift med Poul Lasson Viig, fra Vig

i Bølling. Disse to Børn var formentlig børn af Esche Christensen, der 1688 boede i Øster Bollingbjerg. Esche Christensen skal altsaa være min TipTip’Oldefader.

Hans Eskesen Kragmose fik Kragmose i Fæste 1730. Han døde paa Gaarden 1770, 75 Aar gi. Han er altsaa født 1695. '''

==Den 20. December 1731 blev han trolovet med Enke Kirsten Nielsdatter Nørre gaard. Hendes første Mand var Enkemand Christen Christensen i den vestre Nørgaard i Bølling. Og Brylluppet stod den 3. Juni 1732.=='''

Kirsten Nielsdatters første Mand døde den 22. Februar 1731 efter 17 Aars Ægteskab, hvori der var 3 Døtre og en Søn. Aaret efter var hun altsaa blevet gift med Hans Eskesen. Hun døde samme Aar som han 1770, 79 Aar gl. De havde to Sønner Christen Hansen, født 1733, og Eske Hansen, født 1736, min Oldefader.

Notater:

Gift:
Ægtefælle: Kirsten Nielsdatter Nørregaard

Christen blev gift med PEDERSDATTER, Karen 1 okt. 1724, Sædding Kirke. Karen døde 1776, Sædding. [Gruppeskema]

Hans — JENSDATTER, Ide Kirstine. [Gruppeskema]

Notater:

Den første gang, vi i de skrevne kilder finder Mads Pedersens forældre nævnt, er

1719, da Vorgod kirkebog meddeler, at hans forældre »Peder Pedersen Fruergaard af Videbæk» og ,Dorothe Olufsdatter af Berda» (Barde) blev gifte. Trolovelsen fandt sted den 12. februar og vielsen den 30. maj, 3. pinsedag, i Vorgod kirke. Forlovere var de to gårdmænd Peder Østergaard i Barde og Anders Madsen i Videbæk; man har grund til at antage, at begge de respektive fædre var døde.

Om Dororhe Olufsdatters slægt har der ingen sikre oplysninger kunnet findes. Den 15. juni 1724 døde »Oluf Christensens Hustru afBerda, navnlig Karen Andersdaatter», 78 år, 9 uger og 1 dag gammel. Hun kunne således — efter alderen at dømme — særdeles vel være Dorothe Olufsdatters moder. En broder til Dorothe var muligvis gårdmand Jens Olufsen i Barde, hvem vi træffer som fadder,næsten hver gang Peder Fruergaards havde børn i kirke. Han blev gift i 1730, og hans kone holdt 4 år senere Dorothes yngste barn, Mads, over dåben.

I Peder og Dorothes hjem fødtes i tiden mellen 1720 og 1734 fem børn, nemlig fire drenge og en pige til verden. Af disse børn er der kun for to skaffet yderligere underretning til veje, nemlig for den næstældste søn, Oluf, og den yngste, Mads. Af disse var Oluf født i Videbæk 1. juledag 1722 og blev døbt dagen efter. Da denne var en helligdag, forgik dåben i kirken. Dette var i Vorgod noget af en sjældenhed på den tid. Det hørte nemlig der i sognet til dagens orden, at de spæde børn blev døbt enten samme dag, de var født, eller dagen efter. Det var dog langtfra, at dåben derfor altid

foregik i hjemmet, nej, i mange tilfælde var det i præstegården, at denne »Hjemmedaab» foregik. Hvad enten det var sommer eller vinter, blev de nyfødte børn bragt fra Videbæk og andre steder fra i sognet til den Vorgod præst i hans præstegård for at blive »hjemmedøbte».

Ole Fruergaard træffer vi 32 år senere som brudgom, da han 1754 i Borris kirke blev viet til en gårdmandsdatter fra Borriskrog, med hvem han overtog denne gård. I de følgende 8 år fik det par tre sønner. Af fortegnelsen over fadderne til disse børn ser vi, at omgangskredsen og familien i Borris har været repræsenteret fra Borriskrog, Lindvig, Ager og Agård; desuden træffer vi blandt fadderne Tyge Broch og hustru Karen Broch fra Overby i Sdr. Felding, ligesom vi også ved, at Ole Krog i 1755 var fadder til et barn afTyge Brock. Af Oles 4 søskene træffer vi 1755 to, nemlig hans søster, Kirsten Fruergaard, og den yngste broder, Mads, som gudmoder og som fadder til den ældste søn, Laust Krog, der siden blev gift og bosat i Gjaldbæk i Borris. Fra denne søn, Laust, og fra den næste, Peder Krog, der blev boende i fødegården, stammer adskillige af de familier, som endnu bor i Borris.

Peder Fruergaards yngste søn Mads blev født den 6. august 1734, da familien boede i Vester Herborg, rimeligvis allerede dengang i Storgaard, hvor faderen døde 13 år senere. Når vi erindre, at broderen Oluf ved sit giftemål blev den største gårdmand i Borris og Mads også blev den ene af de 2 største gårdmænd i Faster Sogn.... Kilde fortsat fra "Fastergårdsslægten".

BURIED:

23 APR 1747

Vorgod

OCCUPATION: gaardmand i Storgaard i Herborg,Vorgod.

NOTE Der nævnes et ægteskab af 30. maj 1719 i Vorgod med Dorothe Olufsdatter , født i Barde, død efter 1719.

1688 havde Mads Christensen hele Storgaard i fæste, men omkring 1700 eller måske allerede før måtte han afstå halvdelen af gården til Peder Pedersen. Mads Christensen døde den 11. april 1725, 81 år gammel. Hans hustru, Anne Jepsdatter (Jeppesdatter? /KP), fulgte snart efter, idet hun døde den 11. marts 1727, 73 år gammel. Men allerede 1717 havde deres søn, Jeppe Madsen, eller Jeppe Herborg, som han blev kaldt, overtaget deres gårdspart. Samme år holdt han bryllup med Anne Pedersdatter Fruergard, datter af Peder Fruergaard i Videbæk. En broder til hende, Peder Fruergaard, døde i Storgaard 1747, 77 år gammel. Han boede først i Videbæk, senere i Herborg, og på sine gamle dage i Storgaard, Velsagtens hos søsteren, men dog vist uden at have del i gårdens drift. Anne Pedersdatter blev moder til fem børn:
En søn, Peder, og døtrene Kirsten, Ane og to af navnet Maren, hvoraf den ene døde som lille.
1755 havde Jeppe den sorg at miste sin hustru, men allerede året efter giftede han sig igen.
Også denne gang er hans hustru fra Videbæk, men hvad der er endnu mærkeligere, hun hed Anne Pedersdatter, som hans første hustru, og ligesom denne fødte hun ham 5 børn, nemlig Mads, Peder, Anna og desuden en Peder og Anna, der vistnok døde som små. Jeppe Herborg efterfulgtes af Jep Nielsen, der igen omkring 1768 afstod sin gårdspart til Augustinus Jensen, som var gift med en pige ved navn Maren

Den første gang vi i de skrevne kilder finder Mads Pedersens forældre nævnt, er 1719 da Vorgod kirkebog meddeler, at hans forældre »Peder Pedersen Fruergaard af Videbæk» og Dorothe Olufsdatter af Berda» (Barde) blev gifte. Trolovelsen fandt sted den 12. februar og vielsen den 30. maj, 3. pinsedag, i Vorgod kirke. Forlovere var de to gårdmænd Peder Østergaard i Barde og Anders Madsen i Videbæk; man har grund til at antage, at begge de respektive fædre var døde.

Om Dorothe Olufsdatters slægt har der ingen sikre oplysninger kunnet findes. Den 15. juni 1724 døde »Oluf Christensens Hustru af Berda, navnlig Karen Andersdaatter», 78 år, 9 uger og 1 dag gammel. Hun kunne således — efter alderen at dømme — særdeles vel være Dorothe Olufsdatters moder. En broder til Dorothe var muligvis gårdmand Jens Olufsen i Barde, hvem vi træffer som fadder næsten hver gang Peder Fruergaards havde børn i kirke. Han blev gift i 1730, og hans kone holdt 4 år senere Dorothes yngste barn, Mads, over dåben.

I Peder og Dorothes hjem fødtes i tiden mellem 1720 og 1734 fem børn, nemlig fire drenge og en pige til verden. Af disse børn er der kun for to skaffet yderligere underretning til veje, nemlig for den næstældste søn, Oluf, og den yngste, Mads. Af disse var Oluf født i Videbæk 1. juledag 1722 og blev døbt dagen efter. Da denne var en helligdag, forgik dåben i kirken. Dette var i Vorgod noget af en sjældenhed på den tid. Det hørte nemlig der i sognet til dagens orden, at de spæde børn blev døbt enten samme dag, de var født, eller dagen efter. Det var dog langtfra, at dåben derfor altid foregik i hjemmet, nej, i mange tilfælde var det i præstegården, at denne »Hjemmedaab» foregik. Hvad enten det var sommer eller vinter, blev de nyfødte børn bragt fra Videbæk og andre steder fra i sognet til den Vorgod præst i hans præstegård for at blive »hjemmedøbte».

Ole Fruergaard træffer vi 32 år senere som brudgom, da han 1754 i Borris kirke blev viet til en gårdmandsdatter fra Borriskrog, med hvem han overtog denne gård. I de følgende 8 år fik det par tre sønner. Af fortegnelsen over fadderne til disse børn ser vi, at omgangskredsen og familien i Borris har været repræsenteret fra Borriskrog, Lindvig, Ager og Agård; desuden træffer vi blandt fadderne Tyge Broch og hustru Karen Broch fra Overby i Sdr. Felding, ligesom vi også ved, at Ole Krog i 1755 var fadder til et barn af Tyge Brock.

Af Oles 4 søskende træffer vi 1755 to, nemlig hans søster, Kirsten Fruergaard, og den yngste broder, Mads, som gudmoder og som fadder til den ældste søn, Laust Krog, der siden blev gift og bosat i Gjaldbæk i Borris. Fra denne søn, Laust, og fra den næste, Peder Krog, der blev boende i fødegården, stammer adskillige af de familier, som endnu bor i Borris.

Peder Fruergaards yngste søn Mads blev født den 6. august 1734, da familien boede i Vester Herborg, rimeligvis allerede dengang i Storgaard, hvor faderen døde 13 år senere. Når vi erindrer, at broderen Oluf ved sit giftemål blev den største gårdmand i Borris og Mads også blev den ene af de 2 største gårdmænd i Faster Sogn.... Kilde fortsat fra "Fastergårdsslægten".

BURIED: 23 APR 1747 Vorgod
OCCUPATION: gaardmand i Storgaard i Herborg,Vorgod.

NOTE Der nævnes et ægteskab af 30. maj 1719 i Vorgod med Dorothe Olufsdatter , født i Barde, død efter 1719.

Peder — JENSDATTER, Johanne. Johanne blev født 1691, Sdr.Felding; døde 26 oktober 1769, Sdr. Felding. [Gruppeskema]

Milter blev gift med CHRISTENSDATTER, Elisabeth 18 nov. 1736, Faster, Midtjylland, Denmark. Elisabeth (datter af POULSEN, Christen og PEDERSDATTER, Maren) blev født 19 apr. 1711, Ådum, Midtjylland, Denmark; døde jan. 1788; blev begravet 20 jan. 1788. [Gruppeskema]

Hans — PEDERSDATTER, Mette. Mette (datter af IVERSEN, Peder og NIELSDATTER, Karen) blev født 1706, Sejrupgaard Ådum sogn; døde 1792, Aadum; blev begravet 8 mar. 1792, Ådum, Denmark. [Gruppeskema]

Notater:

Indtil aaret 1660 nævnes der en selvejergaardmand Terkel Jensen i Omvraagaard, som Therkel Knudsen Dovr senere blev ejer af. Det kunne tyde på, at Terkel Knudsen Dovr stammer herfra og formodentlig er en sønnesøn eller dattersøn af denne Terkel Jensen, hvad der jo meget vel kan tilfældet, selvom Terkel Knudsen Dovr -som ovenfor anført- antages at være født i Dover i Lintrup sogn. Årsagen til denne antagelse er for det første, at han ved ægteskabet 1707 nævnes med tilnavnte Dovr, og for det andet optræder der i i 1717, da et af hans børn blev døbt, 2 fadere fra Dover, nemlig Helvig Knudsdatter og Morten Andersen.

Den ovennævnte Terkel Jensen optraadte d. 11. oktober 1664 paa Nørvang Herredsting. Herom ses i tingbogen:
"Var skikket erlig og velformumælig Mand Christen Poulsen Høeg paa Sødershoved paa Christen Madsens Vegne i Lnaglund, som beviste med Peder Pedersen i Ulchind og Mads Christensen i Langlund ved opragte Fingre æd efter Recessen, at de i Dag 8 Dage stævnede og varselgav Jens Pedersen i Omvraa for Dem og Rettergang och talte mundelig med hans Hustru giffuer des hannem til en Sag efter en Handelsskifte, som her i Retten blef lagt læst og paaskrevet, formeldendes Ord efter andet som følger:Kiendes jeg Terkeld Jensen i Omvraa mig af retvitterlig Gield skyldig at være Christen Madsen i Langlund sex og tyve Slettedaler hvilke forne 26 Sldlr. jeg lover for mig og mine Arvinger at betale ham eller hans Arvinger Halfparten til Snapsting førstkommende og den anden og sidste Halvpart til den 12. Martii dernæst efther och huis forne Christen Madsen icke da bekommer samme sine Penge huer til sin Tid, som forskrevet staar, da lover jeg for mig og mine Arvinger at staa ham eller hans Arfuinger derfor Diel och sex Høringer til Nørvang Heredsting, hvilken Tirsdag derefter paastaas, uden Dom, Varsel, Skudsmaal heller nogen Undskyldning och holde dennom dette uden scadesløs i alle Maader des til Vitterlighed haver jeg mit Signet her understrøgt.
Datum Langlund den 28. Oktober 1656

Terkel blev gift med PEDERSDATTER, Magrethe 1709. Magrethe (datter af GRAVERSEN, Peder og JØRGENSDATTER, Apelone) blev født 1685, Skærlund, Brande; døde 1721, Omvrå, Sdr. Omme. [Gruppeskema]

Notater:

'''tip-5-oldeforældre'''

Anders Pedersen

Født i Ørbæk, døbt 02-03-1692 i Hoven,

begravet 31-05-1751 samme sted.

Gift ca. 1720 i Ådum med

Mette (eller måske Maren) Christensdatter

Født i Rabæk, døbt 17-08-1699

i Ådum, begravet 28-07-1765 i Hoven.

Øvrige børn:

* Anne Andersdatter (1721-), gift med Peder Christensen; Sidsel Andersdatter (1724-40);

* Peder Andersen (1733-77), gift med Dorthe Linderoth (1735-94).

Anders blev gift med CHRISTENSDATTER, Mette ca. 1720, Aadum Kirke. Mette (datter af JENSEN, Christen Jensen og HØYER, Anne Mouritzdatter) blev født 1698, Rabæk, Ringkøbing, Denmark; blev døbt 17 aug. 1699; døde 1765, Hoven, Sdr, Omme. [Gruppeskema]

Notater:

Født i Rabæk, døbt 17-08-1699

i Ådum,

begravet

28-07-1765 i Hoven.

Øvrige børn:

* Anne Andersdatter (1721-), gift med Peder Christensen; Sidsel Andersdatter (1724-40);

* Peder Andersen (1733-77), gift med Dorthe Linderoth (1735-94).

Se mere om hendes aner her. http://www.k-h-andresen.dk/slaegt/slaegt_niveau2/slaegt_niveau3/slaegt_niveau4/slaegt_niveau5/slaegt_niveau6/slaegt_niveau7/kirsten1024_879_880.html

Notater:

'''Peder Matzen (Borresmith?) †1755 '''

Billedet er fra Donneruplund Give

Se: http://www.nørvang-herred.dk/oversigt/WongDynasti.htm#cpdon

c1705 †1770 Give Mads Pedersen [fundet af Else Skovbo Jensen]

Fadder med broderen Anders til Christens datter Anne Christine født 1753 paa Skovgaard, Kollerup.

[Else Skovbo Jensen:] Tørring 15. maj 1742 døbt en datter for Matz Pedersen. Susc.: Niels Andersens datter af Wange . Testes: Christen Pedersen, ...

[Else Skovbo Jensen formoder der er to Mads Pedersener i Tørring paa den tid:]

I 1745 får Matz Pedersen en søn døbt Søren. Barnet bæres af Matz Pedersens kone ( det er næppe moderen) og en af fadderne er Matz Pedersen jun. 16. marts 1752 prædikede jeg over Matz Pedersens hustru Anne Pedersdatter ( Anne kunne være forkert for Karen), men

1753, 18. februar døbt Matz Pedersens søn, Christen. En af fadderne er " madam" ?Christen Donnerup.

*c1717 Tørring †1797 Give Christen Pedersen, se Birgitte Andersdatter Wong.

*1722 Tørring †aug. 1791 Sindbjerg [Else Skovbo] Anders Pedersen, Sindbjerg kirkebog [Else Skovbo Jensen:] "15. april 1754 blev Anders Pedersen Borresmith af Tørring copuleret med enken Else Olufsdatter af Ulkjær".

Ulkjær i Sindbjerg sogn FT 1787:

Anders Pedersen, 65 , gift, Mand, Bonde og husmand

Else Olufsdatter, 80 , gift, Kone

Oluf Pedersen, 38 , enke, Hendes søn af 1. ægteskab

Maren Andersen, 32 , ugift, Deres ægte datter

Får i 1791 skøde på to huse i Sindbjerg af broderen Christen

Stedsønnen Ole vies 28. sept. 1799 i Vindelev: "enkemand Ole Pedersen i Ulkier og pigen Ane Else Olesdatter blev sammenviede i Vindelev kirke. Forlovere: Ole Pedersen Poder i Nyborg og Christen Andersen Kyed i Ulkier"

Peder — ANDERSDATTER, Maren. Maren blev født , Donnerup Give. [Gruppeskema]

Notater:

67 Maren Andersdatter i Tørring. 30.4.1753, fol.234B.
E: Peder Madsen. B:
1) Anne Pedersdatter, [skifte 21.3.1752 lbnr.61]. E: Mads Pedersen i Tørring. 5B:
a Peder Madsen 15
b Oluf Madsen 12
c Anne Madsdatter 9
d Søren Madsen 7
e Peder Madsen 3
2) Karen Pedersdatter g.m. Christen Christensen i Tørring
3) Mads Pedersen i Tørring
4) Christen Pedersen på Donnerup
5) Anders Pedersen 30
6) Maren Pedersdatter 28
7) Laurids Pedersen 23.

Og her er hans søsters skifte:

61 Anne Pedersdatter i Tørring. 21.3.1752, fol.226.
E: Mads Pedersen. B:
1) Peder Madsen 14
2) Oluf Madsen 13
3) Anne Madsdatter 11
4) Søren Madsen 8
5) Peder Madsen 2.
FM:
1 morbror Mads Pedersen Østergaard i Tørring
2 morbror Christen Pedersen i Donnerup.

Og den anden Peder Madsen i Tørring, hans hustru dør 1730, her er hendes skifte:

12 Anne Nielsdatter i Tørring. 6.8.1730, fol.85B.
E: Peder Madsen. B:
1) Karen Pedersdatter g.m. Anders Vistisen i Plovstrup [i Tørring sogn]
2) Mads Pedersen 26
3) Oluf Pedersen 17
4) Christen Pedersen 16
5) Niels Pedersen 13.
FM:
1 født værge Niels Nielsen Bech
2 født værge Knud Nielsen i Tørring.


Web content link:https://forum.slaegt.dk/index.php?topic=138949.0

Notater:

gift 1729 med Kirsten Frandsdatter *1709c Give †1795 Bække fra Givskov. Gift anden gang med Peder Poder. Hun døde ved hendes søn af andet ægteskab Franz i Bække. [Hanna Andersen:] forældre Frands Jensen, Givskov, nævnt i kopfskat 1705 med anden kone (første Kirsten Jensdatter, Skærhoved +1708). Frands far vel Jens Mortensen +1700, betalte extraskat 1683. Jens far vel Morten Christensen på "Eskelund" (Givskov) skatteliste 1662, stokkemand på Nørvang Herredsting.

Oluf blev gift med FRANDSDATTER, Kirsten ca. 1729. Kirsten (datter af JENSEN, Frands og JENSDATTER, Kirsten) blev født 1709, Give, Denmark; døde 1795, Bække. [Gruppeskema]

Notater:

Kirsten Frandsdatter var sikker datter af Frands Jensen "Givskov" nænvt i kofp og kvæg skatten 1705. Han var gift med Kirsten Jensdatter fra Skærhoved . Hun døde 1708 og selv om Kirsten Frandsdatters fødsel ikke er at finde i Give kirkebog må det antages at Frands Jensen har giftet sig igen og opkaldt sin lille dattet efter den afdøde kone. På "Givskov betaler Jens Mortensen exsta skat til Kolding hus 1683 J. Mortensen og hans unavngine kone døde begge i år 1700. Morten Christensen på "Eskelund" (Givskov hedEskelund frem til ca. 1670-80 )betalte skat 1662 Han var Stokke mand på Nørvong-Tørrild Herredsting nævnt til ca. 1670 født ca.1600-10.. Gift anden gang med Peder Poder. Hun døde ved hendes søn af andet ægteskab Franz i Bække. [Hanna Andersen:] forældre Frands Jensen, Givskov, nævnt i kopfskat 1705 med anden kone (første Kirsten Jensdatter, Skærhoved +1708). Frands far vel Jens Mortensen +1700, betalte extraskat 1683. Jens far vel Morten Christensen på "Eskelund" (Givskov) skatteliste 1662, stokkemand på Nørvang Herredsting.begraves som sign. Peder Poder den 6. april 1790 i Lindeballe. På Kirkens hjemmeside kan ses et billede af hans ligtræ.Frandsdatter og hos Fam. S. fundet hendes dødsdag/begravelsesdag uden stedangivelse til 11. februar 1795, men hvor ? Jeg har også søgt i Langskov, idet sønnen Ole Pedersen Poder ved Ft 1801 bor i Nyeborg, Langskov sognde overtaget den fra sin far, Peder Poder, der havde erhvervet den ved auktion i 1782 efter at gårdens første selvejer(tidlg. under Engelsholm) Andreas Nees var død. Den oplysning gives i " slægtsbog for efterkommere efter Jens Pedersen, gårdejer Amlundgård" , udfærdiget 1962 af Dansk slægtsforskning, fredericia.( Den kan lånes gennem bibliotekerne) Denne Jens Pedersen er svigersøn til Hans Pedersen Smed og han er far til den berømte Ann Trøgelborg ( klog kone)

Notater:

Jens (baggesgård)2 Christensen (Christen1 ), født før 1663. 1 Jens Christensens fødsel er anslået ud fra en gennemgang af Kirkebogen i Sdr. Omme Sogn, hvor hans søn (Christen) står som gift den 24/10-1717. Der findes ingen optegnelser over hverken sønnen eller Jens i Kirkebogen før denne dato, andet end at Jens Christensen af Baggesgård i 1693 er fadder for et barn i Skovsende.Jeg har derfor sluttet, at sønnen Christen er født før 19/7-1685 (som er første dato i kirkebogen) - senere har det vist sig, at Christen må være født omkring 1683 (se info under Christen), jeg anslår, at hans far (altså Jens herover) må være født mindst 20 år tidligere, dvs. før 1663.

Notater:

Billede: Thisgaard matr. nr 1a Dørken 1911, bygningerne er de der blev bygget ved udflytningen 1848.

Se også:http://www.tirsgaard.dk/Thisgaard_gaardhistorie.pdf

Dato Sted Kilde

Født : 1657 Thisgaard, Dørken, Thyregod (1) (1) -

Døbt : - udledt af begravelsen -

Død : 01 Apr 1720 Thisgaard, Dørken, Thyregod (1) (1) (1) (1) -

Begravet : 01 Apr 1720 Thyregod Kirke -

Viet 1679 - -

Alder : 63

Stilling : Fæstebonde af gård i Dørken, (senere Thiesgaard)

Ref. : KB 1720 nr. 93

Bopæl: : Thiesgaard, Dørken.

Noter : Jacob Frandsen blev født i Dørken omk. 1657, (udledt af begravelsesdagen) han blev gift første gang i 1680, med Mette Frandsdatter, af børn han fik med hende kender vi Frands og Oluf, der begge blev fæstere i Dørken og stamfædre til mange familier på egnen. Anden gang han blev gift var omk. 1700 da med Maren Madsdatter, af dette ægteskab kender vi også to sønner Niels født i 1712, og død i Enkelund 1737, og Ifver født 1716 døbt den 15 marts og døde året efter blev begravet den 12 nov. 1717, moderen døde kort efter Ifvers fødsel og blev begravet den 9 april 1716, 40 år gl.

åØå 15. Martii døbt i Tyrregod Kirche for Prædicken formedelst dødelig Svaghed Jacob Frantzens liden Søn af Vester Seyerup, nafnl. Ifver frembaaren af min Hustrue. Fadderne: Jens Banch, og Søren Banch, Lene Margrete Grønbech, Frantz Jacobsens Hustrue, Albert Madtsens Hustrue, Ifver Enchelunds Hustrue.

Jacob er opført i matriklen 1680 som fæster af gården i Dørken, I 1683 er han opført i fortegnelse i Holdinghus Amts regnskaber over bondegodset i Vester Sejrup, hvor han bebor en gård sammen med Christian Knudsen, da ligger 4 af de 8 gårde i Dørken øde hen, Jacob og Christians gård ejes da af Hans Friis til Clausholm, han har nok købt den af Magdalene Mathiasdatter, der have fået den for et pant i Hanrik Thotts gods. der er ikke fundet noget skøde, der blev handlet så tit at man sikkert ikke kunne nå at få skødet, det tog normalt et år, ved forberedelsen til matriklen i 1683 er der igen en ny ejer, nemlig Christian H. Peiters der var strandinspektør i København. Ved gårdens vurdering i 1674, blev 1/4 af jorden betegnet som skarp og 3/4 som ond, der kunne kun avles 1 læs godt hø og 2 læs mosefoder, der var kun græsning til 2 høveder, hartkornet blev da nedsat til 3 Tdr. 2 Skp. 1 Alb 1 Penning.

Den 22 sep. 1684 besøger Peiters Donneruplund og her skøder han to halvgårde i Vester Sejrup også kaldet Dørken, (det er første gang man omtaler Dørken) så det er begyndt deromkring, her regnede man med det gamle hartkorn på 5 tdr. 2 alb., købesum står der ikke noget om, men der er nævnt et hus der fulgte med, det beboedes af Anne Frandsdatter der betalte 1 Rdl. årlig i huspenge, hun har nok været søster til Jacob Frandsen.

Den 17 marts 1688 pantsætter Otto Skram Donneruplund gården i Dørken til litentiat Niels Hofmann sammen med noget mere gods, for et lån på 175 Rdl. her er Jacob Frandsen og Chr. Knudsens landegilde sat til 3 harbopund smør og 2 skovsvin, det ser mærkelig ud og er måske forkert ingen andre gårde i Dørken har en sådan landegilde, der er også andre fejl i pantebrevet

Den 30 nov 1690 skøder Otto Skran en del bøndergods til Peder Færdinand von Howitz på Stougaard, deriblant var også Jacobs halvdel men ikke Chr. Knudsens, Howitz ejede også Hammergård så Jacobs blev lagt under den. Da von Hovitz døde solgte arvingerne Hammergaard til Løjtnant Paul von Trapaud, den 20 marts 1697 Jacob fæster sammen med en Jens Nielsen af 2 halvgårde , men det er halvdele af 2 forskellige gårde, deres hartkorn var slået sammen og udgjorde 3 tdr. 3 skp. 3 fdk. 2 1/2 alb.. Landegilde var også lagt sammen til 15 skp. rug, 2 ørte byg, 1 fødenød, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 skp. havre og 24 gæsteri, Jens Nielsen boede på den senere Søndergaard og Jacob Frandsen på Thisgaard

Den 29 apr. 1705 sælger von Trapaud gårdene til kommersråd Trane, da er Chr. Knudsens halvgård tilkøbt af kronen og lagt sammen med Jacobs, så han fæster en helgård. Provst Mads Trane ved Viborg domkirke overtager Hammergård han udsteder 2 april 1715 et pantebrev på 1000 Rdl med pant i gårdene i Dørken, her er Jacob fæster af en helgård og sønnen Frants Jacobsen af en anden helgård, den der tidligere var fæstet af Lauridz Andersen, den senere Midtgaard

Jacob døde i 1720, 63 år. gammel, Mette er sikkert død inden 1713, for hun er ikke omtalt i kirkebogen. .

I 1700 viser regnskaberne ar gårdens hartkorn er 1 tdr. 5 skp. 3 fdk. 1 albm, det anføres at samtlige gårde i Vester Sejrup på nær een ejes af kronen og betegnes som - Øde med frihed bortfæstet gods - derunder den halvgård Chr. Knudsen havde fæstet

Sidste gang Jacob Frantsen nævnes er i Kopskattemandtallet for 1705 her svarer han skat af gården sammen med sønnen Frants Jacobsen

Dørken (1) (1) (1)

Far Mor

Frants Jacobsen

Ægteskab Børn

1679 - Mette Frandsdatter 1680 - Frants Jacobsen

1688 - Oluf Jacobsen

Omk 1700 - Maren Madsdatter 1712 - Niels Jacobsen

Jacob blev gift med MADSDATTER, Mette ca. 1681. Mette blev født 1650, Thyregod; døde 1712, Thyregod; blev begravet 1712. [Gruppeskema]

Notater:

Jacob Frandsens første kone hed Mette hun må være død før 1713, idet hun ikke er omtalt i

kirkebogen

Med hende havde han to sønner:

Frands Jacobsen født i 1680 se næste fæster !

Oluf Jacobsen født i 1688, død den 9 dec. 1739. fæster på mat. nr. 2, det senere ”Østergaard” i

Dørken, han var gift med Mette Chrestensdatter fra Mosegaard. En søn Christen Olufsen fortsætter

på ”Østergaard”, en anden søn Iver fæster mat. nr. 3, det senere ”Søndergaard”, begge gårde bliver i

slægten til op mod år 2000. Således bliver den første Frands Jacobsen på den senere ”Thisgaard”

stamfader til en stor den af egnen.

Jacob Frandsens næste kone hed Maren Madsdatter, med hende fik han:

Dato Sted Kilde

Død : før 1700 - -

Viet 1680 Thyregod Kirke -

Ægteskab Børn

1679 - Jacob Frantsen 1680 - Frants Jacobsen

1688 - Oluf Jacobsen

Christen — PEDERSDATTER, Johanne. Johanne blev født 1661; døde 20 maj 1755. [Gruppeskema]

Notater:

Dato Sted Kilde

Født : 1688 Thisgaard, Dørken, Thyregod (1) (1) (1) (1) -

Døbt : - udledt af begravelsen -

Død : 09 Dec 1739 Østergaard, Dørken -

Begravet : 09 Dec 1739 Thyregod Kirke -

Viet 01 Aug 1717 Thyregod Kirke -

Alder : 51

Stilling : fæster

Ref. : KB Thyregod 1714-88 ops. 89 nr. 18

Bopæl: : Østergaard, Dørken

Noter : Fødselstidspunkt er udledt af begravelsesdagen

Iflg. Thyregod - Vester kirkebog 1717 ops. 89 nr. 18: Trolovet Oluf Jacobsen af Dørken til Pigen Mette Chrestensdattet af Lille Mosegaard, Ægteviede den 1 august.

Han har sikkert været gift før, idet han får døbt en søn Jens, den 6 juni 1714, der er begravet en Mette Søndergaard fra Dørken den 30 marts 1717, 53 år gl.

Østergaard matr. nr 2 Dørken. Efter at gården havde stået øde i 60 år, kom der endelig en fæster. Jacob Frandsens søn Oluf Jacobsen, der var født i 1688, blev d. 15. juni 1717 trolovet med Mette, der var datter af Christen Boysen i Lille Moesgård, der også hørte under Mads Tranes gods. De blev gift d. 1. aug. 1717, og samtidig overtog Oluf fæstet af Østergård. De fik 6 børn: 1. Christen, født i 1719, hjemmedøbt og fremstillet i kirken d. 2. juli. 2. Mette, født i 1723, hjemmedøbt d. 2. jan. 3. Jacob, født i 1725, døbt d. 26. dec. 4. Iver, født i 1729, døbt d. 4. dec. 5. Peder, født i 1733, døbt d. 1. marts. 6. Niels, født i 1736, døbt d. 2. febr. Af dem døde Jacob, 18 år gl. og blev begravet d. 28. apr. 1743.

I fattigprotokollen optræder Oluf Jacobsen med normalt bidrag fra 1732 til 1739, kun hans bror Frands Jacobsen lå højere. Oluf døde 51 år gl. i 1739 og blev begravet d. 9. dec. Enken Mette Christensdatter beholdt fæstet med hjælp af den 20-årige søn Christen. Han blev d. 12. okt. 1740 gift med Karen, der var født i 1719 og fremstillet i kirken d. 6. apr., datter af Jacob Pedersen og Maren Christensdatter i Sønder Hindskov.

Far Mor

Jacob Frantsen Mette Frandsdatter

Ægteskab Børn

01 Aug 1717 - Mette Christensdatter 06 Jun 1714 - Jens Olufsen

02 Jul 1719 - Christen Olufsen

27 Nov 1729 - Ivar Olufsen

02 Jan 1723 - Mette Olufdatter

26 Dec 1725 - Jacob Olufsen

01 Mar 1733 - Peder Olufsen

01 Mar 1736 - Niels Olufsen (Bank)

Willum — PEDERSDATTER (1), Maren. Maren blev født 1679, Kokborg, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt; døde 12 mar. 1753, Aalbæk; blev begravet 12 mar. 1753, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt. [Gruppeskema]

Notater:

Fra "Bølling Sogns Historie" side 27:
Bundgaard var en Helgaard; men i Mark-
bogen 1683 betegnes den som øde. Dens Agermark har især
strakt sig mod Vest, en Del af den naar op til »Adelvejen«,
det er altsaa Vejen fra Hanning Hedegaard ad Faster. Gaar-
den ejes af Lundenæs. 2/3 af øde Bundgaard drives af Jens
Houlesen og 1/3 af Eske Christiansen. Sidstnævnte boer paa 1
Boel, som ejes af Lundenæs, det siges at være en Toft, vist
den søndre Toft til L. Sudergaard. Paa L. Sudergaards østre
Toft bor Fæsteren Peder Christensen i et Hus, Toften ejes af
Chr. Pedersen paa Slumstrup. Nuværende L. Sudergaard eks-
isteredc altsaa ikke dengang. I Markbogen nævnes en 1/2
Gaard, som tilhører Lundenæs. Fæsteren er 0lluf Pedersen

aard

"Anne Eskes" og sad på gården som enke i nogle år. Herefter er fæsteforholdene lidt uklare. I Østerby op. træder nemlig i begyndelsen af 1700-årene en mand ved navn Oluf Pedersen kaldet Kragmose eller Østerby, og hans kone hed Bodil Eskesdatter. Hun er sikkert datter af Eske Christensen og de har muligvis overtaget Ll. Sudergaard efter forældrene.

gmose, Bølling, Jylland aged 75

 

død før kirkebogen begynder, men han må jo være født noget før 1666.

oslash;bt allerede fra kirkebogens start i 1703, så de er nok gift før den tid.

ark-

edegaard ad Faster. Gaar-

af Lundenæs, det siges at være en Toft, vist

ten ejes af

. Fæsteren er 0lluf Pedersen

Eske — CHRISTENSEN, Anne. Anne blev født 1668. [Gruppeskema]

Notater:

Anne Esges begraves i Bølling 12 feb 1708, 74 år gammel. Eske Christiansen er formentlig død før kirkebogen begynder, men han må jo være født noget før 1666.

Oluf Pedersen / Kragmose og Bodil Eskesdatter får børn døbt allerede fra kirkebogens start i 1703, så de er nok gift før den tid.

Fra "Bølling Sogns Historie" side 27:

Bundgaard var en Helgaard; men i Mark-

bogen 1683 betegnes den som øde. Dens Agermark har især

strakt sig mod Vest, en Del af den naar op til »Adelvejen«,

det er altsaa Vejen fra Hanning Hedegaard ad Faster. Gaar-

den ejes af Lundenæs. 2/3 af øde Bundgaard drives af Jens

Houlesen og 1/3 af Eske Christiansen. Sidstnævnte boer paa 1

Boel, som ejes af Lundenæs, det siges at være en Toft, vist

den søndre Toft til L. Sudergaard. Paa L. Sudergaards østre

Toft bor Fæsteren Peder Christensen i et Hus, Toften ejes af

Chr. Pedersen paa Slumstrup. Nuværende L. Sudergaard eks-

isteredc altsaa ikke dengang. I Markbogen nævnes en 1/2

Gaard, som tilhører Lundenæs. Fæsteren er 0lluf Pedersen

Notater:

Billede: Aadum Kirke

Christen Clausen er far til '''Jens Christensen''', gaardmand i Rabæk, Aadum sogn, gift ca. 1660 med '''Maren Vistisdatter'''. De er Rahbek-slægtens stampar.

I slægtsbøgerne står Om Christen Clausen at han blev student fra Ribe 1636 og 16. december 1645 ordineret som sognepræst i Aadum sogn og her virkede til kort før sin død i 1676. Han var gift med Maren Andersdatter.

Maren Vistisdatter og Jens Christensen er stampar for

rahbek-slægten)

Jens blev gift med VISTISDATTER, Maren ca. 1660, ?. Maren (datter af LASSEN, Visti og JENSDATTER, Karen, datter af LASSEN, Visti og DAHL, Karen Jensdatter) blev født 1640, Bindesbøl, Ådum, Ringkøbing, Denmark; blev døbt , Aadum Kirke; døde 1678, Adum, Ringkobing, Denmark. [Gruppeskema]

Notater:

Generelle notater: Hun nævnes endnu 1678 i Kvæg- og Kopskattemandtalslisten for Aadum sogn. 9

Maren blev gift med Jens Christensen [960] [MRIN: 357], søn af Christian Clausen [962] og Maren Andersdatter [963], cirka 1660 i ?. (Jens Christensen [960] blev født cirka 1636 i Aadum

Maren Vistisdatter og Jens Christensen er stampar for

rahbek-slægten)

Notater:

Flyttede til Fastergaard 1725 og er dermed stamfar til Fastergaard slægten.

Milter Christensen og hans Hustru Johanne's Datter Kirsten blev den 1. April 1701 trolovet med og den 12.
Juni samme Aar. viet til Niels Nielsen Søhale fra Søhalegaard i Nørre Snede. I Sunds Kirkebog hedder det
ved denne Lejlighed: »Hr. Jens i Nørre Snede førte Brudgommen, min Kone smykkede hende«. En Bemærkning
af lignende Art findes een Gang til i Sunds Kirkebog for de nævnte 40 Aar. Forlovere nævner denne Kirkebog
ellers aldrig, saa det maa have været noget enestaaende, at Præsten i N. Snede, Jens Pedersen, her var
Brudgomsfører, lige saa vel som at Præstens Kone i Sunds smykkede Bruden. Bemærkningens Sjældenhed
synes at tyde paa, at Brudeparret har staaet i en særlig Forbindelse med de to Præstefamilier, men af hvilken
Art denne Forbindelse har været, kan der ikke siges noget bestemt om. Muligvis har de blot tjent i Præstegaardene.
Paa Fastergaard fandtes der i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede et Drikkekrus med Sølvlaag, paa hvilket
der var en Indskrift med Navnene Niels Nielsen (Sø)hale og Kirsten Miltersdatter. Det er rimeligst at antage,
at dette Krus har været en Gave, muligvis fra Brylluppet eller i hvert Fald vistnok fra Tiden, førend Parret
flyttede til Fastergaard. Her finder vi ingensinde Tilnavnet »Søhale« i de skrevne Kilder; for den mundtlige
Overlevering derimod er Navnet »Niels Nielsen Haahl« velkendt. Det er dog først Bemærkningen i Sunds
Kirkebog, der har bragt Klarhed over, hvorfra Manden og Navnet stammede.

Niels blev gift med NIELSEN, Kirsten 12 jun. 1701. Kirsten (datter af CHRISTENSEN ILDSGAARD, Milter og MILTERS (KALDT), Johanne) blev født 1 aug. 1675, Ilskov, Ringkøbing, Denmark; blev døbt 1 aug. 1675, Sunds, Ringkøbing, Denmark; døde 18 mar. 1753; blev begravet 18 mar. 1753, Faster, Midtjylland, Denmark. [Gruppeskema]

Notater:

Oplysningerne er hentet fra "Slægten fra Fastergaard". Uddrag kan ses på adressen

www.janushalkier.dk/slægt

Christen — PEDERSDATTER, Maren. [Gruppeskema]

Eske — CHRISTENSDATTER, Kirsten. [Gruppeskema]

Notater:

Fra bogen

==H.K. Kristensen Nørre Horne Herred==

Detail text:

Side 505. Skodsbøl, Hedegår.

I 1688 er fæsteren Niels Nielsen, der var født i Bundsgaard , ejeren er Otto Jacob v. Severin, Søndersthoved. I 1717 stævner Bigum N. Nielsen, da han havde en dreng i tjeneste, som ikke havde pas fra Viumgårds gods. N. Nielsen ejer både Hedegård og gården ved Oddum kirke og køber 1725 reluitionsrettigheden i dem begge. Efter 1688 er Hedegård ejet af P. Iversen i Sejrup, der afstod den til svoger N. Nielsen, der som nænt havde den 1725.

Side 517. Oddum kirke.

1724 tinglæses en række fæstebreve, de fleste udstedt af dekanen, baron Krags provstiskriver Niels Jacobsen, som d boede på Øllufgård i Skast herred. Det drejede sig om følgende: en eng, der havde været fæstet til Thomas Degns enke Anne Christensdatter for 18 sk. Årligt, men som hun 1697 havde opladet til Karen Nielsdatter, 1716 fik samme Karen , der var blevet gift med P. Iversen i Sejrup, fæste på nok en eng, som hendes far havde haft. 1716 fik M. Nielsen Bundsgård i Stovstrup fæste på en eng.

Peder — NIELSDATTER, Karen. Karen (datter af JENSEN SKODSBØL, Niels) blev født 1677, Sejrupgaard Ådum sogn. [Gruppeskema]

Notater:

 

udsdatter -1745 &1733 Simon Madsen i Vejen Mølle &2 Ib Vindfeldt (ingen børn)

h;rensen Thrane, ca. 1695 Lintrup -1724/1725 Lintrup & Niels Tullesen, Ferup, Lejrskov sogn, kromand i Lintrup Kro

jylland -1769 Glibstrup &1736 Johan Madsen Garp, ca.1690 -1752 Vejen Mølle, ca. 1691 -1752 (se nedenfor)

tian Berendt Stephansen i Vimtrup

1745 & NN, Skærbæk Mølle

1711 Margrete Pedersdatter, Skærlund, Brande sogn, ca. 1685 Agersig, Assing -1721 Omvraa Sdr. Omme S &1721 Johanne Jensdatter, ca. 1661 Sdr.Omme -1747 Omvrå,Sdr.Omme

erslægt i bl.a. (**) og se tråden [www.dis-danmark.dk] ]

herredstinget)

sdatter, Foldingbro Kro -1739 & Andreas Lange, præst i Malt-Folding (5 sønner, 3 døtre)

ard &ca. 1689 Mads Termandsen 1668 Kærbøl, Farup sogn ved Ribe -1731 Nielsbygaard, Føvling sogn

k] ]

g) endnu ikke noget til. Det kunne være interessant,

Knud — HANSDATTER, Maren. Maren (datter af ANDERSEN, Hans og JACOBSDATTER, Kirstine) blev født , Krogstrup, Frederikssund, Hovedstaden, Danmark, Krogstrup, Hovedstaden, Danmark. [Gruppeskema]

Peder — JØRGENSDATTER, Apelone. Apelone (datter af FARSTRUP, Jørgen Christensen og BARFOD, Kirsten Christensdatter) blev født 1660, Nørre Fastrup, Herning, Midtjylland, Danmark, Nørre Fastrup, Midtjylland, Danmark; døde 1700, Gammelgaard, Hammerum, Midtjylland, Danmark. [Gruppeskema]

Notater:

Født ca. 1660,

død i Ørbæk,

begravet 10-11-1720 i Hoven.

Fæster af Nedergården i Ørbæk, der ejedes af Nicolai Busk, København.

Peder — ANDERSDATTER, Sidsel. Sidsel (datter af HANSEN, Anders) blev født 1661, Ørbæk, Syddanmark, Denmark; døde 1739, Hoven, Sdr, Omme; blev begravet 13 maj 1739. [Gruppeskema]

Notater:

Født ca. 1661,

død i Ørbæk,

begravet 13-05-1739 i Hoven.

Øvrige børn:

Jens Pedersen (1689-);

Margrethe Pedersdatter (1689-), gift 1712 med Jens Jensen Karstoft;

Bertel Pedersen (ca. 1692-1704);

Bertel Pedersen (1696-1767), boede ved Hoven kirke;

Jens Pedersen (1699-1781), overtog faderens fæste af Nedergården, gift 1. gang 1723 med Ingeborg Christensdatter (1701-), datter af Christen Jensen (nr. 1024-879) i Rabæk, Ådum; gift 2. gang 1776 med Maren Pedersdatter

(ca. 1740-);

Christen Pedersen 1703-).

Notater:

Christen Jensen

Født ca. 1660, død ca. 1725.

Gårdmand i Rabæk, Ådum. Gift med ukendt.

Øvrige børn:

* Maren Christensdatter (1695-

), gift 1. gang med Jes Sørensen (ca. 1690-1740), gårdmand i Rabæk; gift 2. gang med Niels Axelsen (1698-1766);

* Marie Katrine Christensdatter (1696-);

* Birgitte Christensdatter (1699-);

* Ingeborg Christensdatter (1701-), gift 1723 med Jens Pedersen (1699-1781), gårdfæster i Hoven;

* Karen Christensdatter (1703);

* Visti Christensen (1705-);

* Anne Christensdatter (1708-96), gift 1729 med Niels Jensen (1702-83

).

Christen — HØYER, Anne Mouritzdatter. Anne (datter af HØYER TIL RASK, Mouritz Hansen og BORCHHORST, Gjertrud Mouridsdatter) blev født 1670; døde 1725. [Gruppeskema]

Notater:

Frands Jensen, Givskov, nævnt i kopfskat 1705 med anden kone (første Kirsten Jensdatter, Skærhoved +1708). Frands far vel Jens Mortensen +1700, betalte extraskat 1683. Jens far vel Morten Christensen på "Eskelund" (Givskov) skatteliste 1662, stokkemand på Nørvang Herredsting.

Kirsten Frandsdatter var sikker datter af Frands Jensen "Givskov" nænvt i kofp og kvæg skatten 1705. Han var gift med Kirsten Jensdatter fra Skærhoved . Hun døde 1708 og selv om Kirsten Frandsdatters fødsel ikke er at finde i Give kirkebog må det antages at Frands Jensen har giftet sig igen og opkaldt sin lille dattet efter den afdøde kone. På "Givskov betaler Jens Mortensen exsta skat til Kolding hus 1683 J. Mortensen og hans unavngine kone døde begge i år 1700. Morten Christensen på "Eskelund" (Givskov hed Eskelund frem til ca. 1670-80 )betalte skat 1662 Han var Stokke mand på Nørvong-Tørrild Herredsting nævnt til ca. 1670 født ca.1600-10. Nu bliver det indviklet.

Frands — JENSDATTER, Kirsten. Kirsten blev født , Skærhoved, Give; døde 1708, Givskud. [Gruppeskema]

Notater:

Kirsten Frandsdatter var sikker datter af Frands Jensen "Givskov" nænvt i kofp og kvæg skatten 1705. Han var gift med Kirsten Jensdatter fra Skærhoved . Hun døde 1708 og selv om Kirsten Frandsdatters fødsel ikke er at finde i Give kirkebog må det antages at Frands Jensen har giftet sig igen og opkaldt sin lille dattet efter den afdøde kone. På "Givskov betaler Jens Mortensen exsta skat til Kolding hus 1683 J. Mortensen og hans unavngine kone døde begge i år 1700. Morten Christensen på "Eskelund" (Givskov hedEskelund frem til ca. 1670-80 )betalte skat 1662 Han var Stokke mand på Nørvong-Tørrild Herredsting nævnt til ca. 1670 født ca.1600-10.Nu bliver det indviklet.

Notater:

Se: http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,57610,58945

http://www.skovsende.dk/stam1950.pdf

Christen1 Jensen, født før 1640, døde 1 Feb 1708, i Sønder Omme sogn i Nørvang herred, Vejle amt, begravet 2 Feb 1708, i Sønder Omme sogn i Nørvang herred, Vejle amt. 1 1708 d. 2 feb. samme dag blev Christen Jensen af Skovsende begravet. Hvis han er Jens "Baggesgård" Christensen's far anslås fødetidspunktet til før 1640 Noter for familien Christen Jensen og ____ ____: 1696 d. 20 sep. blef Kirsten Pedersdatter, Jens Hjøllunds hustru, begrafvet.

Baggesgård - Slægtsgård i mindst 4 generationer

Ifølge informationerne fra Lokalhistorisk Arkiv er de først kendte optegnelser om vores først kendte forfader, Jens Christensen fra Baggesgaard, i Kirkebogen fra 1693, hvor han er fadder til et barn - en nabo eller måske noget familie.

Sønnen Christen Jensen overtager gården, og hans søn - Jens Christensen - bliver iflg. Kirkebogen døbt den 30. september 1722.

Jens Christensen overtager Baggesgård (der - stadig - ligger Baggesgårdvej 15 i Skovsende) og bor der et stykke tid.

Hvorvidt sønnen Christen Jensen (døbt 19/1-1749), overtager gården eller bare bor hos sin far et stykke tid, vides ikke. Men han køber / overtager Kroggården (der ligger Tarm Landevej 55), hvor han bor i 1817 iflg. Brandtaksationsmyndighederne.

Ja - men ligger Baggesgård ikke langt væk fra både Alfarvej og byen Skovsende?

I Hovenbogen står der bl.a. på side 193:

Før den nuværende landevej byggedes omkring 1870 gik den gamle præstevej fra Sdr. Omme over Baggesgård til Houen.

Så Baggesgård har faktisk ligget på hovedvejen mellem Sønder Omme og Houen.

Notater:

Billede: Thisgaard matr. nr 1a Dørken 1911, bygningerne er de der blev bygget ved udflytningen 1848.

Se: http://www.tirsgaard.dk/Thisgaard_gaardhistorie.pdf

Født ca. 1610.

Gårdfæster i Vester Sejrup sammen med Bertel Madsen. Gårdens ejer var Henrich Thott til Boltinggaard på Sydfyn.

Gift med ukendt.

Øvrige børn:

Anna Frandsdatter; Maren Frandsdatter; Apolone Frandsdatter

1610 - 1680

* Frants Jacobsen

Født : 1610 Thisgaard, Dørken, Thyregod

Død : 1680 Thisgaard, Dørken, Thyregod

Alder : 70

Stilling : Fæstebonde

Bopæl: : Gård i Dørken (Thiesgaard)

1657 -

* Jacob Frandsen

Gift med 1650 - 1713

* Mette Frandsdatter

1688

*

Oluf Jacobsen

Gift med 1696 - ?

* Mette Christensdatter

1729 - 1807

*

Iver Olufsen

*Gift med 1724 -1807 Kirsten Nielsdatter

* Født 1767 (FT) Hans Iversen 76 år

* Født 1776 (FT) Christian Jacobsen 69 år

* Født 1764 (FT) Else Nielsdatter 72 år

* Født 1775 Ane Jacobsdatter (FT)

Frants Jacobsen var heldig, måske dygtig, for han overlevede Svenskekrigen der lagde mange gårde herunder også de fleste i Dørken øde, de overgik så til kongen, som det var skik når de ikke beboedes, senere blev de så brugt af kronen, til at premiere personer der havde gjort sig fortjent, på grund af et eller andet, det kunne f.eks. være i adninistrationen, kirken eller hæren.

Frants er i 1664 opført, i matriklen over Koldinghus len, som fæster af en gård i Vester Sejrup ( gl. navn for Dørken) sammen med Bertel Madsen gårdens hartkorn er 5 tdr. 2 alb. den ejedes af Henrik Thott af Boltinggård på Fyn, han var søn af Christian Thott og Marie Belov på Hastrup og måske har han fået noget bøndergods i arv.

Fæsterne skulle i årligt landgilde svare, : 2 ørtug byg - 2 ørtug rug - 1 fødenød - 1 lam - 1 gås - 1 skp. gåsehavre - 2 høns - 2 rigsdaler - MK gæsteri.

Selv om de var dygtige blev de engang bagud men landegilde og var tilkaldt til herredsretten.

På vegne af Henrik Toft: Velfernumstig Hans Nielsen Haugstrup og Jens Jørgensen på Faarup.

Uddrag af Retsprotokollen Tirsdag den 10 nov. 1663:

Frands Jacobsen og Bertel Madsen i Formentlig hver sin sammenbyggede Halvgaard i Vester Sejrup, rester for 1½ Ørte Byg er 4½ Rdl. 1 Fodernød er 6 Mark, 1 Lam er 2 Mark, 1 Gaas er 1 Mark, 2 Høns er 12 Skilling, 1 Skæppe Havre er 10 Skilling, Gæsteripenge er 2 Mark og 4 Skilling.

På gården blev der sået: 1tdr. byg, 1 tdr. rug og der kunde høstes 4 læs hø. fæstet af gården afhændes i 1680 til sønnen Jacob Frantsen og medfæster Niels Jensen.

Frants er opført som Stokkemand ( se Herredstingbogen 1660- 1670)

Den 29 okt. 1668 var Henrik Mund til Serridslevgård og Arrild Gedde til Brændholm, samlet på hovedgården Bjerre for at gøre udlæg i Henrik Thotts gods. det var fordi han ikke kunne betale en gæld til Magdalne Mathiasdatter enke efter borgmester Rasmus Nielsen i Århus, sammen med herredsfoged Otte Knudsen i Nr. Collemorten kom de også til Vester Sejrup, hvor de gjorde udlæg i fæstegården. Udlægsbrevet blev dateret 9 nov. 1668.

Tre der kunne være hans døtre:

Anne Frandsdatter der i 1684 nævnes son boende i et hus i Dørken, i 1696 nævnes hun som fattig i Dørken.

Maren Frandsdatter, nævnes i 1681 som pige hos Anna Frandsdatter, i 1683 som pige hos Jacob Frandsen.

Apolone Frandsdatter, der nævnes i 1696-98 som boende i Stakkelshuset i Dørken.

Dørken (1) (1) (1)

Far Mor

Jacob ukendt Mrs. Jacob ukendt

Ægteskab Børn

? 1657 - Jacob Frantsen

Nedenstående oplysninger stammer fra Hanne B. Stegemüllers Hjemmeside:

citat.

"Biografi

Slægtsbog for efterkommere efter Jens Christian Pedersen, side 192 (Dansk Slægtsforskning, Fredericia Sgn., Elbo Hrd. 1960) :

"Han opførtes i matriklen 1664 for Koldinghus Len som fæster af en gård i Vester Sejrup sammen med Bertel Madsen. Gårdens hartkorn var 5 Tdr. 2 Alb., og den ejedes af velb. Henrich Thott til Bolting gård. Frants Jacobsen og hans medfæster skulle årligt svare i landgilde 2 ørtug byg, 2 ørtug rug, 1 Fødenød, 1 lam, 1 gås, 1 Skp. gåsehavre, 2 høns og 2 Rdl. og -- Mk. gæsteri. På gårdens jorder kunne der i året 1664 sås 1 Td. rug og 1 Td. byg, og der kunne avles 4 læs hø. I matriklen fra 1680 opføres som fæster af samme gård sønnen Jacob Frandsen og Niels Jensen."

Fra andre slægtsforskere (Henrik Andresen og Erik Kristensen, Stationsvej 11A, 8981 Spentrup) , har jeg fået oplysningerne herunder. Jeg har ikke selv undersøgt andre børn end Jacob Frandsen.

i Jacob Frandsen f. ca. 1656.

ii Anna Frandsdatter, død efter 1696 i Thyregod? (Dørken) . Nævnes 1684 som gårdfæster i Dørken og 1696 som fattig i Dørken.

iii Maren Frandsdatter, død efter 1683 i Thyregod? (Dørken) . Nævnes 1681 som pige hos søsteren Anne Frandsdatter og 1683 som pige hos sin bror Jacob Frandsen.

iv Apolone Frandsdatter, død efter 1698 i Thyregod? (Dørken) . Nævnes 1696-98 som beboer i Stakkelshuset i Dørken. "

citat slut.

Frants — MAHIASDATTER, Maren. Maren blev født 1610, Dørken, Thyregod; døde 27 okt. 1665, Thyregod; blev begravet , Give. [Gruppeskema]

Notater:

Billede: Thisgaard matr. nr 1a Dørken 1911, bygningerne er de der blev bygget ved udflytningen 1848.

Se også:http://www.tirsgaard.dk/Thisgaard_gaardhistorie.pdf

Dato Sted Kilde

Født : 1657 Thisgaard, Dørken, Thyregod (1) (1) -

Døbt : - udledt af begravelsen -

Død : 01 Apr 1720 Thisgaard, Dørken, Thyregod (1) (1) (1) (1) -

Begravet : 01 Apr 1720 Thyregod Kirke -

Viet 1679 - -

Alder : 63

Stilling : Fæstebonde af gård i Dørken, (senere Thiesgaard)

Ref. : KB 1720 nr. 93

Bopæl: : Thiesgaard, Dørken.

Noter : Jacob Frandsen blev født i Dørken omk. 1657, (udledt af begravelsesdagen) han blev gift første gang i 1680, med Mette Frandsdatter, af børn han fik med hende kender vi Frands og Oluf, der begge blev fæstere i Dørken og stamfædre til mange familier på egnen. Anden gang han blev gift var omk. 1700 da med Maren Madsdatter, af dette ægteskab kender vi også to sønner Niels født i 1712, og død i Enkelund 1737, og Ifver født 1716 døbt den 15 marts og døde året efter blev begravet den 12 nov. 1717, moderen døde kort efter Ifvers fødsel og blev begravet den 9 april 1716, 40 år gl.

åØå 15. Martii døbt i Tyrregod Kirche for Prædicken formedelst dødelig Svaghed Jacob Frantzens liden Søn af Vester Seyerup, nafnl. Ifver frembaaren af min Hustrue. Fadderne: Jens Banch, og Søren Banch, Lene Margrete Grønbech, Frantz Jacobsens Hustrue, Albert Madtsens Hustrue, Ifver Enchelunds Hustrue.

Jacob er opført i matriklen 1680 som fæster af gården i Dørken, I 1683 er han opført i fortegnelse i Holdinghus Amts regnskaber over bondegodset i Vester Sejrup, hvor han bebor en gård sammen med Christian Knudsen, da ligger 4 af de 8 gårde i Dørken øde hen, Jacob og Christians gård ejes da af Hans Friis til Clausholm, han har nok købt den af Magdalene Mathiasdatter, der have fået den for et pant i Hanrik Thotts gods. der er ikke fundet noget skøde, der blev handlet så tit at man sikkert ikke kunne nå at få skødet, det tog normalt et år, ved forberedelsen til matriklen i 1683 er der igen en ny ejer, nemlig Christian H. Peiters der var strandinspektør i København. Ved gårdens vurdering i 1674, blev 1/4 af jorden betegnet som skarp og 3/4 som ond, der kunne kun avles 1 læs godt hø og 2 læs mosefoder, der var kun græsning til 2 høveder, hartkornet blev da nedsat til 3 Tdr. 2 Skp. 1 Alb 1 Penning.

Den 22 sep. 1684 besøger Peiters Donneruplund og her skøder han to halvgårde i Vester Sejrup også kaldet Dørken, (det er første gang man omtaler Dørken) så det er begyndt deromkring, her regnede man med det gamle hartkorn på 5 tdr. 2 alb., købesum står der ikke noget om, men der er nævnt et hus der fulgte med, det beboedes af Anne Frandsdatter der betalte 1 Rdl. årlig i huspenge, hun har nok været søster til Jacob Frandsen.

Den 17 marts 1688 pantsætter Otto Skram Donneruplund gården i Dørken til litentiat Niels Hofmann sammen med noget mere gods, for et lån på 175 Rdl. her er Jacob Frandsen og Chr. Knudsens landegilde sat til 3 harbopund smør og 2 skovsvin, det ser mærkelig ud og er måske forkert ingen andre gårde i Dørken har en sådan landegilde, der er også andre fejl i pantebrevet

Den 30 nov 1690 skøder Otto Skran en del bøndergods til Peder Færdinand von Howitz på Stougaard, deriblant var også Jacobs halvdel men ikke Chr. Knudsens, Howitz ejede også Hammergård så Jacobs blev lagt under den. Da von Hovitz døde solgte arvingerne Hammergaard til Løjtnant Paul von Trapaud, den 20 marts 1697 Jacob fæster sammen med en Jens Nielsen af 2 halvgårde , men det er halvdele af 2 forskellige gårde, deres hartkorn var slået sammen og udgjorde 3 tdr. 3 skp. 3 fdk. 2 1/2 alb.. Landegilde var også lagt sammen til 15 skp. rug, 2 ørte byg, 1 fødenød, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 skp. havre og 24 gæsteri, Jens Nielsen boede på den senere Søndergaard og Jacob Frandsen på Thisgaard

Den 29 apr. 1705 sælger von Trapaud gårdene til kommersråd Trane, da er Chr. Knudsens halvgård tilkøbt af kronen og lagt sammen med Jacobs, så han fæster en helgård. Provst Mads Trane ved Viborg domkirke overtager Hammergård han udsteder 2 april 1715 et pantebrev på 1000 Rdl med pant i gårdene i Dørken, her er Jacob fæster af en helgård og sønnen Frants Jacobsen af en anden helgård, den der tidligere var fæstet af Lauridz Andersen, den senere Midtgaard

Jacob døde i 1720, 63 år. gammel, Mette er sikkert død inden 1713, for hun er ikke omtalt i kirkebogen. .

I 1700 viser regnskaberne ar gårdens hartkorn er 1 tdr. 5 skp. 3 fdk. 1 albm, det anføres at samtlige gårde i Vester Sejrup på nær een ejes af kronen og betegnes som - Øde med frihed bortfæstet gods - derunder den halvgård Chr. Knudsen havde fæstet

Sidste gang Jacob Frantsen nævnes er i Kopskattemandtallet for 1705 her svarer han skat af gården sammen med sønnen Frants Jacobsen

Dørken (1) (1) (1)

Far Mor

Frants Jacobsen

Ægteskab Børn

1679 - Mette Frandsdatter 1680 - Frants Jacobsen

1688 - Oluf Jacobsen

Omk 1700 - Maren Madsdatter 1712 - Niels Jacobsen

Jacob blev gift med MADSDATTER, Mette ca. 1681. Mette blev født 1650, Thyregod; døde 1712, Thyregod; blev begravet 1712. [Gruppeskema]

Notater:

Jacob Frandsens første kone hed Mette hun må være død før 1713, idet hun ikke er omtalt i

kirkebogen

Med hende havde han to sønner:

Frands Jacobsen født i 1680 se næste fæster !

Oluf Jacobsen født i 1688, død den 9 dec. 1739. fæster på mat. nr. 2, det senere ”Østergaard” i

Dørken, han var gift med Mette Chrestensdatter fra Mosegaard. En søn Christen Olufsen fortsætter

på ”Østergaard”, en anden søn Iver fæster mat. nr. 3, det senere ”Søndergaard”, begge gårde bliver i

slægten til op mod år 2000. Således bliver den første Frands Jacobsen på den senere ”Thisgaard”

stamfader til en stor den af egnen.

Jacob Frandsens næste kone hed Maren Madsdatter, med hende fik han:

Dato Sted Kilde

Død : før 1700 - -

Viet 1680 Thyregod Kirke -

Ægteskab Børn

1679 - Jacob Frantsen 1680 - Frants Jacobsen

1688 - Oluf Jacobsen

Notater:

1661- Jens Regelsen *1635cc †1697-1713. Jens Regelsen nævnes første gang i en jordebog fra Hastrup 1661 og sidste gang i et Hastrup skøde fra 1697. I internettet dukker antagelser op at han skal være gift med Jannichen Villumsdatter Rust *Holland †1714 Thyregod. Grunden til at antage at Jens Regelsen er gift med Jannischen må være dette Villumsdatter, som så ville få sønnen opnævnt efter hendes far. Der er intet stednavn ved hendes begravelse, der står altså ikke fx Aalbæk. Man må henvise til at Villum som navn ses længe før den tid på egnen. Ejnar Bjerre - som kendte Thyregod sogn til bunds - har ikke engang antydet eller overhovedet nævnt denne mulighed, som har bredt sig i internettet og Family Search, hvilket viser hvor farlige begge kan være. Han stævnes i begyndelsen af 1668 som Jens Aalbæk for ægtkørsel. Børn: ?Karen Jensdatter ?gift med Jørgen Christensen kaldet Aalbæk . Villum Jensen *1676c, først fæster i Kokborg, overtager senere gården i Aalbæk

rmal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">http://www.tirsgaard.dk/Aalbek.pdf

sform: none; line-height: 17px; text-indent: 0px; letter-spacing: normal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Jens Reggelsen, der kom til sognet lige efter krigen 1657-59?Karl Gustav-krigene Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

one; line-height: 17px; text-indent: 0px; letter-spacing: normal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Karl X Gustav overværer sine troppers krydsning af isen. Malet af Johan Philip Lemke "Karl Gustav-Krigene" var to krige mellem Danmark-Norge og Sverige i perioden 1657-1660. De udgjorde den 5. og 6. krig i de 12 krige, der kaldes Svenskekrigene. Krigene endte med, at Danmark afgav landskaberne Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, og Norge afgav Bohuslen til Sverige. Bornholm og de norske landskaber Trøndelag, Romsdal og Nordmøre, som også blev overdraget til Sverige ved den første fredsslutning i 1658 (Freden i Roskilde), kom tilbage til henholdsvis Danmark og Norge ved den anden fredsslutning i 1660 (Freden i København).

cing: normal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Første del[redigér | redigér wikikode] Uddybende Uddybende artikel: Første Karl Gustav-krig Kong Frederik 3. erklærede Sverige og Kong Karl X Gustav krig den 1. juni 1657. "Karl Gustav-krigen" skulle være revanche for nederlaget i Torstensonkrigen i 1645. Først den 20. juni modtog svenskekongen krigserklæringen i den vestpreussiske by Thorn, nu Torun i Polen.

olor: #333333; text-transform: none; line-height: 17px; text-indent: 0px; letter-spacing: normal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Efter et mislykket dansk angreb på det svenske bispedømme Bremen-Verden besatte svenskerne Jylland, mens Danmark sejrede i Halland og generobrede de i 1645 afståede norske landsdele Jemtland og Herjedalen.

ily: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">I oktober indtog svenskerne Frederiksodde (Fredericia) efter et slag, hvor over 1.000 danske soldater faldt, og rigsmarsk Anders Bille blev, dødeligt såret, taget til fange. Det blev isvinter, og bælterne frøs til, så de svenske tropper kunne gå over bælterne; først til Fyn, som de nåede 30. januar 1658. Via Tåsinge, Langeland, Lolland og Falster nåede svenskerne Sjælland, og allerede den 15. februar stod de 20 km fra København. Den danske ledelse var lammet af panik, og Frederik 3. indgik den ydmygende fredsaftale i Roskilde.

ansform: none; line-height: 17px; text-indent: 0px; letter-spacing: normal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Hvad danskerne var uvidende om, men som svenskerne vidste gennem opsnappede depecher, var, at Brandenburg og Østrig havde besluttet at sende 23.000 soldater til Danmark som hjælp mod svenskerne. De svenske fredsforhandlere sænkede derfor deres krav til landafståelser og fik meget travlt med at få freden undertegnet. Da danskerne fik nys om undsætningshæren, var det for sent.

e', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Anden del[redigér | redigér wikikode] Uddybende Uddybende artikel: Anden Karl Gustav-krig Den svenske konge, Karl X Gustav, var dog ikke tilfreds med aftalen. I august 1658 samlede han 6.000 soldater i Kiel og sejlede dem til Korsør, hvor de gik i land. Hæren drog over Sjælland mod København, og efter nogle indledende kampe slog svenskerne lejr ved Brønshøj (Carlstad). Hermed var København belejret.

color: #333333; text-transform: none; line-height: 17px; text-indent: 0px; letter-spacing: normal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">København var under militær ledelse af Hans Schack. Han mobiliserede københavnerne til forsvar, selv om både vand og fødevareforsyninger var afskåret. Den 29. oktober ankom en hollandsk undsætningsflåde, som havde kæmpet sig forbi det besatte Kronborg og videre ned gennem Øresund. Den tilførte både forsyninger og soldater til den trængte by.

family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Det største slag ved København var svenskernes storm den 10. februar 1659. Ved en solid kampindsats, og godt hjulpet af militær spionage, lykkedes det københavnerne at modstå stormen, og svenskerne måtte trække sig tilbage med svære tab.

argin: 10px 0px 15px; padding: 0px; text-align: left; color: #333333; text-transform: none; line-height: 17px; text-indent: 0px; letter-spacing: normal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Den svenske hær, som var involveret i besættelser i Preussen og Pommern, blev nu presset sydfra af østrigske og polske tropper, og den allierede hær under ledelse af Eberstein trængte op gennem Jylland. På søen var hollænderne den overlegne part.

; text-align: left; color: #333333; text-transform: none; line-height: 17px; text-indent: 0px; letter-spacing: normal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Karl X Gustav indså efter den mislykkede storm, at en erobring af Danmark ikke var mulig, og han koncentrerede nu sine tropper på Fyn. Det blev Schack og Eberstein, som kom til at udkæmpe de endelige slag fra dansk og allieret side. De to mødtes til samråd i Egernførde, og derefter sejlede Schacks tropper fra Kiel den 27. oktober 1659. I Storebælt forsøgte han et overraskelsesangreb på Nyborg, men da det mislykkedes, besluttede han at gå i land ved Kerteminde den 31. oktober, og det angreb lykkedes.

="margin: 10px 0px 15px; padding: 0px; text-align: left; color: #333333; text-transform: none; line-height: 17px; text-indent: 0px; letter-spacing: normal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Schacks hær stod på Fyn, og efter nogle dages hvil, hvor den svenske hovedstyrke trak sig tilbage mod Nyborg, rykkede Schack mod Odense, hvor han holdt sit indtog den 9. november. To dage senere mødte han Ebersteins hær, der havde have kæmpet sig over til Lillebælt. Den 14. november begyndte slaget ved Nyborg, og dagen efter overgav svenskerne sig.

ing: normal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Den 26. maj 1660 blev der sluttet fred, og Danmark fik Bornholm og de norske områder tilbage. Indenrigspolitisk fik krigen store konsekvenser, da den ansporede Frederik 3.s statskup og indførelsen af enevælden. Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Karl_Gustav-krigene

Jens — RUST, Janicken Wilhelmsen. Janicken blev født , The Netherlands; døde sep. 1713, Aalbæk, Thyregod, Vejle Municipality, Syddanmark, Denmark, Thyregod, Syddanmark, Denmark; blev begravet , 16 sep. 1713 Thyregod Kirkegård. [Gruppeskema]