MOUSTGAARD,  Ole Kristian

MOUSTGAARD, Ole Kristian

Mand 1948 -  (72 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Boks    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie

Generation: 1

  1. 1.  MOUSTGAARD,  Ole KristianMOUSTGAARD, Ole Kristian blev født 14 jun. 1948, Moustgaarden, Filskov, Syddanmark, Danmark (søn af MOUSTGAARD, Laurids Pedersen og NIELSEN, Hedvig).

    Notater:

    http://blog.myheritage.dk/2015/11/gode-tips-fra-erfaren-sl%C3%A6gtsforsker/

    olor: #006621; font-family: arial, sans-serif; font-size: 14px; white-space: nowrap;">https://stories.myheritage.com/ole

    /p>

    Web content link:http://blog.myheritage.dk/2015/11/gode-tips-fra-erfaren-sl%C3%A6gtsforsker/Min slægtsforskning

    Web content link:http://www.ole-moustgaard.dkMoustgaard sl�gten

    Web content link:https://stories.myheritage.com/ole?_ga=1.117862921.185832930.1402307792Ole Moustgaard - MyHeritage

    Ole blev gift med HANSEN, Ulla 27 jun. 1975, Glud Kirke, Glud, Syddanmark, Danmark. Ulla (datter af HANSEN, Sigvald og JØRGENSEN, Anna) blev født 10 sep. 1950, Vrigsted pr Barrit, Horsens. [Gruppeskema]

    Notater:

    Gift:
    Ægtefælle: Ulla Hansen


Generation: 2

  1. 2.  MOUSTGAARD,  Laurids PedersenMOUSTGAARD, Laurids Pedersen blev født 25 jan. 1903, Filskov, Jylland, Danmark (søn af MOUSTGAARD JENSEN, Jens og PEDERSEN, Anne Kristine); døde 21 aug. 1983, Filskov, Jylland.

    Notater:

    Moustgaard, Laurids Pedersen,. »Moustgaarden», Filskov. Født i Filskov 25. Januar 1903, Søn af Jens Moustgaard. Gift med Hedvig Moustgaard, født Nielsen, født 7. August 1907, datter af Hans Nielsen. Gårdens Navn er »Moustgaarden; den er fra 1300, Stuehuset er fra 1898, har jeg Været Slæqtsgaard i flere generationer og er overtaget af Moustgaard 1935. Der var Dengang opdyrket 106 tdr. Jord mod nu 120 trd. Land. Ejendomsskyld Kr. 33.000, Grundskyld Kr. 18.000. Besætningen var ved Overtagelsen 7 Heste, 20 Køer, 15 Ungkvæg og 20 Svin, den er nu 9 Heste, 22 Køer, 22 Ungkvæg, 25 Svin og 3 Faar. Moustgaard er uddannet ved Landbruget og har Været på Landbrugsskole; er Formand for Grindsted og Omegns Heste-avisforening, i bestyrelsen for Filskov Transformatorforening og har været i bestyrelsen for Filskov Andelsmejeri.

     

    Kilde.: Danske landmænd Og deres Indsats 1944

     

    Se også.: Http: / / www.ole-moustgaard.dk/laurids% 20og% 20Hedvig.pdf

     

    Se også Borris slægten: http://www.ole-moustgaard.dk/Christen% 20Mikkelsen% 20og% 20Ane% 20Kirstine.pdf

     

    Se også Kragmose og Debelmose slagtens aner.:

     

    http://www.ole-moustgaard.dk/debelmose.pdf



    Moustgaard, Laurids Pedersen,. »Moustgaarden», Filskov. Født i Filskov 25. Januar 1903, Søn af Jens Moustgaard. Gift med Hedvig Moustgaard, født Nielsen, født 7. August 1907, datter af Hans Nielsen. Gårdens Navn er »Moustgaarden; den er fra 1300, Stuehuset er fra 1898, har jeg været Slæqtsgaard i flere generationer og er overtaget af Moustgaard 1935. Der var Dengang opdyrket 106 tdr. Jord mod nu 120 trd. Land. Ejendomsskyld Kr. 33.000, Grundskyld Kr. 18.000. Besætningen var ved overtagelsen 7 Heste, 20 Køer, 15 Ungkvæg og 20 Svin, den er nu 9 Heste, 22 Køer, 22 Ungkvæg, 25 Svin og 3 Faar. Moustgaard er uddannet ved landbruget og har været på Landbrugsskole; er Formand for Grindsted og Omegns Heste-avisforening, i bestyrelsen for Filskov Transformatorforening og har været i bestyrelsen for Filskov Andelsmejeri.

    l, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Kilde.: Danske landmænd Og deres Indsats 1944

    font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Se også.: Http: / / www.ole-moustgaard.dk/laurids% 20og% 20Hedvig.pdf

    0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Se også Borris slægten: http://www.ole-moustgaard.dk/Christen% 20Mikkelsen% 20og% 20Ane% 20Kirstine.pdf

    e også Kragmose og Debelmose slagtens aner.:

    nt-size: 12px;">http://www.ole-moustgaard.dk/debelmose.pdf

    Laurids blev gift med NIELSEN, Hedvig 11 dec. 1929. Hedvig (datter af NIELSEN, Hans og IVERSEN, Petrea) blev født 7 aug. 1907, Sønder Omme, Syddanmark, Danmark; døde 22 feb. 1985, Filskov, Syddanmark, Danmark. [Gruppeskema]


  2. 3.  NIELSEN,  HedvigNIELSEN, Hedvig blev født 7 aug. 1907, Sønder Omme, Syddanmark, Danmark (datter af NIELSEN, Hans og IVERSEN, Petrea); døde 22 feb. 1985, Filskov, Syddanmark, Danmark.

    Notater:

    Se Hedvig Nielsens slægt "Fastergårdsslægten".:

     

    http://www.ole-moustgaard.dk/Fastergaardslaegten.pdf



    Se Hedvig Nielsens slægt "Fastergårdsslægten".:

     

    http://www.ole-moustgaard.dk/Fastergaardslaegten.pdf



    http://www.ole-moustgaard.dk/Hedvig.pdf

    Notater:

    Gift:
    Ægtefælle: Hedvig Nielsen

    Børn:
    1. MOUSTGAARD, Lissy blev født 27 sep. 1931, Filskov, Syddanmark, Danmark; døde 30 nov. 2009, Smith Road, Campbell River, Britisk Columbia, Canada; blev begravet , Campbell River, Strathcona, British Columbia, Canada.
    2. MOUSTGAARD, Ninna blev født 11 apr. 1935, Filskov.
    3. MOUSTGAARD, Jens blev født 12 jan. 1939, Filskov, Jylland, Danmark; døde 10 aug. 1999, Stockholm, http://hittagraven.stockholm.se, Sweden.
    4. 1. MOUSTGAARD, Ole Kristian blev født 14 jun. 1948, Moustgaarden, Filskov, Syddanmark, Danmark.


Generation: 3

  1. 4.  MOUSTGAARD JENSEN,  JensMOUSTGAARD JENSEN, Jens blev født 9 sep. 1864, Filskov (søn af MOUSTGAARD JENSEN, Iver og NIELSEN, Ane Marie); døde 6 nov. 1935, Filskov.

    Notater:

    Moustgaarden, Omme Landevej, Filskov

    http://www.ole-moustgaard.dk/moustgaarden.gif

     

    Folketælling Sønder Omme 1880

    Filskov, 1. Gård.

    * Iver Moustgaard Jensen, m, 51, g, Lutheran, sognet, husfader, gårdejer

    * Ane Marie Nielsen, k, 43, g, Lutheran, Give, husmoder

    * '''Jens Moustgaard Jensen, m, 15, u, Lutheran, sognet, barn'''

    * Niels Emanuel Jensen, m, 12, u, Lutheran, sognet, barn

    * Else Marie Jensen, k, 8, u, Lutheran, sognet, barn

    * Anton Marinus Jensen, m, 6, u, Lutheran, sognet, barn

    * Niels Mads Christian Jensen, m, 3, u, Lutheran, sognet, barn

    * Iver Moustgaard Jensen, m, under 1, u, Lutheran, sognet, barn

     

    Folketælling 1911

     

    Filskov, matr. nr. 2a.

    * Jens Moustgaard, m, 7. sep. 1864, g, fk, S. Omme, husfader, landbrug

    * Kirstine Moustgaard, k, 31. mar. 1870, g, fk, Borris, 1896, Vium, husmoder

    * Marie Moustgaard, k, 26. maj 1895, u, fk, S. Omme, barn

    * Iver Moustgaard, m, 22. nov. 1896, u, fk, S. Omme, barn

    * Anna Moustgaard, k, 6. okt. 1898, u, fk, S. Omme, barn

    * Svend Moustgaard, m, 22. jan. 1901, u, fk, S. Omme, barn

    * Laurids Moustgaard, m, 25. jan. 1903, u, fk, S. Omme, barn

    * Johannes Moustgaard, m, 5. mar. 1904, u, fk, S. Omme, barn

    * Holger Moustgaard, m, 6. maj 1906, u, fk, S. Omme, barn

    * Theodor Moustgaard, m, 9. aug. 1907, u, fk, S. Omme, barn

    * Emma Moustgaard, k, 9. dec. 1908, u, fk, S. Omme, barn

     

    Filskov, matr. nr. 2a.

    * Karl Jensen, m, 7. mar. 1893, u, fk, S. Omme, tyende

    * Ane Marie Moustgaard, k, 19. mar. 1837, u, fk, Give, 1863, Give, bedstemoder

    Jens blev gift med PEDERSEN, Anne Kristine 7 jun. 1894, sdr.omme. Anne (datter af PEDERSEN, Lauest og CHRISTENSEN, Ane Cecilie) blev født 31 mar. 1870, borris; døde 1 jul. 1942, Filskov. [Gruppeskema]


  2. 5.  PEDERSEN,  Anne KristinePEDERSEN, Anne Kristine blev født 31 mar. 1870, borris (datter af PEDERSEN, Lauest og CHRISTENSEN, Ane Cecilie); døde 1 jul. 1942, Filskov.

    Notater:

    Stine, født 31. Marts 1870, død 1. Juli 1942, Hun blev gift med Gaardejer

    Jens Jensen Moustgaard, havde Moustgaard i Filskov. Han var født 9.

    September 1864 og døde 7 November 1935. I Ægteskabet var der 12 Børn, 8

    Sønner og 4 Døtre:

    Notater:

    Gift:
    Ægtefælle: Jens Moustgaard Jensen

    Børn:
    1. MOUSTGAARD, Ane Marie
    2. MOUSTGAARD, Iver Jensen
    3. MOUSTGAARD, Anna Laurine
    4. MOUSTGAARD, Svend Imanuel
    5. 2. MOUSTGAARD, Laurids Pedersen blev født 25 jan. 1903, Filskov, Jylland, Danmark; døde 21 aug. 1983, Filskov, Jylland.
    6. MOUSTGAARD, Johannes Regnar
    7. MOUSTGAARD, Holger Marinus
    8. MOUSTGAARD, Theodor Emil
    9. MOUSTGAARD, Emma Eleonora
    10. MOUSTGAARD, Eli Vilhelm
    11. MOUSTGAARD, Elma Margrethe
    12. MOUSTGAARD, Carl Rahbek

  3. 6.  NIELSEN,  HansNIELSEN, Hans blev født 10 maj 1863, Bølling, Midtjylland, Danmark (søn af PRÆST, Hans Nielsen og SØRENSDATTER, Elisabeth); døde 10 jan. 1951, Sdr Omme.

    Notater:

    Husfæster og Husmand i Sudergaardhus og senere Bøvl Mark, Sdr. Omme

     

    http://www.rkmolle.dk/10490-1/

    Huusmandskone Abelone Nielsen af Sudergaardhus i Bølling. Død 8. Maj 1874. Anm. Af Anders Jensen i Bølling. Enkemanden hensidder i uskiftet Bo med umyndige Arvinger.

     

    '''Folketælling Sdr. Omme 1901'''

    Bøvl, matr. nr. 10d, Hans Nielsen.

    * Hans Nielsen, m, 10. maj 1863, g, folkekirken, Bølling, husfader, landbrug

    * Petrea Iversen, k, 24. nov. 1868, g, folkekirken, Sønder Omme, husmoder

    * Elisabet Nielsen, k, 2. nov. 1890, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

    * Marinus Nielsen, m, 29. dec. 1892, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

    * Hansine Ida Nielsen, k, 4. mar. 1895, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

    * Kristine Marie Nielsen, k, 10. nov. 1898, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

     

     

    Se:

    http://www.hansbendtsen.dk/side22.html



    Husfæster og Husmand i Sudergaardhus og senere Bøvl Mark, Sdr. Omme

     

    http://www.rkmolle.dk/10490-1/

    Huusmandskone Abelone Nielsen af Sudergaardhus i Bølling. Død 8. Maj 1874. Anm. Af Anders Jensen i Bølling. Enkemanden hensidder i uskiftet Bo med umyndige Arvinger.

     

    '''Folketælling Sdr. Omme 1901'''

    Bøvl, matr. nr. 10d, Hans Nielsen.

    * Hans Nielsen, m, 10. maj 1863, g, folkekirken, Bølling, husfader, landbrug

    * Petrea Iversen, k, 24. nov. 1868, g, folkekirken, Sønder Omme, husmoder

    * Elisabet Nielsen, k, 2. nov. 1890, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

    * Marinus Nielsen, m, 29. dec. 1892, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

    * Hansine Ida Nielsen, k, 4. mar. 1895, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

    * Kristine Marie Nielsen, k, 10. nov. 1898, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

     

     

    Se:

    http://www.hansbendtsen.dk/side22.html

    Hans blev gift med IVERSEN, Petrea 10 apr. 1888, Sønder Omme, Syddanmark, Danmark. Petrea (datter af IVERSEN, Lauge Peder Grimstrup og THERKILDSDATTER, Marineberg) blev født 24 nov. 1868, Sønder Omme, Syddanmark, Danmark; døde 26 jan. 1947, Sdr Omme. [Gruppeskema]


  4. 7.  IVERSEN,  PetreaIVERSEN, Petrea blev født 24 nov. 1868, Sønder Omme, Syddanmark, Danmark (datter af IVERSEN, Lauge Peder Grimstrup og THERKILDSDATTER, Marineberg); døde 26 jan. 1947, Sdr Omme.

    Notater:

    Folketælling Sdr. Omme 1901 Bøvl, matr. nr. 10d, Hans Nielsen.

    * •Hans Nielsen, m, 10. maj 1863, g, folkekirken, Bølling, husfader, landbrug

    * •Petrea Iversen, k, 24. nov. 1868, g, folkekirken, Sønder Omme, husmoder

    * •Elisabet Nielsen, k, 2. nov. 1890, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

    * •Marinus Nielsen, m, 29. dec. 1892, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

    * •Hansine Ida Nielsen, k, 4. mar. 1895, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

    * •Kristine Marie Nielsen, k, 10. nov. 1898, u, folkekirken, Sønder Omme, barn



    Folketælling Sdr. Omme 1901 Bøvl, matr. nr. 10d, Hans Nielsen.

     

    * •Hans Nielsen, m, 10. maj 1863, g, folkekirken, Bølling, husfader, landbrug

    * •Petrea Iversen, k, 24. nov. 1868, g, folkekirken, Sønder Omme, husmoder

    * •Elisabet Nielsen, k, 2. nov. 1890, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

    * •Marinus Nielsen, m, 29. dec. 1892, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

    * •Hansine Ida Nielsen, k, 4. mar. 1895, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

    * •Kristine Marie Nielsen, k, 10. nov. 1898, u, folkekirken, Sønder Omme, barn

    Notater:

    Gift:
    Ægtefælle: Hans Nielsen

    Børn:
    1. NIELSEN, Kresten Kjær
    2. NIELSEN, Elisabeth
    3. NIELSEN, Marinus blev født 29 dec. 1892, Sønder Omme, Syddanmark, Danmark; døde 7 dec. 1910, Svendborg; blev begravet 14 dec. 1910, Sdr.Omme.
    4. NIELSEN, Hansine Ida
    5. NIELSEN, Kirstine Marie
    6. NIELSEN, Laurids Peder
    7. NIELSEN, Mathilde blev født 18 aug. 1904, Sønder-Omme, Billund Municipality, Syddanmark, Denmark, Sønder-Omme, Syddanmark, Denmark; døde 28 apr. 1989, Filskov.
    8. 3. NIELSEN, Hedvig blev født 7 aug. 1907, Sønder Omme, Syddanmark, Danmark; døde 22 feb. 1985, Filskov, Syddanmark, Danmark.


Generation: 4

  1. 8.  MOUSTGAARD JENSEN,  IverMOUSTGAARD JENSEN, Iver blev født 8 apr. 1818, Filskov (søn af THOMSEN, Jens og IVERSDATTER, Anne Marie); døde 12 sep. 1910, Filskov.

    Notater:

    ved kongelig bevilling af 25. april 1903 til at føre familienavnet MOUSTGAARD

     n af Sønder Ommes sogns gamle mænd, aftægtsmand Iver Jensen Moustgaard Filskov, er død den høje alder af 92½ aar. Iver Jensen Moustgaard var født 8. april 1818. samme aar og dag som kong Chriastian den Niende, de var også soldaterkammerater.

    I en lang aarrække betænkte kongen Iver med en fødselsdagsgave, og den gamle Filskov-mand fik et par gange foretræde for kongen, der underholdt sig med den gamle hedebo. Iver Jensen Moustgaard sendte ogsaa hvert aar Brev eller telegram til Amalienborg, naar Christian den Niende havde fødselsdag. Selv var kongen altid interesseret i Iver Moustgaard, der forøvrigt var en flittig og stræbsom landmand, som i en lang aarrække drev sin gaard i Filskov op. Iver sadlede sin hest på en af sine fødselsdage og rejste til Sjælland og besøgte kongen privat på kongens fødselsdag på Amalienborg.

    Han blev inviteret ind til kongen, hvor han fik en chokoladedrik. Det blev han meget begejstret for, så kongen tilkaldte en af sine tjenere og bad ham give Iver nogle skillinger til køb af chokolade, som Iver kunne tage med hjem til Moustgaarden. Det var første gang beboerne og hele sognet kunne smage chokolade!

    På Moustgaarden havde de et splitflag - det såkaldte statsflag. Det havde han fået af daværende konge: Cristian den 9. Splitflaget vejede ved alle festlige dage, sidst ved deres begravelser. Splitflaget blev derefter sendt tilbage ved Ivers død. Iver fik et flot bæger af Kongen til hans 90 års fødselsdag. (I familiens besiddelse idag)

    https://da.wikipedia.org/wiki/Christian_9.

    http://www.ole-moustgaard.dk/Moustgaardklanen.pdf

    Fra bogen "Hedens hemmeligheder" af Peter Henningsen I 1850'erne byggedes der et engvandingsanlæg i egnen mellem Ringive og Filskov, hvor man fra Langelund mølle mellem Ringive sogn til Filskov bymarks vestlige del gravede en 5,6 km lang kanal nord for Omme å.

    Kanalen var ca. 3,5 m bred og ca. 30 cm dyb. Kanalen Iøb langs med siderne af det tilstødende højdedrag og omsluttede ialt et areal på 250 tønder land, hvis overvejende jævne fald mod åløbet muliggjorde, at arealet på ethvert punkt kunne overrisles med vand fra kanalen. Vandet blev drevet ind ved en i åen anbragt sluse tæt på vandmøllen i Langelund. Initiativtagerne til denne kanal mente endvidere, at man, et stykke syd for åen, hvor man kun lige var gået igang med en lignende vandledning, ville være istand til at indvinde og frugtbargøre henved 500 tønder land, og såfremt vandmassen var tilstrækkelig, ville det desuden blive muligt, øst for den første gård i Filskov by, at lede vandet under landevejen og ud over et syd for vejen liggende mosestrøg på mindst 10 tønder land. Da amtmand Peter Lehman i Vejle amt mødte projektets ophavsmand, gårdejerIver Jensen Moustgaard i Filskov, og ved selvsyn beså det store engvandingsanlæg, blev han så begejstret for det han så, at han straks skrev til Det kongelige husholdningsselskab, og bad dem yde økonomisk støtte til proje ktet. Enkelte bønder forbedrede deres enge ved at gøde den, fortæller Carl Dalgas i sin amtsbeskrivelse,at bønderne gødede sure mosegne, ved at man ved at nedstikke kreaturben i en afstand 30-45 centimeter fra hin anden. Disse ben opløstes ganske vist lang somt, men allerede det følgende år, kunne man alligevel spor e en virkning på engjorden. De nedstukne ben synes at have virkning i op til tyve år, hvorefter processen sk ulle gentages. Samme effekt opnåede man ved at Iægge benene i de vandrender, som ledte vandet ud til enge ne. Med andre ord ser vi her et tidligt eksempel på den senere så stærkt benyttede benmelsgødning.

     

    Moustgaarden, Omme Landevej, Filskov

     

    http://www.ole-moustgaard.dk/moustgaarden.gif

     

    Skøde og panteprotokol2. Skøde fra Jens Thomsens enke til Iver Jensen Moustgaard med "Tiende", dateret 1. december 1853, læst 3. marts 1857

     

    Skøde og panteprotokol 41.

     

    3 Skøde fra Iver Jensen Moustgaard til Jens Moustgaard Jensen med "Konge-og Kirketiende" dateret 18. maj 1894.

     

    Folketælling Sønder Omme 1880 Filskov, 1. Gård.

    •Iver Moustgaard Jensen, m, 51, g, Lutheran, sognet, husfader, gårdejer

    •Ane Marie Nielsen, k, 43, g, Lutheran, Give, husmoder

    •Jens Moustgaard Jensen, m, 15, u, Lutheran, sognet, barn

     

    * Niels Emanuel Jensen, m, 12, u, Lutheran, sognet, barn

    •Else Marie Jensen, k, 8, u, Lutheran, sognet, barn

    •Anton Marinus Jensen, m, 6, u, Lutheran, sognet, barn

    •Niels Mads Christian Jensen, m, 3, u, Lutheran, sognet, barn

    •Iver Moustgaard Jensen, m, under 1, u, Lutheran, sognet, barn

     

     

     

    '

     

     

     

     

     

    Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

    * Iver Moustgaard Jensen 51 Gift Huusfader, Gaardeier S. Omme

    *

    * Ane Marie Nielsen 43 Gift Huusmoder Give, Veile Amt

    *

    * Jens Moustgaard Jensen 15 Ugift deres Børn S. Omme

    *

    * Niels Emanuel Jensen 12 Ugift deres Børn S. Omme

    *

    * Else Marie Jensen 8 Ugift deres Børn S. Omme

    *

    * Anton Marinus Jensen 6 Ugift deres Børn S. Omme

    *

    * Niels Mads Christen Jensen 3 Ugift deres Børn S. Omme

    *

    * Iver Moustgaard Jensen 1 Ugift deres Børn S. Omme

    Iver blev gift med NIELSEN, Ane Marie 2 aug. 1863, Omme, Syddanmark, Danmark. Ane (datter af HANSEN, Niels Emanuel og CHRISTENSDATTER, Birthe Kristine) blev født 19 mar. 1837, Give, Syddanmark, Danmark; døde 9 mar. 1921, Filskov. [Gruppeskema]


  2. 9.  NIELSEN,  Ane MarieNIELSEN, Ane Marie blev født 19 mar. 1837, Give, Syddanmark, Danmark (datter af HANSEN, Niels Emanuel og CHRISTENSDATTER, Birthe Kristine); døde 9 mar. 1921, Filskov.

    Notater:

    Se Ane Marie Nielsen aner til Østergaard familierne

     

    http://www.ole-moustgaard.dk/ane%20marie%20nielsen.pdf

     

    Folketælling 1911

    Filskov, matr. nr. 2a.

    Ane Marie Moustgaard, k, 19. mar. 1837, u, fk, Give, 1863, Give,Oldemor

    Notater:

    Gift:
    Ægtefælle: Iver Moustgaard Jensen

    Børn:
    1. 4. MOUSTGAARD JENSEN, Jens blev født 9 sep. 1864, Filskov; døde 6 nov. 1935, Filskov.
    2. MOUSTGAARD, Niels Immanuel Jensen
    3. MOUSTGAARD, Else Marie
    4. MOUSTGAARD, Anton Marius Jensen
    5. MOUSTGAARD, Niels Mads Kristian Jensen
    6. MOUSTGAARD, Iver Jensen

  3. 10.  PEDERSEN,  LauestPEDERSEN, Lauest blev født 27 sep. 1834, Hjortlund, Ribe; blev døbt 28 sep. 1834, Hjortlund, Ribe, Denmark (søn af JØRGENSEN, Peder og MADSDATTER, Ane Cathrine); døde 23 nov. 1927, Hee, Ringkøbing, Hee.

    Notater:

    Født lige syd for den gamle tyske grænse ved Ribe.

    n af Skrydstrup, Johanne Køllner i præstegården og Niels Thomsen Pedersen af Hjortlund.

    1927, 93 Aar gl.), Han var en Broder til Mads Pedersen i Debeimose, kaldet Mads Hus. De fik hendes Fødegaard, hvor de boede en Snes Aar, men kunne ikke klare sig, flyttede til Feldsing i Sdr. Felding. Men heller ikke her gk det så godt.

    hed til det sidste.

    hvoraf 2 døde som smaa. De 12 hed: Cathrine (kaldet

    p> 

    >ielsen; k; 15; ugift; Aadum Sogn; Luthersk; Tjenestepige / Tjenestepige



    Født lige syd for den gamle tyske grænse ved Ribe.

    Faddere: Johanne Margrethe Madsdatter i præstegården, Wilhelmine Johanne Køllner ibidem, G. Jørgensen af Skrydstrup, Johanne Køllner i præstegården og Niels Thomsen Pedersen af Hjortlund.

    1.s.e. påske

    Lauest blev gift med CHRISTENSEN, Ane Cecilie 29 apr. 1866, Borris. Ane (datter af MIKKELSEN, Christen Hannerup og CHRISTENSEN, Ane Kirstine) blev født 26 jun. 1847, Borris; døde 28 nov. 1935, Hee, Ringkøbing amt. [Gruppeskema]


  4. 11.  CHRISTENSEN,  Ane CecilieCHRISTENSEN, Ane Cecilie blev født 26 jun. 1847, Borris (datter af MIKKELSEN, Christen Hannerup og CHRISTENSEN, Ane Kirstine); døde 28 nov. 1935, Hee, Ringkøbing amt.

    Notater:

    I mange Aar bestyrede de Hee Fattiggaard, paa hvis Kirkegaard de begge

    26. Juli 1847, død 28. November 1935 i Rudeholm,

    risten, Petrine, Søren, Kristoffer, Otto, Jeppe, Kirstine, Thora,

    15; Laurits Pedersen; m; 34; gift; Hjortlund Sogn, Ribe Amt; Luthersk; Huusfader / Jordbruger

    /p>26; ugift; Borris Sogn; Luthersk; Tjenestekarl / Karl

    Notater:

    Gift:
    Ægtefælle: Ane Cecilie Christensen

    Børn:
    1. 5. PEDERSEN, Anne Kristine blev født 31 mar. 1870, borris; døde 1 jul. 1942, Filskov.
    2. PEDERSEN, Petrine blev født 12 jun. 1875, Boris.
    3. PEDERSEN, Kristoffer Frederik Larsen blev født 1 nov. 1877, Boris.
    4. PEDERSEN, Otto
    5. PEDERSEN, Thora Dagmar blev født 4 nov. 1885, Hee.
    6. PEDERSEN, Viggo Thorvald

  5. 12.  PRÆST, Hans Nielsen blev født 13 aug. 1828, Ejstrup, Faster (søn af CHRISTENSEN, Niels og HANSDATTER, Kirsten); døde 13 aug. 1877, Skarrild.

    Notater:

    * b. 13 AUG 1828 at Ejstrup, Faster, Jylland

    nbsp;



    * b. 13 AUG 1828 at Ejstrup, Faster, Jylland

    * m. 4 DEC 1856 Elisabeth Sørensen (1833 - 1886)

    * d. 13 AUG 1877 at Sdr Omme, Jylland aged 49

     

     

     

    Parents:

    Niels Christensen (1808 - )

     

    Children (1):

     

    Ingeborg Nielsen (1859 - 1931)

    Hans blev gift med SØRENSDATTER, Elisabeth 4 dec. 1856, Dybjerg, Lem, Rngkbn, Dnmr. Elisabeth (datter af PEDERSEN LUNDE, Søren og HANSDATTER, Ane Hedevig) blev født 11 jul. 1833, Vognsbjerg, Lem, Rngkbn, Dnmr; døde 21 feb. 1886, S. Omme, Bolling, Rngkbn, Dnmr. [Gruppeskema]


  6. 13.  SØRENSDATTER, Elisabeth blev født 11 jul. 1833, Vognsbjerg, Lem, Rngkbn, Dnmr (datter af PEDERSEN LUNDE, Søren og HANSDATTER, Ane Hedevig); døde 21 feb. 1886, S. Omme, Bolling, Rngkbn, Dnmr.

    Andre Begivenheder:

    • Vielse: 4 sep. 1856, Bølling kirke, Sdr. Omme.

    Notater:

    b. 11 JUL 1833 at Vognbjerg, Dejbjerg, Jylland

    m. 4 DEC 1856 Hans Nielsen Præst (1828 - 1877)


    d. 21 FEB 1886 at Sdr Omme, Jylland aged 52




    Parents:


    Søren Pedersen Lunde (1804 - 1877), Anne Hedvig Hansdatter (1806 - 1876)



    Children (1):



    Ingeborg Nielsen (1859 - 1931)



    b. 11 JUL 1833 at Vognbjerg, Dejbjerg, Jylland

    m. 4 DEC 1856 Hans Nielsen Præst (1828 - 1877)


    d. 21 FEB 1886 at Sdr Omme, Jylland aged 52


     


     


    Parents:


    Søren Pedersen Lunde (1804 - 1877), Anne Hedvig Hansdatter (1806 - 1876)


     


    Children (1):


     


    Ingeborg Nielsen (1859 - 1931)

    Børn:
    1. NIELSEN, Hans Kristian blev født 31 okt. 1856, Bølling; døde 24 apr. 1857, Bølling.
    2. NIELSEN, Hans Kristian blev født 2 mar. 1858, Bølling; døde , Sdr Omme; blev begravet , 16 jan 1951 Sønder Omme.
    3. NIELSEN, Niels Kristian
    4. NIELSEN, Niels Christian blev født 2 mar. 1858, Bølling, Sdr. Omme, Danmark.
    5. NIELSEN, Ingeborg
    6. LUNDE, Søren Nielsen
    7. 6. NIELSEN, Hans blev født 10 maj 1863, Bølling, Midtjylland, Danmark; døde 10 jan. 1951, Sdr Omme.
    8. NIELSEN, Kirsten blev født 3 jun. 1867, S. Omme, Bolling, Rngkbn, Dnmr.
    9. NIELSEN, Ane Hedevig
    10. NIELSEN, Eske blev født 29 apr. 1871, S. Omme, Bolling, Rngkbn, Dnmr.
    11. NIELSEN, Laust
    12. NIELSEN, Lavst blev født 25 apr. 1875, Sdr. Omme, Jylland, Danmark.

  7. 14.  IVERSEN,  Lauge Peder GrimstrupIVERSEN, Lauge Peder Grimstrup blev født 29 mar. 1839, Rind, Hammerum Herred (søn af PEDERSEN, Iver og CHRISTENSDATTER, Mette); døde 29 sep. 1891, Favrholt Mælle, Hammerum, Ikast.

    Notater:

    Fakta om Lauge Peder Grimstrup Iversen, født den 29 marts 1839.Død den 29. september 1891 ved en ulykke som møllebestyrer på Favrholt mølle, Ikast.

    Fkt-1840; Rind - Lind Bye; 118418; En Gaard
    270; Iver Pedersen; m; 43; gift; ; ; Gaardmand
    271; Mette Christensen; k; 36; gift; ; ; hans Kone
    272; Christen Iversen; m; 9; ugift; ; ; hans Børn
    273; Peder Iversen; m; 3; ugift; ; ; hans Børn
    274; Lauge Peter Grimstrup Iversen; m; 1; ugift; ; ; hans Børn
    275; Mette Kirstine Madsdatter; k; 24; ugift; ; ; Tjenestepige


    Fkt-1850; Rind - Lind ; 59; Gaard
    288; Iver Pedersen; m; 52; gift; Her i Sognet; ; Gaardmand
    289; Mette Christensen; k; 46; gift; Her i Sognet; ; hans Kone
    290; Christen Iversen; m; 19; ugift; Her i Sognet; ; deres Barn
    291; Peder Iversen; m; 13; ugift; Her i Sognet; ; deres Barn
    292; Lauge Peder Iversen; m; 11; ugift; Her i Sognet; ; deres Barn
    293; Else Marie Iversen; k; 9; ugift; Her i Sognet; ; deres Barn
    294; Peder Iversen; m; 82; enke; Stenderup, Ribe Amt; ; huusfaders Fader, aftægtsmand
    295; Maren Andersen; k; 25; ugift; Herning; ; Tjenestepige



    Fkt-1860; Rind - Lind ; 20.2;
    108; Iver Pedersen; ; 62; gift; I Sognet; Lutheraner; Aftægtsmand
    109; Mette Christensdatter; ; 56; gift; I Sognet; Lutheraner; Hans hustru
    110; Christine Andersen; ; 9; ugift; I Sognet; Lutheraner; Pleiebarn
    111; Lauge Peder Iversen; ; 21; ugift; I Sognet; Lutheraner; Tømrer

    25-7-1863 Ægteskab (1): Lauge Peder Grimstrup Iversen [3651] i Brande Kirke med Mette Nielsen [2511] , Født: 16-1-1846, Brande, Døbt: 5-4-1846, Brande Kirke

    14-5-1866 Lauge og Mette bliver skilt.

    14-5-1866 Han står i afgangslisten for Brande, rejser til Give Sogn, Hestlund, 27 år

    10-11-1873 Mette Nielsen bliver gift i Brande Kirke med Niels Nielsen [3652] [MRIN: 1088], søn af Niels Nielsen [3657] og Maren Hansdatter [3658], den. (Niels Nielsen [3652] blev født den 19-1-1832 i Vester Sogn, Vejle Amt, døbt den 25-1-1832 i Vester Kirke, døde den 6-6-1895 i Nørholm, Brande, Vejle Amt og blev begravet den 12-6-1895 i Brande Kirkegård Ægteskab (2): Niels Nielsen [3652] den 10-11-1873 i Brande Kirke. Død: 27-12-1883, Nørholm, Brande, Vejle Amt i en alder af 37 år .Begravet: 6-1-1884, Brande Kirkegård. Dødsårsag: Blodstyrtning

    20. maj 1866, Opslag 47 Lauge, står i tilgangslisten i Give.

    15. januar 1868 bliver gift, med Marienberg Therkildsen, 41 år. Kongebrev udstedt.

    24. november 1867. Deres barn, Petrea bliver født

    1872 Lauge og Marienberg bliver skilt

    7. april 1872. Rind kirkebog Tilgangsliste opslag 30. Tager ophold ved broderen Christen, som har hjemmegården



    1880, C7065 Ringkøbing, Hammerum, Rind, Store og Lille Gunnerup, Fejerskouhuse og Knudmosehuse, Store Gunnerup, En Gaard, 1, FT-


    Lauge Peder Grimstrup Iversen

    39

    Fraskilt

    Gaardeier



    Her i Sognet [Rind]

    Laust Nielsen

    20

    Ugift

    Tjenestekarl



    Her i Sognet [Rind]

    Julliane Andersen

    20

    Ugift

    Huusbestyrinde



    Vilbjerg Sogn Ringkjøbing A

    24. oktober 1881. Bliver som 42 årig, gift med Christine Rostgaard, født 1861 (20 år gammel) Opslag 236.

    14. september 1881. Deres barn Martinus Rostgaard Grimstrup bliver født

    18. november 1886. Marinus bliver født, men lever kun 3 timer.

    Ved sønnens Martinus konfirmation i Gjellerup 1896 står der,

    Han er søn af gårdejer Lauge Peder Grimstrup Iversen og hustru Kristine Rostgaard af Gunderup



    Konfirmation af sønnen Iver 9-4-1899 (opslag 133) i Rind. Her står, at han er søn af afdød gårdejer Lauge Peder Grimstrup Iversen og hustru Kristine Rostgaard af Gunderup, Rind sogn.



    .

    29. september 1891. Død ved en ulykke som møllebestyrer på Favrholt mølle, Ikast

    Faurholt Mølle, Herning Folkeblad 1/10 1891.



    Angaaende Ulykkestilfældet i Tirsdags i Favrholt Mølle have vi yderligere modtaget følgende:

    Ulykken er rimeligvis foraarsaget ved, at afdøde med Venstre Haand har staaet og raget Rug ned i Maalekværnen; Spillet har derved grebet fat i Tøjet og trukket ham ned i Kværnen.

    Da han fandtes, var han rullet rundt om Spillet og maatte befries ved at bortskære Tøjet. Møllen standsede da legemet kom ned i Mølleværket.

    Ulykken opdagedes først mellem Kl. 12 og 1, da afdødes Søn kom for at kalde paa Faderen.

    Samtidig var man ogsaa bleven opmærksom paa at Møllen var standset og anede Uraad.

    Kun en time før Ulykken blev opdaget, var afdøde bleven set sidste Gang.

    Rimeligvis er Døden indtraadt straks, da Brystkassen var fuldstændig knust og trykket ind i Legemet, ligesom alle Ribben i Venstre Side vare knækkede.

    Den afdøde bestyrede Møllen for Kreditforeningen i Ringkøbing, var almindelig afholdt af Naboerne. Han efterlader sig en Enke og 4 Børn, hvoraf det yngste er 7 Aar.



    Faurholt

    På et kort fra 1872 kan vi se, at det eneste der er aftegnet i Faurholt er gården »Meldgaard og en smedie lidt vest for den. Ud over de gamle gårde er Faurholt altså kun et vejkryds. Det første der bygges i Faurholt er en mølle.

    Faurholt mølle.

    Faurholt mølle skal ifølge Bernhard Larsen have været en mølle fra Tulstrup, som er flyttet til Faurholt og først opstillet, hvor Tulstrup smedje senere var (Faurholtvej 20), og derefter flyttet til Ringstrupvej 1.

    Tu.3h, tidl. Faurholt gi. mølle. 1933, smedem. Pagh N. Linnebjerg * 1907
    - 1934 med Karen M. * 1910.
    Hvornår møllerne er bygget i Ikast sogn, ved vi kun lidt om. Det blev jo ikke tinglyst, fordi man byggede en mølle på sin jord.

    Den ældste vindmølle er sikkert Springbjerg, flyttet Ca. 1902 til Isenvad. Den næste var Ikast, Øs.20, bygget 1864, og så må de 4 mØller i nordsognet være kommet. Tulstrup l5a var den sidste, der blev nedbrudt. Desuden har der været møller i Broholm 16 a, og Lassesgaard 24a, foruden altså Faurholt, hvoraf en af ejerne J. Chr. som nævnt skænkede jord til kirken. Før vindmøllernes tid måtte man køre helt til vandmøllerne i Sunds eller Bording.
    Møllebestyrer P. Grimstrup Iversen, 1839-91, i Pa. * i Rind, ejede 1887-90, Vagner Wedells gd., Ur.3c.

    Karen M. og Pagh Linnebjerg fortæller, at man sagde til dem, at de boede på dårlig jord, for tIer havde der ligget en mølle Hvornår møllen er kommet til Faurholt, og hvornår den er flyttet, kan der ikke oplyses noget om. Måske er begge dele sket i 1870-erne (mellem 1872 og 1879) 1880-1885 tilhører den Niels Frederik Joachimsen, der er svigersøn til Peder Nielsen Smedegaard i Vestergaard. Han har solgt møllen, men må tage den tilbage igen. I Herning Folkeblad er der i 1885 (nov. og dec.) en ordstrid om møllens værdi mellem ham og Jens Storgaard Thomsen. Hvor mange køer og heste kan der holdes på møllen og dens tilliggende jord?

    Møllebestyrer P. Grimstrup Iversen, 1839-91, i Pa. * i Rind, ejede 1887-90, Vagner Wedells gd., Ur.3c.

    I 1901 overtager Jens Chr. Nielsen møllen og han sælger i 1917 selve møllen til købmand Niels Paarup i Tulstrup, der bryder den ned. Som vi allerede har set fik Faurholt i 1886 sin første skole. Den lå ikke ved møllen men for sig selv. Skolen har spillet en stor rolle for udviklingen i Faurholt i og med, at skoledistriktet har bestemt, hvad der kom til at høre med til Faurholt Men byen kom ikke til at vokse op omkring skolen, men omkring vejkrydsene ved møllen.



    IKAST NORDSOGN

    Faurholt mølle.

    Tu5b, 3d, le, 6d, I/skov, lab, ad, Mkl.ldm. Tu.5b

    1937, Agnus Pedersen, født 1905 i Bd. —.- 1938 med 16,1 ha

    Marie Hauge, fØdt 1909 i Ed.: I bØrn.

    M. 1845, husm. Søren Rs., 1783-1856, alt, hos gdm. Rs. 5., V. Sigg. = Tu.23a, htk. ned fra 0,7 10 til 0,431. 5. R. nævnes som fæster, F. 34, -- Kirsten Chr.dt.

    * 1785, Rs. 5. * 1820.

    Flere lodder eller ejendomme er, som man vil se, slået sammen. 5b nævnes fra 1830, da Anders P. sælger et sted i Fa. til kbm. Agerskov, Holstebro. 1855, kbm. A. til Rs. 8., 1874, P. P. Faurholt * 1831 i Ringstrup - Ane Sophie J.

    * 1834 i Gj. Af deres bØrn kan nævnes Karen * 1863 —. kbm. Knud Rs., Isenvad og lærer Peder Faurholt P. 1864, 187-l906 lærer i Tulstrup, senere i østrup.

    F. 1860, Rs. SØrensen * 1812 Maren Svendsdt. * 1815. Hans f.f.: Rs. 5., død 1813, var s. afS. P. i Lassesgd. = Tu.24a. 1879, mølleforp. Søren Johnsen, E. * 1842.

    F. 1880, mølleforpagter SØren J. * 1843 i Tørring — Mariane Vistisen * 1851

    i Tu.24e. F. 1880, mØllejer N. Er. Joachimsen * 1855 Karen Skov P. * 1857,

    dL. af P. Smedegaard = 3a, 1881, ejer af 5b, 1882, 1kØb. Så går det i 20 år

    stærkt med hdl., 1884, mageskifte Morten Nielsen Hvam, 1885, N. T. Jensen,

    1888, N. N., 1893, fogedndl. til Jens P. L. Pedersen, far til afdøde kbm. P. i Gr.,

    1897, Chr. N., 1898, murer Chr. P., se 3p, 1900, 1899, Lars Chr. Chr.

    1901, aukt. til Jens Chr. Nielsen, der 1910 køber 6d af 1k. km. og 1912 skænker grund til kirke og kirkegaard, senere je.7,Ik. 1917, Chr. Christensen

    - Marie, 1874-1946, 1937, nuv. ejer A. P.

    Tu.5c, 6f, Mht .ldh, 1962, Jens Andersen Tu.5c

    for 96.000 kr. 21,5 ha

    1873, J. Chr. N., 5a, til N. P. Chr., 1823-83 - 1850, Ane Kirstine Knudsen,

    1824-1909, født i Tu.17a, 1883, di. Mette P.dt. Peder Larsen. En søn, fhv. væver N. P. P., 1k., 1824-1919, - lx Ane Marie Chr. t 1888, — 2x Ane Katr. Bek.

    1890, Elias Marinus A., 1893, Jens Chr. Knudsen * 1870 i Ørre —- 1891 Lene Knndsdt., 1867-1928. Aftægt Ane Knudsdt., se ovenf. F. 1900, slægtning P. Linnebjerg * 1896 i Gj. En sØster til Ane Kn., Else Marie Kn.dt., 1827-69.

    1858, se 3e.

    1928, Martinus Nielsen, 1939, Rasmus Flaskager, 1913-57, født i lOb — 1939 med Else Hedegaard * 1915 i 2a: 3 bØrn, 1962, enken til nuv. ejer J. A. Hendes svoger Verner El. har nu fØdegd. »Flaskagen, Tu.lOb. Else F. nu vi.22,Ik.







    7. februar 1905 Lauge og Christines søn Martinus bliver gift i Vejlø Kirke, Præstø amt. Yderligere står der, at Christine igen bliver gift med en Johan Constantin Litzen.

    Lauge blev gift med THERKILDSDATTER, Marineberg 15 jan. 1868, Give; skilt 7 apr. 1872. Marineberg (datter af ANDERSEN, Therkild og ANDERSDATTER, Anne Birgitte) blev født 2 jan. 1827, Sønder Omme, Vejle, Denmark; døde 30 jan. 1914, Bøvl, Sønder-Omme, Billund Municipality, Denmark. [Gruppeskema]


  8. 15.  THERKILDSDATTER,  MarinebergTHERKILDSDATTER, Marineberg blev født 2 jan. 1827, Sønder Omme, Vejle, Denmark (datter af ANDERSEN, Therkild og ANDERSDATTER, Anne Birgitte); døde 30 jan. 1914, Bøvl, Sønder-Omme, Billund Municipality, Denmark.

    Notater:

    '''Billund Lokalarkiv'''

    1846 d. 23 aug. Ungkarl Peder Kjær Christensen af Bøvl Kjærgård og pigen Marineberg


    Terkelsdatter af Omvrå, han 23½ og hun 19½ år. Forlovere gårdmand Christen Pedersen Kjær


    i Kjærgård i Bøvl og gårdmand Terkel Andersen i Omvrå



    Marineberg er født på gården Marineberglund, Omvrå, Filskov

    Børn:
    1. 7. IVERSEN, Petrea blev født 24 nov. 1868, Sønder Omme, Syddanmark, Danmark; døde 26 jan. 1947, Sdr Omme.


Generation: 5

  1. 16.  THOMSEN,  JensTHOMSEN, Jens blev født 5 jul. 1778, Sdr. Omme; blev døbt 5 jul. 1778, Sonder Omme, Vejle, Denmark (søn af JENSEN BAGGESGAARD, Thomas Jensen og JENSDATTER, Anna Kirstine); døde 28 dec. 1838, Moustgaarden, Filskov.

    Notater:

    '''1778 d. 5 jul. blev Thomas Jensens og Anna Jensdatters søn døbt kaldet Jens. Frembåren af

    Anna Jensdatter'''.

    Moustgaarden

     

    '''Folketælling Vejle, Nørvang, Sønder Omme, Filskov Bye, en Gaard, 5, FT-1834, C1380'''

     

    Jens Thomsen 56 Gift Gaardmand

     

    Ane Marie Ivers Datter 47 Gift hans Kone

     

    Niels Mads Christian Jensen 18 Ugift deres Børn

     

    Iver Jensen 16 Ugift deres Børn

     

    Ane Kirstine Jens Datter 11 Ugift deres Børn

     

    Mariane Jens Datter 10 Ugift deres Børn

     

    Else Kirstine Jens Datter 8 Ugift deres Børn

     

    Thomas Jensen 4 Ugift deres Børn

     

    '''Moust er det jyske udtryk for Mourids. Niels Christensen er fadder til Jens

    Thomsen 2 ældste sønner, ved Ivers dåb er han omtalt som Niels

    Christensen Moustgaard.'''

     

    Den syvende gård - nok Moustgaard - kan man finde i Tirsbæks historie allerede ca. ''l575. Den han hørt under Kronen, som Hjortlundgård gjorde det endnu 2OO år senere. Fæsteren hed '''Clement Moustsen''' ellen Mouritsen (altså i den senere Moustgård). Om navneligheden har nogen forbindelse med gårdens nuværende navn - derom er der nok ingen tvivl.

     

    Den kom i Tirsbæks besiddelse sammen med andet gods i Tørrild herred, som Filskov dengang hørte til.

     

    Fæsteren skylden landgilde. Ejeren af Tirsbæk van Ivar Dyre. Hans rette navn var nok Ivar Lunge, og om ham er der mange beretninger, Men de kommer sådan set ikke Filskovs historie ved. Han havde Tirsbæk ved Vejle.

     

    Efter sin far fra 1540 til 1587, da han døde iflg. Engum sogns kirkebøger. Han var ustyrlig rig og en stridbar herre. At Hjortlundgaard, der også van krongods, lkke kom i Ivar Dyres besiddelse, skyldes sikkert, at den før 161O, da hele Sdr.Omme soqn kom i Nørvang herred fna Tørrild, lå i Slaugs herred oq derfor slet ikke var med i Koldinghus amt. Den lå i Riberhus amt, Skellet gik imellem Filskov og Hiortlund.

     

    Gård nummer 7 ejes af Tirsbæk ved Vejle Fjord. Ejeren nævnes ikke ved navn. Denne gård

    har Tirsbæk fået i 1578 af kronen, idet det i bogen om Tirsbæk af M. Hansen, s. 66 hedder: I

    1578 får Ivar Lunge for gods på Sjælland ved mageskifte med kronen forskellige ejendomme i

    Jylland, der kaldes “Vor og kronens herligheder og rettigheder”. I Filschou 1 gård Clemend og

    Sybart Mouritzen ibor, skylder l fjk. smør og 2 marks penge.

     

    Ivar Lunge har ejet flere gårde i Sønder Omme sogn, bl.a. Omvraa 1579 i mageskifte med

    kronen. Han lå i strid med Hans Tausen, som 1557 ville bandsætte hans bønder. Selv om dette

    ikke angår denne fæster i Filskov by er det dog af interesse for egnens historie i det hele taget

    og er kirkehistorisk interessant, da det viser anvendelse af katolske metoder i en protestantisk

    tid. Det hedder herom at den 14. februar 1557 stævnes Ivar Lunge til København. Han skal

    møde 30. april på slottet. Magister Hans Tausen, superintendant over Ribe stift, har tilladt hr.

    Jacob i Omme at bandsætte Ivar Lunges tjenere, fordi de har ført noget hø bort fra hans,

    præstegårdens eng. (Ny Kirkehistoriske Samlinger III side 842).

    Den ved mageskiftet nævnte Sibast (et mærkeligt udansk navn) nævnes i jordebogen for

    Koldinghus lehn under Tørrild herred: Felskoff, Sibast, l fjd. smør og 2 unser af rug? (meget

    ulæseligt - skal muligvis læses som 2 marks penge).

    1661 bor på denne gård to fæstere, nemlig Jens Jensen og Jesper Mouridsen. De skylder i

    landgilde: l ørte rug, 3 pund smør, 1 føenød, (måske 2, tallet ulæseligt), 1 rdl. gæsteri. Ansat

    til 4 tdr. og 1skp. hartkorn.

    Kan så: 3 tdr. rug, 10 skp. byg, 2 skp. Boghvede og kan avle 30 læs høe. Beregnet til 3 tdr. 2

    skp. hartkorn.

     

    I 1664 ejes gården af velbyrdige frue Hilleborg Bille. Hvem hun er kan ikke siges med

    sikkerhed, men Tirsbæk blev efter Iver Lunges død (der døde barnløs i 1608), solgt til slægten

    Bryske. En søster til Ove Lunge var nemlig gift med Ejler Bryske (død 1614). Datteren

    Lisbeth Bryske blev gift med 1. Mogens Krabbe, 2. Med Henrik Bille (død 1655).

    Hilleborg Bille kan da være sønnen Steen Billes hustru. Han ejer Tirsbæk til sin død 1686.

    Gården i Filskov beboes af fæsteren Jesper Mortensen og dens landgilde var ansat til: 1 ørte

    rug, 1 staldoxe, 3 Colding pd. smør, 1 brændsvin, 1 rdl. gæsteri. Kan såe: 3 tdr. rug, 12 skp.

    byg og kan avle 20 læs høe. Beregnet til 5 tdr. 2 skp. Hartkorn.

     

     

    Adkomster

     

    Skøde og panteprotokol 5.

     

    1 a Skøde fra Niels Christensen vare 1tdr. 5 skæppe, 3 fjerdingkar, 2 album med Tidender til Jens Thomsen, den 12. april læst den 18. oktober 1807

     

    Skøde og panteprotokol 17.

     

    b. do fra Christen Hansen til do vare 2 parceller, gl. hartkorn 1 tdr. 2 skæppe, 2 album med Tiende dateret 10. august 1819 læst12. marts 1847.

     

     

     

    Skøde og panteprotokol 22.

     

    c. 2 gl. bevilling fra Jens Thomsens enke Ane Marie Iversdatter til at sidde i uskiftet bo, dateret 2. august 1839 tinglæst 13.marts 1857.



    Web content link:http://www.skovsende.dk/stam1950.pdfBaggesgaard slægten

    Jens blev gift med IVERSDATTER, Anne Marie 18 nov. 1815, Åstrup, Ribe, Denmark. Anne (datter af ANDERSEN, Iver og THOMASDATTER, Maren) blev født 6 maj 1785, Tvilho, Åstrup sogn; døde 6 feb. 1867, Sdr.Omme. [Gruppeskema]


  2. 17.  IVERSDATTER, Anne Marie blev født 6 maj 1785, Tvilho, Åstrup sogn (datter af ANDERSEN, Iver og THOMASDATTER, Maren); døde 6 feb. 1867, Sdr.Omme.

    Notater:

    =='''1785 d. 6 maj blev Iver Andersens kone af Tvilho Maren Thomasdatter forløst med en datter,

    ens kone fra

    elig;stegården.'''==

    Notater:

    Gift:
    Ægtefælle: Jens Thomsen

    Børn:
    1. JENSEN, Niels Mads Christian blev født 5 aug. 1816, Filskov.
    2. 8. MOUSTGAARD JENSEN, Iver blev født 8 apr. 1818, Filskov; døde 12 sep. 1910, Filskov.
    3. JENSDATTER, Maren Moustgaard blev født 26 jan. 1820, Filskov, Billund Municipality, Syddanmark, Denmark, Filskov, Syddanmark, Denmark; døde 30 mar. 1857, Nørup, Vejle Municipality, Syddanmark, Denmark, Nørup, Syddanmark, Denmark.
    4. JENSDATTER, Ane Kirstine blev født 29 maj 1822, Filskov, Nørvang, Vejle.
    5. JENSDATTER, Mariane blev født 10 jun. 1824, Filskov, Billund Municipality, Syddanmark, Denmark, Filskov, Syddanmark, Denmark; døde 30 jun. 1908, Filskov, Billund Municipality, Syddanmark, Denmark, Filskov, Syddanmark, Denmark.
    6. JENSDATTER, Else Kirstine blev født 1 jan. 1827, Filskov.
    7. JENSEN, Thomas Moustgaard blev født 24 feb. 1830, Filskov, Syddanmark, Denmark; døde 19 feb. 1884, Filskov, Syddanmark, Denmark.

  3. 18.  HANSEN, Niels Emanuel blev født 2 apr. 1804, Thyregod, Vejle amt, Denmark (søn af IVERSEN, Hans og NIELSDATTER, Else); døde 29 okt. 1880, Give.

    Notater:

    '''Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

    Døbt 2 Apr. 1804 Thyregod Kirke [2]



    Faddere Mathias Frandsen, Ivar Nielsen fra Dørken + 2 fra Brande sogn ulæselige navne.


    Han overtager Refsgaard i Ndr. Donnerup efter faderen den 1 aug. 1829.


    Hans første hustru hedder Ane Marie Jacobsdatter født omk. 1802 død den 7-15 juni 1832, de havde ingen børn, hendes fødested ukendt.


    Ved vielsei 1832 er han noteret som enkemand opslag 149


    Samtlige personer i husstanden vejle, Nørvang, Give, Refsgaard, , en Gaard, 13, FT-1845


    Der vises flg. felter:


    Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested


    * Niels Emanuel Hansen, 41, Gift, , Gaardmand, Thyregod Sogn Veile Amt


    * Birthe Kirstine Christensdatter, 32, Gift, , Hans Kone, Thyregod Sogn Veile Amt


    * Hans Nielsen, 12, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet


    * Christen Nielsen, 10, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet


    * Ane Marie Nielsdatter, 8, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet


    * Jacob Nielsen, 6, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet


    * Else Nielsdatter, 4, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet


    * Ane Nielsdatter, 1, Ugift, , deres Børn, Her i Sognet





    * Niels Emanuel Hansen, 29 , Gift, , Gaardmand,


    * Birthe Kirstine Christensdatter, 21 , Gift, , hans Kone,


    * Hans Nielsen, 1 , Ugift, , deres Søn,


    * Hans Iwersen, 67 , Gift, , Aftægtsmand,


    * Else Nielsdatter, 69 , Gift, , hans Kone,



    Død 29 Okt. 1880 Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred [3]


    Begravet 6 Nov. 1880 Give Kirkegård '''



    '''Børn''' *



    * 1. Hans NIELSEN, f. 17 Mar. 1833, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred ,



    * 2. Christen NIELSEN, f. 1835, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred ,



    * 3. Ane Marie NIELSDATTER, f. 19 Mar. 1837, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred ,


    * 4. Jacob NIELSEN, f. 7 Jan. 1840, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred , d. 11 Mar. 1905, Ris Mark, Givskud Sogn, Nørvang Herred



    * 5. Else NIELSDATTER, f. 23 Dec. 1841, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred ,


    * 6. Ane NIELSDATTER, f. 26 Jun. 1844, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred ,



    Sidst ændret 10 Dec. 2006


    Familie-ID F286 Gruppeskema


    Kilder [SAuth] Stegemüller, Hanne B. Stegemüller.


    [S69] KB, Thyregod, HMB-C448-2, kort 1 af 4, fol. 2, sp. 1 (Kvalitet: 4), 10 Dec. 2006.


    [S69] KB, Give, C447 B-3 kort 5 af 6, fol. 174, nr. 14. (Kvalitet: 4), 10 Dec. 2006.


    Ved død er det angivet, at han er født i Brande. Det er ikke korrekt. Han er født i Dørken, Thyregod Sogn, jfr. Thyregod Kirkebog.




    [S69] KB, Thyregod, C448-4, kort 5 af 11 (Kvalitet: 4), 10 Dec. 2006.

    Niels blev gift med CHRISTENSDATTER, Birthe Kristine 22 sep. 1832, Give. Birthe (datter af JACOBSEN, Christen og JACOBSDATTER, Ane) blev født 23 maj 1813, Østergaard, Give, Refsgaard, Dørken; døde 2 apr. 1882, Give. [Gruppeskema]


  4. 19.  CHRISTENSDATTER, Birthe Kristine blev født 23 maj 1813, Østergaard, Give, Refsgaard, Dørken (datter af JACOBSEN, Christen og JACOBSDATTER, Ane); døde 2 apr. 1882, Give.

    Notater:

    * Født 1832 Birthe Kirstine Christiansdatter 1813 Østergaard, Dørken

    * Død 1882 Refsgaard, Ndr. Donnerup [T16]



    * Barn: Anne Marie Nielsen 1837 Ndr. Donnerup - død 1920


    * Gift 1863 med Iver Jensen 1818 Filskov, Sdr. Omme -død 1910 [T16]



    Deres barn:


    * Jens Jensen Moustgaard 1864 ,Gift med


    * 1894 Ane Kirstine Pedersen 1870 Borris

    Notater:

    Gift:
    Ægtefælle: Niels Emanuel Hansen

    Børn:
    1. NIELSEN, Hans blev født 17 jul. 1833, Neder Donnerup, Give, Syddanmark, Denmark; døde 7 feb. 1913, Give, Syddanmark, Denmark.
    2. NIELSEN, Christen blev født 2 mar. 1835, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred.
    3. 9. NIELSEN, Ane Marie blev født 19 mar. 1837, Give, Syddanmark, Danmark; døde 9 mar. 1921, Filskov.
    4. NIELSEN, Jacob blev født 7 jan. 1840, give; døde 11 mar. 1905, givskud.
    5. NIELSDATTER, Else blev født 23 dec. 1841, give; døde 17 mar. 1870, Thyregod.
    6. NIELSDATTER, Ane
    7. NIELSEN, Kirsten Marie
    8. NIELSEN, Niels blev født 10 jul. 1849; døde 5 aug. 1849.
    9. NIELSEN, Karen

  5. 20.  JØRGENSEN, Peder blev født 8 feb. 1795; blev døbt 8 feb. 1795, Hjortlund, Ribe, Denmark (søn af PEDERSEN, Jørgen og SØRENSDATTER, Anne); døde 31 okt. 1880, Hos sønnen Jørgen Pedersen i Hjortlund.

    Notater:

    Bæremoder: Dorthe Bertelsdatter kone af Hjortlund.

    Faddere: Søren Thomsen, Mickel Christensen af Heegaard, Søren Christensen af Hjortlund og Maren Christensdatter af Heegaard.

    Peder blev gift med MADSDATTER, Ane Cathrine 11 nov. 1826, hjortlund. Ane (datter af HANSEN, Mads og HANSDATTER, Karen) blev født 1802, Måske i Brørup; døde 15 jul. 1860, Hjortlund. [Gruppeskema]


  6. 21.  MADSDATTER, Ane Cathrine blev født 1802, Måske i Brørup (datter af HANSEN, Mads og HANSDATTER, Karen); døde 15 jul. 1860, Hjortlund.
    Børn:
    1. 10. PEDERSEN, Lauest blev født 27 sep. 1834, Hjortlund, Ribe; blev døbt 28 sep. 1834, Hjortlund, Ribe, Denmark; døde 23 nov. 1927, Hee, Ringkøbing, Hee.
    2. PEDERSEN, Mads blev født , debeimose; blev døbt 22 jan. 1829, Hjortlund, Ribe, Denmark.
    3. PEDERSEN, Jorgen blev døbt 3 apr. 1827, Hjortlund, Ribe, Denmark.
    4. PEDERSEN, Ane blev døbt 9 feb. 1832, Hjortlund, Ribe, Denmark.
    5. PEDERSEN, Soren Moller blev døbt 25 apr. 1837, Hjortlund, Ribe, Denmark.

  7. 22.  MIKKELSEN, Christen Hannerup blev født 4 nov. 1807, Debelmose, Borris sogn, Ringkøbing amt (søn af CHRISTENSEN, Mikkel og ANDERSDATTER, Ane Kirstine); døde 3 jul. 1880, Præstegårdens mark, Borris sogn, Ringkøbing amt; blev begravet , Præstegårdens mark, Borris sogn, Ringkøbing amt.

    Notater:

    Ringkøbing, Bølling, Sønder Borris, Debelmose, En gaard, 20, FT-1845, c0391

    Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:


    '''Christen Handerup Mikkelsen 38 Gift Gaardmand Her i sognet [Sønder Borris Sogn], Ringkøbing Amt'''


    Ane Kierstine Christensen 34 Gift Hans kone Hanning Sogn, Ringkøbing Amt



    Ane Kierstine Christensen 10 Ugift Deres børn Her i sognet [Sønder Borris Sogn], Ringkøbing Amt



    Jeppe Christensen 8 Ugift Deres børn Do [Sønder Borris Sogn, Ringkøbing Amt]



    Mikkel Christensen 6 Ugift Deres børn Do [Sønder Borris Sogn, Ringkøbing Amt]



    Kiersten Mikkelsen 3 Ugift Deres børn Do [Sønder Borris Sogn, Ringkøbing Amt]



    Et Pigebarn Udøbt 1 Ugift Deres børn Do [Sønder Borris Sogn, Ringkøbing Amt]



    Elisabeth Madsen 28 Ugift Tjenestepige Nou?? Sogn, Ringkøbing Amt



    Mikkel Christensen 73 Gift Aftægtsmand Bølling Sogn, Ringkøbing Amt



    Ane Kierstine Andersen 79 Gift Hans kone Do [Bølling Sogn, Ringkøbing




    Kilde: Pastor A.M. Bårris



    . Christen Mikkelsen overtog Følegaarden. Hans Kone hed Ane Kirstine. Hun var en ung Enke, havde været gift med en Mand fra Bølling, der døde kort efter Brylluppet; her var ingen Børn. Ane Kirstine var kendt som klog Kone, der kunde sætte Led i Lave og var en Del søgt.


    Chr. Mikkelsen og Ane Kirstine boede sidst som Aftægts folk paa Gaarden i den sondre Ende af den østre Længe, hvor de begge døde i en høj Alder, omkring 90.



    Som lille Dreng har jeg ofte besøgt dem i deres Aftægts lejlighed. De var saa hyggelige at besøge. Jeg var med til Chri sten Mikkelsens Begravelse. Han døde 3. Juli 1879, saa jeg var kun 5 Aar gammel. Fra Begravelsen har jeg en Erindring, som jeg aldrig har kunnet glemme. Da Gæsterne var gaaet til Fro kostbordene, var jeg kommet op i Stuen, hvor Liget laa i den aabne Kiste. Her kom gamle Ane Kirstine ind, gik hen til Liget og kyssede det paa Munden, mens Taarerne løb hende ned ad Kinderne. Jeg forstaar nu, at der havde været et godt Forhold mellem de to gamle.

    Kilde: Pastor A. Bårris

    Christen blev gift med CHRISTENSEN, Ane Kirstine 20 apr. 1835, Borris sogn, Ringkøbing amt. Ane (datter af ESKESEN, Christen og CHRISTENSDATTER, Kirsten) blev født 1811, Lille Aarup, Hanning sogn, Ringkøbing amt; døde 10 jul. 1892, Præstegårdens mark, Borris sogn, Ringkøbing amt. [Gruppeskema]


  8. 23.  CHRISTENSEN, Ane Kirstine blev født 1811, Lille Aarup, Hanning sogn, Ringkøbing amt (datter af ESKESEN, Christen og CHRISTENSDATTER, Kirsten); døde 10 jul. 1892, Præstegårdens mark, Borris sogn, Ringkøbing amt.

    Notater:

    I. Christen Mikkelsen overtog Følegaarden. Hans Kone hed Ane Kirstine. Hun var en ung Enke, havde været gift med en Mand fra Bølling, der døde kort efter Brylluppet; her var ingen Børn. Ane Kirstine var kendt som klog Kone, der kunde sætte Led i Lave og var en Del søgt.


    Chr. Mikkelsen og Ane Kirstine boede sidst som Aftægts folk paa Gaarden i den sondre Ende af den østre Længe, hvor de begge døde i en høj Alder, omkring 90.


    Som lille Dreng har jeg ofte besøgt dem i deres Aftægts lejlighed. De var saa hyggelige at besøge. Jeg var med til Chri sten Mikkelsens Begravelse. Han døde 3. Juli 1879, saa jeg var kun 5 Aar gammel. Fra Begravelsen har jeg en Erindring, som jeg aldrig har kunnet glemme. Da Gæsterne var gaaet til Fro kostbordene, var jeg kommet op i Stuen, hvor Liget laa i den aabne Kiste. Her kom gamle Ane Kirstine ind, gik hen til Liget og kyssede det paa Munden, mens Taarerne løb hende ned ad Kinderne. Jeg forstaar nu, at der havde været et godt Forhold mellem de to gamle.

    Kilde Pastor A. Bårris

    Notater:

    Gift:
    Ægtefælle: Ane Kirstine Christensdatter

    Børn:
    1. CHRISTENSEN, Ane Kristine blev født 7 jan. 1836, Debelmose, Borris, Rngkbn, Dnmr; døde 22 aug. 1896, Astrup, Faster, Bølling, Ringkøbing.
    2. CHRISTENSEN, Kristence blev født 1838.
    3. CHRISTENSEN, Mikkel Christian blev født 27 jan. 1840, Debelmose, Sønder Borris sogn, Ringkøbing amt, Denmark; døde 20 okt. 1912, Minneapolis, Minnesota, USA.
    4. CHRISTENSEN, Jeppe blev født 1842; døde , Lille Skidbjerg, Dejbjerg.
    5. CHRISTENSEN, Kirsten blev født ca. 1843.
    6. 11. CHRISTENSEN, Ane Cecilie blev født 26 jun. 1847, Borris; døde 28 nov. 1935, Hee, Ringkøbing amt.
    7. PEDERSEN, Ane Kathrine blev født 9 nov. 1867.

  9. 24.  CHRISTENSEN, Niels blev født 1784, Faster, Skjern, Ringkøbing-Skjern Municipality, De (søn af NIELSEN, Christen og LAUSTDATTER, Kirsten); døde 10 okt. 1871, Faster, Eistrup, Bølling.

    Notater:

     

    7f7f7f; font-family: 'Helvetica Neue', Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px; background-color: #f8f5ee;">Karen Nielsdatter, Kirsten Marie Nielsdatter, Appelone Nielsdatter, Dorthe Nielsdatter, Hans Nielsen Præst, Jens Nielsen, Maren Nielsdatter, Mariane Poulsen (født Nielsen), Christine Nielsdatter, Christen Nielsen

    Niels blev gift med HANSDATTER, Kirsten 15 jun. 1817, Faster, Bølling, Ringkøbing, Denmark. Kirsten blev født 1799; døde 2 maj 1860, Faster. [Gruppeskema]


  10. 25.  HANSDATTER, Kirsten blev født 1799; døde 2 maj 1860, Faster.

    Notater:

    Gift:
    Ægtefælle: Niels Christensen

    Børn:
    1. 12. PRÆST, Hans Nielsen blev født 13 aug. 1828, Ejstrup, Faster; døde 13 aug. 1877, Skarrild.
    2. NIELSEN, Christine blev født ca. 1838.
    3. NIELSEN, Christen blev født ca. 1841.
    4. HANSEN, Else blev født ca. 1843.
    5. PEDERSEN, Mette Kirstine blev født ca. 1844.

  11. 26.  PEDERSEN LUNDE, Søren blev født 6 nov. 1804, Vognsbjerg, Dybjerg, Rngkbn, Dnmr (søn af JENSEN, Peder og JENSEN, Kirsten Katrine); døde 23 apr. 1877, Vognsbjerg, Dybjerg, Rngkbn, Dnmr.

    Søren blev gift med HANSDATTER, Ane Hedevig 28 sep. 1832, Lem, Rngkbn, Dnmr. Ane (datter af KJÆRGAARD, Hans Christensen og MADSDATTER, Elisabeth) blev født 11 jan. 1806, Dejbjerg, Lem, Rngkbn, Dnmr; blev døbt 11 jan. 1806, Bolling, Ringkobing, Denmark; døde 28 jan. 1876, Dejbjerg, Lem, Rngkbn, Dnmr. [Gruppeskema]


  12. 27.  HANSDATTER, Ane Hedevig blev født 11 jan. 1806, Dejbjerg, Lem, Rngkbn, Dnmr; blev døbt 11 jan. 1806, Bolling, Ringkobing, Denmark (datter af KJÆRGAARD, Hans Christensen og MADSDATTER, Elisabeth); døde 28 jan. 1876, Dejbjerg, Lem, Rngkbn, Dnmr.

    Notater:

    b. 1806 at Dejbjerg Kjærgård, Dejbjerg, Jylland

    m. 28 SEP 1832 Søren Pedersen Lunde (1804 - 1877)


    d. 28 JAN 1876 at Vognbjerg, Dejbjerg, Jylland aged 70




    Parents:


    Hans Christensen Kjærgaard (1748 - 1818), Elisabeth Madsdatter (1767 - 1847)




    ''''''Fkt-1834'''; Sønder Lem - Sønder Lem ; 44; Karsbek, en Gaard'''



    * 255; Søren Pedersen; m; 29; gift; ; ; Gaardmand


    * 256; '''Anne Hedevig Hansdatter'''; k; 29; gift; ; ; Hans Kone


    * 257; Elisabeth Sørensen; k; 1; ugift; ; ; Deres Datter


    * 258; Elisabeth Madsdatter; k; 67; enke; ; ; Aftægtskone

    Børn:
    1. 13. SØRENSDATTER, Elisabeth blev født 11 jul. 1833, Vognsbjerg, Lem, Rngkbn, Dnmr; døde 21 feb. 1886, S. Omme, Bolling, Rngkbn, Dnmr.
    2. SØRENSEN, Kirsten Katrine blev født 21 jun. 1835, Vognbjerg, Dejbjerg, Rngknb, Dnmr; døde 26 mar. 1844, Snejbjerg, Rngknb, Dnmr.
    3. SØRENSDATTER, Ingeborg blev født 23 sep. 1837, Dejbjerg, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark; døde 11 feb. 1847.
    4. SØRENSEN LUNDE, Hans blev født 5 dec. 1839, Dejbjerg; døde 6 maj 1862.
    5. SØRENSEN LUNDE, Jens Peder
    6. SØRENSEN LUNDE, Mads Sorensen
    7. SØRENSEN LUNDE, Niels Kjaergaard blev født 20 mar. 1847, Vognsbjerg, Lem, Rngkbn, Dnmr; døde , Dejbjerg.

  13. 28.  PEDERSEN, Iver blev født 1798, Rind, Hammerum, Rind, Hammerum (søn af IVERSEN, Peder og LAUGESDATTER, Else); døde 8 jan. 1875, Rind, Hammerum, Rind, Hammerum.

    Iver blev gift med CHRISTENSDATTER, Mette 21 okt. 1825. Mette blev født 1804, Rind, Hammerum, Rind, Hammerum; døde 7 feb. 1867, Rind, Hammerum, Rind, Hammerum. [Gruppeskema]


  14. 29.  CHRISTENSDATTER, Mette blev født 1804, Rind, Hammerum, Rind, Hammerum; døde 7 feb. 1867, Rind, Hammerum, Rind, Hammerum.
    Børn:
    1. 14. IVERSEN, Lauge Peder Grimstrup blev født 29 mar. 1839, Rind, Hammerum Herred; døde 29 sep. 1891, Favrholt Mælle, Hammerum, Ikast.

  15. 30.  ANDERSEN, Therkild blev født 23 dec. 1797, Omvrå, Ikast-Brande Municipality, Central Denmark Region, Denmark (søn af PEDERSEN, Anders og JENSDATTER, Mette Marie); døde 20 okt. 1869.

    Notater:

    '''Folketælling 1845, Billund Lokalarkiv'''


    * Therkild Andersen 47 G Sdr. Omme Gårdmand


    * Anne Birgitte Andersen 45 G Give Hans kone


    * Marineberg Therkildsdatter 19 U Sdr. Omme Datter


    * Anders Peder Therkildsen 16 U Sdr. Omme Søn


    * Anders Christian Therkildsen 10 U Sdr. Omme Søn


    * Kirsten Marie Therkildsen 1 U Sdr. Omme Datter


    * Jens Peder Nielsen 33 U Grindsted Tjenestekarl

    Therkild blev gift med ANDERSDATTER, Anne Birgitte 11 jun. 1825, GIve. Anne (datter af CHRISTENSEN, Anders og THOMASDATTER, Kirsten) blev født jun. 1800, Hestlund, Give; døde 18 nov. 1861, Sdr.Omme. [Gruppeskema]


  16. 31.  ANDERSDATTER,  Anne BirgitteANDERSDATTER, Anne Birgitte blev født jun. 1800, Hestlund, Give (datter af CHRISTENSEN, Anders og THOMASDATTER, Kirsten); døde 18 nov. 1861, Sdr.Omme.

    Notater:

    Gift:
    Ægtefælle: Therkild Andersen

    Børn:
    1. 15. THERKILDSDATTER, Marineberg blev født 2 jan. 1827, Sønder Omme, Vejle, Denmark; døde 30 jan. 1914, Bøvl, Sønder-Omme, Billund Municipality, Denmark.
    2. THERKILDSEN, Anders Peter blev født 1829.
    3. THERKILDSEN, Anders Christian blev født 1835.
    4. THERKILDSDATTER, Kirsten Marie blev født 1844.


Generation: 6

  1. 32.  JENSEN BAGGESGAARD, Thomas Jensen blev født 20 jul. 1751, Sdr.Omme, Skovsende (søn af BAGGESGAARD, Jens Christensen og THOMASDATTER, Kirsten); døde 25 jul. 1834, Bække, Syddanmark, Denmark.

    Notater:

    '''1755 d. 13 jul. blev Jens Nielsens barn af Filskov døbt kaldet '''Anna Kirstine'''. Testes: Johanne

    randsen af

    kov? Sønder Omme?

    gger;1800 Sønder Omme. Hvorfor Filskov dukker op i en liste over Brande er ikke klart.

    lig;dvanligt 7 år for høj.

    Jensen af Skovsende viet til Anna Kirstine Jensdatter'''

    sp;

    p> 

    sh;n

    Thomas blev gift med JENSDATTER, Anna Kirstine 26 okt. 1777, Sdr. Omme. Anna (datter af NIELSEN, Jens og NIELSDATTER, Maren) blev født 13 jul. 1755, Sdr.Omme; døde 11 jun. 1800, Ringive. [Gruppeskema]


  2. 33.  JENSDATTER, Anna Kirstine blev født 13 jul. 1755, Sdr.Omme (datter af NIELSEN, Jens og NIELSDATTER, Maren); døde 11 jun. 1800, Ringive.

    Notater:

    '''1755 d. 13 jul. blev Jens Nielsens barn af Filskov døbt kaldet Anna Kirstine. Testes: Johanne

    n af

    Notater:

    Gift:
    Ægtefælle: Thomas Jensen Baggesgaard

    Børn:
    1. 16. THOMSEN, Jens blev født 5 jul. 1778, Sdr. Omme; blev døbt 5 jul. 1778, Sonder Omme, Vejle, Denmark; døde 28 dec. 1838, Moustgaarden, Filskov.
    2. THOMSEN, Niels blev født 3 okt. 1779; blev døbt 3 okt. 1779, Sonder Omme, Vejle, Denmark; døde 20 jul. 1861.
    3. THOMASDATTER, Kirsten Marie blev født 6 mar. 1782, Ringive, Nørvang, Vejle, Denmark; døde 8 jan. 1812.
    4. THOMASDATTER, Maren blev født 15 aug. 1784, Sdr. Omme.
    5. THOMSEN, Jens Christian blev født 4 jul. 1787, Ringive, Nørvang, Vejle, Denmark; døde 8 jul. 1787.
    6. THOMSEN, Jens Christen blev født 10 aug. 1788, Ringive, Nørvang, Vejle, Denmark; døde 1863, Sdr.Omme.
    7. THOMSEN, Hans Christen blev født 1 maj 1791, Ringive, Nørvang, Vejle, Denmark; døde 15 mar. 1801.
    8. THOMASDATTER, Anna Johanne blev født 1 feb. 1794, Ringive, Nørvang, Vejle, Denmark; døde 1797.
    9. THOMASDATTER, Anne Malene blev født 25 mar. 1796, Ringive, Nørvang, Vejle, Denmark.

  3. 34.  ANDERSEN, Iver blev født 1755, Åstrup Sogn, Tvilho. (søn af ANDERSEN, Anders og LAURSDATTER, Anne); døde 18 maj 1830, Åstrup Sogn, Tvilho..

    Notater:

    '''1777 d. 28 dec. blev '''Iver Andersens''' hustru Maren Thomasdatter af Tvilho forløst med en søn,

    som blev døbt dom festo novi anni 1778 og kaldet Anders. '''Faddere: dets farmoder Anne

    Laursdatter af Gjettrup''' bar barnet, Niels Thomsen af Lintrup holdt det over dåben, Hans

    Thomsen ibidem, Niels Nielsen af Tvilho, Hans Pedersens hustru i Åstrup.'''

    1790 d. 31 okt. Dom. 22. p. Trinit. lod Lauvs Lund og hustru Anne Andersdatter en søn

    hiemmedøbe i overværelse af Jørgen Pedersens hustru saavelsom Niels Pedersen af Hans Friis

    og horts folk og kaldet Christen. Dets daab blev stadfæstet i kirken Dom. 24. p. Trinit.

    Faddere: Anders Andersens enke i Giettrup bar barnet. '''Iver Andersen af Tvilhoe''', Laurs

    Andersen af Gietterup, Peder Pedersens hustru og Michel Pedersens pige Kirsten Nielsdatter.

    Ribe, , Aastrup, Tvilhoe, , 2, FT-1787, C1745

    Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

    '''Ivar Andersen 32 Gift Husbond Bonde og Gaardbeboer '''

    * Maren Thomasdatter 34 Gift Hans Kone

    *

    * Anders Ivarsen 9 Ugift Deres Barn

    *

    * Else Ivarsdatter 6 Ugift Deres Barn

    *

    * Anna Maria Iversdatter 2 Ugift Deres Barn

    1777 d. 9 jan. døde Iver Andersens barn '''Anne''' i Tvilho gammel 4 uger mindre 1 dag, begravet

    dom 1 a epiphan.

    '''Ribe, , Aastrup, Aastrup, , 23, FT-1801, B8759'''

    Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

    '''Ivar Andersen 45 Gift Husbond Bonde og Gaardbeboer '''

    * Maren Thomasdatter 48 Gift Hans Kone

    *

    * Anders Ivarsen 23 Ugift Deres søn

    *

    * Ane MariA Ivarsdatter 16 Ugift Deres datter

    *

    * Thomas Ivarsen 12 Ugift Deres søn

    *

    * Karen Ivarsdatter 8 Ugift Deres datter

    Iver — THOMASDATTER, Maren. Maren blev født 1752; døde 23 nov. 1830, Tvilhoe, Åstrup. [Gruppeskema]


  4. 35.  THOMASDATTER, Maren blev født 1752; døde 23 nov. 1830, Tvilhoe, Åstrup.

    Notater:

    ==1777 d. 28 dec. blev Iver Andersens hustru Maren Thomasdatter af Tvilho forløst med en søn,

    som blev døbt dom festo novi anni 1778 og kaldet Anders. Faddere: dets farmoder Anne


    Laursdatter af Gjettrup bar barnet, Niels Thomsen af Lintrup holdt det over dåben, Hans


    Thomsen ibidem, Niels Nielsen af Tvilho, Hans Pedersens hustru i Åstrup.==

    Børn:
    1. IVERSDATTER, Anne blev født 13 dec. 1776, Aastrup; døde 9 jan. 1777.
    2. IVERSEN, Anders blev født 28 dec. 1777, Aastrup, Sjælland, Danmark.
    3. IVERSDATTER, Else blev født 19 jan. 1781.
    4. IVERSDATTER, Anne blev født 21 feb. 1784, Aastrup, Sjælland, Danmark; døde 14 maj 1784, Astrup, Midtjylland, Danmark.
    5. 17. IVERSDATTER, Anne Marie blev født 6 maj 1785, Tvilho, Åstrup sogn; døde 6 feb. 1867, Sdr.Omme.
    6. IVERSEN, Thomas blev født 11 mar. 1789; døde 1855.
    7. IVERSDATTER, Karen blev født 24 dec. 1792.

  5. 36.  IVERSEN, Hans blev født 2 aug. 1767, Thyregod, Vejle amt, Denmark (søn af OLESEN, Ivar og NIELSDATTER, Kirsten); døde 15 aug. 1843, Give, Syddanmark, Danmark.

    Notater:

    Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

    Døbt 2 Aug. 1767 Thyregod Kirke [2]


    Køn Mand


    Død 15 Aug. 1843 Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred [3]


    Begravet 19 Aug. 1843 Give Kirkegård


    Konfirmeret i Thyregod kirke 1785.


    Gårdbeboer og skrædder i Dørken.



    Hans Iversen var een af de 7 gårdmænd i Dørken, der i 1792 besluttede at udskifte deres jord, ifølge Nørvang - Tørrild herreds rets udskiftningsdokument af 23 november 1892. Han havde sikkert kun haft gårdn i kort tid, idet han efter sit bryllup i 1790 boede i et hus på Søndergaards jord, der var på grund af usikkerhed ikke skrevet skøde på Nørregaard inden han solgte den i 1814, men i 1795 lånte han penge og satte gården i pant.

    Han køber ved skøde af 14 juni 1815 Refsgaard Ndr. Donnerup af Thomas Gynderup, prisen er 131 rdl. 1 Mk. 8 sk. samt gælden til Enkekassen på 250 rdl. Den 1 aug.1829 sælger han den til sønnen Niels Emanuel.


    Kom på aftægt hos sønnen Niels Emanuel i Neder Donnerup i Give sogn, hvor han druknede i en mergelgrav.

    Hans blev gift med NIELSDATTER, Else 27 jun. 1790. Else (datter af JENSEN, Niels og NIELSDATTER, Maren) blev født 1764, Drantum, Brande, Central Denmark Region, Denmark; døde 22 jun. 1835, Give, Vejle amt, Denmark. [Gruppeskema]


  6. 37.  NIELSDATTER, Else blev født 1764, Drantum, Brande, Central Denmark Region, Denmark (datter af JENSEN, Niels og NIELSDATTER, Maren); døde 22 jun. 1835, Give, Vejle amt, Denmark.
    Børn:
    1. HANSEN, Iver blev født 11 dec. 1790, Thyregod, Vejle amt, Denmark; døde 14 aug. 1881, Ringive, Vejle amt, Denmark.
    2. HANSEN, Niels blev født 1792, Thyregod, Vejle amt, Denmark; døde 1796, Thyregod, Vejle amt, Denmark.
    3. HANSDATTER, Karen blev født 1793, Thyregod, Vejle amt, Denmark; døde 1796, Thyregod, Vejle amt, Denmark.
    4. HANSDATTER, Karen blev født 28 sep. 1797, Thyregod, Vejle amt, Denmark; døde jan. 1800, Thyregod, Vejle amt, Denmark.
    5. HANSDATTER, Kirsten Marie blev født 1801, Thyregod; døde 16 feb. 1837.
    6. 18. HANSEN, Niels Emanuel blev født 2 apr. 1804, Thyregod, Vejle amt, Denmark; døde 29 okt. 1880, Give.

  7. 38.  JACOBSEN, Christen blev født 1 feb. 1776 (søn af CHRISTENSEN, Jacob); døde 17 okt. 1845.

    Notater:

    Født Mar. 1777 Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

    Døbt 25 Mar. 1777 Thyregod Kirke



    Død 14 Okt. 1845 Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred [3]


    Begravet 26 Okt. 1845 Thyregod Kirkegård



    Far Jacob CHRISTENSEN, f. Jun. 1746, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Nov. 1810, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred



    Mor Johanne SøRENSDATTER, f. Okt. 1753, Aalbæk, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 27 Apr. 1818, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred


    Gift 28 Maj. 1775 Thyregod Kirke


    Familie-ID F293 Gruppeskema



    Familie Anne JACOBSDATTER, f. Okt. 1775, Kokborg, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 4 Apr. 1857, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred


    Gift 2 Jul. 1803 Thyregod Kirke [4]



    Børn


    > 1. Jacob CHRISTENSEN, f. Aug. 1806, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 30 Aug. 1884, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred



    > 2. Birthe Kirstine CHRISTENSDATTER, f. Maj. 1813, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 2 Aug. 1882, Neder Donnerup, Give Sogn, Nørvang Herred



    Kilder [SAuth] Stegemüller, Hanne B. Stegemüller.


    [S69] KB, Thyregod-Vester, HBM-C 448-1, kort 1 af 3, fol. 47, sp. 3, nr. 944 (Kvalitet: 4), 10 Dec. 2006.


    [S69] KB, Thyregod, C 448-4, kort 8 af 11 (Kvalitet: 4), 10 Dec. 2006.


    [S69] KB, Thyregod-Vester, HMB-C448-2, kort 3 af 4, fol. 123 (Kvalitet: 4), 10 Dec. 2006.

    Christen — JACOBSDATTER, Ane. Ane (datter af JENSEN, Jacob og SØRENSDATTER, Birthe) blev født okt. 1775; døde 6 apr. 1857. [Gruppeskema]


  8. 39.  JACOBSDATTER, Ane blev født okt. 1775 (datter af JENSEN, Jacob og SØRENSDATTER, Birthe); døde 6 apr. 1857.
    Børn:
    1. CHRISTENSDATTER, Johanne Marie blev født 1810, Dørken.
    2. 19. CHRISTENSDATTER, Birthe Kristine blev født 23 maj 1813, Østergaard, Give, Refsgaard, Dørken; døde 2 apr. 1882, Give.
    3. CHRISTENSDATTER, Mette Marie Maria blev født 2 februar 1816, Thyregod; døde 3 januar 1890.

  9. 40.  PEDERSEN, Jørgen blev født 1753.

    Jørgen — SØRENSDATTER, Anne. Anne blev født 1749. [Gruppeskema]


  10. 41.  SØRENSDATTER, Anne blev født 1749.
    Børn:
    1. 20. JØRGENSEN, Peder blev født 8 feb. 1795; blev døbt 8 feb. 1795, Hjortlund, Ribe, Denmark; døde 31 okt. 1880, Hos sønnen Jørgen Pedersen i Hjortlund.

  11. 42.  HANSEN, Mads blev født 1761.

    Mads — HANSDATTER, Karen. Karen blev født 1784. [Gruppeskema]


  12. 43.  HANSDATTER, Karen blev født 1784.
    Børn:
    1. 21. MADSDATTER, Ane Cathrine blev født 1802, Måske i Brørup; døde 15 jul. 1860, Hjortlund.

  13. 44.  CHRISTENSEN, Mikkel blev født 1772, Gasdalsgaard, Bølling (søn af HANSEN, Christen og MICHELSDATTER, Inger); døde 13 mar. 1848, Sønder Borris, Bølling, Ringkøbing, Denmark.

    Notater:

    Debelmose slægten , Den Vestre gaard


    Store Hannerup og Gasdalsgaard



    b. 1772 at Gasdalgård, Bølling, Jylland


    m. ABT 1799 Anne Kirstine Andersdatter Handerup (1766 - 1850)




    Parents:


    Christen Hansen (1733 - 1825), Inger Michelsdatter (1736 - 1826)



    Children (4):



    Inger Kirstine Michelsdatter (1800 - )


    Christence Michelsdatter (1804 - 1875)


    Kirsten Michelsdatter (1804 - )


    Christen Handerup Michelsen (1807 - 1879




    >Uddrag af Slægtsbogen


    ”Bårris-slægtens historie”


    Slægten fra


    Kragmose, Lildbølling, og Poulsgaard med Vestre Nabogaard


    gennem 6 generationer


    samlet af


    Pastor A. M. Bårris


    Kolding 1955


    A/S Fr. Lumbye, Kolding


    I denne bog er også nævnt Kong Vermund og Uffe hin Spage,


    kejserinde Augusta af Tyskland, kejser Wilhelm II´s Gemalinde.


    Side 63 i slægtbogen:


    Ane Kirstine Andersdatter blev omkring 1790 gift med en Søn af Christen


    Hansen, Kragmose i Bølling. Sønnen hed '''Mikkel Christensen''', I Kirkebogen


    staves det Michel. Som det vil erindres, var Christen Hansen en Broder til min


    Oldefader Eske Hansen, Lildbølling. Og Mikkel Christensen var en Broder til


    Hans Christensen Kragmose, der 1790 købte Store Kragmose, men senere


    døde paa Gasdalsgaard. Mikkel var altsaa en Fætter til min Bedsfefader, Hans


    Eskesen, Lildbølling.


    Mikkel, der blev kaldt Mikkel Debelmose, og Ane Kirstine købte den her


    omtalte Gaard i Debelmose, og min Broder Mikkel er opkaldt efter ham. Mikkel


    maa være blevet gift i en meget ung Alder. Efter Viggo Bendtsens Opgivelse


    skal han være født 1772. Men Ægteskabet varede kun kort Tid — dog var der i


    Ægteskabet 4 Børn (en Søn og tre Døtre), Christen, Kristence, Kirsten og Inger


    Marie.


    I. Christen Mikkelsen overtog Fødegaarden. Hans Kone hed Ane Kirstine. Hun


    var en ung Enke, havde været gift med en Mand fra Bølling, der døde kort


    efter Brylluppet; her var ingen Børn. Ane Kirstine var kendt som klog Kone,


    der kunde sætte Led i Lave og var en Del søgt.


    Chr. Mikkelsen og Ane Kirstine boede sidst som Aftægts folk paa Gaarden i den


    søndre Ende af den østre Længe, hvor de begge døde i en høj Alder, omkring


    90


    Som lille Dreng har jeg ofte besøgt dem i deres Aftægts lejlighed. De var saa


    hyggelige at besøge. Jeg var med til Christen Mikkelsens Begravelse. Han døde


    3. Juli 1879, saa jeg var kun 5 Aar gammel. Fra Begravelsen har jeg en


    Erindring, som jeg aldrig har kunnet glemme. Da Gæsterne var gaaet til


    Frokostbordene, var jeg kommet op i Stuen, hvor Liget laa i den aabne Kiste.



    Her kom gamle Ane Kirstine ind, gik hen til Liget og kyssede det paa Munden,


    mens Taarerne løb hende ned ad Kinderne. Jeg forstaar nu, at der havde


    været et godt Forhold mellem de to gamle.


    Christen Mikkelsen og Ane Kirstine havde 6 Børn. Deres Efternavne var


    Christensen. Nemlig Kristine, Kristence, Kirsten, Jeppe, Mikkel og Ane.


    1) Kristine, født 7. Januar 1836, død 22. August 1896, blev 16. December


    1859 gift med Mads Chr. Jensen i Faster, født 1. Juni 1838, død 8. Januar


    1901. De boede i en Udflyttergaard fra Astrup. De havde 9 Børn, hvoraf et


    døde som lille. De 8 var:


    a) Jens, født 23. August 1860, død 1927. Han blev 9. November 1886 gift med


    Maren Nielsen, Datter af Gaardejer Kr. Nielsen, Fasterkær. De købte Gaarden


    Nedergaard i Bølling, flyttede senere til Rosborg i samme Sogn, som nu ejes af


    Sønnen Chr. Kjær Nedergaard, født 1894: Jens blev altid kaldt Nedergaard.


    b) Kristine, født 24. Oktober 1862, gift med Jens Chr. Andersen fra Dejbjerg


    27. November 1891. Han, der var født 24. April 1854, var i 14 år


    Mejeribestyrer i Nordrup paa Sjælland, men fra 1901 Ejer af Husted i Fodby


    paa Sjælland.


    c) Ane Kirstine, født 15. December 1863, blev 31. Maj 1888 gift med Gaardejér


    Peder Madsen Meldgaard, Klokmose i Faster.


    d) Kristence, født 8. Oktober 1865, blev 14. Oktober 1892 gift med Niels


    Mathias Jensen i Debelmose, kaldet Niels Mose, Søn af Snedker Jens Peter


    Jensen, Debelmose. Han var en Tid Landpost.


    e) Christen, født 21. November 1869, blev 19. Oktober 1899 gift med Johanne


    Madsen Lunde, Datter af Gaardejer Mads Lunde, Skjern.


    f) Mads Peder, født 4. August 1872, blev 1. Juli 1904 gift med Marianne


    Pedersen, Datter af Gaardejer Mads Pedersen, Lille Handerup i Faster; boede


    først i Bølling, men fra 1906 paa hendes Fødegaard.


    g) Christian, født 1878, overtog Fødegaarden. Han var gift med Line Marie


    Margrethe Pedersen fra Fyn. I Ægte skabet var der 3 Børn, Ane Kirstine, Mads


    Christen, der har Gaarden, og Johanne, gift med Alfred Henriksen, Hvoigaard,


    Pjedsted.


    h) Søren,



    Kronens Andel af Faster Sogns Korntiende var som omtalt 1661 solgt til Peter von Uffeln,


    men Faster Kirke havde fortsat sin egen Andel at tære paa. Dertil kom en Eng “paa Röy” i


    Skjern Sogn, som i 1664 dog var “ganske fordærvet og nogle Aar ikke haver været brugt.”


    Endvidere gav '''Michel Christensen''' “i Bierebo” (Sædding Sogn) en aarlig Afgift til Faster


    Kirke af en Eng “paa Stauffe” i Skjern Sogn. Af en anden Eng paa samme Sted ydede Peder


    Pedersen og Anders Justsen “i Klochmoes” ogsaa en Afgift til Kirken, men denne Eng var


    som Engen “paa Röy” i 1664 “ganske fordærvet og nogle Aar ikke haffue værit affslit.” Hans


    Frandsen Rosenberg, der fra 1660 var Rektor for Ribe Katedralskole, ejede et Bol i Debelmose


    samt Gaarden “Loudall” i Faster Sogn, og endelig havde Præsten Jørgen Pedersen Lemvig i


    Jelling sammen med Adelsmanden Henrik Thott 2 Gaarde og 1 Bol i “Holuig” (Hvollig) i


    Borris Sogn. Ødegodset i Sognene, der vel for en Del maa lede Tanken hen paa Carl Gustavkrigens


    Hærgninger, var i 1664 et helt Fæstebol i “Oddeskierd” (Odderskjær) under Lundenæs,


    som Christen Christensen “tilforn paaboede”, og en Part af “Grauld” i Borris Sogn. Om


    denne Part hedder det dog, at den “berettis at tilhør Velb. Frue Margrethe Galt”, men “om hvis


    Skylde og Landgilde ingen Rigtighed endnu haver kund bekommes, eftersom ingen den Part


    besidder.” I Faster Sogn laa den Gaard i Astrup, som Hans Mikkelsen “tilforn paaboede”, og


    som ejedes af

    Mikkel blev gift med ANDERSDATTER, Ane Kirstine Cirka 1790. Ane (datter af HANDERUP, Anders og ASTRUP, Inger) blev født 1766, St. Sudergaard, Bølling; døde 27 jan. 1859, Borris, Midtjylland, Danmark. [Gruppeskema]


  14. 45.  ANDERSDATTER, Ane Kirstine blev født 1766, St. Sudergaard, Bølling (datter af HANDERUP, Anders og ASTRUP, Inger); døde 27 jan. 1859, Borris, Midtjylland, Danmark.

    Notater:

    ('''Uddrag af Pastor A.M. Bårris) Bårris Slægtens historie'''

    Slægterne fra Kragmose, Lildbølling og Poulsgaard med Vestre nabogaard gennem 6 generationer




    En Søn, hed der også Anders Handerup og var en Halvbroder til Ane Kirstine, FIK Gaarden. Mænd SAA VIDT vides er Gaarden ikke 1æn Gere i Slægtens Eje, idet at Brødre, Peder og Viste, der Havde gaar den i Faellesskab omkring 1900, døde som ugifte.


    Ane Kirstine Andersdatter blev omkring 1790 gift med en Søn af Christen Hansen, Kragmose i Bølling. Sønnen hed Mikkel Christensen



    Stensen. Jeg Kirkebogen stave det Michel. Som Det vil erindres, var Christen Hansen, en Broder til min Oldefader Eske Hansen, Lild Bølling. Og Mikkel Christensen var en Broder til Hans Christensen Kragmose, der 1790 købte Store Kragmose, mænd senere døde paa Gasdalsgaard. Mikkel var altsaa en Fætter til min Bedstefader, Hans Eskesen, Lildbølling.


    Mikkel, der blev kaldt Mikkel Debelmose, og Ane Kirstine købte den her omtalte Gaard i Debelmose, og min Broder Mikkel er opkaldt efter ham. Mikkel maa VAERE blevet gave, jeg har en meget ung Alder. Efter Viggo Bendtsens Opgivelse skal han VAERE født 1772. Mænd Ægteskabet varede kun kort Tid - dog var der i Ægteskabet 4 Børn (en Søn og tre døtre), Christen, Kristence, Kirsten og Inger Marie.


    I. Christen Mikkelsen overtog Fødegaarden. Hans Kone hed Ane Kirstine. Hun var en ung Enke, Havde Været gift med en Mand fra Bølling, der døde kort efter Brylluppet; hende var ingen Børn. Ane Kirstine var Kendt som Klog Kone, der kunde Sætte Led i Lave og var en Del søgt.


    Chr. Mikkelsen og Ane Kirstine boede sidst som Aftægts Folk paa Gaarden i den Søndre Ende af den østre Længe, Hvor de begge døde i en høj Alder, omkring 90.



    Som lille. Dreng har jeg ofte besøgt dem i Deres Aftægts lejlighed. De var saa Hyggelige på Besøge. Jeg var med til Christen Mikkelsens Begravelse. Han døde 3. juli 1879, saa jeg var kun 5 Aar gammel. Fra Begravelsen har jeg en erindring, som jeg aldrig har kunnet glemme. Da Gæsterne var gaaet til Fro "kostbordene, var jeg kommet op i Stuen, Hvor Liget laa i den aabne Kiste. Hendes kom Gamle Ane Kirstine ind, gik høne til Liget og kyssede det paa Munden, mens Taarerne løb hende ned ad Kinderne. Jeg forstaar nu, at der Havde Været et godt Forhold Mellem de for gamle.


    Christen Mikkelsen og Ane Kirstine havde 6 Børn. Deres Efternavne var Christensen. Nemlig Kristine, Kristence, Kirsten, Jeppe, Mikkel og Ane.



    * 1) Kristine, født 7. Januar 1836, død 22. August 1896, blev 16. December 1859 gift med Mads Chr. Jensen i Faster, født 1. Juni 1838, død 8. Januar 1901. De boede i en Udflyttergaard fra Astrup. De havde 9 Børn, hvoraf et døde som lille. De 8 var:


    a) Jens, født 23. August 1860, død 1927. Han blev 9. No vember 1886 gift med Maren Nielsen, Datter af Gaard ejer Kr. Nielsen, Fasterkær. De købte Gaarden Neder gaard i Bølling, flyttede senere til Rosborg i samme Sogn, som nu ejes af Sønnen Chr. Kjær Nedergaard, født 1894. Jens blev altid kaldt Nædergaard.


    b) Kristine, født 24. Oktober 1862, gift med Jens Chr. An dersen fra Dejbjerg 27. November 1891. Han, der var født 24. April 1854, var i 14 Aar Mejeribestyrer i Nor drup paa Sjælland, men fra 1901 Ejer af Husted i Fodby paa Sjælland.


    c) Ane Kirstine, født 15. December 1863, blev 31. Maj 1888 gift med Gaardejer Feder Pladsen Meldgaard, Klokmose i Faster.



    d) Kristence, født 8. Oktober 1865, blev 14. Oktober 1892 gift med Niels Mathias Jensen i Debelmose, kaldet Niels Mose, Søn af Snedker Jens Peter Jensen, Debeimose. Han


    var en Tid Landpost.



    e) Christen, født 21. November 1869, blev 19. Oktober 1899 gift med. Johanne Madsen Lunde, Dàtter af Gaardejer Mads Lunde, Skjern.



    f) .lVIads Peder, født 4. August 1872, blev 1. Juli 1904 gift med Marianne Pedersen, Datter af Gaardejer Mads Pe dersen, Lille Handerup i Faster; boede først i Bølling, men fra 1906 paa hendes Fødegaard.


    g) Christian, født 1878, overtog Fødegaarden. Han var gift med Line Marie Margrethe Pedersen fra Fyn. I Ægte% skabet var der 3 Børn, Ane Kirstine, Mads Christen, der har Gaarden, og Johanne, gift med Alfred Henriksen, Hvolgaard, Pjedsted.


    h) Søren, født I. September 1879. Siden 1904 Gaardejer i Ikast; bor nu som Rentier i Herning.



    2) Kristence, født 1838, blev gift med Peder Pedersen Thuiing i Tarm. De havde Gaarden Krageris Syd for Tarm By. De havde tre Børn, en Pige, der blev gift og bor paa Fødegaan den, og 2 Sønner, der forblev ugifte. Den ene var forlovet med en Pige fra Aadum, hun blev sindssyg. Den anden var forlovet med en Pige, der fik et Barn med en Gaardbestyrer. hun var Husholderske hos, og brændte Barnet.


    3) Jeppe, født 1842, blev gift med en Søster til sin Svoger, Laust Pedersen, kaldet Laust Kræ Mikkelsen. Hun hed Ane. De boede i Lille Skindbjerg i Dejbjerg.



    4) Mikkel blev gift med en Datter fra Lille Sønderbygaard i Borris. De boede paa en Gaard i Grønborg i Borris. De havde 9 Børn. Men da hans Hustru blev ham utro, rejste han med de to ældste af Sønnerne til Amerika, og senere fulgte Resten af hans Børn efter.


    5) Ane blev gift med Laust Pedersen, (født 27. September 1834, død 23. November 1927, 93 Aa gl.), der var fra Sønder’ jylland lige Syd for den gamle Grænse ved Ribe. Han var en Broder til Mads Pedersen i Debelmose, kaldet Mads Hus. De fik hendes Fødegaard, hvor de boede en Snes Aar, men kunde ikke klare sig, flyttede til Feldsing i Sdr. Felding. men heller ikke her gik det. I mange Aar bestyrede de Hee Fattiggaard, paa hvis Kirkegaard de begge ligger begravet. Ane var meget smuk og bevarede sin Skçnhed til det sidste. Hun blev 88 Aar, født 26. Juli 1847, død 28. November 1935 i Rudeholm, Birkerød Sogn.


    De havde 14 Børn, hvoraf 2 døde som smaa. De 12 hed: Cathrine (kaldet Trine), Stine, Christen, Petrine, Søren, Kristoffer, Otto, Jeppe, Kirstine, Thora, Thorvald og Anna.



    a) Cathrine blev gift med Mads Rabeck fra Krog i Nr. Vium, der hørte til Landbrugsminister Jens Sønderups Slægt. De havde en Tid Troldhede Hotel, senere forpagtede de Tim Kro; her døde Manden, men Trine fortsatte Driften af Kroen og gjorde den ved sin enestaaende Dygtighed landskendt. Trine, der var født i 1867, boede de sidste Aar i Ringkøbing som Rentrice. Hun døde 1951, 1 Ægteskabet var der ingen Børn.


    b) Stine, født 31. Marts 1870, død 1. Juli 1942. Hun blev gift med Gaardejer Jens Jensen Moustgaard, havde Moustgaard i Filskøv. Han var født 9. September 1864 og døde 7. November 1935. I Ægteskabet var der 12 Børn, 8 Søns

    ner og 4 Døtre:



    1) Ane Marie Moustgaard, født 26. Maj 1895, gift med Mejeribestyrer Søren Johannes Pedersen Bøjgaard, Borup pr. Skævinge, født 23. Juni 1892. Her 4 Børn:


    Robert, født 24. Januar 1920, Asta, født 19. Oktober


    1921, Mary og Carl.



    2) iver Jensen Moustgaard, født 22. November 1896. Har en Gaard i Lysholt i Filskov.



    3) Anna Laurine Moustgaard, født 6. Oktober 1898, gift med August Albert Jensen, født 21. September 1896, Havearkitekt i Hornbæk.



    4) Svend Emmanuel Møustgaard, født 22. Januar 1901. Under den anden Verdenskrig falden i Frankrig 25. Juli 1944 som SQldat i den canadiske Hær.



    5) Laurids Pedersen Moustgaard, født 25. Januar 1903, har Fødegaarden, gift med Hedvig Nielsen, født 7. August 1908. Her 4 Børn: Lisy, født 21. September 1931, Ninna, født 11. April 1935, Jens, født 15. Ja nuar 1939, Ole Kristian, født 14. Juni 1948.


    6) Johannes Rejnar Moustgaard, født 5. Marts 1904, gift med Anna Jensen, født ‘6, Juni 1915. Er Gaardejer. Her 5 Børn: Ellen, født 11. September 1943, Svend, født 4. Juli 1945, Anton, født 3. Juni 1948, Gerda Kir:stine, født 6. September 1949, Edith Marie, født 11. April 1954.


    7) Holger Marinus Moustgaard, født 8. Maj 1906 gift med Greta Martine Andersen, født 19. Juni 1913. Er Kreaturhandler i Filskov. Her 3 Børn: inger Marie, født 23. Januar 1944, Carl iver, født 4. Oktober 1948 og Henning, født 2. Juni 1952.


    8) Theodor Emil Møustgaard, født 9. August 1907, gift med Mariane Christensen, født 4. Maj 1922. Er Banearbejde i Filskovassistent. Her et Barn: Heine, født 21. Marts 1944.



    9) Emma Eleonora Moustgaard, født 9. December 1908 gift med iver Chr. Hundebol fra Bramminge, født 17. Januar 1899. Er Gaardejer. Her 4 Børn: Preben, født 17. November 1932, Bente, født 16. Juni 1934, Ib, født 10. November 1937, og Niels, født 4. Decem; ber 1947.


    ‘tO) Eli Vilhelm Moustgaard, tocit B. juni 1911, gift med Marie Juhl, født 18. April 1913. Er Gaardejer. Her 4 Børn: Karen Kirstine, født 26. Marts 1942, Hanne, født 8. Januar 1945, Edith, født 30. Maj 1947, Hans Juhl, født 30. April 1953.


    11) Elma Margrethe Moustgaard, født 4. Juli 1912, gift med Oskar Bang fra Brørup, født 16. Juli 1911. Er Disponent i Hillerød. Her 4 Børn: Birthe Cecilie, født 24. Juli 1941, Søren Ulrik, født 8. Juni 1944, Grethe Marianne, født 22. November 1947, Susanne Merete, født 31. December 1952.


    12) Karl Rahbek Moustgaard, født 3. Novbr. 1913, gift med Anne Johanne Jensen, født 20. Oktober 1915. Har Gaarden Skovgaard i Filskov. Her 3 Børn: Jytte Kirstine, født 20. November 1942, Ulla Vibeke, født 24.September 1944, Kjeld Rahbech, født 16. Juni 1951.


    c) Christen blev gift med Dorthea fra Nødager ved Kolind, hvor de havde en Gaard. Han var Sogneraadsformand og Sparekassedirektør. Her er 5 Børn, 3 Sønner og 2 Døtre..



    d) Petrine blev gift med Lokomotivfører Jokumsen i Aarhus.



    e) Søren blev gift med Sesta Carlsen og har 2 Sønner.



    f) Otto er Vægter paa Jomfruklostret Aastrup paa Sjælland; gift med en Sjællænder, har en Dreng og en Pige.



    g) Jeppe Antonius Petersen, født 3. Juli 1880, gift 8. Ok


    tober 1910 med Agnes Cecilie Marie Jensen (Skipper),


    Skovgaard, Nørager Sogn, Djursland, født 29. Oktober


    1888. Købmand i Skjern, kaldet J. A. Her er 2 Sønner


    og 2 Døtre:



    1) Harry Petersen, født 10. Oktober 1911, Købmand i Holstebro, Nørregade 43, kaldet H. P., gift med Kir:sten Heislund, Holstebro. Her er 4 Børn: Poul, født




    (Uddrag af Pastor A.M. Bårris) Bårris Slægtens historie



    Slægterne fra Kragmose, Lildbølling og Poulsgaard med Vestre nabogaard gennem 6 generationer.

    Notater:

    Gift:
    Ægtefælle: Christen Laursen Nørgaard

    Børn:
    1. MICHELSDATTER, Inger Kirstine blev født 1800.
    2. MICHELSDATTER, Kirsten blev født 5 mar. 1805, Borris, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark, Borris, Central Denmark Region, Denmark; døde 30 okt. 1886, Borris.
    3. 22. MIKKELSEN, Christen Hannerup blev født 4 nov. 1807, Debelmose, Borris sogn, Ringkøbing amt; døde 3 jul. 1880, Præstegårdens mark, Borris sogn, Ringkøbing amt; blev begravet , Præstegårdens mark, Borris sogn, Ringkøbing amt.
    4. MICHELSDATTER, Kristence blev født 8 okt. 1865.
    5. MICHELSDATTER, Inger Marie

  15. 46.  ESKESEN, Christen blev født 1755, Hanning (søn af CHRISTENSEN, NN, søn af CHRISTENSEN, NN); døde 29 apr. 1823, Aarup, Hanning Sogn.

    Notater:

    https://drive.google.com/open?id=0B_HqxGSV0OfXc1JZTTJMVkNKMWhiOTVDSzNYLXZmTVY1bjlR

    Foældrene til Christen Eskesen kendes ikke, idet Kirkebogen er brændt i Hanning

    Kilde: Holger Ejby Villadsen 26/1-2021



    Løbe nr. Navn Køn Alder Født år Civilstand Information
    106 Poul Eskesen Mand 35 1752 Ugift Husbonde selvejer
    107 Eske Christensens enke Kvinde 71 1716 Enke(mand) hans moder opholdende
    108 Christen Eskesen Mand 32 1755 Ugift hans broder
    109 Hans Eskesen Mand 30 1757 Ugift hans broder

    Christen blev gift med CHRISTENSDATTER, Kirsten ca. 1798. Kirsten (datter af BERTELSEN, Christen) blev født 1768, Egvad sogn; døde 4 oktober 1833, Aarup, Hanning Sogn. [Gruppeskema]


  16. 47.  CHRISTENSDATTER, Kirsten blev født 1768, Egvad sogn (datter af BERTELSEN, Christen); døde 4 oktober 1833, Aarup, Hanning Sogn.
    Børn:
    1. CHRISTENSEN, Eske blev født 1799, Lille Aarup Hanning .
    2. 23. CHRISTENSEN, Ane Kirstine blev født 1811, Lille Aarup, Hanning sogn, Ringkøbing amt; døde 10 jul. 1892, Præstegårdens mark, Borris sogn, Ringkøbing amt.

  17. >font-size: 12px; margin: 0px; padding: 0px; vertical-align: top;">Stilling i familien: px; margin: 0px; padding: 0px; vertical-align: top;">Erhverv:  0px; vertical-align: top;">Fødested:nt-size: 12px; margin: 0px; padding: 0px; vertical-align: top;">Christen Nielsen  p;gn: top;">Hosbonde  adding: 0px; vertical-align: top;">  ">Kiesten Laustdatter  x; padding: 0px; vertical-align: top;">Gift   font-size: 12px; margin: 0px; padding: 0px; vertical-align: top;">  tr style="border: 0px; margin: 0px; padding: 0px;">0px; font-size: 12px; margin: 0px; padding: 0px; vertical-align: top;">7  d>ical-align: top;">  ">ical-align: top;">3  px; padding: 0px; vertical-align: top;">Deres børn  : 0px; font-size: 12px; margin: 0px; padding: 0px; vertical-align: top;">  px; padding: 0px; vertical-align: top;">Anders Olesen  0px; font-size: 12px; margin: 0px; padding: 0px; vertical-align: top;">Ugift  sp; align: top;">  r  tical-align: top;">Ugift  size: 12px; margin: 0px; padding: 0px; vertical-align: top;">Blind  

    Christen — LAUSTDATTER, Kirsten. Kirsten blev født 1746, Ringkøbing, Bølling, Faster, Eistrup. [Gruppeskema]

    48.  NIELSEN, Christen blev født ca. 1742, Faster, Bølling, Ringkøbing; døde ca. 1828.

    Notater:

    0px; font-size: 19px; margin: 0px 0px 20px; padding: 0px;">Ringkøbing, Bølling, Faster, Eistrup, , 2, FT-1787, C11070px 20px; padding: 0px; border-collapse: collapse; border-spacing: 0px; color: #231f20; font-family: Verdana, Tahoma, sans-serif;" cellspacing="5">;">;">Navn: 

  18. 49.  LAUSTDATTER, Kirsten blev født 1746, Ringkøbing, Bølling, Faster, Eistrup.
    Børn:
    1. 24. CHRISTENSEN, Niels blev født 1784, Faster, Skjern, Ringkøbing-Skjern Municipality, De; døde 10 okt. 1871, Faster, Eistrup, Bølling.

  19. 52.  JENSEN, Peder blev født 1784 (søn af Jens og NN).

    Peder — JENSEN, Kirsten Katrine. [Gruppeskema]


  20. 53.  JENSEN, Kirsten Katrine
    Børn:
    1. 26. PEDERSEN LUNDE, Søren blev født 6 nov. 1804, Vognsbjerg, Dybjerg, Rngkbn, Dnmr; døde 23 apr. 1877, Vognsbjerg, Dybjerg, Rngkbn, Dnmr.

  21. 54.  KJÆRGAARD, Hans Christensen blev født 1748, Henne, Syddanmark, Danmark (søn af ANDERSEN, Christen og HANSDATTER, Kirstine); døde 2 feb. 1818, Dejbjerg Kjærgaard, Dejbjerg.

    Notater:

    Billede af Fastergaard stuehus




    b. 1748 at Henne, Jylland


    m. 1790 Elisabeth Madsdatter (1767 - 1847)


    d. 2 FEB 1818 at Dejbjerg Kjærgård, Dejbjerg, Jylland aged 70



    SØSKENDEFLOKKEN PÅ FASTERGAARD



    Omtrent samtidig med at Mads Pedersen og Maren overtog Fastergaard som selveje, drog deres ældste datter ind på Dejbjerg Kjærgaard, først som husbestyrerinde; senere blev hun selv husmoderen, da hun — Ca. 1789— blev gift med den omtrent '''20 år ældre bestyrer Hans Christensen'''



    Children (4):



    * Christen Hansen Kjærgaard (1791 - 1862)


    * Anne Kirstine Hansdatter (1795 - 1840)


    * Jørgen Peder Hansen Kjærgaard (1803 - 1891)


    * Anne Hedvig Hansdatter (1806 - 1876)



    - '''''Uddrag af "Fastegårdslægten" 1903'''''


    ''af Ole Kristian Moustgaard''



    Hans Kjærgaard døde 1818. Han og Lisbeth blev i Kjærgaard formuende Folk. Den Opholdskontrakt for Lisbeth, der blev skrevet i 1826 ved Gaardens Overdragelse tit Svigersønnen, Niels Jensen, angiver, at de to da ugifte Dotres Arvemidler, »nemlig hver 400 Rdlr. rede Sølv samt Løsøre<400), hvilket var en ikke ringe Sum paa den Tid, da Pengekrisen gav det “rede Sølv en stærkt forøget Værdi; den Aftægt, Lisbeth skulde have fra Gaarden, vidner ogsaa ornVelstand. Foruden Værelse med Køkken, alt møbleret, Loftsrum og Havejord, skulde hun aadig have: 3 Tdr. Rug, 3 Tdr. Byg, 1 Lpd. Oksekød “fersk eller saltet, hvilket jeg forlangen, 1¼ Lpd. saltet Flæsk, fersk Fisk: 2 Torsk, 2 Skader og 2 Snese I-Tvilling, 6 Snese Æg, ‘/2 Skp. Humle, I Skp. Salt, 10 Pd. Hør, 3 Pd. Katfebønner, I Pd. Cikorie, 2 Pd. Sukker, 12 Potter Brændevin, 4 Faar og i Ildebrændsel 10 Læ Klyne, samt daglig 4 Potte: Mælk.


    Hvis hun flyttede fra gaarden, skulde hun i Stedet for “Mælken, Ildebrændsel, Faareføde og Husværelse aarlig have 20 Rdlr. rede Sølv: det øvrige skulde derimod ydes i Naturalier. Hele Aftægten blev »med Hensyn til det stemplede Papin anslaaet til en aarlig Værdi af 38 Rdlr. rede Sølv. Lisbeth, der levede i over tyve Aar paa Aftægt, drog virkelig bort fra Kjærgaard og nød Aftægtsydelsen hos Datteren Maren for at støtte hende, der paa den Tid mest trængte til at nyde godt af den rige lige Ydelse. Hos denne Datter, der senere kon, til at bo i St. Able i Vorgod, men dengang boede i Stampen i Dejbjerg, døde Lisbeth 1847, tæt ved 80 Aar gammel.


    Meget af det der gav sig udslag i Elisabeth Kjærgaards væsen, var sikkert en Slægtsarv. Hos nogle af hendes Børn genfindes de samme Karaktertræk. Særlig er der om hendes ældste Søn. Christen Kjærgaard, der var rig paa Ejendommeligheder, bevaret mange Træk, som vidner derom. Nogle af disse skal her gengives.

    Billede af Fastergaard stuehus

    tyle="margin: 10px 0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Elisabeth Kjærgaards slægtsgren

    Jylland m. 1790 Elisabeth Madsdatter (1767 - 1847) d. 2 FEB 1818 at Dejbjerg Kjærgård, Dejbjerg, Jylland aged 70

    r: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">HANS CHRISTENSEN *1748 i Henne som søn af en styrmand, efter i flere år at have bestyret Dejbjerg Kjærgaard for sin svigerfar overtog han selv gården i eje og boede der til sin død.

    ly: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Efter hans død beholdt Elisabeth selv gården og overdrog i 1826 til svigersønnen Niels Jensen. Børn:

    padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">A Christen,som barn color: #444444;">e Dorothe,0px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">G Jørgen Peder/li>op: 0px; margin-bottom: 0px; padding: 0px; color: #333333; white-space: normal !important;">Aa CHRISTEN HANSEN, kaldet KR,IE KJÆI: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Dejbjerg, t2+.4.1862, gårdmand i Østerby i B på Slumstrup mark i Sædding, han førte tilligt dere side 75-77 , - 27.10.1822 med METTE MARIE GRAVERSDATTER datter af gårdmand Gravers Lauridsen Poll a Elisabeth, b Abelone Marie.

    x; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">ELISABETH CHRISTENSDATTER *17.1( ling, t18.5.1893, - 23.10.18+2 med NIELS CHRISTIAN JENSEN *1. 12. 1817 t8.9.1889, fra 1853 gårdmand i St. Kastbjer sidste leveår i et afbyggersted derfra, han ej mue af over 150.000 kr. , oprettede et legat p trængende i Bølling sogn, ingen børn.

    12px;">ABELONE MARIE CHRISTENSDATTER Bølling, t12.11.1868,

    , sans-serif; font-size: 12px;">SØSKENDEFLOKKEN PÅ FASTERGAARD

    33333; white-space: normal !important;"> -size: 12px;">Omtrent samtidig med at Mads Pedersen og Maren overtog Fastergaard som selveje, drog deres ældste datter ind på Dejbjerg Kjærgaard, først som husbestyrerinde; senere blev hun selv husmoderen, da hun — Ca. 1789— blev gift med den omtrent 20 år ældre bestyrer Hans Christensen

    ding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Children (4):

    : none; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">hristen Hansen Kjærgaard (1791 - 1862)margin: 0px 0px 0px 30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">Jørgen Peder Hansen Kjærgaard (1803 - 1891) list-style-type: disc; color: #444444;">Anne Hedvig Hansdatter (1806 - 1876)a Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">- Uddrag af "Fastegårdslægten" 1903 af Ole Kristian Moustgaard

    15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Hans Kjærgaard døde 1818. Han og Lisbeth blev i Kjærgaard formuende Folk. Den Opholdskontrakt for Lisbeth, der blev skrevet i 1826 ved Gaardens Overdragelse tit Svigersønnen, Niels Jensen, angiver, at de to da ugifte Dotres Arvemidler, »nemlig hver 400 Rdlr. rede Sølv samt Løsøre<, blev staaende i Gaarden paa 2ck’ Prioritet bagefter et 1ste Prioritets Laan paa 640 Rdlr. Da der var to Sønner og fire Døtre til at arve, kan man vel derfor anslaa den samlede Arv til mindst 3200 Rdlr. (2x800 —b 4><400), hvilket var en ikke ringe Sum paa den Tid, da Pengekrisen gav det “rede Sølv en stærkt forøget Værdi; den Aftægt, Lisbeth skulde have fra Gaarden, vidner ogsaa ornVelstand. Foruden Værelse med Køkken, alt møbleret, Loftsrum og Havejord, skulde hun aadig have: 3 Tdr. Rug, 3 Tdr. Byg, 1 Lpd. Oksekød “fersk eller saltet, hvilket jeg forlangen, 1¼ Lpd. saltet Flæsk, fersk Fisk: 2 Torsk, 2 Skader og 2 Snese I-Tvilling, 6 Snese Æg, ‘/2 Skp. Humle, I Skp. Salt, 10 Pd. Hør, 3 Pd. Katfebønner, I Pd. Cikorie, 2 Pd. Sukker, 12 Potter Brændevin, 4 Faar og i Ildebrændsel 10 Læ Klyne, samt daglig 4 Potte: Mælk.

    sans-serif; font-size: 12px;">Hvis hun flyttede fra gaarden, skulde hun i Stedet for “Mælken, Ildebrændsel, Faareføde og Husværelse aarlig have 20 Rdlr. rede Sølv: det øvrige skulde derimod ydes i Naturalier. Hele Aftægten blev »med Hensyn til det stemplede Papin anslaaet til en aarlig Værdi af 38 Rdlr. rede Sølv. Lisbeth, der levede i over tyve Aar paa Aftægt, drog virkelig bort fra Kjærgaard og nød Aftægtsydelsen hos Datteren Maren for at støtte hende, der paa den Tid mest trængte til at nyde godt af den rige lige Ydelse. Hos denne Datter, der senere kon, til at bo i St. Able i Vorgod, men dengang boede i Stampen i Dejbjerg, døde Lisbeth 1847, tæt ved 80 Aar gammel.

    isabeth Kjærgaards væsen, var sikkert en Slægtsarv. Hos nogle af hendes Børn genfindes de samme Karaktertræk. Særlig er der om hendes ældste Søn. Christen Kjærgaard, der var rig paa Ejendommeligheder, bevaret mange Træk, som vidner derom. Nogle af disse skal her gengives.

    Hans — MADSDATTER, Elisabeth. Elisabeth (datter af PEDERSEN, Mads og MILTERSDATTER, Maren) blev født 30 aug. 1767, Vejlen i Skjern, Denmark; døde 24 jun. 1847, Stampen i Dejbjerg, Denmark. [Gruppeskema]


  22. 55.  MADSDATTER, Elisabeth blev født 30 aug. 1767, Vejlen i Skjern, Denmark (datter af PEDERSEN, Mads og MILTERSDATTER, Maren); døde 24 jun. 1847, Stampen i Dejbjerg, Denmark.

    Notater:

    SØSKENDEFLOKKEN PÅ FASTERGAARD


    Omtrent samtidig med at Mads Pedersen og Maren overtog Fastergaard som selveje, drog deres ældste datter ind på Dejbjerg Kjærgaard, først som husbestyrerinde; senere blev hun selv husmoderen, da hun — Ca. 1789— blev gift med den omtrent 20 år ældre bestyrer Hans Christensen.


    Om ham har hans sønJørgen der meddelt, at han var født i Henne ved Varde og hans far var styrmand. Hans døde tidlig, og da hans far var blevet gift igen, kom Hans ud at tjene, da han var 7 aar gammel. Siden passede han sig selv og tjente flere steder, deriblandt også i Skjern.


    Han var i miitærtjeneste i flere år; da han var kommet hjem, tjente han senest Velling, indtil han kom til at tjene i Dejbjerg Kjærgaard, som han bestyrede i 8 år, inden han blev gift. Han havde to brødre og to søstre i Sønderjylland, bosiddende i Stenderup. Skønt han var så meget ældre end sin kone, levede de lykkeligt sammeb


    Elisabeth Kjærgaard var af natur i en sjælden grad påpasselig og omsorgsfuld frem for alt hvar der havde økonomisk værdi; det var en egenskab, hun rimeligvis havde 1a arv efter faderen. Et lille træk, der er bevaret om hende, fortæller, at hun ikke kunne lide, at der lå sten i en vej; når hun gik hen ad en vej, samlede hun altid de sten der lå i hjuisporet, og kastede dem ud fra vejen. Var hun i besøg hos sine børn ude i marken, opsamlede hun pinde, ben eller andet skrammel, blot det kunne

    være til nytte og tog det med hjem eller sendte børnebørnene hjem med det.



    Se mere på Fastergårdslægten

    Børn:
    1. KJÆRGAARD, Christen Hansen blev født 17 jun. 1791, Dejbjerg, Midtjylland, Denmark; døde 24 apr. 1862, Skaarup, Hanning.
    2. HANSEN, Mads blev født 9 okt. 1793; døde 1794.
    3. HANSDATTER, Anne blev født 1795; døde 13 sep. 1840.
    4. HANSDATTER, Maren blev født 1797, Dejbjerg, Midtjylland, Denmark; døde 18 okt. 1880.
    5. HANSDATTER, Dorothe blev født 1799, Dejbjerg, Midtjylland, Denmark; døde 23 mar. 1879, Lem, Midtjylland, Denmark.
    6. HANSEN, Mads blev født 4 okt. 1801; døde 1803.
    7. KJÆRGAARD, Jørgen Peder Hansen blev født 1803, Dejbjerg, Midtjylland, Denmark; døde 20 maj 1891, Sædding, Midtjylland, Denmark.
    8. 27. HANSDATTER, Ane Hedevig blev født 11 jan. 1806, Dejbjerg, Lem, Rngkbn, Dnmr; blev døbt 11 jan. 1806, Bolling, Ringkobing, Denmark; døde 28 jan. 1876, Dejbjerg, Lem, Rngkbn, Dnmr.

  23. 56.  IVERSEN, Peder blev født 1768, Rind sogn Hammerum (søn af CHRISTENSEN VITTARP, Ivar og HANSDATTER, Karen); døde 24 nov. 1853, Rind sogn Hammerum.

    Peder — LAUGESDATTER, Else. Else blev født 1768, Rind sogn Hammerum; døde 22 dec. 1846, Rind sogn Hammerum. [Gruppeskema]


  24. 57.  LAUGESDATTER, Else blev født 1768, Rind sogn Hammerum; døde 22 dec. 1846, Rind sogn Hammerum.
    Børn:
    1. 28. PEDERSEN, Iver blev født 1798, Rind, Hammerum, Rind, Hammerum; døde 8 jan. 1875, Rind, Hammerum, Rind, Hammerum.

  25. 60.  PEDERSEN, Anders blev født 1752, Omvrå, Midtjylland, Danmark (søn af TERCHELSEN, Peder og ANDERSDATTER, Anne); døde 27 apr. 1827, Sdr. Omme.

    Notater:

    http://runeberg.org/trap/3-5/0403.html

    1774.11.20 VIET:''' Anders Pedersen, Omvrå, Sønder Omme Maren Hansdatter, Skærlund, Brande, BOSAT: Sønder Omme Omvraa'''

    KIRKEBOGSTEKSTEN: 7. Paa 25 Søndag blev Anders Pedersen af Omvraae og Maren Hans Datter af Skierlund

    NOTITS: Se fx dåb 6. april 1780 i Sønder Omme kirkebog. Hun blev begravet 23. dec 1785 i Sønder Omme, 36 år. Anders Pedersen *1752 Omvraa, Sønder Omme søn af Peder Terkelsen *1715 Omvraa †1773 Omvraa og Anne Andersdatter *1727 Ørbæk, Hoven †1773 Omvraa.

    Anders Pedersen (1752-), overtog faderens gård i Omvrå, gift 1. gang Mette Hansdatter (ca. 1750-85), gift 2. gang med Mette Marie Jensdatter (ca. 1757-);

    Terchel Pedersen (1756-);

    Johanne Marie Pedersdatter (1759-1813), gift med Jens Nielsen Grene (1756-1831);

    Ingeborg Pedersdatter (1766-), gift 1790 med Jens Pedersen Drongstrup.

    http://www.hansbendtsen.dk/side11.html

    Anders — JENSDATTER, Mette Marie. Mette blev født 1767; døde 3 jan. 1843, Sdr. Omme. [Gruppeskema]


  26. 61.  JENSDATTER, Mette Marie blev født 1767; døde 3 jan. 1843, Sdr. Omme.
    Børn:
    1. ANDERSEN, Hans Peder blev født 3 mar. 1788.
    2. ANDERSDATTER, Maren blev født 15 feb. 1789; døde 11 aug. 1811.
    3. ANDERSEN, Jens blev født 4 jan. 1790.
    4. ANDERSEN, Peder blev født 28 jan. 1792; døde 2 sep. 1794.
    5. ANDERSEN, Peder blev født 17 apr. 1794.
    6. ANDERSEN, Hans blev født 22 nov. 1795.
    7. 30. ANDERSEN, Therkild blev født 23 dec. 1797, Omvrå, Ikast-Brande Municipality, Central Denmark Region, Denmark; døde 20 okt. 1869.
    8. ANDERSEN, Hans Christian blev født 27 okt. 1799.
    9. ANDERSDATTER, Anna blev født 9 aug. 1801.
    10. ANDERSDATTER, Agathe blev født 15 maj 1806.

  27. 62.  CHRISTENSEN,  AndersCHRISTENSEN, Anders blev født 1772, Give (søn af DONNERUP, Christen Pedersen og OLESDATTER, Anne); døde 3 aug. 1836, Give.

    Anders — THOMASDATTER, Kirsten. Kirsten blev født 1772, Jernved Sogn, Syddanmark, Denmark; døde 25 jun. 1848, Give. [Gruppeskema]


  28. 63.  THOMASDATTER, Kirsten blev født 1772, Jernved Sogn, Syddanmark, Denmark; døde 25 jun. 1848, Give.
    Børn:
    1. 31. ANDERSDATTER, Anne Birgitte blev født jun. 1800, Hestlund, Give; døde 18 nov. 1861, Sdr.Omme.
    2. ANDERSEN, Thomas Christian blev født 2 nov. 1806, Give.


Generation: 7

  1. 64.  BAGGESGAARD,  Jens ChristensenBAGGESGAARD, Jens Christensen blev født 30 sep. 1722, Sønder Omme, Syddanmark, Danmark (søn af JENSEN, Christen Baggesgaard og SØRENSDATTER, Maren); døde 1 aug. 1810, Skovsende, Sdr.Omme.

    Jens blev gift med THOMASDATTER, Kirsten 26 nov. 1747, Sønder-Omme, Syddanmark, Denmark. Kirsten (datter af PEDERSEN, Thomas og JACOBSDATTER, Anne) blev født 1727, Dyrvig, Hoven, Sdr. Omme; døde 28 dec. 1775, Skovsende, Billund Municipality, Region Syddanmark, Denmark. [Gruppeskema]


  2. 65.  THOMASDATTER, Kirsten blev født 1727, Dyrvig, Hoven, Sdr. Omme (datter af PEDERSEN, Thomas og JACOBSDATTER, Anne); døde 28 dec. 1775, Skovsende, Billund Municipality, Region Syddanmark, Denmark.

    Notater:

    Gift:
    Ægtefælle: Kirsten Thomasdatter

    Børn:
    1. BAGGESGÅRD, Christen Jensen blev født 10 okt. 1747, Sønder-Omme, Syddanmark, Danmark; døde 25 okt. 1747, Sønder-Omme, Syddanmark, Danmark.
    2. BAGGESGÅRD (FØDT JENSEN), Christen Jensen blev født 19 jan. 1749, Skovsende, Sønder-Omme, Syddanmark, Danmark; døde 26 jan. 1831, Sønder-Omme, Syddanmark, Denmark.
    3. 32. JENSEN BAGGESGAARD, Thomas Jensen blev født 20 jul. 1751, Sdr.Omme, Skovsende; døde 25 jul. 1834, Bække, Syddanmark, Denmark.
    4. PEDERSDATTER, Karen blev født 1758, Sønder-Omme, Syddanmark, Denmark.

  3. 66.  NIELSEN, Jens blev født 1703, Brande; døde 5 jan. 1783, Sdr Omme.

    Notater:

    1750 d. 11 Jun blef Jens Nielsen af Brande og Maren Nielsdatter af Filskov trolovet.

    Sammenviede d. 26 July.



    1763 d. 11 Dec blev ung karl Niels Pedersen af Farre Mølle viet til een af hendis forrige mand


    Jens Nielsen forladt Kone Maren Nielsdatter af Filskov som maatte erhverve Tamperrets


    domb. Trolovede 2 nov.

    Jens blev gift med NIELSDATTER, Maren 26 jul. 1750, Sdr Omme. Maren blev født 7 jun. 1711. [Gruppeskema]


  4. 67.  NIELSDATTER, Maren blev født 7 jun. 1711.

    Notater:

    '''1725 d. 6 jan. blev Niels Christensens barn af Filskov døbt kaldet '''Maren'''. Testes: Inger

    Lauridsdatter, Peder i Præstegården, Christen Mouridsen Filskov, Maren Christensdatter


    ibidem, Anna Væver ibidem.'''



    1750 d. 11 Jun blef Jens Nielsen af Brande og '''Maren Nielsdatter''' af Filskov trolovet. Sammenviede d. 26 July.



    Barn


    1755, d.13 juli '''Anna Kirstine Jensdatter''', Sdr.Omme Død: June 11, 1800 (44)




    1763 d. 11 Dec blev ung karl Niels Pedersen af Farre Mølle viet til een af hendis forrige mand


    Jens Nielsen forladt Kone '''Maren Nielsdatter''' af Filskov som maatte erhverve Tamperrets


    domb. Trolovede 2 nov.



    Folketælling 1787 Sønder Omme sogn, Side 12 af 13 Filskov. 4. fam.



    * Anders Jensen, 35, G, Mand


    *


    * Anna Kirstine Pedersdatter, 25, G, Hans kone


    *


    * Anna Marie Andersdatter, 1, U, Datter


    *


    * Kirsten Lauridsdatter, 29, U, Tjenestepige


    *


    * '''Maren Nielsdatter''', 75, E2, Mandens moder

    Notater:

    Gift:
    Ægtefælle: Maren Nielsdatter

    Børn:
    1. JENSEN, Anders blev født 1752, Sdr. Omme; døde 9 jun. 1835, Sdr. Omme.
    2. 33. JENSDATTER, Anna Kirstine blev født 13 jul. 1755, Sdr.Omme; døde 11 jun. 1800, Ringive.

  5. 68.  ANDERSEN, Anders blev født 1730 (søn af ANDERSEN, nn); døde 25 apr. 1781, Åstrup Sogn, Gjettrup..

    Notater:

    1781 d. 25 apr. døde gårdmand Anders Andersen i Gjettrup og blev begravet den 1 maj,

    gammel noget nær ved 51 år.

    http://www.thistedmuseum.dk/Historisk%20%C3%85rbog/%C3%85rgang%201968/Blaabjerg,%20Anton%20%20Kjellergaard%20i%20Thorup.pdf

    1790 d. 31 okt. Dom. 22. p. Trinit. lod Lauvs Lund og hustru Anne Andersdatter en søn hiemmedøbe i overværelse af Jørgen Pedersens hustru saavelsom Niels Pedersen af Hans Friis og horts folk og kaldet Christen. Dets daab blev stadfæstet i kirken Dom. 24. p. Trinit. Faddere: Anders Andersens enke i Giettrup bar barnet. Iver Andersen af Tvilhoe, Laurs Andersen af Gietterup, Peder Pedersens hustru og Michel Pedersens pige Kirsten Nielsdatter.

    Ribe, , Aastrup, Gettrup, , 2, FT-1787, C1745

    * •Anna Lausdatter 58 Enke Madmoder Gaardbeboer

    *

    * •Lauritz Andersen 28 Ugift Hendes Søn

    * •

    * •Maren Andersdatter 24 Ugift Hendes Datter

    * •

    * •Mette Andersdatter 15 Ugift Hendes Datter

    1807 d. 7 mar. døde Anders Andersens enke Anne Lausdatter i Gjettrup og blev begravet festo annutiationis mariæ gammel 78 år og 14 dage.

    Den første beboer af gården, vi kender, er Laurs Pedersen. Han var født omkring 1598 og døde 1660. Hans kone, Maren Nielsdatter, var allerede død 12 år før, nemlig 1648, hun var 10 år yngre end ham, så hun ermuligvis hans anden kone. Laurs Pedersen havde en række børn, mindst 5 sønner og 4 døtre. To af børnene, Tøger Laursen og '''Anne Laursdatter, gift med Anders Andersen''', kom til Gullerup, og der er tydelige nok en slægtsforbindelse mellem dem og familien i Gullerupgaard, men det er ikke muligt at sige noget nærmere om det.

    En anden af sønnerne, Niels Laursen (c. 1638-1716), overtog gården; en seks år ældre broder, Laurs Laursen (ca. 1632-1703), som vist var ugift, var også på gården ved sin død. Niels Laursen var gift 2 gange; først med Mette Therkelsdatter, ca. 1634, død 1686. Hvor hun var fra, vides ikke; deres første barn er født 1663, så de er formentlig gift ca. 1662, men hverken i Skalle rup eller Dragstrup. Måske kan hun være datter af den matriklen 1664 nævnte fæster af den 27 tønder hartkorn store gård Søndergaard i Ø. Jølby, Terkel Christensen, som var meget anset, og som nogle gange trådte i herredsfogedens sted.8 måneder efter hendes død blev han gift påny i Galtrup Kirke med Mette Knudsdatter, f. 1658 i Tøving, Galtrup Sogn. Hun døde imidlertid 1693 efter at hun havde født ham 3 børn. Hun var datter af delefogeden på Ullerup, tinghører Knud Andersen (ca. 1613-1686) og hustru Kirsten Pedersdatter (ca. 1627-1686). '''Knud Andersen var vist broder til den Anders Andersen i Gullerup, som var gift med Niels Laursens søster Anne Laursdatter.'''

    På Niels Laursens gamle dage overtog sønnen af første ægteskab Therkel Nielsen gården; han var forøvrigt vist den eneste af Niels Laursens børn, der overlevede ham. Therkel Nielsen var født 1669, men hvornår han døde, kan ikke siges. Han nævnes sidste gang 1719 og var vist ikke

    Anders — LAURSDATTER, Anne. Anne (datter af PEDERSEN, Laurs og NIELSDATTER, Maren) blev født 12 aug. 1724, Åstrup Sogn, Gjettrup.; døde 7 mar. 1807, Åstrup Sogn, Gjettrup.. [Gruppeskema]


  6. 69.  LAURSDATTER, Anne blev født 12 aug. 1724, Åstrup Sogn, Gjettrup. (datter af PEDERSEN, Laurs og NIELSDATTER, Maren); døde 7 mar. 1807, Åstrup Sogn, Gjettrup..

    Notater:

    1790 d. 31 okt. Dom. 22. p. Trinit. lod Lauvs Lund og hustru Anne Andersdatter en søn

    hiemmedøbe i overværelse af Jørgen Pedersens hustru saavelsom Niels Pedersen af Hans Friis

    og horts folk og kaldet Christen. Dets daab blev stadfæstet i kirken Dom. 24. p. Trinit.

    Faddere: Anders Andersens enke i Giettrup bar barnet. Iver Andersen af Tvilhoe, Laurs

    Andersen af Gietterup, Peder Pedersens hustru og Michel Pedersens pige Kirsten Nielsdatter.

    Ribe, , Aastrup, Gettrup, , 2, FT-1787, C1745

    * '''Anna Lausdatter 58 Enke Madmoder Gaardbeboer '''

    * Lauritz Andersen 28 Ugift Hendes Søn

    *

    * Maren Andersdatter 24 Ugift Hendes Datter

    *

    * Mette Andersdatter 15 Ugift Hendes Datter

    '''Ribe, Gørding, Aastrup, Aastrup, , 57, FT-1801 '''

    * Lauritz Andersen 41 Gift Husbond Bonde og Gaardbeboer

    *

    * Mette Christensdatter 41 Gift Hans Kone

    *

    * Ane Lauritzdatter 10 Ugift Deres datter

    *

    * Anders Lauritzen 8 Ugift Deres søn

    *

    * Christen Lauritzen 1 Ugift Deres søn

    *

    * Mette Andersdatter 29 Ugift Tjenestepige

    *

    * Ane Lauritzdatter 73 Enke Husbondens Moder Har ophold af Gaarden

    1807 d. 7 mar. døde Anders Andersens enke '''Anne Lausdatter''' i Gjettrup og blev begravet

    festo annutiationis mariæ gammel 78 år og 14 dage.



    Fødsel:
    Anne Laursdatter er datter Laurs Pedersen, f. 1598, d. 1660, fra Gjettrup, Åstrup og Maren Nielsdatter, f. 1608, d. 1648.

    Børn:
    1. 34. ANDERSEN, Iver blev født 1755, Åstrup Sogn, Tvilho.; døde 18 maj 1830, Åstrup Sogn, Tvilho..
    2. ANDERSEN, Lauritz blev født 1759, Gettrup, Syddanmark, Danmark.
    3. ANDERSDATTER, Maren blev født 1763.
    4. ANDERSEN, Anders blev født 9 okt. 1766, Gettrup, Åstrup, Denmark; døde 21 jan. 1787, Åstrup.
    5. ANDERSDATTER, Mette blev født 1772.

  7. 72.  OLESEN, Ivar blev født 27 nov. 1729, Dørken, Thyregod, Vejle amt, Denmark (søn af JACOBSEN, Oluf og CHRISTENSDATTER, Mette); døde sep. 1807, Thyregod, Vejle amt, Denmark; blev begravet 27 sep. 1807, Thyregod, Denmark.

    Notater:

    Selvejer i Dørken by, Thyregod sogn.


    --------------------



    Dato Sted Kilde



    Født : 27 Nov 1729 Østergaard, Dørken -



    Døbt : 04 Dec 1729 Thyregod Kirke -



    Død : 27 Sep 1807 Søndergaard, Dørken -



    Begravet : 27 Sep 1807 Thyregod Kirke -



    Alder : 77



    Stilling : fæster



    Ref. : kb Thyregod 1714-87 ops. 27 nr. 144 / 1788-1814 ops. 175



    Bopæl: : Søndergaard, Dørken



    Noter : Faddere: Frands Jacobsen, Villads Holes begge af Dørken, Jens Ålbæk soldat, Frands Jacobsens datter, Morten Christensens hustru af Thyregod



    Ivar Olufsen blev fæster på Søndergaard omkring 1752, han fik en dårlig start først ydede han et par tønder rug årligt til fattigkassen, i 1756 var han så forarmet et han blev fritaget, senere begyndte han igen at yde og langsomt gik det fremad så han blev en holden mand.


    Far Mor



    Oluf Jacobsen Mette Christensdatter



    Ægteskab Børn



    - Kirsten Nielsdatter 1754 - Mette Iversdatter



    02 Jul 1759 - Olov Iversen



    1762 - Jacob Iversen



    1767 - Hans Iversen



    01 Jan 1757 - Johanne Iversdatter

    Ivar blev gift med NIELSDATTER, Kirsten ca. 1754, Vejle amt, Denmark. Kirsten (datter af Niels) blev født 1724, Thyregod, Region of Southern Denmark, Denmark; døde 11 dec. 1807, Thyregod, Region of Southern Denmark, Denmark. [Gruppeskema]


  8. 73.  NIELSDATTER, Kirsten blev født 1724, Thyregod, Region of Southern Denmark, Denmark (datter af Niels); døde 11 dec. 1807, Thyregod, Region of Southern Denmark, Denmark.
    Børn:
    1. IVERSDATTER, Mette blev født 15 jan. 1754, Thyregod, Region of Southern Denmark, Denmark.
    2. IVERSDATTER, Johanne blev født 1756; døde 30 apr. 1824, Vrads, Midtjylland, Danmark.
    3. IVERSEN, Ole blev født jun. 1759, thyregod; døde 4 jan. 1840, thyregod.
    4. IVERSEN, Jacob blev født 1762, Thyregod, Vejle amt, Denmark; døde 1845.
    5. 36. IVERSEN, Hans blev født 2 aug. 1767, Thyregod, Vejle amt, Denmark; døde 15 aug. 1843, Give, Syddanmark, Danmark.

  9. 74.  JENSEN, Niels

    Niels — NIELSDATTER, Maren. [Gruppeskema]


  10. 75.  NIELSDATTER, Maren
    Børn:
    1. 37. NIELSDATTER, Else blev født 1764, Drantum, Brande, Central Denmark Region, Denmark; døde 22 jun. 1835, Give, Vejle amt, Denmark.
    2. NIELSDATTER, Maren blev født , Drantum, Brande, Central Denmark Region, Denmark.

  11. 76.  CHRISTENSEN, Jacob blev født jun. 1746, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred (søn af OLUFSEN, Christen); døde nov. 1810, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred; blev begravet , Thyregod, Syddanmark, Denmark.

    Notater:

    Født Jun. 1746 Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

    Døbt 3 Jul. 1746 Thyregod Kirke [2]



    Gårdnavn Østergaard, Matr. Nr. 2a


    Død Nov. 1810 Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred [3]


    Begravet 25 Nov. 1810 Thyregod Kirkegård



    Far Christen OLUFSEN, f. Jun. 1719, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Feb. 1796, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred



    Mor Karen JACOBSDATTER, f. Apr. 1719, Hindskov, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 1782, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred


    Gift 12 Okt. 1740 Thyregod Kirke




    Familie


    Johanne SøRENSDATTER, f. Okt. 1753, Aalbæk, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 27 Apr. 1818, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred


    Gift 28 Maj. 1775 Thyregod Kirke [4]



    Børn


    * 1. Maren JACOBSDATTER, f. Feb. 1776, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 2 Aug. 1849, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred


    * > 2. Christen JACOBSEN, f. Mar. 1777, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 14 Okt. 1845, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred


    * > 3. Søren JACOBSEN, f. Jan. 1780, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 10 Feb. 1851, Kokborg, Thyregod Sogn, Nørvang Herred


    * 4. Jens JACOBSEN, f. Feb. 1783, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Ja, dato ukendt


    * 5. Niels JACOBSEN, f. Nov. 1785, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Ja, dato ukendt


    * 6. Karen JACOBSDATTER, f. Dec. 1788, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Ja, dato ukendt


    * 7. Ane Kirstine JACOBSDATTER, f. Dec. 1791, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Ja, dato ukendt


    * 8. Stephan JACOBSEN, f. Feb. 1796, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Ja, dato ukendt

    Børn:
    1. 38. JACOBSEN, Christen blev født 1 feb. 1776; døde 17 okt. 1845.

  12. 78.  JENSEN, Jacob blev født 8 dec. 1743, Kokborg, Thyregod sogn, Nørvang herred, Vejle amt; blev døbt 8 dec. 1743, Thyregod Kirke (søn af WILLUMSEN (1), Jens og PEDERSDATTER, Anna); døde 19 dec. 1801, Kokborg, Thyregod.

    Jacob — SØRENSDATTER, Birthe. Birthe (datter af PEDERSEN, Søren og WILLUMSDATTER, Anne) blev født 10 nov. 1748, Aalbæk, Thyregod sogn; døde 14 jan. 1809, Enkelund Mark, Kokborg, Thyregod sogn; blev begravet 22 mar. 1809, Thyregod sogn. [Gruppeskema]


  13. 79.  SØRENSDATTER, Birthe blev født 10 nov. 1748, Aalbæk, Thyregod sogn (datter af PEDERSEN, Søren og WILLUMSDATTER, Anne); døde 14 jan. 1809, Enkelund Mark, Kokborg, Thyregod sogn; blev begravet 22 mar. 1809, Thyregod sogn.
    Børn:
    1. JACOBSEN, Jens blev født jan. 1774, Kokborg, Thyregod sogn, Nørvang herred, Vejle amt; døde 15 maj 1852, Hos sønnen Jacob Jensen i Rugsted, Ødsted sogn, Jerlev herred.
    2. 39. JACOBSDATTER, Ane blev født okt. 1775; døde 6 apr. 1857.
    3. JACOBSDATTER, Anne blev født okt. 1775, Kokborg, Thyregod; døde 4 apr. 1857, Dørken, Thyregod.
    4. JACOBSEN, Søren blev født 10 maj 1778, Kokborg, Thyregod sogn, Nørvang herred, Vejle amt; døde 10 feb. 1851, Kokborg, Thyregod sogn, Nørvang herred, Vejle amt.
    5. JACOBSEN, Peder blev født 1787.
    6. JACOBSDATTER, Anne (1)
    7. JACOBSDATTER, Anne (2)

  14. 88.  HANSEN, Christen blev født 1733, Bølling, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark (søn af KRAGMOSE, Hans Eskesen og NIELSDATTER NØRREGAARD, Kirsten Nielsdatter); døde 1825, Bølling, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark.

    Notater:

    (Kilde: Pastor A.M. Bårris)


    '''Christen Hansen overtog Kragmose i Fæste''' efter sin Fader. Aaret for Overtagelsen kendes ikke; men det er rimeligvis sket, før han 1765 giftede sig med '''Inger .Michelsdatter''', der er født 1736.


    Christen Hansen var Formand for Sogneforstanderskabet.




    '''STORE KRAGMOSE-GASDALGAARD LINJEN'''



    I Christen Hansens og Inger Michelsdatters Ægteskab var der 8 Børn, hvoraf de 3 døde som mindreaarige.


    De 5 var



    * Hans, født 1769,


    * Else, født 1770,


    * Michel, født 1772,


    * Kirsten, født 1774, og


    * Anna, født 1776.



    Sønnen '''Hans Christensen Kragmose''' overtog Kragrnose i Fæste efter Faderen, der flyttede til Gasdalgaard, der muligvis var hans Kones Fødegaard. Men det Fæste har næppe varet mere end et Aars” tid; thi 1790, 21 Aar gammel, købte han Halvdelen af Kragmose til; ligemed Bøllingbjerg Jorder.


    At han ogsaa købte Bøllingbjerg Jord kunde tyde paa, at vor Formodning om, at hans Bedstefader Hans Eskesen Kragmose var en søn af Esche Christensen, Bøllingbjerg, er rigtig.



    Det lyder imidlertid mærkeligt, at Hans Christensen Kragmose i saa ung en Alder, 21 Aar, har kunnet købe saa stor en Gaard. Men Kobekontrakten er underskrevet i Skjernbro den 8. November 1790, saa der kan ingen Fejltagelse være. Den ny Gaard blev kaldt Store Kragmose og var skyldsat for 6 Tdr., 2 Skpr. og 1/ Alb. Hartkorn. Han købte den af Landvæsenskommjssær Peter Christian Petersen til Dejbjerglund, og Købesummen var i99 Mdl., der skulde betales til Juni Termin. Dette Beløb kan kun angaa den Del, han købte af Kragmose, som havde 5 Tdr. Hartkorn.


    Den unge Mand har imidlertid ikke haft Gaarden i ret mange Aar, højst i 8 Aar; thi i Kirkebogen fortælles, at han 1799 boede paa Gasdalgaard, idet han dette Aar, den 30. Juni giftede sige med Karen Eriksdatter, der var fra Pilgaard i Sædding, men tjente hos Pastor Skaaning i Bølling Præstegaard, hvor Brylluppet stod.


    Store Kragmose solgte han som nævnt til en Mand fra Borris, Christen Olufsen Lindvig. Prisen kendes ikke. Naar han flyttede til Gasda1 gaard, maa det vel hænge sammen med, at han var den eneste Søn til Gaarden, idet den anden Søn Michel ved sit Giftermaal med Ane Kirstine Andersdatter fra Store Handerup i Faster købte den før omtalte Gaard i Debelmose. Og Christen Hansen havde kun de to Sønner. Paa det Tidspunkt var Christen Hansen 69 Aar, saa han kunde maaske nok trænge til Afløsning, skønt han blev 92 Aar og hans Kone 90. Død 1826. Denne Linje af Slægten følger Navnet Kragmose.


    Christen Hansen’s Datter Kirsten, der er født paa Kragmose 1774, blev 1798 gift med Christen Nielsen fra Vorgod, født 1769, død 26. Februar 1836. De havde Gaarden Vesterager i Vorgod. Kirsten levede i 12 Aar som Enke og Aftægtskone paa Gaarden og døde 22. Juli 1848, 74 Aar gi. I Ægteskabet var der 6 Børn, men om dem vides intet, kun at en ugift, aandssvag Datter boede paa »Vester agerc som en Slags Aftægtskone indtil sin Død 1879, skønt Gaar den blev solgt til fremmede allerede 1839.


    Hans Christensen Kragmose døde som Aftægtsmand paa Gasdalgaard den 8. Januar 1852, 83 Aar gi. Hans Kone, Karen, der var født 1767, døde 1847, 80 Aar gi.



    Hans og Karen Eriksdatter havde kun 2 Børn, en Søn og en Datter, Christen og Sørine Marie.


    Sønnen Christen Hansen, født 1802, blev 1832 gift med Ellen Andersdatfer, en Datter af Anders Madsen, Storgaard i Herborg, og fik med hende Gaarden Storgaard, der var paa godt 7 Tdr. Hart’ korn. Men hun døde efter kun 5 Aars Ægteskab 1837. De havde to Sønner, Anders Storgaard, der 1863 blev gift med Kristine fra Søn ciergaard i Sædding. Et halvt Aar efter, i November 1863, blev han

    indkaldt som Soldat, kom med i Krigen 1864, hvor han faldt. Den anden Søn Hans Kragmose døde som ung.



    Christen Hansen giftede sig anden Gang, vist 1840, med Kristine Marie Madsdatter, Datter af Mølleejer Mads Thygesen, Ege” ris Mølle i Nr. Vium. 1852 købte han Gaarden Vad i Herborg og flyttede dertil, og afhændede en Tid efter Storgaard. Han døde 1879. 77 Aar gi. Hans Kone døde først 1891.


    I dette Ægteskab var der 6 Børn, 2 Døtre og 4 Sønner: Ellen, Mads, Karen, Mads Christian, der 1903 tog Navnet Vad efter Føde gaarden, Mikkel og Jesper, der antog Navnet Kjelstrup efter Gaar” den af samme Navn i V. Herborg.


    I. Ellen Christensen blev gift med Jeppe Christensen i Bølling og boede i V. Herborg. De er begge døde. De havde 4 Børn, er døde som Barn.



    a) Kristine Christensen, gift med Gaardejer Chr. Christensen, Solsøhede i Vorgod. De er begge døde. De havde 6 Børn, der alle lever.



    b) Mariane Christensen, gift med Gaardejer Markus Gammel» gaard i Sædding. De havde 7 Børn, der alle lever og de fleste gifte.



    c) Christen Hansen Christeiisen, født 1883, har Fødegaarden i V. Herborg, er ugift.


    II. Mads Mølle Christensen var Tømrer i Esbjerg, var gift 2 Gange, i første Ægteskab var 2 Børn, i andet 5, hvoraf et døde som Barn. De 4 var Kristine, der var ugift og havde et Vasken i Esbjerg, Marinus var Postpakmester, August Malermester i Esbjerg og Aksel Barber i Esbjerg, en Søn har nu Forretningen.


    III. Karen Christensen, født 1845, gift mèd Gaardejer Niels Madsen Videbæk. Videbæk er et købt Navn. De havde en Gaard i Videbæk. Her var 6 Sønner, hvoraf en døde som Barn.



    a) Mads Videbæk var gift og havde en Gaard i Vildbjerg.



    b) Christen Videbæk overtog Fødegaarden, som han senere solgte, men beholdt en Del af Gaarden, hvor han bor. Han er gift. En Søn bor i Amerika.



    c) Hans Kragmose Videbæk er Tømrer, udvandret til Amerika.



    d) Anton Videbæk, Tømrer, bor i Amerika, er ugift.



    e) Christen Videbæk, rejste efter at have taget Realeksamen til U. S. A., hvor han er Præst. Er gift derovre.

    Christen — MICHELSDATTER, Inger. Inger blev født 1736; døde 1826. [Gruppeskema]


  15. 89.  MICHELSDATTER, Inger blev født 1736; døde 1826.
    Børn:
    1. KRAGMOSE, Hans Christensen blev født 1769, St. Kragmose, Bølling; døde 1852.
    2. KRAGMOSE, Else blev født 1770.
    3. 44. CHRISTENSEN, Mikkel blev født 1772, Gasdalsgaard, Bølling; døde 13 mar. 1848, Sønder Borris, Bølling, Ringkøbing, Denmark.

  16. 90.  HANDERUP, Anders blev født 1734, Store Handerup, Faster (søn af ANDERSEN, Christen "Søndergaard" og PEDERSDATTER, Karen); døde 1811, Sønderbygård, Bølling.

    Andre Begivenheder:

    • Døbt: 4 jan. 1734, Sædding Kirke

    Notater:

    Anders Christensen også kaldet Anders Svendsen Gift 4 gange

    u Anne Jacobsdatter, født 1734 - død 1764. Gift i perioden 1761-1764

    Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">2. hustru Inger Astrup, født 1747 - død 1766. Gift i perioden 1765-1766

    px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Et barn. Anne (Kirstine) Andersdatter 1766 -1850

    ine-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">3. hustru Maren Mortensdatter, født 1734 - død 1778, Gift i perioden 1767-1778

    "margin: 10px 0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Svend Andersen født 1769 - død 1829

    2 -

    -

    k, født 1748 - død 29-06-1825. Datter af Jens Busk og Ane Kristendatter, sandsynligvis fra gården "Busk" i Borris. Gift i perioden 1779-1811

    dding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">2 børn

    ht: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Mariane Andersdatter født 1782 -

    -height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Jens Andersen Sønderby 1784 - 1864

    x; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Anders Christensen kaldet Anders Svendsen købte i 1771 gården Store Sudergaard i Bølling fri af fæste fra Lundenæs. Kort derefter købte han Handerupggard i Handerup. I 1805 købte han Sønderbygaard i Bølling.

    argin: 10px 0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Ved folketællingen i 1787 boede Anders Christensen og hans 4. hustru med hans datter af 2. ægteskab og deres datter Mariane og sønnnen Jens i Handerup. Anders er ejer af Handerupgaard.

    0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Ved folketællingen i 1801 bor Anders Christensen, hustruen Kirsten, sønnen Svend (32 år) af 3. ægteskab, datteren Mariane (19 år) og sønnen Jens (16 år) i Handrupgaard. Sønnen Svend Andersen overtog gården i Handerup som han senere afstod til hans søn Anders Svendsen som igen afstod til to af hans sønner Peder og Visted som senere solgte den.

    ter.

    e gåeden i fællesskab, men døde ugifte.

    vetica, sans-serif; font-size: 12px;">Billede af Sønderbygaard

    ica, sans-serif; font-size: 12px;">Anders Christensen også kaldet Anders Svendsen Gift 4 gange

    Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">1. hustru Anne Jacobsdatter, født 1734 - død 1764. Gift i perioden 1761-1764

    g: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">2. hustru Inger Astrup, født 1747 - død 1766. Gift i perioden 1765-1766

    dersdatter 1766 -1850

    en Mortensdatter, født 1734 - død 1778, Gift i perioden 1767-1778

    e', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Tre børn

    -serif; font-size: 12px;">Svend Andersen født 1769 - død 1829

    Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Christen Andersen født 1772 -

    , Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Niels Andersen født 1775 -

    Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">4. hustru Kirsten Jensdatter Busk, født 1748 - død 29-06-1825. Datter af Jens Busk og Ane Kristendatter, sandsynligvis fra gården "Busk" i Borris. Gift i perioden 1779-1811

    2 børn

    født 1782 -

    oslash;nderby 1784 - 1864

    ristensen kaldet Anders Svendsen købte i 1771 gården Store Sudergaard i Bølling fri af fæste fra Lundenæs. Kort derefter købte han Handerupggard i Handerup. I 1805 købte han Sønderbygaard i Bølling.

    erif; font-size: 12px;">Ved folketællingen i 1787 boede Anders Christensen og hans 4. hustru med hans datter af 2. ægteskab og deres datter Mariane og sønnnen Jens i Handerup. Anders er ejer af Handerupgaard.

    ketællingen i 1801 bor Anders Christensen, hustruen Kirsten, sønnen Svend (32 år) af 3. ægteskab, datteren Mariane (19 år) og sønnen Jens (16 år) i Handrupgaard. Sønnen Svend Andersen overtog gården i Handerup som han senere afstod til hans søn Anders Svendsen som igen afstod til to af hans sønner Peder og Visted som senere solgte den.

    il Sønderbygård – som gård - findes i Rettertingets Stævningbog 1597-99. Her er indført en sag mellem Christiern Munck og hans svigermor Karine Bliksdatter omhandlende ”en gård i Bølling Herred i Borris sogn, som kaldes Sønderbye Gaard”. Karine Bliksdatters datter Karine Grønsdatter var gift med Niels Hansen som var herredsfoged i Øster Horne herred. Gården fulgte Karine ind i dette ægteskab og senere er det deres datter Sofie Nielsdatter som får gården. Hun var gift med Niels Lassen (1568-1631) som også var herredsfoged i Øster Horne Herred. I 1631 arvede to af deres fire sønner gården. De hed Mikkel og Niels og de overtog også gården i Grimlund hvor de boede. I 1646 hedder ejeren Knud Galt – dette år køber han nemlig Viumgård og i skødet står der at han skriver sig til Sønderbygård i Bølling Herred. Senere nævnes hans sønner Folmer og Gjord Galt som ejere. I 1721 er ejeren af Sønderbygård herredsfogeden i Lønborg Birk og i Øster-Nørre Horne Herred Jacob Knudsen (ca 1658 – 1729). Efter hans død ejer hans enke, Birgitte Christensdatter gården frem til hendes død i 1750. I begyndelsen af 1700-tallet hed fæstebønderne på de to halvpartgårde: Knud Jensen og Birgitte Mickelsdatter Købke på den ene halvpart og Christen Laugesen og Karen Mortensdatter Lindvig på den anden. En søn i begge familier overtager senere fæstemålet: Jens Michael Knudsen og Lauge Christensen. Det fortælles at Morten Christensen købte gården fri i 1756 - han var tilsyneladende bror til Lauge Christensen. I 1765 køber Mads Sørensen fra Hoven Mølle den ene halvpart i Sønderbygård. Mads Sørensen var gift med Mette Thomasdatter da han kommer til Borris men hun dør i 1773. Mads Sørensen giftede sig året efter med den 19-årige Ane Marie Laugesdatter som var datter af føromtalte fæstebonde Lauge Christensen. I 1778 overtog deres datter og svigersøn, Mette Madsen og Hans Christian Hansen gården. Mette Madsen og Hans Christian Hansens søn Mads Hansen overtog gården senest i 1830, hvor han blev gift med Ane Jensdatter Eg (fra Grindstd). De bygger en ny gård som kom til at ligge et par hundrede meter længere mod vest, væk fra den anden halvgård. Gården blev en helt lukket 4-længet grundmuret gård og stod færdig i 1832.

    lor: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">"Anders Christensen kaldet Anders Svendsen købte i 1771 gården Store Sudergaard i Bølling fri af fæste fra Lundenæs. Kort derefter købte han Handerupggard i Handerup. I 1805 købte han Sønderbygaard i Bølling."

    padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">1861 blev deres eneste datter Mette Madsen Sønderbye gift med Mathias Christian Rahbek (fra Ahlergaard, Borris). De overtog formodentlig gården på samme tidspunkt. De fik 5 børn hvor den yngste søn Mads Rahbek overtog gården i 1905. Han fjernede de gamle staldbygninger og erstattede dem med en tolænget staldbygning i 1925. Han var ugift og fik ingen børn så det var hans søstersøn Kristian Rahbek Jensen som købte gården i 1952. Han havde haft Ny Ahlergaard indtil da. I 1966 døde Rahbek Jensen og hans søn og svigerdatter, Mads Rahbek Jensen og Karen Margrethe Nors Nielsen overtog gården - og har den endnu. I 1976 og frem blev gården udbygget med en løsdriftsstald og maskinhus/silo. I dag er der ingen dyr på gården og jorden forpagtes væk.

    Anders blev gift med ASTRUP, Inger 1766. Inger blev født 1747; døde 1766, Sudergaard, Bølling. [Gruppeskema]


  17. 91.  ASTRUP, Inger blev født 1747; døde 1766, Sudergaard, Bølling.
    Børn:
    1. 45. ANDERSDATTER, Ane Kirstine blev født 1766, St. Sudergaard, Bølling; døde 27 jan. 1859, Borris, Midtjylland, Danmark.

  18. 93.  CHRISTENSEN, NN blev født 1716.

    Notater:

    Foældrene til Christen Eskesen kendes ikke, idet Kirkebogen er brændt i Hanning

    Kilde: Holger Ejby Villadsen 26/1-2021
    https://drive.google.com/open?id=0B_HqxGSV0OfXc1JZTTJMVkNKMWhiOTVDSzNYLXZmTVY1bjlR


    Løbe nr. Navn Køn Alder Født år Civilstand Information
    106 Poul Eskesen Mand 35 1752 Ugift Husbonde selvejer
    107 Eske Christensens enke Kvinde 71 1716 Enke(mand) hans moder opholdende
    108 Christen Eskesen Mand 32 1755 Ugift hans broder
    109 Hans Eskesen Mand 30 1757 Ugift hans broder

    Børn:
    1. ESKESEN, Poul blev født 1752, Hanning.
    2. 46. ESKESEN, Christen blev født 1755, Hanning; døde 29 apr. 1823, Aarup, Hanning Sogn.
    3. ESKESEN, Hans blev født 1757, Hanning.

  19. 94.  BERTELSEN, Christen
    Børn:
    1. 47. CHRISTENSDATTER, Kirsten blev født 1768, Egvad sogn; døde 4 oktober 1833, Aarup, Hanning Sogn.

  20. 104.  Jens

    Jens — NN. [Gruppeskema]


  21. 105.  NN
    Børn:
    1. 52. JENSEN, Peder blev født 1784.

  22. 108.  ANDERSEN, Christen blev født 1728, Henne, Syddanmark, Denmark.

    Notater:

    Hennegaard Gods Skifteprotokol Side 100 29. juni 1751 Afdød: Christen Jacobsen Colle i Houstrup (Christen Jacobsen Kolle der først var gift 1709 med Anne Nielsdatter) Enke: Anne Christensdatter (gift 1740. død 1765?) LV: Peder Joensen Lønne. (Peder Jonsen) Hans eneste søn og arving som han med hans første sal. hustru havde alvlet. (Anne Nielsdatter af Houstrup?) a. Anders Christensen Colle i Fidde (Anders Christensen Kolle i Overfidde) Der var gæld til bla. Christen Andersen, som havde ¾ part af stedet der havde laandt til den sal. mands lig prædiken. Der var først indgaaet en Contract (Aftægts kontrakt) med Michel Hansen af Gallebierre (Galgebjerg i Lønborg sogn?) med den afdøde mand. Vurderingsmænd: Jens Jensen Fidde af Houstrup og Clemmend Christensen af Fidde.

    Christen — HANSDATTER, Kirstine. [Gruppeskema]


  23. 109.  HANSDATTER, Kirstine (datter af CHRISTENSEN, Hans og JENSDATTER, Ide Kirstine).
    Børn:
    1. 54. KJÆRGAARD, Hans Christensen blev født 1748, Henne, Syddanmark, Danmark; døde 2 feb. 1818, Dejbjerg Kjærgaard, Dejbjerg.

  24. 110.  PEDERSEN, Mads blev født 6 aug. 1734, Storgaard i Vester Herborg (søn af FRUERGAARD, Peder Pedersen og OLUFSDATTER, Dorothe); døde 18 dec. 1814, Faster; blev begravet 18 dec. 1814, Faster, Midtjylland, Danmark.

    Notater:

    Folketællinger:

    Fkt-1787; Faster - -; 1; Fastergaard

    * 143; Mads Pedersen; m; 51; gift,1; ; ; Hosbonde / Bonde og gaardbeboer

    * 144; Maren Miltersdatter; k; 48; gift,1; ; ; Madmoder

    * 145; Milter Madsen; m; 12; ugift; ; ; Deres søn

    * 146; Mads Laustsen; m; 28; ugift; ; ; Tienestefolk

    * 147; Christen Jensen; m; 30; ugift; ; ; Tienestefolk

    * 148; Anne Chrestensdatter; k; 39; ugift; ; ; Tienestefolk

    * 149; Peder Poulsen; m; 15; ugift; ; ; Tienestefolk

    * 150; Anne Jensdatter; k; 16; ugift; ; ; Tienestefolk

    * 151; Milter Nielsen; m; 75; gift,1; ; ; Madmoderens forældre / Skoleholder

    * 152; Lisbeth Christensdatter; k; 77; gift,1; ; ; Madmoderens forældre

    Yderligere oplysninger om slægten kan ses under www.janushalkier.dk/slaegt.

    Her er der uddrag af bogen "slægten fra Fastergaard". se side 53 og fremFaster

    Mads blev gift med MILTERSDATTER, Maren 20 maj 1766. Maren (datter af NIELSEN, Milter og CHRISTENSDATTER, Elisabeth) blev født 22 jan. 1739, Fastergaard, Midtjylland, Denmark; døde 17 jan. 1824. [Gruppeskema]


  25. 111.  MILTERSDATTER, Maren blev født 22 jan. 1739, Fastergaard, Midtjylland, Denmark (datter af NIELSEN, Milter og CHRISTENSDATTER, Elisabeth); døde 17 jan. 1824.
    Børn:
    1. 55. MADSDATTER, Elisabeth blev født 30 aug. 1767, Vejlen i Skjern, Denmark; døde 24 jun. 1847, Stampen i Dejbjerg, Denmark.
    2. MADSEN NYGAARD, Peder blev født 30 jun. 1771, Vejlen, Skjern; døde 25 jul. 1859.
    3. MADSEN FASTERGAARD, Milter blev født 7 jan. 1775, Skjern, Midtjylland, Denmark; døde 30 jan. 1843.
    4. MADSDATTER, Dorthe Marie Marie blev født 1777, Fastergaard; døde 27 jul. 1840, Astrup.
    5. MADSEN, Svenning Vilhelm blev født 1783, Fastergaard; døde 11 jun. 1836, Søgaard i Nørby, Holmsland.

  26. 112.  CHRISTENSEN VITTARP, Ivar blev født 1727, Ringkøbing Amt, Nørre Horne Herred Strellev sogn; døde 8 sep. 1798, Ringkøbing Amt, Hammerum Herred, Rind Sogn.

    Ivar — HANSDATTER, Karen. Karen (datter af ESKESEN, Hans og PEDERSDATTER, Mette) blev født 1725, Ribe Amt, Vestre Horne Herred, Janderup Sogn; døde 21 apr. 1804, Ringkøbing Amt, Hammerum Herred, Rind Sogn. [Gruppeskema]


  27. 113.  HANSDATTER, Karen blev født 1725, Ribe Amt, Vestre Horne Herred, Janderup Sogn (datter af ESKESEN, Hans og PEDERSDATTER, Mette); døde 21 apr. 1804, Ringkøbing Amt, Hammerum Herred, Rind Sogn.
    Børn:
    1. 56. IVERSEN, Peder blev født 1768, Rind sogn Hammerum; døde 24 nov. 1853, Rind sogn Hammerum.

  28. 120.  TERCHELSEN, Peder blev født 6 okt. 1715, Omvrå Mølle, Sønder Omme, Ribe, Denmark; blev døbt 6 okt. 1715, Sønder Omme, Kirke (søn af KNUDSEN DOVR, Terkel Therkel og PEDERSDATTER, Magrethe); døde 14 mar. 1773, Omvrå Mølle, Sønder Omme, Ribe, Denmark; blev begravet 14 feb. 1773, Sønder Omme, Ribe, Denmark.

    Notater:

    http://www.hansbendtsen.dk/side11.html

    Peder Terkelsen (son of Terkel Knudsen Dovr and Margrethe Pedersdatter) was born 1715 in Omvrå, and died 1773 in Omvrå. He married Anne Andersdatter on 1747 in Sdr. Omme Kirke, daughter of Anders Pedersen.

    More About Peder Terkelsen:

    Baptism: 06 Oct 1715, Sdr. Omme Kirke.

    Burial: 14 Feb 1773, Sdr. Omme Kirke.

    More About Peder Terkelsen and Anne Andersdatter:

    Marriage: 1747, Sdr. Omme Kirke.

    Children of Peder Terkelsen and Anne Andersdatter are:

    * Margrethe Pedersdatter, b. 1749, Omvrå, d. date unknown.

    * Mette Cathrine Pedersdatter, b. 1750, Omvrå, d. date unknown.

    * Anders Pedersen, b. 1752, Omvrå, d. date unknown.

    * +Johanne Marie Pedersdatter, b. 1759, Omvrå, d. date unknown.

    * Terkel Pedersen, b. 1756, Omvrå, d. date unknown.

    * Anne Marie Pedersdatter, b. 1760, Omvrå, d. date unknown.

    * +Cathrine Pedersdatter, b. 1761, Omvrå, d. 04 May 1840, Carlsborg Hastrup.

    '''Peder Terkelsen var en kendt person på egnen.

    Han havde mange børn. kirkebog 1688-1766:'''* ops. 205 Margrethe 8/9 1749

    * ops. 213 Mette Cathrine 3/4 1750

    * ops. 223 Anders 23/7 1752

    * ops. 237 Terkel 4/4 1756

    * ops. 247 Johanne Marie 12/4 1759, viet i Give med Johannes Christensen Givskov den 2 juli 1777

    * ops. 250 Anne Marie 3/10 1760

    * ops. 254 Cathrine 24/1 1762, viet i Sdr. Omme med Peder Christensen Kusk i Hastrup. 1794 ?

    Om Omvrå: Ejerlav-området kaldet Omvrå, skal angiveligt have omfattet 7370 tønder land. Herpå lå en ”Enestedgaard” (tolket at være en enligt liggende gård). Gården var beliggende på en ”pold” (højt punkt) tæt ved nordbredden af Omme Å. (Noget vest for den nuværende ”Enstedgård”). Udover lidt dyrket jord og de for husdyrene livsvigtige enge samt moserne, var der også noget egekrat eller egeskov. Resten – den største del – har i århundreder ligget ud i store hedestrækninger.

    http://runeberg.org/trap/3-5/0403.html

    Gården i Omvrå havde i flere omgange været i Statens (Kongens) eje. Men blev år 1579 overtaget af en Ifver Lunge, godsejer til Tirsbæk Slot ved Vejle. Der boede da 2 familier på gården.

    I 1662 tilhørte gården ejeren af herregården Jullingsholm i Sønder Omme.

    I 1688 var ejeren borgmester, Jørgen Hansen, Horsens. Der boede da 5 familier på de 4 gårde, der nu var i Omvrå. Heraf var 1 beliggende syd for åen med ca. halvdelen af arealet (mtk. nr. 3 i Filskov).

    Alle senere udstykninger fra de 3 gårde nord for åen (i Blåhøj), bærer matrikelbetegnelsen Omvrå efterfulgt af parcelnumrene 1,2 el.4 tilføjet et el to bogstaver. Det gælder alle husene i Gl. Blåhøj (tidl. kaldet Blåhøj by) og 76 ejendomme hvorpå der er, eller har været landbrug.

    Peder blev gift med ANDERSDATTER, Anne Cirka 1747, Sønder-Omme, Region of Southern Denmark, Denmark. Anne (datter af PEDERSEN, Anders og CHRISTENSDATTER, Mette) blev født 24 feb. 1727, Ørbæk, Midtjylland, Danmark; blev døbt 28 dec. 1727, Hoven Kirke; døde 1773, Midtjylland, Danmark; blev begravet 21 feb. 1773, Sønder Omme, Kirke. [Gruppeskema]


  29. 121.  ANDERSDATTER, Anne blev født 24 feb. 1727, Ørbæk, Midtjylland, Danmark; blev døbt 28 dec. 1727, Hoven Kirke (datter af PEDERSEN, Anders og CHRISTENSDATTER, Mette); døde 1773, Midtjylland, Danmark; blev begravet 21 feb. 1773, Sønder Omme, Kirke.

    Notater:

    Gift ca. 1747


    '''Anne Andersdatter


    * Født 24-12-1727 i Ørbæk, Hoven,


    * død i Omvrå,


    * begravet 21-02-1773 i Sønder Omme.'''



    Øvrige børn:


    * Margrethe Pedersdatter (ca. 1748-);


    * Mette Pedersdatter (ca. 1750-);


    * Anders Pedersen (1752-), overtog faderens gård i Omvrå,


    *


    gift 1. gang Mette Hansdatter (ca. 1750-85),


    gift 2. gang med Mette Marie Jensdatter (ca. 1757-);



    * Terchel Pedersen (1756-);


    * Johanne Marie Pedersdatter (1759-1813), gift med Jens Nielsen Grene (1756-1831);


    * Ingeborg Pedersdatter (1766-), gift 1790 med Jens Pedersen Drongstrup.



    Anne Andersdatter (b. 1727, d. 1773)


    Anne Andersdatter (daughter of Anders Pedersen) was born 1727 in Ørbæk, Hoven, and died 1773 in Omvrå. She married Peder Terkelsen on 1747 in Sdr. Omme Kirke, son of Terkel Knudsen Dovr and Margrethe Pedersdatter.


    Notes for Anne Andersdatter:


    1727 den 28 Decembr. blef Anders Pedersøns Barn af Ørbech dets Daab confirmeret kaldet Anne. Ingeborg Christensdatter i Ørbech. Jens Pedersøn ibid. Jacob Simon ibid. Margrete Pedersd. ibid. Karen ib


    More About Anne Andersdatter:


    Baptism: 28 Dec 1727, Hoven Kirke.



    More About Anne Andersdatter and Peder Terkelsen:


    Marriage: 1747, Sdr. Omme Kirke.



    Children of Anne Andersdatter and Peder Terkelsen are:


    Margrethe Pedersdatter, b. 1749, Omvrå, d. date unknown.


    Mette Cathrine Pedersdatter, b. 1750, Omvrå, d. date unknown.


    Anders Pedersen, b. 1752, Omvrå, d. date unknown.


    +Johanne Marie Pedersdatter, b. 1759, Omvrå, d. date unknown.


    Terkel Pedersen, b. 1756, Omvrå, d. date unknown.


    Anne Marie Pedersdatter, b. 1760, Omvrå, d. date unknown.


    +Cathrine Pedersdatter, b. 1761, Omvrå, d. 04 May 1840, Carlsborg Hastrup.

    Notater:

    Gift:
    Ægtefælle: Peder Terchelsen

    Børn:
    1. PEDERSDATTER, Magrethe blev født 8 sep. 1749, Omvrå, Midtjylland, Danmark; døde 19 mar. 1808, Morsbøl, Billund Municipality, Region Syddanmark, Denmark.
    2. PEDERSDATTER, Mette Cathrine blev født 3 apr. 1750, Omvrå, Midtjylland, Danmark.
    3. 60. PEDERSEN, Anders blev født 1752, Omvrå, Midtjylland, Danmark; døde 27 apr. 1827, Sdr. Omme.
    4. PEDERSEN, Terkel blev født 4 apr. 1756, Omvrå, Midtjylland, Danmark.
    5. PEDERSDATTER, Johanne Marie blev født 12 apr. 1759, Omvrå, Midtjylland, Danmark.
    6. PEDERSDATTER, Anne Marie blev født 3 okt. 1760, Omvrå, Midtjylland, Danmark.
    7. PEDERSDATTER, Cathrine blev født 1761, Omvrå Mølle, Sønder Omme, Ribe, Denmark; blev døbt 17 jan. 1762, Omvrå Mølle, Sønder Omme, Ribe, Denmark; døde 4 maj 1840, Karlsborg, Thyregod, Vejle Amt; blev begravet 10 maj 1840, Thyregod, Vejle Amt, Denmark.
    8. PEDERSDATTER, C.

  30. 124.  DONNERUP,  Christen PedersenDONNERUP, Christen Pedersen blev født 1717, Tørring, Vrads, Skanderborg amt (søn af BORRESMITH, Peder Matzen og ANDERSDATTER, Maren); døde 5 jan. 1797, Hestlund, Give, Vejle amt; blev begravet 12 jan. 1797, Give kirkegård.

    Notater:

    Chresten Pedersens er fra Vonge, Ø Nykirke sogn

    r style="font-family: 'Trebuchet MS', Verdana, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: 13px;" />Hvem faderen er? At han er af Borgsmidt slægten forklares således,
    ifølge Viborg Landstings bog solgte Christen Pedersen 1791 to huse i Sindbjerg, til sin bror Anders Pedersen Borgsmidt i Ulkjær ved Vejle.
    Chresten Pedersen var første gang gift med Bergitthe Nielsdatter fra Vonge
    Datter af Niels Andersen Wong og Bodil Andersdatterhun døde i 1748 (skifte1749) Chresten Pedersens anden kone hed Anne Olluffsdatter.
    Hende ledte jeg længe efter. En mand som Chr. Pedersen giftede sig ikke under sin stand. En Anne Olluffsdatter født 1731 i Give, men faderen var tilsyneladende ikke særlig rig, han boede i Give by.( Jeg har senere fundet at skrev under på flere handler Olluff Stefansen Gadbjerg) ved Annes dåb kaldes han Olluff Steffensen . Jeg tror det er den samme mand.
    En dag opdagede jeg at Olluff Steffensen blev Gift med Kirsten Fransdatter fra "Givskov"1729 og de fik datteren Anne 1731 , Olluff døde 1734 og Kirsten giftede sig med Peder Poder fra Ullerup. Altså trådte Peder Poder i fader sted ,derfor de tætte bånd fra Poder familien til Chr. Pedersen Donnerup.
    Chr Pedersen kalder P. Poder for sin svoger reelt var han hans "Svigerfar "
    Kirsten Frandsdatter var sikker datter af Frands Jensen "Givskov" nænvt i kofp og kvæg skatten 1705. Han var gift med Kirsten Jensdatter fra Skærhoved . Hun døde 1708 og selv om Kirsten Frandsdatters fødsel ikke er at finde i Give kirkebog må det antages at Frands Jensen har giftet sig igen og opkaldt sin lille dattet efter den afdøde kone. På "Givskov betaler Jens Mortensen exsta skat til Kolding hus 1683 J. Mortensen og hans unavngine kone døde begge i år 1700. Morten Christensen på "Eskelund" (Givskov hed
    Eskelund frem til ca. 1670-80 )betalte skat 1662 Han var Stokke mand på Nørvong-Tørrild Herredsting nævnt til ca. 1670 født ca.1600-10.
    Nu bliver det indviklet.
    Chr. Pedersen og Anne fik en datter Ane Kersthine og hun blev gift med Niels Andersen Vonge (den yngre) søn af Anders Nielsen Vong og Birte Marie Albertsdatter i Hastrup Thyregod sogn.altså en bror til Chr Pedersen første kone.
    Niels Jørgensen i "Søndesthovd" er eneste søn af Jørgen Nielsen og Birthe Sørensdatter . Jørgen søn af Niels Andersen Wong.
    Hvem var far til Niels Andersen Vides ikke?----------- men på gården, som Niels Andersen boede på i Vonge, først som fæster og siden ejede boede der 1683 en mand ved navn Anders Laursen jævnfør Exsta skat til Koldinghus 1683 (Rigs arkivet) 
    NB. Jeg kan ikke fide Kirsten Frandsdatters død måske kan nogen hjælpe mig.
    ---------- 
    Bodil Andersdatter fra Brejnbjerg havde en søster Sidsel. Hun var gift først med en Mads Hansen han døde tidlig og så blev hun gift med Mads s bror
    Niels Hansen, jeg ved ikke om der var børn de boede på "Brejnbjerg"

    #cpdon

    kere med to læs trukne af stude. De havde "Ertaaffel" (kartofler) med og gav Klaus nogen for logiet. Næste år 1760 skriver Klaus, at han uddelte nogen til en bror og til Christen Pedersen Donnerup. I 1761 til endnu flere bl. a. omegnes præster.

    øgård, hvor han havde været at hilse på sin såkaldte 'Broder' Klavs Pedersen på dennes Fødselsdag, blev han overfalden af 4 Ulve i Ris Krat, men fældede dem alle 4 dels ved Skud og dels ved Slag af sin Ridepisdsk. 'Det var de sidste Ulve, der dræbtes i Givskud Sogn'."

    mme. Mere sandsynligt er, at Christen angreb ulvene. At man skulle kunne slå en ulv ihjel med en ridespisk, er vel et sagn fra gamle dage.

    orgsmed eller Borreschmidt kommer her ind i billedet over Christen Pedersen Donnerup som også var en Borreschmith. Se Slægtsoversigt Wong. Dansk Biografisk Leksikon 3. udgave har en kort artikel om Peder Borgsmed †1572, som var præst og reformator i Horsens. Ruggaard fører hans familie op til Peder Madsen Borresmith i Tørring.

    for Peder Olesen Borreschmidt i Jelling.

    som han ejede i perioder. Han er gift 1. gang med Niels Andersen Vonges datter Birgitte. Hun dør i 1748 fra mand og 3 små børn, bl. a. Peder Christensen.Chresten Pedersen gifter sig 2. gang med Anne Oles/Olufsdatter/Poder og får en række børn med hende. Hans efterslægt ved jeg ganske meget om. Problemet er : hvem er Chresten Pedersens far ?

    . Rugaards bog "Fremragende danske bønder før og nu" fra 1871 oplyses, at faderen hedder Peder Poulsen og er født 2. juni 1683, formentlig i Givskud, hvor kirkebogen starter 1722.Der findes i området Nørvang,Tørrild og Slavs herreder flere med navnet Peder Povelsen, men hidtil har jeg ikke kunnet finde en Chresten født omkring 1715-20, søn af Peder Povelsen.

    er rigtig

    Tørrild herred. Kollerup er et

    an være, at vi kan finde hendes bedsteforældre.

    Christen blev gift med OLESDATTER, Anne ca. 1753, Give. Anne (datter af STEFFENSEN, Oluf og FRANDSDATTER, Kirsten) blev født 1731, Give; døde 1784, Give. [Gruppeskema]


  31. 125.  OLESDATTER, Anne blev født 1731, Give (datter af STEFFENSEN, Oluf og FRANDSDATTER, Kirsten); døde 1784, Give.
    Børn:
    1. 62. CHRISTENSEN, Anders blev født 1772, Give; døde 3 aug. 1836, Give.


Generation: 8

  1. 128.  JENSEN, Christen Baggesgaard blev født 1683, Sønder-Omme, Syddanmark, Danmark (søn af CHRISTENSEN, Jens Baggesgaard); døde 1 feb. 1748, Sønder-Omme, Syddanmark, Danmark.

    Christen blev gift med SØRENSDATTER, Maren 24 okt. 1717, Sønder-Omme, Syddanmark, Denmark. Maren blev født 1692; døde 1780. [Gruppeskema]


  2. 129.  SØRENSDATTER, Maren blev født 1692; døde 1780.
    Børn:
    1. BAGGESGÅRD, Jens blev født 30 sep. 1722, Sønder Omme, Syddanmark, Danmark; døde 1 aug. 1810.
    2. 64. BAGGESGAARD, Jens Christensen blev født 30 sep. 1722, Sønder Omme, Syddanmark, Danmark; døde 1 aug. 1810, Skovsende, Sdr.Omme.

  3. 130.  PEDERSEN, Thomas blev født 1702, Dyrvig, Central Denmark Region, Denmark; døde 1777; blev begravet 15 feb. 1777, Sønder-Omme, Syddanmark, Denmark.

    Thomas — JACOBSDATTER, Anne. Anne blev født 1701, Ørbæk, Syddanmark, Denmark; døde 1764; blev begravet 18 nov. 1764, Sønder-Omme, Syddanmark, Denmark. [Gruppeskema]


  4. 131.  JACOBSDATTER, Anne blev født 1701, Ørbæk, Syddanmark, Denmark; døde 1764; blev begravet 18 nov. 1764, Sønder-Omme, Syddanmark, Denmark.
    Børn:
    1. 65. THOMASDATTER, Kirsten blev født 1727, Dyrvig, Hoven, Sdr. Omme; døde 28 dec. 1775, Skovsende, Billund Municipality, Region Syddanmark, Denmark.

  5. 136.  ANDERSEN, nn
    Børn:
    1. ANDERSEN, Knud blev født 1613, Gettrup; døde 1686.
    2. 68. ANDERSEN, Anders blev født 1730; døde 25 apr. 1781, Åstrup Sogn, Gjettrup..

  6. 138.  PEDERSEN, Laurs blev født 1598, Kjellerupgård, Torup, Skallerup, Morsø Nørre, Thisted (søn af LAURSEN, Peder Christian og CHRISTENSDATTER, Helle); døde 1660, 10 dec. 1660 i Skallerup, Morsø, Nørre, Thisted.

    Notater:

    Den første beboer af gården, vi kender, er Laurs Pedersen. Han var født omkring 1598 og døde 1660. Hans kone, Maren Nielsdatter, var allerede død 12 år før, nemlig 1648, hun var 10 år yngre end ham, så hun ermuligvis hans anden kone. Laurs Pedersen havde en række børn, mindst 5 sønner og 4 døtre. To af børnene, Tøger Laursen og Anne Laursdatter, gift med Anders Andersen, kom til Gullerup, og der er tydelige nok en slægtsforbindelse mellem dem og familien i Gullerupgaard, men det er ikke muligt at sige noget nærmere om det.

    s Laursen (c. 1638-1716), overtog gården; en seks år ældre broder, Laurs Laursen (ca. 1632-1703), som vist var ugift, var også på gården ved sin død. Niels Laursen var gift 2 gange; først med Mette Therkelsdatter, ca. 1634, død 1686. Hvor hun var fra, vides ikke; deres første barn er født 1663, så de er formentlig gift ca. 1662, men hverken i Skalle rup eller Dragstrup. Måske kan hun være datter af den matriklen 1664 nævnte fæster af den 27 tønder hartkorn store gård Søndergaard i Ø. Jølby, Terkel Christensen, som var meget anset, og som nogle gange trådte i herredsfogedens sted.8 måneder efter hendes død blev han gift påny i Galtrup Kirke med Mette Knudsdatter, f. 1658 i Tøving, Galtrup Sogn. Hun døde imidlertid 1693 efter at hun havde født ham 3 børn. Hun var datter af delefogeden på Ullerup, tinghører Knud Andersen (ca. 1613-1686) og hustru Kirsten Pedersdatter (ca. 1627-1686). Knud Andersen var vist broder til den Anders Andersen i Gullerup, som var gift med Niels Laursens søster Anne Laursdatter. På Niels Laursens gamle dage overtog sønnen af første ægteskab Therkel Nielsen gården; han var forøvrigt vist den eneste af Niels Laursens børn, der overlevede ham. Therkel Nielsen var født 1669, men hvornår han døde, kan ikke siges. Han nævnes sidste gang 1719 og var vist ikke http://www.thistedmuseum.dk/Historisk%20%C3%85rbog/%C3%85rgang%201968/Blaabjerg,%20Anton%20%20Kjellergaard%20i%20Thorup.pdf

    Laurs — NIELSDATTER, Maren. Maren blev født 1608, Mors.; døde 1648. [Gruppeskema]


  7. 139.  NIELSDATTER, Maren blev født 1608, Mors.; døde 1648.
    Børn:
    1. LAURSEN, Niels blev født 1638; døde 1716.
    2. 69. LAURSDATTER, Anne blev født 12 aug. 1724, Åstrup Sogn, Gjettrup.; døde 7 mar. 1807, Åstrup Sogn, Gjettrup..
    3. LAURSEN, Tøger
    4. LAURSEN, Peder
    5. LAURSEN, Karen
    6. LAURSEN, Maren

  8. 144.  JACOBSEN, Oluf blev født 1688, Thyregod, Vejle amt, Denmark (søn af FRANDSEN, Jacob og MADSDATTER, Mette); døde 9 dec. 1739, Thyregod, Vejle amt, Denmark.

    Notater:

    Dato Sted Kilde


    Født : 1688 Thisgaard, Dørken, Thyregod (1) (1) (1) (1) -



    Døbt : - udledt af begravelsen -



    Død : 09 Dec 1739 Østergaard, Dørken -



    Begravet : 09 Dec 1739 Thyregod Kirke -



    Viet 01 Aug 1717 Thyregod Kirke -



    Alder : 51



    Stilling : fæster



    Ref. : KB Thyregod 1714-88 ops. 89 nr. 18



    Bopæl: : Østergaard, Dørken



    Noter : Fødselstidspunkt er udledt af begravelsesdagen



    Iflg. Thyregod - Vester kirkebog 1717 ops. 89 nr. 18: Trolovet Oluf Jacobsen af Dørken til Pigen Mette Chrestensdattet af Lille Mosegaard, Ægteviede den 1 august.



    Han har sikkert været gift før, idet han får døbt en søn Jens, den 6 juni 1714, der er begravet en Mette Søndergaard fra Dørken den 30 marts 1717, 53 år gl.



    Østergaard matr. nr 2 Dørken. Efter at gården havde stået øde i 60 år, kom der endelig en fæster. Jacob Frandsens søn Oluf Jacobsen, der var født i 1688, blev d. 15. juni 1717 trolovet med Mette, der var datter af Christen Boysen i Lille Moesgård, der også hørte under Mads Tranes gods. De blev gift d. 1. aug. 1717, og samtidig overtog Oluf fæstet af Østergård. De fik 6 børn: 1. Christen, født i 1719, hjemmedøbt og fremstillet i kirken d. 2. juli. 2. Mette, født i 1723, hjemmedøbt d. 2. jan. 3. Jacob, født i 1725, døbt d. 26. dec. 4. Iver, født i 1729, døbt d. 4. dec. 5. Peder, født i 1733, døbt d. 1. marts. 6. Niels, født i 1736, døbt d. 2. febr. Af dem døde Jacob, 18 år gl. og blev begravet d. 28. apr. 1743.


    I fattigprotokollen optræder Oluf Jacobsen med normalt bidrag fra 1732 til 1739, kun hans bror Frands Jacobsen lå højere. Oluf døde 51 år gl. i 1739 og blev begravet d. 9. dec. Enken Mette Christensdatter beholdt fæstet med hjælp af den 20-årige søn Christen. Han blev d. 12. okt. 1740 gift med Karen, der var født i 1719 og fremstillet i kirken d. 6. apr., datter af Jacob Pedersen og Maren Christensdatter i Sønder Hindskov.


    Far Mor



    Jacob Frantsen Mette Frandsdatter



    Ægteskab Børn



    01 Aug 1717 - Mette Christensdatter 06 Jun 1714 - Jens Olufsen



    02 Jul 1719 - Christen Olufsen



    27 Nov 1729 - Ivar Olufsen



    02 Jan 1723 - Mette Olufdatter



    26 Dec 1725 - Jacob Olufsen



    01 Mar 1733 - Peder Olufsen



    01 Mar 1736 - Niels Olufsen (Bank)

    Oluf blev gift med CHRISTENSDATTER, Mette 1 aug. 1717, Thyregod, Vejle amt, Danmark. Mette (datter af CHRISTENSEN, Christen og PEDERSDATTER, Johanne) blev født 1696, Thyregod, Vejle amt, Denmark; døde 1767, Thyregod, Region of Southern Denmark, Denmark. [Gruppeskema]


  9. 145.  CHRISTENSDATTER, Mette blev født 1696, Thyregod, Vejle amt, Denmark (datter af CHRISTENSEN, Christen og PEDERSDATTER, Johanne); døde 1767, Thyregod, Region of Southern Denmark, Denmark.
    Børn:
    1. OLUFSEN, Christen blev født 2 jul. 1719; døde 24 feb. 1796.
    2. OLUFSDATTER, Mette blev født 2 jan. 1723, Thyregod, Dørken, Vejle amt, Denmark.
    3. OLUFSEN, Jacob blev født 26 dec. 1725, Thyregod, Dørken, Vejle amt, Denmark; døde 28 apr. 1743, Dørken, Thyregod; blev begravet 1743, Thyregod kirke.
    4. 72. OLESEN, Ivar blev født 27 nov. 1729, Dørken, Thyregod, Vejle amt, Denmark; døde sep. 1807, Thyregod, Vejle amt, Denmark; blev begravet 27 sep. 1807, Thyregod, Denmark.
    5. OLUFSEN, Ivar blev født 27 nov. 1729, Dørken, Thyregod, Vejle amt, Denmark; døde 27 sep. 1807, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt; blev begravet 27 sep. 1807, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt.
    6. OLUFSEN, Peder blev født mar. 1733, Thyregod, Dørken, Vejle amt, Denmark.
    7. OLUFSEN (BANK), Niels blev født 1736, Thyregod, Dørken, Vejle amt, Denmark; blev døbt 2 feb. 1736, Kirken; døde 11 mar. 1812, Ribe, Slavs, Grene, Krog; blev begravet 22 mar. 1812, Ribe, Slavs, Grene.

  10. 146.  Niels
    Børn:
    1. 73. NIELSDATTER, Kirsten blev født 1724, Thyregod, Region of Southern Denmark, Denmark; døde 11 dec. 1807, Thyregod, Region of Southern Denmark, Denmark.

  11. 152.  OLUFSEN, Christen blev født 2 jul. 1719, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred (søn af JACOBSEN, Oluf); døde 24 feb. 1796, Thyregod.

    Notater:

    Født Jun. 1719 Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

    Døbt Jun. 1719 Hjemmet



    Død Feb. 1796 Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred [2]


    Begravet 24 Feb. 1796 Thyregod Kirkegård



    Far Oluf JACOBSEN, f. 1688, Vester Sejrup, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Dec. 1739, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred



    Mor Mette CHRISTENSDATTER, d. Ja, dato ukendt


    Gift 1 Aug. 1717 Thyregod Kirke


    Familie-ID F150 Gruppeskema



    Familie 1


    Karen JACOBSDATTER, f. Apr. 1719, Hindskov, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 1782, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred


    Gift 12 Okt. 1740 Thyregod Kirke [3]



    * 1. Olav CHRISTENSEN, f. Jan. 1742, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Ja, dato ukendt


    * 2. Maren CHRISTENSDATTER, f. Maj. 1744, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Dec. 1759, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred


    * > 3. Jacob CHRISTENSEN, f. Jun. 1746, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Nov. 1810, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred


    * 4. Jens CHRISTENSEN, f. Mar. 1749, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Ja, dato ukendt


    * 5. Christen CHRISTENSEN, f. Okt. 1751, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Ja, dato ukendt


    * 6. Peder CHRISTENSEN, f. 1754, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Ja, dato ukendt


    * 7. Mette CHRISTENSDATTER, f. 4 Sep. 1757, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Ja, dato ukendt


    * 8. Maren CHRISTENSDATTER, f. 14 Jan. 1761, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. 18 Jan. 1761-24 Jan. 1761, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred


    * 9. Niels CHRISTENSEN, f. Mar. 1763, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred , d. Mar. 1764, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred

    Børn:
    1. 76. CHRISTENSEN, Jacob blev født jun. 1746, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred; døde nov. 1810, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred; blev begravet , Thyregod, Syddanmark, Denmark.

  12. 156.  WILLUMSEN (1), Jens blev født 1705, Aalbæk, Thyregod sogn (søn af JENSEN (1), Willum og PEDERSDATTER (1), Maren); døde 30 apr. 1769, Kokborg, Thyregod sogn; blev begravet , Thyregod kirkegård.

    Jens — PEDERSDATTER, Anna. [Gruppeskema]


  13. 157.  PEDERSDATTER, Anna
    Børn:
    1. 78. JENSEN, Jacob blev født 8 dec. 1743, Kokborg, Thyregod sogn, Nørvang herred, Vejle amt; blev døbt 8 dec. 1743, Thyregod Kirke; døde 19 dec. 1801, Kokborg, Thyregod.

  14. 158.  PEDERSEN, Søren blev født 1705, Ejstrupholm; døde 23 feb. 1787, Aalbæk.

    Søren — WILLUMSDATTER, Anne. Anne blev født 13 maj 1718, Hindskov, Thyregod sogn; blev døbt 13 maj 1718, Thyregod sogn, Nørvang herrede, Vejle amt; døde nov. 1791, Aalbæk; blev begravet nov. 1791, Ålbæk sogn, Dronningelund herred, Hjørring amt. [Gruppeskema]


  15. 159.  WILLUMSDATTER, Anne blev født 13 maj 1718, Hindskov, Thyregod sogn; blev døbt 13 maj 1718, Thyregod sogn, Nørvang herrede, Vejle amt; døde nov. 1791, Aalbæk; blev begravet nov. 1791, Ålbæk sogn, Dronningelund herred, Hjørring amt.
    Børn:
    1. SØRENSDATTER, Kirsten blev født 1741, Aalbæk, Thyregod Sogn, Danmark.
    2. SØRENSEN, Peder blev født 1742, Thyregod, Vejle Municipality, Region Syddanmark, Denmark.
    3. SØRENSDATTER, Karen blev født 1746, Thyregod, Vejle Municipality, Region Syddanmark, Denmark.
    4. 79. SØRENSDATTER, Birthe blev født 10 nov. 1748, Aalbæk, Thyregod sogn; døde 14 jan. 1809, Enkelund Mark, Kokborg, Thyregod sogn; blev begravet 22 mar. 1809, Thyregod sogn.
    5. SØRENSDATTER, Johanne blev født 1750, Thyregod, Vejle Municipality, Region Syddanmark, Denmark; døde 1750.
    6. SØRENSEN, Willum blev født 1751, Aalbæk, Thyregod Sogn, Nørvang, Vejle, Danmark; døde sep. 1805, Bøgeskov, Nørre Snede, Vrads, Skanderborg, Danmark.
    7. SØRENSDATTER, Johanne blev født 2 okt. 1753, Ålbæk, Thyregod; blev døbt 20 sep. 1753; døde 27 apr. 1818, Østergaard, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt; blev begravet 3 maj 1818, Thyregod Kirkegård, Thyregod, Nørvang, Vejle, Denmark.
    8. SØRENSEN, Lars blev født 1755, Thyregod, Vejle Municipality, Region Syddanmark, Denmark; døde 1801, Thyregod, Vejle Municipality, Region Syddanmark, Denmark.
    9. SØRENSEN, Stephan blev født 1758, Thyregod, Vejle Municipality, Region Syddanmark, Denmark; døde 1758, Thyregod, Vejle Municipality, Region Syddanmark, Denmark.
    10. SØRENSDATTER, Anne blev født 1761, Thyregod, Vejle Municipality, Region Syddanmark, Denmark; døde 1761, Thyregod, Vejle Municipality, Region Syddanmark, Denmark.

  16. 176.  KRAGMOSE, Hans Eskesen blev født 1695, Denmark (søn af CHRISTENSEN, Eske og CHRISTENSEN, Anne); døde 7 aug. 1770, Bølling, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark.

    Notater:

    KRAGMOSE (Kilde A.M. Bårris)


    Kragmose var en Gaard paa 10 Tdr. Hartkorn, vel med et Tih liggende af ca. 250 Tdr. Land. I 1500 Tallet ejedes den af Adels slægten Nordby, 1551—1556 af Oluf Nordby og 1561 af Ditlev Nordby. Slægten Nordby menes at være flyttet til Herregaarden Sdr. Urup i Grindsted Sogn. Slægten har haft Forbindelse med Borris Sogn, idet man paa Sønderbygaard er i Besiddelse af en Kjole, der har tilhørt Søhelten Søren Nordby’s Datter. 1658 nævnes Gaar den som hørende under Herregaarden Dejbjerglund i Dejbjerg øg ejedes af Frøken Sophie Rostrup. 1789 var Gaarden blevet delt i to Gaarde, hver paa 5 Tdr. Hartkorn. LYtt øplyses, at Gaarden paa den Tid havde 115 .Agre, og det vil vel sige, at saa meget var opdyrket, henad imod Halvdelen.

    Min Moders Fædrene Slægt havde Kragmose i Fæste, mens den var samlet. Men 1790 blev Halvdelen af Gaarden tilligemed Bølling bjerg Jorder købt til Selveje under Navnet Store Kragmose. Store Kragmose var paa 6 Tdr., 2 Skp. og ¼ AIb. Hartkorn, vel Ca. 150 Tdr. Land. Men Slægten havde kun Gaarden i Selveje i faa Aar, idet den inden Aarhundredets Udløb solgte den til en Mand fra Borris, Christen Olufsen Lindvig. Gaarden blev dog i Familien, idet nævnte Christen Olufsen Lindvig var en Fætter til min Moders Mor’ mors Mand i Debelmose Christen Lauridsen Nørgaard fra Hjoptarp i Borris, min Moders Morfar.

    Fra Kragmose flyttede Kragmose’Slægten til Gasdalgaard i Bøl% ling Sogn, der endnu er i Slægtens Eje, og nu er en Gaard paa godt 100 Tdr. Land. En anden Gren af Kragmoseslægten var tidligere flyttet til Lildbølling og derfra til Gaarden Hindbo, ogsaa i Bølling, nu vist Sognets største Gaard.



    Dens tidligere Fæster var Oluf Thomsen Kragmose og var også af Familien. Han var nemlig første Gang gift med Bodil Eschesdatter, Og da dette Navn Esche, stadig gaar igen i min Moders Fædrene Slægt, er det rimeligt at antage, at hun hørte til Familien paa Øster Bøllingbjerg. Dette gør det forstaaeligt, at den unge Slægtning har faaet den store Gaard i Fæste efter Oluf Thomsen. Men man skøn fler, at der har været Fremdrift, Vovemod og Dygtighed hos den unge Mand, siden han vovede at binde an med saa stor en Gaard, der jo den Gang var samlet.

    Vi skal her gøre en Bemærkning om Navnet Eske. I de gamle Kirkebøger staves det paa flere forskellige Maader, nemlig: Eskild, Esche, Eske og Esge. Det er det samme Navn, som skrives Asser, Esger og Asger. As, der er oldnordisk, betyder Gud.

    Christen Hansen overtog Kragmose i Fæste efter sin Fader. Aaret for Overtagelsen kendes ikke; men det er rimeligvis sket, før han 1765 giftede sig med Inger .Michelsdatter, der er født 1736. Christen Hansen var Formand for Sogneforstanderskabet.







    Ane Kirstine Andersdatter blev omkring 1790 gift med en Søn af Christen


    Hansen, Kragmose i Bølling. Sønnen hed Mikkel Christensen, I Kirkebogen


    staves det Michel. Som det vil erindres, var Christen Hansen en Broder til min


    Oldefader Eske Hansen, Lildbølling. Og Mikkel Christensen var en Broder til


    '''Hans Christensen Kragmose, der købte Store Kragmose, men senere


    døde paa Gasdalsgaard. Mikkel var altsaa en Fætter til min Bedsfefader,''' Hans


    Eskesen, Lildbølling.






    Hans Eskesen Kragmose (1695 - 1770)


    b. 1695 at Ll. Sudergård, Bølling, Jylland



    m. 1732 Kirsten Nielsdatter (1691 - 1770)


    d. 1770 at St. Kragmose, Bølling, Jylland aged 75


    Parents:



    Eske Christensen (1666 - )


    Anne NNsdatter (1668 - )


    Children (1):



    Eske Hansen (1737 - 1820)





    Children Self + Spouses Parents Grandparents


    Eske Hansen (1737 - 1820)


    Hans Eskesen Kragmose (1695 - 1770)



    +



    Kirsten Nielsdatter (1691 - 1770)


    Eske Christensen (1666 - )







    Anne NNsdatter (1668 - )







    b. 1695 at Ll. Sudergård, Bølling, Jylland


    m. 1732 Kirsten Nielsdatter (1691 - 1770)


    d. 1770 at St. Kragmose, Bølling, Jylland aged 75


    Parents:



    Eske Christensen (1666 - )


    Anne NNsdatter (1668 - )


    Children (1):



    Eske Hansen (1737 - 1820)

    Hans blev gift med NIELSDATTER NØRREGAARD, Kirsten Nielsdatter 20 dec. 1731, Bølling, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark. Kirsten blev født 1691, Borris, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark; døde 23 dec. 1770, Bølling, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark. [Gruppeskema]


  17. 177.  NIELSDATTER NØRREGAARD, Kirsten Nielsdatter blev født 1691, Borris, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark; døde 23 dec. 1770, Bølling, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark.

    Notater:

    KRAGMOSE (kilde A.M.Bårris)

    Den første Fæster af Kragmose af Slægten var Hans Eskesen Kragmose,


    det sidste Navn efter Gaarden.



    Han havde en Søster, Ellen Eskes datter Kragmose, der i 1732 blev gift med Poul Lasson Viig, fra Vig


    i Bølling. Disse to Børn var formentlig børn af Esche Christensen, der 1688 boede i Øster Bollingbjerg. Esche Christensen skal altsaa være min TipTip’Oldefader.



    Hans Eskesen Kragmose fik Kragmose i Fæste 1730. Han døde paa Gaarden 1770, 75 Aar gi. Han er altsaa født 1695. '''


    ==Den 20. December 1731 blev han trolovet med Enke Kirsten Nielsdatter Nørre gaard. Hendes første Mand var Enkemand Christen Christensen i den vestre Nørgaard i Bølling. Og Brylluppet stod den 3. Juni 1732.=='''


    Kirsten Nielsdatters første Mand døde den 22. Februar 1731 efter 17 Aars Ægteskab, hvori der var 3 Døtre og en Søn. Aaret efter var hun altsaa blevet gift med Hans Eskesen. Hun døde samme Aar som han 1770, 79 Aar gl. De havde to Sønner Christen Hansen, født 1733, og Eske Hansen, født 1736, min Oldefader.

    Notater:

    Gift:
    Ægtefælle: Kirsten Nielsdatter Nørregaard

    Børn:
    1. 88. HANSEN, Christen blev født 1733, Bølling, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark; døde 1825, Bølling, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark.

  18. 180.  ANDERSEN, Christen "Søndergaard" døde 1743, Borris.

    Christen blev gift med PEDERSDATTER, Karen 1 okt. 1724, Sædding Kirke. Karen døde 1776, Sædding. [Gruppeskema]


  19. 181.  PEDERSDATTER, Karen døde 1776, Sædding.
    Børn:
    1. 90. HANDERUP, Anders blev født 1734, Store Handerup, Faster; døde 1811, Sønderbygård, Bølling.

  20. 218.  CHRISTENSEN, Hans

    Hans — JENSDATTER, Ide Kirstine. [Gruppeskema]


  21. 219.  JENSDATTER, Ide Kirstine (datter af CHRISTENSEN, Jens og VISTISDATTER, Maren).
    Børn:
    1. 109. HANSDATTER, Kirstine

  22. 220.  FRUERGAARD, Peder Pedersen blev født 1670, Videbæk, Midtjylland, Danmark (søn af FRUERGAARD, Peder Pedersen og SVENDSDATTER, Kirsten); døde apr. 1747, Storgaard, Vester Herborg, Ringkøbing; blev begravet 23 apr. 1747, Herborg, Midtjylland, Danmark.

    Notater:

    Den første gang, vi i de skrevne kilder finder Mads Pedersens forældre nævnt, er

    1719, da Vorgod kirkebog meddeler, at hans forældre »Peder Pedersen Fruergaard af Videbæk» og ,Dorothe Olufsdatter af Berda» (Barde) blev gifte. Trolovelsen fandt sted den 12. februar og vielsen den 30. maj, 3. pinsedag, i Vorgod kirke. Forlovere var de to gårdmænd Peder Østergaard i Barde og Anders Madsen i Videbæk; man har grund til at antage, at begge de respektive fædre var døde.

    Om Dororhe Olufsdatters slægt har der ingen sikre oplysninger kunnet findes. Den 15. juni 1724 døde »Oluf Christensens Hustru afBerda, navnlig Karen Andersdaatter», 78 år, 9 uger og 1 dag gammel. Hun kunne således — efter alderen at dømme — særdeles vel være Dorothe Olufsdatters moder. En broder til Dorothe var muligvis gårdmand Jens Olufsen i Barde, hvem vi træffer som fadder,næsten hver gang Peder Fruergaards havde børn i kirke. Han blev gift i 1730, og hans kone holdt 4 år senere Dorothes yngste barn, Mads, over dåben.

    I Peder og Dorothes hjem fødtes i tiden mellen 1720 og 1734 fem børn, nemlig fire drenge og en pige til verden. Af disse børn er der kun for to skaffet yderligere underretning til veje, nemlig for den næstældste søn, Oluf, og den yngste, Mads. Af disse var Oluf født i Videbæk 1. juledag 1722 og blev døbt dagen efter. Da denne var en helligdag, forgik dåben i kirken. Dette var i Vorgod noget af en sjældenhed på den tid. Det hørte nemlig der i sognet til dagens orden, at de spæde børn blev døbt enten samme dag, de var født, eller dagen efter. Det var dog langtfra, at dåben derfor altid

    foregik i hjemmet, nej, i mange tilfælde var det i præstegården, at denne »Hjemmedaab» foregik. Hvad enten det var sommer eller vinter, blev de nyfødte børn bragt fra Videbæk og andre steder fra i sognet til den Vorgod præst i hans præstegård for at blive »hjemmedøbte».

    Ole Fruergaard træffer vi 32 år senere som brudgom, da han 1754 i Borris kirke blev viet til en gårdmandsdatter fra Borriskrog, med hvem han overtog denne gård. I de følgende 8 år fik det par tre sønner. Af fortegnelsen over fadderne til disse børn ser vi, at omgangskredsen og familien i Borris har været repræsenteret fra Borriskrog, Lindvig, Ager og Agård; desuden træffer vi blandt fadderne Tyge Broch og hustru Karen Broch fra Overby i Sdr. Felding, ligesom vi også ved, at Ole Krog i 1755 var fadder til et barn afTyge Brock. Af Oles 4 søskene træffer vi 1755 to, nemlig hans søster, Kirsten Fruergaard, og den yngste broder, Mads, som gudmoder og som fadder til den ældste søn, Laust Krog, der siden blev gift og bosat i Gjaldbæk i Borris. Fra denne søn, Laust, og fra den næste, Peder Krog, der blev boende i fødegården, stammer adskillige af de familier, som endnu bor i Borris.

    Peder Fruergaards yngste søn Mads blev født den 6. august 1734, da familien boede i Vester Herborg, rimeligvis allerede dengang i Storgaard, hvor faderen døde 13 år senere. Når vi erindre, at broderen Oluf ved sit giftemål blev den største gårdmand i Borris og Mads også blev den ene af de 2 største gårdmænd i Faster Sogn.... Kilde fortsat fra "Fastergårdsslægten".

    Peder blev gift med OLUFSDATTER, Dorothe 30 maj 1719, Vorgod, Midtjylland, Danmark. Dorothe (datter af CHISTENSEN, Oluf og ANDERSDATTER, Karen) blev født 1701, Barde. [Gruppeskema]


  23. 221.  OLUFSDATTER, Dorothe blev født 1701, Barde (datter af CHISTENSEN, Oluf og ANDERSDATTER, Karen).

    Notater:

    Gift:
    Ægtefælle: Peder Pedersen Fruergaard

    Børn:
    1. FRUERGAARD, Mette blev født 1719; døde 1789, Sønder-Felding, Midtjylland, Danmark; blev begravet 16 jul. 1789.
    2. PEDERSEN FRUEGAARD, I FJELSTERVANG I VORGOD, Jens blev født 25 jul. 1720; døde før 11 mar. 1771, Fjelstervang, Vorgod.
    3. FRUERGAARD, Oluf Pedersen blev født 1722, Storgaard, Vester Herborg; døde 18 nov. 1805.
    4. PEDERSEN FRUERGAARD, Thomas blev født 3 jan. 1726.
    5. PEDERSDATTER FRUERGAARD, Kirsten blev født 18 dec. 1729.
    6. 110. PEDERSEN, Mads blev født 6 aug. 1734, Storgaard i Vester Herborg; døde 18 dec. 1814, Faster; blev begravet 18 dec. 1814, Faster, Midtjylland, Danmark.
    7. PEDERSEN FRUERGAARD, Niels
    8. PEDERSDATTER FRUERGAARD, Anne døde 1755, Vorgod, Midtjylland, Danmark.
    9. PEDERSEN FRUERGAARD, Svend

  24. 222.  NIELSEN, Milter blev født 1712, Ilskov, Midtjylland, Denmark (søn af NIELSEN SØHALE, Niels og NIELSEN, Kirsten); døde dec. 1794; blev begravet 21 dec. 1794.

    Milter blev gift med CHRISTENSDATTER, Elisabeth 18 nov. 1736, Faster, Midtjylland, Denmark. Elisabeth (datter af POULSEN, Christen og PEDERSDATTER, Maren) blev født 19 apr. 1711, Ådum, Midtjylland, Denmark; døde jan. 1788; blev begravet 20 jan. 1788. [Gruppeskema]


  25. 223.  CHRISTENSDATTER, Elisabeth blev født 19 apr. 1711, Ådum, Midtjylland, Denmark (datter af POULSEN, Christen og PEDERSDATTER, Maren); døde jan. 1788; blev begravet 20 jan. 1788.
    Børn:
    1. MILTERSEN, Christian blev født 6 jan. 1738, Fastergaard, Midtjylland, Denmark.
    2. 111. MILTERSDATTER, Maren blev født 22 jan. 1739, Fastergaard, Midtjylland, Denmark; døde 17 jan. 1824.
    3. MILTERSEN, Niels blev født 26 dec. 1741, Fastergaard, Midtjylland, Denmark.
    4. MILTERSDATTER, Ingeborg Katrine blev født 22 apr. 1744, Fastergaard, Midtjylland, Denmark; døde 30 apr. 1818, Egvad, Midtjylland, Denmark.
    5. MILTERSEN, Eske blev født 8 apr. 1746.
    6. MILTERSEN, NN blev født 1749; døde 1749.
    7. MILTERSDATTER, Kirsten blev født 24 jan. 1751.
    8. MILTERSDATTER, NN blev født 1755; døde 1755.

  26. 226.  ESKESEN, Hans blev født 1690, Egvad sogn, Ringkøbing amt (søn af POULSEN, Eske og CHRISTENSDATTER, Kirsten); døde 20 jan. 1777, Skodsbøl, Ådum sogn; blev begravet 20 jan. 1777, Ådum kirke.

    Hans — PEDERSDATTER, Mette. Mette (datter af IVERSEN, Peder og NIELSDATTER, Karen) blev født 1706, Sejrupgaard Ådum sogn; døde 1792, Aadum; blev begravet 8 mar. 1792, Ådum, Denmark. [Gruppeskema]


  27. 227.  PEDERSDATTER, Mette blev født 1706, Sejrupgaard Ådum sogn (datter af IVERSEN, Peder og NIELSDATTER, Karen); døde 1792, Aadum; blev begravet 8 mar. 1792, Ådum, Denmark.
    Børn:
    1. HANSDATTER, Kirsten blev født 1724, Ribe Amt, Vestre Horne Herred, Janderup Sogn; døde 5 feb. 1792, Ringkøbing Amt, Hammerum Herred, Gjellerup Sogn.
    2. 113. HANSDATTER, Karen blev født 1725, Ribe Amt, Vestre Horne Herred, Janderup Sogn; døde 21 apr. 1804, Ringkøbing Amt, Hammerum Herred, Rind Sogn.
    3. HANSEN, Eske blev født 1732, Ribe Amt, Vestre Horne Herred, Janderup Sogn.
    4. HANSEN, Peder blev født 1734, Ribe Amt, Vestre Horne Herred, Janderup Sogn.
    5. HANSDATTER, Anne blev født 1737, Janderup; døde 26 maj 1803, Janderup.
    6. HANSDATTER, Petronella blev født 1749, Ribe Amt, Vestre Horne Herred, Janderup Sogn.

  28. 240.  KNUDSEN DOVR, Terkel Therkel blev født 1675, Dover, Lintrup Sogn (søn af TERKELSEN, Knud og HANSDATTER, Maren); døde 8 jan. 1745, Omvrå Mølle, Sønder Omme, Ribe, Denmark; blev begravet 15 jan. 1745, Omvrå Mølle, Sønder Omme, Ribe, Denmark.

    Terkel blev gift med PEDERSDATTER, Magrethe 1709. Magrethe (datter af GRAVERSEN, Peder og JØRGENSDATTER, Apelone) blev født 1685, Skærlund, Brande; døde 1721, Omvrå, Sdr. Omme. [Gruppeskema]


  29. 241.  PEDERSDATTER, Magrethe blev født 1685, Skærlund, Brande (datter af GRAVERSEN, Peder og JØRGENSDATTER, Apelone); døde 1721, Omvrå, Sdr. Omme.
    Børn:
    1. 120. TERCHELSEN, Peder blev født 6 okt. 1715, Omvrå Mølle, Sønder Omme, Ribe, Denmark; blev døbt 6 okt. 1715, Sønder Omme, Kirke; døde 14 mar. 1773, Omvrå Mølle, Sønder Omme, Ribe, Denmark; blev begravet 14 feb. 1773, Sønder Omme, Ribe, Denmark.

  30. 242.  PEDERSEN, Anders blev født 1692, Ørbæk, Ringkøbing, Denmark; blev døbt 2 mar. 1692, Hoven Kirke (søn af BERTELSEN, Peder og ANDERSDATTER, Sidsel); døde 1751.

    Notater:

    '''tip-5-oldeforældre'''


    Anders Pedersen


    Født i Ørbæk, døbt 02-03-1692 i Hoven,


    begravet 31-05-1751 samme sted.




    Gift ca. 1720 i Ådum med


    Mette (eller måske Maren) Christensdatter


    Født i Rabæk, døbt 17-08-1699


    i Ådum, begravet 28-07-1765 i Hoven.



    Øvrige børn:


    * Anne Andersdatter (1721-), gift med Peder Christensen; Sidsel Andersdatter (1724-40);


    * Peder Andersen (1733-77), gift med Dorthe Linderoth (1735-94).

    Anders blev gift med CHRISTENSDATTER, Mette ca. 1720, Aadum Kirke. Mette (datter af JENSEN, Christen Jensen og HØYER, Anne Mouritzdatter) blev født 1698, Rabæk, Ringkøbing, Denmark; blev døbt 17 aug. 1699; døde 1765, Hoven, Sdr, Omme. [Gruppeskema]


  31. 243.  CHRISTENSDATTER, Mette blev født 1698, Rabæk, Ringkøbing, Denmark; blev døbt 17 aug. 1699 (datter af JENSEN, Christen Jensen og HØYER, Anne Mouritzdatter); døde 1765, Hoven, Sdr, Omme.

    Notater:

    Født i Rabæk, døbt 17-08-1699

    i Ådum,


    begravet


    28-07-1765 i Hoven.



    Øvrige børn:


    * Anne Andersdatter (1721-), gift med Peder Christensen; Sidsel Andersdatter (1724-40);


    * Peder Andersen (1733-77), gift med Dorthe Linderoth (1735-94).



    Se mere om hendes aner her. http://www.k-h-andresen.dk/slaegt/slaegt_niveau2/slaegt_niveau3/slaegt_niveau4/slaegt_niveau5/slaegt_niveau6/slaegt_niveau7/kirsten1024_879_880.html

    Børn:
    1. 121. ANDERSDATTER, Anne blev født 24 feb. 1727, Ørbæk, Midtjylland, Danmark; blev døbt 28 dec. 1727, Hoven Kirke; døde 1773, Midtjylland, Danmark; blev begravet 21 feb. 1773, Sønder Omme, Kirke.

  32. 248.  BORRESMITH,  Peder MatzenBORRESMITH, Peder Matzen blev født ca. 1675, Tørring, Midtjylland, Danmark; døde ca. 5 feb. 1742, Tørring.

    Notater:

    '''Peder Matzen (Borresmith?) †1755 '''

    Billedet er fra Donneruplund Give


    Se: http://www.nørvang-herred.dk/oversigt/WongDynasti.htm#cpdon




    c1705 †1770 Give Mads Pedersen [fundet af Else Skovbo Jensen]



    Fadder med broderen Anders til Christens datter Anne Christine født 1753 paa Skovgaard, Kollerup.


    [Else Skovbo Jensen:] Tørring 15. maj 1742 døbt en datter for Matz Pedersen. Susc.: Niels Andersens datter af Wange . Testes: Christen Pedersen, ...



    [Else Skovbo Jensen formoder der er to Mads Pedersener i Tørring paa den tid:]


    I 1745 får Matz Pedersen en søn døbt Søren. Barnet bæres af Matz Pedersens kone ( det er næppe moderen) og en af fadderne er Matz Pedersen jun. 16. marts 1752 prædikede jeg over Matz Pedersens hustru Anne Pedersdatter ( Anne kunne være forkert for Karen), men

    1753, 18. februar døbt Matz Pedersens søn, Christen. En af fadderne er " madam" ?Christen Donnerup.


    *c1717 Tørring †1797 Give Christen Pedersen, se Birgitte Andersdatter Wong.


    *1722 Tørring †aug. 1791 Sindbjerg [Else Skovbo] Anders Pedersen, Sindbjerg kirkebog [Else Skovbo Jensen:] "15. april 1754 blev Anders Pedersen Borresmith af Tørring copuleret med enken Else Olufsdatter af Ulkjær".

    Ulkjær i Sindbjerg sogn FT 1787:


    Anders Pedersen, 65 , gift, Mand, Bonde og husmand


    Else Olufsdatter, 80 , gift, Kone


    Oluf Pedersen, 38 , enke, Hendes søn af 1. ægteskab


    Maren Andersen, 32 , ugift, Deres ægte datter



    Får i 1791 skøde på to huse i Sindbjerg af broderen Christen



    Stedsønnen Ole vies 28. sept. 1799 i Vindelev: "enkemand Ole Pedersen i Ulkier og pigen Ane Else Olesdatter blev sammenviede i Vindelev kirke. Forlovere: Ole Pedersen Poder i Nyborg og Christen Andersen Kyed i Ulkier"

    Peder — ANDERSDATTER, Maren. Maren blev født , Donnerup Give. [Gruppeskema]


  33. 249.  ANDERSDATTER,  MarenANDERSDATTER, Maren blev født , Donnerup Give.

    Notater:

    67 Maren Andersdatter i Tørring. 30.4.1753, fol.234B.
    E: Peder Madsen. B:
    1) Anne Pedersdatter, [skifte 21.3.1752 lbnr.61]. E: Mads Pedersen i Tørring. 5B:
    a Peder Madsen 15
    b Oluf Madsen 12
    c Anne Madsdatter 9
    d Søren Madsen 7
    e Peder Madsen 3
    2) Karen Pedersdatter g.m. Christen Christensen i Tørring
    3) Mads Pedersen i Tørring
    4) Christen Pedersen på Donnerup
    5) Anders Pedersen 30
    6) Maren Pedersdatter 28
    7) Laurids Pedersen 23.

    Og her er hans søsters skifte:

    61 Anne Pedersdatter i Tørring. 21.3.1752, fol.226.
    E: Mads Pedersen. B:
    1) Peder Madsen 14
    2) Oluf Madsen 13
    3) Anne Madsdatter 11
    4) Søren Madsen 8
    5) Peder Madsen 2.
    FM:
    1 morbror Mads Pedersen Østergaard i Tørring
    2 morbror Christen Pedersen i Donnerup.

    Og den anden Peder Madsen i Tørring, hans hustru dør 1730, her er hendes skifte:

    12 Anne Nielsdatter i Tørring. 6.8.1730, fol.85B.
    E: Peder Madsen. B:
    1) Karen Pedersdatter g.m. Anders Vistisen i Plovstrup [i Tørring sogn]
    2) Mads Pedersen 26
    3) Oluf Pedersen 17
    4) Christen Pedersen 16
    5) Niels Pedersen 13.
    FM:
    1 født værge Niels Nielsen Bech
    2 født værge Knud Nielsen i Tørring.


    Web content link:https://forum.slaegt.dk/index.php?topic=138949.0

    Børn:
    1. BORRESMITH, Mads Pedersen blev født 1705, Give, Syddanmark, Danmark; døde 1770, Give, Nørvang, Vejle amt..
    2. PEDERSDATTER, Anne blev født 1712, Tørring sogn; døde 16 mar. 1752, Tørring sogn.
    3. 124. DONNERUP, Christen Pedersen blev født 1717, Tørring, Vrads, Skanderborg amt; døde 5 jan. 1797, Hestlund, Give, Vejle amt; blev begravet 12 jan. 1797, Give kirkegård.
    4. BORRESMITH, Anders Pedersen blev født 1722, Ulkjær, Sindbjerg sogn, Midtjylland, Danmark; døde 1791, Sindbjerg, Nørvang, Vejle amt.
    5. BORRESMITH, Maren Pedersdatter blev født 1725, Tørring, Vrads, Skanderborg amt.
    6. PEDERSEN, Lauritz blev født dec. 1729, Tørring sogn, Skanderborg; blev døbt 22 dec. 1729.

  34. 250.  STEFFENSEN, Oluf blev født 1687, Gadbjerg; døde 1734, Vejle, Syddanmark, Denmark.

    Notater:

    gift 1729 med Kirsten Frandsdatter *1709c Give †1795 Bække fra Givskov. Gift anden gang med Peder Poder. Hun døde ved hendes søn af andet ægteskab Franz i Bække. [Hanna Andersen:] forældre Frands Jensen, Givskov, nævnt i kopfskat 1705 med anden kone (første Kirsten Jensdatter, Skærhoved +1708). Frands far vel Jens Mortensen +1700, betalte extraskat 1683. Jens far vel Morten Christensen på "Eskelund" (Givskov) skatteliste 1662, stokkemand på Nørvang Herredsting.

    Oluf blev gift med FRANDSDATTER, Kirsten ca. 1729. Kirsten (datter af JENSEN, Frands og JENSDATTER, Kirsten) blev født 1709, Give, Denmark; døde 1795, Bække. [Gruppeskema]


  35. 251.  FRANDSDATTER, Kirsten blev født 1709, Give, Denmark (datter af JENSEN, Frands og JENSDATTER, Kirsten); døde 1795, Bække.

    Notater:

    Kirsten Frandsdatter var sikker datter af Frands Jensen "Givskov" nænvt i kofp og kvæg skatten 1705. Han var gift med Kirsten Jensdatter fra Skærhoved . Hun døde 1708 og selv om Kirsten Frandsdatters fødsel ikke er at finde i Give kirkebog må det antages at Frands Jensen har giftet sig igen og opkaldt sin lille dattet efter den afdøde kone. På "Givskov betaler Jens Mortensen exsta skat til Kolding hus 1683 J. Mortensen og hans unavngine kone døde begge i år 1700. Morten Christensen på "Eskelund" (Givskov hedEskelund frem til ca. 1670-80 )betalte skat 1662 Han var Stokke mand på Nørvong-Tørrild Herredsting nævnt til ca. 1670 født ca.1600-10.. Gift anden gang med Peder Poder. Hun døde ved hendes søn af andet ægteskab Franz i Bække. [Hanna Andersen:] forældre Frands Jensen, Givskov, nævnt i kopfskat 1705 med anden kone (første Kirsten Jensdatter, Skærhoved +1708). Frands far vel Jens Mortensen +1700, betalte extraskat 1683. Jens far vel Morten Christensen på "Eskelund" (Givskov) skatteliste 1662, stokkemand på Nørvang Herredsting.begraves som sign. Peder Poder den 6. april 1790 i Lindeballe. På Kirkens hjemmeside kan ses et billede af hans ligtræ.Frandsdatter og hos Fam. S. fundet hendes dødsdag/begravelsesdag uden stedangivelse til 11. februar 1795, men hvor ? Jeg har også søgt i Langskov, idet sønnen Ole Pedersen Poder ved Ft 1801 bor i Nyeborg, Langskov sognde overtaget den fra sin far, Peder Poder, der havde erhvervet den ved auktion i 1782 efter at gårdens første selvejer(tidlg. under Engelsholm) Andreas Nees var død. Den oplysning gives i " slægtsbog for efterkommere efter Jens Pedersen, gårdejer Amlundgård" , udfærdiget 1962 af Dansk slægtsforskning, fredericia.( Den kan lånes gennem bibliotekerne) Denne Jens Pedersen er svigersøn til Hans Pedersen Smed og han er far til den berømte Ann Trøgelborg ( klog kone)

    Børn:
    1. 125. OLESDATTER, Anne blev født 1731, Give; døde 1784, Give.
    2. OLUFSEN, Oluf blev født 6 sep. 1734; døde 17 sep. 1734.


Generation: 9

  1. 256.  CHRISTENSEN, Jens Baggesgaard blev født 1663, Skovsende, Sdr.Omme (søn af JENSEN, Christen Baggesgaard); døde 1708, Skovsende, Sdr. Omme.

    Notater:

    Jens (baggesgård)2 Christensen (Christen1 ), født før 1663. 1 Jens Christensens fødsel er anslået ud fra en gennemgang af Kirkebogen i Sdr. Omme Sogn, hvor hans søn (Christen) står som gift den 24/10-1717. Der findes ingen optegnelser over hverken sønnen eller Jens i Kirkebogen før denne dato, andet end at Jens Christensen af Baggesgård i 1693 er fadder for et barn i Skovsende.Jeg har derfor sluttet, at sønnen Christen er født før 19/7-1685 (som er første dato i kirkebogen) - senere har det vist sig, at Christen må være født omkring 1683 (se info under Christen), jeg anslår, at hans far (altså Jens herover) må være født mindst 20 år tidligere, dvs. før 1663.

    Børn:
    1. 128. JENSEN, Christen Baggesgaard blev født 1683, Sønder-Omme, Syddanmark, Danmark; døde 1 feb. 1748, Sønder-Omme, Syddanmark, Danmark.

  2. 276.  LAURSEN, Peder Christian blev født 1565, Thorup, Erslev, Morsø Nørre, Thisted (søn af PEDERSEN, Laurs); døde 1620, Thorup, Skallerup, Morsø Nørre, Thisted.

    Notater:

    Peder blev gift med Helle Christensdatter. (Helle Christensdatter blev født i 1568 og døde i 1650 i Tulsgård, Torup, Skallerup Sogn, Morsø Nørre Herred, Thisted Amt.)



    Fæster af "Tulsgård" (herregård/adelsgård) i Thorup på Mors. Denne gård drev han indtil sin død, hvorefter hans enke videreførte den.

    Peder — CHRISTENSDATTER, Helle. Helle blev født 1565; døde 1620, Tulsgård, Torup, Skallerup Sogn, Morsø Nørre Herred, Thisted, Danmark; blev begravet 7 mar. 1650, Skallerup Kirkegård. [Gruppeskema]


  3. 277.  CHRISTENSDATTER, Helle blev født 1565; døde 1620, Tulsgård, Torup, Skallerup Sogn, Morsø Nørre Herred, Thisted, Danmark; blev begravet 7 mar. 1650, Skallerup Kirkegård.

    Notater:

    Hun er født ca. 1568 og døde i Tulsgård i Torup - Skallerup Sogn og blev begravet den 5. marts 1650

    Børn:
    1. blev født 1588, Torup, Skallerup, Mors, Thisted; døde 1665, Skallerup, Skallerup sogn, Morsø Nørre Herred, Thisted Amt, Danmark.
    2. 138. PEDERSEN, Laurs blev født 1598, Kjellerupgård, Torup, Skallerup, Morsø Nørre, Thisted; døde 1660, 10 dec. 1660 i Skallerup, Morsø, Nørre, Thisted.
    3. blev født 1600, Skallerup, Morsø, Nørre, Thisted; døde 1665, Lødderup.
    4. blev født 1601, Torup, Skallerup, Solbjerg Sogn; døde 1674, Solbjerg Sogn.
    5. blev født , Torup, Skallerup, Mors; døde 16 maj 1652, Gullerupgård, Bjergby, Mors.
    6. blev født , Kjellerupgård, Torup, Skallerup, Morsø Nørre, Thisted; døde 4 maj 1660, Kjellerupgård, Thorup, Skallerup Sogn, Morsø Nørre Herred, Thisted Amt; blev begravet 4 maj 1660, Skallerup.

  4. 288.  FRANDSEN, Jacob blev født 1657, Thyregod (søn af JACOBSEN, Frants og MAHIASDATTER, Maren); døde 1 apr. 1720, Thyregod.

    Notater:

    Billede: Thisgaard matr. nr 1a Dørken 1911, bygningerne er de der blev bygget ved udflytningen 1848.


    Se også:http://www.tirsgaard.dk/Thisgaard_gaardhistorie.pdf




    Dato Sted Kilde



    Født : 1657 Thisgaard, Dørken, Thyregod (1) (1) -



    Døbt : - udledt af begravelsen -



    Død : 01 Apr 1720 Thisgaard, Dørken, Thyregod (1) (1) (1) (1) -



    Begravet : 01 Apr 1720 Thyregod Kirke -



    Viet 1679 - -



    Alder : 63



    Stilling : Fæstebonde af gård i Dørken, (senere Thiesgaard)



    Ref. : KB 1720 nr. 93



    Bopæl: : Thiesgaard, Dørken.



    Noter : Jacob Frandsen blev født i Dørken omk. 1657, (udledt af begravelsesdagen) han blev gift første gang i 1680, med Mette Frandsdatter, af børn han fik med hende kender vi Frands og Oluf, der begge blev fæstere i Dørken og stamfædre til mange familier på egnen. Anden gang han blev gift var omk. 1700 da med Maren Madsdatter, af dette ægteskab kender vi også to sønner Niels født i 1712, og død i Enkelund 1737, og Ifver født 1716 døbt den 15 marts og døde året efter blev begravet den 12 nov. 1717, moderen døde kort efter Ifvers fødsel og blev begravet den 9 april 1716, 40 år gl.


    åØå 15. Martii døbt i Tyrregod Kirche for Prædicken formedelst dødelig Svaghed Jacob Frantzens liden Søn af Vester Seyerup, nafnl. Ifver frembaaren af min Hustrue. Fadderne: Jens Banch, og Søren Banch, Lene Margrete Grønbech, Frantz Jacobsens Hustrue, Albert Madtsens Hustrue, Ifver Enchelunds Hustrue.


    Jacob er opført i matriklen 1680 som fæster af gården i Dørken, I 1683 er han opført i fortegnelse i Holdinghus Amts regnskaber over bondegodset i Vester Sejrup, hvor han bebor en gård sammen med Christian Knudsen, da ligger 4 af de 8 gårde i Dørken øde hen, Jacob og Christians gård ejes da af Hans Friis til Clausholm, han har nok købt den af Magdalene Mathiasdatter, der have fået den for et pant i Hanrik Thotts gods. der er ikke fundet noget skøde, der blev handlet så tit at man sikkert ikke kunne nå at få skødet, det tog normalt et år, ved forberedelsen til matriklen i 1683 er der igen en ny ejer, nemlig Christian H. Peiters der var strandinspektør i København. Ved gårdens vurdering i 1674, blev 1/4 af jorden betegnet som skarp og 3/4 som ond, der kunne kun avles 1 læs godt hø og 2 læs mosefoder, der var kun græsning til 2 høveder, hartkornet blev da nedsat til 3 Tdr. 2 Skp. 1 Alb 1 Penning.


    Den 22 sep. 1684 besøger Peiters Donneruplund og her skøder han to halvgårde i Vester Sejrup også kaldet Dørken, (det er første gang man omtaler Dørken) så det er begyndt deromkring, her regnede man med det gamle hartkorn på 5 tdr. 2 alb., købesum står der ikke noget om, men der er nævnt et hus der fulgte med, det beboedes af Anne Frandsdatter der betalte 1 Rdl. årlig i huspenge, hun har nok været søster til Jacob Frandsen.


    Den 17 marts 1688 pantsætter Otto Skram Donneruplund gården i Dørken til litentiat Niels Hofmann sammen med noget mere gods, for et lån på 175 Rdl. her er Jacob Frandsen og Chr. Knudsens landegilde sat til 3 harbopund smør og 2 skovsvin, det ser mærkelig ud og er måske forkert ingen andre gårde i Dørken har en sådan landegilde, der er også andre fejl i pantebrevet


    Den 30 nov 1690 skøder Otto Skran en del bøndergods til Peder Færdinand von Howitz på Stougaard, deriblant var også Jacobs halvdel men ikke Chr. Knudsens, Howitz ejede også Hammergård så Jacobs blev lagt under den. Da von Hovitz døde solgte arvingerne Hammergaard til Løjtnant Paul von Trapaud, den 20 marts 1697 Jacob fæster sammen med en Jens Nielsen af 2 halvgårde , men det er halvdele af 2 forskellige gårde, deres hartkorn var slået sammen og udgjorde 3 tdr. 3 skp. 3 fdk. 2 1/2 alb.. Landegilde var også lagt sammen til 15 skp. rug, 2 ørte byg, 1 fødenød, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 skp. havre og 24 gæsteri, Jens Nielsen boede på den senere Søndergaard og Jacob Frandsen på Thisgaard


    Den 29 apr. 1705 sælger von Trapaud gårdene til kommersråd Trane, da er Chr. Knudsens halvgård tilkøbt af kronen og lagt sammen med Jacobs, så han fæster en helgård. Provst Mads Trane ved Viborg domkirke overtager Hammergård han udsteder 2 april 1715 et pantebrev på 1000 Rdl med pant i gårdene i Dørken, her er Jacob fæster af en helgård og sønnen Frants Jacobsen af en anden helgård, den der tidligere var fæstet af Lauridz Andersen, den senere Midtgaard


    Jacob døde i 1720, 63 år. gammel, Mette er sikkert død inden 1713, for hun er ikke omtalt i kirkebogen. .



    I 1700 viser regnskaberne ar gårdens hartkorn er 1 tdr. 5 skp. 3 fdk. 1 albm, det anføres at samtlige gårde i Vester Sejrup på nær een ejes af kronen og betegnes som - Øde med frihed bortfæstet gods - derunder den halvgård Chr. Knudsen havde fæstet


    Sidste gang Jacob Frantsen nævnes er i Kopskattemandtallet for 1705 her svarer han skat af gården sammen med sønnen Frants Jacobsen



    Dørken (1) (1) (1)



    Far Mor



    Frants Jacobsen



    Ægteskab Børn



    1679 - Mette Frandsdatter 1680 - Frants Jacobsen



    1688 - Oluf Jacobsen



    Omk 1700 - Maren Madsdatter 1712 - Niels Jacobsen

    Jacob blev gift med MADSDATTER, Mette ca. 1681. Mette blev født 1650, Thyregod; døde 1712, Thyregod; blev begravet 1712. [Gruppeskema]


  5. 289.  MADSDATTER, Mette blev født 1650, Thyregod; døde 1712, Thyregod; blev begravet 1712.

    Notater:

    Jacob Frandsens første kone hed Mette hun må være død før 1713, idet hun ikke er omtalt i

    kirkebogen


    Med hende havde han to sønner:


    Frands Jacobsen født i 1680 se næste fæster !


    Oluf Jacobsen født i 1688, død den 9 dec. 1739. fæster på mat. nr. 2, det senere ”Østergaard” i


    Dørken, han var gift med Mette Chrestensdatter fra Mosegaard. En søn Christen Olufsen fortsætter


    på ”Østergaard”, en anden søn Iver fæster mat. nr. 3, det senere ”Søndergaard”, begge gårde bliver i


    slægten til op mod år 2000. Således bliver den første Frands Jacobsen på den senere ”Thisgaard”


    stamfader til en stor den af egnen.


    Jacob Frandsens næste kone hed Maren Madsdatter, med hende fik han:






    Dato Sted Kilde



    Død : før 1700 - -



    Viet 1680 Thyregod Kirke -



    Ægteskab Børn



    1679 - Jacob Frantsen 1680 - Frants Jacobsen



    1688 - Oluf Jacobsen

    Børn:
    1. JACOBSEN, Frants blev født 1680, Vester Sejrup; døde 12 jul. 1761, Givskov, Give; blev begravet 12 jul. 1761.
    2. 144. JACOBSEN, Oluf blev født 1688, Thyregod, Vejle amt, Denmark; døde 9 dec. 1739, Thyregod, Vejle amt, Denmark.

  6. 290.  CHRISTENSEN, Christen blev født 1661; døde 23 jul. 1730, Lindeballe, Syddanmark, Danmark.

    Christen — PEDERSDATTER, Johanne. Johanne blev født 1661; døde 20 maj 1755. [Gruppeskema]


  7. 291.  PEDERSDATTER, Johanne blev født 1661; døde 20 maj 1755.
    Børn:
    1. 145. CHRISTENSDATTER, Mette blev født 1696, Thyregod, Vejle amt, Denmark; døde 1767, Thyregod, Region of Southern Denmark, Denmark.
    2. CHRISTENSDATTER, Zidsel Kirstine døde 1815.

  8. 304.  JACOBSEN, Oluf blev født 1688, Thyregod, Vejle amt, Denmark (søn af FRANDSEN, Jacob og MADSDATTER, Mette); døde 9 dec. 1739, Thyregod, Vejle amt, Denmark.

    Notater:

    Dato Sted Kilde


    Født : 1688 Thisgaard, Dørken, Thyregod (1) (1) (1) (1) -



    Døbt : - udledt af begravelsen -



    Død : 09 Dec 1739 Østergaard, Dørken -



    Begravet : 09 Dec 1739 Thyregod Kirke -



    Viet 01 Aug 1717 Thyregod Kirke -



    Alder : 51



    Stilling : fæster



    Ref. : KB Thyregod 1714-88 ops. 89 nr. 18



    Bopæl: : Østergaard, Dørken



    Noter : Fødselstidspunkt er udledt af begravelsesdagen



    Iflg. Thyregod - Vester kirkebog 1717 ops. 89 nr. 18: Trolovet Oluf Jacobsen af Dørken til Pigen Mette Chrestensdattet af Lille Mosegaard, Ægteviede den 1 august.



    Han har sikkert været gift før, idet han får døbt en søn Jens, den 6 juni 1714, der er begravet en Mette Søndergaard fra Dørken den 30 marts 1717, 53 år gl.



    Østergaard matr. nr 2 Dørken. Efter at gården havde stået øde i 60 år, kom der endelig en fæster. Jacob Frandsens søn Oluf Jacobsen, der var født i 1688, blev d. 15. juni 1717 trolovet med Mette, der var datter af Christen Boysen i Lille Moesgård, der også hørte under Mads Tranes gods. De blev gift d. 1. aug. 1717, og samtidig overtog Oluf fæstet af Østergård. De fik 6 børn: 1. Christen, født i 1719, hjemmedøbt og fremstillet i kirken d. 2. juli. 2. Mette, født i 1723, hjemmedøbt d. 2. jan. 3. Jacob, født i 1725, døbt d. 26. dec. 4. Iver, født i 1729, døbt d. 4. dec. 5. Peder, født i 1733, døbt d. 1. marts. 6. Niels, født i 1736, døbt d. 2. febr. Af dem døde Jacob, 18 år gl. og blev begravet d. 28. apr. 1743.


    I fattigprotokollen optræder Oluf Jacobsen med normalt bidrag fra 1732 til 1739, kun hans bror Frands Jacobsen lå højere. Oluf døde 51 år gl. i 1739 og blev begravet d. 9. dec. Enken Mette Christensdatter beholdt fæstet med hjælp af den 20-årige søn Christen. Han blev d. 12. okt. 1740 gift med Karen, der var født i 1719 og fremstillet i kirken d. 6. apr., datter af Jacob Pedersen og Maren Christensdatter i Sønder Hindskov.


    Far Mor



    Jacob Frantsen Mette Frandsdatter



    Ægteskab Børn



    01 Aug 1717 - Mette Christensdatter 06 Jun 1714 - Jens Olufsen



    02 Jul 1719 - Christen Olufsen



    27 Nov 1729 - Ivar Olufsen



    02 Jan 1723 - Mette Olufdatter



    26 Dec 1725 - Jacob Olufsen



    01 Mar 1733 - Peder Olufsen



    01 Mar 1736 - Niels Olufsen (Bank)

    Børn:
    1. 152. OLUFSEN, Christen blev født 2 jul. 1719, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred; døde 24 feb. 1796, Thyregod.

  9. 312.  JENSEN (1), Willum blev født 1676, Aalbæk, Give (søn af ÅLBÆK, Jens Reggelsen og RUST, Janicken Wilhelmsen); døde 3 jun. 1753, Aalbæk, Thyregod sogn, Nørvang herred, Vejle amt; blev begravet 27 jun. 1753, Thyregod kirke, Nørvang herred, Vejle amt.

    Willum — PEDERSDATTER (1), Maren. Maren blev født 1679, Kokborg, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt; døde 12 mar. 1753, Aalbæk; blev begravet 12 mar. 1753, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt. [Gruppeskema]


  10. 313.  PEDERSDATTER (1), Maren blev født 1679, Kokborg, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt; døde 12 mar. 1753, Aalbæk; blev begravet 12 mar. 1753, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt.
    Børn:
    1. WILLUMSDATTER (1), Karen blev født okt. 1693, Skovby, 5400, Danmark; døde 1763, Bogense.
    2. WILLUMSEN (1), Peder blev født 1704, Aalbæk, Thyregod Sogn, Nørvang, Vejle, Danmark; døde 19 mar. 1780, Vester Hindskov, Thyregod; blev begravet 19 mar. 1780, Thyregod, Nørvang, Vejle, Denmark.
    3. 156. WILLUMSEN (1), Jens blev født 1705, Aalbæk, Thyregod sogn; døde 30 apr. 1769, Kokborg, Thyregod sogn; blev begravet , Thyregod kirkegård.
    4. WILLUMSEN (1), Stephan blev født 1709, Thyregod, Vejle, Den.
    5. WILLUMSDATTER (1), Johanne blev født 25 mar. 1715, Hindskov, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Am; blev døbt 25 maj 1715, Thyregod sogn, Nørvang herrede, Vejle amt; døde 1749.
    6. WILLUMSDATTER (1), Anne blev født 13 maj 1718, Hindskov, Thyregod sogn; blev døbt 13 maj 1718, Thyregod sogn, Nørvang herrede, Vejle amt; døde nov. 1791, Aalbæk; blev begravet nov. 1791, Ålbæk sogn, Dronningelund herred, Hjørring amt.
    7. WILLUMSEN (1), Jacob blev født feb. 1723, Hindskov, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt; døde 20 jun. 1723, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt.
    8. WILLUMSDATTER (1), Birgitte blev født 3 jun. 1725, Kokborg, Thyregod; blev døbt 10 jun. 1725; døde mar. 1801, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt; blev begravet 15 mar. 1801, Thyregod sogn, Nørvang herrede, Vejle amt.

  11. 352.  CHRISTENSEN, Eske blev født 1666.

    Notater:

    Fra "Bølling Sogns Historie" side 27:
    Bundgaard var en Helgaard; men i Mark-
    bogen 1683 betegnes den som øde. Dens Agermark har især
    strakt sig mod Vest, en Del af den naar op til »Adelvejen«,
    det er altsaa Vejen fra Hanning Hedegaard ad Faster. Gaar-
    den ejes af Lundenæs. 2/3 af øde Bundgaard drives af Jens
    Houlesen og 1/3 af Eske Christiansen. Sidstnævnte boer paa 1
    Boel, som ejes af Lundenæs, det siges at være en Toft, vist
    den søndre Toft til L. Sudergaard
    . Paa L. Sudergaards østre
    Toft bor Fæsteren Peder Christensen i et Hus, Toften ejes af
    Chr. Pedersen paa Slumstrup. Nuværende L. Sudergaard eks-
    isteredc altsaa ikke dengang. I Markbogen nævnes en 1/2
    Gaard, som tilhører Lundenæs. Fæsteren er 0lluf Pedersen

    aard

    "Anne Eskes" og sad på gården som enke i nogle år. Herefter er fæsteforholdene lidt uklare. I Østerby op. træder nemlig i begyndelsen af 1700-årene en mand ved navn Oluf Pedersen kaldet Kragmose eller Østerby, og hans kone hed Bodil Eskesdatter. Hun er sikkert datter af Eske Christensen og de har muligvis overtaget Ll. Sudergaard efter forældrene.

    gmose, Bølling, Jylland aged 75

     

    død før kirkebogen begynder, men han må jo være født noget før 1666.

    oslash;bt allerede fra kirkebogens start i 1703, så de er nok gift før den tid.

    ark-

    edegaard ad Faster. Gaar-

    af Lundenæs, det siges at være en Toft, vist

    ten ejes af

    . Fæsteren er 0lluf Pedersen

    Eske — CHRISTENSEN, Anne. Anne blev født 1668. [Gruppeskema]


  12. 353.  CHRISTENSEN, Anne blev født 1668.

    Notater:

    Anne Esges begraves i Bølling 12 feb 1708, 74 år gammel. Eske Christiansen er formentlig død før kirkebogen begynder, men han må jo være født noget før 1666.


    Oluf Pedersen / Kragmose og Bodil Eskesdatter får børn døbt allerede fra kirkebogens start i 1703, så de er nok gift før den tid.



    Fra "Bølling Sogns Historie" side 27:


    Bundgaard var en Helgaard; men i Mark-


    bogen 1683 betegnes den som øde. Dens Agermark har især


    strakt sig mod Vest, en Del af den naar op til »Adelvejen«,


    det er altsaa Vejen fra Hanning Hedegaard ad Faster. Gaar-


    den ejes af Lundenæs. 2/3 af øde Bundgaard drives af Jens


    Houlesen og 1/3 af Eske Christiansen. Sidstnævnte boer paa 1


    Boel, som ejes af Lundenæs, det siges at være en Toft, vist


    den søndre Toft til L. Sudergaard. Paa L. Sudergaards østre


    Toft bor Fæsteren Peder Christensen i et Hus, Toften ejes af


    Chr. Pedersen paa Slumstrup. Nuværende L. Sudergaard eks-


    isteredc altsaa ikke dengang. I Markbogen nævnes en 1/2


    Gaard, som tilhører Lundenæs. Fæsteren er 0lluf Pedersen

    Børn:
    1. ESKESDATTER, Bodil blev født 1687.
    2. 176. KRAGMOSE, Hans Eskesen blev født 1695, Denmark; døde 7 aug. 1770, Bølling, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark.
    3. ESKESEN, Gjøde blev født 1695.
    4. KRAGMOSE, Ellen Eskesdatter

  13. 438.  CHRISTENSEN,  JensCHRISTENSEN, Jens blev født 1636, Præstegaard, Ådum, Midtjylland, Danmark (søn af CLAUSEN, Christen og ANDERSDATTER, Maren); døde 1688, Rabæk, Aadum.

    Notater:

    Billede: Aadum Kirke


    Christen Clausen er far til '''Jens Christensen''', gaardmand i Rabæk, Aadum sogn, gift ca. 1660 med '''Maren Vistisdatter'''. De er Rahbek-slægtens stampar.



    I slægtsbøgerne står Om Christen Clausen at han blev student fra Ribe 1636 og 16. december 1645 ordineret som sognepræst i Aadum sogn og her virkede til kort før sin død i 1676. Han var gift med Maren Andersdatter.


    Maren Vistisdatter og Jens Christensen er stampar for


    rahbek-slægten)

    Jens blev gift med VISTISDATTER, Maren ca. 1660, ?. Maren (datter af LASSEN, Visti og DAHL, Karen Jensdatter) blev født 1640, Bindesbøl, Ådum, Ringkøbing, Denmark; blev døbt , Aadum Kirke; døde 1678, Adum, Ringkobing, Denmark. [Gruppeskema]


  14. 439.  VISTISDATTER, Maren blev født 1640, Bindesbøl, Ådum, Ringkøbing, Denmark; blev døbt , Aadum Kirke (datter af LASSEN, Visti og DAHL, Karen Jensdatter); døde 1678, Adum, Ringkobing, Denmark.

    Notater:

    Generelle notater: Hun nævnes endnu 1678 i Kvæg- og Kopskattemandtalslisten for Aadum sogn. 9

    Maren blev gift med Jens Christensen [960] [MRIN: 357], søn af Christian Clausen [962] og Maren Andersdatter [963], cirka 1660 i ?. (Jens Christensen [960] blev født cirka 1636 i Aadum



    Maren Vistisdatter og Jens Christensen er stampar for


    rahbek-slægten)

    Børn:
    1. JENSEN, Christen Jensen blev født 1660, Rahbek, Ådum, Stoustrup, Ringkøbing Amt, Jylland, Danmark; døde 1725, Ådum, Ringkøbing Amt, Jylland, Danmark.
    2. JENSDATTER, Karen blev født 1665, Rabæk, Ådum; døde 1752.
    3. IVERSEN, Christen blev født 1670.
    4. 219. JENSDATTER, Ide Kirstine

  15. 440.  FRUERGAARD, Peder Pedersen blev født ca. 1645, Sdr. Felding, Hammerum, Ringköbing amt, Denmark; døde ca. 19 feb. 1717.

    Notater:

    MADS PEDERSENS FORFÆDRE OG SLÆGT


    Det første der er fortalt om Mads Pedersens slægt, er ifølge en mundtlig overleveret beretning, at den skulle stamme fra et jordløst hus i Sædding’) og blev giftet ind i en familie i Fruergaard i Sønder Felding.


    Hvis denne beretning er rigtig, må dette sikkert have fundet sted mindst så langt tilbage i tiden som omkring år 1650- At slægten virkelig har haft en forbindelse med Fruergaard, er sikkert nok, men direkte hjemlede vidnesbyrd fra den tid har vi ikke tidligere besiddet, når vi undtager selve familiens kendingsnavn »Fruergaardo. I det følgende er indføjet nye oplysninger.


    Mads Pedersens hjem var i Herborg, hvortil hans fader, Peder Pedersen Fruergaard, var kommet fra sit barndomshjem i Videbæk. '''Farfaderen, som også hed Peder Pedersen og Peder Fruergaard''', har det været vanskeligt at følge og ingen undersøgelser har kunnet skaffe klarhed over hans fødested.

    Mellem 1692 og 1695 bosætter denne ældre Peder Pedersen sig som fæstegårdmand i Videbæk i Vorgod sogn under Bregninggaard gods.



    Han kaldes mest Peder Fruergaard, dog en enkelt gang i konsumptionsregnskaberne 1699 for Peder Pedersen. Her finder vi ham endnu så sent som 1713, da han skatter af en dreng. Det er ikke oplyst, hvornår han er død. Derimod er han i 1699 opført som enkemand, og en menneskealder derefter, i 1734, er «Salig Peder Fruergaards Enke af Videbæko død 86 år gammel. Han har altså været gift to gange, men ingen af de to hustruer er nævnt ved navn, og deres herkomst er vi afskåret fra at finde.


    Navnet Fruergaard og den dertil knyttede tradition har både før og efter denne bogs første fremkomst ledet ind på undersøgelser af den tids beboere af Fruergaard i Sønder Felding sogn.2) Sidst har læge Andreas Toft studeret Rigsarkivets mark- bøger og regnskaber for at fmde oplysninger om den der boende fæstebonde Peder Pedersen. Men to forhold udelukker, at der kan være tale om den samme mand.


    Endnu 1700 opføres han på listerne i Sønder Felding, skønt Peder Fruergaard allerede er optaget på listerne i Vorgod før 1695 — og han kan ikke betale skat to steder samtidig. Yderligere opføres han stadig med hustru, medens den rigtige Peder Fruergaard havde mistet sin hustru i 1699.’


    Ved fornyet kulgravning af markbøger mn.3) har genealogen Thorv. Lodberg imidlertid fundet endnu en Peder Pedersen, ikke i selve Fruergaard, men som fæster Fruergaard mølle på Fruergårds mark. Det ejendommelige ved dette fund er, at


    1) For denne tneddelse stårV. Milthers i taknenslighedsgæld til sin ungdotnaven,jernbaneassistent Otto Lauridsen fra Cjaldbæk i Borris, hvis faderfaders faderfader, Ole Pedersen i Borriskrog, var Mads Pedersens næsrældste bror.


    2) Fruergård, der tidligere var en hovedgård, blev 1659 brænde af svenskerne, først 1668 blev den genopbygget og taget i fæste af Svend Christensen, senere] fællesskab med Lasse Laursen og Peder Pederten, der sikkert var hans svigersøn.


    3) Markbog 887, matriklen af1664 og 1688, konsunstionsregnskaber og ekstraskatter 1671-1713; rigsarkivet.



    Kilde: Slægten fra Fastergård (3 die udgave) indtil 1987

    Peder — SVENDSDATTER, Kirsten. Kirsten (datter af CHRISTENSEN FRUERGAARD, Svend) blev født 8 jun. 1648, Fruergaard, Sønder Felding, Denmark; døde 24 aug. 1734, Videbæk Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt; blev begravet 29 aug. 1734, Videbæk Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt. [Gruppeskema]


  16. 441.  SVENDSDATTER, Kirsten blev født 8 jun. 1648, Fruergaard, Sønder Felding, Denmark (datter af CHRISTENSEN FRUERGAARD, Svend); døde 24 aug. 1734, Videbæk Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt; blev begravet 29 aug. 1734, Videbæk Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt.

    Notater:

    Fødsel:
    Fruergaard

    Begravet:
    Videbæk Kirkegaard

    Børn:
    1. PEDERSDATTER, Kirsten blev født 1666; døde 1755.
    2. 220. FRUERGAARD, Peder Pedersen blev født 1670, Videbæk, Midtjylland, Danmark; døde apr. 1747, Storgaard, Vester Herborg, Ringkøbing; blev begravet 23 apr. 1747, Herborg, Midtjylland, Danmark.
    3. PEDERSEN FRUERGAARD, Svend blev født 1685; døde 1770.
    4. PEDERSEN, Peder blev født 1690; døde 1750.
    5. PEDERSEN FRUERGAARD, Mikkel blev født 1691, Storgaard, Herborg, Denmark; døde 1772.

  17. 442.  CHISTENSEN, Oluf (søn af Christen og NN).

    Oluf — ANDERSDATTER, Karen. Karen (datter af Anders og NN) blev født 1646; døde 15 jun. 1724. [Gruppeskema]


  18. 443.  ANDERSDATTER, Karen blev født 1646 (datter af Anders og NN); døde 15 jun. 1724.
    Børn:
    1. 221. OLUFSDATTER, Dorothe blev født 1701, Barde.
    2. OLUFSEN, Jens

  19. 444.  NIELSEN SØHALE, Niels blev født 1675, Nr. Snede, Midtjylland, Denmark (søn af Niels og NN); døde 12 jan. 1764; blev begravet 12 jan. 1764.

    Notater:

    Flyttede til Fastergaard 1725 og er dermed stamfar til Fastergaard slægten.

    Niels blev gift med NIELSEN, Kirsten 12 jun. 1701. Kirsten (datter af CHRISTENSEN ILDSGAARD, Milter og MILTERS (KALDT), Johanne) blev født 1 aug. 1675, Ilskov, Ringkøbing, Denmark; blev døbt 1 aug. 1675, Sunds, Ringkøbing, Denmark; døde 18 mar. 1753; blev begravet 18 mar. 1753, Faster, Midtjylland, Denmark. [Gruppeskema]


  20. 445.  NIELSEN, Kirsten blev født 1 aug. 1675, Ilskov, Ringkøbing, Denmark; blev døbt 1 aug. 1675, Sunds, Ringkøbing, Denmark (datter af CHRISTENSEN ILDSGAARD, Milter og MILTERS (KALDT), Johanne); døde 18 mar. 1753; blev begravet 18 mar. 1753, Faster, Midtjylland, Denmark.

    Notater:

    Oplysningerne er hentet fra "Slægten fra Fastergaard". Uddrag kan ses på adressen


    www.janushalkier.dk/slægt

    Børn:
    1. NIELSEN, Niels blev født 9 jul. 1702, Sunds, Midtjylland, Denmark.
    2. NIELSDATTER, Johanne blev født 13 aug. 1704; døde 7 feb. 1706.
    3. 222. NIELSEN, Milter blev født 1712, Ilskov, Midtjylland, Denmark; døde dec. 1794; blev begravet 21 dec. 1794.

  21. 446.  POULSEN, Christen (søn af Poul og NN).

    Christen — PEDERSDATTER, Maren. [Gruppeskema]


  22. 447.  PEDERSDATTER, Maren (datter af Poul Pedersen og ESKESDATTER, Abelone).
    Børn:
    1. MILTERSEN, Hans blev født 1694.
    2. MILTERSDATTER, Abelone blev født 1694.
    3. MILTERSDATTER, Kirsten blev født 1695.
    4. MILTERSDATTER, Karen blev født 1 nov. 1696; døde 1696.
    5. MILTERSDATTER, Karen blev født 11 sep. 1698.
    6. MILTERSDATTER, Zitsel blev født 28 aug. 1701.
    7. MILTERSDATTER, Esche blev født 2 nov. 1704.
    8. MILTERSDATTER, Maren blev født 17 jun. 1708.
    9. 223. CHRISTENSDATTER, Elisabeth blev født 19 apr. 1711, Ådum, Midtjylland, Denmark; døde jan. 1788; blev begravet 20 jan. 1788.

  23. 452.  POULSEN, Eske blev født 1655, Tarm, Denmark (søn af CHRISTENSEN, Poul og ESKESDATTER, Apelone); døde 1740.

    Eske — CHRISTENSDATTER, Kirsten. [Gruppeskema]


  24. 453.  CHRISTENSDATTER, Kirsten
    Børn:
    1. 226. ESKESEN, Hans blev født 1690, Egvad sogn, Ringkøbing amt; døde 20 jan. 1777, Skodsbøl, Ådum sogn; blev begravet 20 jan. 1777, Ådum kirke.
    2. ESKESDATTER, Maren blev født 1690.
    3. ESKESEN, Hans II blev født 1717, Tarm, Denmark; døde 1729, Hostrup, Myrthy, Denmark, Hostrup, Denmark.
    4. ESKESEN, Poul

  25. 454.  IVERSEN, Peder døde 1743.

    Notater:

    Fra bogen

    ==H.K. Kristensen Nørre Horne Herred==


    Detail text:


    Side 505. Skodsbøl, Hedegår.


    I 1688 er fæsteren Niels Nielsen, der var født i Bundsgaard , ejeren er Otto Jacob v. Severin, Søndersthoved. I 1717 stævner Bigum N. Nielsen, da han havde en dreng i tjeneste, som ikke havde pas fra Viumgårds gods. N. Nielsen ejer både Hedegård og gården ved Oddum kirke og køber 1725 reluitionsrettigheden i dem begge. Efter 1688 er Hedegård ejet af P. Iversen i Sejrup, der afstod den til svoger N. Nielsen, der som nænt havde den 1725.

    Side 517. Oddum kirke.


    1724 tinglæses en række fæstebreve, de fleste udstedt af dekanen, baron Krags provstiskriver Niels Jacobsen, som d boede på Øllufgård i Skast herred. Det drejede sig om følgende: en eng, der havde været fæstet til Thomas Degns enke Anne Christensdatter for 18 sk. Årligt, men som hun 1697 havde opladet til Karen Nielsdatter, 1716 fik samme Karen , der var blevet gift med P. Iversen i Sejrup, fæste på nok en eng, som hendes far havde haft. 1716 fik M. Nielsen Bundsgård i Stovstrup fæste på en eng.

    Peder — NIELSDATTER, Karen. Karen (datter af JENSEN SKODSBØL, Niels) blev født 1677, Sejrupgaard Ådum sogn. [Gruppeskema]


  26. 455.  NIELSDATTER, Karen blev født 1677, Sejrupgaard Ådum sogn (datter af JENSEN SKODSBØL, Niels).
    Børn:
    1. 227. PEDERSDATTER, Mette blev født 1706, Sejrupgaard Ådum sogn; døde 1792, Aadum; blev begravet 8 mar. 1792, Ådum, Denmark.
    2. PEDERSEN, Niels blev født 1711, Sejrupgaard Ådum sogn.
    3. PEDERSDATTER, Kirstin blev født 1715, Sejrupgaard Ådum sogn.

  27. 480.  TERKELSEN, Knud blev født 1650, Foldingbro, Syddanmark, Danmark (søn af KNUDSEN, Terkel og HANSDATTER, Berette); døde 1735.

    Notater:

     

    udsdatter -1745 &1733 Simon Madsen i Vejen Mølle &2 Ib Vindfeldt (ingen børn)

    h;rensen Thrane, ca. 1695 Lintrup -1724/1725 Lintrup & Niels Tullesen, Ferup, Lejrskov sogn, kromand i Lintrup Kro

    jylland -1769 Glibstrup &1736 Johan Madsen Garp, ca.1690 -1752 Vejen Mølle, ca. 1691 -1752 (se nedenfor)

    tian Berendt Stephansen i Vimtrup

    1745 & NN, Skærbæk Mølle

    1711 Margrete Pedersdatter, Skærlund, Brande sogn, ca. 1685 Agersig, Assing -1721 Omvraa Sdr. Omme S &1721 Johanne Jensdatter, ca. 1661 Sdr.Omme -1747 Omvrå,Sdr.Omme

    erslægt i bl.a. (**) og se tråden [www.dis-danmark.dk] ]

    herredstinget)

    sdatter, Foldingbro Kro -1739 & Andreas Lange, præst i Malt-Folding (5 sønner, 3 døtre)

    ard &ca. 1689 Mads Termandsen 1668 Kærbøl, Farup sogn ved Ribe -1731 Nielsbygaard, Føvling sogn

    k] ]

    g) endnu ikke noget til. Det kunne være interessant,

    Knud — HANSDATTER, Maren. Maren (datter af ANDERSEN, Hans og JACOBSDATTER, Kirstine) blev født , Krogstrup, Frederikssund, Hovedstaden, Danmark, Krogstrup, Hovedstaden, Danmark. [Gruppeskema]


  28. 481.  HANSDATTER, Maren blev født , Krogstrup, Frederikssund, Hovedstaden, Danmark, Krogstrup, Hovedstaden, Danmark (datter af ANDERSEN, Hans og JACOBSDATTER, Kirstine).
    Børn:
    1. KNUDSEN, Therkel blev født 1675, Dover, Lintrup, Ribe, Denmark; døde 8 jan. 1745, Omvrå Mølle, Sønder Omme, Ribe, Denmark; blev begravet 15 jan. 1745, Omvrå Mølle, Sønder Omme, Ribe, Denmark.
    2. 240. KNUDSEN DOVR, Terkel Therkel blev født 1675, Dover, Lintrup Sogn; døde 8 jan. 1745, Omvrå Mølle, Sønder Omme, Ribe, Denmark; blev begravet 15 jan. 1745, Omvrå Mølle, Sønder Omme, Ribe, Denmark.
    3. KNUDSDATTER, Birthe blev født 1687, Lintrup, Vejen, Syddanmark, Danmark, Lintrup, Syddanmark, Danmark; døde 1769, Lintrup, Vejen, Syddanmark, Danmark, Lintrup, Syddanmark, Danmark.
    4. KNUDSDATTER, Karen døde 1745.
    5. KNUDSDATTER, Helvig
    6. KNUDSEN, Christen blev født , Tønder, Tønder, Syddanmark, Danmark, Tønder, Syddanmark, Danmark.
    7. KNUDSDATTER, Kirsten
    8. KNUDSDATTER, Mette blev født , Skærbæk, Tønder, Syddanmark, Danmark, Skærbæk, Syddanmark, Danmark.

  29. 482.  GRAVERSEN, Peder blev født 1660; døde 1698, Gammelgaard, Hammerum, Midtjylland, Danmark.

    Peder — JØRGENSDATTER, Apelone. Apelone (datter af FARSTRUP, Jørgen Christensen og BARFOD, Kirsten Christensdatter) blev født 1660, Nørre Fastrup, Herning, Midtjylland, Danmark, Nørre Fastrup, Midtjylland, Danmark; døde 1700, Gammelgaard, Hammerum, Midtjylland, Danmark. [Gruppeskema]


  30. 483.  JØRGENSDATTER, Apelone blev født 1660, Nørre Fastrup, Herning, Midtjylland, Danmark, Nørre Fastrup, Midtjylland, Danmark (datter af FARSTRUP, Jørgen Christensen og BARFOD, Kirsten Christensdatter); døde 1700, Gammelgaard, Hammerum, Midtjylland, Danmark.
    Børn:
    1. PEDERSDATTER, Margrethe blev født 1685, Skærlund, Brande, Central Denmark Region, Denmark; døde 22 mar. 1721, Omvrå Mølle, Sønder Omme, Ribe, Denmark; blev begravet 26 mar. 1721, Sønder-Omme, Billund, Syddanmark, Danmark, Sønder-Omme, Syddanmark, Danmark.
    2. 241. PEDERSDATTER, Magrethe blev født 1685, Skærlund, Brande; døde 1721, Omvrå, Sdr. Omme.

  31. 484.  BERTELSEN, Peder blev født 1660 (søn af PEDERSEN, Bertel); døde 1720, Ørbæk, Ringkøbing, Denmark; blev begravet 10 nov. 1720.

    Notater:

    Født ca. 1660,

    død i Ørbæk,


    begravet 10-11-1720 i Hoven.



    Fæster af Nedergården i Ørbæk, der ejedes af Nicolai Busk, København.

    Peder — ANDERSDATTER, Sidsel. Sidsel (datter af HANSEN, Anders) blev født 1661, Ørbæk, Syddanmark, Denmark; døde 1739, Hoven, Sdr, Omme; blev begravet 13 maj 1739. [Gruppeskema]


  32. 485.  ANDERSDATTER, Sidsel blev født 1661, Ørbæk, Syddanmark, Denmark (datter af HANSEN, Anders); døde 1739, Hoven, Sdr, Omme; blev begravet 13 maj 1739.

    Notater:

    Født ca. 1661,

    død i Ørbæk,


    begravet 13-05-1739 i Hoven.



    Øvrige børn:


    Jens Pedersen (1689-);


    Margrethe Pedersdatter (1689-), gift 1712 med Jens Jensen Karstoft;


    Bertel Pedersen (ca. 1692-1704);


    Bertel Pedersen (1696-1767), boede ved Hoven kirke;


    Jens Pedersen (1699-1781), overtog faderens fæste af Nedergården, gift 1. gang 1723 med Ingeborg Christensdatter (1701-), datter af Christen Jensen (nr. 1024-879) i Rabæk, Ådum; gift 2. gang 1776 med Maren Pedersdatter

    (ca. 1740-);


    Christen Pedersen 1703-).

    Børn:
    1. 242. PEDERSEN, Anders blev født 1692, Ørbæk, Ringkøbing, Denmark; blev døbt 2 mar. 1692, Hoven Kirke; døde 1751.

  33. 486.  JENSEN, Christen Jensen blev født 1660, Rahbek, Ådum, Stoustrup, Ringkøbing Amt, Jylland, Danmark (søn af CHRISTENSEN, Jens og VISTISDATTER, Maren); døde 1725, Ådum, Ringkøbing Amt, Jylland, Danmark.

    Notater:

    Christen Jensen

    Født ca. 1660, død ca. 1725.



    Gårdmand i Rabæk, Ådum. Gift med ukendt.



    Øvrige børn:


    * Maren Christensdatter (1695-


    ), gift 1. gang med Jes Sørensen (ca. 1690-1740), gårdmand i Rabæk; gift 2. gang med Niels Axelsen (1698-1766);



    * Marie Katrine Christensdatter (1696-);


    * Birgitte Christensdatter (1699-);


    * Ingeborg Christensdatter (1701-), gift 1723 med Jens Pedersen (1699-1781), gårdfæster i Hoven;


    * Karen Christensdatter (1703);


    * Visti Christensen (1705-);


    * Anne Christensdatter (1708-96), gift 1729 med Niels Jensen (1702-83


    ).

    Christen — HØYER, Anne Mouritzdatter. Anne (datter af HØYER TIL RASK, Mouritz Hansen og BORCHHORST, Gjertrud Mouridsdatter) blev født 1670; døde 1725. [Gruppeskema]


  34. 487.  HØYER, Anne Mouritzdatter blev født 1670 (datter af HØYER TIL RASK, Mouritz Hansen og BORCHHORST, Gjertrud Mouridsdatter); døde 1725.
    Børn:
    1. RAHBEK, Christen blev født 1693, Rabæk, Aadum; døde 1771, Præstbo, Aadum.
    2. CHRISTENSDATTER, Maren blev født 1695, Rabæk, Ådum; døde 1767, Rabæk, Ådum; blev begravet 5 jul. 1767, Ådum.
    3. CHRISTENSEN, Jens blev født ca. 1695.
    4. CHRISTENSEN, Mourids blev født ca. 1696.
    5. 243. CHRISTENSDATTER, Mette blev født 1698, Rabæk, Ringkøbing, Denmark; blev døbt 17 aug. 1699; døde 1765, Hoven, Sdr, Omme.
    6. CHRISTENSDATTER, Anna blev født 1714.
    7. CHRISTENSDATTER, Anne

  35. 502.  JENSEN, Frands blev født 1685, Givskud (søn af MORTENSEN, Jens).

    Notater:

    Frands Jensen, Givskov, nævnt i kopfskat 1705 med anden kone (første Kirsten Jensdatter, Skærhoved +1708). Frands far vel Jens Mortensen +1700, betalte extraskat 1683. Jens far vel Morten Christensen på "Eskelund" (Givskov) skatteliste 1662, stokkemand på Nørvang Herredsting.

    Kirsten Frandsdatter var sikker datter af Frands Jensen "Givskov" nænvt i kofp og kvæg skatten 1705. Han var gift med Kirsten Jensdatter fra Skærhoved . Hun døde 1708 og selv om Kirsten Frandsdatters fødsel ikke er at finde i Give kirkebog må det antages at Frands Jensen har giftet sig igen og opkaldt sin lille dattet efter den afdøde kone. På "Givskov betaler Jens Mortensen exsta skat til Kolding hus 1683 J. Mortensen og hans unavngine kone døde begge i år 1700. Morten Christensen på "Eskelund" (Givskov hed Eskelund frem til ca. 1670-80 )betalte skat 1662 Han var Stokke mand på Nørvong-Tørrild Herredsting nævnt til ca. 1670 født ca.1600-10. Nu bliver det indviklet.

    Frands — JENSDATTER, Kirsten. Kirsten blev født , Skærhoved, Give; døde 1708, Givskud. [Gruppeskema]


  36. 503.  JENSDATTER, Kirsten blev født , Skærhoved, Give; døde 1708, Givskud.

    Notater:

    Kirsten Frandsdatter var sikker datter af Frands Jensen "Givskov" nænvt i kofp og kvæg skatten 1705. Han var gift med Kirsten Jensdatter fra Skærhoved . Hun døde 1708 og selv om Kirsten Frandsdatters fødsel ikke er at finde i Give kirkebog må det antages at Frands Jensen har giftet sig igen og opkaldt sin lille dattet efter den afdøde kone. På "Givskov betaler Jens Mortensen exsta skat til Kolding hus 1683 J. Mortensen og hans unavngine kone døde begge i år 1700. Morten Christensen på "Eskelund" (Givskov hedEskelund frem til ca. 1670-80 )betalte skat 1662 Han var Stokke mand på Nørvong-Tørrild Herredsting nævnt til ca. 1670 født ca.1600-10.Nu bliver det indviklet.

    Børn:
    1. 251. FRANDSDATTER, Kirsten blev født 1709, Give, Denmark; døde 1795, Bække.


Generation: 10

  1. 512.  JENSEN,  Christen  BaggesgaardJENSEN, Christen Baggesgaard blev født jan. 1640, Sdr. Omme; døde 1 feb. 1708, Sønder-Omme, Syddanmark, Danmark.

    Notater:

    Se: http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,57610,58945


    http://www.skovsende.dk/stam1950.pdf


    Christen1 Jensen, født før 1640, døde 1 Feb 1708, i Sønder Omme sogn i Nørvang herred, Vejle amt, begravet 2 Feb 1708, i Sønder Omme sogn i Nørvang herred, Vejle amt. 1 1708 d. 2 feb. samme dag blev Christen Jensen af Skovsende begravet. Hvis han er Jens "Baggesgård" Christensen's far anslås fødetidspunktet til før 1640 Noter for familien Christen Jensen og ____ ____: 1696 d. 20 sep. blef Kirsten Pedersdatter, Jens Hjøllunds hustru, begrafvet.


    Baggesgård - Slægtsgård i mindst 4 generationer


    Ifølge informationerne fra Lokalhistorisk Arkiv er de først kendte optegnelser om vores først kendte forfader, Jens Christensen fra Baggesgaard, i Kirkebogen fra 1693, hvor han er fadder til et barn - en nabo eller måske noget familie.


    Sønnen Christen Jensen overtager gården, og hans søn - Jens Christensen - bliver iflg. Kirkebogen døbt den 30. september 1722.


    Jens Christensen overtager Baggesgård (der - stadig - ligger Baggesgårdvej 15 i Skovsende) og bor der et stykke tid.


    Hvorvidt sønnen Christen Jensen (døbt 19/1-1749), overtager gården eller bare bor hos sin far et stykke tid, vides ikke. Men han køber / overtager Kroggården (der ligger Tarm Landevej 55), hvor han bor i 1817 iflg. Brandtaksationsmyndighederne.


    Ja - men ligger Baggesgård ikke langt væk fra både Alfarvej og byen Skovsende?


    I Hovenbogen står der bl.a. på side 193:


    Før den nuværende landevej byggedes omkring 1870 gik den gamle præstevej fra Sdr. Omme over Baggesgård til Houen.


    Så Baggesgård har faktisk ligget på hovedvejen mellem Sønder Omme og Houen.

    Børn:
    1. 256. CHRISTENSEN, Jens Baggesgaard blev født 1663, Skovsende, Sdr.Omme; døde 1708, Skovsende, Sdr. Omme.

  2. 552.  PEDERSEN, Laurs blev født 1520, Skallerup, Mors.
    Børn:
    1. 276. LAURSEN, Peder Christian blev født 1565, Thorup, Erslev, Morsø Nørre, Thisted; døde 1620, Thorup, Skallerup, Morsø Nørre, Thisted.

  3. 576.  JACOBSEN,  FrantsJACOBSEN, Frants blev født 1610, Thyregod (søn af UKENDT, Jacob og JACOBSEN, Fru); døde 1680, Thyregod.

    Notater:

    Billede: Thisgaard matr. nr 1a Dørken 1911, bygningerne er de der blev bygget ved udflytningen 1848.

    Se: http://www.tirsgaard.dk/Thisgaard_gaardhistorie.pdf



    Født ca. 1610.


    Gårdfæster i Vester Sejrup sammen med Bertel Madsen. Gårdens ejer var Henrich Thott til Boltinggaard på Sydfyn.


    Gift med ukendt.


    Øvrige børn:


    Anna Frandsdatter; Maren Frandsdatter; Apolone Frandsdatter




    1610 - 1680


    * Frants Jacobsen


    Født : 1610 Thisgaard, Dørken, Thyregod


    Død : 1680 Thisgaard, Dørken, Thyregod


    Alder : 70


    Stilling : Fæstebonde


    Bopæl: : Gård i Dørken (Thiesgaard)





    1657 -


    * Jacob Frandsen


    Gift med 1650 - 1713


    * Mette Frandsdatter




    1688


    *


    Oluf Jacobsen


    Gift med 1696 - ?


    * Mette Christensdatter



    1729 - 1807


    *


    Iver Olufsen


    *Gift med 1724 -1807 Kirsten Nielsdatter



    * Født 1767 (FT) Hans Iversen 76 år


    * Født 1776 (FT) Christian Jacobsen 69 år


    * Født 1764 (FT) Else Nielsdatter 72 år


    * Født 1775 Ane Jacobsdatter (FT)



    Frants Jacobsen var heldig, måske dygtig, for han overlevede Svenskekrigen der lagde mange gårde herunder også de fleste i Dørken øde, de overgik så til kongen, som det var skik når de ikke beboedes, senere blev de så brugt af kronen, til at premiere personer der havde gjort sig fortjent, på grund af et eller andet, det kunne f.eks. være i adninistrationen, kirken eller hæren.


    Frants er i 1664 opført, i matriklen over Koldinghus len, som fæster af en gård i Vester Sejrup ( gl. navn for Dørken) sammen med Bertel Madsen gårdens hartkorn er 5 tdr. 2 alb. den ejedes af Henrik Thott af Boltinggård på Fyn, han var søn af Christian Thott og Marie Belov på Hastrup og måske har han fået noget bøndergods i arv.


    Fæsterne skulle i årligt landgilde svare, : 2 ørtug byg - 2 ørtug rug - 1 fødenød - 1 lam - 1 gås - 1 skp. gåsehavre - 2 høns - 2 rigsdaler - MK gæsteri.



    Selv om de var dygtige blev de engang bagud men landegilde og var tilkaldt til herredsretten.



    På vegne af Henrik Toft: Velfernumstig Hans Nielsen Haugstrup og Jens Jørgensen på Faarup.



    Uddrag af Retsprotokollen Tirsdag den 10 nov. 1663:



    Frands Jacobsen og Bertel Madsen i Formentlig hver sin sammenbyggede Halvgaard i Vester Sejrup, rester for 1½ Ørte Byg er 4½ Rdl. 1 Fodernød er 6 Mark, 1 Lam er 2 Mark, 1 Gaas er 1 Mark, 2 Høns er 12 Skilling, 1 Skæppe Havre er 10 Skilling, Gæsteripenge er 2 Mark og 4 Skilling.


    På gården blev der sået: 1tdr. byg, 1 tdr. rug og der kunde høstes 4 læs hø. fæstet af gården afhændes i 1680 til sønnen Jacob Frantsen og medfæster Niels Jensen.



    Frants er opført som Stokkemand ( se Herredstingbogen 1660- 1670)



    Den 29 okt. 1668 var Henrik Mund til Serridslevgård og Arrild Gedde til Brændholm, samlet på hovedgården Bjerre for at gøre udlæg i Henrik Thotts gods. det var fordi han ikke kunne betale en gæld til Magdalne Mathiasdatter enke efter borgmester Rasmus Nielsen i Århus, sammen med herredsfoged Otte Knudsen i Nr. Collemorten kom de også til Vester Sejrup, hvor de gjorde udlæg i fæstegården. Udlægsbrevet blev dateret 9 nov. 1668.


    Tre der kunne være hans døtre:



    Anne Frandsdatter der i 1684 nævnes son boende i et hus i Dørken, i 1696 nævnes hun som fattig i Dørken.



    Maren Frandsdatter, nævnes i 1681 som pige hos Anna Frandsdatter, i 1683 som pige hos Jacob Frandsen.



    Apolone Frandsdatter, der nævnes i 1696-98 som boende i Stakkelshuset i Dørken.



    Dørken (1) (1) (1)



    Far Mor



    Jacob ukendt Mrs. Jacob ukendt



    Ægteskab Børn



    ? 1657 - Jacob Frantsen




    Nedenstående oplysninger stammer fra Hanne B. Stegemüllers Hjemmeside:


    citat.


    "Biografi


    Slægtsbog for efterkommere efter Jens Christian Pedersen, side 192 (Dansk Slægtsforskning, Fredericia Sgn., Elbo Hrd. 1960) :


    "Han opførtes i matriklen 1664 for Koldinghus Len som fæster af en gård i Vester Sejrup sammen med Bertel Madsen. Gårdens hartkorn var 5 Tdr. 2 Alb., og den ejedes af velb. Henrich Thott til Bolting gård. Frants Jacobsen og hans medfæster skulle årligt svare i landgilde 2 ørtug byg, 2 ørtug rug, 1 Fødenød, 1 lam, 1 gås, 1 Skp. gåsehavre, 2 høns og 2 Rdl. og -- Mk. gæsteri. På gårdens jorder kunne der i året 1664 sås 1 Td. rug og 1 Td. byg, og der kunne avles 4 læs hø. I matriklen fra 1680 opføres som fæster af samme gård sønnen Jacob Frandsen og Niels Jensen."


    Fra andre slægtsforskere (Henrik Andresen og Erik Kristensen, Stationsvej 11A, 8981 Spentrup) , har jeg fået oplysningerne herunder. Jeg har ikke selv undersøgt andre børn end Jacob Frandsen.


    i Jacob Frandsen f. ca. 1656.


    ii Anna Frandsdatter, død efter 1696 i Thyregod? (Dørken) . Nævnes 1684 som gårdfæster i Dørken og 1696 som fattig i Dørken.


    iii Maren Frandsdatter, død efter 1683 i Thyregod? (Dørken) . Nævnes 1681 som pige hos søsteren Anne Frandsdatter og 1683 som pige hos sin bror Jacob Frandsen.


    iv Apolone Frandsdatter, død efter 1698 i Thyregod? (Dørken) . Nævnes 1696-98 som beboer i Stakkelshuset i Dørken. "


    citat slut.

    Frants — MAHIASDATTER, Maren. Maren blev født 1610, Dørken, Thyregod; døde 27 okt. 1665, Thyregod; blev begravet , Give. [Gruppeskema]


  4. 577.  MAHIASDATTER, Maren blev født 1610, Dørken, Thyregod; døde 27 okt. 1665, Thyregod; blev begravet , Give.
    Børn:
    1. 288. FRANDSEN, Jacob blev født 1657, Thyregod; døde 1 apr. 1720, Thyregod.
    2. FRANDSDATTER, Anna
    3. FRANDSDATTER, Apolone
    4. FRANDSDATTER, Maren

  5. 288.  FRANDSEN, Jacob blev født 1657, Thyregod (søn af JACOBSEN, Frants og MAHIASDATTER, Maren); døde 1 apr. 1720, Thyregod.

    Notater:

    Billede: Thisgaard matr. nr 1a Dørken 1911, bygningerne er de der blev bygget ved udflytningen 1848.


    Se også:http://www.tirsgaard.dk/Thisgaard_gaardhistorie.pdf




    Dato Sted Kilde



    Født : 1657 Thisgaard, Dørken, Thyregod (1) (1) -



    Døbt : - udledt af begravelsen -



    Død : 01 Apr 1720 Thisgaard, Dørken, Thyregod (1) (1) (1) (1) -



    Begravet : 01 Apr 1720 Thyregod Kirke -



    Viet 1679 - -



    Alder : 63



    Stilling : Fæstebonde af gård i Dørken, (senere Thiesgaard)



    Ref. : KB 1720 nr. 93



    Bopæl: : Thiesgaard, Dørken.



    Noter : Jacob Frandsen blev født i Dørken omk. 1657, (udledt af begravelsesdagen) han blev gift første gang i 1680, med Mette Frandsdatter, af børn han fik med hende kender vi Frands og Oluf, der begge blev fæstere i Dørken og stamfædre til mange familier på egnen. Anden gang han blev gift var omk. 1700 da med Maren Madsdatter, af dette ægteskab kender vi også to sønner Niels født i 1712, og død i Enkelund 1737, og Ifver født 1716 døbt den 15 marts og døde året efter blev begravet den 12 nov. 1717, moderen døde kort efter Ifvers fødsel og blev begravet den 9 april 1716, 40 år gl.


    åØå 15. Martii døbt i Tyrregod Kirche for Prædicken formedelst dødelig Svaghed Jacob Frantzens liden Søn af Vester Seyerup, nafnl. Ifver frembaaren af min Hustrue. Fadderne: Jens Banch, og Søren Banch, Lene Margrete Grønbech, Frantz Jacobsens Hustrue, Albert Madtsens Hustrue, Ifver Enchelunds Hustrue.


    Jacob er opført i matriklen 1680 som fæster af gården i Dørken, I 1683 er han opført i fortegnelse i Holdinghus Amts regnskaber over bondegodset i Vester Sejrup, hvor han bebor en gård sammen med Christian Knudsen, da ligger 4 af de 8 gårde i Dørken øde hen, Jacob og Christians gård ejes da af Hans Friis til Clausholm, han har nok købt den af Magdalene Mathiasdatter, der have fået den for et pant i Hanrik Thotts gods. der er ikke fundet noget skøde, der blev handlet så tit at man sikkert ikke kunne nå at få skødet, det tog normalt et år, ved forberedelsen til matriklen i 1683 er der igen en ny ejer, nemlig Christian H. Peiters der var strandinspektør i København. Ved gårdens vurdering i 1674, blev 1/4 af jorden betegnet som skarp og 3/4 som ond, der kunne kun avles 1 læs godt hø og 2 læs mosefoder, der var kun græsning til 2 høveder, hartkornet blev da nedsat til 3 Tdr. 2 Skp. 1 Alb 1 Penning.


    Den 22 sep. 1684 besøger Peiters Donneruplund og her skøder han to halvgårde i Vester Sejrup også kaldet Dørken, (det er første gang man omtaler Dørken) så det er begyndt deromkring, her regnede man med det gamle hartkorn på 5 tdr. 2 alb., købesum står der ikke noget om, men der er nævnt et hus der fulgte med, det beboedes af Anne Frandsdatter der betalte 1 Rdl. årlig i huspenge, hun har nok været søster til Jacob Frandsen.


    Den 17 marts 1688 pantsætter Otto Skram Donneruplund gården i Dørken til litentiat Niels Hofmann sammen med noget mere gods, for et lån på 175 Rdl. her er Jacob Frandsen og Chr. Knudsens landegilde sat til 3 harbopund smør og 2 skovsvin, det ser mærkelig ud og er måske forkert ingen andre gårde i Dørken har en sådan landegilde, der er også andre fejl i pantebrevet


    Den 30 nov 1690 skøder Otto Skran en del bøndergods til Peder Færdinand von Howitz på Stougaard, deriblant var også Jacobs halvdel men ikke Chr. Knudsens, Howitz ejede også Hammergård så Jacobs blev lagt under den. Da von Hovitz døde solgte arvingerne Hammergaard til Løjtnant Paul von Trapaud, den 20 marts 1697 Jacob fæster sammen med en Jens Nielsen af 2 halvgårde , men det er halvdele af 2 forskellige gårde, deres hartkorn var slået sammen og udgjorde 3 tdr. 3 skp. 3 fdk. 2 1/2 alb.. Landegilde var også lagt sammen til 15 skp. rug, 2 ørte byg, 1 fødenød, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 skp. havre og 24 gæsteri, Jens Nielsen boede på den senere Søndergaard og Jacob Frandsen på Thisgaard


    Den 29 apr. 1705 sælger von Trapaud gårdene til kommersråd Trane, da er Chr. Knudsens halvgård tilkøbt af kronen og lagt sammen med Jacobs, så han fæster en helgård. Provst Mads Trane ved Viborg domkirke overtager Hammergård han udsteder 2 april 1715 et pantebrev på 1000 Rdl med pant i gårdene i Dørken, her er Jacob fæster af en helgård og sønnen Frants Jacobsen af en anden helgård, den der tidligere var fæstet af Lauridz Andersen, den senere Midtgaard


    Jacob døde i 1720, 63 år. gammel, Mette er sikkert død inden 1713, for hun er ikke omtalt i kirkebogen. .



    I 1700 viser regnskaberne ar gårdens hartkorn er 1 tdr. 5 skp. 3 fdk. 1 albm, det anføres at samtlige gårde i Vester Sejrup på nær een ejes af kronen og betegnes som - Øde med frihed bortfæstet gods - derunder den halvgård Chr. Knudsen havde fæstet


    Sidste gang Jacob Frantsen nævnes er i Kopskattemandtallet for 1705 her svarer han skat af gården sammen med sønnen Frants Jacobsen



    Dørken (1) (1) (1)



    Far Mor



    Frants Jacobsen



    Ægteskab Børn



    1679 - Mette Frandsdatter 1680 - Frants Jacobsen



    1688 - Oluf Jacobsen



    Omk 1700 - Maren Madsdatter 1712 - Niels Jacobsen

    Jacob blev gift med MADSDATTER, Mette ca. 1681. Mette blev født 1650, Thyregod; døde 1712, Thyregod; blev begravet 1712. [Gruppeskema]


  6. 289.  MADSDATTER, Mette blev født 1650, Thyregod; døde 1712, Thyregod; blev begravet 1712.

    Notater:

    Jacob Frandsens første kone hed Mette hun må være død før 1713, idet hun ikke er omtalt i

    kirkebogen


    Med hende havde han to sønner:


    Frands Jacobsen født i 1680 se næste fæster !


    Oluf Jacobsen født i 1688, død den 9 dec. 1739. fæster på mat. nr. 2, det senere ”Østergaard” i


    Dørken, han var gift med Mette Chrestensdatter fra Mosegaard. En søn Christen Olufsen fortsætter


    på ”Østergaard”, en anden søn Iver fæster mat. nr. 3, det senere ”Søndergaard”, begge gårde bliver i


    slægten til op mod år 2000. Således bliver den første Frands Jacobsen på den senere ”Thisgaard”


    stamfader til en stor den af egnen.


    Jacob Frandsens næste kone hed Maren Madsdatter, med hende fik han:






    Dato Sted Kilde



    Død : før 1700 - -



    Viet 1680 Thyregod Kirke -



    Ægteskab Børn



    1679 - Jacob Frantsen 1680 - Frants Jacobsen



    1688 - Oluf Jacobsen

    Børn:
    1. JACOBSEN, Frants blev født 1680, Vester Sejrup; døde 12 jul. 1761, Givskov, Give; blev begravet 12 jul. 1761.
    2. 304. JACOBSEN, Oluf blev født 1688, Thyregod, Vejle amt, Denmark; døde 9 dec. 1739, Thyregod, Vejle amt, Denmark.

  7. 624.  ÅLBÆK, Jens Reggelsen blev født 1623.

    Notater:

    1661- Jens Regelsen *1635cc †1697-1713. Jens Regelsen nævnes første gang i en jordebog fra Hastrup 1661 og sidste gang i et Hastrup skøde fra 1697. I internettet dukker antagelser op at han skal være gift med Jannichen Villumsdatter Rust *Holland †1714 Thyregod. Grunden til at antage at Jens Regelsen er gift med Jannischen må være dette Villumsdatter, som så ville få sønnen opnævnt efter hendes far. Der er intet stednavn ved hendes begravelse, der står altså ikke fx Aalbæk. Man må henvise til at Villum som navn ses længe før den tid på egnen. Ejnar Bjerre - som kendte Thyregod sogn til bunds - har ikke engang antydet eller overhovedet nævnt denne mulighed, som har bredt sig i internettet og Family Search, hvilket viser hvor farlige begge kan være. Han stævnes i begyndelsen af 1668 som Jens Aalbæk for ægtkørsel. Børn: ?Karen Jensdatter ?gift med Jørgen Christensen kaldet Aalbæk . Villum Jensen *1676c, først fæster i Kokborg, overtager senere gården i Aalbæk

    rmal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">http://www.tirsgaard.dk/Aalbek.pdf

    sform: none; line-height: 17px; text-indent: 0px; letter-spacing: normal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Jens Reggelsen, der kom til sognet lige efter krigen 1657-59?Karl Gustav-krigene Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

    one; line-height: 17px; text-indent: 0px; letter-spacing: normal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Karl X Gustav overværer sine troppers krydsning af isen. Malet af Johan Philip Lemke "Karl Gustav-Krigene" var to krige mellem Danmark-Norge og Sverige i perioden 1657-1660. De udgjorde den 5. og 6. krig i de 12 krige, der kaldes Svenskekrigene. Krigene endte med, at Danmark afgav landskaberne Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, og Norge afgav Bohuslen til Sverige. Bornholm og de norske landskaber Trøndelag, Romsdal og Nordmøre, som også blev overdraget til Sverige ved den første fredsslutning i 1658 (Freden i Roskilde), kom tilbage til henholdsvis Danmark og Norge ved den anden fredsslutning i 1660 (Freden i København).

    cing: normal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Første del[redigér | redigér wikikode] Uddybende Uddybende artikel: Første Karl Gustav-krig Kong Frederik 3. erklærede Sverige og Kong Karl X Gustav krig den 1. juni 1657. "Karl Gustav-krigen" skulle være revanche for nederlaget i Torstensonkrigen i 1645. Først den 20. juni modtog svenskekongen krigserklæringen i den vestpreussiske by Thorn, nu Torun i Polen.

    olor: #333333; text-transform: none; line-height: 17px; text-indent: 0px; letter-spacing: normal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Efter et mislykket dansk angreb på det svenske bispedømme Bremen-Verden besatte svenskerne Jylland, mens Danmark sejrede i Halland og generobrede de i 1645 afståede norske landsdele Jemtland og Herjedalen.

    ily: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">I oktober indtog svenskerne Frederiksodde (Fredericia) efter et slag, hvor over 1.000 danske soldater faldt, og rigsmarsk Anders Bille blev, dødeligt såret, taget til fange. Det blev isvinter, og bælterne frøs til, så de svenske tropper kunne gå over bælterne; først til Fyn, som de nåede 30. januar 1658. Via Tåsinge, Langeland, Lolland og Falster nåede svenskerne Sjælland, og allerede den 15. februar stod de 20 km fra København. Den danske ledelse var lammet af panik, og Frederik 3. indgik den ydmygende fredsaftale i Roskilde.

    ansform: none; line-height: 17px; text-indent: 0px; letter-spacing: normal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Hvad danskerne var uvidende om, men som svenskerne vidste gennem opsnappede depecher, var, at Brandenburg og Østrig havde besluttet at sende 23.000 soldater til Danmark som hjælp mod svenskerne. De svenske fredsforhandlere sænkede derfor deres krav til landafståelser og fik meget travlt med at få freden undertegnet. Da danskerne fik nys om undsætningshæren, var det for sent.

    e', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Anden del[redigér | redigér wikikode] Uddybende Uddybende artikel: Anden Karl Gustav-krig Den svenske konge, Karl X Gustav, var dog ikke tilfreds med aftalen. I august 1658 samlede han 6.000 soldater i Kiel og sejlede dem til Korsør, hvor de gik i land. Hæren drog over Sjælland mod København, og efter nogle indledende kampe slog svenskerne lejr ved Brønshøj (Carlstad). Hermed var København belejret.

    color: #333333; text-transform: none; line-height: 17px; text-indent: 0px; letter-spacing: normal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">København var under militær ledelse af Hans Schack. Han mobiliserede københavnerne til forsvar, selv om både vand og fødevareforsyninger var afskåret. Den 29. oktober ankom en hollandsk undsætningsflåde, som havde kæmpet sig forbi det besatte Kronborg og videre ned gennem Øresund. Den tilførte både forsyninger og soldater til den trængte by.

    family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Det største slag ved København var svenskernes storm den 10. februar 1659. Ved en solid kampindsats, og godt hjulpet af militær spionage, lykkedes det københavnerne at modstå stormen, og svenskerne måtte trække sig tilbage med svære tab.

    argin: 10px 0px 15px; padding: 0px; text-align: left; color: #333333; text-transform: none; line-height: 17px; text-indent: 0px; letter-spacing: normal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Den svenske hær, som var involveret i besættelser i Preussen og Pommern, blev nu presset sydfra af østrigske og polske tropper, og den allierede hær under ledelse af Eberstein trængte op gennem Jylland. På søen var hollænderne den overlegne part.

    ; text-align: left; color: #333333; text-transform: none; line-height: 17px; text-indent: 0px; letter-spacing: normal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Karl X Gustav indså efter den mislykkede storm, at en erobring af Danmark ikke var mulig, og han koncentrerede nu sine tropper på Fyn. Det blev Schack og Eberstein, som kom til at udkæmpe de endelige slag fra dansk og allieret side. De to mødtes til samråd i Egernførde, og derefter sejlede Schacks tropper fra Kiel den 27. oktober 1659. I Storebælt forsøgte han et overraskelsesangreb på Nyborg, men da det mislykkedes, besluttede han at gå i land ved Kerteminde den 31. oktober, og det angreb lykkedes.

    ="margin: 10px 0px 15px; padding: 0px; text-align: left; color: #333333; text-transform: none; line-height: 17px; text-indent: 0px; letter-spacing: normal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Schacks hær stod på Fyn, og efter nogle dages hvil, hvor den svenske hovedstyrke trak sig tilbage mod Nyborg, rykkede Schack mod Odense, hvor han holdt sit indtog den 9. november. To dage senere mødte han Ebersteins hær, der havde have kæmpet sig over til Lillebælt. Den 14. november begyndte slaget ved Nyborg, og dagen efter overgav svenskerne sig.

    ing: normal; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-weight: normal; word-spacing: 0px; white-space: normal; orphans: 2; widows: 2; background-color: #ffffff; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; -webkit-text-stroke-width: 0px;">Den 26. maj 1660 blev der sluttet fred, og Danmark fik Bornholm og de norske områder tilbage. Indenrigspolitisk fik krigen store konsekvenser, da den ansporede Frederik 3.s statskup og indførelsen af enevælden. Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Karl_Gustav-krigene

    Jens — RUST, Janicken Wilhelmsen. Janicken blev født , The Netherlands; døde sep. 1713, Aalbæk, Thyregod, Vejle Municipality, Syddanmark, Denmark, Thyregod, Syddanmark, Denmark; blev begravet , 16 sep. 1713 Thyregod Kirkegård. [Gruppeskema]


  8. 625.  RUST, Janicken Wilhelmsen blev født , The Netherlands; døde sep. 1713, Aalbæk, Thyregod, Vejle Municipality, Syddanmark, Denmark, Thyregod, Syddanmark, Denmark; blev begravet , 16 sep. 1713 Thyregod Kirkegård.
    Børn:
    1. 312. JENSEN (1), Willum blev født 1676, Aalbæk, Give; døde 3 jun. 1753, Aalbæk, Thyregod sogn, Nørvang herred, Vejle amt; blev begravet 27 jun. 1753, Thyregod kirke, Nørvang herred, Vejle amt.

  9. 876.  CLAUSEN, Christen blev født 1600, Ringkøbing, Sognepræst i Aadum Kirke (søn af CHRISTENSDATTER HØST, Birgitte); døde 1676, Aadum.

    Notater:

    Christen Clausen er far til Jens Christensen, gaardmand i Rabæk, Aadum sogn, gift ca. 1660 med Maren Vistisdatter. De er Rahbek-slægtens stampar.


    I slægtsbøgerne står Om Christen Clausen at han blev student fra Ribe 1636 og 16. december 1645 ordineret som sognepræst i Aadum sogn og her virkede til kort før sin død i 1676. Han var gift med Maren Andersdatter.


    B82-26 = Varde skiftearkiv. Heri findes skiftet efter Karen Christensdatter Høst. Blandt arvtagerne var Birgitte Christensdatter, gift med Claus Christensen (H.K.Kristensen: Nørre Horne h. side 241 ff.). Deres søn hr. Christen Claussøn sognepræst i Oddum kvitterer på egne og søskendes vegne for en lod.

    Salig [Inger Christensdatter i Sæding hendes børn, Jep Giødssøn i Sæding på sin hustru Anna Jensdatter og hendes søskende en lod.) Mine aner.



    Efter at have sammenlignet med artikel i Vardesyssel Aarbog 1987 om LINDKNUD-HUSMANDENS DEGNE- OG PRÆSTEANER


    synes det som om, at Christen Clausen's morfar er Christen Iacobsen Høst 1548 N. Nebel -1631 Lunde Præstegaard, sognepræst Lunde-Outrup.

    Christen — ANDERSDATTER, Maren. Maren (datter af Anders) blev født 1620, Ådum, Central Denmark Region, Denmark; døde 1665, Ådum, Midtjylland, Danmark. [Gruppeskema]


  10. 877.  ANDERSDATTER, Maren blev født 1620, Ådum, Central Denmark Region, Denmark (datter af Anders); døde 1665, Ådum, Midtjylland, Danmark.

    Notater:

    Født ca. 1620,

    død ca. 1665 formentlig i Ådum.



    Øvrige børn i dette ægteskab:


    Anders Christensen (1645-), gårdejer i Rabæk, Ådum sammen med broderen Jens Christensen og svogeren Laurs Jørgensen.

    Børn:
    1. 438. CHRISTENSEN, Jens blev født 1636, Præstegaard, Ådum, Midtjylland, Danmark; døde 1688, Rabæk, Aadum.
    2. CHRISTENSEN, Anders

  11. 878.  LASSEN,  VistiLASSEN, Visti blev født ca. 1576, Bindesbøl, Ådum, Ringkøbing, Denmark; blev døbt ca. 1576, Aadum Kirke (søn af NIELSEN, Las og VISTIDATTER, NN N); døde 1651, Bindesbøl, Oddum Sogn, Denmark; blev begravet 1651, Ådum, Ringkøbing, Denmark.

    Notater:

    Generelle notater: Visti Lassen var ejer af Bindesbøl og Rabæk i Aadum sogn, og fra 1631 var han tillige herredsfoged i Nørre Horne Herred.


    Der er adskillige ting der tyder på, at Visti Lassen ikke alene var en dygtig herredsfoged, men også en mand, der forstod at få noget ud af sin jord. Skønt Bindesbøl med sine 10 tdr. hartkorn var en stor gård, havde han dog ikke nok i den; af en skrivelse fra Cancelliet af 8. april 1632 fremgår det, at han fik kongelig konfirmation på en del jord, som lensmanden på Lundenæs slot havde overladt ham i fæste, nemlig "et øde bosted i Graahede Mark, som aarligt skyldte Kronen 1 ørte Rug, 1 Mk. 5 Sk., endvidere Fjerdeparten af en øde Gaards Eje, kaldet Mosegaard Husted, et Bosted kaldet Fadersbøl og et Bosted kaldet Vedhus, et øde Boelseje i Odderup, nogen Stubeng paa Tarm Kær, en Eng kaldet Hjortholm og 2 smaa Enge ved Graahede Bæk, som aarligt skyldte en halv Ørte Rug og 6. Mk. Smør efter Varbo Maal og Vægt".


    Omkring 1636 købte Visti Lassen endvidere gården Rabæk i Aadum sogn.



    At Visti Lassen tid efter naden blev en velhavende mand, ses bl. a. af, at hans enke året efter hans død som den næststørste skatteyder i Lundenæs skulde svare skat af 600 Rdlr.



    Under svenskekrigen gik det imidlertid tilbage med herredsfogedens famile, og efter krigens afslutning var enkens økonomiske kår så elendige, at hun ikke kunne svare de skatter, krigen havde ført med sig. I 1679 var hendes kår blevet så dårlige, at 24 af sognest bedste mænd afgav en erklæring om, at hendes tilstand var så ringe, at hun umuligt kunde svare skat det år. Denne erklæring har følgende ordlyd:


    " Vi førskrevne 24 Mænd, alle her udi Oddum Sogn, kendes og hermed vitterliggøre, at eftersom den fattige, gamle bedagede Dannekone Karen sal. Visti Lassen af Bindesbøl, er vores Sandfærdigheds Kundskab begærendes, anlangendes hendes Armod, ringe Vilkaar og Tilstand, da er det os samtlige bevist, at hun for det første er en gammel udlevet Kvinde, ungefær fiersindstyve Aar gammel og haver stor Mangel paa hendes Hørelse og opholder sig hos hendes Søn, Tomas Vestesen, udi Bindesbøl som er en fattig Mand af Middel og Formue, hun tilforn haver haft, og derfor udi kongelige naadigste Krigsstyr er vorden ansat, er hende udi forleden Krigstider den største del frakommen og ellers til os og andre, hvis skyldige haver været, saa den fattige, gamle Kone, ganske intet i ringeste Maader haver til bedste, og er ikke god for at udrede hendes Anpart udi den naadigste paabuden Krigsstyr, som alle og enhver udi vores Egn, der hende kiender, nok som bevist desværre for hende, nu udi hendes Alderdom og Svaghed, dette saaledes udial Sandhed med en fattige hjælpeløse Enke at være beskaffent, og ville ydmygeligen formodes, at denne voris Sandheds Kundskab udi bedste Mening maatte optages, at voris gunstige Hr. Amtsskriver sligt denne fattige, hjælpeløse Enkes store Nød og Armod ville confedere, og hende til det bedste befordrer, at hun for samme kongelige naadigste Krigsstyr maatte vorde forskaanet, slige Barmhjrtighedsgerninger den naadige Gud rigeligen ville belønne.


    Vi samtlige forbliver Hr. Amtsskrivers skyldigste Tiennere, skrevet ved Oddum Kirke, Søndagen den tredie August Anno 1679." 7




    --------------------


    omkring 1575 35 Bindesbøl, Ådum Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK




    Søskendes fødsel omkring 1578 (Alder 3) Søster: Karen Lasdatter (I630)




    Fætter eller kusines fødsel omkring 1580 (Alder 5) Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    Fætter: Niels Nielsen Obling (I605)


    Far: Niels Nielsen Obling (I603) (Alder 25)


    Mor: Maren Clausdatter Borch (I788) (Alder 20)


    [Vis familie (F299) ]




    Søskendes fødsel omkring 1580 (Alder 5) Bror: Jens Lassen (I631)




    Søskendes fødsel 1580 (Alder 5) Søster: Margrethe Lasdatter (I826)




    Nevø eller nieces Fødsel omkring 1585 (Alder 10) nevø: Las Jensen (I491)


    Far: Jens Iversen Bandsbøl (I637) (Alder 25)


    Mor: Anna Lasdatter (I494) (Alder 15)


    [Vis familie (F232) ]




    Søskendes fødsel 1587 (Alder 12) Bror: Las Lassen (I632)




    Erhverv Herredsfoged i Øster Horne Herred



    Historisk begivenhed 4 april 1588 (Alder 13) Kong Frederik II dør. Christian IV bliver Danmark og norges konge.




    Faders søskendes ægteskab 1594 (Alder 19) Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    farbror: Christen Nielsen Obling (I825) (Alder 44)


    Svigerinde: Birgitte Clausdatter (I823)


    [Vis familie (F385) ]




    Nevø eller nieces Fødsel mellem 1593 og 1595 (Alder 18) Bandsbøl, Hemmet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    niece: Anne Jensdatter (I634)


    Far: Jens Iversen Bandsbøl (I637) (Alder 33)


    Mor: Anna Lasdatter (I494) (Alder 23)


    [Vis familie (F232) ]




    Nevø eller nieces Fødsel mellem 1593 og 1595 (Alder 18) Hemmet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    niece: Maren Jensdatter Bandsbøl (I606)


    Far: Jens Iversen Bandsbøl (I637) (Alder 33)


    Mor: Anna Lasdatter (I494) (Alder 23)


    [Vis familie (F232) ]




    Nevø eller nieces Fødsel omkring 1595 (Alder 20) nevø: Iver Jensen (I635)


    Far: Jens Iversen Bandsbøl (I637) (Alder 35)


    Mor: Anna Lasdatter (I494) (Alder 25)


    [Vis familie (F232) ]




    Nevø eller nieces Fødsel omkring 1595 (Alder 20) niece: Elisabeth Jensdatter (I2051)


    Far: Jens Iversen Bandsbøl (I637) (Alder 35)


    Mor: Anna Lasdatter (I494) (Alder 25)


    [Vis familie (F232) ]




    Søskendes dødsfald omkring 1599 (Alder 24) Bandsbøl, Hemmet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    Søster: Anna Lasdatter (I494) (Alder 29)




    Nevø eller nieces dødsfal 1599 (Alder 24) niece: Elisabeth Jensdatter (I2051) (Alder 4)




    Historisk begivenhed 1 januar 1599 (Alder 24) Kong Christian III dør. Frederik II bliver Danmark og norges konge.




    Bedsteforælders dødsfald 18 oktober 1600 (Alder 25)


    Farfar: Niels Lassen (I498) (Alder 75)




    Bedsteforælders begravelse efter 18 oktober 1600 (Alder 25) Ådum Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    Farfar: Niels Lassen (I498)




    Fætter eller kusines ægteskab omkring 1620 (Alder 45) Fætter: Niels Nielsen Obling (I605) (Alder 40)


    Svigerkusine: Maren Jensdatter Bandsbøl (I606) (Alder 27)


    [Vis familie (F298) ]




    Nevø eller nieces ægteskab omkring 1620 (Alder 45) niece: Maren Jensdatter Bandsbøl (I606) (Alder 27)


    Ægtefælle/partner: Niels Nielsen Obling (I605) (Alder 40)


    [Vis familie (F298) ]




    Faders søskendes dødsfald før 18 januar 1622 (Alder 47) farbror: Christen Nielsen Obling (I825) (Alder 72)




    Faders død 16 marts 1625 (Alder 50) Bindesbøl, Ådum Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    Far: Las Nielsen (I496) (Alder 85)




    Nevø eller nieces Fødsel 1625 (Alder 50) Vestergård, Nørre Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    nevø: Jens Lassen (I834)


    Far: Las Lassen (I632) (Alder 38)


    Mor: Lisbeth Jensdatter (I827)


    [Vis familie (F387) ]




    Søskendes dødsfald 1631 (Alder 56) Bror: Niels Lassen (I629) (Alder 63)




    Nevø eller nieces ægteskab 1631 (Alder 56) niece: Anne Jensdatter (I634) (Alder 38)


    Ægtefælle/partner: Peder Christensen Svenske (I796)


    [Vis familie (F376) ]




    Faders søskenes begravelse 1634 (Alder 59) Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    farbror: Niels Nielsen Obling (I603) (på dødsdagen)

    Visti blev gift med DAHL, Karen Jensdatter 1629. Karen (datter af BANDSBØL, Jens Iversen og LASDATTER, Anne) blev født 1600, •(Grindsteddal) Bandsbøl, Hemmet sogn; døde 1682, Bindesbøl, Aadum. [Gruppeskema]


  12. 879.  DAHL, Karen Jensdatter blev født 1600, •(Grindsteddal) Bandsbøl, Hemmet sogn (datter af BANDSBØL, Jens Iversen og LASDATTER, Anne); døde 1682, Bindesbøl, Aadum.

    Notater:

    Father.: Husband: Jens Iversen BANDSBØL (B532)

    -------------------------------------------------------------------------------- Born: ABT 1560 at: Hemmet, Hemmet sogn, Ringkøbing


    Married: 1600 at:


    Died: BEF 1622 at: Bandsbøl, Hemmet sogn, Ringkøbing


    Father:Iver GREGERSEN


    Mother:Maren CLAUSDATTER


    Other Spouses: Anna LASDATTER


    PEDIGREE -------------------------------------------------------------------------------- Wife: Anne IVERSDATTER (I162)


    -------------------------------------------------------------------------------- Born: ABT 1575 at:


    Died: AFT 1630 at:


    Father:


    Mother:


    Other Spouses:


    PEDIGREE



    CHILDREN



    '''Karen Jensdatter DAHL''' Born: ABT 1600 at: Grindsted sogn, Ribe


    Married: ABT 1625 at:


    Died: AFT 1678 at:


    Spouses: Visti LASSEN


    PEDIGREE











    * AABBAAAABBA Visti Lassen 1575 Bindesbøl -1651 herredsfoged Nr.(Ø?) Horne Hd.,Vittarp og Bindesbøl, Købkegaard, Rabæk



    * AABBAAAABBB Karen (Christiansdatter) Jensdatter Dahl f. 1600


    * (Grindsteddal) Bandsbøl, Hemmet sogn -1682 (efter 1679)



    * AABBAAAABBC.5 Christen Vistisen, borgmester i Odense, medejer af Rabæk


    * 1688 [R*,U2,S3,Z]



    * AABBAAAABBC.5.x Birgithe Cathrine Christensdatter, ca. 1666 -1750 Østergaard &1 Hans Therkelsen, forpagter af Østergaard



    * AABBAAAABBC.5.x.q Ane Elisabeth (Hansdatter) West & Svenning Andersen, krigsråd, Ringkøbing [Z,Y5]



    * AABBAAAABBC.9 Maren Vistisdatter, ca. 1640 Bindesbøl - efter 1678 Rabæk [L2,N5,H8,Z,C3] &1660 Jens Christensen 1636 i Præstegården, Ådum -1688 Rabæk



    (Maren Vistisdatter og Jens Christensen er stampar for


    rahbek-slægten)

    Børn:
    1. VISTISEN, Mads blev født 1630, Bindesbøl, Oddum Sogn, Denmark; døde 1723.
    2. VISTISEN, Las blev født 1631, Bindesbøl, Oddum Sogn, Denmark; døde , Rabæk, Oddum Sogn, Denmark.
    3. VISTISEN, Thomas blev født 1632, Bindesbøl, Aadum; døde 1679, Bindesbøl, Aadum.
    4. VISTISEN, Christen blev født 1635, Bindesbøl, Oddum Sogn, Denmark; døde 1688, Odensen, Denmark.
    5. VISTISDATTER, Gertrud blev født 1636, Bindesbøl, Aadum.
    6. VISTISDATTER, Karen blev født 1637, Bindesbøl, Aadum.
    7. VISTISDATTER, Anna blev født 1639, Bindesbøl, Aadum.
    8. 439. VISTISDATTER, Maren blev født 1640, Bindesbøl, Ådum, Ringkøbing, Denmark; blev døbt , Aadum Kirke; døde 1678, Adum, Ringkobing, Denmark.
    9. VISTISDATTER, Else blev født 1642, Bindesbøl, Aadum.
    10. VISTISDATTER, Maren blev født 1736, Kodbøl; døde 18 maj 1815, Borris, Ahlergaard.

  13. 882.  CHRISTENSEN FRUERGAARD, Svend blev født 1620, Fruergaard, Sønder Felding Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, Denmark 1620 (søn af SVENDSEN, Christen); døde 1688, Sønder Felding Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt; blev begravet , Sønder Felding, 7280, Danmark.

    Notater:

    Død:
    Fruergaard

    Børn:
    1. 441. SVENDSDATTER, Kirsten blev født 8 jun. 1648, Fruergaard, Sønder Felding, Denmark; døde 24 aug. 1734, Videbæk Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt; blev begravet 29 aug. 1734, Videbæk Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt.
    2. SVENDSEN, Peder

  14. 884.  Christen

    Christen — NN. [Gruppeskema]


  15. 885.  NN
    Børn:
    1. 442. CHISTENSEN, Oluf

  16. 886.  Anders

    Anders — NN. [Gruppeskema]


  17. 887.  NN
    Børn:
    1. 443. ANDERSDATTER, Karen blev født 1646; døde 15 jun. 1724.

  18. 888.  Niels

    Niels — NN. [Gruppeskema]


  19. 889.  NN
    Børn:
    1. 444. NIELSEN SØHALE, Niels blev født 1675, Nr. Snede, Midtjylland, Denmark; døde 12 jan. 1764; blev begravet 12 jan. 1764.

  20. 890.  CHRISTENSEN ILDSGAARD, Milter blev født 1639, Ilskov, Herning, Ringkøbing, Denmark (søn af PEDERSEN, Christen og JENSEN, Kirsten); døde 9 jun. 1702; blev begravet 9 jun. 1702, Sunds, Herning, Ringkøbing, Denmark.

    Notater:

    Kilde: Fastergårdsslægten


    Milter Christensen døde 1702 og begravedes den 9. juni i en alder af 63 år


    Milters hustru Johanne finder vi temmelig ofte nævnt i Sunds kirkebog-somfader og som bæremor. Hvornår hun er født eller død, vides ikke. Sidste gang hun nævnes i kirkebogen, er år 1700, da hun holdt et af Niels Thomasens børn overdåben.’)


    Det kan anføres som noget betegnende for sjældenheden af navnet Milte, at Milter Christensen nævnes i kirkebogen med fornavn alene, samt at hans hustru aldrig som andre koner benævnes i kirkebogen med sit pigenavn, men overalt kaldesj hanne Millers. Vi véd derfor heller ikke, hvad hendes far hed.


    Milter Christensen og hans hustru Johanne’s datter Kirsten blev den 1. april 17 trolovet med og den 12. juni så. viet til Niels Nielsen Søhai fra Søhalegaard i Neil Snede. I Sunds kirkebog hedder det ved denne lejlighed: «Hr. Jens i Nørre Snt førte Brudgommen, min Kone smykkede hendee. En bemærkning af lignende artl des én gang til i Sunds kirkebog for de nævnte 40 år. Forlovere nævner denne kirk bog ellers aldrig, så det må have været noget enestående, at præsten i N. Snede,Jd Pedersen, her var brudgomsfører, lige så vel som at præstens kone i Sunds smykk bruden. Bemærkningens sjældenhed synes at tyde på, at brudeparret har stået i særlig forbindelse med de to préestefamilier, men af hvilken art denne forbinde har været, kan der ikke siges noget bestemt om. Muligvis har de blot tjent i px stegårdene.

    På Fastergaard fandtes der i begyndelsen af det 19. århundrede et drikkekrus n sølvlåg, på hvilket der var en indskrift med navnene Niels Nielsen (Sø)hale og


    sten MiltersdatteL Det er rimeligt at antage, at dette krus har været en gave, mu vis fra brylluppet eller i hvert fald vistnok fra tiden, førend parret flyttede til stergaard. Her finder vi ingensinde tilnavnet ,,Søhalee i de skrevne kilder; for k mundtlige overlevering derimod er navnet »Niels Nielsen Haahl« velkendt. Dal dog først bemærkningen i Sunds kirkebog, der har bragt klarhed over, hvorfra

    den og navnet stammede. I


    Det ganske jævnaldrende par tog efter brylluppet bolig i brudens fødegård skov, hvor også hendes broder omtrent samtidig satte bo. Her kom deres børn til verden; det ældste, en søn, der blev kaldt Niels, blev født året efter og blev døbt månedsdagen efter morfaderens begravelsesdag. Blandt fadderne træffer vi Jens tÅ tersen, men derimod ikke mormoderen, der heller ikke senere findes blandt derne til sine børnebørn. Her blev også, i tiden omkring 1712, den søn Miller verden, der senere hen kom til at bebo Fastergaard. Det nøjagtige tidspunkt férh! fødsel eller dåb kan imidlertid ikke angives, da — som bemærket — kirkebogenfonfr

    tid mangler. i



    --------------------


    Flere andre kilder nævner, at Milther kunne være en søn af den Christen Pedersen der nævnes i Ildsgaard ved matriklen af 1688. Men da Milter er et ret usædvanligt navn, og da nyere oplysninger viser, at ihvertfald hans mor kommer fra Engesvang / Klode området (hvor navnet kendes i adskillige generationer tilbage) er det vel sansynligt, at han også kommer derfra og at det nærmere er Johanne der er barnefødt på stedet.?




    ( - )


    ( - ) Milter Rasmussen


    ( - 1623) Anna Pedersdatter


    ( - 1624)


    ( - )


    ( - )


    ( - )


    ( - )




    Christen Jensen


    ( - 1665)



    Kirsten Miltersdatter


    ( - 1665)




    ( - )




    ( - )





    Milter Christensen


    (1639 - 1702 Ildsgaard, Sunds)




    Johanne Milters


    ( - 1710 Ildsgaard, Sunds)






    Kirsten Miltersdatter


    Stammoder til Milterslægten fra Fastergaard


    Ref. nnh, af


    Født: 1675 Ildsgaard, Sunds


    Død: 1753 Faster Døbt: 1 aug 1675 Sunds


    Begr:


    Seneste opdatering: 18 okt 2005




    Ægtefælle / partner #1 - viet 12 jun 1707, Sunds med:


    Niels Nielsen Søhale født Omk 1675, Søhalegaard, Nr. Snede - død jan 1764, Fastergaard, Faster





    Børn:


    [1] 1 - Niels Nielsen [1702 - 1727]


    [1] 2 - Milter Nielsen [1712 - 1794] &Elisabeth Christensdatter


    [1] 2 - a - Christian Miltersen [1738 - ]


    [1] 2 - b - Maren Miltersdatter [1739 - 1824] &Mads Pedersen


    [1] 2 - b - 1 - Elisabeth Madsdatter [1767 - 1845] &Hans Christensen ==>


    [1] 2 - b - 2 - Milter Madsen [1775 - 1843] &Ane Katrine Pedersdatter ==>


    [1] 2 - b - 3 - Peder Madsen [ - ]


    [1] 2 - b - 4 - Dorthe Marie Madsdatter [1777 - 1840] &Mads Jensen ==>


    [1] 2 - b - 5 - Svenning Vilhelm Madsen [ - ]


    [1] 2 - c - Niels Miltersen [1741 - ]


    [1] 2 - d - Ingeborg Kathrine Miltersdatter [1744 - ]


    [1] 2 - e - Eske Miltersen [1746 - ]


    [1] 2 - f - Kirsten Miltersdatter [1751 - ]


    [1] 3 - Johanne Nielsen [1704 - ]

    Milter — MILTERS (KALDT), Johanne. Johanne blev født 1651, Sunds, Ringkobing, Denmark; døde 1710. [Gruppeskema]


  21. 891.  MILTERS (KALDT), Johanne blev født 1651, Sunds, Ringkobing, Denmark; døde 1710.
    Børn:
    1. MELCHIORSEN, Mads blev født 1660, Sunds Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt; døde 1727, Elkjær, Timring, Hammerum, Ringkøbing.
    2. MILTERSEN, Jens blev født 1670, Ildskov, Lunds, Denmark.
    3. MILTERSEN, Niels blev født 5 mar. 1671, Sunds, Ringkobing, Denmark; blev døbt 5 mar. 1671, Sunds, Ringkøbing, Denmark.
    4. 445. NIELSEN, Kirsten blev født 1 aug. 1675, Ilskov, Ringkøbing, Denmark; blev døbt 1 aug. 1675, Sunds, Ringkøbing, Denmark; døde 18 mar. 1753; blev begravet 18 mar. 1753, Faster, Midtjylland, Denmark.

  22. 892.  Poul

    Poul — NN. [Gruppeskema]


  23. 893.  NN
    Børn:
    1. 446. POULSEN, Christen

  24. 894.  Poul Pedersen

    Poul — ESKESDATTER, Abelone. Abelone døde 1719. [Gruppeskema]


  25. 895.  ESKESDATTER, Abelone døde 1719.
    Børn:
    1. 447. PEDERSDATTER, Maren

  26. 904.  CHRISTENSEN, Poul døde 1664, Tarm.

    Poul — ESKESDATTER, Apelone. Apelone (datter af HANSEN, Eske) blev født 1635; døde 1719, Tarm, Egvad; blev begravet 1719, Egvad. [Gruppeskema]


  27. 905.  ESKESDATTER, Apelone blev født 1635 (datter af HANSEN, Eske); døde 1719, Tarm, Egvad; blev begravet 1719, Egvad.
    Børn:
    1. 452. POULSEN, Eske blev født 1655, Tarm, Denmark; døde 1740.
    2. POULSEN GYRIS, Christen blev født 1656.

  28. 910.  JENSEN SKODSBØL, Niels blev født , SEJRUP, ODDUM SOGN (søn af NIELSEN, Jens og CHRISTENSDATTER, Kirsten); døde 1716, Sejrupgaard Ådum sogn.
    Børn:
    1. 455. NIELSDATTER, Karen blev født 1677, Sejrupgaard Ådum sogn.
    2. NIELSEN SKODSBØL, Niels blev født 1678, Sejrupgaard Ådum sogn; døde 16 jul. 1752, Skærbæk Mølle, Ølgod sogn; blev begravet 23 jul. 1752, Ølgod Kirke.
    3. NIELSDATTER, Anne blev født , Sejrupgaard Ådum sogn; døde 1746, ODDUM SOGN.

  29. 960.  KNUDSEN, Terkel (søn af GREGERSEN, Peder); døde 1 jun. 1663, Foldingbro, Syddanmark, Danmark.

    Notater:

    '''Terkel Knudsen -1663 Foldingbro, [A16,H9,G5] bro og kromand &ca. 1650 Berette (Birthe) Hansdatter, ca. 1630 [L20'''

    Mads Termansens kone Agate Johansdatter Garp stammer fra Foldingbro. Hun og hendes familie er omtalt i Vald. Andersen: Foldingbro, Ribe 1973, s. 68-73. Moren hed '''Berette Hansdatter''', og havde først været gift med '''bro- og kromand Terkel Knudsen'''. Johan Poulsen Garp blev efter 1663 eftermand i ægteskabet og som bro- og kromand. De fik sammen to børn: Poul og Agate.


    '''1620 Terkel Knudsen (-1663)


    Bromand fra ca. 1620.


    Dræbt 1. juni 1663 af den anden opsynsmand ved broen.'''



    Berette Hansdatter


    Enken gift med Johan Garp og igen som enke gift med Christen Hansen.



    Knud Terkelsen, gårdmand i Dover


    Karen Terkelsdatter, g. med bromand Peder Sørensen og som enke g. med bromand Lorentz Hansen


    Johan Poulsen Garp (-1676)


    Fra 'herredsfogedgården' i Noes i Andst sogn.



    Agathe Johansdatter Garp (1671-1707), g. ca. 1689 med Mads Termansen, Nielsbygård


    Berette Hansdatter


    Christen Hansen


    ? Mette Christensdatter, g. med Andreas Lange (1690-1755), præst i Malt-Folding


    1787 Hans Tjørnelund (1759-1805)


    Søn af Gregorius Jacobsen Tjørnelund og Regine Dorothea Wøldike, Røjgård. Gift med Sophie Beade Mathisen (1757-1820).



    Ifølge folketællingen ugift gæstgiver.



    Var 1791 kontrollør, da han købte et landbol i Villebøl.



    Johan Gregorius Tjørnelund (1793-1841), Tobøl


    1791 Hans Gundorph (1739-1801)


    Ejeren af Sønderskov agtede 1791 på 'Langtoften' af Foldingbrogårds jorder at opføre en bygning til værtshushold for rejsende og fik kgl. bevilling på at holde værtshus der, imod at svare i årlig afgift 4 rd. Der må brygges øl, men ikke brændevin. [1] [2]


    1796 Hans Jochumsen Lund (1759-1838)


    Gift med Magdalene Kristensdatter Winding? (1770-), datter af Johanne Nielsdatter (1740-), som 1801 boede på kroen.



    Ifølge bl.a. folketællingen. [3] [4]



    Var 1834 aftægtsmand hos sønnen.



    Christian Joachim Lund


    1834 Christian Joachim Lund (1792-1870)


    Døbt i Brørup, men der står muligvis at faderen da boede i Skrave. Gift med Marie Jacobsen (1801-).



    1872 Ingvard Christian Jensen (1841-)


    Søn af gårdmand Jens Christiansen og Ane Katrine Laustine, Tjæreborg. Gift med Maren Hansen (1841-), datter af Lauritz Peder Hansen og Karen Jensdatter, Roborghus ved Tjæreborg.



    Opholdte sig 1890 midlertidigt i Thisted og var 1916 stadig gæstgiver.



    Hentet fra "http://www.ribewiki.dk/Foldingbro_Kro"


    Kategorier: Foldingbro Kro | Foldingbro | Kro





    Kilde AC: Indtil aaret 1660 nævnes der en selvejergaardmand Terkel Jensen i Omvraagaard, som Therkel Knudsen Dovr senere blev ejer af. Det kunne tyde på, at Terkel Knudsen Dovr stammer herfra og formodentlig er en sønnesøn eller dattersøn af denne Terkel Jensen, hvad der jo meget vel kan tilfældet, selvom Terkel Knudsen Dovr -som ovenfor anført- antages at være født i Dover i Lintrup sogn. Årsagen til denne antagelse er for det første, at han ved ægteskabet 1707 nævnes med tilnavnte Dovr, og for det andet optræder der i i 1717, da et af hans børn blev døbt, 2 fadere fra Dover, nemlig Helvig Knudsdatter og Morten Andersen.



    En søn Knud Terkelsen f. 1713 var møller i Arvad Mølle ved Brande og Hoven Mølle.


    øåØåJens Knudsen fæster af faderen Knud Terkelsen i Arvad og Smedebæk Mølle



    1768-9 Jens Knudsen fæster


    Jens Knudsen fæster denne gård af sin far Knud Terkelsen i Smedebæk Mølle, Ejstrup sogn.


    Knud Terkelsen var født i Omvrå Sønder Omme *1713 †1802 i Hoven, søn af Terkel Knudsen Dovr *c1675 †1745 i Omvrå og 2. kone Margrete Pedersdatter *c1685 i Agersig, Assing †1721 i Omvrå. Knud havde en tid Arvad Mølle, skøde 1746-63, i oktober 1763 skriver han sig af Brandlund, så Smedebæk Mølle, til sidst i 1775 Hoven Mølle. Han blev gift med Sophie Amalie Christensdatter Svendstrup *c1701 †1786 i Hoven - enken i Arvad Mølle. Hun var i 1740 gift med Jens Høgild i Arvad Mølle.

    Sønnen Jens Knudsen *c1745 † før 1801 overtog (efter I. Karstoft) 1779 møllen i Hoven, hvor han var i folketællingen 1787. Han blev gift - af Brandlund - 1768 i Randbøl med Karen Christensdatter af Almstok *c1743 †1804 i Hoven, de havde otte børn (seks levede):

    Knud Jensen *c1771 (måske i Brandlund), Langelund Mølle, Ringive. Gift 1802 med Karen Abrahamsdatter, datter af den tidligere møller.


    Anne Johanne Jensdatter *c1773.


    Søren Ancker Jensen *c1777, Skierbek Mølle, Ølgod. Gift med Mette Marie Madsdatter af Skierbek Mølle.


    Sophie Amalie Jensdatter *c1779 gift med Thomas Hansen i Urup.


    Anders Jensen *1780 gift med Ane Kirstine Eskesdatter af Påbøl, fik Møllen [i Hoven??] overdraget af sin moder, som var enke, 1804.


    Birgitte Marie Jensdatter *c1786 i Hoven gift med Erik Terkelsen S. Karstoft.


    Præsten i Brande Hr. Clausen fører 1769 sag mod Jens Knudsen "for deres mislige og uterlige forhold i henseende til...". Jens Knudsen har sendt præsten væk fra at tælle kornneg på marken og vist ikke ville vise ham det høstede korn.

    Der nævnes Jens Knudsens tjenestekarl Christen Christensen Bjerre, desuden Søren Jensen, Truels Pedersen og Christen Larsen i Lund (Brandlund).


    Kilder:


    Viborg Landsarkiv: B70-31 Dokumenter til Justitsprotokollen Nørvang Herred 1674-1772


    I Karstoft: "Fra det nedlagte gamle Sdr. Omme-Hoven Pastorat", Kolding 1948, side 104-5


    Randbøl kirkebog 1768


    Brande Gårdhistorie, hefte 4, Sandfeld side 39, skøde på Sandfeldbjerre (Knud Terkelsen skriver sig af Brandlund). Rodsteenseje gods Skifteprotokol 1720-70, Anne Svenstrup 27.12.1740 (Brejl)


    Knud Terkelsens forældre på H. K. Andresens hjemmeside

    Terkel blev gift med HANSDATTER, Berette ca. 1650. Berette blev født 1630. [Gruppeskema]


  30. 961.  HANSDATTER, Berette blev født 1630.

    Notater:

    Berette Hansdatter, bro og krokone i Foldingbro, og hendes efterkommere


    * * *


    i Vald. Andersen: Foldingbro, Ribe 1973, s. 68-73 står:



    Berette Hansdatter første mand, Terkel Knudsen, blev dræbt 1 juni 1663 af den anden opsynsmand ved broen.



    Derefter blev hun gift med Johan Garp, der stammede fra den gamle herredsfogedgård Noes i Andst herred.


    Johan Garp døde i 1676, og da havde hun med Johan Garp sønnen Poul Garp og datteren Agathe Garp.



    Med Terkel Knudsen havde hun børnene Knud, Maren og Karen.


    Derefter giftede hun sig med Christen Hansen.



    Johan Garps datter, Agathe, blev gift med Mads Termansen på Nielsbygård, der var studehandler og kom til at figurere i smugleriets historie.



    Maren Terkelsdatter blev gift med Anders Hansen Risbøl i Asbo, ridefoged på Sønderskov og lejlighedsvis sættedommer ved herredstinget.


    Karen Terkelsdatter blev gift med Peder Sørensen, der 1699 nævnes som bromand. Han var død inden 1710, da Karen Terkelsdatter var gift med Lorenz Hansen, der var fra Nykirke sogn på Pelvorm og nævnes 1704 som ridefoged på Estrup.


    Karen Terkelsdatter havde ingen børn med Lorenz Hansen, men havde i tidligere ægteskaber flere børn.


    Deriblandt datteren Mette Christensdatter, der blev gift med Andreas Lange, der var præst i Malt-Folding 1715-33.


    Som arvinger efter Lorentz Hansen nævnes "Karen Terkelsdatters tre døtre og deres arvinger".








    Gift igen med Johan Poulsen Garp (-1676)


    Fra 'herredsfogedgården' i Noes i Andst sogn. Gift med enken''' Berette Hansdatter.'''



    Poul Garp


    Agathe Johansdatter Garp (1671-1707), g. ca. 1689 med Mads Termansen, Nielsbygård




    Ane 92


    Terkel Knudsen, ca. 1620 -1663 Foldingbro &ca. 1650



    Ane 93


    Birthe Hansdatter, ca. 1630 = Ane 43



    -- 7 --


    Ane 160


    Simon Termansen, ca. 1575 fæster af en gaard i Farup i 1608



    Ane 168


    Johan Garp, ca. 1570 købmand i Itzehoe i Holsten &ca. 1605



    Ane 169


    Anna Wittemake, ca. 1585 Flensborg



    Ane 170


    Nis Hansen 1558 Hajstrupgård -1616 Hajstrupgaard &1588



    Ane 171


    Anna Eriksdatter Clementsen 1570 Farensted i Angel -1620 Hajstrupgaard



    -- 8 --


    Ane 338


    Dietrich Wittemake, ca. 1555 Itzehoe -1626 Flensborg



    Ane 340


    Hans Nissen 1535 Hajstrupgaard -1574 Hajstrupgaard, herredsfoged



    Ane 341


    Marina Petersdatter Redlefsen -1594 Hajstrupgaard



    Ane 342


    Erich Clementsen, ca. 1530 Farenstedgaard i Angel -1597 Farenstedgaard



    Ane 343


    Dorthea Cortsdatter, ca. 1535 utvivlsomt i Flensborg -1608 Farenstedgaard



    --9 --


    Ane 676


    Johan Wittemake



    Ane 677


    Margrethe Busch



    Ane 682


    Peder Redlefsen, raadmand i Tønder



    Ane 686


    Cort Callesen, raadmand i Flensborg

    Børn:
    1. 480. TERKELSEN, Knud blev født 1650, Foldingbro, Syddanmark, Danmark; døde 1735.
    2. TERKELSDATTER, Maren
    3. TERKELSDATTER, Karen

  31. 962.  ANDERSEN, Hans

    Hans — JACOBSDATTER, Kirstine. [Gruppeskema]


  32. 963.  JACOBSDATTER, Kirstine
    Børn:
    1. 481. HANSDATTER, Maren blev født , Krogstrup, Frederikssund, Hovedstaden, Danmark, Krogstrup, Hovedstaden, Danmark.

  33. 966.  FARSTRUP, Jørgen Christensen blev født 1620, Bølling. Delefoged på Lundenæs Slot og Len, Skjern; døde 1713, Nørre Fastrup, Denmark.

    Notater:

     


    Jørgen C. fastrup var i mange år delefoged på Lundenæs slot


    Lige vest for Skjern ligger Lundenæs' store voldsted. Lundenæs kendes tilbage til o. 1400 som et kongeligt slot, og krongodset i størstedelen af det senere Ringkøbing Amt hørte under lensmanden på Lundenæs. Slottet blev 1661 solgt til private godsejere. 1710-71 var det stamhus for familien von Bülow. Siden blev godsets fæstebønder bortsolgt, og gården overgik til stamhuset Lønborggård og opløstes sammen med dette efter 1813.


    Lensmanden skulle årligt aflægge et lensregnskab omfattende:


    - det egentlige regnskab med bilag, - en jordebog omfattende fæstere på krongods opgjort sognevis og byvis med angivelse af de enkelte fæsteres landgilde, desuden selvejere men ikke fæstere under private godser, - et skattemandtal i forbindelse med indtægter fra ekstraordinære skatter og omfattende alle skatteydere.
    ', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Selve lensregnskabet var som regel opbygget således, at det begyndte med kassebeholdningen ved slutningen af forrige regnskabsår. Derefter fulgte de "visse" eller ordinære indkomster: landgilde fra gårdmænd og husmænd, afgifter fra selvejere, gejstlige indkomster. Så fulgte de "uvisse" indkomster: indfæstning (når nye fæstere overtog en ejendom), førlov (godtgørelse hvis nogen bosat ønskede at forlade stedet i utide), husbondhold, sagefald og bøder. Sidst kom indtægter af indkøbte varer, indkomster fra salg af varer, overdragelser fra andre slotte, udbyttet fra den kongelige ladegård med mere. Efter sammentælling af indkomsterne fulgte en oversigt over udgifterne: løn og kost til lensmanden og slottets folk, udgifter vedrørende byggeri og vedligeholdelse af ejendom, udgifter til indkøbte varer, oversigt over solgte varer med mere. Efter sammentælling af udgifterne skete en opgørelse af årets nettoresultat.


     
    t-align: left; font: 12px/17px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Overskud i penge fremsendtes til rentekammeret mens overskud i varer forblev som beholdning

    Jørgen blev gift med BARFOD, Kirsten Christensdatter ca. 1664. Kirsten (datter af BARFOD, Christen Jacobsen og JACOBSDATTER, Maren Jacobdatter) blev født 1620; døde 1689. [Gruppeskema]


  34. 967.  BARFOD,  Kirsten ChristensdatterBARFOD, Kirsten Christensdatter blev født 1620 (datter af BARFOD, Christen Jacobsen og JACOBSDATTER, Maren Jacobdatter); døde 1689.

    Notater:

     


    http://stamtavle.barfod-barfoed.dk/getperson.php?personID=I1907&tree=barfod1


    Børn


      ding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">1. Christen Jørgensen Fastrup, f. ca. 1660, Nr. Fastrup, gjellerup , d. jan. 1713, Hagelskær, Ikast, Hammerum, Ringkøbing, Danmarkright: 0px;">2. Apelone Jørgensdatter, f. ca. 1660, Nr. Fastrup, gjellerup , d. eft. 1700, Gammelgaard, Rind, Hammerum, Ringkøbing, Danmark#444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">3. Jens Jørgensen, f. ca. 1660, Nr. Fastrup, gjellerup , d. eft. 1684, Sønder Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing, Danmark; padding-right: 0px;">4. Clement Jørgensen, f. ca. 1660, Nr. Fastrup, gjellerup , d. ca. 1700, Salholdt, Herning, Hammerum, Ringkøbing, Danmarklor: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">5. Peder Jørgensen Fastrup, f. ca. 1660, Nr. Fastrup, gjellerup , d. 1701, Bjødstrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing, Danmark

    Børn:
    1. 483. JØRGENSDATTER, Apelone blev født 1660, Nørre Fastrup, Herning, Midtjylland, Danmark, Nørre Fastrup, Midtjylland, Danmark; døde 1700, Gammelgaard, Hammerum, Midtjylland, Danmark.

  35. 968.  PEDERSEN, Bertel blev født 1630; døde 1691.

    Notater:

    Gårdfæster i Hoven

    Gift med ukendt.



    Øvrige børn:


    Erik Bertelsen (ca. 1665-);


    An Bertelsdatter (ca. 1665-);


    Mette Bertelsdatter (ca. 1665-1739), gift med Anders Jepsen;


    Kirsten Bertelsdatter (ca. 1665-1706), gift med Jacob Knudsen (ca. 1660-);


    Christen Bertelsen (ca. 1667-1729);


    Jacob Bertelsen (ca. 1669-1734);

    Børn:
    1. 484. BERTELSEN, Peder blev født 1660; døde 1720, Ørbæk, Ringkøbing, Denmark; blev begravet 10 nov. 1720.
    2. BERTELSEN, Erik blev født 1665.
    3. BERTELSDATTER, Mette blev født 1665; døde 1739.
    4. BERTELSDATTER, Kirsten blev født 1665; døde 1706.
    5. BERTELSEN, Christen blev født 1667; døde 1729.

  36. 970.  HANSEN, Anders blev født 1630, Ørbæk.
    Børn:
    1. 485. ANDERSDATTER, Sidsel blev født 1661, Ørbæk, Syddanmark, Denmark; døde 1739, Hoven, Sdr, Omme; blev begravet 13 maj 1739.

  37. 438.  CHRISTENSEN,  JensCHRISTENSEN, Jens blev født 1636, Præstegaard, Ådum, Midtjylland, Danmark (søn af CLAUSEN, Christen og ANDERSDATTER, Maren); døde 1688, Rabæk, Aadum.

    Notater:

    Billede: Aadum Kirke


    Christen Clausen er far til '''Jens Christensen''', gaardmand i Rabæk, Aadum sogn, gift ca. 1660 med '''Maren Vistisdatter'''. De er Rahbek-slægtens stampar.



    I slægtsbøgerne står Om Christen Clausen at han blev student fra Ribe 1636 og 16. december 1645 ordineret som sognepræst i Aadum sogn og her virkede til kort før sin død i 1676. Han var gift med Maren Andersdatter.


    Maren Vistisdatter og Jens Christensen er stampar for


    rahbek-slægten)

    Jens blev gift med VISTISDATTER, Maren ca. 1660, ?. Maren (datter af LASSEN, Visti og DAHL, Karen Jensdatter) blev født 1640, Bindesbøl, Ådum, Ringkøbing, Denmark; blev døbt , Aadum Kirke; døde 1678, Adum, Ringkobing, Denmark. [Gruppeskema]


  38. 439.  VISTISDATTER, Maren blev født 1640, Bindesbøl, Ådum, Ringkøbing, Denmark; blev døbt , Aadum Kirke (datter af LASSEN, Visti og DAHL, Karen Jensdatter); døde 1678, Adum, Ringkobing, Denmark.

    Notater:

    Generelle notater: Hun nævnes endnu 1678 i Kvæg- og Kopskattemandtalslisten for Aadum sogn. 9

    Maren blev gift med Jens Christensen [960] [MRIN: 357], søn af Christian Clausen [962] og Maren Andersdatter [963], cirka 1660 i ?. (Jens Christensen [960] blev født cirka 1636 i Aadum



    Maren Vistisdatter og Jens Christensen er stampar for


    rahbek-slægten)

    Børn:
    1. 486. JENSEN, Christen Jensen blev født 1660, Rahbek, Ådum, Stoustrup, Ringkøbing Amt, Jylland, Danmark; døde 1725, Ådum, Ringkøbing Amt, Jylland, Danmark.
    2. JENSDATTER, Karen blev født 1665, Rabæk, Ådum; døde 1752.
    3. IVERSEN, Christen blev født 1670.
    4. JENSDATTER, Ide Kirstine

  39. 974.  HØYER TIL RASK, Mouritz Hansen blev født 3 jun. 1636, Højer; døde 20 aug. 1722, Rask Hovedgaard, Hvirring sogn, Nim herred, Skanderborg amt, Denmark.

    Mouritz — BORCHHORST, Gjertrud Mouridsdatter. Gjertrud (datter af LUND, Maren Andreasdatter) blev født 1646; døde 1709, rask Hovedgaard, Hvirring sogn, Nim herred, Skande. [Gruppeskema]


  40. 975.  BORCHHORST, Gjertrud Mouridsdatter blev født 1646 (datter af LUND, Maren Andreasdatter); døde 1709, rask Hovedgaard, Hvirring sogn, Nim herred, Skande.
    Børn:
    1. 487. HØYER, Anne Mouritzdatter blev født 1670; døde 1725.

  41. 1004.  MORTENSEN, Jens blev født 1700, Givskud (søn af CHRISTENSEN, Morten).
    Børn:
    1. 502. JENSEN, Frands blev født 1685, Givskud.


Generation: 11

  1. 1152.  UKENDT, Jacob blev født 1575, Enkelund, Thyregod, Syddanmark, Denmark.

    Notater:

    Family Search nævner Jacob

    --------------------


    Dato Sted Kilde



    Født : Omk 1575 Thyregod -



    Viet Omk 1609 Thyregod Kirke -



    Ref. : Family Search



    Noter : Kun Family Search nævner Jacob, (se billede) jeg har ikke fundet ham i tilgængelige papirer.







    Ægteskab Børn



    - Mrs. Jacob ukendt 1610 - Frants Jacobsen

    Jacob blev gift med JACOBSEN, Fru ca. 1609, Thyregod, Syddanmark, Denmark. Fru blev født 1579. [Gruppeskema]


  2. 1153.  JACOBSEN, Fru blev født 1579.

    Notater:

    Jacob


    Ane # : 2176



    Født : Omk 1575 Thyregod



    Viet Omk 1609 Thyregod Kirke


    Gift Mrs. Jacob



    Mrs. Jacob



    Ane # : 2177



    Født : Omk 1579 Thyregod



    Viet Omk 1609 Thyregod Kirke


    Gift Jacob

    Børn:
    1. 576. JACOBSEN, Frants blev født 1610, Thyregod; døde 1680, Thyregod.

  3. 576.  JACOBSEN,  FrantsJACOBSEN, Frants blev født 1610, Thyregod (søn af UKENDT, Jacob og JACOBSEN, Fru); døde 1680, Thyregod.

    Notater:

    Billede: Thisgaard matr. nr 1a Dørken 1911, bygningerne er de der blev bygget ved udflytningen 1848.

    Se: http://www.tirsgaard.dk/Thisgaard_gaardhistorie.pdf



    Født ca. 1610.


    Gårdfæster i Vester Sejrup sammen med Bertel Madsen. Gårdens ejer var Henrich Thott til Boltinggaard på Sydfyn.


    Gift med ukendt.


    Øvrige børn:


    Anna Frandsdatter; Maren Frandsdatter; Apolone Frandsdatter




    1610 - 1680


    * Frants Jacobsen


    Født : 1610 Thisgaard, Dørken, Thyregod


    Død : 1680 Thisgaard, Dørken, Thyregod


    Alder : 70


    Stilling : Fæstebonde


    Bopæl: : Gård i Dørken (Thiesgaard)





    1657 -


    * Jacob Frandsen


    Gift med 1650 - 1713


    * Mette Frandsdatter




    1688


    *


    Oluf Jacobsen


    Gift med 1696 - ?


    * Mette Christensdatter



    1729 - 1807


    *


    Iver Olufsen


    *Gift med 1724 -1807 Kirsten Nielsdatter



    * Født 1767 (FT) Hans Iversen 76 år


    * Født 1776 (FT) Christian Jacobsen 69 år


    * Født 1764 (FT) Else Nielsdatter 72 år


    * Født 1775 Ane Jacobsdatter (FT)



    Frants Jacobsen var heldig, måske dygtig, for han overlevede Svenskekrigen der lagde mange gårde herunder også de fleste i Dørken øde, de overgik så til kongen, som det var skik når de ikke beboedes, senere blev de så brugt af kronen, til at premiere personer der havde gjort sig fortjent, på grund af et eller andet, det kunne f.eks. være i adninistrationen, kirken eller hæren.


    Frants er i 1664 opført, i matriklen over Koldinghus len, som fæster af en gård i Vester Sejrup ( gl. navn for Dørken) sammen med Bertel Madsen gårdens hartkorn er 5 tdr. 2 alb. den ejedes af Henrik Thott af Boltinggård på Fyn, han var søn af Christian Thott og Marie Belov på Hastrup og måske har han fået noget bøndergods i arv.


    Fæsterne skulle i årligt landgilde svare, : 2 ørtug byg - 2 ørtug rug - 1 fødenød - 1 lam - 1 gås - 1 skp. gåsehavre - 2 høns - 2 rigsdaler - MK gæsteri.



    Selv om de var dygtige blev de engang bagud men landegilde og var tilkaldt til herredsretten.



    På vegne af Henrik Toft: Velfernumstig Hans Nielsen Haugstrup og Jens Jørgensen på Faarup.



    Uddrag af Retsprotokollen Tirsdag den 10 nov. 1663:



    Frands Jacobsen og Bertel Madsen i Formentlig hver sin sammenbyggede Halvgaard i Vester Sejrup, rester for 1½ Ørte Byg er 4½ Rdl. 1 Fodernød er 6 Mark, 1 Lam er 2 Mark, 1 Gaas er 1 Mark, 2 Høns er 12 Skilling, 1 Skæppe Havre er 10 Skilling, Gæsteripenge er 2 Mark og 4 Skilling.


    På gården blev der sået: 1tdr. byg, 1 tdr. rug og der kunde høstes 4 læs hø. fæstet af gården afhændes i 1680 til sønnen Jacob Frantsen og medfæster Niels Jensen.



    Frants er opført som Stokkemand ( se Herredstingbogen 1660- 1670)



    Den 29 okt. 1668 var Henrik Mund til Serridslevgård og Arrild Gedde til Brændholm, samlet på hovedgården Bjerre for at gøre udlæg i Henrik Thotts gods. det var fordi han ikke kunne betale en gæld til Magdalne Mathiasdatter enke efter borgmester Rasmus Nielsen i Århus, sammen med herredsfoged Otte Knudsen i Nr. Collemorten kom de også til Vester Sejrup, hvor de gjorde udlæg i fæstegården. Udlægsbrevet blev dateret 9 nov. 1668.


    Tre der kunne være hans døtre:



    Anne Frandsdatter der i 1684 nævnes son boende i et hus i Dørken, i 1696 nævnes hun som fattig i Dørken.



    Maren Frandsdatter, nævnes i 1681 som pige hos Anna Frandsdatter, i 1683 som pige hos Jacob Frandsen.



    Apolone Frandsdatter, der nævnes i 1696-98 som boende i Stakkelshuset i Dørken.



    Dørken (1) (1) (1)



    Far Mor



    Jacob ukendt Mrs. Jacob ukendt



    Ægteskab Børn



    ? 1657 - Jacob Frantsen




    Nedenstående oplysninger stammer fra Hanne B. Stegemüllers Hjemmeside:


    citat.


    "Biografi


    Slægtsbog for efterkommere efter Jens Christian Pedersen, side 192 (Dansk Slægtsforskning, Fredericia Sgn., Elbo Hrd. 1960) :


    "Han opførtes i matriklen 1664 for Koldinghus Len som fæster af en gård i Vester Sejrup sammen med Bertel Madsen. Gårdens hartkorn var 5 Tdr. 2 Alb., og den ejedes af velb. Henrich Thott til Bolting gård. Frants Jacobsen og hans medfæster skulle årligt svare i landgilde 2 ørtug byg, 2 ørtug rug, 1 Fødenød, 1 lam, 1 gås, 1 Skp. gåsehavre, 2 høns og 2 Rdl. og -- Mk. gæsteri. På gårdens jorder kunne der i året 1664 sås 1 Td. rug og 1 Td. byg, og der kunne avles 4 læs hø. I matriklen fra 1680 opføres som fæster af samme gård sønnen Jacob Frandsen og Niels Jensen."


    Fra andre slægtsforskere (Henrik Andresen og Erik Kristensen, Stationsvej 11A, 8981 Spentrup) , har jeg fået oplysningerne herunder. Jeg har ikke selv undersøgt andre børn end Jacob Frandsen.


    i Jacob Frandsen f. ca. 1656.


    ii Anna Frandsdatter, død efter 1696 i Thyregod? (Dørken) . Nævnes 1684 som gårdfæster i Dørken og 1696 som fattig i Dørken.


    iii Maren Frandsdatter, død efter 1683 i Thyregod? (Dørken) . Nævnes 1681 som pige hos søsteren Anne Frandsdatter og 1683 som pige hos sin bror Jacob Frandsen.


    iv Apolone Frandsdatter, død efter 1698 i Thyregod? (Dørken) . Nævnes 1696-98 som beboer i Stakkelshuset i Dørken. "


    citat slut.

    Frants — MAHIASDATTER, Maren. Maren blev født 1610, Dørken, Thyregod; døde 27 okt. 1665, Thyregod; blev begravet , Give. [Gruppeskema]


  4. 577.  MAHIASDATTER, Maren blev født 1610, Dørken, Thyregod; døde 27 okt. 1665, Thyregod; blev begravet , Give.
    Børn:
    1. 288. FRANDSEN, Jacob blev født 1657, Thyregod; døde 1 apr. 1720, Thyregod.
    2. FRANDSDATTER, Anna
    3. FRANDSDATTER, Apolone
    4. FRANDSDATTER, Maren

  5. 1753.  CHRISTENSDATTER HØST, Birgitte blev født 1626 (datter af HØST, Christen Jacobsen og THOMASDATTER, Birthe); døde 1650.
    Børn:
    1. 876. CLAUSEN, Christen blev født 1600, Ringkøbing, Sognepræst i Aadum Kirke; døde 1676, Aadum.

  6. 1754.  Anders
    Børn:
    1. 877. ANDERSDATTER, Maren blev født 1620, Ådum, Central Denmark Region, Denmark; døde 1665, Ådum, Midtjylland, Danmark.

  7. 1756.  NIELSEN, Las blev født 1525, Sønder Bork, Obling, Denmark, Sønder Bork, Denmark (søn af LASSEN, Niels og NIELSKONE, Maren Bindesbøl); døde 16 mar. 1625, Aadum, Bindesbøl, Denmark, Aadum, Denmark; blev begravet 16 mar. 1625, Aadum kirke.

    Notater:

    Født ca. 1545 formentlig i Sønder Bork,

    død 16-03-1625 i Bindesbøl, Ådum.



    Gårdejer og herredsfoged i Nørre Horne herred til før 1618, fuldmægtig for lensmanden på Lundenæs, kirkeværge i Ådum.



    Generelle notater: overtog ved sit giftermål svigerfaderens gård i Bindesbøl.



    Las Nielsen var lige som sin far herredsfoged i Nørre Horne Herred og var tillige fuldmægtig for lensmanden på Lundenæs.



    I Las Nielsens tid som herrdfoged blev adskillige hekseprocesser behandlet. Den daværende præst i Aadum, Christian Pedersen, synes at have været særlig ivrig efter at forfølge hekse. Las Nielsen optrådte dels som hans hjælper i anklagen mod nogle af heksene, og dels som andre udlagtes og anklagedes forsvarer. I 1619 blev Johan Hvidsdatter fra Gjedbjerg i Aal Sogn indstævnet for Viborg landsting. Det var præsten i Aadum, der til landstinget indkaldte kirkenævningene for at få deres dom bekræftet. Anklagen gik ud på, at Johan og hendes søster Margrethe i langsommelig tid havde taget mælk og øl fra Las Mikkelsen i Bindesbøl og Anders Frandsen. Da Johan var kommet i usattes maal (skænderi) med sidstnævnte, fordi han havde slåethendes ko, havde hun ved troldom taget livet af tvende øg. Desuden beskyltes hun for med sin troldums kunst og bedrift at have voldt præsten sygdom samt hans og Las Mikkelsens mors død. Det værste bevis imod hende var dog, at hun var "rømt og siden tvende gange af fængsel udbrudt og undvigt, hvilket hun og selv er gestendig (tilstår) og i så måde gerningen vedgangen".


    Lensmand på Asmild Kloster, Niels krag til Agerkrog, under hvis forsvar Johan Hvidsdatter må have hørt, lod på herredstinget optage et otte mands vidne over, at hun, før dommen fældedes over hende, i Las Nielsen i Bindesbøls nærværelse bekendte bekendte ved Helgens Ed og oprakte finger, at første gang, hun bortrømte fra Aadum Kirke, " var Las Bindesbøl aarsag derudi, idet han befalede hende at drage ned til hans gaard, den dag Anne Staffensdatter blev brændt."


    Las Nielsen i Bindesbøl blev af den anklagede beskyldt for at have bortfjernet 12 tavler bly fra Aadum kirke, som han "lod kaste over Groben paa Degnens Have" Denne beskydnings rigtighed bekræftedes af Johan Hvidsdatters mand, Christian grøn.


    Las Nielsen benægtede indigneret rigtigheden af denne beskydning, og landsdommeren tog da heller intet hensyn dertil.



    Johan Hvidsdatter blev dømt i henhold til den brændte Anne Staffensdatter bekendelser, på trods af Recessens bestemmelse om, at en misdæders ord ikke skulle stå til troende, og endvidere på grundlag af, at hun intet vidnesbyrd kunne fremlægge om, at hun havde forholdt sig ærligt og kristeligt " medens et ondt Rygte for Troldom havde påhængt hende".


    Det gik ikke bedre for moderen Maren Christens, hvis sag blev behandlet for Viborg landting senere på året. Det var atter Las Nielsen i Bindesbøl, der optrådte som anklager. Han lod indkalde for landstinget de kirkenævninge der havde, der havde oversvoret Maren Chritens trolddom, for at få"ders Ed og Tog kendt ved Magt".


    Maren Christens var udlagt af 3 andre troldkvinder: Karen Christens, Anne Staffensdatter i Odderup og endvidere af datteren Johan Hvidsdatter. Maren Chirstens havde boet i Obling i Sønder Bork og havde her lært troddom af en gammel kvinde. Hun blev anklaget for mange ting, der var set for 14-15 år siden. En kone vidnede, at hendes første mand Per Ibsen havde nægtet Christen Hvid noget af en stud, denne havde stukket ihjel for ham, og 4 år efter mistede de deres bedste svin, og det havde Maren Christens gjort ved trodumskunstner; hun og Johan Hvidsdatter var 2 vitterlige troldfolk!


    Maren Christens var så rømmet fra Sønder Bork til Aadum, og her optrådte Las Nielsen i Bindesbøl som hovedanklager mod hende. Maren Christens havde lovet ham ondt, og straks derpå blev et af hans øg sygt. I dombogen gengives ialt 12 vidnesbyrd imod hende.


    Landstingets dom hævder, at vidnerne beviste, at Maren Christens havde lovet folk ondt, "som dem i adskillige Maader er hændet". De fremmødte vidner bekræftede deres vidnesbyrd, og Las Nielsen i Bindesbøl fremstod for landstinget med oprakt finger og helgens ed og sigtede Maren Christens som en vitterlig troldkvinde. Desuden havde trende misædere sagt hende skyldig i troldoms bedrift, og da der intet kunne fremlægges om, at hun havde skikket sig ærligt og kristeligt, men at hun tværtimod i langsommelig tid havde haft troldoms rygte og derpå var bortrømt, lod landsdommeren hende følge datteren og Anne Staffensdatter på bålet.


    Aadunpræsten, der havde ladet Johan Hvidsdatter fængsle, havde været ivrigt efter at få at vide, hvem hun var i ledtog med om sine troldomskunstner, og det lykkedes ham i fuldt mål. Hun bekendte d. 29 juni 1619 "en hel Hoben" om kvinder og en enkelt mand i sognet, som havde været med til hendes kunstner. Mange af disse blev indkaldt for landstinget, hvor sagen behandledes d. 22 april 1620. Mærkværdigt nok optræder Las Nielsen Bindesbøl, der havde virket så stærkt for at få Johan Hvidsdatter og hendes mor dømt, nu som de sigtedes "visse Bud", d.v.s. Fuldmægtig og forsvarer. Dette kan kun forståe således, at han har stået i venskabsforhold til en eller flere af disse sognefæller. Han erklærede uden videre Johan Hvidsdatters udlæggelse for løgnagtig digt og påfund, og deri landstingsdommeren ham medhold: Johan Hvidsdatter var en misæder, som var "heden rette for Troldoms Bedrift", og det var ikke bevist, at de anklagede havde lovet noget ondt, som dem var vederfaret, og bekendelsen var ikke så nøjagtig, at den burde have nogen magt eller komme dem til nogen forhindring. Altså blev alle de udlagte fuldstændig frifundne.


    Las Nielsen blev i 1595 udnævnt til kirkeværge for Aadum kirke. Han interesserede sig for kirken og dens udsmykning, idet han skænkede den både en prædikestol og en altertavle.



    I 1754 fandtes på kirkens nordside et epitafium over Las Nielsen med hustru og børn



    Kilde: http://www.sm1.dk/s_tree_index.htm



    Vedr. Ådum kirke, Tarm Pastorat: http://www.tarmpastorat.dk/index.php?id=33:



    Kirkens indre:


    Alterbordet er muret op og bærer kirkens firesøjlede renæssancealtertavle fra begyndelsen af 1600-tallet. Herredsfoged Las Nielsen Bindesbøl var kirkeværge og på et nu forsvundet epitafium stod der bl.a.


    ”Aar 1595 blev Las Nielsen Kircheværge oc iblant haver han ladet forbygge oc indsætte denne nye Altertavle oc Prædiche Stoel.”



    Sandsynligvis er det kirkens nuværende altertavle og prædikestol, Las Nielsen omkring 1600 lod fremstille.



    Altertavlens midterste felt viser et maleri af Nadveren. Til venstre et billed af Troen, til højre Håbet. Topstykket er Korsfæstelsen.



    Alterstagerne er sengotiske, fra 1500-tallet. De har spor efter tre fødder.


    '''Kilde fra DDS'''



    Re: Jens Frederik von Lasson


    Indsendt af: Erik Rahbek Østergaard (IP Logget)


    Dato: 06/03-08 20:50




    Jeg har samlet bl.a. følgende:



    * AABBAAAABBAA Las Nielsen Bindesbøl 1545 Obling, Sdr. Bork -1635 selvejer Bindelbøl,Aadum sogn , herredsfoged N. Horne hd. [B268,R,Q468,L2,N5,Ø,U2,H8,Y2,S3,U5,S6,C3,L19]


    *


    * AABBAAAABBAB &1570 N.N Vistisdatter, ca. 1545 (af Visti Pedersen, Bindesbøl) [B269,R,Q469,L2,N5,Ø,H8,U5,S6,C3,L19]


    *


    * AABBAAAABBAC.6 Las Lassen 1587 (i Bindesbøl (el. Vestergård)) herredsfgd. i N. Horne H. - 1650 Vestergaard, Nørre Bork Sogn & Lisbeth Jensdatter 1695 Hemmet sogn (6 sønner 6 døtre) [U2,Y2,C,Z,C3,L10]

    *


    * AABBAAAABBAC.6.8 Jens Lassen 1625 Vestergaard -1706 St. Knuds Kloster, justitsraad mm. & Margrethe Rosenvinge fra Lund [U2,H5,L10]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.1 Christian Lasson, cancielliraad, til Egense Kloster -1727 & Dahlhuus [L10]


    * AABBAAAABBAC.6.8.2 kaptajn Frederik Lassen, til Nørholm, Jerstrup, Grubbesholm, Nørkærgrd. -1737 [H5,L10]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3 Hans Lasjon, ca. 1663 -1717 kommandør, til Harridsberg v. Bogense &1712 Christiane Hoppe 1687-1769 [L10,W3]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1 Jens v. Lasjon 1713 -1759 Kbhvn., major, til Harridslevgaard, Uggerslev sogn &1751 Ursula Dorstheade Seue 1730 -1789 p. Aastrup, Sjælland [L10]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1.1 Hans Frederik Lasjon 1752-1753 [L10]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1.2 Christiane Lasjon 1753-1758 [L10]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3 Ivar Christian Lasjon 1755 Uggerslevgrd. -1823 Horsens, generalmajor [L10] &1783 Anna Sofie de Løvenørn &1808 Anne Seehusen 1788 Nebbelunde, Lolland -1857 Horsens [FT1850]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1 Jens Frederik Lasjon 1786 Odense -1855, premierløjtnant, R. af D., møller i øverste Øskild mølle v. Svendborg &1811 Marie Magdalene Elisabeth Sidenius &1824 Mette Marie Nielsen 1799-1856 [L10,N2]

    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1.1 Anna Sophie Edvardine von Lasson 1812 -før 1820 [N2]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1.2 Thora Lasjon 1817 &1841 Søren Laurids West 1810 kobbersmed Middelfart [L10,N2]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1.3 Christiane Marie Lasjon 1824-1898 & Maximilian Assam 1810-1891 redaktør i Svendborg [L10]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1.4 Ivar Chr. Lasjon 1826-1879, købmand i Lübeck & Sophie Mohr 1830-1887 Tyskland [L10]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1.5 Sophus Ulrik Lasjon 1829 Tvede -1894, hotelejer i Ringkøbing &1860 Gertrud Marie Andersen 1840 Maale, Viby sogn -1904 [L10]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1.6 Anna Sophie Lasjon 1837 &1858 provst Krarup Vilstrup, R. af D. -1910 [L10]


    hvor



    [L10] Svend G. Lasson : Herredsfoged og Fribonde "Las-slægten" ca 1450-1750 (En Kladde-slægtstavle III)


    Rigsarkivet, Håndskriftsamlingen XV Lasson.





    --------------------

    Las blev gift med VISTIDATTER, NN N ca. 1570, ?. NN (datter af PEDERSEN, Visti og PEDERSEN, NN) blev født 1550, Aadum, Rabæk; døde 1587, Bindesbøl, Ådum. [Gruppeskema]


  8. 1757.  VISTIDATTER, NN N blev født 1550, Aadum, Rabæk (datter af PEDERSEN, Visti og PEDERSEN, NN); døde 1587, Bindesbøl, Ådum.

    Notater:

    Født ca. 1550 formentlig i Bindesbøl, Ådum.

    Børn:
    1. LASSEN, Niels blev født 1568, Bindesbøl, Ådum, Midtjylland, Danmark; døde 1631, Grimlund, Hoven, Midtjylland, Danmark; blev begravet 1631.
    2. BINDESBØL, Anna Lasdatter blev født 1570, Bindesbøl, Aadum; døde 1599, Bandsbøl.
    3. 878. LASSEN, Visti blev født ca. 1576, Bindesbøl, Ådum, Ringkøbing, Denmark; blev døbt ca. 1576, Aadum Kirke; døde 1651, Bindesbøl, Oddum Sogn, Denmark; blev begravet 1651, Ådum, Ringkøbing, Denmark.
    4. LASDATTER, Karen blev født 1578, Bindesbøl, Aadum.
    5. LASDATTER, Margrethe blev født 1580; døde 1648, København.
    6. LASSEN, Jens blev født 1580, Bindesbøl, Aadum.
    7. LASSEN, Las "Lauritz" blev født 1587, Bindesbøl, Ådum; døde 1650, Vestergaard, Nr. Bork Sogn; blev begravet , Nr. Bork Kirke.
    8. LASSEN?, Ivar /Christensen? ?? blev født 1684; døde 1765, Staustrup.

  9. 1758.  BANDSBØL,  Jens IversenBANDSBØL, Jens Iversen blev født 1560, Bandsbøl, Hemmet, Nørre Horne Herred, Ringkøbing amt (søn af GREGERSEN, Iver og CLAUSDATTER, Maren); døde ca. 1621, Bandsbøl, Hemmet, Ringkøbing, Denmark.

    Notater:

    * Jens Iversen BANDSBØL (B532)

    * Father:Iver GREGERSEN Mother:Maren CLAUSDATTER Other Spouses: Anna LASDATTER

    HILDREN

    SSEN PEDIGREE

    BB Karen (Christiansdatter) Jensdatter Dahl f. 1600

    er af Rabæk

    ;l - efter 1678 Rabæk [L2,N5,H8,Z,C3] &1660 Jens Christensen 1636 i Præstegården, Ådum -1688 Rabæk

    mpar for rahbek-slægten)

    Jens blev gift med LASDATTER, Anne 8 jun. 1600, Hemmet. Anne (datter af NIELSEN, BINDESBØL, Las og NIELSDATTER, Maren) blev født ca. 1576, Bindsbøl, Aadum sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt; døde 1630, Bandsbøl, Hemmet Sogn, Ringkøbing Amt, Jylland, Danmark; blev begravet , Kirkegården, Hemmet, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark. [Gruppeskema]


  10. 1759.  LASDATTER, Anne blev født ca. 1576, Bindsbøl, Aadum sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt (datter af NIELSEN, BINDESBØL, Las og NIELSDATTER, Maren); døde 1630, Bandsbøl, Hemmet Sogn, Ringkøbing Amt, Jylland, Danmark; blev begravet , Kirkegården, Hemmet, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark.

    Notater:

    * Jens Iversen BANDSBØL (B532)


    * Born: ABT 1560 at: Hemmet, Hemmet sogn, Ringkøbing


    *


    * Died: BEF 1622 at: Bandsbøl, Hemmet sogn, Ringkøbing


    * Father:Iver GREGERSEN Mother:Maren CLAUSDATTER Other Spouses: Anna LASDATTER


    *


    * * CHILDREN


    * '''Karen Jensdatter DAHL''' Born: ABT 1600 at: Grindsted sogn, Ribe


    *


    * Married: ABT 1625 at:


    *


    * Died: AFT 1678 at:


     


    Spouses: Visti LASSEN PEDIGREE


    •AABBAAAABBA Visti Lassen 1575 Bindesbøl -1651 herredsfoged Nr.(Ø?) Horne Hd.,Vittarp og Bindesbøl, Købkegaard, Rabæk


    •AABBAAAABBB Karen (Christiansdatter) Jensdatter Dahl f. 1600


    •(Grindsteddal) Bandsbøl, Hemmet sogn -1682 (efter 1679)


    •AABBAAAABBC.5 Christen Vistisen, borgmester i Odense, medejer af Rabæk


    •1688 [R*,U2,S3,Z]


    •AABBAAAABBC.5.x Birgithe Cathrine Christensdatter, ca. 1666 -1750 Østergaard &1 Hans Therkelsen, forpagter af Østergaard


    •AABBAAAABBC.5.x.q Ane Elisabeth (Hansdatter) West & Svenning Andersen, krigsråd, Ringkøbing [Z,Y5]


    •AABBAAAABBC.9 Maren Vistisdatter, ca. 1640 Bindesbøl - efter 1678 Rabæk [L2,N5,H8,Z,C3] &1660 Jens Christensen 1636 i Præstegården, Ådum -1688 Rabæk


     


    (Maren Vistisdatter og Jens Christensen er stampar for rahbek-slægten)

    Børn:
    1. JEPSEN, Karen blev født 1590, Kraghede, Ugilt, Hjørring, Denmark; døde okt. 1646, Vedsted, Hjørring, Denmark.
    2. 879. DAHL, Karen Jensdatter blev født 1600, •(Grindsteddal) Bandsbøl, Hemmet sogn; døde 1682, Bindesbøl, Aadum.
    3. JENSEN, Iver blev født 1601, Bandsbøl, Hemmet sogn; døde 1678, Amsterdam.
    4. BANDSBØL, Thomas Jensen blev født ca. 1605, Bandsbøl, Hemmet sogn.
    5. JENSEN, Jacob blev født ca. 1605, Bandsbøl, Hemmet sogn; døde 1657, Varde.
    6. BANDSBØL, Enevold Jensen blev født ca. 1608, Bandsbøl, Hemmet sogn.

  11. 1764.  SVENDSEN, Christen blev født 1595, Sdr. Felding.
    Børn:
    1. 882. CHRISTENSEN FRUERGAARD, Svend blev født 1620, Fruergaard, Sønder Felding Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, Denmark 1620; døde 1688, Sønder Felding Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt; blev begravet , Sønder Felding, 7280, Danmark.

  12. 1780.  PEDERSEN, Christen blev født ca. 1607, Sunds, Herning, Ringkøbing, Denmark (søn af Peder og NN); døde fra 1665, Ildsgaard, Sunds, Ringkøbing, Denmark.

    Christen — JENSEN, Kirsten. Kirsten blev født ca. 1611, Sunds, Ringkjobing, Denmark. [Gruppeskema]


  13. 1781.  JENSEN, Kirsten blev født ca. 1611, Sunds, Ringkjobing, Denmark.
    Børn:
    1. 890. CHRISTENSEN ILDSGAARD, Milter blev født 1639, Ilskov, Herning, Ringkøbing, Denmark; døde 9 jun. 1702; blev begravet 9 jun. 1702, Sunds, Herning, Ringkøbing, Denmark.
    2. CHRISTENSEN, Las blev født til 1665, Denmark.
    3. CHRISTENSEN, Knud blev født til 1665, Denmark.
    4. CHRISTENSDATTER, Kirsten blev født til 1665, Denmark.

  14. 1810.  HANSEN, Eske blev født 1600 (søn af CHRISTENSEN, Hans).
    Børn:
    1. 905. ESKESDATTER, Apelone blev født 1635; døde 1719, Tarm, Egvad; blev begravet 1719, Egvad.
    2. ESKESEN, Hans blev født 1636, Egvad, Denmark.

  15. 1820.  NIELSEN, Jens blev født , SEJRUP, ODDUM SOGN (søn af CHRISTENSEN, Niels, søn af JENSEN, NIELS); døde 1655, Sejrupgaard Ådum sogn.

    Jens — CHRISTENSDATTER, Kirsten. Kirsten (datter af CHRISTENSEN, Christen og EBBESDATTER, Maren) blev født , FOERSOM, EGVAD SOGN; døde 1665, SEJRUP, ODDUM SOGN. [Gruppeskema]


  16. 1821.  CHRISTENSDATTER, Kirsten blev født , FOERSOM, EGVAD SOGN (datter af CHRISTENSEN, Christen og EBBESDATTER, Maren); døde 1665, SEJRUP, ODDUM SOGN.
    Børn:
    1. 910. JENSEN SKODSBØL, Niels blev født , SEJRUP, ODDUM SOGN; døde 1716, Sejrupgaard Ådum sogn.

  17. 1920.  GREGERSEN, Peder blev født 1660; døde 1698.
    Børn:
    1. 960. KNUDSEN, Terkel døde 1 jun. 1663, Foldingbro, Syddanmark, Danmark.

  18. Børn:
    1. 963. JACOBSDATTER, Kirstine
    2. JACOBSEN, Anders døde 1669.

  19. 1934.  BARFOD,  Christen JacobsenBARFOD, Christen Jacobsen blev født 1615, Bjødstrup, Herning, Central Denmark Region, Denmark (søn af BARFOD, Jacob Mortensen og JENSDATTER, Anna); døde 1664, Hagelskærvej, Ikast, Central Denmark Region, Denmark.

    Notater:

     


    lskjær, som han i 1652 havde fået af sin far. Han var delefoged til Lundenæs slot i krigsårene 1657-60, da svenskerne atter hærgede her på egnen.Efter krigen i 1660 blev forholdene på egnen synet og synsmændene skriver bl.a.: "Dernæst så vi den gård Hagelskjær, som delefogden Christen Jacobsen beboede, hvor husene var nogenlunde ved magt, men den halve part af hans sæd og avl syntes vi at være forringet". Dernæst så de på den gård i Bjødstrup, som Jacob Mortensen havde beboet, og de måtte fastslå, at husene også her var "nogenledes ved magt" samt at "den tredje part af sæden og avlen kunne være forringet". Man må vel derfor sige, at familien denne gang var sluppet noget bedre fra krigen end sidste gang (Jens Abildtrup side 31, 82 ff.). Han havde fire børn.



    Delefoged til Lundenæs

    Gårdmand i Hagelskær


    Note: Boede i Hagelskjær, som han 1652 havde fået af sin far.


    Note: Christen Jacobsen ‎(Barfod)‎ nævnes 1660 som fuldmægtig eller delefoged til Lundenæs Slot, da han dette år på Lensmandens vegne skulde lade foretage syn over alt Lundenæs Gods i Gellerup og Ikast sogne i anledning af den skade, som svenskekrigen 1657 -1660 havde forvoldt. Om hans egen gård, Hagelskjær, som han var tilflyttet omkring 1650 hedder det i synsforretningen: "Dernæst saa vi den gård Hagelskjær, som delefogeden Christen Jacobsen beboede, hvor husene var nogenledes ved magt, men den halve part af hans sæd og avl syntes at være forringet."


    Christen — JACOBSDATTER, Maren Jacobdatter. Maren (datter af SØRENSEN, Jacob) blev født 1620; døde 1689. [Gruppeskema]


  20. 1935.  JACOBSDATTER, Maren Jacobdatter blev født 1620 (datter af SØRENSEN, Jacob); døde 1689.

    Notater:

     


    rfoed vistnok fra Høstrup i Haderup sogn


    Note: I 1664 ses det, at Maren Jacobsdatter havde giftet sig med en Niels Jensen. Han nævnes endnu 1675 sammen med sin steddatter i ekstraskatterne, men 1677 nævnes Maren Jacobsdatter som enke, og han må således være død i tidsrummet 1675-1677.


    Note: Maren Jacobsdatter nævnes ved matrikuleringen 1688 sammen med Christen Knudsen Mørk fra Faarbæk i Haderup sogn og Peder Nielsen på Hundslev Kloster som ejer af 4 gårde i Høstrup i Haderup sogn.


    Note: Frederik Baltzersen fik 1689 af Svigermoderen Maren Jacobsdatter sammen med sine 2 svogre tilskødet gården Hagelskjær i Rind sogn ‎[Ikast?]‎. Da gården var en selvejergård, var den først blevet lovbudt 3 gange til medlemmer af slægten. Det hedder herom i tingbogen: Herredsfogeden Knud Jacobsen i Hesselbjerg fremstod for retten den 19 oktober 1689 og fremstillede tvende varselsmænd, nemlig Mads Christensen i Krogslund og Clemend Andersen i Fastrup, som vidnede, at de i onsdags sidst forleden 14 dage var i Sejle ‎(Sejlgård)‎ udi Funder sogn i Lysgaard Hids herred og der mundtlig en varsel gjorde Frederik Baltsersen og hans hustru Maren Christensdatter alle deres børn og arvinger, navnlig Christen, Jens, Baltzer, Niels og Jacob Frederikssønner med deres rette lavværge og i dag 8 dage var de i Uhre og der varsel gjorde Niels Pedersen og hans hustru Kirsten Nielsdatter etc. --- alle og enhver får at møde her til Tingetn i dag 8 og i 14 dage lovbud at påhøre, som Jørgen Christensen i Nør Fastrup, Frederik Baltzersen i Sejle ‎(Sejlgård)‎ og Niels Pedersen i Uhre agter har til Hammerum herredsting for omrørte tingdage lovlig og lydelig ved fornævnte Knud Jacobsen eftergivne fuldmagt at lade lovbyde udi den selvejerbondegård Hagelskær, som Thomas Nielsen og Christen Christensen nu påboer, om de vilde have noget hertil at svare. Så fremstod fornævnte Knud Jacobsen og første gang lovbød gården.


    1166bb; outline-width: medium; text-align: left; font: 11px/16px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; outline-style: none; widows: 1; letter-spacing: normal; outline-color: invert; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px;" href="https://www.geni.com/people/Maren-Jacobsdatter/6000000002502734125?through=6000000002502604408" data-target="bio_en-US_text > div"> 

    Børn:
    1. 967. BARFOD, Kirsten Christensdatter blev født 1620; døde 1689.

  21. 876.  CLAUSEN, Christen blev født 1600, Ringkøbing, Sognepræst i Aadum Kirke (søn af CHRISTENSDATTER HØST, Birgitte); døde 1676, Aadum.

    Notater:

    Christen Clausen er far til Jens Christensen, gaardmand i Rabæk, Aadum sogn, gift ca. 1660 med Maren Vistisdatter. De er Rahbek-slægtens stampar.


    I slægtsbøgerne står Om Christen Clausen at han blev student fra Ribe 1636 og 16. december 1645 ordineret som sognepræst i Aadum sogn og her virkede til kort før sin død i 1676. Han var gift med Maren Andersdatter.


    B82-26 = Varde skiftearkiv. Heri findes skiftet efter Karen Christensdatter Høst. Blandt arvtagerne var Birgitte Christensdatter, gift med Claus Christensen (H.K.Kristensen: Nørre Horne h. side 241 ff.). Deres søn hr. Christen Claussøn sognepræst i Oddum kvitterer på egne og søskendes vegne for en lod.

    Salig [Inger Christensdatter i Sæding hendes børn, Jep Giødssøn i Sæding på sin hustru Anna Jensdatter og hendes søskende en lod.) Mine aner.



    Efter at have sammenlignet med artikel i Vardesyssel Aarbog 1987 om LINDKNUD-HUSMANDENS DEGNE- OG PRÆSTEANER


    synes det som om, at Christen Clausen's morfar er Christen Iacobsen Høst 1548 N. Nebel -1631 Lunde Præstegaard, sognepræst Lunde-Outrup.

    Christen — ANDERSDATTER, Maren. Maren (datter af Anders) blev født 1620, Ådum, Central Denmark Region, Denmark; døde 1665, Ådum, Midtjylland, Danmark. [Gruppeskema]


  22. 877.  ANDERSDATTER, Maren blev født 1620, Ådum, Central Denmark Region, Denmark (datter af Anders); døde 1665, Ådum, Midtjylland, Danmark.

    Notater:

    Født ca. 1620,

    død ca. 1665 formentlig i Ådum.



    Øvrige børn i dette ægteskab:


    Anders Christensen (1645-), gårdejer i Rabæk, Ådum sammen med broderen Jens Christensen og svogeren Laurs Jørgensen.

    Børn:
    1. 438. CHRISTENSEN, Jens blev født 1636, Præstegaard, Ådum, Midtjylland, Danmark; døde 1688, Rabæk, Aadum.
    2. CHRISTENSEN, Anders

  23. 878.  LASSEN,  VistiLASSEN, Visti blev født ca. 1576, Bindesbøl, Ådum, Ringkøbing, Denmark; blev døbt ca. 1576, Aadum Kirke (søn af NIELSEN, Las og VISTIDATTER, NN N); døde 1651, Bindesbøl, Oddum Sogn, Denmark; blev begravet 1651, Ådum, Ringkøbing, Denmark.

    Notater:

    Generelle notater: Visti Lassen var ejer af Bindesbøl og Rabæk i Aadum sogn, og fra 1631 var han tillige herredsfoged i Nørre Horne Herred.


    Der er adskillige ting der tyder på, at Visti Lassen ikke alene var en dygtig herredsfoged, men også en mand, der forstod at få noget ud af sin jord. Skønt Bindesbøl med sine 10 tdr. hartkorn var en stor gård, havde han dog ikke nok i den; af en skrivelse fra Cancelliet af 8. april 1632 fremgår det, at han fik kongelig konfirmation på en del jord, som lensmanden på Lundenæs slot havde overladt ham i fæste, nemlig "et øde bosted i Graahede Mark, som aarligt skyldte Kronen 1 ørte Rug, 1 Mk. 5 Sk., endvidere Fjerdeparten af en øde Gaards Eje, kaldet Mosegaard Husted, et Bosted kaldet Fadersbøl og et Bosted kaldet Vedhus, et øde Boelseje i Odderup, nogen Stubeng paa Tarm Kær, en Eng kaldet Hjortholm og 2 smaa Enge ved Graahede Bæk, som aarligt skyldte en halv Ørte Rug og 6. Mk. Smør efter Varbo Maal og Vægt".


    Omkring 1636 købte Visti Lassen endvidere gården Rabæk i Aadum sogn.



    At Visti Lassen tid efter naden blev en velhavende mand, ses bl. a. af, at hans enke året efter hans død som den næststørste skatteyder i Lundenæs skulde svare skat af 600 Rdlr.



    Under svenskekrigen gik det imidlertid tilbage med herredsfogedens famile, og efter krigens afslutning var enkens økonomiske kår så elendige, at hun ikke kunne svare de skatter, krigen havde ført med sig. I 1679 var hendes kår blevet så dårlige, at 24 af sognest bedste mænd afgav en erklæring om, at hendes tilstand var så ringe, at hun umuligt kunde svare skat det år. Denne erklæring har følgende ordlyd:


    " Vi førskrevne 24 Mænd, alle her udi Oddum Sogn, kendes og hermed vitterliggøre, at eftersom den fattige, gamle bedagede Dannekone Karen sal. Visti Lassen af Bindesbøl, er vores Sandfærdigheds Kundskab begærendes, anlangendes hendes Armod, ringe Vilkaar og Tilstand, da er det os samtlige bevist, at hun for det første er en gammel udlevet Kvinde, ungefær fiersindstyve Aar gammel og haver stor Mangel paa hendes Hørelse og opholder sig hos hendes Søn, Tomas Vestesen, udi Bindesbøl som er en fattig Mand af Middel og Formue, hun tilforn haver haft, og derfor udi kongelige naadigste Krigsstyr er vorden ansat, er hende udi forleden Krigstider den største del frakommen og ellers til os og andre, hvis skyldige haver været, saa den fattige, gamle Kone, ganske intet i ringeste Maader haver til bedste, og er ikke god for at udrede hendes Anpart udi den naadigste paabuden Krigsstyr, som alle og enhver udi vores Egn, der hende kiender, nok som bevist desværre for hende, nu udi hendes Alderdom og Svaghed, dette saaledes udial Sandhed med en fattige hjælpeløse Enke at være beskaffent, og ville ydmygeligen formodes, at denne voris Sandheds Kundskab udi bedste Mening maatte optages, at voris gunstige Hr. Amtsskriver sligt denne fattige, hjælpeløse Enkes store Nød og Armod ville confedere, og hende til det bedste befordrer, at hun for samme kongelige naadigste Krigsstyr maatte vorde forskaanet, slige Barmhjrtighedsgerninger den naadige Gud rigeligen ville belønne.


    Vi samtlige forbliver Hr. Amtsskrivers skyldigste Tiennere, skrevet ved Oddum Kirke, Søndagen den tredie August Anno 1679." 7




    --------------------


    omkring 1575 35 Bindesbøl, Ådum Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK




    Søskendes fødsel omkring 1578 (Alder 3) Søster: Karen Lasdatter (I630)




    Fætter eller kusines fødsel omkring 1580 (Alder 5) Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    Fætter: Niels Nielsen Obling (I605)


    Far: Niels Nielsen Obling (I603) (Alder 25)


    Mor: Maren Clausdatter Borch (I788) (Alder 20)


    [Vis familie (F299) ]




    Søskendes fødsel omkring 1580 (Alder 5) Bror: Jens Lassen (I631)




    Søskendes fødsel 1580 (Alder 5) Søster: Margrethe Lasdatter (I826)




    Nevø eller nieces Fødsel omkring 1585 (Alder 10) nevø: Las Jensen (I491)


    Far: Jens Iversen Bandsbøl (I637) (Alder 25)


    Mor: Anna Lasdatter (I494) (Alder 15)


    [Vis familie (F232) ]




    Søskendes fødsel 1587 (Alder 12) Bror: Las Lassen (I632)




    Erhverv Herredsfoged i Øster Horne Herred



    Historisk begivenhed 4 april 1588 (Alder 13) Kong Frederik II dør. Christian IV bliver Danmark og norges konge.




    Faders søskendes ægteskab 1594 (Alder 19) Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    farbror: Christen Nielsen Obling (I825) (Alder 44)


    Svigerinde: Birgitte Clausdatter (I823)


    [Vis familie (F385) ]




    Nevø eller nieces Fødsel mellem 1593 og 1595 (Alder 18) Bandsbøl, Hemmet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    niece: Anne Jensdatter (I634)


    Far: Jens Iversen Bandsbøl (I637) (Alder 33)


    Mor: Anna Lasdatter (I494) (Alder 23)


    [Vis familie (F232) ]




    Nevø eller nieces Fødsel mellem 1593 og 1595 (Alder 18) Hemmet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    niece: Maren Jensdatter Bandsbøl (I606)


    Far: Jens Iversen Bandsbøl (I637) (Alder 33)


    Mor: Anna Lasdatter (I494) (Alder 23)


    [Vis familie (F232) ]




    Nevø eller nieces Fødsel omkring 1595 (Alder 20) nevø: Iver Jensen (I635)


    Far: Jens Iversen Bandsbøl (I637) (Alder 35)


    Mor: Anna Lasdatter (I494) (Alder 25)


    [Vis familie (F232) ]




    Nevø eller nieces Fødsel omkring 1595 (Alder 20) niece: Elisabeth Jensdatter (I2051)


    Far: Jens Iversen Bandsbøl (I637) (Alder 35)


    Mor: Anna Lasdatter (I494) (Alder 25)


    [Vis familie (F232) ]




    Søskendes dødsfald omkring 1599 (Alder 24) Bandsbøl, Hemmet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    Søster: Anna Lasdatter (I494) (Alder 29)




    Nevø eller nieces dødsfal 1599 (Alder 24) niece: Elisabeth Jensdatter (I2051) (Alder 4)




    Historisk begivenhed 1 januar 1599 (Alder 24) Kong Christian III dør. Frederik II bliver Danmark og norges konge.




    Bedsteforælders dødsfald 18 oktober 1600 (Alder 25)


    Farfar: Niels Lassen (I498) (Alder 75)




    Bedsteforælders begravelse efter 18 oktober 1600 (Alder 25) Ådum Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    Farfar: Niels Lassen (I498)




    Fætter eller kusines ægteskab omkring 1620 (Alder 45) Fætter: Niels Nielsen Obling (I605) (Alder 40)


    Svigerkusine: Maren Jensdatter Bandsbøl (I606) (Alder 27)


    [Vis familie (F298) ]




    Nevø eller nieces ægteskab omkring 1620 (Alder 45) niece: Maren Jensdatter Bandsbøl (I606) (Alder 27)


    Ægtefælle/partner: Niels Nielsen Obling (I605) (Alder 40)


    [Vis familie (F298) ]




    Faders søskendes dødsfald før 18 januar 1622 (Alder 47) farbror: Christen Nielsen Obling (I825) (Alder 72)




    Faders død 16 marts 1625 (Alder 50) Bindesbøl, Ådum Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    Far: Las Nielsen (I496) (Alder 85)




    Nevø eller nieces Fødsel 1625 (Alder 50) Vestergård, Nørre Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    nevø: Jens Lassen (I834)


    Far: Las Lassen (I632) (Alder 38)


    Mor: Lisbeth Jensdatter (I827)


    [Vis familie (F387) ]




    Søskendes dødsfald 1631 (Alder 56) Bror: Niels Lassen (I629) (Alder 63)




    Nevø eller nieces ægteskab 1631 (Alder 56) niece: Anne Jensdatter (I634) (Alder 38)


    Ægtefælle/partner: Peder Christensen Svenske (I796)


    [Vis familie (F376) ]




    Faders søskenes begravelse 1634 (Alder 59) Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    farbror: Niels Nielsen Obling (I603) (på dødsdagen)

    Visti blev gift med DAHL, Karen Jensdatter 1629. Karen (datter af BANDSBØL, Jens Iversen og LASDATTER, Anne) blev født 1600, •(Grindsteddal) Bandsbøl, Hemmet sogn; døde 1682, Bindesbøl, Aadum. [Gruppeskema]


  24. 879.  DAHL, Karen Jensdatter blev født 1600, •(Grindsteddal) Bandsbøl, Hemmet sogn (datter af BANDSBØL, Jens Iversen og LASDATTER, Anne); døde 1682, Bindesbøl, Aadum.

    Notater:

    Father.: Husband: Jens Iversen BANDSBØL (B532)

    -------------------------------------------------------------------------------- Born: ABT 1560 at: Hemmet, Hemmet sogn, Ringkøbing


    Married: 1600 at:


    Died: BEF 1622 at: Bandsbøl, Hemmet sogn, Ringkøbing


    Father:Iver GREGERSEN


    Mother:Maren CLAUSDATTER


    Other Spouses: Anna LASDATTER


    PEDIGREE -------------------------------------------------------------------------------- Wife: Anne IVERSDATTER (I162)


    -------------------------------------------------------------------------------- Born: ABT 1575 at:


    Died: AFT 1630 at:


    Father:


    Mother:


    Other Spouses:


    PEDIGREE



    CHILDREN



    '''Karen Jensdatter DAHL''' Born: ABT 1600 at: Grindsted sogn, Ribe


    Married: ABT 1625 at:


    Died: AFT 1678 at:


    Spouses: Visti LASSEN


    PEDIGREE











    * AABBAAAABBA Visti Lassen 1575 Bindesbøl -1651 herredsfoged Nr.(Ø?) Horne Hd.,Vittarp og Bindesbøl, Købkegaard, Rabæk



    * AABBAAAABBB Karen (Christiansdatter) Jensdatter Dahl f. 1600


    * (Grindsteddal) Bandsbøl, Hemmet sogn -1682 (efter 1679)



    * AABBAAAABBC.5 Christen Vistisen, borgmester i Odense, medejer af Rabæk


    * 1688 [R*,U2,S3,Z]



    * AABBAAAABBC.5.x Birgithe Cathrine Christensdatter, ca. 1666 -1750 Østergaard &1 Hans Therkelsen, forpagter af Østergaard



    * AABBAAAABBC.5.x.q Ane Elisabeth (Hansdatter) West & Svenning Andersen, krigsråd, Ringkøbing [Z,Y5]



    * AABBAAAABBC.9 Maren Vistisdatter, ca. 1640 Bindesbøl - efter 1678 Rabæk [L2,N5,H8,Z,C3] &1660 Jens Christensen 1636 i Præstegården, Ådum -1688 Rabæk



    (Maren Vistisdatter og Jens Christensen er stampar for


    rahbek-slægten)

    Børn:
    1. VISTISEN, Mads blev født 1630, Bindesbøl, Oddum Sogn, Denmark; døde 1723.
    2. VISTISEN, Las blev født 1631, Bindesbøl, Oddum Sogn, Denmark; døde , Rabæk, Oddum Sogn, Denmark.
    3. VISTISEN, Thomas blev født 1632, Bindesbøl, Aadum; døde 1679, Bindesbøl, Aadum.
    4. VISTISEN, Christen blev født 1635, Bindesbøl, Oddum Sogn, Denmark; døde 1688, Odensen, Denmark.
    5. VISTISDATTER, Gertrud blev født 1636, Bindesbøl, Aadum.
    6. VISTISDATTER, Karen blev født 1637, Bindesbøl, Aadum.
    7. VISTISDATTER, Anna blev født 1639, Bindesbøl, Aadum.
    8. 439. VISTISDATTER, Maren blev født 1640, Bindesbøl, Ådum, Ringkøbing, Denmark; blev døbt , Aadum Kirke; døde 1678, Adum, Ringkobing, Denmark.
    9. VISTISDATTER, Else blev født 1642, Bindesbøl, Aadum.
    10. VISTISDATTER, Maren blev født 1736, Kodbøl; døde 18 maj 1815, Borris, Ahlergaard.

  25. 1951.  LUND, Maren Andreasdatter blev født 1605 (datter af LUND, Andreas Andersen); døde 1688.
    Børn:
    1. 975. BORCHHORST, Gjertrud Mouridsdatter blev født 1646; døde 1709, rask Hovedgaard, Hvirring sogn, Nim herred, Skande.

  26. 2008.  CHRISTENSEN, Morten blev født 1610, Eskelund, Givskud.

    Notater:

    Jens far vel Morten Christensen på "Eskelund" (Givskov) skatteliste 1662, stokkemand på Nørvang Herredsting.

    Kirsten Frandsdatter var sikker datter af Frands Jensen "Givskov" nænvt i kofp og kvæg skatten 1705. Han var gift med Kirsten Jensdatter fra Skærhoved . Hun døde 1708 og selv om Kirsten Frandsdatters fødsel ikke er at finde i Give kirkebog må det antages at Frands Jensen har giftet sig igen og opkaldt sin lille dattet efter den afdøde kone. På "Givskov betaler Jens Mortensen exsta skat til Kolding hus 1683 J. Mortensen og hans unavngine kone døde begge i år 1700. Morten Christensen på "Eskelund" (Givskov hed Eskelund frem til ca. 1670-80 )betalte skat 1662 Han var Stokke mand på Nørvong-Tørrild Herredsting nævnt til ca. 1670 født ca.1600-10.

    https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1891/stednavne46567

    Børn:
    1. 1004. MORTENSEN, Jens blev født 1700, Givskud.


Generation: 12

  1. 1152.  UKENDT, Jacob blev født 1575, Enkelund, Thyregod, Syddanmark, Denmark.

    Notater:

    Family Search nævner Jacob

    --------------------


    Dato Sted Kilde



    Født : Omk 1575 Thyregod -



    Viet Omk 1609 Thyregod Kirke -



    Ref. : Family Search



    Noter : Kun Family Search nævner Jacob, (se billede) jeg har ikke fundet ham i tilgængelige papirer.







    Ægteskab Børn



    - Mrs. Jacob ukendt 1610 - Frants Jacobsen

    Jacob blev gift med JACOBSEN, Fru ca. 1609, Thyregod, Syddanmark, Denmark. Fru blev født 1579. [Gruppeskema]


  2. 1153.  JACOBSEN, Fru blev født 1579.

    Notater:

    Jacob


    Ane # : 2176



    Født : Omk 1575 Thyregod



    Viet Omk 1609 Thyregod Kirke


    Gift Mrs. Jacob



    Mrs. Jacob



    Ane # : 2177



    Født : Omk 1579 Thyregod



    Viet Omk 1609 Thyregod Kirke


    Gift Jacob

    Børn:
    1. 576. JACOBSEN, Frants blev født 1610, Thyregod; døde 1680, Thyregod.

  3. 3506.  HØST, Christen Jacobsen blev født 1548, Krarup, Syddanmark, Denmark (søn af HØST, Jep og Ukenst); døde 1631, Lunde, Syddanmark, Denmark.

    Notater:

    Sognepræst og provst i Lunde-Ostrup.


    Historik:


    * Nr.Nebel 1626 Peder Christensen Høst, vistnok af Lunde-Outrup, 5 S 4 D, dør vist c. 1660


    * Hviding


    * 1606 Thomas Christensen Høst, vistnok af Lunde-Ou., død 1646 led stor skade ved Vandfloden 1634


    * Lunde-Ou


    * 1631 Christian Christensen Høst, død 1645 &


    * Dorothea Iversdatter Hemmet af V. Vedsted født 1594


    * Kvong 1613 Peder Mikkelsen & Karen Christensdatter Høst af Lunde-Ou


    * Kvong 1634 Jørgen Christensen & forgængers enke


    * Janderup 1597 Christen Sørensen død 1626


    * Janderup 1626 Hans Pedersen, født i Ribe


    * Lønne 1611 Oluf Pedersen, efter 1638 Ribe hosp.


    * Ribe hosp 1638 Ole Pedersen og Kirsten Christensdatter Høst af Lunde-Ou, 2 S 3 D


    * Bølling-Sæding 16.. ..Christensen Høst af Lunde-Ou.



    Billum 1596 Ib eller Jacob Christensen (Høst?) vistnok af Lunde-Ou, død 1630



    * Lunde-Ou 1573 Christen Jacobsen Høst af N Nebel født 1548 død 1631


    * gift 1576 med Birthe Thomasdtr. født her c. 1552 død c. 1627, 7 S 5 D, se Peder C. H. i N. Nebel,


    * Thomas C. H. i Hviding, Ib el.


    * Jacob C. H. i Billum,


    * O. Pedersen i Ribe,


    * P. Mikkelsen og J.Christensen i Kvong,


    * C. Sørensen i Janderup,

    Christen — THOMASDATTER, Birthe. Birthe (datter af CHRISTENSEN, Thomas) blev født 1552; døde 1627. [Gruppeskema]


  4. 3507.  THOMASDATTER, Birthe blev født 1552 (datter af CHRISTENSEN, Thomas); døde 1627.

    Notater:

    * Christen J. Høst 1548 N. Nebel, V. Horne h 1631 Lunde, V. Horne hrd.

    * Birthe Thamesdatter 1552 Lunde, V. Horne hrd. 1627 Lunde, V. Horne hrd.



    Børn


    * Christen Christensen H²st (-)


    * Peder Christensen H²st (-)


    * Iver Christensen H²st (-)


    * Thomas Christensen H²st (-)


    * Sophie ChristensdatterH²st (-)


    * Karen ChristensdatterH²st (-)


    * Elle ChristensdatterH²st (-)


    * Birgitte ChristensdatterH²st (-)


    * Anne ChristensdatterH²st (-)


    * Inger ChristensdatterH²st (-)


    * Kirsten ChristensdatterH²st

    Børn:
    1. Christen Christensen Høst blev født 1581; døde 1631.
    2. 1753. CHRISTENSDATTER HØST, Birgitte blev født 1626; døde 1650.
    3. HØST, Peder Christensen
    4. HØST, Iver Christensen
    5. HØST, Thomas Christensen
    6. HØST, Sophie Christensdatter
    7. HØST, Karen Christensdatter
    8. HØST, Ellen Christensdatter
    9. HØST, Anne Christensdatter
    10. HØST, Inger Christensdatter
    11. HØST, Kirsten Christensdatter

  5. 3512.  LASSEN,  NielsLASSEN, Niels blev født 11 maj 1515, Nørre Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, Danmark (søn af MICHELSEN BINDESBØL, Las og BERTELSDATTER, Dorthea); døde 18 okt. 1600, Sønder Bork, Nørre Horne, Ringkøbing (Halshugget); blev begravet 1600, Ådum, Central Denmark Region, Denmark.

    Notater:

    Generelle notater: Ved skiftet efter faderen fik Niels lassen tillagt bondeskylden i svogeren Niels Sørensens gård i Sønder Bork. Desuden overtog han en af faderens gårde i Obling, Sønder Bork Sogn og besad denne som selvejer indtil sin død. Samtidig bestred han i en lang årrække hvervet som herredsfoged i Nørre Horne herred,


    Omkring 1580 førte Niels Lassen en langvarig proces med naboen Jep Andersen om en markvej og en strimmel agerland, der gik syd om Jep Andersens Kaalgaard hen til et markled, og i århundrede derefter blev ejendomsretten til ovennævnte et stridens æble mellem Niels Lassens efterkommere og deres naboer.


    Mod forventning ligger Niels Lassen og hans hustru, som man iøvrigt ikke ved noget om begravet i Aadum Kirke. Årsagen hertil er formodentlig, at den ælste af sønnerne var bosat i dette sogn, og han har så måske haft forældrene boende hos sig i deres sidste leveår.


    Gravlæggelsen inde i kirken kostede 100 Rdlr., et temmeligt stort beløb dengang 2


    Herredsfoged i Nørre horne



    Erhverv gårdejer og herredsfoged i Nørre Horne herred



    Historisk begivenhed 10 april 1533 (Alder 8) Kong Frederik I dør. Danmark er uden konge til 1534.




    Historisk begivenhed 1534 (Alder 9) Kong Christian III bliver konge over Jylland.




    Historisk begivenhed september 1534 (Alder 9) Som et led i den opståede krig rejstes et omfattende bondeoprør i Nordjylland under ledelse af bondesønnen Clement Andersen, bedre kendt som Skipper Clement, bondeoprøret bredte sig langt ned i Midt- og Vestjylland lige til Varde. Clement forvandlede den i begyndelsen ret svage bondeopstand til en revolutionskrig, hvor borgere og bønder søgte udløsning for al deres indestængte vrede over for overklassen. En lang række jyske herregårde gik op i luer, og den jyske adelshær led den 16. oktober 1534 et knusende nederlag ved Svenstrup syd for ålborg.



    Historisk begivenhed 1534 (Alder 9) Christian III gennemfører reformationen, og alt kirkegods inddrages.




    Søskendes fødsel omkring 1535 (Alder 10) Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    Bror: Knud Lassen (I599)




    Historisk begivenhed 8 september 1536 (Alder 11) Skipper Clement blev halshugget, parteret og stejlet ved Viborg Landsting.




    Historisk begivenhed 1536 (Alder 11) Kong Christian III bliver konge over Danmark og Norge.




    * '''Ægteskab Maren Nielsdatter - [Vis familie (F235) ]


    * omkring 1540 (Alder 15) '''



    Se: http://www.dis-danmark.dk/forum/search.php?1,search=Niels+Lassen+Bindesb%F8l,page=1,match_type=ALL,match_dates=0,match_forum=ALL



    eller



    http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,629466,638157#msg-638157




    Barns fødsel


    nr.1 mellem 1540 og 1545 (Alder 15) Obling, Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    Søn: Las Nielsen (I496)




    Barns fødsel


    nr.2 omkring 1548 (Alder 23) Søn: Jørgen Nielsen (I628)




    Barns fødsel


    nr.3 omkring 1550 (Alder 25) Søn: Christen Nielsen Obling (I825)




    Barns fødsel


    nr.4 omkring 1555 (Alder 30) Søn: Niels Nielsen Obling (I603)




    Faders død omkring 1556 (Alder 31) Obling, Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    Far: Las Michelsen (I500) (Alder 81)




    Barnebarns fødsel


    nr.1 omkring 1568 (Alder 43) Barnebarn: Niels Lassen (I629)


    Far: Las Nielsen (I496) (Alder 28)


    Mor: N.N. Vistidatter (I497)


    [Vis familie (F234) ]




    Barns Ægteskab omkring 1570 (Alder 45) Søn: Las Nielsen (I496) (Alder 30)


    svigerdatter: N.N. Vistidatter (I497)


    [Vis familie (F234) ]




    Barnebarns fødsel


    nr.2 omkring 1570 (Alder 45) Bindesbøl, Ådum Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    Barnebarn: Anna Lasdatter (I494)


    Far: Las Nielsen (I496) (Alder 30)


    Mor: N.N. Vistidatter (I497)


    [Vis familie (F234) ]




    Barnebarns fødsel


    nr.3 omkring 1575 (Alder 50) Bindesbøl, Ådum Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    Barnebarn: Visti Lassen (I615)


    Far: Las Nielsen (I496) (Alder 35)


    Mor: N.N. Vistidatter (I497)


    [Vis familie (F234) ]




    Barnebarns fødsel


    nr.4 omkring 1578 (Alder 53) Barnebarn: Karen Lasdatter (I630)


    Far: Las Nielsen (I496) (Alder 38)


    Mor: N.N. Vistidatter (I497)


    [Vis familie (F234) ]




    Barnebarns fødsel


    nr.5 omkring 1580 (Alder 55) Barnebarn: Jens Lassen (I631)


    Far: Las Nielsen (I496) (Alder 40)


    Mor: N.N. Vistidatter (I497)


    [Vis familie (F234) ]




    Barnebarns fødsel


    nr.6 1580 (Alder 55) Barnebarn: Margrethe Lasdatter (I826)


    Far: Las Nielsen (I496) (Alder 40)


    Mor: N.N. Vistidatter (I497)


    [Vis familie (F234) ]




    Barnebarns fødsel


    nr.7 omkring 1580 (Alder 55) Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    Barnebarn: Niels Nielsen Obling (I605)


    Far: Niels Nielsen Obling (I603) (Alder 25)


    Mor: Maren Clausdatter Borch (I788) (Alder 20)


    [Vis familie (F299) ]




    Barnebarns fødsel


    nr.8 1587 (Alder 62) Barnebarn: Las Lassen (I632)


    Far: Las Nielsen (I496) (Alder 47)


    Mor: N.N. Vistidatter (I497)


    [Vis familie (F234) ]




    Historisk begivenhed 4 april 1588 (Alder 63) Kong Frederik II dør. Christian IV bliver Danmark og norges konge.




    Barns Ægteskab 1594 (Alder 69) Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    Søn: Christen Nielsen Obling (I825) (Alder 44)


    svigerdatter: Birgitte Clausdatter (I823)


    [Vis familie (F385) ]




    Barnebarns død omkring 1599 (Alder 74) Bandsbøl, Hemmet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


    Barnebarn: Anna Lasdatter (I494) (Alder 29)




    Historisk begivenhed 1 januar 1599 (Alder 74) Kong Christian III dør. Frederik II bliver Danmark og norges konge.




    '''Død 18 oktober 1600 (Alder 75)


    Dødsårsag: halshugget'''Note: Kilde: Biskop Peder Jensen Hegelunds Almanak anno 1600 I : side 341-358 II: Side 203-210


    Hjul og Stejle








    --------------------


    Født ca. 1525 formentlig i Obling,



    Han blev halshugget 18-10-1600 på Nørre Horne herred tingsted, begravet i Ådum.


    Hans forbrydelse kendes ikke.


    Gårdejer og herredsfoged fra 1588 i Nørre Horne herred.



    Niels Lassen blev halshugget for en ugerning, som vi desværre ikke kender.



    Følgende er udtog af notater, som Ole Lodberg Nielsen har skannet fra Biskop Peder Hegelunds


    almanakoptegnelser fra anno 1600:



    Maj 1600 22. Nielss Lassøn bleff affsat.


    August 1600


    16. Landssting. Niels Lassønss sag skal handlis tillandssting.


    19. Afferdiget ieg Her lenss Giemssing oc Peder Varder til Bordbierg til Niels Lassøn.


    23. Sandmend bleff reisd paa Niels Lassøn.


    September 1600


    13. Sandmend offuersor Nielss Lassøn tillandssting.


    Oktober 1600


    16. Nielss Lassøn Foget bleff dømt paa Nørherritz ting til steile oc hiul.


    18. Nielss Lassøn bleff halsshuggen ved Nørherritz ting, dog lagd i en kiste, iordet ved Ting Høy.



    Han blev trods halshugningen begravet i Ådum kirke, familien var dengang så velhavende at den kunne


    betale 100 rigsdaler, så han ikke skulle begraves ved foden af galgebakken.


    ____________________________


    Har også fundet denne oplysning:



    Niels Lassen '''havde begået manddrab'''. Han blev afsat som herredsfoged den


    22 maj 1600.



    Den 16 september blev sagen oversendt til Landstinget.



    Den 16 oktober blev dommen afsagt: Hjul og Stejle på Nørreherreds


    tingsted.



    Den 18 oktober blev han halshugget ved Tinghøjen i Bork og derefter


    straks lagt i en kiste(!) og begravet i Tinghøjen. Familien havde betalt


    100 rdl. for tilladelsen til at lægge ham i kiste (og dermed vel i


    princippet give ham en kristen begravelse).



    Nogle kilder oplyser dog at man tvætimod havde betalt de 100 rdl. for at


    han netop ikke skulle begraves i Tinghøjen men i Aadum.

    Niels blev gift med NIELSKONE, Maren Bindesbøl 1540. Maren (datter af STRANGESEN BILD, Niels Clausen og HØEG BANNER, Karine Pedersdatter) blev født ca. 1517, Ådum, Ringkøbing-Skjern, Danmark; døde 1607, Ådum, Ringkøbing-Skjern, Danmark. [Gruppeskema]


  6. 3513.  NIELSKONE, Maren Bindesbøl blev født ca. 1517, Ådum, Ringkøbing-Skjern, Danmark (datter af STRANGESEN BILD, Niels Clausen og HØEG BANNER, Karine Pedersdatter); døde 1607, Ådum, Ringkøbing-Skjern, Danmark.

    Notater:

    Gift:
    Ægtefælle: Maren Nielskone

    Børn:
    1. 1756. NIELSEN, Las blev født 1525, Sønder Bork, Obling, Denmark, Sønder Bork, Denmark; døde 16 mar. 1625, Aadum, Bindesbøl, Denmark, Aadum, Denmark; blev begravet 16 mar. 1625, Aadum kirke.
    2. NIELSEN, BINDESBØL, Las blev født 1545, Sønder Bork, Obling S., Denmark; døde mar. 1625, Bindesb�l, Aadum, Nr. Horne, Ringk�bing; blev begravet 16 mar. 1625, Aadum kirke, Aadum Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt.
    3. NIELSEN, Jørgen blev født ca. 1547, Obling, Sdr. Bork; døde 18 apr. 1630, Havdrup, Tune, Roskilde.
    4. OBLING, Christen Nielsen blev født 1550, Obling, Sønder Bork, Ringkøbing Amt, Jylland, Danmark; døde ca. 18 jan. 1622.
    5. OBLING, Niels Nielsen blev født 1555, Obling, Sønder Bork, Ringkøbing, Denmark; døde 1634, Sønder Bork, Ringkøbing, Denmark; blev begravet 1634, Sønder Bork kirke.
    6. BINDESBØL, Karen blev født 1578, Bindesbøl, Aadum.
    7. NIELSDATTER, Maren blev født 1580, Denmark; døde , Denmark.
    8. NIELSDATTER, Kirsten blev født 1600, Sønder Bork, Ringkobing, Denmark; døde 1645, Varde, Ribe, Denmark.

  7. 3514.  PEDERSEN, Visti blev født 1505, Bindesbøl (søn af JENSEN, Peder); døde 1555, Aadum, Bindesbøl, Denmark, Aadum, Denmark.

    Notater:

    Adresse: Bindesbøl, Aadum

    Nævnes 1534 som Selvejerbonde i Bindesbøl, Aadum Sogn.


    Hans Gaard var med sine 10 Tdr. Hartkorn en af de største og


    bedste i Sognet.


    Visti Pedersen var 1534 blandt de 24 Mænd, som det Aar paa


    Nørre Horne Herredsting i Anledning af Clement-Fejden


    erklærede, at de vilde være Lensmanden og Rigsraadet hørig


    og lydig.


    Stilling: Selvejerbonde

    Visti — PEDERSEN, NN. [Gruppeskema]


  8. 3515.  PEDERSEN, NN
    Børn:
    1. 1757. VISTIDATTER, NN N blev født 1550, Aadum, Rabæk; døde 1587, Bindesbøl, Ådum.

  9. 3516.  GREGERSEN, Iver blev født 1530, Hemmet (søn af PEDERSEN, Gregers og GREGERSKONE, Ane); døde 17 aug. 1601, Hemmet; blev begravet , Hemmet Kirke. Hemmet, Hmemet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, Jylland, Danmark.

    Iver blev gift med CLAUSDATTER, Maren Cirka 1560, Hemmet, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt, Danmark, Ringkøbing amt, Danmark. Maren blev født 1534, Hemmet, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, Jylland, Danmark; døde 14 aug. 1601, Hemmet, Hemmet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, Jylland, Danmark; blev begravet , Hemmet, Hemmet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, Jylland, Danmarl. [Gruppeskema]


  10. 3517.  CLAUSDATTER, Maren blev født 1534, Hemmet, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, Jylland, Danmark; døde 14 aug. 1601, Hemmet, Hemmet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, Jylland, Danmark; blev begravet , Hemmet, Hemmet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, Jylland, Danmarl.

    Notater:

    Gift:
    Ægtefælle: Iver Gregersen

    Børn:
    1. 1758. BANDSBØL, Jens Iversen blev født 1560, Bandsbøl, Hemmet, Nørre Horne Herred, Ringkøbing amt; døde ca. 1621, Bandsbøl, Hemmet, Ringkøbing, Denmark.
    2. HEMMET, Iver Iversen blev født 1564, Hemmet, Nørre Horne H., Ringkøbing A., Denmark, Hemmet, Ringkøbing A., Denmark; døde 6 jan. 1629, Ribe, Denmark; blev begravet , Ribe, Denmark.
    3. IVERSEN, Thomas blev født 1570, Hemmet, Midtjylland, Danmark; døde 1601, Ribe, Syddanmark, Danmark.
    4. IVERSDATTER, Mette blev født 1575, Hemmet, Midtjylland, Danmark; døde 1596.
    5. IVERSDATTER, Maren blev født 1575, Haderslev, Syddanmark, Danmark; døde 1620, Lønborg, Midtjylland, Danmark.
    6. IVERSDATTER, Anne blev født ca. 1575, Hemmet, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark; døde ca. 1631.
    7. HEMMET, Mette Iversdatter blev født 1580; døde 1620.
    8. HEMMET, Maren Iversdatter
    9. HEMMET, Jens Iversen
    10. HEMMET, Thomas Iversen

  11. 3518.  NIELSEN, BINDESBØL,  LasNIELSEN, BINDESBØL, Las blev født 1545, Sønder Bork, Obling S., Denmark (søn af LASSEN, Niels og NIELSKONE, Maren Bindesbøl); døde mar. 1625, Bindesb�l, Aadum, Nr. Horne, Ringk�bing; blev begravet 16 mar. 1625, Aadum kirke, Aadum Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt.

    Andre Begivenheder:

    • ogs: kaldet

    Notater:

    I Jens Abiltrups bog om slægten bog 2 står der: Las Nielsen var født i Obling som søn af Niels Lassen. Han blev herredsfoged over Nørre Horne Herred og giftede sig ind i den gamle selveergård Bindesbøl i Oddum sogn. I 1534 boede her en mand ved navn Visti Pedersen. Denne Visti må være Las Nielsens svigerfar selvom det ikke kan bevises. Las Nielsens ældste søn hed Visti hvilket må være opkaldt efter hans svigerfar. Der står side 32 også at Las Nielsen var en af de ivrigste til at forfølge eller tage hekse/trolde i forsvar. Dette har J. Aldal skrevet om i en stor omhandling om vestjydske trolddomssager og har bla skrevet om Las Nielsen i Bindesbøls optræden overfor heksene. I 1595 blev han udnævnt til kirkeværge for Oddum kirke. Han skænkede både en prædikestol og en altertavle til kirken.

    ly: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Født ca. 1545 formentlig i Sønder Bork, død 16-03-1625 i Bindesbøl, Ådum.

    10px 0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Se: http://www.ole-moustgaard.dk/Maren.pdf

    10px 0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Gårdejer og herredsfoged i Nørre Horne herred til før 1618, fuldmægtig for lensmanden på Lundenæs, kirkeværge i Ådum.

    nt-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Generelle notater: overtog ved sit giftermål svigerfaderens gård i Bindesbøl.

    0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Las Nielsen var lige som sin far herredsfoged i Nørre Horne Herred og var tillige fuldmægtig for lensmanden på Lundenæs.

    a Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">I Las Nielsens tid som herrdfoged blev adskillige hekseprocesser behandlet. Den daværende præst i Aadum, Christian Pedersen, synes at have været særlig ivrig efter at forfølge hekse. Las Nielsen optrådte dels som hans hjælper i anklagen mod nogle af heksene, og dels som andre udlagtes og anklagedes forsvarer. I 1619 blev Johan Hvidsdatter fra Gjedbjerg i Aal Sogn indstævnet for Viborg landsting. Det var præsten i Aadum, der til landstinget indkaldte kirkenævningene for at få deres dom bekræftet. Anklagen gik ud på, at Johan og hendes søster Margrethe i langsommelig tid havde taget mælk og øl fra Las Mikkelsen i Bindesbøl og Anders Frandsen. Da Johan var kommet i usattes maal (skænderi) med sidstnævnte, fordi han havde slåethendes ko, havde hun ved troldom taget livet af tvende øg. Desuden beskyltes hun for med sin troldums kunst og bedrift at have voldt præsten sygdom samt hans og Las Mikkelsens mors død. Det værste bevis imod hende var dog, at hun var "rømt og siden tvende gange af fængsel udbrudt og undvigt, hvilket hun og selv er gestendig (tilstår) og i så måde gerningen vedgangen".

    7px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Lensmand på Asmild Kloster, Niels krag til Agerkrog, under hvis forsvar Johan Hvidsdatter må have hørt, lod på herredstinget optage et otte mands vidne over, at hun, før dommen fældedes over hende, i Las Nielsen i Bindesbøls nærværelse bekendte bekendte ved Helgens Ed og oprakte finger, at første gang, hun bortrømte fra Aadum Kirke, " var Las Bindesbøl aarsag derudi, idet han befalede hende at drage ned til hans gaard, den dag Anne Staffensdatter blev brændt."

    -size: 12px;">Las Nielsen i Bindesbøl blev af den anklagede beskyldt for at have bortfjernet 12 tavler bly fra Aadum kirke, som han "lod kaste over Groben paa Degnens Have" Denne beskydnings rigtighed bekræftedes af Johan Hvidsdatters mand, Christian grøn.

    Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Las Nielsen benægtede indigneret rigtigheden af denne beskydning, og landsdommeren tog da heller intet hensyn dertil.

    x; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Johan Hvidsdatter blev dømt i henhold til den brændte Anne Staffensdatter bekendelser, på trods af Recessens bestemmelse om, at en misdæders ord ikke skulle stå til troende, og endvidere på grundlag af, at hun intet vidnesbyrd kunne fremlægge om, at hun havde forholdt sig ærligt og kristeligt " medens et ondt Rygte for Troldom havde påhængt hende".

    eight: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Det gik ikke bedre for moderen Maren Christens, hvis sag blev behandlet for Viborg landting senere på året. Det var atter Las Nielsen i Bindesbøl, der optrådte som anklager. Han lod indkalde for landstinget de kirkenævninge der havde, der havde oversvoret Maren Chritens trolddom, for at få"ders Ed og Tog kendt ved Magt".

    a, sans-serif; font-size: 12px;">Maren Christens var udlagt af 3 andre troldkvinder: Karen Christens, Anne Staffensdatter i Odderup og endvidere af datteren Johan Hvidsdatter. Maren Chirstens havde boet i Obling i Sønder Bork og havde her lært troddom af en gammel kvinde. Hun blev anklaget for mange ting, der var set for 14-15 år siden. En kone vidnede, at hendes første mand Per Ibsen havde nægtet Christen Hvid noget af en stud, denne havde stukket ihjel for ham, og 4 år efter mistede de deres bedste svin, og det havde Maren Christens gjort ved trodumskunstner; hun og Johan Hvidsdatter var 2 vitterlige troldfolk!

    erif; font-size: 12px;">Maren Christens var så rømmet fra Sønder Bork til Aadum, og her optrådte Las Nielsen i Bindesbøl som hovedanklager mod hende. Maren Christens havde lovet ham ondt, og straks derpå blev et af hans øg sygt. I dombogen gengives ialt 12 vidnesbyrd imod hende.

    r: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Landstingets dom hævder, at vidnerne beviste, at Maren Christens havde lovet folk ondt, "som dem i adskillige Maader er hændet". De fremmødte vidner bekræftede deres vidnesbyrd, og Las Nielsen i Bindesbøl fremstod for landstinget med oprakt finger og helgens ed og sigtede Maren Christens som en vitterlig troldkvinde. Desuden havde trende misædere sagt hende skyldig i troldoms bedrift, og da der intet kunne fremlægges om, at hun havde skikket sig ærligt og kristeligt, men at hun tværtimod i langsommelig tid havde haft troldoms rygte og derpå var bortrømt, lod landsdommeren hende følge datteren og Anne Staffensdatter på bålet.

    havde ladet Johan Hvidsdatter fængsle, havde været ivrigt efter at få at vide, hvem hun var i ledtog med om sine troldomskunstner, og det lykkedes ham i fuldt mål. Hun bekendte d. 29 juni 1619 "en hel Hoben" om kvinder og en enkelt mand i sognet, som havde været med til hendes kunstner. Mange af disse blev indkaldt for landstinget, hvor sagen behandledes d. 22 april 1620. Mærkværdigt nok optræder Las Nielsen Bindesbøl, der havde virket så stærkt for at få Johan Hvidsdatter og hendes mor dømt, nu som de sigtedes "visse Bud", d.v.s. Fuldmægtig og forsvarer. Dette kan kun forståe således, at han har stået i venskabsforhold til en eller flere af disse sognefæller. Han erklærede uden videre Johan Hvidsdatters udlæggelse for løgnagtig digt og påfund, og deri landstingsdommeren ham medhold: Johan Hvidsdatter var en misæder, som var "heden rette for Troldoms Bedrift", og det var ikke bevist, at de anklagede havde lovet noget ondt, som dem var vederfaret, og bekendelsen var ikke så nøjagtig, at den burde have nogen magt eller komme dem til nogen forhindring. Altså blev alle de udlagte fuldstændig frifundne.

    Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Las Nielsen blev i 1595 udnævnt til kirkeværge for Aadum kirke. Han interesserede sig for kirken og dens udsmykning, idet han skænkede den både en prædikestol og en altertavle.

    ; font-size: 12px;">I 1754 fandtes på kirkens nordside et epitafium over Las Nielsen med hustru og børn

    3; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Kilde: http://www.sm1.dk/s_tree_index.htm

    ont-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Vedr. Ådum kirke, Tarm Pastorat: http://www.tarmpastorat.dk/index.php?id=33:

    ng: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Kirkens indre: Alterbordet er muret op og bærer kirkens firesøjlede renæssancealtertavle fra begyndelsen af 1600-tallet. Herredsfoged Las Nielsen Bindesbøl var kirkeværge og på et nu forsvundet epitafium stod der bl.a.

    : 10px 0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">”Aar 1595 blev Las Nielsen Kircheværge oc iblant haver han ladet forbygge oc indsætte denne nye Altertavle oc Prædiche Stoel.”

    Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Sandsynligvis er det kirkens nuværende altertavle og prædikestol, Las Nielsen omkring 1600 lod fremstille.

    margin: 10px 0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Altertavlens midterste felt viser et maleri af Nadveren. Til venstre et billed af Troen, til højre Håbet. Topstykket er Korsfæstelsen.

    ly: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Alterstagerne er sengotiske, fra 1500-tallet. De har spor efter tre fødder. Kilde fra DDS

    e="margin: 10px 0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Re: Jens Frederik von Lasson Indsendt af: Erik Rahbek Østergaard (IP Logget) Dato: 06/03-08 20:50

    erif; font-size: 12px;">Jeg har samlet bl.a. følgende:

    -serif; font-size: 12px;">r Bindelbøl,Aadum sogn , herredsfoged N. Horne hd. [B268,R,Q468,L2,N5,Ø,U2,H8,Y2,S3,U5,S6,C3,L19]: #444444;"> [B269,R,Q469,L2,N5,Ø,H8,U5,S6,C3,L19]x 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">AABBAAAABBAC.6 Las Lassen 1587 (i Bindesbøl (el. Vestergård)) herredsfgd. i N. Horne H. - 1650 Vestergaard, Nørre Bork Sogn & Lisbeth Jensdatter 1695 Hemmet sogn (6 sønner 6 døtre) [U2,Y2,C,Z,C3,L10]="margin: 0px 0px 0px 30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">AABBAAAABBAC.6.8 Jens Lassen 1625 Vestergaard -1706 St. Knuds Kloster, justitsraad mm. & Margrethe Rosenvinge fra Lund [U2,H5,L10]isc; color: #444444;">AABBAAAABBAC.6.8.1 Christian Lasson, cancielliraad, til Egense Kloster -1727 & Dahlhuus [L10]c; color: #444444;">AABBAAAABBAC.6.8.2 kaptajn Frederik Lassen, til Nørholm, Jerstrup, Grubbesholm, Nørkærgrd. -1737 [H5,L10] 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">dør, til Harridsberg v. Bogense &1712 Christiane Hoppe 1687-1769 [L10,W3]="margin: 0px 0px 0px 30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">AABBAAAABBAC.6.8.3.1 Jens v. Lasjon 1713 -1759 Kbhvn., major, til Harridslevgaard, Uggerslev sogn &1751 Ursula Dorstheade Seue 1730 -1789 p. Aastrup, Sjælland [L10]px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">AABBAAAABBAC.6.8.3.1.1 Hans Frederik Lasjon 1752-1753 [L10]isc; color: #444444;">in: 0px 0px 0px 30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">1.3 Ivar Christian Lasjon 1755 Uggerslevgrd. -1823 Horsens, generalmajor [L10] &1783 Anna Sofie de Løvenørn &1808 Anne Seehusen 1788 Nebbelunde, Lolland -1857 Horsens [FT1850]ABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1 Jens Frederik Lasjon 1786 Odense -1855, premierløjtnant, R. af D., møller i øverste Øskild mølle v. Svendborg &1811 Marie Magdalene Elisabeth Sidenius &1824 Mette Marie Nielsen 1799-1856 [L10,N2]30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1.1 Anna Sophie Edvardine von Lasson 1812 -før 1820 [N2]: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">p;1841 Søren Laurids West 1810 kobbersmed Middelfart [L10,N2]x 0px 30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1.3 Christiane Marie Lasjon 1824-1898 & Maximilian Assam 1810-1891 redaktør i Svendborg [L10]ABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1.4 Ivar Chr. Lasjon 1826-1879, købmand i Lübeck & Sophie Mohr 1830-1887 Tyskland [L10]e: disc; color: #444444;">r i Ringkøbing &1860 Gertrud Marie Andersen 1840 Maale, Viby sogn -1904 [L10]tyle="margin: 0px 0px 0px 30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1.6 Anna Sophie Lasjon 1837 &1858 provst Krarup Vilstrup, R. af D. -1910 [L10]0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">[L10] Svend G. Lasson : Herredsfoged og Fribonde "Las-slægten" ca 1450-1750 (En Kladde-slægtstavle III) Rigsarkivet, Håndskriftsamlingen XV Lasson.

    der-left: none; border-image: initial; border-top-style: solid; border-top-color: #dddddd; border-bottom-style: solid; border-bottom-color: #ffffff; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;" />
    n: 10px 0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, Danmark [2]

    px 0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Herredsfogedslægten:

    ospace, serif; font-size: 12px; margin-top: 0px; margin-bottom: 0px; padding: 0px; color: #333333; white-space: normal !important;">* Las Michelsen, * omkr. 1475 + omkr. 1556, Herredsfoged i Nørre horne. 0px 0px 30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">Niels Lassen * omkr. 1525 + 18 Okt 1600, (halshugget), Herredsfoged i Nørre horne.0px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">Las Nielsen * 1540-45 + 16 mar 1625, Herredsfoged i Nørre horneght: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">.

    border-left: none; border-image: initial; border-top-style: solid; border-top-color: #dddddd; border-bottom-style: solid; border-bottom-color: #ffffff; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;" />dsfoged i Nørre Horne Herred og var tillige fuldmægtig for lensmanden på Lundenæs. I Las Nielsens tid som herrdfoged blev adskillige hekseprocesser behandlet. Den daværende præst i Aadum, Vhristian Pedersen, synes at have været særlig ivrig efter at forfølge hekse. Las Nielsen optrådte dels som hans hjælper i anklagen mod nogle af heksene, og dels som andre udlagtes og anklagedes forsvarer. I 1619 blev Johan Hvidsdatter fra Gjedbjerg i Aal Sogn indstævnet for Viborg landsting. Det var præsten i Aadum, der til landstinget indkaldte kirkenævningene for at få deres dom bekræftet. Anklagen gik ud på, at Johan og hendes søster Margrethe i langsommelig tid havde taget mælk og øl fra Las Mikkelsen i Bindesbøl og Anders Frandsen. Da Johan var kommet i usattes maal (skænderi) med sidstnævnte, fordi han havde slåethendes ko, havde hun ved troldom taget livet af tvende øg. Desuden beskyltes hun for med sin troldums kunst og bedrift at have voldt præsten sygdom samt hans og Las Mikkelsens mors død. Det værste bevis imod hende var dog, at hun var "rømt og siden tvende gange af fængsel udbrudt og undvigt, hvilket hun og selv er gestendig (tilstår) og i så måde gerningen vedgangen". Lensmand på Asmild Kloster, Niels krag til Agerkrog, under hvis forsvar Johan Hvidsdatter må have hørt, lod på herredstinget optage et otte mands vidne over, at hun, før dommen fældedes over hende, i Las Nielsen i Bindesbøls nærværelse bekendte bekendte ved Helgens Ed og oprakte finger, at første gang, hun bortrømte fra Aadum Kirke, " var Las Bindesbøl aarsag derudi, idet han befalede hende at drage ned til hans gaard, den dag Anne Staffensdatter blev brændt." Las Nielsen i Bindesbøl blev af den anklagede beskyldt for at have bortfjernet 12 tavler bly fra Aadum kirke, som han "lod kaste over Groben paa Degnens Have" Denne beskydnings rigtighed bekræftedes af Johan Hvidsdatters mand, Christian grøn. Las Nielsen benægtede indigneret rigtigheden af denne beskydning, og landsdommeren tog da heller intet hensyn dertil. Johan Hvidsdatter blev dømt i henhold til den brændte Anne Staffensdatter bekendelser, på trods af Recessens bestemmelse om, at en misdæders ord ikke skulle stå til troende, og endvidere på grundlag af, at hun intet vidnesbyrd kunne fremlægge om, at hun havde forholdt sig ærligt og kristeligt " medens et ondt Rygte for Troldom havde påhængt hende". Det gik ikke bedre for moderen Maren Christens, hvis sag blev behandlet for Viborg landting senere på året. Det var atter Las Nielsen i Bindesbøl, der optrådte som anklager. Han lod indkalde for landstinget de kirkenævninge der havde, der havde oversvoret Maren Chritens trolddom, for at få"ders Ed og Tog kendt ved Magt". Maren Christens var udlagt af 3 andre troldkvinder: Karen Christens, Anne Staffensdatter i Odderup og endvidere af datteren Johan Hvidsdatter. Maren Chirstens havde boet i Obling i Sønder Bork og havde her lært troddom af en gammel kvinde. Hun blev anklaget for mange ting, der var set for 14-15 år siden. En kone vidnede, at hendes første mand Per Ibsen havde nægtet Christen Hvid noget af en stud, denne havde stukket ihjel for ham, og 4 år efter mistede de deres bedste svin, og det havde Maren Christens gjort ved trodumskunstner; hun og Johan Hvidsdatter var 2 vitterlige troldfolk! Maren Christens var så rømmet fra Sønder Bork til Aadum, og her optrådte Las Nielsen i Bindesbøl som hovedanklager mod hende. Maren Christens havde lovet ham ondt, og straks derpå blev et af hans øg sygt. I dombogen gengives ialt 12 vidnesbyrd imod hende. Landstingets dom hævder, at vidnerne beviste, at Maren Christens havde lovet folk ondt, "som dem i adskillige Maader er hændet". De fremmødte vidner bekræftede deres vidnesbyrd, og Las Nielsen i Bindesbøl fremstod for landstinget med oprakt finger og helgens ed og sigtede Maren Christens som en vitterlig troldkvinde. Desuden havde trende misædere sagt hende skyldig i troldoms bedrift, og da der intet kunne fremlægges om, at hun havde skikket sig ærligt og kristeligt, men at hun tværtimod i langsommelig tid havde haft troldoms rygte og derpå var bortrømt, lod landsdommeren hende følge datteren og Anne Staffensdatter på bålet. Aadunpræsten, der havde ladet Johan Hvidsdatter fængsle, havde været ivrigt efter at få at vide, hvem hun var i ledtog med om sine troldomskunstner, og det lykkedes ham i fuldt mål. Hun bekendte d. 29 juni 1619 "en hel Hoben" om kvinder og en enkelt mand i sognet, som havde været med til hendes kunstner. Mange af disse blev indkaldt for landstinget, hvor sagen behandledes d. 22 april 1620. Mærkværdigt nok optræder Las Nielsen Bindesbøl, der havde virket så stærkt for at få Johan Hvidsdatter og hendes mor dømt, nu som de sigtedes "visse Bud", d.v.s. Fuldmægtig og forsvarer. Dette kan kun forståe således, at han har stået i venskabsforhold til en eller flere af disse sognefæller. Han erklærede uden videre Johan Hvidsdatters udlæggelse for løgnagtig digt og påfund, og deri landstingsdommeren ham medhold: Johan Hvidsdatter var en misæder, som var "heden rette for Troldoms Bedrift", og det var ikke bevist, at de anklagede havde lovet noget ondt, som dem var vederfaret, og bekendelsen var ikke så nøjagtig, at den burde have nogen magt eller komme dem til nogen forhindring. Altså blev alle de udlagte fuldstændig frifundne. Las Nielsen blev i 1595 udnævnt til kirkeværge for Aadum kirke. Han interesserede sig for kirken og dens udsmykning, idet han skænkede den både en prædikestol og en altertavle. I 1754 fandtes på kirkens nordside et epitafium over Las Nielsen med hustru og børn

    px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;"> 

    t: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Noter:

    t-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">G) Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold Første uddrag udgivne L. Laursen af Rigsarkivet. 1603-1608 Trykt hos Nielsen & Lydiche 1915.

    font-size: 12px;">H) Jyske domme og dokumenter 1440-1700 v. H. Hertzum-Larsen Viborg landstings dombog C. 8. maj 1619 Side. 138a ff.

    0px; border-right: none; border-left: none; border-image: initial; border-top-style: solid; border-top-color: #dddddd; border-bottom-style: solid; border-bottom-color: #ffffff; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;" />etica, sans-serif; font-size: 12px;">Farm owner and herred officer in Nørre Horne was reunited until 1618. Occupation: Owner of Gruppesholm at Varde. Herredsfoged in Nørre Horne Herred and owner of Bindesbøl in 1618, Herreds Bailiff, Occupation: Gaardmand i Bisballe1618, Occupation: Mentioned as a Farmyard in Bisballe, June 2, 1624 in Bisballe.

    in: 0px 0px 10px; padding: 0.5em 0px 0px; font-variant-numeric: normal; font-variant-east-asian: normal; font-stretch: normal; font-size: 15px; line-height: 1.5em; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; color: #666666;">Sources class="external" style="color: #1166bb; text-decoration-line: none; outline: none;" href="http://www.k-h-andresen.dk/slaegt/slaegt_niveau2/slaegt_niveau3/slaegt_niveau4/slaegt_niveau5/slaegt_niveau6/slaegt_niveau7/kirsten1024_879_880.html" target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow">Geneology

    ily: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Sources beyond relevant church books:

    amily: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">ens Christian Pedersen, born 1798, farm owner in Kokborg (Danish Genetic Research, Fredericia 1960)Genealogy for descendants after Thomas Nielsen Uhre, born 1803, farm owner in Tistrup, and Niels Christensen Rahbek, born 1774 (Danish Genetic Research, Fredericia 1957)x 0px 30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">Genealogy for descendants after Jens Knudsen, born 1815, mills in Langelund (Danish Genealogical Research, Fredericia 1965)li style="margin: 0px 0px 0px 30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">Jens Abildtrup: The genus Abildtrup, Volume II (Own publisher 1951)px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">S. V. Wiberg: Common Danish Pastoral History (Odense 1870 / Copenhagen 1959)ist-style-type: disc; color: #444444;">H.K. Kristensen: Nørre Horne herredetavler for famous Danes, 1. Collection (Danish Historical Handbook Publishing, Lyngby 1989)toft: From the old S.Omme-Hoven pastorate (Konrad Jørgensen Bogtrykkeri, Kolding)ffersen, Kildevej 37, Bølling, 6900 Skjerne="margin: 0px 0px 0px 30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">Kresten Skjærlund (http://www.skjaerlund.dk/)

    ogs:
    Bindesb�l

    Las — NIELSDATTER, Maren. Maren (datter af STRANGESEN BILD, Niels Clausen Strangesen og HØEG (BANNER), Karine Pedersdatter) blev født 1560, Torstrup, Varde, Ribe Amt; døde 1652, Bindesb�l, Aadum, Nr. Horne, Ringk�bing; blev begravet , Aadum kirkeg�rd. [Gruppeskema]


  12. 3519.  NIELSDATTER, Maren blev født 1560, Torstrup, Varde, Ribe Amt (datter af STRANGESEN BILD, Niels Clausen Strangesen og HØEG (BANNER), Karine Pedersdatter); døde 1652, Bindesb�l, Aadum, Nr. Horne, Ringk�bing; blev begravet , Aadum kirkeg�rd.

    Notater:

    I Jens Abiltrups bog om slægten bog 2 står der: Las Nielsen var født i Obling som søn af Niels Lassen. Han blev herredsfoged over Nørre Horne Herred og giftede sig ind i den gamle selveergård Bindesbøl i Oddum sogn. I 1534 boede her en mand ved navn Visti Pedersen. Denne Visti må være Las Nielsens svigerfar selvom det ikke kan bevises. Las Nielsens ældste søn hed Visti hvilket må være opkaldt efter hans svigerfar. Der står side 32 også at Las Nielsen var en af de ivrigste til at forfølge eller tage hekse/trolde i forsvar. Dette har J. Aldal skrevet om i en stor omhandling om vestjydske trolddomssager og har bla skrevet om Las Nielsen i Bindesbøls optræden overfor heksene. I 1595 blev han udnævnt til kirkeværge for Oddum kirke. Han skænkede både en prædikestol og en altertavle til kirken.

    ly: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Født ca. 1545 formentlig i Sønder Bork, død 16-03-1625 i Bindesbøl, Ådum.

    10px 0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Se: http://www.ole-moustgaard.dk/Maren.pdf

    10px 0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Gårdejer og herredsfoged i Nørre Horne herred til før 1618, fuldmægtig for lensmanden på Lundenæs, kirkeværge i Ådum.

    nt-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Generelle notater: overtog ved sit giftermål svigerfaderens gård i Bindesbøl.

    0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Las Nielsen var lige som sin far herredsfoged i Nørre Horne Herred og var tillige fuldmægtig for lensmanden på Lundenæs.

    a Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">I Las Nielsens tid som herrdfoged blev adskillige hekseprocesser behandlet. Den daværende præst i Aadum, Christian Pedersen, synes at have været særlig ivrig efter at forfølge hekse. Las Nielsen optrådte dels som hans hjælper i anklagen mod nogle af heksene, og dels som andre udlagtes og anklagedes forsvarer. I 1619 blev Johan Hvidsdatter fra Gjedbjerg i Aal Sogn indstævnet for Viborg landsting. Det var præsten i Aadum, der til landstinget indkaldte kirkenævningene for at få deres dom bekræftet. Anklagen gik ud på, at Johan og hendes søster Margrethe i langsommelig tid havde taget mælk og øl fra Las Mikkelsen i Bindesbøl og Anders Frandsen. Da Johan var kommet i usattes maal (skænderi) med sidstnævnte, fordi han havde slåethendes ko, havde hun ved troldom taget livet af tvende øg. Desuden beskyltes hun for med sin troldums kunst og bedrift at have voldt præsten sygdom samt hans og Las Mikkelsens mors død. Det værste bevis imod hende var dog, at hun var "rømt og siden tvende gange af fængsel udbrudt og undvigt, hvilket hun og selv er gestendig (tilstår) og i så måde gerningen vedgangen".

    7px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Lensmand på Asmild Kloster, Niels krag til Agerkrog, under hvis forsvar Johan Hvidsdatter må have hørt, lod på herredstinget optage et otte mands vidne over, at hun, før dommen fældedes over hende, i Las Nielsen i Bindesbøls nærværelse bekendte bekendte ved Helgens Ed og oprakte finger, at første gang, hun bortrømte fra Aadum Kirke, " var Las Bindesbøl aarsag derudi, idet han befalede hende at drage ned til hans gaard, den dag Anne Staffensdatter blev brændt."

    -size: 12px;">Las Nielsen i Bindesbøl blev af den anklagede beskyldt for at have bortfjernet 12 tavler bly fra Aadum kirke, som han "lod kaste over Groben paa Degnens Have" Denne beskydnings rigtighed bekræftedes af Johan Hvidsdatters mand, Christian grøn.

    Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Las Nielsen benægtede indigneret rigtigheden af denne beskydning, og landsdommeren tog da heller intet hensyn dertil.

    x; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Johan Hvidsdatter blev dømt i henhold til den brændte Anne Staffensdatter bekendelser, på trods af Recessens bestemmelse om, at en misdæders ord ikke skulle stå til troende, og endvidere på grundlag af, at hun intet vidnesbyrd kunne fremlægge om, at hun havde forholdt sig ærligt og kristeligt " medens et ondt Rygte for Troldom havde påhængt hende".

    eight: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Det gik ikke bedre for moderen Maren Christens, hvis sag blev behandlet for Viborg landting senere på året. Det var atter Las Nielsen i Bindesbøl, der optrådte som anklager. Han lod indkalde for landstinget de kirkenævninge der havde, der havde oversvoret Maren Chritens trolddom, for at få"ders Ed og Tog kendt ved Magt".

    a, sans-serif; font-size: 12px;">Maren Christens var udlagt af 3 andre troldkvinder: Karen Christens, Anne Staffensdatter i Odderup og endvidere af datteren Johan Hvidsdatter. Maren Chirstens havde boet i Obling i Sønder Bork og havde her lært troddom af en gammel kvinde. Hun blev anklaget for mange ting, der var set for 14-15 år siden. En kone vidnede, at hendes første mand Per Ibsen havde nægtet Christen Hvid noget af en stud, denne havde stukket ihjel for ham, og 4 år efter mistede de deres bedste svin, og det havde Maren Christens gjort ved trodumskunstner; hun og Johan Hvidsdatter var 2 vitterlige troldfolk!

    erif; font-size: 12px;">Maren Christens var så rømmet fra Sønder Bork til Aadum, og her optrådte Las Nielsen i Bindesbøl som hovedanklager mod hende. Maren Christens havde lovet ham ondt, og straks derpå blev et af hans øg sygt. I dombogen gengives ialt 12 vidnesbyrd imod hende.

    r: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Landstingets dom hævder, at vidnerne beviste, at Maren Christens havde lovet folk ondt, "som dem i adskillige Maader er hændet". De fremmødte vidner bekræftede deres vidnesbyrd, og Las Nielsen i Bindesbøl fremstod for landstinget med oprakt finger og helgens ed og sigtede Maren Christens som en vitterlig troldkvinde. Desuden havde trende misædere sagt hende skyldig i troldoms bedrift, og da der intet kunne fremlægges om, at hun havde skikket sig ærligt og kristeligt, men at hun tværtimod i langsommelig tid havde haft troldoms rygte og derpå var bortrømt, lod landsdommeren hende følge datteren og Anne Staffensdatter på bålet.

    havde ladet Johan Hvidsdatter fængsle, havde været ivrigt efter at få at vide, hvem hun var i ledtog med om sine troldomskunstner, og det lykkedes ham i fuldt mål. Hun bekendte d. 29 juni 1619 "en hel Hoben" om kvinder og en enkelt mand i sognet, som havde været med til hendes kunstner. Mange af disse blev indkaldt for landstinget, hvor sagen behandledes d. 22 april 1620. Mærkværdigt nok optræder Las Nielsen Bindesbøl, der havde virket så stærkt for at få Johan Hvidsdatter og hendes mor dømt, nu som de sigtedes "visse Bud", d.v.s. Fuldmægtig og forsvarer. Dette kan kun forståe således, at han har stået i venskabsforhold til en eller flere af disse sognefæller. Han erklærede uden videre Johan Hvidsdatters udlæggelse for løgnagtig digt og påfund, og deri landstingsdommeren ham medhold: Johan Hvidsdatter var en misæder, som var "heden rette for Troldoms Bedrift", og det var ikke bevist, at de anklagede havde lovet noget ondt, som dem var vederfaret, og bekendelsen var ikke så nøjagtig, at den burde have nogen magt eller komme dem til nogen forhindring. Altså blev alle de udlagte fuldstændig frifundne.

    Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Las Nielsen blev i 1595 udnævnt til kirkeværge for Aadum kirke. Han interesserede sig for kirken og dens udsmykning, idet han skænkede den både en prædikestol og en altertavle.

    ; font-size: 12px;">I 1754 fandtes på kirkens nordside et epitafium over Las Nielsen med hustru og børn

    3; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Kilde: http://www.sm1.dk/s_tree_index.htm

    ont-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Vedr. Ådum kirke, Tarm Pastorat: http://www.tarmpastorat.dk/index.php?id=33:

    ng: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Kirkens indre: Alterbordet er muret op og bærer kirkens firesøjlede renæssancealtertavle fra begyndelsen af 1600-tallet. Herredsfoged Las Nielsen Bindesbøl var kirkeværge og på et nu forsvundet epitafium stod der bl.a.

    : 10px 0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">”Aar 1595 blev Las Nielsen Kircheværge oc iblant haver han ladet forbygge oc indsætte denne nye Altertavle oc Prædiche Stoel.”

    Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Sandsynligvis er det kirkens nuværende altertavle og prædikestol, Las Nielsen omkring 1600 lod fremstille.

    margin: 10px 0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Altertavlens midterste felt viser et maleri af Nadveren. Til venstre et billed af Troen, til højre Håbet. Topstykket er Korsfæstelsen.

    ly: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Alterstagerne er sengotiske, fra 1500-tallet. De har spor efter tre fødder. Kilde fra DDS

    e="margin: 10px 0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Re: Jens Frederik von Lasson Indsendt af: Erik Rahbek Østergaard (IP Logget) Dato: 06/03-08 20:50

    erif; font-size: 12px;">Jeg har samlet bl.a. følgende:

    -serif; font-size: 12px;">r Bindelbøl,Aadum sogn , herredsfoged N. Horne hd. [B268,R,Q468,L2,N5,Ø,U2,H8,Y2,S3,U5,S6,C3,L19]: #444444;"> [B269,R,Q469,L2,N5,Ø,H8,U5,S6,C3,L19]x 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">AABBAAAABBAC.6 Las Lassen 1587 (i Bindesbøl (el. Vestergård)) herredsfgd. i N. Horne H. - 1650 Vestergaard, Nørre Bork Sogn & Lisbeth Jensdatter 1695 Hemmet sogn (6 sønner 6 døtre) [U2,Y2,C,Z,C3,L10]="margin: 0px 0px 0px 30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">AABBAAAABBAC.6.8 Jens Lassen 1625 Vestergaard -1706 St. Knuds Kloster, justitsraad mm. & Margrethe Rosenvinge fra Lund [U2,H5,L10]isc; color: #444444;">AABBAAAABBAC.6.8.1 Christian Lasson, cancielliraad, til Egense Kloster -1727 & Dahlhuus [L10]c; color: #444444;">AABBAAAABBAC.6.8.2 kaptajn Frederik Lassen, til Nørholm, Jerstrup, Grubbesholm, Nørkærgrd. -1737 [H5,L10] 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">dør, til Harridsberg v. Bogense &1712 Christiane Hoppe 1687-1769 [L10,W3]="margin: 0px 0px 0px 30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">AABBAAAABBAC.6.8.3.1 Jens v. Lasjon 1713 -1759 Kbhvn., major, til Harridslevgaard, Uggerslev sogn &1751 Ursula Dorstheade Seue 1730 -1789 p. Aastrup, Sjælland [L10]px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">AABBAAAABBAC.6.8.3.1.1 Hans Frederik Lasjon 1752-1753 [L10]isc; color: #444444;">in: 0px 0px 0px 30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">1.3 Ivar Christian Lasjon 1755 Uggerslevgrd. -1823 Horsens, generalmajor [L10] &1783 Anna Sofie de Løvenørn &1808 Anne Seehusen 1788 Nebbelunde, Lolland -1857 Horsens [FT1850]ABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1 Jens Frederik Lasjon 1786 Odense -1855, premierløjtnant, R. af D., møller i øverste Øskild mølle v. Svendborg &1811 Marie Magdalene Elisabeth Sidenius &1824 Mette Marie Nielsen 1799-1856 [L10,N2]30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1.1 Anna Sophie Edvardine von Lasson 1812 -før 1820 [N2]: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">p;1841 Søren Laurids West 1810 kobbersmed Middelfart [L10,N2]x 0px 30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1.3 Christiane Marie Lasjon 1824-1898 & Maximilian Assam 1810-1891 redaktør i Svendborg [L10]ABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1.4 Ivar Chr. Lasjon 1826-1879, købmand i Lübeck & Sophie Mohr 1830-1887 Tyskland [L10]e: disc; color: #444444;">r i Ringkøbing &1860 Gertrud Marie Andersen 1840 Maale, Viby sogn -1904 [L10]tyle="margin: 0px 0px 0px 30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1.6 Anna Sophie Lasjon 1837 &1858 provst Krarup Vilstrup, R. af D. -1910 [L10]0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">[L10] Svend G. Lasson : Herredsfoged og Fribonde "Las-slægten" ca 1450-1750 (En Kladde-slægtstavle III) Rigsarkivet, Håndskriftsamlingen XV Lasson.

    der-left: none; border-image: initial; border-top-style: solid; border-top-color: #dddddd; border-bottom-style: solid; border-bottom-color: #ffffff; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;" />
    n: 10px 0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, Danmark [2]

    px 0px 15px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Herredsfogedslægten:

    ospace, serif; font-size: 12px; margin-top: 0px; margin-bottom: 0px; padding: 0px; color: #333333; white-space: normal !important;">* Las Michelsen, * omkr. 1475 + omkr. 1556, Herredsfoged i Nørre horne. 0px 0px 30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">Niels Lassen * omkr. 1525 + 18 Okt 1600, (halshugget), Herredsfoged i Nørre horne.0px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">Las Nielsen * 1540-45 + 16 mar 1625, Herredsfoged i Nørre horneght: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">.

    border-left: none; border-image: initial; border-top-style: solid; border-top-color: #dddddd; border-bottom-style: solid; border-bottom-color: #ffffff; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;" />dsfoged i Nørre Horne Herred og var tillige fuldmægtig for lensmanden på Lundenæs. I Las Nielsens tid som herrdfoged blev adskillige hekseprocesser behandlet. Den daværende præst i Aadum, Vhristian Pedersen, synes at have været særlig ivrig efter at forfølge hekse. Las Nielsen optrådte dels som hans hjælper i anklagen mod nogle af heksene, og dels som andre udlagtes og anklagedes forsvarer. I 1619 blev Johan Hvidsdatter fra Gjedbjerg i Aal Sogn indstævnet for Viborg landsting. Det var præsten i Aadum, der til landstinget indkaldte kirkenævningene for at få deres dom bekræftet. Anklagen gik ud på, at Johan og hendes søster Margrethe i langsommelig tid havde taget mælk og øl fra Las Mikkelsen i Bindesbøl og Anders Frandsen. Da Johan var kommet i usattes maal (skænderi) med sidstnævnte, fordi han havde slåethendes ko, havde hun ved troldom taget livet af tvende øg. Desuden beskyltes hun for med sin troldums kunst og bedrift at have voldt præsten sygdom samt hans og Las Mikkelsens mors død. Det værste bevis imod hende var dog, at hun var "rømt og siden tvende gange af fængsel udbrudt og undvigt, hvilket hun og selv er gestendig (tilstår) og i så måde gerningen vedgangen". Lensmand på Asmild Kloster, Niels krag til Agerkrog, under hvis forsvar Johan Hvidsdatter må have hørt, lod på herredstinget optage et otte mands vidne over, at hun, før dommen fældedes over hende, i Las Nielsen i Bindesbøls nærværelse bekendte bekendte ved Helgens Ed og oprakte finger, at første gang, hun bortrømte fra Aadum Kirke, " var Las Bindesbøl aarsag derudi, idet han befalede hende at drage ned til hans gaard, den dag Anne Staffensdatter blev brændt." Las Nielsen i Bindesbøl blev af den anklagede beskyldt for at have bortfjernet 12 tavler bly fra Aadum kirke, som han "lod kaste over Groben paa Degnens Have" Denne beskydnings rigtighed bekræftedes af Johan Hvidsdatters mand, Christian grøn. Las Nielsen benægtede indigneret rigtigheden af denne beskydning, og landsdommeren tog da heller intet hensyn dertil. Johan Hvidsdatter blev dømt i henhold til den brændte Anne Staffensdatter bekendelser, på trods af Recessens bestemmelse om, at en misdæders ord ikke skulle stå til troende, og endvidere på grundlag af, at hun intet vidnesbyrd kunne fremlægge om, at hun havde forholdt sig ærligt og kristeligt " medens et ondt Rygte for Troldom havde påhængt hende". Det gik ikke bedre for moderen Maren Christens, hvis sag blev behandlet for Viborg landting senere på året. Det var atter Las Nielsen i Bindesbøl, der optrådte som anklager. Han lod indkalde for landstinget de kirkenævninge der havde, der havde oversvoret Maren Chritens trolddom, for at få"ders Ed og Tog kendt ved Magt". Maren Christens var udlagt af 3 andre troldkvinder: Karen Christens, Anne Staffensdatter i Odderup og endvidere af datteren Johan Hvidsdatter. Maren Chirstens havde boet i Obling i Sønder Bork og havde her lært troddom af en gammel kvinde. Hun blev anklaget for mange ting, der var set for 14-15 år siden. En kone vidnede, at hendes første mand Per Ibsen havde nægtet Christen Hvid noget af en stud, denne havde stukket ihjel for ham, og 4 år efter mistede de deres bedste svin, og det havde Maren Christens gjort ved trodumskunstner; hun og Johan Hvidsdatter var 2 vitterlige troldfolk! Maren Christens var så rømmet fra Sønder Bork til Aadum, og her optrådte Las Nielsen i Bindesbøl som hovedanklager mod hende. Maren Christens havde lovet ham ondt, og straks derpå blev et af hans øg sygt. I dombogen gengives ialt 12 vidnesbyrd imod hende. Landstingets dom hævder, at vidnerne beviste, at Maren Christens havde lovet folk ondt, "som dem i adskillige Maader er hændet". De fremmødte vidner bekræftede deres vidnesbyrd, og Las Nielsen i Bindesbøl fremstod for landstinget med oprakt finger og helgens ed og sigtede Maren Christens som en vitterlig troldkvinde. Desuden havde trende misædere sagt hende skyldig i troldoms bedrift, og da der intet kunne fremlægges om, at hun havde skikket sig ærligt og kristeligt, men at hun tværtimod i langsommelig tid havde haft troldoms rygte og derpå var bortrømt, lod landsdommeren hende følge datteren og Anne Staffensdatter på bålet. Aadunpræsten, der havde ladet Johan Hvidsdatter fængsle, havde været ivrigt efter at få at vide, hvem hun var i ledtog med om sine troldomskunstner, og det lykkedes ham i fuldt mål. Hun bekendte d. 29 juni 1619 "en hel Hoben" om kvinder og en enkelt mand i sognet, som havde været med til hendes kunstner. Mange af disse blev indkaldt for landstinget, hvor sagen behandledes d. 22 april 1620. Mærkværdigt nok optræder Las Nielsen Bindesbøl, der havde virket så stærkt for at få Johan Hvidsdatter og hendes mor dømt, nu som de sigtedes "visse Bud", d.v.s. Fuldmægtig og forsvarer. Dette kan kun forståe således, at han har stået i venskabsforhold til en eller flere af disse sognefæller. Han erklærede uden videre Johan Hvidsdatters udlæggelse for løgnagtig digt og påfund, og deri landstingsdommeren ham medhold: Johan Hvidsdatter var en misæder, som var "heden rette for Troldoms Bedrift", og det var ikke bevist, at de anklagede havde lovet noget ondt, som dem var vederfaret, og bekendelsen var ikke så nøjagtig, at den burde have nogen magt eller komme dem til nogen forhindring. Altså blev alle de udlagte fuldstændig frifundne. Las Nielsen blev i 1595 udnævnt til kirkeværge for Aadum kirke. Han interesserede sig for kirken og dens udsmykning, idet han skænkede den både en prædikestol og en altertavle. I 1754 fandtes på kirkens nordside et epitafium over Las Nielsen med hustru og børn

    px; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;"> 

    t: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Noter:

    t-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">G) Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold Første uddrag udgivne L. Laursen af Rigsarkivet. 1603-1608 Trykt hos Nielsen & Lydiche 1915.

    font-size: 12px;">H) Jyske domme og dokumenter 1440-1700 v. H. Hertzum-Larsen Viborg landstings dombog C. 8. maj 1619 Side. 138a ff.

    0px; border-right: none; border-left: none; border-image: initial; border-top-style: solid; border-top-color: #dddddd; border-bottom-style: solid; border-bottom-color: #ffffff; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;" />etica, sans-serif; font-size: 12px;">Farm owner and herred officer in Nørre Horne was reunited until 1618. Occupation: Owner of Gruppesholm at Varde. Herredsfoged in Nørre Horne Herred and owner of Bindesbøl in 1618, Herreds Bailiff, Occupation: Gaardmand i Bisballe1618, Occupation: Mentioned as a Farmyard in Bisballe, June 2, 1624 in Bisballe.

    in: 0px 0px 10px; padding: 0.5em 0px 0px; font-variant-numeric: normal; font-variant-east-asian: normal; font-stretch: normal; font-size: 15px; line-height: 1.5em; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; color: #666666;">Sources class="external" style="color: #1166bb; text-decoration-line: none; outline: none;" href="http://www.k-h-andresen.dk/slaegt/slaegt_niveau2/slaegt_niveau3/slaegt_niveau4/slaegt_niveau5/slaegt_niveau6/slaegt_niveau7/kirsten1024_879_880.html" target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow">Geneology

    ily: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">Sources beyond relevant church books:

    amily: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px;">ens Christian Pedersen, born 1798, farm owner in Kokborg (Danish Genetic Research, Fredericia 1960)Genealogy for descendants after Thomas Nielsen Uhre, born 1803, farm owner in Tistrup, and Niels Christensen Rahbek, born 1774 (Danish Genetic Research, Fredericia 1957)x 0px 30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">Genealogy for descendants after Jens Knudsen, born 1815, mills in Langelund (Danish Genealogical Research, Fredericia 1965)li style="margin: 0px 0px 0px 30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">Jens Abildtrup: The genus Abildtrup, Volume II (Own publisher 1951)px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">S. V. Wiberg: Common Danish Pastoral History (Odense 1870 / Copenhagen 1959)ist-style-type: disc; color: #444444;">H.K. Kristensen: Nørre Horne herredetavler for famous Danes, 1. Collection (Danish Historical Handbook Publishing, Lyngby 1989)toft: From the old S.Omme-Hoven pastorate (Konrad Jørgensen Bogtrykkeri, Kolding)ffersen, Kildevej 37, Bølling, 6900 Skjerne="margin: 0px 0px 0px 30px; padding: 2px 0px; list-style-type: disc; color: #444444;">Kresten Skjærlund (http://www.skjaerlund.dk/)

    Børn:
    1. 1759. LASDATTER, Anne blev født ca. 1576, Bindsbøl, Aadum sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt; døde 1630, Bandsbøl, Hemmet Sogn, Ringkøbing Amt, Jylland, Danmark; blev begravet , Kirkegården, Hemmet, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark.
    2. LASSEN "BINDESBØL", Visti blev født 1590, Bindesb; døde 1651, Bindesb; blev begravet , Aadum kirkeg.
    3. LASDATTER, Karen blev født , Bindesb.
    4. LASDATTER, Margrethe blev født , Bindesb; døde 1648, K.
    5. LAURIDSEN, Las /Lassen blev født , Bindesb; døde jan. 1650, Vesterg; blev begravet 13 jan. 1650, Bork kirkeg.
    6. LASSEN BØJER, Niels blev født , Hj; døde jan. 1650, Skjoldelev Vesterg.
    7. LASSEN, Jens blev født , Bindesb; døde 1645, Nr. Bork, Ringk.

  13. 3560.  Peder

    Peder — NN. [Gruppeskema]


  14. 3561.  NN
    Børn:
    1. 1780. PEDERSEN, Christen blev født ca. 1607, Sunds, Herning, Ringkøbing, Denmark; døde fra 1665, Ildsgaard, Sunds, Ringkøbing, Denmark.

  15. 3620.  CHRISTENSEN, Hans (søn af Christen).
    Børn:
    1. 1810. HANSEN, Eske blev født 1600.

  16. 3640.  CHRISTENSEN, Niels blev født , Sejrup, Ådum sogn (søn af KNUDSEN, Christen); døde , Sejrup, Ådum sogn.
    Børn:
    1. 1820. NIELSEN, Jens blev født , SEJRUP, ODDUM SOGN; døde 1655, Sejrupgaard Ådum sogn.

  17. 3642.  CHRISTENSEN, Christen døde , FOERSOM, EGVAD SOGN.

    Christen — EBBESDATTER, Maren. Maren døde , FOERSOM EGVAD SOGN. [Gruppeskema]


  18. 3643.  EBBESDATTER, Maren døde , FOERSOM EGVAD SOGN.
    Børn:
    1. 1821. CHRISTENSDATTER, Kirsten blev født , FOERSOM, EGVAD SOGN; døde 1665, SEJRUP, ODDUM SOGN.

  19. 3868.  BARFOD,  Jacob MortensenBARFOD, Jacob Mortensen blev født 1590, Våddegård, Ikast Sogn, Ringkøbing Amt, Danmark; døde 1666, Bjødstrup, Gjellerup, Ringkøbing, Denmark; blev begravet 3 maj 1656, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing, Denmark.

    Notater:

    http://stamtavle.barfod-barfoed.dk/ http://barfod-barfoed.dk/udgivelser/barfodsagaen/


    EJER AF 3 GÅRDE I BJØDSTRUP, 2 GÅRDE I HAGELSKJÆR OG HESSELBJERG OG 2 GÅRDE I GJELLERUP. KRKEVÆRGE UNDER SVENSKEKRIGEN I 1643


    ◦(VII,19) Jacob Mortensen Barfod boede ved skiftet efter faderen i 1619 i Bjødstrup i Hammerum herred (Se kap.3). I 1622 nævnes han som delefoged til Lundenæs Slot, d.v.s. en kongelig embedsmand, der varetog en art kongelig myndighed, og der fandtes kun én delefoged i hvert herred. Det var desuden et skridt på vejen til stilling som herredsfoged og dermed dommer i herredet, og dette embede fik han da også den 3. december 1625 i Hammerum herred. Det var et af de store herreder i Jylland, idet det strakte sig fra Holstebro i nord ned til Felding og Skarrild i syd og mod øst strakte det sig et godt stykke forbi Herning, hvor vi bl.a. finder Gjellerup, Ikast, Hammerum og Bjødstrup.


    Efter en bønskrivelse til kong Christian IV fik Jacob Barfod den 10. april 1633 tilladelse til at måtte indfri Claus Barfods (VII,10, kap.3) tidligere bondegård, hvis han udlagde al den resterende landgilde og siden årligt betalte fornødne afgifter. Han klarede sig økonomisk ganske godt, og han fik da også den 24. april 1635 bevilling på kronens hele og kirkens halve part af korntienden, "når sognepræsten i Gjellerup, der da havde den, døde", og allerede den 17. april 1636 fik han stadfæstelse på livstid på, at han og hans kone Anna Christensdatter, hvis hun overlevede ham, måtte have den sædvanlige fæste og afgift på kronens part af korntienden i Gjellerup sogn. Til gengæld skulle han betale en årlig afgift på 18 ørte rug og 9 ørte byg, der skulle leveres til fastelavn. Jacob Barfod ejede desuden en gård i Gjellerup by, som han havde vanskeligt med at få bortfæstet. Den ene fæster efter den anden måtte gå fra gården på grund af armod, fordi gårdens afgifter var alt for store. Derfor besluttede Jacob Barfod at indsende en ansøgning til kongen om at få denne forarmede gårds skatter og afgifter nedsat. Ifølge bønskrivelsen fra 1641 var afgiften på 4 skilling leding, 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 skovvogn, 1svin, 1 rigsdaler og 24 skæpper havre. Han skriver, at det var lige så meget som en gård i byen, så han ønskede derfor afgiften halveret. Vi kender ikke udfaldet, men på en lignende bønskrivelse fra 1634, hvor han ønskede den pågældende gård forskånet for den årlige kroneskyld, blev der svaret allerede samme år, og hér fik herredsfogeden meddelelse om, at han fik den ønskede nedsættelse af de forskellige afgifter. Den 13. juli 1643 var Jacob Barfod blevet værge for Gjellerup kirke, og han var det endnu under Torstenssonkrigen 1643-45, da svenskerne i 1643 hærgede egnen og tog, hvad kirken netop havde fået ind i korntiende og kronjordsskyld. Mange enlige gårde og landsbyer gik i disse år op i luer under krigen, og efter fredsslutningen i 1645 får vi at vide, at fjenden havde afbrændt et af Jacob Barfods huse, der var på "et halvt hundrede fag" og den besætning, som han havde tilbage bestod blot af 4 øg, 8 stude, 6 køer, 4 ungnød og 12 får. Jacob Barfod havde været ejer af flere gårde, og var som sagt en holden mand. Han havde blandt andet haft tre gårde i Bjødstrup og i Ikast sogn havde han to gårde, nemlig Hagelskjær og Hesselbjerg, samt en gård i Nørre Nebel og to i Gjellerup by. Hertil kom, at han ejede en formue, som han i 1652 måtte svare rentepengeskat af med 200rdl., hvilket var en betydelig sum, da der i hele Hammerum herred blot var endnu en mand, der betalte en tilsvarende stor skat. Alligevel slap han året efter, d.v.s. i 1653, for skatten. Han godtgjorde nemlig for retten. at "hans penning, som han tilforn har angiven at have på rente og skattede af, har han nu optaget til sin fornødenhed, og har nu ingen at skatte af". I 1656 førtes en sag for Herningholms birketing og for Viborg landsting mellem Jacob Barfod og birkefogden Christen Pedersen i Agerskov, hvor han klagede over, at birkefogden lod sine kreaturer og heste løbe ind på Bjødstrups store engarealer, men Jacob Barfod døde den 3. maj 1656, mens sagen endnu stod på. Han havde først været gift med en datter af herredsfogden i Hammerum herred Peder Mar og derefter med Anna Christensdatter fra Nørre Fastrup af en anset slægt på egnen. Hans ligsten findes endnu bevaret NØ for våbenhuset i Gjellerup kirke. Det siges, at stenen tidligere har haft sin plads i gulvet i søndre korsarm, som han skal have ladet bygge (Jens Abildtrup: Selvejerslægten Bjødstrup 1380-1740, Eget forlag 1952, side 48, 67 ff., 73 ff.). Han efterlod sig 10 børn (VIII,28-37), der alle blev boende på egnen. I arveskiftet efter faderen i 1619 nævnes også Jacob Mortensen Barfods søskende, som vi ellers ikke kender noget til.
    mal; word-spacing: 0px; text-transform: none; color: #333333; text-align: left; font: 12px/17px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Som før nævnt var Jacob Mortensen Barfod gift to Gange, første Gang med en Datter af Herredsfoged Peder Mar. Hun var vist Moder til alle Børnene, og anden Gang med Anna Christensdatter, Datter af Christen Jensen i Nørre Fastrup. Børnene:


      ding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">1. Peder Jacobsen, Herredsskriver i Hammerum Herred. #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">2. Morten Jacobsen.ttom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">3. Jens Jacobsen, Herredsfoged i Ulfborg Herred.adding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">4. Christen Jacobsen, Delefoged til Lundenæs, boede i Hagelskjær.st-style-type: disc; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">5. Knud Jacobsen, Herredsfoged, boede i Bjødstrup.rup.er Jensen i Langelund, Herredsfoged i Hammerum Herred.g-right: 0px;">8. Apelone Jacobsdatter, gift første Gang med Hr. Christen Andersen i Sunds, og anden Gang med Sognepræsten i Sunds,Stephan Olufsen Aale.isc; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">9. Niels Jacobsen, gift med Mette Michelsdatter, boede i Hammerum.i style="list-style-type: disc; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">a. Morten Nielsen.ype: disc; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">b. Maren Nielsdatter.#444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">10. Henrik Jacobsen Barfod, Student fra Frederiksborg Skole 1634, immatriculeret samme Aar, blev 1640 kaldet til Sognepræst i Aarstad og Asige, Halland, Sverige. (Meddelt af Apoteker Åke Renstrøm, Mariefred, Sverige).tant; word-spacing: 0px; text-transform: none; color: #333333; text-align: left; font: 12px/16px monospace, serif; widows: 1; margin: 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;"> lvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">HAMMERUM SLÆGTEN


      Som tidligere nævnt skete der i 15- og 1600-tallet store ændringer i samfundsstrukturen med en omlægning til herregårdsdrift, hvorved adskillige bønders gårde forsvandt for at give plads til større marker. I Jylland var jorden imidlertid af meget forskellig kvalitet og godhed, og mod vest har vi i Sønderjylland hørt om, hvorledes stormflod og sandflugt kunne ødelægge landbrug. Derfor finder vi heller ikke de fleste større godser i disse egne, hvor man ikke havde interesse i at samle på den dårlige jord. Der er stadig i 1600-tallet blot knap en million indbyggere i Danmark, og de levede med et dyrket areal, der var mindre end i vore dage. Skovene fyldte langt mere end nu, og overdrevet uden om de dyrkede arealer ved landsbyerne fyldte godt til, så i det hele taget må vi se på et land, hvor ubebyggede fælleder, moser, sumpe og egeskove dominerede, og især i Jylland bredte både sand og lyng sig på bondegårdenes bekostning. Skovene og disse ellers tilsyneladende unyttige landstrækninger var dog særdeles værdifulde på en anden måde. Her var nemlig ofte en meget stor vildtbestand at drage nytte af, og fra skovene fik man også det uvurderlige træ til skibsbygning og husbygning med bindingsværk. Vi har set hvorledes nogle af Barfod-slægten allerede i de tidligste generationer var draget nordpå for at slå sig ned ved Ålborg og derfra at forsøge sig med handel, men der var også folk, der drog nordpå for at finde en anden og måske bedre jord, end ved de udsatte kyster mod syd i Jylland. Arent Berntsen, der i årene 1650-56 fik udgivet sit digre værk "Danmarckis og Norgis fructbar Herlighed", skriver bl.a. om jyderne, at de er "et stærkt, omhyggeligt og flittigt folk, som deres bjærgning ved forstår at fortsætte og intet til formues formerelse undlade", og det er vel også det, man må sige om de medlemmer af slægten, der slår sig ned i Midtjylland. Fra Hammerum stammer den skånske gren og grenen i Halland-Bohuslen. Den har sikkert også mange efterkommere i Jylland og måske i andre egne af Danmark,
      order-bottom: #ffffff 1px solid; text-transform: none; color: #333333; text-align: left; font: 12px/16px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; border-right-style: none; widows: 1; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px;" /> font: 12px/17px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Jacob Mortensen Barfod


      * Født: 1590, Vaaddegaard, Ikast sogn?
      l; word-spacing: 0px; text-transform: none; color: #333333; text-align: left; font: 12px/16px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 0px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Ægteskab (1): Pedersdatter 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Ægteskab (2): Anne Christensdatter: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Død: 3 Maj 1656, Bjødstrup i en alder af 66 år33333; text-align: left; font: 12px/17px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Notater:


      Jacob Barfod giftede sig sandsynligvis både til gården Bjødstrup og til embedet som herredsfoged.


      Fra Karen Goll. Afskrift af arkivar Oluf Nielsens sedler på Herning lokalarkiv: Bjødstrup , der i ældre Tid staves Bjørstrup og en enkelt Gang Bjørnstrup, hvilket maa være den oprindelige Form, har været een Gaard, der længe bevaredes som Selvejer, og maaske aldrig har været andet Lundenæs Jordebog 1498 nævnes Christen Tygesen i Bjørstrup med Afgift af ~ Tønde Smør . 1532 klagede Christen Skram over, at Jacob i Bjørnstrup havde ladet opbygge et Byggested i Skovby Mark med Urette hvorfor Kongen udtager 6 Adelsmænd til at afsige Dom i den Sag . I Reg . s . 45o


      I Christian IV's Tid beboedes Bjødstrup af Herredsfoged Jacob Mortensen, der har giftet sig til Gaarden, thi 23 .Feb . 1624 fik han den kgl . Bevilling, at han og hans Medarvingers Forfædre havde faaet nogle Selvejergaarde i Hammerum Herred, kaldet Tingselgods for en vis aarlig Kornskyld og Landgilde, og da Lensmanden havde erklæret, at samme Gods ikke kunde mistes fra Lehet uden største Skade for dets Belejligheds og anden Herligheds Skyld, tillod Kongen, at dette Gods altid skal ligge og blive under Lundenæs og aldrig skilles derfra. Dette var et vigtigt Privilegium paa en Tid, da Herligheden af Selvejergaarde ofte afhændedes til Adelsmand, og disse derved fik Lejlighed til at paalægge dem Hoveri og ofte afkøbte Bønderne deres Selvejerret.


      Tingselsgods betyder, at der er truffet en Overenskomst med Kronen om Afgiften . Her er saaledes en kgl . Befaling fra 1532 om,at noget Gods i Bølling Herred i Kong Hanses Tid var "for Tingsel", men da Ihændehaveren nu var død, skulde det sættes til saa høj Afgift. I Lundenæs Jordebog for 1597 opføres som Tingselsgods i Gjellerup sogn. Bjødstrup :Langelund, Hauge, Bishoved, Sønder Fastrup, Da disse Ejendomme ikke alle findes i Jordebogen for 1498, er Tingselen sket efter den Tid, maaske efter Grevens Fejde.


      Jakob Mortensen var en velstaaende Mand, Da der i 1647 skulle gives Skat af Rentepenge, maatte han give af 5oo Sletdaler. 24. Feb. bevilgedes der ham den halve Kongetiende af Gjellerup Sogn efter Præsten Hr. Jensens Død, idet den tidligere havde ligget til hans Gaard, hvor den ikke kunde undværes, da der ingen Eng var dertil.


      Jacob Mortensen var af fornem Slægt, idet han hørte til den adelige Familie Barfod, men denne havde rigtignok længe været uden Rettigheder paa Grund af ulige Giftermaal . - lo .April tillod Kongen ham efter den daværende Besidders Død at faa som Selvejendom en Gaard i Sedding i Nr .Nebel Sogn, hvorfra hans Slægt stammede, idet han havde berettet, at hans Fader, Morten Jacobsen havde tilforhandlet sig den, men da han ikke havde udredet Afgift til Riberhus, var den skrevet i Fald og annammet under Slottet . En Selvejer, der ikke betalte Afgift, blev nemlig skrevet i Fald, det vil sige, han blev gjort til Fæstebonde.


      Jacob Mortensens Ligsten i Gjellerup Kirke var allerede 1766 ulæselig, Inger og Peder Jensens gravminde er forsvundet fra kirkegården. Så vidt Karen Goll.


      Der kan læses mere om selvejer slægterne på Herning egnen i bogen: "Selvejerslægten Bjødstrup" skrevet af Jens Abildtrup 1952. Billede


      Begivenheder i hans liv:


      • Beskæftigelse: Gårdmand på Bjødstrup og herredsfoged.


      Jacob blev gift med Pedersdatter, datter af Peder Mar og Ukendt.


      Jacob blev derefter gift med Anne Christensdatter, datter af Christen Jensen Fastrup og Ukendt. (Anne Christensdatter blev født i Nørre Fastrup?.)


        ding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Ægtefæller/børn:-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">1. Pedersdatterp: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Inger Jacobsdatter Barfod+ padding-right: 0px;">Knud Jacobsen Barfod;">Peder Jacobsenli style="list-style-type: disc; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Jens Jacobsen disc; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Christen Jacobsen padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Claus Jacobsending-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Appelone Jacobsdatterding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Niels Jacobsenpx 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Henrik Jacobsen-right: 0px;">li>0px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">http://www.eop.dk/1826.htm



        ica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">http://familytreemaker.genealogy.com/users/h/a/g/Birgit-Hagen-2/WEBSITE-0001/UHP-0407.html


        Jacob Mortensen Barfod (b. Abt. 1590, d. May 3, 1656) Jacob Mortensen Barfod (son of Morten Jacobsen Barfod and Maren Nielsdatter) was born Abt. 1590 in Vaadegaard, Ikast, and died May 3, 1656 in Bjødstrup. He married n. Pedersdatter Mar, daughter of Peder Mar.


        Includes NotesNotes for Jacob Mortensen Barfod:
        text-transform: none; color: #333333; text-align: left; font: 12px/17px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Notes for Jacob Mortensen Barfod: Herredsfoged i Hammerum Herred Jacob Mortensen Barfod boede ved skiftet 1619 i Bjødstrup, 1622 nævnes han som delefoged til Lundenæs slot og den 3. dec. 1625 er han herredsfoged i Hammerum herred. Hans far havde i 1600 lånt Claus Pedersen Barfod 100 rdl., man da denne havde forsømt sine afgifter til kongen var hans gård ved hans død blevet inddraget under kronen. Jacob Barfod sendte nu en bønskrivelse til kongen, og Christian IV tilstod ham derfor den 10. april 1633, at han måtte få Claus Barfods tidligere bondegård, hvis han indfriede den og udlagde al den resterende landgilde, og siden skulle han årligt erlægge de fornødne afgifter. Desuden fik Jacob Barfod den 24.4.1635 bevilling på kronens hele og kirkens halve part af korntienden af Gellerup sogn for fæste og afgift, når sognepræsten i Gellerup, der da havde den, døde. Det tilfaldt ham da ifølge på 18 ørte rug og 9 ørte byg at levere til fastelavn. Endvidere ejede han i Gellerup by en gård, som han havde vanskeligt ved at få bortfæstet, da afgifterne var for store, nemlig 4 sk. leding, 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1skovvogn, 1 svin, 2 rdl. og 24 skipp havre, hvorfor han i 1641 bad om at afgiften måtte blive halveret. I 1643 fik han afgiftsnedsættelse for en anden af sine gårde i Gellerup, Den 13.7.1636 blev han værge for Gellerup kirke og var det endnu under Torstenssonfejden. Svenskerne hærgede egnen i 1643 og tog, hvad kirken netop havde fået af korntiende, kvægtiende eller kornjordskyld. Ved fredsslutningen i 1645 bestod Jacob Mortensens besætning af 4 øg, 8 stude, 6 køer, 4 ungnøg og 12 får. Jacob Barfod har ejet 3 gårde i Bjødstrup, 2 i Ikast (Hagelskjær og Hesselbjerg), 1 i Nørre Søby i Rind sogn, 1 i Sædding i Nørre Nebel og 2 i Gellerup by. Desuden havde han en formue på 200 rdl., som han i 1652 måtte svare renteskat af. I hele Hammerum herred fandtes kun præsten i Sunds, der havde en lige så stor formue. I 1653 erklærede Jacob Barfod, at han havde brugt alle pengene. I 1656 førtes en sag for Herningsholms birketing og Viborg landsting mellem Jacob Barfod og birkefogden Christen Pedersen i Agerskov, hvor Jacob Barfod klagede over, at birkefogden lod sine kreaturer og heste løbe ind på Bjødstrups store engarealer. Han døde dog, medens sagen stod på den 3. maj 1656.


        Gårdene Bjødstrup og Langelund i Gjellerup sogn. I 1599 var der fire gårde i Bjødstrup, 2 mindre og to større. På de to store boede henholdsvis Herredsfoged Peder Mar, kaldet Peder Bonde Bjødstrup (hans segl ses i Rigsarkivet i år 1574, 12. juni og 9. maj 1585), og selvejergårdmand Jens Christensen Langelund. De to gårdmænd og deres slægtninge ejede 13 gårde: de fire i Bjødstrup, samt fem andre i Gjellerup sogn: Langelund, Have, Bitro, Sdr. Fastrup og Krogslund, i Ikast sogn: Hesselbjerg og Hagelskjær, i Rind sogn en gård i Søby og en gård i Lind. Den næste gårdejer i Bjødstrup er Jacob Mortensen Barfod, og man regner med at han er gift med forgængeren Peder Mars datter. Den næste gårdmand på Langelund er Gjøde Jensen, som er søn af forgængeren. Jacob Mortensen har indimellem haft store kvaler med sine mange gårde. Ofte ser vi, at han indgiver ansøgning til kongen om fritagelse for afgifter, fordi fæsteren er gået fra gården, eller fordi gårdene går i forfald. Jacob Mortensen Barfod var gift to gange, 2. gang med Anna Christensdatter fra Nr. Fastrup, men det er hans første kone der er mor til hans 10 børn. De fleste af dem fortsætter i høje stillinger, her nævnes de i rækkefølge:


          ding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">1.Peder, herredsskriver i Hammerum Herred,padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">2.Morten, ukendt skæbne, (må være ham der bebor Mortensgård)tyle="list-style-type: disc; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">3.Jens, Herredsfoged i Ulfborg Herred,yle="list-style-type: disc; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">4.Christen, Delefoged til Lundenæs slot, boede i Hagelskjær,ødstrup,sh;dstrup, med Herredsfoged i Hammerum herred, Peder Jensen, boede i Langelund (han stammer fra herredsfogedslægten i Hjermind.).; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">8.Apelone, gift med sognepræsten i Sunds, som sammen med Morten Jacobsen Barfod var de største skatteydere i Hammerum Herred.i Hammerum, ukendt rang. præst i Halland, Sverige., sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">More About Jacob Mortensen Barfod: Burial: May 3, 1656, Gjellerup.Christening: Ikast. Occupation: herredsfoged i Hammerum.


            ding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">children of Jacob Mortensen Barfod and PederMarsdatter are: color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Peder Jacobsen Barfod, d. date unknown. color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Morten Jacobsen Barfod, d. date unknown.; color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Jens Jacobsen Barfod, d. date unknown. color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Christen Jacobsen Barfod, d. Bef. 1664. color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Knud Jacobsen Barfod, d. date unknown.color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Claus Jacobsen Barfod, d. date unknown.color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Niels Jacobsen Barfod, d. date unknown.color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Henrik Jacobsen Barfod, d. date unknown. color: #444444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">+Inger Jacobsdatter Barfod, b. 1623, Bjødstrup, Gjellerup sogn, d. Abt. 1688,638, d. 1693-space: normal; word-spacing: 0px; text-transform: none; color: #333333; text-align: left; font: 12px/17px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Children of Jacob Mortensen Barfod and n. Pedersdatter Mar are:


            * +Christen Jacobsen Barfod, b. Abt. 1615, Bjødstrup, Gjellerup, d. Abt. 1664, Hagelskjær, Ikast.
            serif; widows: 1; margin: 0px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">44444; padding-bottom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Peder Jacobsen Barfod.ttom: 2px; padding-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Morten Jacobsen Barfod.ng-top: 2px; padding-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Jens Jacobsen Barfod.ng-left: 0px; margin: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Knud Jacobsen Barfod.in: 0px 0px 0px 30px; padding-right: 0px;">Claus Jacobsen Barfod.0px; padding-right: 0px;">Inger Jacobsdatter Barfod, b. 1623, d. 1688.0px 30px; padding-right: 0px;">Apelone Jacobsdatter Barfod.adding-right: 0px;">Niels Jacobsen Barfod.;">Henrik Jacobsen Barfod.
            ws: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Note: Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎ nævnes 1619 i skiftet efter faderen som boende i selvejergården Bjødstrup i Gellerup sogn og 1622 nævnes han som delefoged på Lundenæs slot.


            1622 ‎(Alder 37)‎ Herredsfoged i Hammerum Herred


            Note: Nævnt som delefoged til Lundenæs i 1622. Han stævner da på lensmandens Hr. Uldrick Sandbergs vegne Niels Madsen i Brændgaard for landstinget for uendelig dom, som denne havde hvervet over et forligelsestingsvidne, som var udstedt på Hammerum Herredsting den 11. november 1620 oh gjort mellem husbonds tjenere og lensmandens tjener i Skibbild angående nogen "Digge lockelse" ved deres gårde, hvilket tingsvidne skulle være gjort dem begge til gavn og bedste eftersom de havde bevilget og samtykket. Men Jacob Mortensen Barfod krævede, at ovennævnte tingsvidne og landstingsdom ikke burde være ved magt, da lundenæsbinden i Skibbild uden lensmandens billigelse havde indgået på forlig med den anden bonde, som hørte til Herningsholm, der da ejedes af Grev Gert Rantzau.


            Note: Allerede den 3. december 1625 møder vi Jacob Barfod som herredsfoged; thi da udstedte han sammen med to andre mænd et tingsvidne lydende på, at seks mænd havde vidnet, at det var dem fuldt vitterligt, at Jep Christensen Ulf, Havnstrup og Michel Trogelsen samme sted havde stedt og fæst af ærlig og velbyrdige mand, Knud Gyldenstjene til Timgaard, den gaard i Havnstrup, de bor udi.


            Note: Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎ havde fra sin far arvet et pant i en gård beliggende i Sædding i Nr. Nebel sogn. Da gårdens ejer forsømte at betale afgifter af gården, og denne derfor hjemfaldt til kongen, skrev Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎ en bønskrivelse til kongen om hjælp. I den anledning skrev kongen til lensmanden på Riberhus: "Vor synderlig gunst tilforn vider, at eftersom nærværende Jacob Mortensen i Bjødstrup os underdanigst supplicando have ladet tilkendegive, hvorledes hans afgangne fader, Morten Jacobsen, for nogle år siden haver sig tilforpantet en selvejergård i Riberhus Len i Sæddingby for et hundrede rigsdaler, som Claus Pedersen ‎[Barfod]‎ da påboede, og efterdi han havde været forsømmelig og ikke i nogle år har udredt til vort slot Riberhus den sædvanlige afgift efter jordebogens formelding, er samme gård skuret i fald og der under slottet til os og kronen annamet, og siden der samme bonde ved døden er afganget, er arv og gæld efter ham forsvoret, så at forskrevne Jacob Mortensen og hans børn derover har lidt stor skade og for forskrevne udlagte pending ingen fyldest bekommet underdanigst begærendes, at vi nådigst ham ville bevilge og tillade, at han samme bondegård igen måtte bekomme og indfri af fald, da beder vi eder nådigst ville, at I forskrevne Jacob Mortensens forskrevne bondegård uden stedmål lader igen bekomme, dog at han den af fald indfrier, og udlægger al den resterende landgilde, så vidt samme gård er kommet udi fald for, og siden årligen give og gøre deraf, hvad rettighed deraf plejer at gange.


            Note: Ifølge skrivelse af 24. februar 1635 faar herredsfoged Jacob Mortensen bevilling på Kronens hele og kirkens halve part af korntienden ag Gellerup sogn for fæste og afgift, når Jens Nielsen Gjødstrup, sognepræst i Gjellerup, som nu har dem, dør. Nævnte Jacob Mortensen har berettet, at disse parter af korntienden har ligget til den gaard, som han beboer, for fordringens skyld, da der ikke er engbjergning til gården, hvormed den kan holdes til magt, men at Hr. Jens N., sognepræst i nævnte Gjellerup, nu har disse parter.


            Note: Ifølge "Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn" skulle hun være mor til Jacob Mortensen Barfods børn, men alle andre kilder siger hun er hustru nr. 2, og det er den første, der er mor til børnene.


            Note: 17. april 1636 får Jacob Mortensen i Bjødstrup et stadfæstelsesbrev på livstid på, at han og hans hustru, Anna Christensdatter ‎(2. ægteskab)‎, om hun overlever ham, for sædvanlig fæste og afgift på kronens part af korntienden af Gellerup sogn for en årlig afgift af 18 ørte rug og 9 ørte byg at levere til fastelavn.


            Note: Jacob Mortensen ejede en gård i Gellerup by, som han havde vanskeligt ved at få fæstet bort, idet den ene fæster efter den anden måtte gå fra på grund af armod, fordi gårdens afgifter var alt for store. Da besluttede han at indsende en ansøgning til Kongen om at få den forarmede gårds skatter og afgifter nedsat. Skrivelsen havde følgende ordlyd:


            Note: Den 22. august 1643 indsender Jacob Mortensen igen en ansøgning til kongen om, at en anden jordegen gård, som han har i Gjellerup by og sogn, må blive forskånet for den årlige kroneskyld, som den af uvildige dannemænd er taxeret til at tåle samt halv ægt og redsel.


            Note: Den 13 juli 1636 blev Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎ udnævnt til Værge for Gellerup Kirke, od da svenskerne 1643 hærgede landet, var han endnu kirkeværge, hvilket fremgår af kirkens regnskabsbog for dette år: "Forskrevne års tiendekorn haver kirkeværgen Jacob Mortensen oppebåren og er ham af fjenderne aftvunget og fratagen, så han intet havde nydt eller beholden deraf efter tingsvidnes indhold og derfor ikke føres ham her til indtægt."


            Note: Ved fredsslutningen i 1645 bestod Jacob Mortensens besætning af 4 øg, 8 stude, 6 køer, 4 ungnød og 12 får og en halv hundrede fag hus, uden nogen årsag af fjenden er afbrændt.


            Note: Jacob Mortensen har været ejer af flere gårde, således 3 gårde i Bjødstrup, hvoraf den ene var uden bygning, i Ikast sogn: 2 gårde eller boel, Hagelskjær og Hesselbjerg, og en gård i Nørre Søby i Rind sogn, og desuden havde han, som før nævnt, haft faderens gård i Sædding i Nr. Nebel og 2 gårde i Gjellerup by. Tillige havde han penge på rente. 1652 måtte han svare rentepengeskat af 200 Rdlr., hvad den gang var mange penge og i hele det store Hammerum herred er der kun en mand foruden, der betaler så stor skat, nemlig præsten i Sunds, Hr. Anders Christensen, som svarer af den samme sum. 1653 slap herredsfogeden for skat; thi da godtgjorde han for retten, at "hans pending som han tilforn har angiven at have på rente og skattede af, har han nu optaget til sin fornødenhed og har nu ingen at skatte af".


            Note: Rentepengeskatten 1653:


            Note: I 1656 udbrød der en strid imellem Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎ og Birkefogeden Christen Pedersen i Agerskov. Denne havde det meste af sommeren irriteret byens befolkning ved at lade sine kreaturer og heste løbe ind på Bjødstrups store engarealer, hvor de gjorde betydelig fortræd ved at nedtræde og æde græsset og ødelægge digerne. Peder Jensen, Jens Pedersen og Jep Pedersen i Agerskov vidnede til fordel for Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎, "at det er dem fuldt vitterligt i sandhed, at de havde set, at Christen Pedersen i Agerskov har haft 11 store øxen og unge stude, 10 køer og 4 kvier, som havde gået med Agerskov hjord, fra græsset groede om Sct. Volborgs dag og til imod pintzedag siden sidst forleden og gjort skade på Jacob Mortensens eng på Tuum og vedstoel og på Peder Jacobsens enge i Hammerum."


            Note: I 1599 var der 4 gårde i Bjødstrup by, 2 mindre og 2 større. I de to større boede Peder Bonde Mar og Jens Christensen Langelund. Disse to mænd og deres slægtninge ejede tilsammen 13 gårde og boel, nemlig 4 gårde i Bjødstrup og 5 andre gårde i Gellerup sogn: Langelund, Have, Bitro ‎(Besser)‎, Sdr. Fastrup og Krogslund, Hesselbjerg og Hagelskjær i Ikast sogn, i Rind sogn: 1 gård i Søby og 1 gård i Lind.


            Note: Nævnt på side 252 i Barfod Sagaen


            Note: I en præsteindberetning fra Gjellerup 1767, oplyses at der under kirkegulvet i Gjellerup kirke er begravet 2 herredsfogeder, nemlig Peder Jensen og hans



            ica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Noter: Arbejde: Delefoged til Lundenæs slot, Skjern. Selvejerbonde. I 1622 Herredsfoged i Hammerum Herred. 1. Ægteskab: ? Pedersdatter viet før 1610. 2. Ægteskab: Anne Christensdatter viet før 1636.


            1619 ‎(Alder 34)‎ Vis detaljer Kilde: Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn. Vis detaljer Kilde: Nitten generationer - Slægten Barfor-Barfoed i korte biografier og tidsbilleder Note: Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎ nævnes 1619 i skiftet efter faderen som boende i selvejergården Bjødstrup i Gellerup sogn og 1622 nævnes han som delefoged på Lundenæs slot. 1622 ‎(Alder 37)‎


            Vis detaljer Kilde: Selvejerslægten Bjødstrup 1380 - 1740. Biografiske skildringer samt oplysninger om de indgiftede slægter Barfod og Fastrup Publikation: 1952 Dokument reference: side 74


            Note: Nævnt som delefoged til Lundenæs i 1622. Han stævner da på lensmandens Hr. Uldrick Sandbergs vegne Niels Madsen i Brændgaard for landstinget for uendelig dom, som denne havde hvervet over et forligelsestingsvidne, som var udstedt på Hammerum Herredsting den 11. november 1620 oh gjort mellem husbonds tjenere og lensmandens tjener i Skibbild angående nogen "Digge lockelse" ved deres gårde, hvilket tingsvidne skulle være gjort dem begge til gavn og bedste eftersom de havde bevilget og samtykket. Men Jacob Mortensen Barfod krævede, at ovennævnte tingsvidne og landstingsdom ikke burde være ved magt, da lundenæsbinden i Skibbild uden lensmandens billigelse havde indgået på forlig med den anden bonde, som hørte til Herningsholm, der da ejedes af Grev Gert Rantzau.


             
            #333333; text-align: left; font: 12px/16px monospace, serif; widows: 1; margin: 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;"> in: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Note 3 december 1625 ‎(Alder 40)‎


            Vis detaljer Kilde: Selvejerslægten Bjødstrup 1380 - 1740. Biografiske skildringer samt oplysninger om de indgiftede slægter Barfod og Fastrup


            Note: Allerede den 3. december 1625 møder vi Jacob Barfod som herredsfoged; thi da udstedte han sammen med to andre mænd et tingsvidne lydende på, at seks mænd havde vidnet, at det var dem fuldt vitterligt, at Jep Christensen Ulf, Havnstrup og Michel Trogelsen samme sted havde stedt og fæst af ærlig og velbyrdige mand, Knud Gyldenstjene til Timgaard, den gaard i Havnstrup, de bor udi.


             
            #333333; text-align: left; font: 12px/16px monospace, serif; widows: 1; margin: 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;"> pacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;"> #333333; text-align: left; font: 12px/17px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Note 10 april 1633 ‎(Alder 48)‎


            Vis detaljer Kilde: Selvejerslægten Bjødstrup 1380 - 1740. Biografiske skildringer samt oplysninger om de indgiftede slægter Barfod og Fastrup


            Vis detaljer Note: Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎ havde fra sin far arvet et pant i en gård beliggende i Sædding i Nr. Nebel sogn. Da gårdens ejer forsømte at betale afgifter af gården, og denne derfor hjemfaldt til kongen, skrev Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎ en bønskrivelse til kongen om hjælp. I den anledning skrev kongen til lensmanden på Riberhus: "Vor synderlig gunst tilforn vider, at eftersom nærværende Jacob Mortensen i Bjødstrup os underdanigst supplicando have ladet tilkendegive, hvorledes hans afgangne fader, Morten Jacobsen, for nogle år siden haver sig tilforpantet en selvejergård i Riberhus Len i Sæddingby for et hundrede rigsdaler, som Claus Pedersen ‎[Barfod]‎ da påboede, og efterdi han havde været forsømmelig og ikke i nogle år har udredt til vort slot Riberhus den sædvanlige afgift efter jordebogens formelding, er samme gård skuret i fald og der under slottet til os og kronen annamet, og siden der samme bonde ved døden er afganget, er arv og gæld efter ham forsvoret, så at forskrevne Jacob Mortensen og hans børn derover har lidt stor skade og for forskrevne udlagte pending ingen fyldest bekommet underdanigst begærendes, at vi nådigst ham ville bevilge og tillade, at han samme bondegård igen måtte bekomme og indfri af fald, da beder vi eder nådigst ville, at I forskrevne Jacob Mortensens forskrevne bondegård uden stedmål lader igen bekomme, dog at han den af fald indfrier, og udlægger al den resterende landgilde, så vidt samme gård er kommet udi fald for, og siden årligen give og gøre deraf, hvad rettighed deraf plejer at gange.


             
            #333333; text-align: left; font: 12px/16px monospace, serif; widows: 1; margin: 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;"> pacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;"> #333333; text-align: left; font: 12px/17px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Note 24 februar 1635 ‎(Alder 50)‎


            Kilde: Selvejerslægten Bjødstrup 1380 - 1740. Biografiske skildringer samt oplysninger om de indgiftede slægter Barfod og Fastrup
            if; widows: 1; margin: 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Note: Ifølge skrivelse af 24. februar 1635 faar herredsfoged Jacob Mortensen bevilling på Kronens hele og kirkens halve part af korntienden ag Gellerup sogn for fæste og afgift, når Jens Nielsen Gjødstrup, sognepræst i Gjellerup, som nu har dem, dør. Nævnte Jacob Mortensen har berettet, at disse parter af korntienden har ligget til den gaard, som han beboer, for fordringens skyld, da der ikke er engbjergning til gården, hvormed den kan holdes til magt, men at Hr. Jens N., sognepræst i nævnte Gjellerup, nu har disse parter.cing: 0px; text-transform: none; color: #333333; text-align: left; font: 12px/16px monospace, serif; widows: 1; margin: 0px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">  Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Ægteskab Anne Christensdatter - ‎[Vis familie ‎(F2711)‎‎] før 1636 ‎(Alder 51)‎


            Kilde: Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn.
            ica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px 15px; letter-spacing: normal; background-color: #ffffff; text-indent: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; padding: 0px;">Vis detaljer Kilde: Nitten generationer - Slægten Barfor-Barfoed i korte biografier og tidsbilleder


            Note: Ifølge "Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn" skulle hun være mor til Jacob Mortensen Barfods børn, men alle andre kilder siger hun er hustru nr. 2, og det er den første, der er mor til børnene.


             
            t-align: left; font: 12px/17px Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; widows: 1; margin: 10px 0px

    Jacob blev gift med JENSDATTER, Anna ca. 1559, X-Unknown. Anna (datter af PEDERSEN KALF, Jens og ANDERSDATTER, Edel) blev født 1540, Gimsinggård, Gimsing, Ringkøbing, Danmark; døde 1580. [Gruppeskema]


  20. 3869.  JENSDATTER,  AnnaJENSDATTER, Anna blev født 1540, Gimsinggård, Gimsing, Ringkøbing, Danmark (datter af PEDERSEN KALF, Jens og ANDERSDATTER, Edel); døde 1580.
    Børn:
    1. SØRENSEN, Jacob blev født 1560, Høstrup, Herning Municipality, Central Denmark Region, Denmark; døde 1625, Høstrup, Herning Municipality, Central Denmark Region, Denmark.
    2. SØRENSEN, Mads blev født 1580, Graasand, Haderup; døde 1652.
    3. 1934. BARFOD, Christen Jacobsen blev født 1615, Bjødstrup, Herning, Central Denmark Region, Denmark; døde 1664, Hagelskærvej, Ikast, Central Denmark Region, Denmark.

  21. 3870.  SØRENSEN, Jacob blev født 1560, Høstrup, Herning Municipality, Central Denmark Region, Denmark (søn af BARFOD, Jacob Mortensen og JENSDATTER, Anna); døde 1625, Høstrup, Herning Municipality, Central Denmark Region, Denmark.
    Børn:
    1. 1935. JACOBSDATTER, Maren Jacobdatter blev født 1620; døde 1689.

  22. 1753.  CHRISTENSDATTER HØST, Birgitte blev født 1626 (datter af HØST, Christen Jacobsen og THOMASDATTER, Birthe); døde 1650.
    Børn:
    1. 876. CLAUSEN, Christen blev født 1600, Ringkøbing, Sognepræst i Aadum Kirke; døde 1676, Aadum.

  23. 1754.  Anders
    Børn:
    1. 877. ANDERSDATTER, Maren blev født 1620, Ådum, Central Denmark Region, Denmark; døde 1665, Ådum, Midtjylland, Danmark.

  24. 1756.  NIELSEN, Las blev født 1525, Sønder Bork, Obling, Denmark, Sønder Bork, Denmark (søn af LASSEN, Niels og NIELSKONE, Maren Bindesbøl); døde 16 mar. 1625, Aadum, Bindesbøl, Denmark, Aadum, Denmark; blev begravet 16 mar. 1625, Aadum kirke.

    Notater:

    Født ca. 1545 formentlig i Sønder Bork,

    død 16-03-1625 i Bindesbøl, Ådum.



    Gårdejer og herredsfoged i Nørre Horne herred til før 1618, fuldmægtig for lensmanden på Lundenæs, kirkeværge i Ådum.



    Generelle notater: overtog ved sit giftermål svigerfaderens gård i Bindesbøl.



    Las Nielsen var lige som sin far herredsfoged i Nørre Horne Herred og var tillige fuldmægtig for lensmanden på Lundenæs.



    I Las Nielsens tid som herrdfoged blev adskillige hekseprocesser behandlet. Den daværende præst i Aadum, Christian Pedersen, synes at have været særlig ivrig efter at forfølge hekse. Las Nielsen optrådte dels som hans hjælper i anklagen mod nogle af heksene, og dels som andre udlagtes og anklagedes forsvarer. I 1619 blev Johan Hvidsdatter fra Gjedbjerg i Aal Sogn indstævnet for Viborg landsting. Det var præsten i Aadum, der til landstinget indkaldte kirkenævningene for at få deres dom bekræftet. Anklagen gik ud på, at Johan og hendes søster Margrethe i langsommelig tid havde taget mælk og øl fra Las Mikkelsen i Bindesbøl og Anders Frandsen. Da Johan var kommet i usattes maal (skænderi) med sidstnævnte, fordi han havde slåethendes ko, havde hun ved troldom taget livet af tvende øg. Desuden beskyltes hun for med sin troldums kunst og bedrift at have voldt præsten sygdom samt hans og Las Mikkelsens mors død. Det værste bevis imod hende var dog, at hun var "rømt og siden tvende gange af fængsel udbrudt og undvigt, hvilket hun og selv er gestendig (tilstår) og i så måde gerningen vedgangen".


    Lensmand på Asmild Kloster, Niels krag til Agerkrog, under hvis forsvar Johan Hvidsdatter må have hørt, lod på herredstinget optage et otte mands vidne over, at hun, før dommen fældedes over hende, i Las Nielsen i Bindesbøls nærværelse bekendte bekendte ved Helgens Ed og oprakte finger, at første gang, hun bortrømte fra Aadum Kirke, " var Las Bindesbøl aarsag derudi, idet han befalede hende at drage ned til hans gaard, den dag Anne Staffensdatter blev brændt."


    Las Nielsen i Bindesbøl blev af den anklagede beskyldt for at have bortfjernet 12 tavler bly fra Aadum kirke, som han "lod kaste over Groben paa Degnens Have" Denne beskydnings rigtighed bekræftedes af Johan Hvidsdatters mand, Christian grøn.


    Las Nielsen benægtede indigneret rigtigheden af denne beskydning, og landsdommeren tog da heller intet hensyn dertil.



    Johan Hvidsdatter blev dømt i henhold til den brændte Anne Staffensdatter bekendelser, på trods af Recessens bestemmelse om, at en misdæders ord ikke skulle stå til troende, og endvidere på grundlag af, at hun intet vidnesbyrd kunne fremlægge om, at hun havde forholdt sig ærligt og kristeligt " medens et ondt Rygte for Troldom havde påhængt hende".


    Det gik ikke bedre for moderen Maren Christens, hvis sag blev behandlet for Viborg landting senere på året. Det var atter Las Nielsen i Bindesbøl, der optrådte som anklager. Han lod indkalde for landstinget de kirkenævninge der havde, der havde oversvoret Maren Chritens trolddom, for at få"ders Ed og Tog kendt ved Magt".


    Maren Christens var udlagt af 3 andre troldkvinder: Karen Christens, Anne Staffensdatter i Odderup og endvidere af datteren Johan Hvidsdatter. Maren Chirstens havde boet i Obling i Sønder Bork og havde her lært troddom af en gammel kvinde. Hun blev anklaget for mange ting, der var set for 14-15 år siden. En kone vidnede, at hendes første mand Per Ibsen havde nægtet Christen Hvid noget af en stud, denne havde stukket ihjel for ham, og 4 år efter mistede de deres bedste svin, og det havde Maren Christens gjort ved trodumskunstner; hun og Johan Hvidsdatter var 2 vitterlige troldfolk!


    Maren Christens var så rømmet fra Sønder Bork til Aadum, og her optrådte Las Nielsen i Bindesbøl som hovedanklager mod hende. Maren Christens havde lovet ham ondt, og straks derpå blev et af hans øg sygt. I dombogen gengives ialt 12 vidnesbyrd imod hende.


    Landstingets dom hævder, at vidnerne beviste, at Maren Christens havde lovet folk ondt, "som dem i adskillige Maader er hændet". De fremmødte vidner bekræftede deres vidnesbyrd, og Las Nielsen i Bindesbøl fremstod for landstinget med oprakt finger og helgens ed og sigtede Maren Christens som en vitterlig troldkvinde. Desuden havde trende misædere sagt hende skyldig i troldoms bedrift, og da der intet kunne fremlægges om, at hun havde skikket sig ærligt og kristeligt, men at hun tværtimod i langsommelig tid havde haft troldoms rygte og derpå var bortrømt, lod landsdommeren hende følge datteren og Anne Staffensdatter på bålet.


    Aadunpræsten, der havde ladet Johan Hvidsdatter fængsle, havde været ivrigt efter at få at vide, hvem hun var i ledtog med om sine troldomskunstner, og det lykkedes ham i fuldt mål. Hun bekendte d. 29 juni 1619 "en hel Hoben" om kvinder og en enkelt mand i sognet, som havde været med til hendes kunstner. Mange af disse blev indkaldt for landstinget, hvor sagen behandledes d. 22 april 1620. Mærkværdigt nok optræder Las Nielsen Bindesbøl, der havde virket så stærkt for at få Johan Hvidsdatter og hendes mor dømt, nu som de sigtedes "visse Bud", d.v.s. Fuldmægtig og forsvarer. Dette kan kun forståe således, at han har stået i venskabsforhold til en eller flere af disse sognefæller. Han erklærede uden videre Johan Hvidsdatters udlæggelse for løgnagtig digt og påfund, og deri landstingsdommeren ham medhold: Johan Hvidsdatter var en misæder, som var "heden rette for Troldoms Bedrift", og det var ikke bevist, at de anklagede havde lovet noget ondt, som dem var vederfaret, og bekendelsen var ikke så nøjagtig, at den burde have nogen magt eller komme dem til nogen forhindring. Altså blev alle de udlagte fuldstændig frifundne.


    Las Nielsen blev i 1595 udnævnt til kirkeværge for Aadum kirke. Han interesserede sig for kirken og dens udsmykning, idet han skænkede den både en prædikestol og en altertavle.



    I 1754 fandtes på kirkens nordside et epitafium over Las Nielsen med hustru og børn



    Kilde: http://www.sm1.dk/s_tree_index.htm



    Vedr. Ådum kirke, Tarm Pastorat: http://www.tarmpastorat.dk/index.php?id=33:



    Kirkens indre:


    Alterbordet er muret op og bærer kirkens firesøjlede renæssancealtertavle fra begyndelsen af 1600-tallet. Herredsfoged Las Nielsen Bindesbøl var kirkeværge og på et nu forsvundet epitafium stod der bl.a.


    ”Aar 1595 blev Las Nielsen Kircheværge oc iblant haver han ladet forbygge oc indsætte denne nye Altertavle oc Prædiche Stoel.”



    Sandsynligvis er det kirkens nuværende altertavle og prædikestol, Las Nielsen omkring 1600 lod fremstille.



    Altertavlens midterste felt viser et maleri af Nadveren. Til venstre et billed af Troen, til højre Håbet. Topstykket er Korsfæstelsen.



    Alterstagerne er sengotiske, fra 1500-tallet. De har spor efter tre fødder.


    '''Kilde fra DDS'''



    Re: Jens Frederik von Lasson


    Indsendt af: Erik Rahbek Østergaard (IP Logget)


    Dato: 06/03-08 20:50




    Jeg har samlet bl.a. følgende:



    * AABBAAAABBAA Las Nielsen Bindesbøl 1545 Obling, Sdr. Bork -1635 selvejer Bindelbøl,Aadum sogn , herredsfoged N. Horne hd. [B268,R,Q468,L2,N5,Ø,U2,H8,Y2,S3,U5,S6,C3,L19]


    *


    * AABBAAAABBAB &1570 N.N Vistisdatter, ca. 1545 (af Visti Pedersen, Bindesbøl) [B269,R,Q469,L2,N5,Ø,H8,U5,S6,C3,L19]


    *


    * AABBAAAABBAC.6 Las Lassen 1587 (i Bindesbøl (el. Vestergård)) herredsfgd. i N. Horne H. - 1650 Vestergaard, Nørre Bork Sogn & Lisbeth Jensdatter 1695 Hemmet sogn (6 sønner 6 døtre) [U2,Y2,C,Z,C3,L10]

    *


    * AABBAAAABBAC.6.8 Jens Lassen 1625 Vestergaard -1706 St. Knuds Kloster, justitsraad mm. & Margrethe Rosenvinge fra Lund [U2,H5,L10]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.1 Christian Lasson, cancielliraad, til Egense Kloster -1727 & Dahlhuus [L10]


    * AABBAAAABBAC.6.8.2 kaptajn Frederik Lassen, til Nørholm, Jerstrup, Grubbesholm, Nørkærgrd. -1737 [H5,L10]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3 Hans Lasjon, ca. 1663 -1717 kommandør, til Harridsberg v. Bogense &1712 Christiane Hoppe 1687-1769 [L10,W3]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1 Jens v. Lasjon 1713 -1759 Kbhvn., major, til Harridslevgaard, Uggerslev sogn &1751 Ursula Dorstheade Seue 1730 -1789 p. Aastrup, Sjælland [L10]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1.1 Hans Frederik Lasjon 1752-1753 [L10]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1.2 Christiane Lasjon 1753-1758 [L10]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3 Ivar Christian Lasjon 1755 Uggerslevgrd. -1823 Horsens, generalmajor [L10] &1783 Anna Sofie de Løvenørn &1808 Anne Seehusen 1788 Nebbelunde, Lolland -1857 Horsens [FT1850]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1 Jens Frederik Lasjon 1786 Odense -1855, premierløjtnant, R. af D., møller i øverste Øskild mølle v. Svendborg &1811 Marie Magdalene Elisabeth Sidenius &1824 Mette Marie Nielsen 1799-1856 [L10,N2]

    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1.1 Anna Sophie Edvardine von Lasson 1812 -før 1820 [N2]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1.2 Thora Lasjon 1817 &1841 Søren Laurids West 1810 kobbersmed Middelfart [L10,N2]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1.3 Christiane Marie Lasjon 1824-1898 & Maximilian Assam 1810-1891 redaktør i Svendborg [L10]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1.4 Ivar Chr. Lasjon 1826-1879, købmand i Lübeck & Sophie Mohr 1830-1887 Tyskland [L10]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1.5 Sophus Ulrik Lasjon 1829 Tvede -1894, hotelejer i Ringkøbing &1860 Gertrud Marie Andersen 1840 Maale, Viby sogn -1904 [L10]


    *


    * AABBAAAABBAC.6.8.3.1.3.1.6 Anna Sophie Lasjon 1837 &1858 provst Krarup Vilstrup, R. af D. -1910 [L10]


    hvor



    [L10] Svend G. Lasson : Herredsfoged og Fribonde "Las-slægten" ca 1450-1750 (En Kladde-slægtstavle III)


    Rigsarkivet, Håndskriftsamlingen XV Lasson.





    --------------------

    Las blev gift med VISTIDATTER, NN N ca. 1570, ?. NN (datter af PEDERSEN, Visti og PEDERSEN, NN) blev født 1550, Aadum, Rabæk; døde 1587, Bindesbøl, Ådum. [Gruppeskema]


  25. 1757.  VISTIDATTER, NN N blev født 1550, Aadum, Rabæk (datter af PEDERSEN, Visti og PEDERSEN, NN); døde 1587, Bindesbøl, Ådum.

    Notater:

    Født ca. 1550 formentlig i Bindesbøl, Ådum.

    Børn:
    1. LASSEN, Niels blev født 1568, Bindesbøl, Ådum, Midtjylland, Danmark; døde 1631, Grimlund, Hoven, Midtjylland, Danmark; blev begravet 1631.
    2. BINDESBØL, Anna Lasdatter blev født 1570, Bindesbøl, Aadum; døde 1599, Bandsbøl.
    3. 878. LASSEN, Visti blev født ca. 1576, Bindesbøl, Ådum, Ringkøbing, Denmark; blev døbt ca. 1576, Aadum Kirke; døde 1651, Bindesbøl, Oddum Sogn, Denmark; blev begravet 1651, Ådum, Ringkøbing, Denmark.
    4. LASDATTER, Karen blev født 1578, Bindesbøl, Aadum.
    5. LASDATTER, Margrethe blev født 1580; døde 1648, København.
    6. LASSEN, Jens blev født 1580, Bindesbøl, Aadum.
    7. LASSEN, Las "Lauritz" blev født 1587, Bindesbøl, Ådum; døde 1650, Vestergaard, Nr. Bork Sogn; blev begravet , Nr. Bork Kirke.
    8. LASSEN?, Ivar /Christensen? ?? blev født 1684; døde 1765, Staustrup.

  26. 1758.  BANDSBØL,  Jens IversenBANDSBØL, Jens Iversen blev født 1560, Bandsbøl, Hemmet, Nørre Horne Herred, Ringkøbing amt (søn af GREGERSEN, Iver og CLAUSDATTER, Maren); døde ca. 1621, Bandsbøl, Hemmet, Ringkøbing, Denmark.

    Notater:

    * Jens Iversen BANDSBØL (B532)

    * Father:Iver GREGERSEN Mother:Maren CLAUSDATTER Other Spouses: Anna LASDATTER

    HILDREN

    SSEN PEDIGREE

    BB Karen (Christiansdatter) Jensdatter Dahl f. 1600

    er af Rabæk

    ;l - efter 1678 Rabæk [L2,N5,H8,Z,C3] &1660 Jens Christensen 1636 i Præstegården, Ådum -1688 Rabæk

    mpar for rahbek-slægten)

    Jens blev gift med LASDATTER, Anne 8 jun. 1600, Hemmet. Anne (datter af NIELSEN, BINDESBØL, Las og NIELSDATTER, Maren) blev født ca. 1576, Bindsbøl, Aadum sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt; døde 1630, Bandsbøl, Hemmet Sogn, Ringkøbing Amt, Jylland, Danmark; blev begravet , Kirkegården, Hemmet, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark. [Gruppeskema]


  27. 1759.  LASDATTER, Anne blev født ca. 1576, Bindsbøl, Aadum sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt (datter af NIELSEN, BINDESBØL, Las og NIELSDATTER, Maren); døde 1630, Bandsbøl, Hemmet Sogn, Ringkøbing Amt, Jylland, Danmark; blev begravet , Kirkegården, Hemmet, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark.

    Notater:

    * Jens Iversen BANDSBØL (B532)


    * Born: ABT 1560 at: Hemmet, Hemmet sogn, Ringkøbing


    *


    * Died: BEF 1622 at: Bandsbøl, Hemmet sogn, Ringkøbing


    * Father:Iver GREGERSEN Mother:Maren CLAUSDATTER Other Spouses: Anna LASDATTER


    *


    * * CHILDREN


    * '''Karen Jensdatter DAHL''' Born: ABT 1600 at: Grindsted sogn, Ribe


    *


    * Married: ABT 1625 at:


    *


    * Died: AFT 1678 at:


     


    Spouses: Visti LASSEN PEDIGREE


    •AABBAAAABBA Visti Lassen 1575 Bindesbøl -1651 herredsfoged Nr.(Ø?) Horne Hd.,Vittarp og Bindesbøl, Købkegaard, Rabæk


    •AABBAAAABBB Karen (Christiansdatter) Jensdatter Dahl f. 1600


    •(Grindsteddal) Bandsbøl, Hemmet sogn -1682 (efter 1679)


    •AABBAAAABBC.5 Christen Vistisen, borgmester i Odense, medejer af Rabæk


    •1688 [R*,U2,S3,Z]


    •AABBAAAABBC.5.x Birgithe Cathrine Christensdatter, ca. 1666 -1750 Østergaard &1 Hans Therkelsen, forpagter af Østergaard


    •AABBAAAABBC.5.x.q Ane Elisabeth (Hansdatter) West & Svenning Andersen, krigsråd, Ringkøbing [Z,Y5]


    •AABBAAAABBC.9 Maren Vistisdatter, ca. 1640 Bindesbøl - efter 1678 Rabæk [L2,N5,H8,Z,C3] &1660 Jens Christensen 1636 i Præstegården, Ådum -1688 Rabæk


     


    (Maren Vistisdatter og Jens Christensen er stampar for rahbek-slægten)

    Børn:
    1. JEPSEN, Karen blev født 1590, Kraghede, Ugilt, Hjørring, Denmark; døde okt. 1646, Vedsted, Hjørring, Denmark.
    2. 879. DAHL, Karen Jensdatter blev født 1600, •(Grindsteddal) Bandsbøl, Hemmet sogn; døde 1682, Bindesbøl, Aadum.
    3. JENSEN, Iver blev født 1601, Bandsbøl, Hemmet sogn; døde 1678, Amsterdam.
    4. BANDSBØL, Thomas Jensen blev født ca. 1605, Bandsbøl, Hemmet sogn.
    5. JENSEN, Jacob blev født ca. 1605, Bandsbøl, Hemmet sogn; døde 1657, Varde.
    6. BANDSBØL, Enevold Jensen blev født ca. 1608, Bandsbøl, Hemmet sogn.

  28. 3902.  LUND, Andreas Andersen blev født 1580, Ulleruplund, Skærbæk sogn, Hviding herred, Tønder amt, Denmark (søn af LUND, Anders Hansen og CHRISTIERNSDATTER, Valborg); døde 1666, Højer sogn, Tønder, Højer & Lø herred, Tønder amt, Denmark.
    Børn:
    1. 1951. LUND, Maren Andreasdatter blev født 1605; døde 1688.