Notater:

Student Kolding 1748, cand.theol. 1752, sogneprµstHelligs°-Gjettrup 1765-76.

Hans blev gift med ASCANIUS, Anna Dorthea Olufsdatter ca. 1766. Anna (datter af SAXESEN ASCANIUS, Oluf Holger og OPITIUS, Dorthea Kirstine) blev født , Boddum, Viborg Amt, Denmark; døde 1771, Helligsø, Viborg Amt, Denmark. [Gruppeskema]

1. THURA, Albert Hansen blev født 1767; døde 1795.

Notater:

Thura, Albert, 1700-40, Præst og Litterærhistoriker, var født 6. Okt. 1700 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader, ndfr. nævnte Biskop Laurids T. (d. 1731), da var Præst. Da Faderen fra Stiftsprovstiet i Aarhus forflyttedes til Bispestolen i Ribe, havde A. T. den Lykke her fra 1715 at faa den udmærkede Filolog og Skolemand Chr. Falster (V, 72) til Lærer, og det er kjendeligt nok, at denne har haft en betydelig Indflydelse paa sin begavede og tidlig udviklede Discipels Studieretning, medens A. T. fra Faderen havde arvet det poetiske Anlæg, der senere satte Frugt i hans litterære Produktion. 1718 blev han Student fra Ribe Skole og tog Aaret efter Bakkalavrgraden. Som Ripenser fik han Plads paa Borchs Kollegium, og da det den Gang og længe derefter var et Krav til Alumnerne, at de skulde udgive og forsvare Disputatser over lærde Æmner, saa kom A. T. allerede 19 Aar gammel ind paa Forfatterbanen, i det han 1719-23 udgav en Række smaa Afhandlinger af akademisk og litterærhistorisk Indhold, hvoriblandt kan fremhæves «De studio philologico in Dania» I-III. Med ungdommelig Iver og forbavsende Flid havde han nemlig kastet sig over Danmarks Litterær- og Personalhistorie, saa han allerede 1723 kunde udgive sit ret omfangsrige og fortjenstfulde Værk «Idea historiæ litterariæ Danorum», der vidner om en meget stor Litteraturkundskab og har Falsters tilsvarende Værk om den romerske Litteratur til Forbillede.

Imidlertid havde han dog ikke forsømt sit Embedsstudium, i det han 1722 havde taget theologisk Attestats. 31. Dec. 1723 blev han kaldet og siden af sin Fader indsat til Rektor ved Latinskolen i Kolding, en Stilling, hvori han utvivlsomt har gjort god Fyldest. Endnu er et Par vakre Smaasange, han skrev til Skolens Maj fester, bevaret. 1726 kaldedes han til Sognepræst i Lejrskov og Jordrup, 1 1/4 Mil fra Kolding. S. A. erhvervede han Magistergraden ved Universitetet, giftede sig og optraadte som Poet med «Betænkninger og Indfald paa Vers», der, da de vandt Bifald, siden efterfulgtes af «150 mestendel moralske Betænkninger og Indfald paa Vers» (1728), hvoraf det meste ganske vist nu er temmelig værdiløst, men hvoraf der dog kan udsøges Stykker, der baade ere vel udtænkte og ret vel formede, om end Forfatterens Digterflugt aldrig hævede sig højt. Under Titel «Epistola ad populares» udgav han s. A. en Fortegnelse over sin store Samling af akademiske Smaaskrifter med Bøn om Supplementer. Omtrent samtidig med at han saaledes gjorde Almenheden bekjendt med sin fremtrædende Samlerevne, havde han det store Uheld, at hans

Præstegaard og dermed saa godt som hele hans Bogsamling (1728) gik op i Luer. Men efter at have sundet sig oven paa dette haarde Slag, der meget anskuelig er beskrevet af ham paa Vers i «Lejr skov Præstegaards Ildebrand» (1730), tog han atter fat med vant Ihærdighed. Hans «Enfoldige og gudelige Tanker over Sprog af den hellige Skrift» vare færdige fra hans Haand 1732, men udkom dog først 1736. Af hans store Samlinger til Aalborg Stifts Presby-terologi udgav han som Prøve «Beretning om Jerslevs Herreds Kirker» (1732) og «Series episcoporum, qvi dioecesi Børglumensi, hodie Aalburgensi, præfuerunt» (1733). Resten forblev utrykt. Da han 1732 havde udgivet et Skrift om danske Kvinders litterære Frembringelser («Gynæceum Daniæ litteratum»), gav det Anledning til en poetisk Brevvexling mellem ham og «Coraline» (Fr. Rostgaards Datter Conradine Sophie, Enke efter Fr. v. d. Maase til Tybjærggaard).

Det for Eftertiden værdifuldeste af T.s Skrifter er «Regiæ academiæ Hafn. infantia et pueritia» (1734). Heri har han nemlig benyttet Jens Bircherods Uddrag af den for længst tabte ældste Universitetsmatrikkel, og da de nævnte Uddrag nu ogsaa ere forsvundne, vilde vi uden T.s Skrift vide saare lidt om vort Universitets ældste

Historie. Et historisk Arbejde om Sorø Akademi, som 1736 var færdigt fra T.s Haand, kunde han trods alle Anstrængelser ikke faa nogen Forlægger til, og det er des værre nu tabt (Soransk Tidsskr. I, 2, 121 ff.). 1731 var T. traadt i Forbindelse med Udgiveren af «Nye Tidender om lærde og kuriøse Sager», J. Wielandt, hvis Ugeblad han i de følgende Aar forsynede med en lang Række antikvariske, litterær- og personalhistoriske Bidrag. Hans sidste trykte Skrift er «Conspectus Danorum, qvi de lingvæ Romanæ et Græcæ scriptoribus optime meruerunt» (1740). Dermed standsede hans flittige Pen; thi allerede 10. Marts 1740 døde han, til Sorg

for alle, der havde skjønnet paa hans fortjenstlige Arbejde. Blandt hans efterladte haandskrevne Samlinger fortjener særlig at nævnes hans Bidrag til Latinskolernes Historie («Valvæ scholarum Danici regni apertæ», Universitetsbibl., Addit, 4°, Nr. 205). -- A. T. var 2 Gange gift: 1. (10. Sept. 1726) med Jacobe Marie (d. 1732), Datter af Hans Pedersen, Amtsforvalter paa Møen, 2. (18. Juni 1734) med Cathrine Margrethe, Datter af Biskop Matthias Anchersen i Ribe (I, 211). Han efterlod 7 Børn, af hvilke 2 bleve Præster; en blev Søofficer, adlet «de Thurah», Stamfader til den yngre Linje af Slægten. F. Hjort, Slægten Thura (1894).

Stolpe, Dagspressen i Danm. IV, 136 ff.

Olrik, Borchs Koll. Hist. S. 146.

Alberti Thura ad viros doctos, eorumqve ad illum epistolæ (Universitetsbibl., Addit., 4° Nr. 609).

Kirkehist. Saml. 5. R. II. /H. F. Rørdam.i Bricka

Infört av Ella Johansson

http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I8926 innført Cecilie Nygård

http://www.rosekamp.dk/Dansk_Biografisk_Haandleksikon/bind_3/INDEX.HTM

http://www.lillerosendal.dk/ANER-FAR.htm#Mikkelsen

Den ældste søn, Albert Thura, der blev præst i Lejrskov ved Kolding. Han var trods sin unge alder en meget agtet forfatter og en belæst mand med et stort bibliotek. Men desværre brændte hans præstegård i 1728, og derved gik de fleste af bøgerne og en del af hans forfatterskab tabt. Også kirkens sølvtøj brændte, men af nogle klumper sølv, som man fandt i asken, blev der fremstillet en oblatæske, i hvis låg Albert fik indgraveret et “klagedigt” over det skete. Æsken anvendes stadig i 1997 i kirkens daglige tjeneste. Årsagen til Albert ikke blev adlet samtidig med brødrene i 1740, er i “bøgerne” angivet til at være den enkle, at han døde netop i 1740. Men det har nok også spillet ind, at de 2 brødre var i Kongens tjeneste.

Albert Thura’s ældste søn, Laurids Albertsen Thura (født 1727) blev præst i Hvidbjerg og var gift 3 gange. Først med Karen Fogh Clementin (1742-1767). Hun blev kun 25 år, men nåede at få 3 børn, hvoraf de 2 blev voksne (Christian og Catharina Jacobina).

Catharina Jacobina Thura (1765-1847) blev først gift med degnen i Hvidbjerg, Andreas Winding Trap (1750-1792), men efter hans død tog hun til Sjælland/København, hvor hun mødte Leutnant Carl Georg Betzman (født i Norge i 1778). De blev gift i København år 1800 og flyttede derefter til Brunemarken i Alsted sogn, hvor de fæstede en gård. I 1813 - året hvor Danmark gik bankerot - frasagde de sig fæstet. 1814 bor de ved Sæby og deres datter, Maria Amalie Betzman Carlsdatter gifter sig i 1820 med Helmer Frantzen. Deres børn får navnet Helmersen (eller Helmersdatter). Herefter overgår familien til at have fast familienavn

Stud. Ribe 1718, cand.theol. 1722, magister 1726, rektor iKolding 1723,

sogneprµst i Lejrskov-Jordrup 1726-40.

Albert — HANSEN., Jacobe Marie. Jacobe døde 1732. [Gruppeskema]

Notater:

Thura, Laurids, 1657-1731, Biskop, blev født 20. Avg. 1657 i Nakskov, hvor hans Fader, Mag. Laurids Mortensen Vidsted, den Gang var Provst og Sognepræst. Moderen, Margrethe Thura, var Datter af ndfr. anførte Provst Laurids Pedersen T., efter hvem den udbredte Slægt har antaget Familienavnet. Han gik først i Kjøge Skole; forflyttedes senere ved nogle Velynderes Foranstaltning til Kjøbenhavns Skole, hvorfra han blev Student 1676. Efter at have fuldendt sine akademiske Examiner blev han 1680 Hører ved Kjøge Skole og Aaret efter Rektor sammesteds. 1682 tog han Magistergraden. 1690 nedlagde han Rektoratet for efter Landsdommer P. Luxdorphs Opfordring at følge et Par af dennes nærpaarørende som Hovmester paa Udenlandsrejse. Han opholdt sig længere Tid i Holland og England. I Leiden, hvor han tilbragte 2 Aar, sluttede han fortroligt Venskab med Frederik Rostgaard og begyndte Udarbejdelsen af sin store versificerede Levnedsbeskrivelse af dennes Fader, Hans R. (XIV, 344); Digtet udkom først 1726, bekostet af Fr. Rostgaard, men de fleste Exemplarer ødelagdes ved Kjøbenhavns Ildebrand 1728. Paa denne Rejse opnaaede T. saa stor Færdighed i at tale Hollandsk, at han efter sin Hjemkomst blev udnævnt til Præst ved den hollandske Menighed i Kjøbenhavn (1695), som paa den Tid benyttede Holmens Kirke til Gudstjeneste.

Aaret efter beskikkedes han tillige til Præst i «Ny Hollænderby uden for Vesterport» (Frederiksberg). 1703 forflyttedes han til vor Frue Kirke i Aarhus og blev Provst for Ning Herred; 1706 blev han Stiftsprovst og Sognepræst ved Domkirken i Aarhus, og endelig 1713 udnævntes han til Biskop i Ribe. Han døde 1. April 1731. Som Biskop nød han stor Anseelse og indlagde sig særlig Fortjeneste af Latinskolen i Ribe. Med ufortrøden Iver og Uegennytte arbejdede han i Forening med Rektor Chr. Falster paa at skaffe nye Bygninger saa vel for Hørerne som til selve Undervisningen, og hans Bestræbelser kronedes med Held (1727).

Hundredaarsdagen efter Skolebygningens Indvielse holdtes stor Mindefest ved Ribe Skole herom; T.s og Falsters Portrætter ophængtes i Skolen, og daværende Adjunkt N. S. Hjort udgav et Mindeskrift paa Latin om T. Ogsaa som Digter vandt T. et Navn. Foruden ovfr. anførte poetiske Levnedsskildring af H. Rostgaard har han for at undgaa, at andre skulde udgive hans Arbejder i forvansket Skikkelse, selv foranstaltet en Samling af «Adskillige poetiske Sager» (1721), indeholdende dels Oversættelser -- deriblandt Versene i Saxo Grammaticus --, dels originale Ting. Efter hans Død udgav Sønnen Alb. Thura hans Oversættelse af Jesuiten Herman Hugos Digt «Sjælens gudelige Attraa og Længsel» («Pia desideria», udg. af J. H. Ernesti 1721) i alexandrinsk Versemaal (1738).

-- T. ægtede 1697 Helene Cathrine With (d. 1760), Datter af Sognepræst, Mag. Alb. W. ved Trinitatis Kirke i Kjøbenhavn. Giessing, Jubel-Lærere I, 454 ff. Frost, Efterretn. om Ribe Domkirke S, 65 ff. Chr. Bruun, Fr. Rostgaard I. Danske Saml. I, 310 f. Nyerup, Lit. Lex.

A. Jantzen (Bricka s 364-5)

http://www.lillerosendal.dk/ANER-FAR.htm#Mikkelsen

Biskop Laurits Thura (1657-1731), hvis 3 sønner alle blev meget kendte: Magister Albert Thura (1700-1740) præst og forfatter, Laurids de Thurah (1706-1759), arkitekt og Generalbygmester (en af Danmarks største arkitekter), han blev adlet i 1740 og Diderik de Thurah (1704-1788), der som Skibsbygmester på Holmen og senere Kommandant over Strømmen ligeledes blev adlet.

Den ældste søn, Albert Thura, der blev præst i Lejrskov ved Kolding. Han var trods sin unge alder en meget agtet forfatter og en belæst mand med et stort bibliotek

--------------------

Hans fader benævner ham ved dåben som:

Min egen liden søn

Laurits blev gift med DE WITT, Helene Cathrine Albertsdatter 22 sep. 1697, København Trinitatis Kirke. Helene (datter af FOCHSEN DE WITH, Albert og HENRIKSDATTER MULE, Barbara) blev født 1673; døde 1760, Trinitatis København; blev begravet , Trinitatis Kirke, København (Rundetårn). [Gruppeskema]

Notater:

http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I8926

Helene Cathrine de With (dør 1760) giftes standsmæssigt med Magister Laurids Thura (den senere Biskop i Ribe). Da 2 af dette pars sønner i 1740 bliver adlet, ser man i deres våben 2 kvadrater med indhold fra de With familiens våben i Holland.

Fra flere bøger ved vi, at den danske “de With” slægt er af samme familie som de “de With” brødre, der er meget kendte fra den hollandske historie. Den ene broder, Jan, var Statsholder i Holland op til 1672, og bragte Holland frem til en central rolle i Europa. Han omtales i historiebøgerne bl.a. i forbindelse med Peter Griffenfeldt. Men efter uroligheder i Holland fratrådte han jobbet, og ved et besøg hos sin fængslede bror, der var under falsk anklage for forsøg på at dræbe den unge konge, blev begge brødrene dræbt af pøblen i august 1672.

Notater:

http://kilder.rundetaarn.dk/biografisketavler/praestetavle.htm

1684- 1715 With, Albert Foghsen

Albert Fochsen de With blev født den 29. januar 1640 i Horsens. Faderen var Foch Albertsen de With, købmand og rådmand i Horsens. Han nedstammede fra den berømte hollandske familie de With. Moderen var Lene Clemensdatter, født 1600. Albert Fochsen de With blev student fra Århus 1657, og var udenlands fra 1664-67. I 1671 blev han rektor i Vordingborg ved latinskolen og magister samme år. 1673 blev han sognepræst ved Sverdborg Meenighed i Hammer Herred, Sjælland, og siden Vice-Provst samme sted. I 1684 blev han sognepræst ved Trinitatis Kirke. Han var gift med Barbara Henriksdatter Mule. Sognepræsten havde bopæl på Regensen, og de With skulle efter sigende lægge beslag på over 1/3 af Regensen. Albert Fochsen de With døde den 29. marts 1715 og blev begravet i en muret grav i kirkeskibets gulv. Her blev også hans datter, bispinde Helene Cathrine Thura, nedsat 1760. Året før, den 13. september 1759, var hendes berømte søn, arkitekten Laurids de Thura, blevet bisat her som den tredje kongelige bygmester i Trinitatis kirke. En datter, Elisabeth Mule de With blev gift med Christen Sørensen Lemvig.På tavlen i kirken står 1684-1703! Men efterfølgeren /Christen Sörensen Lemvig/ kom aldrig i embede i Trinitatis!

Bricka:

With, Albert, 1640-1715, Præst, blev født 27. Jan. 1640 i Horsens, hvor hans Fader, Foch W., der var indvandret fra Holland og i Slægt med de berømte Statsmænd de Witt, var Kjøbmand og Raadmand; Moderen hed Lene Clemensdatter. W. blev Student fra Aarhus 1657. Fra 1664 rejste han udenlands og besøgte Universiteter i Tyskland og Holland. Han disputerede i Wittenberg. Da han paa Grund af Sygdom 1667 rejste hjem fra Holland, strandede han ved Sild og var i største Livsfare. 1671 blev han Rektor i Vordingborg og s. A. Magister. 1673 kaldedes W. til Præst i Sværdborg, hvor han fra 1679 tillige var Viceprovst i Hammer Herred. 1684 forflyttedes han til Kjøbenhavn som Sognepræst ved Trinitatis Kirke. I dette Embede gjennemlevede han bl. a. den strænge Pesttid, og Sygdommen rasede stærkt i hans eget Hus. Han døde 29. Marts 1715 og har faaet et smukt Eftermæle som fremragende, dygtig Præst. Hans Hustru, Barbara Mule, var Sønnedatter af Biskop H. Mikkelsen (XI, 330) og Datter af Provst Henrik Hansen i Skamby i Fyn. Han var Svigerfader til Konfessionarius Chr. Lemvig, Admiral Vilh. Lemvig (X, 199) og Biskop Laur. Thura (XVII, 364). Hans Søn J. A. W. og Sønnesøn N. R. W. ere anførte ndfr.

J. E. Sift, Smaaskrifter II, 68 f.

Giessing, Samling af Jubel-Lærere II, 1, 133 f.

Worm, Lex. over lærde Mænd.

A. Jantzen.

Albert blev gift med HENRIKSDATTER MULE, Barbara 6 jul. 1674. Barbara blev født 1654, Skamby sogn, Fyn; døde jul. 1723, København, Hovedstaden, Danmark; blev begravet 15 jul. 1723, Trinitas, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskema]

Notater:

Barbara Mule, var Sønnedatter af Biskop H. Mikkelsen (XI, 330) og Datter af Provst Henrik Hansen i Skamby i Fyn.

Barbara Henriksdatter Mule, datter af Henrik Hansen og Anna Jensdatter Mule, blev født i 1654 i Skamby,25 døde i 1723 i København i en alder af 69 år, og blev begravet den 15 Jul. 1723 i København Trini..Barbara blev gift med Albert Fochsen De Witt den 6 Jul. 1674.

Ægteskabsnotater: De har følgende børn:

+Helene Cathrine Albertsdatter DE WITT Blev født 1673 og døde jul 1760.

+ Foch Albertsen DE WITT Sognepræst Blev født 21 jun 1677 og døde 3 nov 1729.

+Henrik Wilhelm DE WITT Premierløjtnant døde 1712 i Brabrant.

+Johan Albrecht DE WITT Stiftamtmand Blev født 23 dec 1683 og døde 1754.

+Elisabeth Mule WITH Blev født 8 jun 1690 og døde 21 jun 1768. (det sista stämmer inte, är hennes andra mans dödsdag)