HORSBØL, Hans Holger

Mand 1869 - 1948  (78 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn HORSBØL, Hans Holger 
    Født 18 aug. 1869  Ribe Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Død 5 jul. 1948  Århus Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I40469  My Genealogy
    Sidst ændret 26 jul. 2017 

    Far HORSBØL, Jens Christian,   f. 26 apr. 1829, Tistrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 30 jan. 1904, Ribe Domsogn, Ribe Herred, Ribe Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 74 år) 
    Mor MØLLER, Cathrine Mathilde 
    Familie-ID F12744  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie POULSEN, Johanne 
    Gift 16 dec. 1894  Nordby Kirke Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
     1. HORSBØL, Mette Petrea,   f. 27 jan. 1898, Nordby, Fanø Find alle personer med begivenheder på dette sted
     2. HORSBØL, Katrine
     3. HORSBØL, Jens Christian
     4. HORSBØL, Peder Poulsen
    Sidst ændret 26 jul. 2017 
    Familie-ID F16435  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Notater 
    • EN HAARD FØRSTE KAPTAINS-TUR I SEJLSKIBENES TID.


      Fhv. Skibsfører Hans Holger Horsbøl giver i Ribe Stiftstidende følgende interessante Skildring af hans første Tur som Kaptajn i den gamle romantiske Sejlskibstid. Af Skildringen vil det fremgaa, at alt ikke var Romantik om Bord paa Sejiskibene.


      Vejret i September Maaned 1903 var saa smukt, som det kun kan være i denne Maaned. Barkskibet »Embla« paa 385 Reg. Tons, som jeg skulde føre, laa i Hamborg Havn og lastede Stykgods for Rio de Janeiro. Min Hustru og jeg nød rigtig Sainværet og det gode Vejr, men Tiden svandt altfor hurtigt, og en Maanedstid var gaaet, og saa af Sted igen.

      Den 1. Oktober afsejlede vi fra Hamborg med Bugserbaad og Lods om Bord, jeg vinkede Farvel til min Hustru. Skibet gled langsomt ud fra Pælene og sejlede ned af Elben. - Rejsen var begyndt. - Mandskabet havde travlt med at rigge Klyverbommen ud, slaa Sejl under og i det H. H. Horsbøl. hele taget gøre alting søklar. Ved Aftenstid kvitteredes Lodsen ved Cuxhaven, og ud for Elbfyrskib Nr. i kvitteredes Bugserbaaden, alle Sejl var da sat, og Skibet styrede for svag Vind ud af Helgolandsbugten, men Vinden døde snart hen, det blev Stille, vi var da omtrent tværs af Helgoland, saa blæste det op fra Sydvest og Nordvest. Skibet lagdes for Styrbordshalse, Vinden tiltog i Styrke, Smaasejlene, Røjlerne og Jager gjordes fast, det blev til et besværligt og anstrengende Kryds over Nordsøen. Mandskabet var ungt og ikke rigtig i Træning, men jeg skal love for, at de blev det, desværre var en af de ældste Matroser syg og maatte gaa til Køjs.


      I en Bark med ti Mands Besætning er der ingen Reserver, ingen at undvære, det blev alle Mands Tag. V~nden var nu gaaet over til stormende Kuling, varierende N. V. og 5. V., stadig lige stik i Stævn. Vi havde arbejdet os op til Esbjerg-Parkeston Ruten, og vi signaliserede med Rutebaaden »N. I. Fjord«, af hvem vi blev rapporteret, liggende for smaa Sejl. Stormen varede ved, vi mistede en Del Sejl, paa en næsten ny Fok gik Un. derlaget i Stykker, og Sejlet revnede lige op til Revet, en anden Fok maatte slaas under. Styrmanden og jeg reparerede den med tagne Fok, Vandet slog over Skibet, det var ikke helt nemt, men det maatte gøres.


      Efter tre drøje Ugers Sejlads fik vi Dover i Sigte, det var lige ved Solnedgang, vi hejste vore Kendingssignaler, men blev ikke rapporteret. Sejladsen fortsattes gennem den engelske Kanal, stadig med stormende Kuling og Modvind, med rebede Sejl var vi kommen over under den franske Kyst i ti Favne Vand, der gjordes klar til at vende, men der kunde ikke stagvendes paa Grund af for høj Sø og for ringe Fart, vi maatter derfor kovende. Under denne Manøvre blev Underbraserne uklar af Reservespirene, som laa fastsurret til Dækket, og inden vi fik Braserne klaret, var vi løbet et langt Stykke den forkerte Vej og havde saaledes tabt meget af det, vi havde krydset op.

    • EN HAARD FØRSTE KAPTAINS-TUR I SEJLSKIBENES TID.


      Fhv. Skibsfører Hans Holger Horsbøl giver i Ribe Stiftstidende følgende interessante Skildring af hans første Tur som Kaptajn i den gamle romantiske Sejlskibstid. Af Skildringen vil det fremgaa, at alt ikke var Romantik om Bord paa Sejiskibene.




      Vejret i September Maaned 1903 var saa smukt, som det kun kan være i denne Maaned. Barkskibet »Embla« paa 385 Reg. Tons, som jeg skulde føre, laa i Hamborg Havn og lastede Stykgods for Rio de Janeiro. Min Hustru og jeg nød rigtig Sainværet og det gode Vejr, men Tiden svandt altfor hurtigt, og en Maanedstid var gaaet, og saa af Sted igen.


      Den 1. Oktober afsejlede vi fra Hamborg med Bugserbaad og Lods om Bord, jeg vinkede Farvel til min Hustru. Skibet gled langsomt ud fra Pælene og sejlede ned af Elben. - Rejsen var begyndt. - Mandskabet havde travlt med at rigge Klyverbommen ud, slaa Sejl under og i det H. H. Horsbøl. hele taget gøre alting søklar. Ved Aftenstid kvitteredes Lodsen ved Cuxhaven, og ud for Elbfyrskib Nr. i kvitteredes Bugserbaaden, alle Sejl var da sat, og Skibet styrede for svag Vind ud af Helgolandsbugten, men Vinden døde snart hen, det blev Stille, vi var da omtrent tværs af Helgoland, saa blæste det op fra Sydvest og Nordvest. Skibet lagdes for Styrbordshalse, Vinden tiltog i Styrke, Smaasejlene, Røjlerne og Jager gjordes fast, det blev til et besværligt og anstrengende Kryds over Nordsøen. Mandskabet var ungt og ikke rigtig i Træning, men jeg skal love for, at de blev det, desværre var en af de ældste Matroser syg og maatte gaa til Køjs.


      I en Bark med ti Mands Besætning er der ingen Reserver, ingen at undvære, det blev alle Mands Tag. V~nden var nu gaaet over til stormende Kuling, varierende N. V. og 5. V., stadig lige stik i Stævn. Vi havde arbejdet os op til Esbjerg-Parkeston Ruten, og vi signaliserede med Rutebaaden »N. I. Fjord«, af hvem vi blev rapporteret, liggende for smaa Sejl. Stormen varede ved, vi mistede en Del Sejl, paa en næsten ny Fok gik Un. derlaget i Stykker, og Sejlet revnede lige op til Revet, en anden Fok maatte slaas under. Styrmanden og jeg reparerede den med tagne Fok, Vandet slog over Skibet, det var ikke helt nemt, men det maatte gøres.


      Efter tre drøje Ugers Sejlads fik vi Dover i Sigte, det var lige ved Solnedgang, vi hejste vore Kendingssignaler, men blev ikke rapporteret. Sejladsen fortsattes gennem den engelske Kanal, stadig med stormende Kuling og Modvind, med rebede Sejl var vi kommen over under den franske Kyst i ti Favne Vand, der gjordes klar til at vende, men der kunde ikke stagvendes paa Grund af for høj Sø og for ringe Fart, vi maatter derfor kovende. Under denne Manøvre blev Underbraserne uklar af Reservespirene, som laa fastsurret til Dækket, og inden vi fik Braserne klaret, var vi løbet et langt Stykke den forkerte Vej og havde saaledes tabt meget af det, vi havde krydset op.