SKEEL, Albret Rytter kaldet Lange Skeel

1366 - 1401  (34 år)

• Navn	SKEEL, Albret Rytter
  Suffiks	kaldet Lange Skeel
  Født	1366	Danmark
  Køn	Mand
  Død	fra 1400 til 1401	Jerlev, Jerlev Herred, Vejle, Danmark
  Person-ID	I88447	My Genealogy
  Sidst ændret	17 jan. 2020

  
  

  Familie	PIG, Marine (Anne) Jensdatter,   f. 1360, Skønnet 1360
  Børn	1. SKEEL, Anders Albretsen til Møgtved,   f. 1400, Møgtved, Brusk, Vejle, Syddanmark, Denmark ,   d. 1458  (Alder 58 år)   2. SKEEL, Jacob Splid,   f. Født før 1401 ,   d. Død efter 1443   3. SKEEL, Ingeborg Albertsdatter,   f. Født før 1401 ,   d. Død efter 1443
  Sidst ændret	17 jan. 2020
  Familie-ID	F28652	Gruppeskema  |  Familie Tavle

  
  

• Notater

  Flere af de gamle Slµgtsb°ger paa Kongens Bibliotek indeholder samme Beretning1). Forsaavidt nu disse Beretninger gaa ud paa, at Albert Skeel eller Albert Rytter skulle vµre indkommen i Danmark 1478, da lader dette sig fulstµndigt bevise at vµre urigtigt. Ikke at tale om, at hans Hustru, Anne Pik, angives at leve 13882) og hans S°n 1410 som Eier af Hovedgaarden Hegnet3), fremgaar Beretningens Urigtighed klart deraf, at hans S°nnes°n, Albert Andersen Skeel i Aaret 1471 oprettede et Gavebrev til T°ndiring Kirke i Anledning af Sjµlemesser for blandt Andre hans Fader Anders Skeel og hans Farfader, Albert Rytter af Matved (M°gtved)4), thi Albert Rytter den F°rste af Familien, som indkom i Danmark og dette var 1478, kunde jo umuligt hans S°nnes°n i 1471 have vµret Eier af Hegnet; denne Albert Andersen Skeel nµvnes endog 14555). Men hvad der sµtter Beretningens Upaalidelighed udenfor al Tvivel er, at Albert Rytter blev ihjelslagen f°r Aaret 1401 af Hartvig Limbe, og at Albert dengang var Kongelig Ombudsmand i Jerslev Syssel6).Det kan derhos mµrkes, at Albert Skeel eller Albert Rytter ikke var Rigets Raad og sikkerligen heller gift med AnnePich,1) Om disse Slµgtsb°ger see Adelslexicon I., Fortegnelsen XXI. 2) Cfr. Stamtavlen ved Hoffmanns danske Adelsmµnd. 3) Cfr. Pontopp. Atl. Tom. IV. Aaret skal vµre 1410 og ikke Anno 1400, som Pontopp. Har, i hvilket Aar Anders Skeel endnu ikke ejede Hegnet. 4) Bilag 3 herved, cfr. Hofm. Fund. Tom. III. 474, Pont. Atl. Tom. IV.At 1471 er det rette Aar, kan neppe omtviles, jfr. Kvartalskriftet Orion II. 11, eftersom ogsaa Rothe, öBer°mte Mµnd og Kvinderö II. Har dette Aar, og hans Afskrift synes at vµre tagen efter en anden Afskrift end Hoffmanns, og dette Aar findes ogsaa i de Afskrifter af Gavebrevet, som haves i den Klevenseldske Samling i Gehimearchivet og i den Adelige Brevsamling paa Kongens Bibliotek. 5) Dansk Magasin Tom. VI., Gehimearchivets ved T. A. Becher udgivne Archivreg. III. 182. 6) Billag 4 herved, cfr. Orion 1839, I. De ved T. A. Bechr udgivne µldste danske Archivreg. I. 92. û M°gtved laa i Jersl°ff Herred û nu Brusk Herred û Starup Sogn.og endnu mindre med Else Trost af Tanderup. ( Else Frost var hans S°nnes°ns Hustru).Men er det saaledes afgjort, at Albert Skeel eller Albert Rytter ikke kan vµre indkommen til Danmark i 1478, bliver Sp°rsmaalet, om han muligen dog ikke tidligere fra Tydskland er indvandret i Danmark. Der er imidlertid ikke eet Datum i de historieske Oplysninger, som haves fra den Tid, der taler herfor. Tvertimod vare Skeelerne allerede i det 14de og Begyndelsen af det 15de Aarhundrede en udbredt Familie her i Landet, hvilket, ikke vilde have vµret Tilfµldet, naar de f°rst vare indkomne med Kong Erik af Pommeren, hvilket i °vrigt ogsaa er blevet anf°rt1) , og f°r denne Konges Tid har Ingen angivet Familiens Indkomme her i Landet, navnlig nµvnes den ikke blandt de i Erik Menveds Tid indvandrede tyske Slµgter2). 1396 nµvnes saaledes Vµbner Ivar Skeel og 1426 Anders Jensen Skeel, som var Domherre i Ribe; disses Vaabner haves endnu og vise sig at vµre den Skeelske Families Vaaben 3). Et andet Datum, der taler for, at Skeelerne ikke have vµret en indvandret Familie er, en Green af en gammel dansk Adelsfamilie (efter Vaabenet: Dyre) i Midten af det 15de Aarhundrede optog Skeelernes Navn, fra hvilken den Linie nedstammer, som kunde benµvnes Hesselballe-Skeelerne, - herom nµrmere nedenfor; en saadan Untagen af en anden Familie Ravn skete nemlig i Reglen ikke, uden at denne Familie var af anseet Slµgt, men en nylig invandret Familie ville neppe have nydt denne re. At man ikke seer sig i stand til at forf°lge Familien û skj°ndt oprindelig dansk û lµnger tilbage, ligger deels i den almindelige Mangel paa Oplysninger fra en µldre Periode, navnlig naar der ikke i den paagjµldende Familie er optraadt nogen i Datidens Begivenheder sµrlig indgribende Personlighed, deels deri, at Navnet Skiel eller Skeel f°rst i Slutningen af û1) fr. Hoffm. Danske Adelsm. I. og Adelslexicons Fortale. 2) Hammerich: Danmark i Valdemarenes Tid. II. 93. 3) Cfr. Klevenfelds Sigilsamling i Gehimerarkivet.- det 14de Aarhundrede blev optaget som fast Familienavn (cfr. Gavebrevet af 1471 (Bil. 3), hvori Gaveopretterens, Albert SkeelÆs Fader benµvnes Anders Albertsen ösom kaldes Skiellö), medens Familiens µldre Medlemmer vistnok kun havde kaldt sig, som B°nderne endnu gj°re, ved Fornavn og et ös°nö til Faderens Fornavn, maaske endog den Ene med et, den Anden med et andet til Fornavnet lagt Tilnavn, som jo f, Ex. Var Tilfµldet med Albert û den ommeldte Gaveopretters Farfader - ,der kaldtes öRyttherö og med dennes S°n, der kaldtes öSplidö; men herved bliver, som let sees, Forf°lgningen af Familien tilbage i Tiden, saa at sige, umulig, i Sµrdeleshed, naar sµregne Bindemidler, F.eks. en vis fast Ejendom, ikke haves; cfr. Den hermed stemmende Udtalese i Danske Magasin IV. R. II. 304. Anm. 3. Det skal naar der sp°rges om den Skeelske Families oprindelige danske Herkomst, ikke heller vµre uomtalt, at Dokumenter fra det 14de og 15de Aarhundrede fremvist det Skeelske Vaaben, om end den, der brugte det, f°rte et andet Navn, hvorpaa, som bekjendt, kun lµgges mindre Vµgt, medens Vaabnet er det fµlles Kjendemµrke for alle Lemmer af n Familie. Henrik Strangberg, som var Biskop i Ribe fra 1455 til 1465, f°rte saaledes Skeelernes Vaaben1) Han var i 1432 Kannik og Bispens Officials, 1449 Provst i Jelling Syssel, og 1455 Provst i Bard Syssel, i hvilket Aar han, som anf°rt, blev Bisp. Han tog sig med Iver af Biskop-Embedet og gav flere vigtige Bestemmelser, saasom at Prµsterne skulde bo ved deres Kirker, at Ingen kunne optages i Kannikernes Kollegium, medmindre han med Flid havde studeret i 3 Aar ved et ber°mt Academi. Stangberg d°de i Ribe 1465 quinta feria ante Dominicam c: den 25de April og blev begravet i Bethlehems Kapel öhos sine Forfµdreö 2). [2] til M°gtved Skal have ejet M°gtved (Brusk Herred), der dog 1410-15 tilh°rte Vµbneren Niels Assersen, skal vµre blevet Kongens Embedsmand i Jerlev Herred og drµbt p Herredstinget af Hartvig Limbek, der 1401 m tte afst Nebbegaard til Kronen. Herr Albret "lange Skeel" Skeel was born about 1360. He married Marine (Anne) Jensdatter Pig. Killed.