KAAS AF MUR, Johanne Henriette Valentine af Mur[1, 2]
1776 - 1843 (66 år)-
Navn KAAS AF MUR, Johanne Henriette Valentine Suffiks af Mur Født 12 aug. 1776 Copenhagen, Hovedstaden, Denmark Køn Kvinde Død 28 jul. 1843 Copenhagen, Hovedstaden, Denmark Person-ID I90740 My Genealogy Sidst ændret 17 jan. 2020
Far KAAS, Fredrik Christian Christian af Mur, f. 1 dec. 1727, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark , d. 28 mar. 1804, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark (Alder 76 år) Mor KAAS AF SPARRE, Edele Sofie til Stamhuset Nedergaard, f. 10 maj 1746, Nedergard, Bo strup sogn, DK , d. 22 okt. 1800, Gisselfeld, Bra by sogn, DK (Alder 54 år) Gift 11 sep. 1771 Familie-ID F29558 Gruppeskema | Familie Tavle
-
Notater - Grevinden der grundlagde glasvµrket
Kun f m neder efter at have ans°gt kongen om at m tte anlµgge et glasvµrk i Holmegaards mose, d°de grev Christian Danneskiold-Sams°e, knap 50 r gammel, i 1823. Hans enke Henriette gennemf°rte den ambiti°se plan med en sjµlden myndighed og viljestyrke. Hun blev en af de mere markante kvindeskikkelser i Danmark fra lµnge f°r der var noget, der hed kvindesag. Mor til syv b°rn, godsejer, mµcen og i 1825 grundlµgger af den danske glasindustri.
Et usµdvanligt µgtepar
1795 havde hun - fr°ken Johanne Henriette Valentine Kaas, f°dt 1776 som datter af admiral F. Chr. Kaas - µgtet greve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Sams°e, f°dt i 1774. Greven havde arvet grevskabet Sams°, og var overdirekt°r for Gisselfeld Kloster. Det blev et sjµldent lykkeligt µgteskab, og sammen gjorde de Gisselfeld til et samlingssted for tidens kunst og kultur. Den, der mere end nogen anden n°d greveparrets gunst, var N.F.S. Grundtvig.
Greven var ber°mmet for sin virkelyst, sin fremsynethed og sine store menneskelige egenskaber. I r 1800 k°bte han herreg rden Holmegaard - og senere godserne Nµsbyholm, Bavelse og Ravnstrup. l 1808 blev han amtmand over Prµst° amt. Han fik Sus en gravet op, den s kaldte "Danneskioldske Kanal", virkede for en havn i Karrebµksminde og et sygehus i Nµstved. Som godsejer var han et µgte barn af oplysningstiden, opdraget med de store landboreformer i 1780'erne, og han gik langt videre end disse for at hjµlpe b°ndernes k r.
Handlekraftig grevinde
Tankerne bag grevens ans°gning i 1823 om p Holmegaards Gods i Fensmark Sogn under Prµst° Amt at anlµgge en Glas Fabrik til Brµnding af Flasker der skal ske ved T°rv, da der p Godset selv haves en tilstrµkkelig T°rvemose½ var, at man gennem en rationel udnyttelse af godset Holmegaards store t°rvemoser med billigt brµndsel kunne skabe en rentabel glasproduktion og arbejde til omegnens befolkning.
Da bevillingen kom, kunne hans enke Henriette have lagt den til side og opgivet sagen, men det skete ikke. Hun var en lige s stµrk personlighed som sin mand, og gik handlekraftigt til vµrks. Den 5. november 1825 kunne Holmegaards f°rste glasovn tµndes og fremstillingen af f°rste danske glas i nyere tid g i gang. Det har vµret en usµdvanlig dristig beslutning: Grevinden var vant til at tage store beslutninger. Hun fulgte glasvµrkets drift i alle detaljer lige til sin d°d i 1843.
H.C. Andersen p glasvµrket
Samtidig var hun kendt som en gµstfri og engageret vµrtinde for dansk kulturliv. En af hendes mange gµster var H. C. Andersen, som bes°gte Gisselfeld i 1842. Begivenheden kendes fra eventyrdigterens dagb°ger. Tirsdag den 5. juli st r der: "K°rt med prinserne og de andre herrer til Glasvµrket, hvor der blµses den ene flaske efter den anden. B°nderdrengene l°b med de gloende flasker p jerngafler, som var det med gl°dende champagne".
- Grevinden der grundlagde glasvµrket
-
Kilder