DAGMAR, Dronning[1, 2, 3]
1186 - 1212 (26 år)-
Navn DAGMAR, Dronning Født 1186 Vysehrad i Praha, Tsjekkia Køn Kvinde Begravet 1212 Ribe Død 24 maj 1212 Ribe, Jylland, Danmark Person-ID I500729 My Genealogy Sidst ændret 17 jan. 2020
Far Ottokar I of Bohemia /P emyslid, f. 1155, Praha, Bohemia , d. 15 dec. 1230, Ribe, Syddanmark, Denmark (Alder 75 år) Mor MEISSEN, Adelaide - Adelheid or Adelheid Princess Of, f. 1160, saxony , d. 2 feb. 1211 (Alder 51 år) Gift ca. 1180 bohemia Familie-ID F500198 Gruppeskema | Familie Tavle
Familie KONGE AF DANMARK, Valdemar II Sejr, f. 9 maj 1170, Ribe, Jylland, Denmark , d. 28 mar. 1241, Vordingborg (Alder 70 år) Gift Cirka 1205 Ribehus, Danmark Type: MARR Børn 1. VALDEMARSEN, Valdemar "den Unge", f. 1209, Ribe, Danmark , d. 28 nov. 1231, Kalundborg, Danmark (Alder 22 år) 2. VALDEMARSØN AF DANMARK (FØDT ESTRIDSØN), KONGE AF DANMARK, Erik IV "Plovpenning", f. 1216, Vordingborg, Danmark , d. 10 aug. 1250, Schleswig (Slien), Schleswig, Danmark (Alder 34 år) 3. VALDEMARSDATTER, Sophie, f. 1217, Denmark , d. 3 nov. 1248, Flensburg, (Flensborg), Schleswig-Holstein, Germany (Alder 31 år) 4. VALDEMARSØN AF DANMARK (FØDT ESTRIDSØN), KONGE AF DANMARK, Abel, f. jan. 1218, Roskilde, Danmark , d. 29 jun. 1252, Husumbro, Friesland, Schleswig, Danmark (Alder ~ 34 år) 5. VALDEMARSEN (JELLING), Christoffer 1, f. 29 maj 1219, Roskilde, Danmark , d. 29 maj 1259, Kirken i Ribe af forgiftet altervin (Alder 40 år) Sidst ændret 17 jan. 2020 Familie-ID F500194 Gruppeskema | Familie Tavle
-
Billeder 210px-Dagmar_Ribe C:/Users/Bruger/Documents/GEDCOM TIL TNG/gedcom_Photos/P500413_126_168.jpg
-
Notater Dronning Dagmar (ca. 1186 – 24. maj 1212[1]) var dansk dronning. Hun var født prinsesse Markéta (Margrete) Přemyslovna af Bøhmen (nuværende Tjekkiet), som datter af den senere kong Ottokar 1. og Edel af Meissen på kongeborgen Vyšehrad i Prag.
Kun omtrent atten år gammel bliver hun i 1205 forlovet med den danske Konge, som bejler til hende ved sin svend Strange den Unge. Den mand, hun giftede sig med, var "konge af Guds nåde" og både over "de danske og de slaver". Det var det, han kaldte sig, og det var den politiske og religiøse vision – et dansk/slavisk storrige. Deres bryllup står i Lübeck samme år. Dagmar når kun at føde Valdemar den Unge (Valdemar den Tredje) i 1209, hvorefter hun dør i barselsseng den 24. maj 1212. Sønnen dør i 1231 efter at han ved et uheld blev skudt imens han var ude på jagt. Han ligger begravet ved sine forældres side i Ringsted ved venstre side af kongen.
Sagnet om Dagmar i folkevisen[redigér redigér wikikode]
Dronning Dagmar står for eftertiden som en sagnskikkelse; en dronning med et godt og retskaffent hjerte forenet med legemlig tække og ynde skaffede hende et ry i samtiden, som holdt sig op gennem middelalderen, da de mundtligt overleverede viser om hende blev nedskrevet og bevaret for eftertiden i folkevisen. Vore gamle viser ved at fortælle os langt mere om Dronning Dagmar, end krønikerne. Som historiske kilder er de højst unøjagtige; derimod giver de os eftertidens senmiddelalderlige anskuelse af denne dronnings liv og tænkemåde.
Vi har ikke mindre end fire sådanne viser. De tvende første skildrer os hendes brudefærd; den ene, hvorledes Hr. Strange Ebbesen sendes i dette ærinde til Bøhmen, tilligemed den unge Hr. Oluf Lykke, samt Biskop Peder af Sjælland og Hr. Albert af Eskildsø; hvorledes de sejle over salten sø, kaste anker på sand, sende bud til kongen af Bøhmen, ankomme og beværtes; hvorledes Hr. Strange leger tavl med den unge frøken, medens kongen og dronningen rådslår i deres lønkammer; og hvorledes han vandt den unge brud, og på sin herres vegne blev viet til hende. På silke vandrer bruden til strande, og kommer i land ved Mandø, hvor hun ser kongen over tre riger tumle sin ganger på hviden strand, og hvor hun på sit spørgsmål af Stranges mund hører sin herres og brudgoms røst. En havfrue spår på skibsfarten, at hun kommer til at lade sit unge liv (som følge af barselssengen).
I den tredje folkevise berettes, hvordan Dagmar går i forbøn for den fængslede biskop af Slesvig, biskop Valdemar, der havde siddet i fængsel i 14 år, først i Nordborg, siden på Søborg ved Gurre, hvor dronningen fattede medlidenhed med ham. Det sker i 1206. Hans tak var straks at forene sig med landets ydre fjender, for med deres hjælp at rette et fjendtligt anslag mod de danske øer, men ingen af vore krøniker har deri fundet anledning til at dadle dronningens godhed.
Hendes empati og ømhed for folket har bevaret mindet om hende langt ud over hendes samtid, hvilket kommer mest tydeligt til udtryk i den fjerde og sidste nedskrevne folkevise om dronning Dagmars sygdom og død (i barselsseng) den 24. maj 1212.
I folkevisen fremsættes ønsket om at løse landets fanger af deres jern, og at give de fredløse fred. Kongen opfyldte virkelig i hendes levende live hendes fromme ønske om at mildne forholdene for de indsatte i landets fængsler og desuden at eftergive de forhadte plovskatter.
Hendes andet ønske til kongen om ikke at ægte Bengerd viser sig imidlertid at være uopfyldeligt, idet kongen 2 år efter Dagmars død faktisk ægter Bengerd (den portugisiske prinsesse Berengaria).
-
Kilder - [S500021] Ole Kristian Moustgaard Web Site, Ole Kristian Moustgaard, https://www.myheritage.dk/person-2001772_201043931_201043931/berengaria (Pålidelighed: 3).
Tilføjet ved at bekræfte en Smart Match - [S500021] Ole Kristian Moustgaard Web Site, Ole Kristian Moustgaard, https://www.myheritage.dk/person-2001774_201043931_201043931/dagmar (Pålidelighed: 3).
Tilføjet ved at bekræfte en Smart Match - [S500021] Ole Kristian Moustgaard Web Site, Ole Kristian Moustgaard, https://www.myheritage.dk/person-12010037_154818161_154818161/dronning-dagmar-sejr (Pålidelighed: 3).
Tilføjet ved at bekræfte en Smart Match
- [S500021] Ole Kristian Moustgaard Web Site, Ole Kristian Moustgaard, https://www.myheritage.dk/person-2001772_201043931_201043931/berengaria (Pålidelighed: 3).