FARSTRUP, Delefoged Jørgen Christensen
1620 - 1713 (93 år)
-
Navn FARSTRUP, Jørgen Christensen Titel Delefoged Født 1620 Bølling. Delefoged på Lundenæs Slot og Len, Skjern 
Køn Mand Død 1713 Nørre Fastrup, Denmark Person-ID I11517 My Genealogy Sidst ændret 31 jul. 2021
Far JENSEN FASTRUP, Christen, f. 1575, d. 1656, Getterup (Alder 81 år) Mor JENSDATTER, Ane, f. 1580, Egeris , d. 1625, Getterup (Alder 45 år) Notater - Christen Jensens Kone hed Ane Jensdatter, og hun var vist fra Egeris i Nr. Vium Sogn. Hun var stævnet for Bølling Herredsting den 16. Januar 1625 i Anledning af, at et gammelt Sandemandsbrev fra Bølling Herred fra 1540 var blevet erklæret for ugyldigt, fordi det var hjemmelavet og ikke var blevet læst og kundgjort paa Tinge, og heller ikke mente man, at Sandemandstovet var foretaget paa lovlig Maade. Men da paagældende Sandemænd, som havde udført dette ulovlige Sandemandstov, forlængst var døde, blev derfor nu deres Børn eller Børnebørn indstævnet for at skulle staa til Ansvar for det Sandemandsbrev, som deres Fader eller Bedstefader havde været med til at lave. Her følger Navnene paa disse Sandemænd: Niels Tygesen i Vester Halby, Per Poulsen i Klokmose, Poul Persen i Astrup, Per Nielsen i Halby, Olluf Christensen i Søndergaard i Sædding, Olluf Jensen i Finderup og Jens Nielsen i Egeris. Da Ane Jensdatter fra Nørre Fastrup er indstævnet, maa en af ovennævnte Mænd være hendes Fader eller Bedstefader. Da Jens Nielsen i Egeris nævnes som sidste Mand blandt Sandemændene, og Christen Jensen og Niels Jensen, begge fra Egeris, ogsaa nævnes 16. Januar 1625 som de sidste mandlige Arvinger, og Ane Jensdatter fra Nørre Fastrup nævnes som den sidste Kvinde blandt de mange kvindelige Arvinger, vilde det næppe være urimeligt at formode, at hun stammer fra Egeris og er Søster til de to Mænd, som ovenfor nævnes fra denne Gaard.
Christen Jensen i Nørre Fastrup havde med sin Hustru mindst tre Børn, nemlig: 1. Jørgen Christensen, gift med Kirsten Christensdatter Barfod fra Hagelskjær. Boede i Nørre Fastrup. 2. Ane Christensdatter, gift med Jacob Mortensen, Herredsfoged i Hammerum Herred. Vist ingen Børn. Hun var hans anden Hustru. 3. Maren Christensdatter, gift med Niels Nielsen, som besad den ene Halvdel af Nørre Fastrup.
Familie-ID F6001 Gruppeskema | Familie Tavle
Familie BARFOD, Kirsten Christensdatter, f. 1620, d. 1689 (Alder 69 år) Gift ca. 1664 Børn 1. JØRGENSDATTER, Apelone, f. 1660, Nørre Fastrup, Herning, Midtjylland, Danmark, Nørre Fastrup, Midtjylland, Danmark , d. 1700, Gammelgaard, Hammerum, Midtjylland, Danmark (Alder 40 år)Sidst ændret 17 jan. 2020 Familie-ID F3451 Gruppeskema | Familie Tavle
- Christen Jensens Kone hed Ane Jensdatter, og hun var vist fra Egeris i Nr. Vium Sogn. Hun var stævnet for Bølling Herredsting den 16. Januar 1625 i Anledning af, at et gammelt Sandemandsbrev fra Bølling Herred fra 1540 var blevet erklæret for ugyldigt, fordi det var hjemmelavet og ikke var blevet læst og kundgjort paa Tinge, og heller ikke mente man, at Sandemandstovet var foretaget paa lovlig Maade. Men da paagældende Sandemænd, som havde udført dette ulovlige Sandemandstov, forlængst var døde, blev derfor nu deres Børn eller Børnebørn indstævnet for at skulle staa til Ansvar for det Sandemandsbrev, som deres Fader eller Bedstefader havde været med til at lave. Her følger Navnene paa disse Sandemænd: Niels Tygesen i Vester Halby, Per Poulsen i Klokmose, Poul Persen i Astrup, Per Nielsen i Halby, Olluf Christensen i Søndergaard i Sædding, Olluf Jensen i Finderup og Jens Nielsen i Egeris. Da Ane Jensdatter fra Nørre Fastrup er indstævnet, maa en af ovennævnte Mænd være hendes Fader eller Bedstefader. Da Jens Nielsen i Egeris nævnes som sidste Mand blandt Sandemændene, og Christen Jensen og Niels Jensen, begge fra Egeris, ogsaa nævnes 16. Januar 1625 som de sidste mandlige Arvinger, og Ane Jensdatter fra Nørre Fastrup nævnes som den sidste Kvinde blandt de mange kvindelige Arvinger, vilde det næppe være urimeligt at formode, at hun stammer fra Egeris og er Søster til de to Mænd, som ovenfor nævnes fra denne Gaard.
-
Notater - Jørgen C. fastrup var i mange år delefoged på Lundenæs slot
Lige vest for Skjern ligger Lundenæs' store voldsted. Lundenæs kendes tilbage til o. 1400 som et kongeligt slot, og krongodset i størstedelen af det senere Ringkøbing Amt hørte under lensmanden på Lundenæs. Slottet blev 1661 solgt til private godsejere. 1710-71 var det stamhus for familien von Bülow. Siden blev godsets fæstebønder bortsolgt, og gården overgik til stamhuset Lønborggård og opløstes sammen med dette efter 1813.
Lensmanden skulle årligt aflægge et lensregnskab omfattende:
- det egentlige regnskab med bilag, - en jordebog omfattende fæstere på krongods opgjort sognevis og byvis med angivelse af de enkelte fæsteres landgilde, desuden selvejere men ikke fæstere under private godser, - et skattemandtal i forbindelse med indtægter fra ekstraordinære skatter og omfattende alle skatteydere.
Selve lensregnskabet var som regel opbygget således, at det begyndte med kassebeholdningen ved slutningen af forrige regnskabsår. Derefter fulgte de "visse" eller ordinære indkomster: landgilde fra gårdmænd og husmænd, afgifter fra selvejere, gejstlige indkomster. Så fulgte de "uvisse" indkomster: indfæstning (når nye fæstere overtog en ejendom), førlov (godtgørelse hvis nogen bosat ønskede at forlade stedet i utide), husbondhold, sagefald og bøder. Sidst kom indtægter af indkøbte varer, indkomster fra salg af varer, overdragelser fra andre slotte, udbyttet fra den kongelige ladegård med mere. Efter sammentælling af indkomsterne fulgte en oversigt over udgifterne: løn og kost til lensmanden og slottets folk, udgifter vedrørende byggeri og vedligeholdelse af ejendom, udgifter til indkøbte varer, oversigt over solgte varer med mere. Efter sammentælling af udgifterne skete en opgørelse af årets nettoresultat.
Overskud i penge fremsendtes til rentekammeret mens overskud i varer forblev som beholdning
- Jørgen C. fastrup var i mange år delefoged på Lundenæs slot